Analyse af Uddannelsesaktivering
|
|
- Lene Simonsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28
2 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og præsenterer resultaterne af en effektanalyse af indsatsen. Omfanget af uddannelsesaktivering Ledige, som aktiveres, tilbydes ofte uddannelsesaktivering. Figur 1a viser, at knap hvert andet påbegyndte aktiveringsforløb er uddannelse. Uddannelsesaktivering dækker over meget forskellige tilbud. Det kan være ordinære uddannelsestilbud i form af korte arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) eller dele af korte og mellemlange uddannelser indenfor fx social og sundhedsområdet. Andre af tilbuddene afholdes af jobcentret eller af private udbydere. Der er derfor også stor forskel på varigheden af uddannelsesforløbene. Figur 1b viser, at godt halvdelen af forløbene er afsluttet inden 6 uger. Knap 14 pct. af forløbene har været over et halvt år. Figur 1a Antal påbegyndte aktiveringsforløb, 27 Figur 1b Gennemsnitlig varighed af afsluttede uddannelsesforløb, 27 Uddannelse Offentligt løntilskud Privat løntilskud Voksenlærlinge fra ledighed Virksomhedspraktik Vejledning og afklaring til 6 7 til til 2 3 til 14 over 14 Procent Kilde: Jobindsats og særudtræk fra Jobindsats Anm. Uddannelse dækker også en mindre række særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, herunder sprogundervisning Omregnes uddannelsesindsatsen til helårspersoner udgør den knap halvdelen den samlede aktiveringsindsats, jf. figur 2a. I 27 blev der brugt godt 6,2 mia. kr. på den aktive beskæftigelsesindsats, jf. figur 2b. Knap 6 pct. af de samlede aktiveringsudgifter og 7 pct. af driftsudgifterne kan henføres til vejledning og opkvalificering. Den store andel skyldes, at uddannelse er det eneste redskab, hvor der udover forsørgelsesudgifter er udgifter forbundet med at afholde aktiveringsforløbet.
3 Side 3 af 1 Figur 2a Aktiveringsindsatsen fordelt på redskaber, 27 Voksenlærlinge fra ledighed, 3 pct. Privat løntilskud, 9 pct. Virksomhedspraktik, 11pct. Vejledning og afklaring, 7 pct. Offentlig løntilskud, 24 pct. Figur 2b Udgifter til aktiveringsindsatsen, 27 Mio. kr. Mio. kr Uddannelse, 46 pct. Drift Forsørgelse Vejledning og opkvalificering Kilde: Jobindsats og Finansloven og egne beregninger Målretning efter målgrupper og situationen på arbejdsmarkedet Udannelsesaktivering har udgjort en relativ konstant og høj andel af den samlede aktiveringsindsats de sidste godt 1 år. Figur 3a viser, at uddannelse har udgjort over 4 pct. af indsatsen, både når ledigheden har været relativt høj, og når det har været lav. Figur 3b viser, at uddannelsesaktivering udgør omkring 2 pct. for kvinder mod kun godt 43 pct. for mænd. Ledige over 3 år deltager derudover en smule mere i uddannelsesaktivering end yngre ledige, hvilket formentlig hænger samme med den særlige ungeindsats og at unge ledige tilskyndes til at tage deres uddannelse i det ordinære uddannelsessystem på SU. Uddannelsesaktivering udgør også en relativ stor andel af aktiveringen blandt ledige med indvandrerbaggrund, hvilket formentlig overvejende skyldes sprogundervisning. Uddannelse udgør en næsten lige så stor del af aktiveringsindsatsen af ledige med kompetencegivende uddannelse som for ledige uden kompetencegivende uddannelse. Uddannelsesaktivering udgør 1 pct. af aktiveringsomfanget for ledige uden uddannelse mod 48 pct. for ledige med uddannelse.
