Skoven. Skovens planter og plantesamfund 3ODQWHRYHUVLJW
|
|
- Tobias Christensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skoven Skovens planter og plantesamfund Skoven er en blandet løvskov på næringsrig muldbund. Undergrunden er moræneler; skoven ligger på et smalt, højtliggende moræneplateau, der adskiller Egå- og Århustunneldalene. Skoven er lysåben med en urterig skovbund. Skoven har flere plantesamfund; men følgende er mest karakteristiske: Askeskov med bingelurt, skvalderkål, nælde, vorterod, skovgaltetand og ramsløg; underskov af hassel, røn, spidsløn og ahorn i den mere fugtige, lavere liggende, nordlige del af skoven. Bøge-, linde- og kastanieskov med underskov af løn, elm og ahorn i den sydlige, højere liggende, mere tørre del af skoven; skovbund med anemone, stinkende storkenæb, græsser og nælde. Ask Bøg Park-lind Ahorn (Ær) Spidsløn Hestekastanie Træer 3ODQWHRYHUVLJW Skov-elm Hassel Hyld Selje-pil Selje-røn Hvidtjørn Karakteristiske urter Stor nælde Bingelurt Skvalderkål Ramsløg Hulsvøb Vorterod Hvid anemone Floraliste for skoven Billedoversigt (skov, træer, urter) Skov-hullæbe Burresnerre Skov-galtetand Skoven Side 1 Thorkild Steenberg
2 Skovens liv Efterår - vinter Løvtræerne stilles overfor flere svære udfordringer i løbet af vinteren - lave temperaturer, ringe lysmængde og - den vigtigste: risiko for udtørring på grund af den frosne jord. Træernes tilpasning til problemerne er at fælde bladene og gå i vinterhvile, når den aftagende lysmængde i efteråret signalerer, at året er ved at være slut. Hestekastanier i løvfald. Skov; oktober Oktober er den egentlige løvfaldsmåned; blæst og let nattefrost løsner bladstilkene og bladene falder til jorden. I gennemsnit tilføres der skovbunden 360 g blade/m²/år TSS #10 Løvfald Hen imod slutningen af vækstsæsonen dannes et særligt lag af nye tyndvæggede celler tværs gennem bladstilkens grund. Laget er kun få celler tykt og kaldes løsningslaget. Processen stimuleres af plantehormoner (abscisin og måske også auxin), som selv kontrolleres af dagslyslængden. De samme hormoner bevirker at cellerne i løsningslaget frigøres fra hinanden ved at midtlamellen, dvs celluloselaget der holder cellerne sammen, opløses. Selv en svag vindpåvirkning vil derefter kunne få bladet til at løsnes, eller let nattefrost kan påvirke løsningslaget, således at bladene stille og roligt drysser ned når morgensolen rammer dem. Bladarret udvikler et fordampningshæmmende lag af korkceller lige under løsningsl aget. Skoven Side 2 Thorkild Steenberg
3 Gennemsnitsalder af blade ved løvfald (Efter Eugen Warming: Dansk Plantevækst - Skovene) Træ Dage Tjørn Hassel, bøg, seljepil, ælm, hyld, ær Røn Eg, ask, lind Spidsløn Efter løvfald står træerne tilba ge med knopper. Knopperne er grundlaget for næste års løvspring, og de bliver allerede anlagt i løbet af sommeren. Knopperne er store, da der kun er kort tid (4-6 mdr.) til blomstring og frugtsætning; en mængde organer skal derfor være færdigt forberedt e i knopperne. Stammer og grene og nye skud udvikler et korklag yderst som værn mod fordampning, og knopperne er som regel beklædt med et antal fordampningshæmmende knopskæl ("vinterblade") med korklag på ydersiden, evt harpiks og luftfyldte hår. Knopudviklingen og forberedelserne til vinterhvilen er kontrolleret af de samme hormoner som ovenfor. Knopper. Skov Stor harpiksholdig knop af hestekastanie og lille knop af ask med de meget karakteristiske sorte knopskæl. Bladar ses tydeligt på begge grene. TSS #08 Hestekastanie TSS #04 Ask Skoven Side 3 Thorkild Steenberg
