Udfordringer vedr. ledsageraftalen

Transkript

1 Udfordringer vedr. ledsageraftalen Nedenfor er opført en række udfordringer, som er sendt til Sekretariatet for Rammeaftaler og Sundhedsplanlægning. Udfordringer vedrørende selve aftalen: Emne Personlig hjælperordning (BPA) Udfordring Myndighedsnetværket: Særlig opmærksomhed på BPA i forhold til ledsagelse på hospitalet (BPA må ikke tage med på hospitalet ifølge afgørelse fra ankestyrelsen kontakt evt. Syddjurs) Børn og 24 timers hjælp Hospitalsenheden Vest: Vores sengeafsnit og ambulatorier er fortsat meget forundrede over at hos borgere som har fået tilkendt 24-timers hjælp dvs hjælpen er betalt skal hospitalet betale for hjælperen under indlæggelse og undersøgelse. Afdelingerne fastholder at der jo ikke pludseligt er opstået mindre behov for hjælp blot fordi borgeren flyttes i nye rammer med ukendt personale. (Konkret har vi et afsnit som minimum x 1/mdr har et antal meget handicappede pt'er til skift af trachestomikanyler, dette afsnit forudser en voldsom udgift til ledsagelse hos pt'er som har ansat 24-timers hjælper) Hospitalsenheden Horsens: På HEH møder vi samme problematik som beskrevet i det ovenstående, og er fuldstændig enige i beskrivelsen af problemstillingen. HEV: Børn med 24-timers hjælp har altid deres hjælper med ind udenom ledsageraftalen. Voksne med 24 timers hjælp kommer fra andre institutioner, og her er der fortsat en del dialoger om hvor udgiften til ledsager ligger. Særligt undres man over, at ledsagelse af personale som er ansat af enten kommune eller institution/region betales af de kliniske afdelingers budget. Regionshospitalet Randers: Nogle af de kommentarer, der går igen fra flere afdelinger, handler om de patienter (børn og voksne) som i forvejen har hjælperordning 24 timer i døgnet og hvor hospitalet så skal betale under indlæggelsen. Kunne man forsøge at indgå en samarbejdsaftale med kommunerne om disse patientgrupper, således at hjælperne følger med uden beregning? Hospitalsenheden Midt: Ellers er vores sengeafsnit og ambulatorier ligeledes, som beskrevet i bilaget, forundrede over, at 1

2 hospitalet skal betale for hjælperen under indlæggelse og undersøgelse hos borgere, som har fået tilkendt 24-timers hjælp dvs. hjælperen er betalt. Forundringen går også på, hvad hjælperen laver, hvis afdelingen vurderer, at den har ressourcerne til selv at passe patienten og ikke indgår en aftale. Det kan være hjælpere, som har passet den samme patient i flere år. Flere afdelinger har ytret, at ledsageraftalen på denne vis ikke er lavet under hensyn til patientens præmisser. De tænker ikke, at det kan være i patientens interesse at blive flyttet i nye rammer og blive passet af ukendt personale, der ikke kender patientens vaner og ønsker. Hospitalsenheden Vest: I aftalen lægges der op til, at man klart skal beskrive om der er behov for hjælper-tilstedeværelse eller pårørendeomsorg. Men hos de børn som har 24-timers hjælp deles hjælpen ikke op i pårørende eller hjælper i eget hjem/på bosted, og derfor er det også vanskeligt at gøre det i hospitalsregi. Respirationspatienter HEV: Børneafd er splittet ml hensyn til barnets tarv og de økonomiske /praktiske hensyn. Iflg aftaleteksten skal Børn bør altid følges ved indlæggelse eller ambulant besøg på hospitalet - normalt af forældre eller andre voksne, der drager omsorg for barnet. Resultatet hvis ikke HEV tilkøber personale fra institutionen er, at barnet kommer ind med Falck, telefonisk kontakt til institutionen og barnet er i børneafdelingen uden "kendte" personer omkring sig og har dermed ikke samme vilkår som andre indlagte børn, der har forældre med. Børneafdelingen vurderer i de enkelte tilfælde hvilke opgaver der er behov for "Institutions-personale" til. Silkeborg Kommune: Vi kan frygte, at den særaftale, der er indgået for så vidt angår fælles hjælperordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficiens, kommer til at gøre implementeringen vanskeligere fordi der nu skal opereres med to aftaler. Under alle omstændigheder anbefales det, at det præciseres i ledsageraftalen, at der netop er tale om en særaftale - der indebærer en fravigelse af ledsageraftalen både i forhold til vurdering af behov for opretholdelse af hjælperordning under indlæggelse, og afholdelse af udgift og som derfor kun finder anvendelse for denne specifikke og afgrænsede patientgruppe. Sekretariatet bemærker: Følgende fremgår af aftalen om respirationspatienter, som Sundhedskoordinationsudvalget godkendte den 28/ : "Fordelingsnøglen gælder også, når borgeren er indlagt på hospital, idet hjælperne følger med under indlæggelsen. Dette bidrager til at sikre kontinuitet i forløbene, samt at administrationen af ordningen forenkles og samlet set reduceres. Det betyder, at der undtagelsesvist afviges fra "Aftale om personlig hjælp, hjælp til kommunikation samt ledsagelse i forbindelse med hospitalsbehandling. Fordelingsnøglen (67/33) gælder således udelukkende i forhold til den specifikke og afgrænsede patientgruppe, som er omfattet af samarbejdsaftalen om fælles hjælperordninger for borgere med kronisk respirationsinsufficiens. Ved særligt lange indlæggelser (mere end 4 uger) vurderer region og kommune i fællesskab efter 4 ugers indlæggelse om den fælles hjælperordning bør fortsætte." 2

