ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET

Transkript

1 Frikommune (1) Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Dato for ansøgning 1. november 2012 Gladsaxe og Gentofte Kommuner Etablering af sociale tilbud efter i serviceloven i almene boliger Startdato Fra godkendelse Slutdato Elinor Kyhnauv Telefon sofelk@gladsaxe.dk Til udfyldelsen af de fem felter nedenfor er udarbejdet en vejledning, som kan findes på im.dk. 1. Beskrivelse af forsøget Formålet Formålet med frikommuneforsøget er at smidiggøre etableringen af midlertidige bo- og botræningstilbud efter servicelovens 107 i den almene boligsektor. Dette fordi bo- og botræningstilbud efter serviceloven har til sigte, at beboerne på sigt skal kunne klare sig i egen bolig, og derfor vil det socialfaglige sigte kunne fremmes ved, at bo og botræningstilbud etableres som en integreret del af den almene boligsektor. Ud fra ønsket om, at tilbuddenes målgruppe inkluderes i den almene boligsektor opstilles 3 forslag til regelændringer: 1) Dispensation fra kravet om adskillelse mellem botilbud og boligafdeling, 2) dispensation fra krav om deponering i forhold til lånerammen ved etablering af mindre tilbud efter serviceloven, og 3) konkrete forslag til håndtering af kommunens rolle som lejer i forhold til boligorganisationen og de beboerdemokratiske regler. I Gladsaxe Kommune er der ca almene boliger, hvilket svarer til lidt mere end 1/3 af kommunens samlede boligmasse. De almene boliger ejes og administreres af 8 boligorganisationer og er fordelt på 81 almene afdelinger over hele kommunen. I Gentofte Kommune var der pr ca boliger. De almene boliger udgør ca. 5 % af den samlede boligmasse i kommunen. Der er 9 almene boligselskaber, som administrerer 1544 boliger. Nuværende regler Der er i dag mulighed for, at kommunerne etablerer et bo- eller botræningstilbud efter servicelovens 107 i en almen boligafdeling. Et sådan botilbud er i alment regi en såkaldt kapitel 12 institution, da hjemlen findes i almenboliglovens kapitel 12. Etablering af et kommunalt 107- tilbud sker efter overenskomst med en almen boligorganisation. Overenskomsten begrænses af reglerne i almenboligloven. Reglerne medfører, at en kap. 12 institution ikke kan udgøre en del af en almen boligafdeling. Et 107-tilbud skal derfor udskilles fra boligafdelingen og ejerlejlighedsopdeles til en særskilt afdeling, der oprettes til formålet. Boligselskabet er fortsat ejer af den udskilte ejendom, der stilles til rådighed for kommunen som et erhvervslejemål. I forbindelse med udskillelsen ophører støtten til de udskilte boliger, og ved et evt. ophør af 107-tilbudet vil boligerne ikke generhverve støtten. Kommunens lejeaftale vil derfor være uopsigelig indtil udløb af det nye ustøttede lån, der optages til finansiering af den nye afdeling. Kommunernes behov for kap. 12-institutionen skal derfor vurderes som værende stabil i hele lånets løbetid (formentligt 25 år). Udover at statens støtte til boligerne bortfalder, vil kommunernes låne-

2 Side 2 adgang blive påvirket af indgåelsen af et lejemål til brug for løsning af en kommunal opgave. Som alternativ vil et beløb svarende til ejendomsværdien kunne deponeres. Endelig skal kommunerne enten selv yde lån eller stille garanti for lån til etablering af den nye afdeling ( 107- tilbud). 2. Mål og forventede resultater Målet med forsøget er at kunne smidiggøre etableringen af bo- eller botræningstilbud efter servicelovens 107 i almene boliger. Formålet med at bo i midlertidigt botilbud er på sigt at kunne flytte i egen bolig, og derfor kan sådanne botilbud med fordel etableres som del af den almene boligsektor. Succeskriteriet for forsøget er, at 107 tilbud oprettes i almen bolig sektoren, hvis kommunerne i forsøgsperioden finder det relevant at etablere et nyt 107 botilbud. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Kommunerne forventer med forsøget, at det bliver mere smidigt at kunne oprette 107 tilbud i den almene boligsektor. Gladsaxe og Gentofte Kommuner ønsker, som beskrevet under punkt 1 at få dispensation fra følgende: 1. Dispensation fra krav om at kap. 12 institutioner udskilles som selvstændig afdeling Et frikommuneforsøg med henblik på at smidiggøre etablering af bo- og botræningstilbud efter serviceloven i almene boligafdelinger kunne indeholde muligheden for dispensation fra kravet om, at kap. 12 institutioner skal udskilles som selvstændig afdeling, jævnfør almenboliglovens kap Med denne ændring får kommunerne mulighed for at leje sig ind i støttede almene boliger, uden at boligorganisationen har behov for, at kommunen binder sig til lejemålet i et nyt ustøttet låns løbetid. Ligeledes vil behovet for kommunal långivning, alternativt garantistillelse overfor real-kreditinstitutionen, bortfalde. Modellen sikrer samtidig, at boligerne ved lejemålets ophør kan genudlejes til andre borgere efter gældende regler. Dersom et kommunalt botilbud efter serviceloven ikke skal udmatrikuleres som erhvervslejemål, vil kommunernes kompetencer som lejer i forhold til boligafdelingen skulle klarlægges yderligere, f.eks. kontraktuelt eller gennem lovgivning. Da etablering af 107-tilbud er en kommunal opgave, hvortil der ikke kan ydes støtte efter almenboligloven, foreslås det endvidere, at boliger, som lejes af kommunerne til dette formål, ikke vil kunne modtage ydelsesstøtte fra staten til nedbringelse af lejebetalingen. Det foreslås, at reduktionen af ydelsesstøtten for boligerne, der indgår i et 107-tilbud administreres som ungdomsboligbidraget, hvor der årligt afgives erklæringer for brugen af ungdomsboliger til den støtteberettigede personkreds. Reduktionen i ydelsesstøtten vil på lignende vis kunne administreres og beregnes på en relativ simpel måde overfor boligselskabet. 2. Dispensation i forhold til beregning af kommunens låntag-