4 Efterårsfarver I bladet er der fire slags farvestof: klorofyl, carotenoider, tanniner og i visse tilfælde anthocyaniner. Den grønne bladfarve skyldes klorofyl. Klorofyl absorberer lysenergi og leverer den videre som kemisk energi til fotosyntese; carotenoider er hjælpefarvestoffer som sender lysenergi med lidt andre bølgelængder videre til klorofylet. Begge findes i grønkornene i cellerne. Tanniner er garvestoffer som findes i cellevæggene og også i cellernes cyt oplasma. Anthocyaniner er farvestoffer knyttet til cellernes vakuoler. Klorofylet i bladene befinder sig en dynamisk ligevægt mellem opbygnings - og nedbrydningsprocesser. Der skal hele vækstsæsonen igennem tilføres kvælstofforbindelser til bladene, således at denne vedligeholdelse kan finde sted.. Den faldende daglængde og de lavere temperaturer er tegn til at løsningslaget i bladstilken dannes. Udvekslingen af næringsstoffer mellem bladet og resten af planten hæmmes gradvis, og klorofylindholdet i bladet kan ikke mere løbende fornyes. Desuden medvirker hormonerne til at kvælstofforbindelser og fosfat fjernes fra bladene og opmagasineres i stammer og grene. Når klorofylindholdet i bladet falder, kommer de ellers skjulte carotenoider frem og giver bladene gule eller gyldne farver. I visse planter er der en stor produktion af anthocyanidiner. Når forbindelsen til resten af planten blokeres, ophobes sukker i bladet. Derved fremmes dannelsen af glucosider af anthocyanidinerne: de bliver til anthocyaniner - røde farvestoffer. Bøg. Skov; oktober Unge planter og nye lavtsiddende skud på ældre stammer beholder ofte de visne blade om vinteren. Bøgens brune efterårsfarve er en blanding af brune garvestoffer og gule eller orange carotenoider Spidsløn. Skov; oktober 1998 Træ med gule/orange carotenoid farver TSS #01 TSS #23 Skoven Side 4 Thorkild Steenberg
5 Bladene får røde eller orange farver. Dannelsen er også lysafhængig så de kraftigste farver kommer når klart solskin efterfølges af kølige nætter. Hvis både klorofyl og det meste carotenoid i bladet er forsvundet træder garvestoffernes brune farve frem. Bøgeblades gulbrune farve er en blanding af tannin- og carotenoidfarver. Ikke alle træer flytter de værdifulde og genanvendelige næringsstoffer væk fra bladet. Træer der vokser på særlig næringsrig jord: fx ask; eller træer der lever i symbiose med kvælstofbindende bakterier: fx æl - behøver ikke at spare på næringsstofferne. Derfor er aske - og ælleblade stadig grønne ved løvfald. Vår Forvår Medens alt andet venter, blomster hasselen. Bemærk den ganske lille hunblomst øverst, hvor kun støvfanget stikker ud af knoppen. TSS #09. Bøgestamme i februarlys TSS #05. Hassel i blomst Forvår: Marts - april Hasselen blomstrer som det allerførste forårstegn; men snart fulgt af eg, bøg og birk. Alle fire er afhængige af vindbestøvning og blomstrer før løvspring. Skovbundsplanterne viser sig i løbet af april. Mange af dem skyder frem gennem jorden med krogbøjede stængelender: de "albuer" sig frem gennem jorden ved hjælp af æl dre, fastere dele (fx anemone), så de nye skuddele ikke beskadiges. Skoven Side 5 Thorkild Steenberg