3 Forældre Hospitalsenheden Horsens: Ved indlæggelse af hjemmerespiratorbrugere i almindelige (ikke Intensive) sengeafdelinger, vil der altid være behov for den personlige hjælperordning, da personalet IKKE er oplært i at passe respirator patienter. Hospitalsenheden Midt: Administrationen er bekendt med et enkelt tilfælde i børneafdelingen, hvor der var usikkerhed om forældrene var pårørende eller hjælpere. Lægevagt Hospitalsenheden Vest 19/9 2016: Hvilke regler gælder når besøget begynder i lægevagten?? Det er lidt uklart for os, hvem og hvornår der skal laves aftaler vedr. ledsager (måske ligger der aftaler ift. besøg hos alment praktiserende læger??) Borger anbragt i midlertidigt bosted i en anden region Hedensted Kommune 30/9 2016: Vi har en borger, der er anbragt i midlertidigt botilbud i Region Nordjylland. Borgeren er 1 gang ugentlig i behandling i Risskov det løber op ren økonomisk, fordi hun skal have personale med. Gælder aftalen også for Hedensted kommunes borgere, der har ophold/er anbragt i en anden Region. 79 hospitaler Silkeborg Kommune: 79 hospitaler hvordan aftales og afregnes ledsagelse? Frit valg behandling inden for egen region Viborg Kommune: Jeg har en borger, som bor på Viborg Kommunes bo- og træningstilbud indenfor psykiatrien, Stokrosevej 2. Hun er flere gange om ugen til behandling i Risskov; hun har både spiseforstyrrelse og personlighedsforstyrrelse. Hun blev i november 15 henvist til Horsens, men har selv valgt at benytte Risskov. Jeg kan se, at der i sundhedsaftalen mellem kommuner og Region Midt er en ledsageraftale, som muliggør, at personale fra botilbud (eller andet hjælpepersonale) kan ledsage en borger til behandling, såvel planlagt som akut behandling. Mit spørgsmål er: Er der noget til hinder for, at min borgers personale tager med hende til behandling i Risskov, udfylder standardkontrakt vedrørende ledsagelse og følger den anvendelsesinstruks, der er lavet? Således at regionen betaler for kommunes personale. Også selvom hun har benyttet frit sygehusvalg, og har valgt Risskov. Jeg kan ikke læse nogle steder, at aftalen ikke skulle gælde patienter, som har benyttet frit valg. Risskov og Horsens er jo i samme region. Behandling i andre regioner Hvordan indgår vi aftale om ledsagelse og behandling for patienter, der behandles i en anden region? 3