3 Side 3 ning Ofte vil kravet om kommunal deponering af midler i henhold til lånerammen vanskeliggøre kommunernes mulighed for indgåelse af lejemålet med en boligorganisation og dermed vanskeliggøre målet inklusion i den almene boligsektor. Som en del af frikommuneforsøget kan derfor indgå en mulighed for, at kommunerne ved etablering af et mindre boeller botræningstilbud i en almen boligafdeling kan dispenseres fra kravet om, at indgåelse af lejeaftale indgår i beregningen af kommunernes låntagning, jævnfør lånebekendtgørelsens 3, stk. 7, nr Lejeretlige forhold Lejeaftalen mellem den konkrete boligforening og kommunerne foreslås fastsat på markedslignende vilkår. Lejebetalingens nedre grænse foreslås fastsat ud fra balancelejeprincippet tillagt den del af ydelsesstøtten, der måtte bortfalde som følge af lejeaftalens indgåelse. Med hensyn til kommunernes kompetencer som lejer i forhold til boligafdelingen skal en række nærmere forhold afklares. Det foreslås, at den respektive kommune lejer samtlige boliger omfattet af 107- tilbudet, og fraskriver sig lejerens ret til at indgå i boligafdelingens bestyrelse, samt fraskriver sig tale- og stemmeret på afdelingsmødet. Afdelingsmødets beslutninger, herunder forbedrings- og vedligeholdelsesarbejder med indvirkning på kommunes lejemål, vil blive drøftet med kommunen, og aftalt gennemført afhængigt af, hvad kommunen har valgt at bruge de enkelte lejligheder til. Det foreslås, at kommunerne skal have mulighed for at indrette en lejlighed til fællesarealer for beboerne og/eller til personalefaciliteter som fx kontor mv. Tilsvarende vil kommunerne have retableringsforpligtelsen, ved opsigelse af et eller flere lejemål således, at boligafdelingen holdes skadesløs. Det foreslås, at beboeren i lejlighederne, som fremlejes af den respektive kommune, på lige vilkår med afdelingens øvrige beboere, skal overholde afdelingens husorden, ligesom beboerne på lige vilkår kan gøre brug af boligafdelingens vicevært, fællesfaciliteter mv. Generelle bemærkninger Hvis Gladsaxe og Gentofte kommuner som frikommuneforsøg skal oprette 107 tilbud i den almene boligsektor, kan det kun lykkedes, hvis det foregår i tæt samarbejde med den konkrete boligorganisation. Det er Gladsaxe Kommunes erfaring, at boligorganisationen ved etablering af en kapitel 12 institution forudsætter en ejerlejlighedsopdeling ved udskillelse af en hel opgang. En frigørelse af lejemål i så nær tilknytning til hinanden sker sjældent i eksisterende byggeri, men ved frikommuneforsøget vil kommunen kunne leje 4 6 enkeltliggende boliger, så tæt på hinanden som muligt for at kunne tilgodese de socialfaglige hensyn. Eventuelt vil kommunen i første omgang leje enkelte lejligheder for på et senere tidspunkt at kunne leje ydereligere lejligheder i nærheden, såfremt disse bliver ledige. Endelig bemærkes det, at frikommuneforsøget først vil kunne igangsættes, når Gladsaxe eller Gentofte kommuner vurderer, at der er behov for oprettelse af et 107 tilbud. Samt at kommunerne forudsætter at borgere, som kommer til at bo i 107 tilbud i den almene boligsekto-

4 Side 4 ren, kan blive boende efter frikommuneforsøget udløb, idet borgerne skal have sikkerhed for deres boligsituation også efter frikommuneperiodens udløb. 4. Forsøgshjemler Der ansøges om dispensation fra følgende: Kapitel 12 i almenboligloven Lånebekendtgørelsens 3, stk. 7, nr. 1. Særlige forhold af lejeretlig betydning, eks.: Beboerdemokratiske regler - Almenboliglovens kap. 2, driftsbekendtgørelsens kap. 5 samt normalvedtægtens bestemmelser herom Afdelingsmødets beslutninger af betydning for kommunens lejemål eks. almenboliglovens 37 og 37 b om gennemførelse af aktiviteter og forbedringer samt driftsbekendtgørelsens kap. 18 og almenlejelovens 39 om råderet 5. Evaluering I tilfældet af at der i forsøgsperioden oprettes et 107 tilbud i almen bolig sektoren, vil der i samarbejde med den konkrete boligforening blive evalueret på: Den praktiske udmøntning af lejeaftale og de lejeretlige forhold mv. Det daglige samarbejde mellem boligforeningen og kommunen

5 Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Odense Kommune Bedre udnyttelse af botilbud og plejeboliger Startdato 1. jan Slutdato 31. dec Jan Lindegaard Dato for ansøgning 1. nov Telefon Beskrivelse af forsøget Forsøget tager udgangspunkt i en smidiggørelse af kommunernes adgang til at råde over boliger i længerevarende botilbud og plejeboliger. Når pladserne på et tilbud optages af beboere, der ikke længere har gavn af tilbuddet, betyder det, at kommunen ikke har et flow i tilbuddet, så flere borgere med behov for tilbuddet, ikke kan få plads. Dette gælder både for botilbud til f.eks. senhjerneskadede, men også for plejeboliger. Nogle tilbud sander til, og det oprindelige formål med tilbuddet kan ikke længere opfyldes, da de nuværende beboeres behov ikke svarer til det, som tilbuddet er bygget op om. Ofte vil et tilbud både indholdsmæssigt og fysisk være tilpasset de særlige behov, som målgruppen har brug for, og derfor er det ikke muligt at finde et alternativ, hvilket især gælder for de særligt indrettede tilbud til senhjerneskadede. På nuværende tidspunkt har kommunen flere tilbud, hvor der er borgere, der ikke får tilstrækkelig gavn af det pågældende tilbud. Enten fordi de er blevet bedre eller dårligere. Kommunen vurderer, at nogle beboere rent faktisk bremses i en god udvikling, fordi omgivelserne og de øvrige beboere ikke følger med den udvikling, som den pågældende beboer er i. Her vil borgeren kunne få mere gavn af et tilbud, som passer bedre til vedkommendes behov. Dette gælder også for efterlevende ægtefæller i plejeboliger, der ikke har noget plejebehov, men som fortsætter med at bo på plejecentret. Ifølge de nuværende regler på området, har kommunen alene mulighed for at opsige borgere fra almene boliger, hvis det er som led i nedrivning/ombygning, eller hvis borgeren misligholder lejeforholdet, eller hvis lejeforholdet er gjort tidsbegrænset. I bekendtgørelse om lejerrettigheder for beboere i visse botilbud efter serviceloven er formålet, at sikre beboerne i botilbud samme rettigheder som efter almenlejeloven. I praksis binder dette kommunen, da det i langt de fleste tilfælde ikke er