6 Midvår: April - maj Vårblomsternes tid. Vorterod blomstrer fra sidst i april til midt i maj indtil løvspringet er fuldendt og træernes skygge bliver for stærk. Vorterod følges af bingelur t, anemone, ramsløg og guldstjerne. Alle forårsplanterne har forrådsorganer i form af knold eller løg eller jordstængel, således at de hurtigt kan sætte skud. Der er et betydningsfuldt samarbejde mellem forårsplanterne og træerne i skoven om at gøre næring sstofkredsløb så lukkede som muligt (se nedenfor). Mange har gule blomster med nektar eller pollen for at kunne tiltrække insekter; men bestøvningen svigter ofte fordi insekterne ikke er så tidligt fremme, således at planterne må ty til ukønnet formering - fx yngleknopper i bladhjørnerne hos vorterod. TSS #02. Anemonetæppe. Lisbjerg Skov; april 1999 TSS #09. Bingelurt og ramsløg. Skov; april 2002 Fuldvår: Maj - juni Skovtræernes udspringstid. Skovbunden er stadig dækket af hvid anemone, skvalderkål, r amsløg og bingelurt; men fra sidst i maj stiger skyggevirkningen fra træerne, og vorterod og anemone visner. Planterne går i "sommersøvn" et par måneder indtil næste års knopper udvikles i en fornyet efterårsvækstperiode. Træernes knopper bryder. De sammen foldede løvblade, endnu beskyttede af knopskæl og med bladribberne udadvendt folder sig ud. Skoven Side 6 Thorkild Steenberg
7 TSS #03 Ahornknop på spring i februar TSS #05 Ahornknop i udspring i april Kvælstofomsætning i skoven Løvskovene rummer 4-5 t N/ha. 10 % af kvælstoffet findes i vegetation, resten findes i jorden i form af organisk bundet kvælstof og kun en ringe mængde er fri uorganisk kvælstof (ammonium eller nitrat). Ammonium omdannes af nitrificerende bakterier til nitrat. I de almindeligt forekommende skovtyper (normalt let sure skovjorder) er der for lidt ammonium til at nitrificerende bakterier udvikler sig i større omfang; det betyder at træerne her er henvist til at optage ammonium eller udnytte mykorrhiza (ask og ahorn har endomykorrhiza; alle andre skovtræer har exomyko rrhiza). På mørk og frodig muldbund på fugtig bund med ask og æl er ph neutral og stofomsætning meget hurtig (½ år). Her er der nitratbakterier. Sådan en skovbund favoriserer de såkaldte nitratplanter: nælde, skvalderkål, bingelurt, skovgaltetand, burresnerre, kørvel, ramsløg. Planterne er i stand til at optage og deponere store mængder nitrat. At planterne optager mere nitrat end de skal bruge i proteinsyntesen og blot deponerer resten, tyder på at det nok snarere er den højere mængde tilgængelig fosfat i disse skovjorder, som planterne er ude efter. Skoven Side 7 Thorkild Steenberg
8 Samarbejde mellem træer og forårsplanter Når kvælstof er en begrænset ressource gælder det om at udvikle mekanismer der kan holde på kvælstoffet og gøre kvælstofkredsløbet så lukket, som muligt. Kåre Fog: Grundbog i økologi; Nucleus Løvfaldet om efteråret tilfører organisk bundet kvælstof (farveskift er tegn på kvælstoffjernelse fra bladene - ask fælder bladene grønne), som skal frigives gennem nedbrydernes virksomhed. Nedbrydernes aktivitet hæmmes dog hurtigt af den faldende jordtemperatur og nedbrydningen går næsten i stå vinteren over. Når varmen kommer igen, i forårsmånederne, kommer der gang i nedbrydningen og skovbunden tilføres store mængder ammonium i løbet af kort tid. Hvis der er nitrificerende bakterier vil der foregå en vis nitrifikation, og dermed er der fare for udvaskning da trærødderne slet ikke er aktive endnu. Forårsurterne (anemone, ramsløg, vorterod, etc) har alle forrådsorganer i form af løg, knold eller jordstængel. De kan hurtigt sætte skud og rødder og udnytte det tilgængelige kvælstof og forhindre udvaskning. Et par måneder efter når lyset på skovbunden er for ringe til planternes behov visner bladene og nedbryderne kan nu atter frigive kvælstof til jorden. Denne gang er træerne i fuld vækst og kvælstoffet optages lige så snart det frigives. Begge typer planter indgår i et gensidigt afhængighedsforhold. Skoven Side 8 Thorkild Steenberg