4 Hvad omfatter aftalen Regionspsykiatrien: Psykiatrien er af den opfattelse at ledsagelse omfatter ledsagelse fra fordøren til behandling og tilbage igen. Psykiatrien er blevet bedt om at betale for at en borger hjælpes ud af sengen for at kunne komme afsted til behandling. Kriterier for, hvornår der er Myndighedsnetværket: behov for en ledsager Ønske om klare kriterier for Hospitalets vurdering af om medarbejder bør være med eller de selv kan klare det (udviklingsalder, sprog mv.) Det kan dog være svært i forhold til psykiatrien. Generelle aftaler om tilbud Myndighedsnetværket: Kan der laves generelle aftaler for tilbud, hvor man ved at størsteparten af borgerne har behov for ledsagelse? Tydeliggøre behovet for hjælp Formandsmøde: Behov for at tydeliggøre hvilken hjælp, borgere fra psykiatrien har behov for. Behov for at tydeliggøre hvilken hjælp, borgere med adfærdsproblematikker har behov for. Jura vedr. aftalen Retspsykiatriske patienter Demente Regionens sociale tilbud Formandsmøde: Behov for at tydeliggøre juraen for aftalen. Formandsmøde: Der er en administrativ aftale om retspsykiatriske patienter. Er de patienter omfattet af ledsageraftalen? Formandsmøde: Behov for at tydeliggøre, hvordan borgere med demens håndteres i aftalen. Formandsmøde: Behov for at tydeliggøre, hvordan regionens sociale tilbud er omfattet af aftalen. Private leverandører Aarhus Kommune, 19/1 2017: I Aarhus Kommune har vi haft en del drøftelse vedr. afregningsdelen; herunder hvordan der sikres optimale, ikke-bureaukratiske arbejdsgange på dette felt. Et af de områder, der kunne give ekstra arbejdsgange, er, det samarbejde, som mange kommuner har, med private leverandører af pleje og praktisk hjælp. Ledsageraftalen kan lige så vel omfatte borgere, der har privat leverandør af pleje. For at undgå tunge arbejdsgange, tænker vi, at der må kunne etableres direkte afregning til de private leverandører. Så det ikke bliver den kommunale regnskabsafdeling, der skal være mellem-mand. En måde at sikre dette på, kunne være, at de enkelte kommune oplyser de EAN-numre, der kan anvendes. På 4

5 den måde kan den private leverandør på afregningsskemaet oplyse, at det sker på leverandør-aftale med xxxxxx kommune. Vi vil gerne arbejde videre af denne vej men tænker også, at dette kunne være et input til den kommende evaluering af aftalen. Vi har ikke hørt fra andre kommuner, om de har erfaring med afregning og private leverandører. Standardkontrakten Sølund, 1/2 2017: Når jeg skriver nu, skyldes det en sproglig formulering i standardkontrakten, som generer mig mere og mere, jo mere jeg ser på den: "Kommunen bekræfter, at der ikke er pårørende, som kan ledsage borgeren. Og så er der mulighed for at sætte kryds i ja eller nej". Jeg er sikker på, at vores medarbejdere nemt kan komme i alvorlig tvivl om, hvad der er det korrekte svar. Hvis der ER pårørende der kan ledsage, så skal man altså svare nej til at bekræfte at der ikke er pårørende. Det er da lige til at blive forvirret af. De fleste vil nu altid skulle besvares med ja, fordi der ikke er en pårørende, der kan tage med, men alligevel. Sprogligt er det ikke så godt at bede om bekræftelser af benægtelser. Kunne i tage det med i overvejelserne til en evt. kommende revision af aftalen? Man kunne måske nøjes med at spørge om der er pårørende, som kan ledsage og besvare det med ja eller nej. Journal Afregning Det ville være fordelagtigt, hvis der blev indført bemærkning om nødvendigt følgeskab i patientens journal. Dette ville samtidigt indebære mindre administration for såvel hospitalsenhed som fx botilbud. Hospitalsenheden Midt: Endelig har der været forundring over, at der tilsyneladende er et (stort) gab mellem den timeløn, som hjælperen får og den, som hospitalet skal betale. Røntgen og blodprøver AUH: (telefonsamtale med Røntgen, AUH, 20/2 2016) Hvilken afdeling indgår aftale om ledsagelse, når patienterne henvises til f.eks. røntgen og blodprøvetagning i forbindelse med indlæggelse og ambulante forløb? Kan det beskrives i aftalen, eller skal hospitalerne lave interne procedurer herom? Kommunerne skal vide, hvem der skal indgås aftale med. Seriel indlæggelse Aarhus kommune: Det ville være ønskeligt, at man ved seriel indlæggelse kunne nøjes med at lave én aftale. Seriel indlæggelse er for eksempel, hvis man starter i et akutafsnit og senere overføres til en anden afdeling og i øvrigt senere skal til kontrol. Formandsmøde: 5