6 muligt at sætte en tidsgrænse for tilbuddet, da det ikke er muligt på forhånd at vurdere, hvor længe en borger har brug for tilbuddet. Derfor ønsker Odense Kommune mulighed for i forbindelse med visitationen til en plejebolig eller et længerevarende botilbud at betinge lejeforholdets varighed til det nødvendige. Dvs. mulighed for at opsige en beboer, som ikke længere profiterer af tilbuddet, og som optager pladsen for nye borgere med behov for tilbuddet. Der skal selvfølgelig foretages en konkret og individuel vurdering af den nuværende beboers behov og findes passende alternativ, hvis det er nødvendigt. Det kan både være, hvis borgeren har brug for mere eller mindre hjælp, end der ydes i det nuværende tilbud. På den måde gøres borgeren allerede ved visitationen bekendt med, at tilbuddet er begrænset til den periode, hvor borgeren har gavn af tilbuddet. 2. Mål og forventede resultater 3. Hvordan nås de opstillede mål? Forsøget vil bl.a. kunne Medvirke til, at flere borgere med behov for et botilbud/en plejebolig vil kunne komme til Medvirke til, at de beboere der bor på stedet, får optimal gavn af det Medvirke til, at borgere, der ikke længere har gavn af et tilbud, kan flyttes til et andet Der opstilles nye retningslinier, hvorefter kommunen foretager en konkret og individuel vurdering af, om borgeren har gavn af det pågældende tilbud, dvs. om vedkommende har fysiske eller psykiske behov, der matches af det pågældende tilbud. Hvis borgeren ikke længere har behov for de ydelser, der tilbydes i det pågældende tilbud, finder kommunen et nyt tilbud, der matcher borgerens behov. For efterlevende ægtefæller foretages en konkret og individuel vurdering af, om de har et plejebehov, der bør dækkes af en plejebolig, og derved har behov for at fortsætte lejeforholdet. Ved at implementere de nye retningslinjer afprøves en ny praksis, som skal bidrage til at målene nås. 4. Forsøgshjemler Løsning A) Almenlejelovens 85, stk. 1 og almenboliglovens 58a Bekendtgørelse om lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven Kommunen søger om, at bestemmelserne lempes på den måde, at der gives kommunen mulighed for at begrænse lejeforholdet til den periode, hvor borgeren får effekt af/har behov for tilbuddet. Kommunen får dermed mulighed for at opsige beboeren, når kommunen efter en konkret og individuel vurdering ud fra saglige og faglige kriterier bedømmer, at beboeren ikke længere profiterer af tilbuddet, og blokerer for nye borgere med behov.

7 Løsning B) Servicelovens 129, stk.1 Det Sociale Nævn tager allerede i dag stilling til flytning af personer, der ikke kan eller vil give samtykke til at flytte, men reglerne herfor er meget restriktive. Betingelserne for at Det Sociale Nævn i dag giver kommuner ret til at kræve borgere, der enten modsætter sig eller som mangler evnen til at give samtykke til at flytte er: Det er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og Hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig og den pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og Den pågældende udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade og Det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning. Kommunen søger om, at Det sociale Nævn får mulighed for at godkende en ansøgning om flytning ud fra hensyn til, at der er andre borgere, der har mere brug for pladsen, og at den nuværende beboer ikke har optimal gavn af tilbuddet og måske ligefrem får det dårligere eller bremses i en god udvikling. Kommunen får dermed mulighed for at flytte beboeren efter godkendelse af Det Sociale Nævn, når kommunen efter en konkret og individuel vurdering ud fra saglige og faglige kriterier bedømmer, at beboeren ikke længere profiterer af tilbuddet og blokerer for nye borgere med behov. 5. Evaluering Nærmere plan for evaluering udarbejdes bl.a. i forhold til effektvurdering

8

9

10

11 Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 1. november 2012 Vejle Kommune Enstrengede kvartalsopfølgninger for udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde Startdato 1. januar 2013 Slutdato 31. december 2015 Jesper Lysgaard Telefon Til udfyldelsen af de fem felter nedenfor er udarbejdet en vejledning, som kan findes på im.dk. 1. Beskrivelse af forsøget Vejle Kommune ønsker fritagelse fra kravet om kvartalsindberetninger til Indenrigs- og Økonomiministeriet af udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde, som den er udformet i forlængelse af aftalerne om kommunernes økonomi for og hjemlet i Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen. I økonomiaftalerne mellem regeringen og KL for indgår det specialiserede socialområde som et særligt fokusområde grundet stigende udgifter på området. I aftalen om kommunernes økonomi for 2013 fremgår imidlertid, at kommunerne har fået styr på udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde. Dette er også i høj grad tilfældet for Vejle Kommune. Ser man på kommunens indberetninger af regnskabstal for kvartalerne i perioden , så er udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde, som defineret i bekendtgørelsen, faldet fra indeks 100 i 1. kvartal 2010 til indeks 96,4 i 1. kvartal I praksis tilfører den konkrete opfølgning og indberetning til Økonomiog Indenrigsministeriet ingen merværdi for Vejle Kommune, idet kommunen i forvejen ved egne interne budgetopfølgninger følger meget grundigt op på det specialiserede socialområde. For nuværende gennemføres således to, men forskelligt udformede, budgetopfølgninger af udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde. Den konkrete opfølgning og indberetning på det specialiserede socialområde, som den er fastsat i ovennævnte bekendtgørelse, er uhensigtsmæssigt i forhold til Vejle Kommunes egen budgetopfølgning af både procesmæssige og organisatoriske grunde. Det skyldes, at budgetopfølgning som fastsat i bekendtgørelsen går på tværs af både tidsmæssige og udvalgsmæssige afgrænsninger i Vejle Kommunes interne budgetopfølgning. Dette hindrer en effektiv ressourceanvendelse i kommunen, på såvel politisk og administrativt niveau. Vejle Kommunes oplevelse er, at den særlige opfølgning på det specialiserede socialområde forvirrer mere en den gavner på politisk niveau. Det skyldes, at det er nødvendigt at bruge kostbar tid og opmærksomhed på at forklare, hvordan den særlige opfølgning hænger sammen med den interne opfølgning som Vejle Kommune foretager i forvejen. Vejle Kommunes interne budgetopfølgning, som i sin nuværende form har været benyttet i en længere årrække, foregår på månedskvartals- samt halv- og helårlig basis. Der vil således fortsat blive foretaget grundige interne budgetopfølgninger af udgifterne på det