4 Side 4 af 1 Figur 3a Andel aktiverede og ledige I dagpengesystemet, Uddannelsesaktivering Ledige (h. akse) 1. personer Figur 3b Uddannelsesaktivering som andel af samlet aktiveringsomfang 1), fordelt på grupper af ledige, Under 3 Over 3 Uden komp Med komp Dansk Vestlig Ikke-vestlig Kvinde Mand Anm. 1) Eksklusiv voksenlærlingen fra ledighed. Kilde: Bestandsstatistik, særudtræk på AMFORA og egne beregninger. Målretningen af den ordinære uddannelsesindsats for ledige dagpengemodtagere Der offentliggøres ikke systematisk statistik over, hvilke uddannelsestilbud som ledige visiteres til. Den følgende analyse baserer sig på en samkøring af en række administrative registre for 26. Ud af de 98. påbegyndte forløb i 26 - har det været muligt at identificere typen af uddannelsestilbud for omkring 3. forløb. Når det ikke er muligt, at identificere alle uddannelsesforløb skyldes det, at Danmarks Statistik kun indsamler oplysninger for godkendte voksen- og efteruddannelser, det vil sige formelle eksterne uddannelsesforløb, som er finansieret, styret og tilrettelagt af en offentlig udbyder og finder sted uden for arbejdspladsen. Det er derfor kun muligt at identificere ordinære uddannelsesforløb. Den resterende del af uddannelsesforløbene dækker formentlig over deltagelse i privat udbudte kurser eller uddannelsesforløb, som jobcenteret selv tilrettelægger. Figur 4a og 4b viser ti hovedgrupper af uddannelsestilbud. En beskrivelse af uddannelsesgrupperne findes i boks 1.
5 Side af 1 Figur 4a Ordinære uddannelsestilbud til ledige, mænd, , Figur 4b Orinære uddannelsestilbud til ledige, kvinder, , Kilde: Egne beregninger på baggrund af særudtræk på AMFORA og Danmarks Statistisk kursistregister Mænd deltager ofte i almen voksenuddannelse og kurser inden for arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) for transport samt industri og byggeri. Figur 4a viser, at næsten hver femte uddannelsestilbud blandt de tilbud, som det har været muligt at identificere, vedrører AMU-transport. For kvinder er sundhedsuddannelse de mest benyttede tilbud. Omkring hver fjerde uddannelsesforløb blandt ledige kvinder er indenfor sundhedsområdet. De pædagogiske uddannelser omfatter omkring 17 pct. og almene voksenuddannelser ca. pct. I forhold til mænd tilbydes ledige kvinder relativt sjældent AMU-kurser. Boks 1 Beskrivelse af uddannelseskategorier (ordinær uddannelse) 1: AMU handel, administration og offentlig forvaltning Indeholder blandt andet kurser inden for markedskommunikation, telefonservice og varebestilling og offentlig forvaltning og sagsbehandling. 2: AMU transport Fx Truckcertifikat, taxichauffør mm. 3: AMU industri anlæg Kurser inden for industrien, herunder fx svejsning, isolering mm. 4: uddannelse. Enkeltfagsundervisning på grundniveau herunder fag på produktionsskole. : herunder AMU Indeholder AMU kurser inden for fx rengøring og restauration (fx hygiejnekurser) samt længer ernæring og diætist uddannelser (fx levnedsmiddelvidenskab, humanernæring, klinisk ernæring, slagter og tjener ) 6: Enkelt fag indenfor fx HF, Hhx, Htx 7: Folkeskolelærer (prof. bach.), pædagogisk grunduddannelse, pædagogik (efteruddannelse), voksenvejleder, voksenunderviser