6 Kan der udarbejdes en generel standardkontrakt for borgere, som har gentagne besøg på hospitalet? Specialtandpleje Transport Diæter og forplejning Ikast-Brande Kommune: Vi oplever udfordringer når beboere skal til specialtandpleje på sygehuset, det vil de ikke betale ledsagelse til- men forlanger vi ledsager. Randers Kommune: En anden udfordring kan være at, at hospitalsafdelingerne ikke vil betale for kørslen, hvis vi bruger offentlig transport. De vil kun de afholde udgiften, hvis transporten er privat. Dette er ikke i harmoni med, at vi ønsker at bruge offentlig transport. Vi skal f.eks. bruge 4 timer, hvis vi tager offentlig, mens det kan gøres for ca. 1 time, når vi kører i egen bil. Samsø Kommune: Det fremgår af aftalen, at der skal udarbejdes en særaftale for Samsø Kommune pga. ø-status. Ledsageren er måske nødt til at overnatte på fastlandet, fordi de ikke kan komme retur til Samsø. 6

7 Udfordringer vedr. anvendelsen af aftalen: Emne Standardkontrakt og regninger Udfordring Syddjurs Kommune, 23/8 2016: Afdelingerne ude på hospitalerne vil, så vidt jeg har forstået det, kun udfylde papirerne hvis de har fået dem sendt på forhånd på mail. Men som kommune må vi jo ikke sende mails, der ikke kan sendes som sikker post, når der er personfølsomme oplysninger i såsom cpr.nr. Ifølge vores system er de mailadresser vi har sporet os frem til, sikkerpost. Derudover har vi jo ingen kontaktoplysninger på diverse afd. hverken tlf. nr., sikkerpost mailadresser, kontaktpersoner. Hvis vi skal kunne imødekomme at alle kontrakter skal være for udfyldt, og sendt pr. mail inden behandling/besøget, kræver det jo at vi har en lang liste med alle cvr.nr. ean nr, sikkerpost mailadresser osv liggende rundt på alle vores afdelinger. Hvordan får vi lige fingre i dem? Det er vigtigt, at hospitalerne udfylder felter i standardkontrakten med EAN, CVR og kontaktoplysninger. Hvad gør man, når man ikke kan vedhæfte standardkontrakten på fakturaen? I forhold til at maile kontrakterne til sygehuset, vil vi høre om hver afdeling har en mail adresse til sikker post, for at vi kan sende noget med cpr. nr.? Samsø Kommune: Hvordan har man løst problematikken omkring elektronisk korrespondance mellem sygehuse og kommunerne? Skemaet er oprettet til planlagte undersøgelser, der er mangler et skema, der retter sig imod akutindlæggelser. I skemaet vil det være hensigtsmæssigt med mulighed for en yderligere begrundelse for, hvorfor følgeskabet er nødvendigt. Fx begrundelse i borgerens kognitive niveau (udviklingsalder, psykotisk tilstand, mangel på kommunikative evner, angst, erfaring ved indlæggelser) etc. 7