12 specialiserede socialområde tilpasset kommunes interne opfølgningsproces samt politiske organisationsstruktur. 2. Mål og forventede resultater Hovedformålet med nærværende forsøg er, at skærpe fokus på én strømlinet procedure for budgetopfølgningen overfor det politiske niveau i Vejle Kommune. De forventelige resultater er en mere gennemskuelig budgetopfølgning set fra politisk side samt en mere effektiv udnyttelse af det politiske arbejde. Øvrige resultater af forsøget er formindsket administrativt dobbeltarbejde samt et mindre antal sager, der skal forberedes til samt behandles på det politiske niveau. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Den mere fokuserede og gennemskuelige budgetopfølgning overfor det politiske niveau opnås, idet den enstrengede budgetopfølgning mindsker støj og forvirring grundet forskellige opgørelsesmetoder og flere sager om samme emne. Det fortsatte grundige økonomiske fokus på det specialiserede socialområde opnås ved at de samme overordnede indholdsmæssige samt opgørelsesmæssige krav, der stilles til opfølgningen på det specialiserede socialområde i Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen opfyldes i Vejle Kommunes interne budgetopfølgninger. Det gælder indholdskravene angående opfølgning på udgifterne som de fremgår af det vedtagne budget, det korrigerede budget samt det forventede regnskab. Det gælder også de opgørelsesmæssige krav der foreskriver, at opfølgningen baseres på nettodriftsudgifter eksklusiv indtægter fra den centrale refusionsordning. Og endelig angående kravet om forklaringer af årsagerne til eventuelle afvigelser. 4. Forsøgshjemler Gældende bekendtgørelse nr. 434 af 09/05/2012: Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv., Bilag 1 Budget og Regnskabssystem for kommuner, Afsnit 7.4 Oversigt vedrørende det specialiserede sociale område. 5. Evaluering Forsøget evalueres ved 3 gange over en periode på halvandet år, at spørge medlemmerne i de berørte politiske udvalg om den oplevede tilfredshed med og overskuelighed af de gennemførte budgetopfølgninger på det specialiserede socialområde sammenlignet med tidligere, hvor der blev foretaget to budgetopfølgninger. Dvs., forsøget evalueres kvantitativt 6, 12 og 18 måneder efter igangsættelse.

13 Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 1. november 2012 Vejle Dialog i øjenhøjde - Inddragelse af borgerens netværk Startdato 1. januar 2013 Slutdato 31. december 2015 Pierre Vassard Telefon pieva@vejle.dk Til udfyldelsen af de fem felter nedenfor er udarbejdet en vejledning, som kan findes på im.dk. 1. Beskrivelse af forsøget Formålet med dette forsøg er at der sker en systematisk inddragelse af borgerens netværk. Netværket er en afgørende ressource for eksempelvis psykisk sygdoms bedring. Mange psykisk syge er ensomme og isolerede, hvilket ofte forværrer tilstanden. Den psykisk syges netværk skal derfor hjælpes og støttes til aktivt at deltage i forløbet. Dette gælder også på andre områder som f.eks. ældre, mennesker med en udviklingshæmning og senhjerneskade. Vi har derfor udviklet en metode netværksrådslagning, som inddrager netværket før vi sætter andre foranstaltninger i værk. 2. Mål og forventede resultater Målgruppen er borgere, som er omfattet af personkredsen til at modtage hjælp efter servicelovens voksenbestemmelser. Borgeren skal have kognitive funktionsevne til at forstå hensigten med netværkssamråd. Målet med forsøget er - Løsningerne er brugerdrevet. - Mindre behov for professionel støtte efter serviceloven - Forebygge isolering og ensomhed De forventede resultater vil konkret være: 1. Innovative og kreative løsninger i forhold til at fremme borgerens mulighed for at klare sig selv med de mest hensigtsmæssige og billige tilbud, som vi ikke kan tilbyde i dag efter serviceloven 2. Mindre behov for støtte efter SL 83 og Hvordan nås de opstillede mål? 3. Højere livskvalitet for borgeren Inspireret af børne- og ungeområdet, så vil vi tilbyde borgere et netværkssamråd for at undersøge muligheden for at borgerens netværk kan være en ressource, som beskrevet i vedlagte bilag 1. Til netværkssamrådet mødes borgeren med sit netværk, som kan være familie, venner eller andre vigtige personer i borgerens liv. Formålet med samrådet er at drøfte borgerens situation og lægge en plan for, hvad der skal ske for at borgeren opnår den ønskede fremtid. Metoden

14 bygger på idéen om, at borgerens netværk har ressourcer og gerne vil hjælpe borgeren. 4. Forsøgshjemler Vejle Kommune søger om hjemmel til at dække netværkets omkostninger i forbindelse med at afhjælpe borgerens problem. Det vil ikke være muligt at få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, da metoden er baseret på frivillighed. 5. Evaluering Vi vil evaluere om en tidlig og systematisk inddragelse af borgerens netværk efter servicelovens 1, stk. 3, hvor hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret individuel vurdering af den enkeltes persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn. 1. Hvilke målgrupper kan profitere af netværksrådslagning og kan metoden få borgerens netværks ressourcer i spil i forhold til borgerens problem 2. Giver netværkssamrådet helt nye løsninger, som det professionelle system ikke havde tænkt på og er endnu mere individuelle 3. Er de løsninger faglige og økonomiske bedre løsninger end vores traditionelle løsninger 4. Giver en brugerdreven løsning højere livskvalitet for borgeren

15 Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Dato for ansøgning 2. maj 2012 Gladsaxe Kommune Leverandør af midlertidig hjælp Startdato Slutdato Anne Skjoldan Telefon Til udfyldelsen af de fem felter nedenfor er udarbejdet en vejledning, som kan findes på im.dk. 1. Beskrivelse af forsøget Overordnet beskrivelse Gladsaxe Kommune ønsker at anvende sin status som frikommunen og søge om at blive eneleverandør af midlertidig personlig og praktisk hjælp. Problemstilling Det er vanskeligt for private leverandører at implementere Seniorudvalgets politik om, at den enkelte medarbejderne skal arbejde intensivt med at skabe incitament for borgeren til at blive mest mulig selvhjulpen. Formålet I en forsøgsperiode på et år vil Gladsaxe Kommune være eneleverandør af midlertidig hjælp for herigennem at undersøge, om flere borgere kan have glæde af en rehabiliterende indsats med henblik på bedre at kunne klare dagligdagens gøremål. Det er kommunens erfaring, at borgere der er nye modtagere af hjælp er mere motiverede for at blive selvhjulpne, frem for de borgere, der har modtaget hjælp i flere år. Gladsaxe Kommune har påvist er det vanskeligt for den kommunale leverandør at levere hjælpen med et mere aktiverende sigte og den overordnede målsætning at borgeren igen skal blive uafhængig af hjælpen, hvis den kommunale leverandør afregnes for leverede ydelser. Dette skyldes at den kommunale leverandør har stærke incitamenter for at beholde opgaven, Samme forhold antages at være gældende for private leverandører. Hertil kommer specielt for private leverandører at en del af de borgere, der vælger privat leverandør ønsker, at tilkøbe mere hjælp til rengøring end det, der er visiteret, hvilket i praksis gør det meget vanskeligt for leverandøren at motiverer borgerne til at blive mest mulig selvhjulpen. Dækningsområde I årets første tre måneder i 2012 er 168 borgere i Gladsaxe Kommune visiteret til midlertidig hjælp, heraf har 10 borgere valgt privat leverandør.