6 Side 6 af 1 8: Sundhed Fx social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, sygeplejerske (prof. bach.), tandklinikassistent, hjemmehjælper og sygehjælper. 9:annelse. Fx maskintekniker, installatør (fx el), bygningskonstruktør, civilingeniør 1: Samfundsfaglig og humanistisk uddannelse Socialforvaltning, merkonom, datanom, humanistiske fag (religion, litteraturvidenskab osv.) Der er forskel på, hvilke tilbud ledige under og over 3 år tilbydes, jf. figur a og b. Almene voksenuddannelser benyttes mere blandt ledige under 3 end blandt ledige over 3 år, hvilket gælder både for mænd og kvinder. Det samme gælder udannelse inden for handel, kontor og HF. Ledig over 3 år tilbydes til gengæld oftere udannelsestilbud indenfor det pædagogiske og sundhedsfaglige område. Ledige mænd under 3 år tilbydes relativt ofte kurser inden for AMU-transport. Figur a alder, mænd, Under 3 Over 3, Figur b alder, kvinder, Under 3 Over 3, Kilde: Egne beregninger på baggrund af særudtræk på AMFORA og Danmarks Statistisk kursistregister Ledige uden kompetencegivende uddannelse påbegynder oftere almen voksenuddannelse end ledige med uddannelse, jf. figur 6a og 6b. Ledige, som allerede har en kompetencegivende udannelse, tilbydes til gengæld i højere grad uddannelser inden for det pædagogiske område. Mænd uden kompetencegivende udannelse tilbydes oftere AMU-kurser inden for transport end mænd med kompetencegivende udannelse.
7 Side 7 af 1 Figur 6a uddannelsesbaggrund, mænd, Uden komp. Med komp., Figur 6b uddannelsesbaggrund, kvinder, Uden komp. Med komp., Kilde: Egne beregninger på baggrund af særudtræk på AMFORA og Danmarks Statistisk kursistregister Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande modtager overvejende tilbud i form af almen voksenuddannelse, hvoraf en stor del formentlig er sprogundervisning. Mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande aktiveres derudover også i nogen grad i forskellige former for AMU-kurser og inden for service og mens kvinderne også tilbydes udannelsesaktivering inden for sundhedsområdet. Figur 7a etnicitet, mænd, Mere udviklede lande Danskere Mindre udviklede lande, Figur 7b etnicitet, kvinder, Mere udviklede lande Mindre udviklede lande Danskere, Kilde: Egne beregninger på baggrund af særudtræk på AMFORA og Danmarks Statistisk kursistregister Effekter af uddannelsestilbud Arbejdsmarkedskommissionen har foretaget en analyse af, hvordan en række forskellige udannelsestilbud påvirker de lediges chance for at komme i beskæftigelse. Derudover undersøges, hvordan uddannelsestilbuddene virker på forskellige grupper af ledige. Analysen er lavet på baggrund af en statistisk metode kaldet varighedsanalyse. Metoden gør det muligt at beregne, hvor meget uddannelsesaktivering i gennemsnit forlænger eller forkorter ledighedsforløbet for ledige, som deltager i aktivering, i forhold til andre ledige. Metoden gør det endvidere muligt at adskille aktiverin-
8 Side 8 af 1 gens effekt på ledighedsforløbet henholdsvis under (fastholdelseseffekt) og efter aktiveringsforløbet (opkvalificeringseffekt). Da formålet med analysen er at belyse effekten af uddannelsesaktivering for ledige i forskellige uddannelsesaktiveringsforløb, er motivationseffekten af aktivering ikke undersøgt. Metoden gør det ikke muligt at vurdere, om den ledige efter uddannelsestilbuddet beholder det erhvervede job i længere tid og får en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Analysen tager udgangspunkt i dagpengemodtagere over 3 år, som har startet et ledighedsforløb i løbet af perioden 24 til 26. Analysen giver mulighed for at følge de ledige i op til 4 år efter, de har afsluttet deres aktiveringsforløb. Til analysen er udvalgt en række uddannelser, som ofte benyttes i indsatsen. Blandt de analyserede og mest benyttede uddannelsestilbud er det kun korte AMU-kurser inden for transport, som i gennemsnit hjælper mandlige ledige hurtigere i arbejde. Deltagerne i disse kurser forlader i gennemsnit ledighed omkring 1½ uge hurtigere end sammenlignelige ledige, som ikke er aktiverede, jf. figur 8a. AMU-kurser inden for industri og byggeri samt service og som