8 Hospitalsenheden Horsens: Kan hospitalet afvise en regning, hvis der ikke er anvendt den gældende standardkontrakt? HEV kommentar: Forefindes standardkontrakten ikke umiddelbart og ikke kan fremfindes når den efterspørges, kan der som regel findes et notat i EPJ om en mundtlig aftale hvilket også accepteres. Indgåelse af aftaler Hospitalsenheden Midt: Ved planlagte besøg indgås aftalen ikke på forhånd Ikast-Brande: Vi oplever, at det ofte tager relativt lang tid, før hospitalet/den enkelte afdeling har taget stilling til hvorvidt de ønsker, at vi skal ledsage borgeren og i hvilket omfang. Vi oplever langvarig sagsbehandlingstid hos hospitalsafdelingerne i forhold til tilbagesendelsen af en underskrevet aftale. Randers Kommune: Desuden oplever vi ved kontakt til hospitalet på forhånd, som er en del af aftalen, at det kan være svært at finde ud af hvem der skal kontaktes. Hertil kommer at der ikke altid kan sende sikker post. Akutte besøg Kendskab til aftalen Hospitalsenheden Midt: Ved akutte besøg/indlæggelser oplyser ledsageren ikke, at de er ledsager, så hospitalspersonalet får ikke mulighed for at vurdere, om ledsageren skal blive hos patienten eller kan tage hjem igen og derved heller ikke mulighed for at indgå en ledsageraftale. Samsø Kommune: I hvor høj grad er den udbredt i kommunerne? Silkeborg Kommune: Vi oplever fortsat manglende kendskab til aftalen. Den er ikke implementeret. Vores rådgivere bruger i visse tilfælde urimelig lang tid på at forhandle i forhold til, om aftalen overhovedet eksisterer. Aarhus Kommune: Der er fortsat udfordringer med hensyn til kendskab til aftalen eller måske nærmere accept af den. Botilbuddenes personale bruger lang tid på at forhandle med den enkelte afdeling om rimeligheden i, at der skal ydes støtte. En række afdelinger ønsker fortsat ikke at underskrive en aftale fx i forhold til borgere med et lavt udviklingsniveau og uden sprog, og hvor borgere skal have hjælp til at indtage mad 8

9 og væske under indlæggelsen. Favrskov Kommune: Favrskov Kommune oplever, at den primære udfordring er manglende kendskab til ledsageraftalen. Det er både på ældreområdet og psykiatriområdet. Der er behov for at udbrede kendskabet til aftalen både i regionen og i kommunerne generelt. Det er vores opfattelse, at det er hospitalerne, der ikke anvender ledsageraftalen, selvom vores medarbejdere gør opmærksom på den. Myndighedsnetværket: Der opleves særligt problemer på psykiatriområdet det er få borgere, der betales for Hospitalsenheden Vest: Generelt er der i HEV fundet et naturligt leje efter håndholdt opstart hvor de ledende sekretærer i nogle afdelinger har ringet og fulgt op på hver enkelt sag dermed er der oftest for de elektive forløb fundet arbejdsgange som kan anvendes ved gensidig udarbejdelse af aftale. Personalet er blevet mere bevidst om, at aftalen findes og, at det inden et besøg skal afklares hvilke ledsagerbehov, der måtte være. Aftalen kan, for afdelinger som ikke møder behovet så ofte, være svær at læse/forstå særligt udfordrende for ambulante besøg hvor det kan være svært på forhånd at afgøre hvilke behov der måtte opstå. Et par afdelinger efterlyser et skema med klare takster (priser/kompetencer/fag-grupper) Struer Kommune: Akutafsnittet har forsøgt et par gange at benytte aftalen. Problemet var, at de sygeplejersker de talte med om ordningen, ikke kendte noget til en sådan aftale og så er det ikke rigtig blevet til noget. De få tilfælde, hvor de har sendt ledsager med, har de således selv betalt. Oftest bruger de pårørende eller vågekorps som ledsager. Ikast-Brande Kommune: Vi oplever udfordringer vedr. kendskab til aftalen i de enkelte afdelinger på sygehuset. Centralt er man bekendt med aftalen med det kniber ude i afdelingerne. Der opleves et manglende kendskab til ledsageraftalen på de enkelte hospitalsafdelinger. Syddjurs Kommunes botilbud har flere gange oplevet, at personalet på botilbuddet skal forhandle en aftale på plads for en borger som tydeligt ikke selv evner at varetage egne interesser. 9