16 Side 2 I forsøget vil alene indgå nytilkomne borgere, som visiteres til midlertidig personlig eller praktisk hjælp. Borgere, der alene visiteres til madservice, tøjvask eller indkøb inkluderes ikke, trods alle disse 3 ydelser leveres af private leverandører. Nuværende borgere, der modtager rengøring ved privatleverandør, som får behov for personlig pleje, kan bibeholde privat leverandør til praktisk hjælp, men leverandør af den personlig pleje vil i forsøgsperiode være kommunal leverandør. 2. Mål og forventede resultater Mål: At flest mulige modtagere af midlertidig hjælp gøres selvhjulpne, eller modtager mindre hjælp. Forventet resultat; at der vil ske et fald i antallet af borgere, der overgår til varig hjælp efter at have modtaget midlertidig hjælp, eller at flere af disse borgere modtager mindre hjælp. Og dermed vil udgifter mindskes ift denne gruppe borgere. Gladsaxe Kommune har i forbindelse med beslutningen om at indføre en rehabiliterende tilgang til leveringen af hjælp hos den enkelte borger samtidig vedtaget et omfattende måleprogram. I dette program følges systematisk op på antal nye modtagere af hjælp, omfanget af den hjælp den enkelte modtager og funktionsniveau, udviklingen i disse faktorer. Desuden spørges over de næste tre år et stort antal modtagerne af hjemmehjælp om deres hverdagsaktiviteter og oplevelse af livskvalitet. Forsøgsordningen her vil kunne inkluderes i måleprogrammet, idet også modtagere af hjælp fra private leverandører omfattes af opgørelserne. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Alle kommunens modtagere af midlertidig hjælp modtager hjælp fra kommunens udekørende rehabiliterende team, der har fokus på at gøre borgerne så selvhjulpne som muligt vha intensiv træning i dagligdagens gøremål og/eller hjælpemidler. Borgerens retssikkerhed tilsidesættes ikke, i det den fornødne hjælp vil blive leveret, men med et mere aktiverende og støttende sigte. De berørte borgere vil, hvis de overgår til varig hjælp i perioden, kunne vælge de private leverandører, på lige fod med øvrige borgere. I forsøgsordningen skal midlertidig hjælp bevilges i kortest mulige tid og maximalt i seks måneder.

17 Side 3 4. Forsøgshjemler Servicelovens 83: om personlig og praktisk hjælp Visiterede ydelser vil, uagtet forsøgsordning, blive leveret til de borgere, som har krav på hjælp. Servicelovens 91: om levering af hjælp, at private leverandører kan levere hjælp efter private leverandører vil ikke have mulighed for at levere midlertidig personlig og praktisk hjælp i forsøgsordningen. Gladsaxe Kommune har pt.19 private leverandører, hvoraf otte leverer personlig og praktisk hjælp. Fire leverandører leverer kun praktisk hjælp. (De øvrige syv leverer andre ydelser) Lov om fremme af frit valg for borgerne ved levering af serviceydelser i kommuner De berørte borgere vil i forsøgsperiode ikke have frit valg ved levering af midlertidig personlig og praktisk hjælp. Bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens 79, 83 og 84(BEK nr 668 af 16/06/2010) Seniorudvalget i Gladsaxe Kommune har besluttet at opkræve betaling for midlertidig hjælp. Gladsaxe Kommune vurderer, at de langsigtede konsekvenser ved at opkræve betaling er effektive i forhold til kommunens rehabiliterende tilgang til borgerne. Opkrævning af betaling for midlertidig hjælp har en positiv effekt på borgernes ønske om at kunne klare sig selv og forblive selvhjulpne. Ofte fravælger borgerne eller bliver hurtigere i stand til at varetage opgaven selv, når de får oplyst, at de skal betale for ydelsen. 5. Evaluering I forbindelse med evalueringen af indsatsen vil indgå en sammenligning af tal fra 2011, 2012 og Modtagere af midlertidig hjælp leveret af private leverandører 2011 og i 2012 sammenlignes med modtagere af midlertidig hjælp leveret af kommunale leverandører (2011, 2012 og 2013). Der ses på i hvilket omfang disse modtagere helt bliver uafhængig af hjælp, og hvor meget hjælp der visiteres efter det midlertidige forløb ar afsluttet. Såfremt forsøget godkendes kan kommunen muligvis konstatere, at det har en betydning, at kommunen er eneleverandør af midlertidig hjælp. Medvirkende faktor: Kommunen opretter et udekørende rehabiliteringsteam i efteråret 2012 som har fokus på mod-

18 Side 4 tagere af midlertidig hjælp fremover. Så det fald i antallet af varige hjemmehjælpsmodtagere, der forventes, kan skyldes både det nyoprettede team og/eller at kommunen er eneleverandør af midlertidig hjælp.

19 Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Odense Kommune Bedre udnyttelse af botilbud og plejeboliger Startdato 1. jan Slutdato 31. dec Jan Lindegaard Dato for ansøgning 1. nov Telefon Beskrivelse af forsøget Forsøget tager udgangspunkt i en smidiggørelse af kommunernes adgang til at råde over boliger i længerevarende botilbud og plejeboliger. Når pladserne på et tilbud optages af beboere, der ikke længere har gavn af tilbuddet, betyder det, at kommunen ikke har et flow i tilbuddet, så flere borgere med behov for tilbuddet, ikke kan få plads. Dette gælder både for botilbud til f.eks. senhjerneskadede, men også for plejeboliger. Nogle tilbud sander til, og det oprindelige formål med tilbuddet kan ikke længere opfyldes, da de nuværende beboeres behov ikke svarer til det, som tilbuddet er bygget op om. Ofte vil et tilbud både indholdsmæssigt og fysisk være tilpasset de særlige behov, som målgruppen har brug for, og derfor er det ikke muligt at finde et alternativ, hvilket især gælder for de særligt indrettede tilbud til senhjerneskadede. På nuværende tidspunkt har kommunen flere tilbud, hvor der er borgere, der ikke får tilstrækkelig gavn af det pågældende tilbud. Enten fordi de er blevet bedre eller dårligere. Kommunen vurderer, at nogle beboere rent faktisk bremses i en god udvikling, fordi omgivelserne og de øvrige beboere ikke følger med den udvikling, som den pågældende beboer er i. Her vil borgeren kunne få mere gavn af et tilbud, som passer bedre til vedkommendes behov. Dette gælder også for efterlevende ægtefæller i plejeboliger, der ikke har noget plejebehov, men som fortsætter med at bo på plejecentret. Ifølge de nuværende regler på området, har kommunen alene mulighed for at opsige borgere fra almene boliger, hvis det er som led i nedrivning/ombygning, eller hvis borgeren misligholder lejeforholdet, eller hvis lejeforholdet er gjort tidsbegrænset. I bekendtgørelse om lejerrettigheder for beboere i visse botilbud efter serviceloven er formålet, at sikre beboerne i botilbud samme rettigheder som efter almenlejeloven. I praksis binder dette kommunen, da det i langt de fleste tilfælde ikke er