9 Sommer Lys er i sommerperioden, når hele løvhanget er foldet ud, den absolut vigtigste faktor for træerne og for urterne på skovbunden. Lyset er langt svagere inde i skoven end samtidigt på fri mark. Årsagen er at lyset må gå gennem trækronerne, hvor bladene absorbere r, reflekterer og spreder lyset; jo tættere bladene er stillede, jo større og tykkere de er, des mindre lys vil der kunne trænge ind i kronernes indre og ned i skovbunden. Bladene fjerner gennemsnitligt 70-95% af lyset når der er udviklet maksimal bladmasse. Lyset inde i trækronerne er ikke længere direkte lys; men spredt lys som fordeles lodret ned til de nederste blade og skovbundsplanterne. Bladpladernes flader må stilles vinkelret mod det stærkeste spredte lys, men samtidig skygge så lidt som muligt for hverandre. Målet er at danne så store assimilationsflader(dvs fotosyntetiserende) som muligt. Skovtræerne fordeler sig i grupper efter deres krav til lys, deres skyggegivning og evne til at tåle skygge: Lystræer i modsætning til Skyggetræer Trægrupper i nddelt efter lyskrav (efter Boysen Jensen, 1910) Skyggevirkning % Bøgegruppen: bøg, ær, elm, hestekastanie Askegruppen: ask, eg Elle gruppen: el, birk skyggetålende - kraftig bladmosaik noget skyggetålende, ringe skyggegivning helt lysåbne, tåler ikke skygge De typiske skyggetræer - bøg, ahorn, lind og hestekastanie - udnytter lyset maksimalt ved at arrangere bladene i mosaik. Bøgeblade danner mosaik ved at bladene på skuddene sidder i parallele rækker (Oxlade: Journal of Biological Education; 1998 ) Ahornblade danner mosaik ved at bladpladerne er af forskellig størrelse og bladstilkene ulige lange (Oxlade: Journal of Biological Education; 1998 ) Bøg, lind og elm: Spredte blade. Bladene danner vandret mosaik. Bøgegrene har blade og sideskud siddende i samme plan men forskudt i forhold til hinanden. Bøgen Skoven Side 9 Thorkild Steenberg
10 veksler mellem normale langskud - med mange blade og lange led - og langsomt voksende kortskud med få blade og korte led. Bladene på hele skuddet danner en samlet mosaik. Ahorn og hestekastanie: Modsatte blade. Lodret mosaik. Blade i samme par er lige store og med lige lange bladstilke, men de forskellige kranse har forskellig størrelse af bladpladen og længde af stilken, således at ingen kommer i skygge af højere stående blade. Ask, eg: Ingen bladmosaik. Alle sammen lystræer som lader en stor del af dagslyset slippe ned til skovbunden. Sammensatte blade lader generelt mere lys slippe igennem end hele og delte blade (ask, hyld, alm. røn). Skoven Side 10 Thorkild Steenberg
VESTERENG. Temasider om naturområdet - skov, græsmark og vådområder mellem Halmstadgade, Bodøvej, Paludan-Müllers Vej, Herredsvej og Oluf Palmes Allé.
VESTERENG Temasider om naturområdet - skov, græsmark og vådområder mellem Halmstadgade, Bodøvej, Paludan-Müllers Vej, Herredsvej og Oluf Palmes Allé. Adgang nemmest fra Bodøvej ved CIF's boldbaner. Denne
Læs mereVESTERENG. Temasider om naturområdet - skov, græsmark og vådområder mellem Halmstadgade, Bodøvej, Paludan-Müllers Vej, Herredsvej og Oluf Palmes Allé.