10 Skive Kommune: Svaret fra både ældre, social og psykiatriområdet er, at det ikke er en ordning vi har brugt. I de tilfælde hvor vi har haft brug for en ledsager, har det i fleste tilfælde været en frivillig der har været med borgeren. Jeg høre ikke, at det er en gængs politik i kommunen, at vi ikke bruger den, men måske mere noget omkring at det er nemmest at gøre det på den måde vi gør. Derudover er behovet nok heller ikke så stort her, at det ikke har kunne være løst med frivillige og pårørende. Herning Kommune: Kendskabet til aftalen er ikke udbredt eller implementeret hverken på sygehusene eller i kommunerne. Der begynder at være et mere udbredt kendskab til aftalen, men aftalen skal implementeres. Randers Kommune: I f.t. vores mindre bosteder og på dagområdet, så oplever vi generelt ikke de store udfordringer. Vores oplevelse er dog, at enkelte hospitalsafdelinger ikke kender til aftalen. Udgifter Afvisning af ledsagelse Myndighedsnetværket: Kan der laves udtræk fra Regionen om hvor der er udbetalt ledsagerudgifter. Det kan give en indikation af, hvor der er størst/mindst kendskab til aftalen Lemvig Kommune: Lemvig kommune har oplevet et par gange, at Akutmodtagelsen på Holstebro Regionshospital har afvist at indgå aftale om regionsbetalt ledsagelse. I konkrete tilfælde kan der naturligvis opstå uenighed mellem kommune og region om hvorvidt en borger opfylder betingelserne. Men i nævnte tilfælde gjorde hospitalspersonalet udtryk for, at deres ledelse havde oplyst, at Akutmodtagelsen generelt skulle afvise regionsbetalt ledsagelse. En sådan praksis ses at være i strid med aftalen. Aarhus Kommune: Når afdelingen afviser at lave en aftale ledsager tilbuddet borgeren, da denne ellers ikke ville få behandling, men det er naturligvis ikke optimalt i forhold til kommunernes planlægning af støtten. Der er erfaringer med, at borgere med livstruende sygdomme udebliver fra behandling, hvis der ikke er ledsager med. Et eksempel er fra en indlæggelse på psykiatrisk afdeling, hvor afdelingen ønskede, at der var en medarbejder tilstede, men de ville ikke indgå betalingsaftale om dette. Skanderborg Kommune: 1. Manglende kendskab til aftalen fra hospitalsmedarbejderens side (især ved akutindlæggelser) - herunder manglende tillid til, at det er hospitalet der skal afholde udgiften. 10

11 2. Deraf problemer med at få aftalen underskrevet - har i flere tilfælde skulle rykke for det efterfølgende. 3. Når det er blevet oplyst at det er hospitalet der har udgiften på personalet der følger beboeren, ønsker de ikke personalet fra boenheden bliver. 4. En forventning om at personalet der følger beboeren, selv løser alle opgaver omkring beboeren - og også kan give en hånd med ved andre patienter. Vi har også oplevet, at en mundlig aftale om følgeskab underkendtes efter at en aftalt undersøgelse var gennemført. Herning Kommune: Vi oplever et markant fald i ønsket fra sygehusene om ledsagelse, når børn og unge er indlagte. Hvis ikke forældrene kan deltage i indlæggelsen, er det sjældent, at sygehusene ønsker vores deltagelse. Det er bemærkelsesværdigt da der er tale om en meget skrøbelig målgruppe med små og diffuse tegn - kommunikation - og derfor skal man kende børnene særdeles godt for at kunne tyde deres tegn. Efter ledsageraftalen er indgået, er det undtagelsesvis at sygehuset ønsker vores ledsagelse. Vi har flere gang oplevet - særligt ved akutte indlæggelser - at personalet på sygehuset ønsker, at vi skal ledsage, og den beslutning underkendes efterfølgende af ledelsen på den pågældende afdeling, og er aftaleskemaet ikke underskrevet, så vil afdelingen ikke betale for en ydelse, som vi har leveret. Vi er klar over, at vi skal blive bedre til at forlange skemaet underskrevet, før vi møder op. Accept af ledsagelse Randers Kommune Det er en rigtig god ordning til de svækkede beboere, der ikke har pårørende, der kan ledsage dem! Vi har brugt ordningen flere gange. I starten blev der brugt utrolig meget tid på at få fat i en afdelingssygeplejerske, fordi det var beskrevet, at det kun var denne, der kunne laves aftale med. Det er ændret, så det nu er nok at kontakte en sekretær. På sygehuset accepteres vores vurdering, og vi har fået positiv respons på, at der var sendt ledsager/personale med. Vi har brugt det både til planlagt undersøgelse behandling og ifm. akut skadestuebesøg. Viborg Kommune: Indenfor sundhedsområdet oplever vi umiddelbart ingen problemer med aftalen. Uoverensstemmelse i vurdering af behov Aarhus Kommune: Det er en udfordring, når det kommunale tilbuds vurdering af borgerens behov for støtte under indlæggelse ikke matcher hospitalets. Der går værdifuld viden tabt i forhold til borgerens sundhed og det giver ofte en del efterbearbejdning, når borgeren udskrives, blandt andet med at oversætte og kommunikere en behandlingsplan. 11