20 muligt at sætte en tidsgrænse for tilbuddet, da det ikke er muligt på forhånd at vurdere, hvor længe en borger har brug for tilbuddet. Derfor ønsker Odense Kommune mulighed for i forbindelse med visitationen til en plejebolig eller et længerevarende botilbud at betinge lejeforholdets varighed til det nødvendige. Dvs. mulighed for at opsige en beboer, som ikke længere profiterer af tilbuddet, og som optager pladsen for nye borgere med behov for tilbuddet. Der skal selvfølgelig foretages en konkret og individuel vurdering af den nuværende beboers behov og findes passende alternativ, hvis det er nødvendigt. Det kan både være, hvis borgeren har brug for mere eller mindre hjælp, end der ydes i det nuværende tilbud. På den måde gøres borgeren allerede ved visitationen bekendt med, at tilbuddet er begrænset til den periode, hvor borgeren har gavn af tilbuddet. 2. Mål og forventede resultater 3. Hvordan nås de opstillede mål? Forsøget vil bl.a. kunne Medvirke til, at flere borgere med behov for et botilbud/en plejebolig vil kunne komme til Medvirke til, at de beboere der bor på stedet, får optimal gavn af det Medvirke til, at borgere, der ikke længere har gavn af et tilbud, kan flyttes til et andet Der opstilles nye retningslinier, hvorefter kommunen foretager en konkret og individuel vurdering af, om borgeren har gavn af det pågældende tilbud, dvs. om vedkommende har fysiske eller psykiske behov, der matches af det pågældende tilbud. Hvis borgeren ikke længere har behov for de ydelser, der tilbydes i det pågældende tilbud, finder kommunen et nyt tilbud, der matcher borgerens behov. For efterlevende ægtefæller foretages en konkret og individuel vurdering af, om de har et plejebehov, der bør dækkes af en plejebolig, og derved har behov for at fortsætte lejeforholdet. Ved at implementere de nye retningslinjer afprøves en ny praksis, som skal bidrage til at målene nås. 4. Forsøgshjemler Løsning A) Almenlejelovens 85, stk. 1 og almenboliglovens 58a Bekendtgørelse om lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven Kommunen søger om, at bestemmelserne lempes på den måde, at der gives kommunen mulighed for at begrænse lejeforholdet til den periode, hvor borgeren får effekt af/har behov for tilbuddet. Kommunen får dermed mulighed for at opsige beboeren, når kommunen efter en konkret og individuel vurdering ud fra saglige og faglige kriterier bedømmer, at beboeren ikke længere profiterer af tilbuddet, og blokerer for nye borgere med behov.

21 Løsning B) Servicelovens 129, stk.1 Det Sociale Nævn tager allerede i dag stilling til flytning af personer, der ikke kan eller vil give samtykke til at flytte, men reglerne herfor er meget restriktive. Betingelserne for at Det Sociale Nævn i dag giver kommuner ret til at kræve borgere, der enten modsætter sig eller som mangler evnen til at give samtykke til at flytte er: Det er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og Hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig og den pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger og Den pågældende udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade og Det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning. Kommunen søger om, at Det sociale Nævn får mulighed for at godkende en ansøgning om flytning ud fra hensyn til, at der er andre borgere, der har mere brug for pladsen, og at den nuværende beboer ikke har optimal gavn af tilbuddet og måske ligefrem får det dårligere eller bremses i en god udvikling. Kommunen får dermed mulighed for at flytte beboeren efter godkendelse af Det Sociale Nævn, når kommunen efter en konkret og individuel vurdering ud fra saglige og faglige kriterier bedømmer, at beboeren ikke længere profiterer af tilbuddet og blokerer for nye borgere med behov. 5. Evaluering Nærmere plan for evaluering udarbejdes bl.a. i forhold til effektvurdering

22 Frikommuner Titel på forsøg Vederlagsfri fysioterapi en koordineret og sammenhængende indsats til anden lovgivning på træningsområdet Start- og sluttidspunkt for forsøget Startdato Fra godkendelse Slutdato Dato for ansøgning 1. november Beskrivelse af forsøget Folketinget vedtog den 12. juni 2008 en ændring i Sundhedsloven, således at myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi overgik fra regionerne til kommunerne. Herved samledes myndighedsansvaret for størstedelen af fysioterapi behandling, træning og genoptræning til borgere med varigt nedsat funktionsevne. Endvidere blev målgruppen som er berettiget til vederlagsfri fysioterapi udvidet til at omfatte både personer med svært fysisk handicap og den nye målgruppe af personer med progressive sygdomme, der indebærer forudsigeligt funktionsnedsættelse. Sammen med myndighedsansvaret til kommunerne, fik kommunerne mulighed for at opretter tilbud om vederlagsfri fysioterapi ved egne institutioner. Fredericia Kommune har oprettet vederlagsfri fysioterapi som holdtilbud til borgere med neurologiske sygdomme og borgere med gigt. I beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 27. august 2007 til Folketings beslutning om vederlagsfri fysioterapi fremgår det: Det overordnede hensyn med omlægningen er, at skabe sammenhængende og effektfuld opgaveløsning, som er klar og gennemskuelig for borgeren og baseret på en sundhedsfaglig vurdering. Det fremgår også tydeligt på side 8, at en samling af myndighedsansvaret i kommunerne sker med det formål, at skabe kvalitetsforbedring og en bedre anvendelse af ressourcerne Lægen henviser borgeren til vederlagsfri fysioterapi og godkender undtagelsesredegørelser. Fredericia Kommunes og andre kommuners erfaringer fra de første 4½ år med myndighedsopgaven viser, at den nuværende form og praksis medfører forhindringer i forhold til ovennævnte målsætning. Mange af Fredericia Kommunes borgere, som er berettiget til vederlagsfri fysioterapi modtager også anden form for træning og støtte fra kommunen, eksempelvis tilbud i specialbørnehave, skoleregi, pleje, Genoptræningscentre, overførelsesindkomst mv. Folketingets ønske om at skabe sammenhæng mellem disse ydelser og den vederlagsfri fysioterapi og forbedre kvaliteten for borgeren er vanskelig realiserbar, så længe det alene er de praktiserende læger der rådgiver borgeren om muligheder for træning i forbindelse med henvisning til vederlagsfri fysioterapi og godkendelse af undtagelsesredegørelser. Den praktiserende læge har som udgangspunkt ikke mulighed for at foretage samme helhedsvurdering i forhold til borgerens samlede behov, som kommunen har, og som en kommune også bør have lejlighed til at foretage for at yde en sammenhængende indsats til netop denne målgruppe.