også ofte tilbydes mandlige ledige, hverken forkorter eller forlænger i gennemsnit ledighedsforløbene. Mandlige ledige, som har deltaget i uddannelsesaktivering inden for det pædagogiske område, kommer i gennemsnit i arbejde knap 2 uger hurtigere end andre ledige, efter de har afsluttet deres uddannelsesforløb. Denne effekt er imidlertid ikke tilstrækkelig til, at opveje fastholdelseseffekten på over 14 uger, mens de deltager i forløbet. Det samlede resultat er derfor, at uddannelsesforløb på det pædagogiske område i gennemsnit forlænger ledighedsforløbet for mænd med næste 12 uger. Uddannelsestilbud inden for det sundhedsfaglige område virker også forlængende på ledighedsforløbene for mandlige ledige, men benyttes kun i mindre grad til mandlige ledige. Kun uddannelsestilbud inden for service og restauration får umiddelbart ledige kvinder hurtigere i arbejde. I gennemsnit forkorter disse tilbud kvinders ledighed med ca. 1½ uge. Kvindelige ledige tilbydes ofte uddannelse inden for sundhedsområdet. Analysen finder imidlertid, at disse tilbud har en kraftig fastholdelseseffekt, og at deltagerne efter uddannelsesforløbet faktisk ikke kommer hurtigere i arbejde. Samlet set forlænger tilbuddene deltagernes ledighedsforløb med godt 3 måneder i gennemsnit.
9 Side 9 af 1 Figur 8a Udvalgte uddannelsesforløbs gennemsnitlige påvirkning af ledighedsforløbet (under, efter og samlet), mænd, Uger Amu handel, adm og offentlig forvaltning AMU transport AMU industro og byggeri uddannelse restauration kontor og HF Sundhed Teksniske uddannelser indenfor samf og hum Figur 8b Uddannelsesforløbs påvirkning af ledighedsforløbet (under, efter og samlet), kvinder, Uger Amu handel, adm og offentlig forvaltning AMU transport AMU industro og byggeri uddannelse restauration kontor og HF Sundhed Teksniske uddannelser indenfor samf og hum Under Efter Samlet Under Efter Samlet Anm.: Resultater fra en varighedsmodel. I analysen er der taget højde for en lang række baggrundskarakteristika, herunder arbejdsmarkedshistorik, alder, forsørgerpligt mm. Derudover er der korrigeret for at valg af uddannelsesaktivering ikke er tilfældig for den enkelte ledige. Udfyldte søjler markerer signifikante resultater på pct. signifikansniveau. Kilde: Egne beregninger på Finansministeriets Lovmodel. I figur 9a og 9b er resultaterne opdelt på forskellige grupper af ledige. Der er en tendens til uddannelsesaktivering generelt virker bedre for de 46-9 årige end for de 3-4 årige ledige. AMU-transportkurser forkorter ledighedsforløbene for de 46-9 årige mænd med knap en måned, mod godt 1½ uge for den samlede mandlige ledighedsgruppe. Samtidig forkorter kurser inden for service og restauration tiden i ledighed for mandlige ledige over 4 år, hvilket ikke var tilfældet, når hele gruppen af mandlige ledige betragtes. Aktiveringen virker derudover mindre forlængende på ledighedsforløbene indenfor det pædagogiske område for den 4-9 årige end for de yngre ledige. For kvinder er det ligeledes blandt de 4-9 årige ledige, at uddannelsesaktiveringen virker bedst. Fx forkorter service og restauration ledighedsforløbene for de 46-6 årige kvinder med knap en måned mere end for gennemsnittet af kvinderne. Kurser indenfor industri og byggeri har specielt gode effekter på mandlige indvandrere, idet ledighedsforløbene for denne gruppe forkortes med godt en måned, mens der ikke en signifikant effekt for mandlige ledige generelt. Effekterne for indvandrerkvinder er generelt dårligere end ledige kvinder generelt. Hverken for mænd eller kvinder tyder analysen på, at uddannelsesaktivering til ledige uden kompetencegivende uddannelse virker bedre end til ledige med uddannelse.