12 De pårørende som ledsagere Regionspsykiatrien: Behandlerne har ofte kendskab til, at der er pårørende, som ville kunne ledsage borgeren til behandling, men pga. gammel praksis peges der pr. automatik på bostøtte eller personalet fra bostedet. Ledsagelse eller rehabilitering Regionspsykiatrien En række af de psykiatriske borgere kan i første omgang f.eks lige efter udskrivelse - selv have vanskeligheder ved at møde op til behandling f.eks pga angst, men vil kunne trænes op til dette. Dermed er det mere et rehabiliteringsbehov med henblik på at borgeren bliver selvhjulpen end et ledsagelsesbehov. Behov for ledsagelse eller Behandlingspsykiatrien: behov for samarbejde Der har været en lang tradition for at borgerens sociale støttepersoner fulgte borgeren til behandling dels fordi det var godt for samarbejdet og dels fordi det understøttede den sociale indsats i kommunen. Der er behov for en tydelig strigens ift. hvornår det er "need to" og hvornår det er "nice to" at borgeren ledsages. Så må samarbejdet håndteres på anden vis f.eks via video. 12

13 Udfordringer vedr. psykiatri (notat udarbejdet af Silkeborg Kommune, Viborg Kommune og Regionspsykiatrien) Emne Kendskab til aftalen (psykiatri) Udfordring Viborg Kommune oplever, at aftalen slet ikke fungerer på det psykiatriske område. De har fået afslag på alle aftaler, som de har fremsendt. Silkeborg Kommune oplever, at det efter en svær start går bedre. Begge kommuner giver udtryk for at det er en rigtig fin aftale, som er velbeskrevet Udfordringer vedr. psykiatri Spørgsmålet er hvad der er en kommunal opgave og hvad der er en regional opgave. F.eks. kan der ikke med hjemmel i SL 85 bevilges støtte til ren ledsagelse fra punkt A til B. Samtidig oplever kommunen, at deres bostøtter bliver kontakt fordi behandleren i psykiatrien er frustreret over, at patienten ikke møder op. Viborg Kommune oplever, at det er uhensigtsmæssig at beslutnings-kompetencen er flyttet fra afdelingssygeplejersken - som der står i aftalen - til afdelingsledelsen. Det dur ikke, at den enkelte kommunale kontaktperson/-rådgiver skal drøfte behovet for en aftale med afdelingsledelsen der bør i stedet være afdelingssygeplejersken, der har dialog med afdelingsledelsen. Psykiatrien har oplevet at få ansøgninger/aftaleforslag sendt frem fra andre kommuner: hvor der står at patienten ikke selv kan stå op og komme af sted hvor psykiatrien ved, at der er pårørende, som kunne ledsage patienten hvor kommunen er mødt op med eget personale under en indlæggelse (fra et enkeltmandsprojekt), selv om afsnittets personale ikke oplevede udfordringer med at passe patienten hvor begrundelsen er at det er vigtigt for forløbet, at bostøtten deltager i samtalen Dvs. behovet for en skelnen mellem hvornår er det for et behandlingsforløb er "need", at bostøtten er med og hvornår er det bare er "nice". Samtidig er der den fælles udfordring af stringent håndhævelse af aftalen kan betyde, at den relationelle koordinering af komplekse forløb reduceres betydeligt. Udfordringen for psykiatrien: Der er ikke tvivl om at psykiatrien har et ansvar og en opgave, men den gamle aftale gjaldt kun når der er 13

14 behov for hjælp til kommunikation for at gennemføre behandlingen. Nu er den udvidet til også at omfatte personlig hjælp og ledsagelse uden at der er fuldt en eneste krone med til psykiatrien. Uafklaret: Hvilke aftaler gælder, hvis patienten viderehenvises til et andet sygehus f.eks. udenfor regionen. 14