23 Borgere der er berettiget til vederlagsfri fysioterapi får ikke tilstrækkelig udbytte af den vederlagsfri træning, hvis der ikke sker en helhedsvurdering og sikres sammenhæng mellem tilbud. Det mest hensigtsmæssige er, at der sker ved en årlig revurdering af borgerens behov for vederlagsfri fysioterapi eller ved den første visitation til vederlagsfri træning. Da det er den praktiserende læge, der alene foretager disse vurderinger i forbindelse med henvisning til vederlagsfri fysioterapi sker helhedsvurderingen ikke og muligheden for at borgerens træningsforløb tilpasses fx behov for udvikling eller vedligeholdelse af borgerens hverdagsaktiviteter vurderes ikke samlet. Målet med forsøget er at styrke kvaliteten af den vederlagsfri fysioterapi og fremme sammenhængende opgaveløsning på tværs af sektorer og lovgivninger til gavn for borgerne. Målet indfries ved, at Fredericia Kommune etablerer et koordinerende team, der modtager alle henvisninger fra de praktiserende læger til vederlagsfri fysioterapi. Fredericia Kommunes praksis er, at alle øvrige henvisninger vedr. træning, rehabilitering og forebyggende indsatser på børne- og voksenområdet koordineres og vurderes af fagpersoner på kommunens GenoptræningsCenter. Den nye praksis vil betyde, at henvisninger og godkendelse af undtagelsesredegørelser fremover vil skulle vurderes af et erfarent team af fysioterapeuter og ergoterapeuter på kommunes GenoptræningsCenter inden behandling og træning iværksættes. Herved suppleres den praktiserende læges henvisning med en kommunal vurdering af borgerens funktionsevne, udarbejdelse af en plan for træningen sammen med borgeren, information til borgeren og koordination mellem tilbud. Det er fortsat lægens afgørelse, om borgeren skal henvises til vederlagsfri fysioterapi. Hvis kommunen vurderer, at kriterierne for vederlagsfri fysioterapi ikke er opfyldt og praktiserende læge fastholder, kan lægen forelægge sagen for diagnosekomiteen (uden at borgerens behandling og træning udsættes). Fredericia Kommune planlægger sammen med praktiserende fysioterapeuter proceduren for fremsendelse af henvisning, statusredegørelse og undtagelsesredegørelser, således at borgerens træningsforløb ikke forsinkes/afbrydes unødigt. Videreformidling af henvisning, statusredegørelse og undtagelsesredegørelse forudsætter patientens samtykke. 2. Mål og forventede resultater Målet med denne Frikommuneansøgning er, at styrke kvaliteten af vederlagsfri fysioterapi, målrette indsatsen og sikre sammenhængende opgaveløsning til gavn for borgerne. Side 2 af 4

24 1. Det forventes, at borgerne med svært fysisk handicap eller progressiv lidelse vil opleve en bedring i deres funktionsevne og helbred i hverdagen, arbejdslivet og udskyde behov for hjælp fra hjemmeplejen. Dette er helt i tråd med Fredericia Kommunes måde at arbejde med rehabilitering i projektet Længst muligt i eget liv ). 2. Det forventes, at fejlhenvisninger til vederlagsfri fysioterapi og ved brug af undtagelsesredegørelser vil kunne undgås. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Ved ændring i arbejdsgangen, fokus på sammenhængende forløb, etablering af et kommunalt koordineringsteam, tæt samarbejde på tværs af sektorer og kommunale afdelinger. Når de praktiserende læger fremover henviser en patient til vederlagsfri fysioterapi og/eller efter en statusredegørelse, hvor fysioterapeuten vurderer, at patienten fortsat er berettiget til vederlagsfri fysioterapi, så sendes henvisningen efter patientens samtykke Fredericia kommunes GenoptræningsCenter. Det koordinerende team bestående af fysioterapeut og ergoterapeut fra Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter kontakter borgeren, tilbyder en vurdering af funktionsevne og informerer om de muligheder, der er inden for vederlagsfri fysioterapi og øvrig lovgivning. Sammen med borgeren tilrettelægges et sammenhængene forløb og der udarbejdes en foreløbig handlingsplan, som skaber sammenhæng til eventuelle forløb i hjemmeplejen, i skolen, i daginstitutionen eller andre støttefunktioner. Det koordinerende team vil være i dialog med praktiserende læger og praktiserende fysioterapeuter. Borgerens ret til selv at vælge fysioterapeut anfægtes ikke og borgeren vil kunne udøve sin valgfrihed på et bedre grundlag med bl.a. oplysning om kommunale tilbud. Borgeren vejledes i forhold til egentræning i hverdagen og orienteres om relevante opfølgende tilbud i den frivillige sektor i lokalområdet. Det koordinerende team sikrer, at borgeren er omfattet af kriterierne for berettigelse til vederlagsfri fysioterapi. Tilhører borgeren ikke målgruppen vil træning efter anden lovgivning være en mulighed. Da målgruppen for vederlagsfri fysioterapi som hovedregel har et livslangt behov for træning/hverdagstræning, vil nuværende borgere i ordningen i forbindelse med statusredegørelsen blive gennemgået af det koordinerende terapeutteam med henblik på justering af deres forløb, hvis den enkelte borger på et informeret grundlag samtykker hertil. Endvidere vil nye borgere efter samtykke få vurderet deres funktionsevne og blive tilbudt en personlig og sammenhængende handlingsplan. Det koordinerende terapeutteam videreformidler kontakten til byens praktiserende fysioterapeuter eller til vederlagsfri fysioterapi i Fredericia Kommune. Det koordinerende terapeutteam deltager i de nuværende udviklingsog samarbejdsmøder, som Fredericia kommune afholder sammen med Side 3 af 4