VESTERENG Temasider om naturområdet - skov, græsmark og vådområder mellem Halmstadgade, Bodøvej, Paludan-Müllers Vej, Herredsvej og Oluf Palmes Allé. Adgang nemmest fra Bodøvej ved CIF's boldbaner. Denne
Læs mereVESTERENG. Temasider om naturområdet - skov, græsmark og vådområder mellem Halmstadgade, Bodøvej, Paludan-Müllers Vej, Herredsvej og Oluf Palmes Allé.
VESTERENG Temasider om naturområdet - skov, græsmark og vådområder mellem Halmstadgade, Bodøvej, Paludan-Müllers Vej, Herredsvej og Oluf Palmes Allé. Adgang nemmest fra Bodøvej ved CIF's boldbaner. Denne
Læs mereVESTERENG. Temasider om naturområdet - skov, græsmark og vådområder mellem Halmstadgade, Bodøvej, Paludan-Müllers Vej, Herredsvej og Oluf Palmes Allé.
VESTERENG Temasider om naturområdet - skov, græsmark og vådområder mellem Halmstadgade, Bodøvej, Paludan-Müllers Vej, Herredsvej og Oluf Palmes Allé. Adgang nemmest fra Bodøvej ved CIF's boldbaner. Denne
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereVESTERENG. Dette hæfte er en tekstudgave af temasiderne: Vestereng: http://fag.aarhusakademi.dk/biologi/tema/vestereng/index.html
VESTERENG Temahæfte om naturområdet - skov, græsmark og vådområder mellem Halmstadgade, Bodøvej, Paludan-Müllers Vej, Herredsvej og Oluf Palmes Allé, Århus.. Hestekastanie Den karakteristiske snoede stamme
Læs mereØ K O L O G I. Perikum. Fayal, Açores BIND I
Ø K O L O G I Perikum. Fayal, Açores BIND I Indhold I Økosystemet side 3 Oversigt og definitioner side 5 Primærproduktion side 10 Næringsioner og ionbytning side 11 Struktur og omsætning side 15 Stofkredsløb
Læs mereBesøg biotopen Løvskov
Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem
Læs mereØkologisk Havekursus 2018
Økologisk Havekursus 2018 Karin Gutfelt Jensen www.lottenborghave.dk info@lottenborghave.dk Økologi Om forholdet mellem de levende væsner, og Om forholdet mellem de levende væsner og deres miljø. Biodiversitet/Artsmangfoldighed
Læs mereUnder en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.
Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter
Læs mereØkologisk Havekursus Allerød 2019
Økologisk Havekursus Allerød 2019 Karin Gutfelt Jensen Facebook & Instagram: Lottenborghave Økologi Forholdet mellem de levende væsner Forholdet mellem de levende væsner og deres miljø Biodiversitet/Artsmangfoldighed
Læs mereBladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion 28-07-2015
Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet s opbygning s funktion www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1 Lysblad: Sidder yderst på planten Celler ligger tæt Mange grønkorn Stor
Læs merePlanters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske faktorer
Page 1 of 5 Planters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske Baggrund Figur 166 på side 120 i Biologi til tiden viser hvordan to planter ud fra samme grundlæggende opbygning i rod, stængel,
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste 1/22 Opgave 1 / 21 (Opgaven tæller 5 %) En sø vil hele tiden udvikle og forandre sig. Her er 5 tegninger af en sø på 5 forskellige udviklingstrin.
Læs mereEmne: Byggekursus 1 Dato: Tilmeldte: Byg et træ. Byggekursus nr. 1. Tilmelding: Side 1 af 14
Byggekursus nr. 1 Byg et træ Tilmelding: Side 1 af 14 Materialeliste Del 1 til at bygge et birketræ Hegnstråd 2 mm. Bindetråd ca. 0,7 mm. Bidetang. Lille træklods (til at sætte træet på). Bøger og billeder
Læs mereSærtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er
Læs mereTid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler
Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,
Læs mereBeskæring af vejens træer. - en vejledning
Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.