10 Side 1 af 1 Figur 9a Uddannelsesforløbs påvirkning af ledighedsforløbet (under, efter og samlet), mænd, AMU transport AMU industri og byggeri Almen voksenuddannelse restauration Uger Figur 9b Uddannelsesforløbs påvirkning af ledighedsforløbet (under, efter og samlet), kvinder, Amu handel, adm og offentlig forvaltning Almen voksenuddannelse restauration kontor og HF Uger Sundhed Sundhed Uden Indvandrere 46-6 år 3-4 år Alle Uden Indvandrere 46-6 år 3-4 år Alle Anm.: Resultater fra en varighedsmodel. I analysen er der taget højde for en lang række baggrundskarakteristika, herunder arbejdsmarkedshistorik, alder, forsørgerpligt mm. Derudover er der korrigeret for at valg af uddannelsesaktivering ikke er tilfældig for den enkelte ledige. Udfyldte søjler markerer signifikante resultater på pct. signifikansniveau. Kilde: Egne beregninger på Finansministeriets Lovmodel.
Analyse af Uddannelsesaktivering
Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 2008 Arbejdspapir 19. februar 2008 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige
Læs mereUddannelse til ledige virker
13-1245 - Mela - 17.12.2013 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Uddannelse til ledige virker Det virker, at opkvalificere de forsikrede ledige, når de modtager en ordinær efter og
Læs mereSelvforsørgelsesgrad
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 15. november 2013 Kvartals-overblik Selvforsørgelsesgrad November 2013 Jobcenter Bornholm Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ny Østergade 7-9, 4000
Læs mereUddannelsesaktivering - Hvad ved vi?
Uddannelsesaktivering - Hvad ved vi? Temamøde d. 8. maj 2014 Jacob Nielsen Arendt Professor, Programleder for Arbejdsmarked & Uddannelse Introduktion To nye udgivelser fra KORA: Effekter af uddannelsesaktivering
Læs mereSelvforsørgelsesgrad
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 27. februar 2014 Kvartals-overblik Selvforsørgelsesgrad Februar 2014 Jobcenter Hørsholm Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ny Østergade 7-9, 4000 Roskilde
Læs mereFakta. om jobcentrenes indsats
Fakta om jobcentrenes indsats 1 2 Yderligere information findes på www.kl.dk/jobcenter Udgivet af KL Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Weidekampsgade 1 DK-23 København S Telefon: 33 7 33 7 3 Fakta
Læs mereEffektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereRetningslinjer for anvendelsen af koder til afholdelseskategorier med bilag
Retningslinjer for anvendelsen af koder til afholdelseskategorier med bilag Version: 3.0 Den 21. januar 2011 NOTAT 21. januar 2011 J.nr. 2009-0008415 Vejledning til registrering af vejlednings- og opkvalificeringsindsatsen
Læs mereAnalysepapir 6. Effekter af aktiveringsindsatsen
Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 6 Effekter af aktiveringsindsatsen Beskæftigelsesministeriet: Arbejdsmarkedsstyrelsen Departementet Styring af regional statslig niveau og beskæftigelsesindsatsen
Læs mereFlere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet
4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,
Læs mereRevalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...
2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud
Læs mereJobcentrenes samspil med virksomhederne. fakta om den virksomhedsrettede
Jobcentrenes samspil med virksomhederne fakta om den virksomhedsrettede indsats Jobcentrenes samspil med virksomhederne fakta om den virksomhedsrettede indsats KL 1. udgave, 1. oplag 2013 Pjecen er udarbejdet
Læs mereAKTIV BESKÆFTIGELSESINDSATS
AKTIV BESKÆFTIGELSESINDSATS September 212 AKTIV BESKÆFTIGELSESINDSATS Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Jørgen Bang-Petersen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: DA Forlag Udgivet: September 212
Læs mereHVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?
HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E R S I T E T
Læs mereRevalidering i Ringkøbing-Skjern Kommune
1 Revalidering i Ringkøbing-Skjern Kommune I mange år har der i Ringkøbing-Skjern Kommune været politisk fokus på kompetenceudvikling og at flere borgere får en uddannelse. I den forbindelse har Beskæftigelsesudvalget
Læs mereFakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser
212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere
Læs mereALLE KAN BIDRAGE EFFEKTER AF AKTIVE TILBUD I HOLBÆK SEPTEMBER 2018
For at kunne bruge denne forside, skal du åbne masteren og ændre billedet der: Gå ind i fanen Vis og klik Diasmaster. Her kan du skifte billedet og fjerne denne tekst. - Højreklik billedet og anvend Skift
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereI 2010 udgjorde refusionen hhv. 75 % eller 65 % i aktive perioder og 50 % eller 35 % i passive periode.
Økonomi- og lønafdelingen Notat af 3. august 2011 Refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet i 2011 I forbindelse med den samlede aftale om finansloven 2011 blev der i november 2010 indgået en række aftaler
Læs mereForslag om udvidet ungeindsats
Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder
Læs mereIkke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet
NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger
Læs mere3F eres brug af voksen- og efteruddannelse
F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.
Læs mereStatus på beskæftigelsesreformen
Sagsnr. 14-1229 Vores ref. MBS/DHA/lgy Den 1.juli 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen, som trådte i kraft i 2015, havde som sine to hovedspor et øget antal af samtaler mellem de
Læs mereSelvforsørgelsesgrad
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 6. februar 2013 Kvartals-overblik Februar 2013 Jobcenter Slagelse Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereBilag om produktionsskoler 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler
Læs mereEfter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu
Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse
Læs mereI dette notat opridses ændringerne i refusionssystemet kort. Desuden beskrives de umiddelbare økonomiske konsekvenser for Svendborg Kommune.
NOTAT Dato: 1. december 2010 Journal nr.: 10/40876 Init.: ejcjbl/spijek mail: ejcjbl@svendborg Dir. tlf.: 6223 3917 Aftale om nyt refusionssystem V, K, DF, LA og KD har indgået aftale om at ændre refusionssystemet
Læs mereAnalyser af langtidsledigheden
Analyser af langtidsledigheden Maj 21 1. INTRODUKTION OG SAMMENFATNING... 3 1.1. Indledning...3 1.2. Sammenfatning af analyserapportens resultater...4 2. UDVIKLING I LANGTIDSLEDIGHEDEN... 6 2.1. Knap 75.
Læs mereFORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN
15. august 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN AE s beregninger viser, at hver tredje forsikrede ledig ikke påbegyndte deres første aktiveringsforløb
Læs mereInvestering i længerevarende uddannelsesindsats. Kolding Kommune
2013 Investering i længerevarende uddannelsesindsats for dagpengemodtagere Kolding Kommune Under 40 pct. 40-80 pct. 80-100 pct. I alt 1. Introduktion I løbet af 2011 og 2012 modtog en gruppe af langtidsledige
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereResultatoversigten. 1. Indledning
Arbejdsmarkedsstyrelsen Notat Resultatoversigten 1. Indledning Formålet med at introducere resultatoversigten er at skabe en kortfattet oversigt over de vigtigste målinger og indikatorer på beskæftigelsesområdet.
Læs mereAnalysenotat om vejledning og opkvalificering Arbejdsmarkedspolitik
N o t a t April 2017 Analysenotat om vejledning og opkvalificering Arbejdsmarkedspolitik Indledning Dette notat indgår i analysematerialet vedrørende forenkling af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Læs mereAfbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet
NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske
Læs mereER DU LEDIG OG UNDER 30 ÅR?