25 praktiserende fysioterapeuter. 4. Forsøgshjemler Kommunen tilbyder vederlagsfri fysioterapi i medfør af sundhedslovens 140a. Da tilbuddet om vederlagsfri fysioterapi ikke ifølge 140a forudsætter, at praktiserende læges henvisning tilgår kommunen eller at patienten tilbydes en samtale og vurdering af funktionsevne før patienten påbegynder vederlagsfri fysioterapi, forudsætter det, at ministeren for sundhed og forebyggelse godkender forsøget, jf. 233 i sundhedsloven. Fredericia Kommune ansøger om hjemmel via Frikommuneloven til at pålægge praktiserende læge en pligt til at sende henvisning til vederlagsfri fysioterapi og undtagelsesredegørelser til vurdering hos et koordinerende terapeutfagligt team i kommunen. Bekendtgørelse om tilskud til fysioterapi hos fysioterapeut i praksissektoren og vederlagsfri fysioterapi hos fysioterapeut i praksissektoren og i kommunen: 13 stk. 2. De nærmere vilkår for vederlagsfri fysioterapi efter lægehenvisning hos fysioterapeut og hos ridefysioterapeut, herunder ydelsesbeskrivelser, skal være identiske med de vilkår, der fremgår af overenskomster mellem Regionernes Lønnings- og takstnævn og Danske Fysioterapeuter. I forhold til Bekendtgørelsens 13, stk. 2 skal det for frikommuner gøres gældende, at arbejdsgange tilrettelægges jf. frikommuneforsøget. Hvad angår honorering, borgerens frie valg mv. så ændres dette ikke. 5. Evaluering Forsøgstema: Flest mulige frikommuner deltager i dette fælles forsøg. Frikommunerne og Sundhedsministeriet vil i samarbejde med evalueringsinstituttet KORA udarbejde evalueringsdesignet, mens KORA udfører selve evalueringen. Hvor frikommuneforsøgene har en mere individuel karakter, er kommunerne selv ansvarlige for evaluering af forsøgene. Side 4 af 4

26 2011/ Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Odense Kommune Digital sagsbehandling på midlertidige og enkeltstående ydelser efter Servicelovens 83 Startdato 1. januar 2013 Slutdato 31. december 2015 Toni Melin Telefon Dato for ansøgning 1. maj 2012/1. november Beskrivelse af forsøget Denne ansøgning supplerer frikommuneansøgningen vedr. obligatorisk digital selvbetjening indsendt af arbejdsgruppen vedrørende temaet Digitalisering pr. 1/ Herværende ansøgning drejer sig om et område, hvor der med fordel kan etableres et pilotprojekt vedr. obligatorisk digital selvbetjening, men hvor der kræves supplerende lovhjemmel, idet forsøget ud over lovhjemmel til obligatorisk digital selvbetjening forudsætter lovhjemmel til delvist at ændre visitering til midlertidige og enkeltstående ydelser efter Servicelovens 83 fra en individuel vurdering til objektive kriterier. Den fællesoffentlige og fælles kommunale digitaliseringsstrategi har som et væsentligt formål at medvirke til, at lovgivning, der ved tilblivelsen ikke var tænkt digitalt, kan tilpasses ønsket om en digitalisering af kommunikation med det offentlige. Altså at ikke digitaliseringsparat lovgivning tilpasses den digitale verden, men uden at det har mærkbare konsekvenser for borgerne. Dette ville give borgerne en hurtigere og bedre service samtidig med, at der blev sparet ressourcer i det offentlige. Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning vil gerne være med til at afprøve forskellige forsøg med digitalisering og har derfor gennemgået og fundet nogle sagsbehandlingsområder, der i vid udstrækning er baseret på objektive kriterier, og derfor forekommer hensigtsmæssige at afprøve. Pilotprojektet kan medvirke til at danne grundlag for en afprøvning og evaluering, der kan være med til at udvikle en eventuel fremtidig lovgivning. Problemstilling Kommunens sagsbehandlere benytter ressourcer, som ellers kunne være benyttet mere hensigtsmæssigt andre steder, til vurdering af ansøgninger til midlertidige ydelser. Erfaringen viser, at disse vurderinger kan foretages ud fra objektive kriterier. Forsøget skal derfor også være med til at frigøre administrative ressourcer i en økonomisk presset offentlig sektor, og synliggøre hvordan en digitalisering af ansøgninger, der primært bygger på objektive kriterier, kan være med 1

27 til at påpege løsningsmuligheder, der kan være til gavn for hele den offentlige sektor. Ved en række midlertidige bevillinger, giver resultatet sig selv, og ønsket er derfor at frigøre den tid, der forbruges til visitation af visitatorer i alle de tilfælde, hvor det ud fra objektive kriterier er åbenlyst, at borgeren skal have hjælp til bestemte ydelser, som fx mad, personlig pleje og rengøring. Den objektive sagsbehandling kan med fordel ske digitalt, hvilket både kan skabe en sagsbehandling, der er attraktiv for borgerne og formindske kommunens ressourceforbrug til sagsbehandling. Forslag I forsøget designes et digitalt ansøgningsskema (spørge / afkrydsningsskema), hvor borger kan ansøge om og få bevilget ydelser på bagrund af vedkommendes funktionsniveau. Der gives et digitalt svar, hvis borger kan få bevilget de ønskede ydelser. Ved et foreløbigt afslag bliver borgeren bedt om at ansøge ved personligt fremmøde i kommunens Kontaktcenter med henblik på en ny vurdering. I tilfælde af endeligt afslag ved personligt fremmøde gives skriftligt afslag med begrundelse. Bevillinger til ydelser i Serviceloven, der kan udarbejdes digitalt, efter denne metode er: 83 stk 3: Madservice 83 stk 1: Hjælp i kort afgrænset periode, til oplæring i at tage støttestrømper på og af 83 stk 1: Hjælp i kort afgrænset periode, til hjælp til bad 83 stk 1: Midlertidig hjælp ved et brækket ben, en brækket arm, hofteregime efter nye hofter m.m. 83 stk. 2: Rengøring i forbindelse med 83 stk. 1 Borgerens retssikkerhed sikres ved at de objektive tildelingskriterier bygges ind i det digitale ansøgningsskema, og ved at borgeren overgår til individuel personlig sagsbehandling, såfremt den digitale ansøgning resulterer i et foreløbigt afslag. Herudover reageres hvis der er åbenbare fejl i indtastningen. Serviceniveau og ensartet bevillingsniveau sikres ved tilretning af den løbende hjælp i forløbet, og ved en løbende opfølgning på bevillingen. Den individuelle manuelle opfølgning på midlertidige digitale afslag sikrer, at ingen borgere tabes. Enten får man en digital bevilling, eller også tilbydes man en personlig og individuel visitering. Håndtering af dem der ikke kan betjene sig selv Der vil i forsøget være fokus på håndtering af de borgere, der ikke kan betjene sig selv digitalt. Kommunen vil sikre, at disse personer fortsat kan få hjælp efter de samme principper som gælder for de områder, der fra 1. december 2012 bliver underlagt obligatorisk digitalisering. 2