ER DU LEDIG OG UNDER 30 ÅR? HVIS DU ER LEDIG OG UNDER 30 ÅR, GÆLDER DER SÆRLIGE REGLER FOR DIG I DIT LEDIGHEDSFORLØB. DENNE PJECE ER ET TILLÆG TIL PJECEN DINE MULIGHEDER SOM LEDIG. DU FINDER INFORMATION
Læs mereMarts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereRINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med
Læs mereMarts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereAnalyse 19. september 2013
1. september 1 Dagpengereformen virker - status efter et halvt år Der har været meget fokus på de personer, der er faldet ud af dagpengesystemet som følge af forkortelsen af dagpengeperioden. Det er en
Læs mereNøgletalsrapport for
1. UDGAVE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 3. kvartal 2007 Side 1 af 32 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:
Læs mereDe forberedende tilbud og de udsatte
April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme
Læs merePraktikpladssøgende elever
Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereMarts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs merenydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse
16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller
Læs mereAftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen
Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i
Læs mereMarts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereNotat. Modtager(e): Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Status på Uddannelsesindsatsen for årige nyledige
Notat Modtager(e): Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Status på Uddannelsesindsatsen for 30-39 årige nyledige Kommunalbestyrelsen i Albertslund besluttede med budget 2016, at Jobcentret skulle øge fokus
Læs mereNOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014
NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder
Læs mereWORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?
WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark
Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereFlere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse
Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,
Læs mereÅrgang 1988: Voksen- og efteruddannelse
Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang
Læs mereDen Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark
Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER
Læs mere23 initiativer til at målrette beskæftigelsesindsatsen og modvirke langtidsledighed
23 initiativer til at målrette beskæftigelsesindsatsen og modvirke langtidsledighed 22. januar 2010 Det danske samfund oplever i forlængelse af den finansielle krise en faldende beskæftigelse og hastigt
Læs mereHver 10. dansker over 40 år er på førtidspension
Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet
Læs mereNOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014
NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE. Dato: 24. januar Notat
BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: 24. januar 218 Notat På de følgende syv faktasider findes de seneste nøgletal, som opdateres regelmæssigt 4 gange årligt til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, inden
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE. Dato: 31.juli Notat
BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: 31.juli 217 Notat På de følgende syv faktasider findes de seneste nøgletal, som opdateres regelmæssigt 4 gange årligt til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, inden
Læs mereVOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE
9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først
Læs mereRedegørelse 2010 om opfølgning på mål og resultatkrav for bevilling til ekstra jobkonsulenter til Ishøj Kommune
Notat Maj 2011 Redegørelse om opfølgning på mål og resultatkrav for bevilling til ekstra jobkonsulenter til Ishøj Kommune Baggrund For at styrke integrationsindsatsen og hjælpe indvandrere med at få kontakt
Læs mereMarts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereMarts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereVirksomhedspraktik til flygtninge
Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens
Læs mereEsbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte
HANDLINGSPLAN Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde
Læs mereBeskæftigelseseffekter af projekt Fra ufaglært til faglært pa rekordtid
2015 Beskæftigelseseffekter af projekt Fra ufaglært til faglært pa rekordtid 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. MÅLGRUPPEN I PROJEKTET OG AFGANGSRATER TIL JOB ELLER UDDANNELSE...
Læs mereForsøget er blevet evalueret af Michael Rosholm og Michael Svarer i samarbejde med Rambøll, og resultaterne er nu klar til offentliggørelse.
N O T A T 22. august 2011 Ny viden om indsatsen for unge J.nr. 2009-00906 2. kontor/sil/upe Baggrund Projekt Unge Godt i gang blev gennemført i perioden fra november 2009 til december 2010. Målgruppen
Læs mereN O T A T. Ikke-vestlige indvandreres afgang fra kontanthjælpssystemet
N O T A T Ikke-vestlige indvandreres afgang fra kontanthjælpssystemet September 1 Beskæftigelsesministeriet har undersøgt udviklingen i ikke-vestlige indvandreres afgang fra kontanthjælpssystemet og deres
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport
Læs mereCENTER FOR ARBEJDSMARKED. Dato: 4. april Notat
CENTER FOR ARBEJDSMARKED Dato: 4. april 218 Notat På de følgende syv faktasider findes de seneste nøgletal, som opdateres regelmæssigt 4 gange årligt til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, inden for
Læs mereTIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.
05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN
Læs mereVUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle
11. marts 2019 VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle VUC spiller en helt central rolle i det danske uddannelseslandskab ved at udgøre et parallelt uddannelsessystem, der sikrer uddannelse
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE. Dato: 31.januar Notat
BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: 31.januar 17 Notat På de følgende syv faktasider findes de seneste nøgletal, som opdateres regelmæssigt 4 gange årligt til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, inden
Læs mereFakta ark: Thisted Kommune. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser
Fakta ark: Thisted Kommune 212 Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere bosat
Læs mereStatus for indsatsen ved Jobcenter Aalborg
Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg Februar 2019 I dette notat gives et overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet og en status for målopfyldelsen for målene i Jobcenter Aalborgs beskæftigelsesplan
Læs mereGodkendelse af effektanalyse vedr. 1. halvår 2016
Punkt 5. Godkendelse af effektanalyse vedr. 1. halvår 2016 2017-002748 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender, at målet for effekten af indsatsen i 2017
Læs mereAfrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2015
Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2015 Beskæftigelsesplan 2015 indeholder fire mål, der er fastlagt af Beskæftigelsesministeren og tre mål, der er specifikke for Hvidovre Kommune.
Læs mereDECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE
DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DECEMBER 2013
Læs mereResultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2008 (rev. 5. marts 08) Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet I dette notat gøres der rede for resultaterne
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereLO konference den 15. september 2005
,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,
Læs mereØkonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af
Faktaark: April 214 Økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser af regeringens udspil til en beskæftigelsesreform Regeringens udspil til en reform af den aktive beskæftigelsesindsats indebærer en
Læs mereAktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune
Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og
Læs mereSådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv
Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereProjekt Unge - godt i gang - formål og indsats
NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007
Læs mereTemadag om uddannelsesordninger i beskæftigelsesindsatsen. september 2016 Arbejdsmarkedskontor Midt Nord
Temadag om uddannelsesordninger i beskæftigelsesindsatsen september 2016 Arbejdsmarkedskontor Midt Nord Dagens program Velkommen og formål med dagen Uddannelsesordningerne og hvad vi har i vente trepartsaftalerne
Læs mereJobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte
HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde
Læs mereIntegrationsgrunduddannelsen (IGU)
Integrationsgrunduddannelsen (IGU) Erhvervsrettet uddannelse og integration Temakonference om trepartsaftalens initiativer til arbejdsmarkedsintegration Tirsdag den 20. september 2016 v. Kåre Vind Jensen
Læs mereLO s jobcenterindeks og indikatorer
Sagsnr. 08-436 Ref. CSOE/adn/ckm Den 6. november 2013 LO s jobcenterindeks og indikatorer Version 2, november 2013. LO s jobcenterindeks er udarbejdet for at kunne give et øjebliksbillede af jobcentrenes
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen
Læs mereKlyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere
Notat Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Sammenfatning 4. april 2017 Viden og Analyse / APK 0. Baggrund Til brug for satspuljeinitiativet for langvarige kontanthjælpsmodtagere ( Flere skal
Læs mereAnalyse 15. juli 2014
15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE. Dato: 21.marts Notat
BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: 21.marts 217 Notat På de følgende syv faktasider findes de seneste nøgletal, som opdateres regelmæssigt 4 gange årligt til Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, inden
Læs mere