Læs mereBesøg biotopen Nåleskov
Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.
Læs merePlantecellen. Plantecellen
Anatomi og fysiologi Cellen: Livets byggesten Mindste selvstændige levende enhed Måles i µm ( 1 µm = 1/1000 mm) Meget variable Specifikke www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122
Læs mereBesøg biotopen Strand og Klit
Besøg biotopen Strand og Klit Lær biotoperne strand og klit at kende. Sand, salt, vind og varme giver planterne nogle vanskelig vilkår. Se hvilke overlevelsesstrategier planterne har udviklet. Strandbredden
Læs mereNaturcenter Tranbjerg
Naturcenter Tranbjerg Arbejdsark: Naturens Spisekammer lokal flora efterår. (mrk1) ***= nem at finde i området. 1 Brændenælde *** Plukketid: maj-august Kendetegn: Stor nælde eller brændenælde som den også
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereBladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion
Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet s opbygning s funktion www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1 Lysblad: Sidder yderst på planten Celler ligger tæt Mange grønkorn Stor
Læs mereTeknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb
Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.
Læs mereRåen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!
Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes
Læs mere7 trin til den perfekte græsplæne
7 trin til den perfekte græsplæne Børnene spiller fodbold med bare tæer. Hyggelig picnic på den tætte græsplæne. Hunden løber glad og frisk. En flot grøn og mosfri græsplæne er meget værd. Ved at følge
Læs mereNaturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen
Læs merePleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover
Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.
Læs mereSkoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?
Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder
Læs mereDen bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.
Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som
Læs mereGødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning
Læs mereAlmindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid
Læs mereBedre vandmiljø i Knolden's sø
Bedre vandmiljø i Knolden's sø Søens tilstand Søen er 15 x 25 meter. Dybeste sted er måske 1½-2 meter. Søer er vokset til med vandplanten hornblad. Der er også et 20-40 centimeter tykt lag næringsrigt
Læs mereGrundbegreber om naturens økologi
Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig
Læs merePrisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder:
Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Sagsbehandler Dan Overgaard Direkte telefon 20343906 E-post Dan.overgaard@rksk.dk
Læs mereKompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.
Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?
Læs mereGræs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning
Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Asbjørn Nyholt Hortonom, græskonsulent Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Græs 14.15Græssets vækst 15.00 Pause 15.15Enårig rapgræs Klipning 16.00 Vækst dine
Læs mereStrandbredder. En lang kystlinje
Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk
Læs mereEleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.
Tema Skov Insekter Stofkredsløb Titel Skovens liv og lyst. Opgavebeskrivelse For at insekter, dyr og svampe kan boltre sig i skoven, er der brug for levesteder og føde for dem. Men hvor finder vi dem,
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs mereMakeupartistens have og plantesalg
Makeupartistens have og plantesalg Plante liste Her er vort udvalg af: Stauder Buske Krydderurter Træer Side 2 Akebia Quinata kaldes også for klatreagurk eller chokoladevin og farven er vel også nærmest
Læs mereJeg hedder Gunnar Rylander Hansen og er underviser på Vilvorde
Jeg hedder Gunnar Rylander Hansen og er underviser på Vilvorde Er uddannet biolog Botanik Speciale i mosser Nørd!!! En helt anden måde at lave graffiti på, den kræver lidt længere tid Mosser i græsset
Læs mereTip en 12 er. Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen.
Tip en 12 er Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen. Spørgsmål: 1 X 2 1 X 2 1 Hvor højt er træet i kasse 1? 20 m 30
Læs mereGødning med et PLUS! Organisk. -neutral CO 2. Også til økologiske. Fri for tungmetaller
Gødning Gødning med et PLUS! Organisk CO 2 -neutral Også til økologiske arealer Fri for tungmetaller Indholdsfortegnelse Side Indhold 2 Indholdsfortegnelse 3 Om ECOstyle og gødningsplan 4-5 Om ECOstyle
Læs mereHøst-vejledning. Haver til Mavers guide til høst i skolehaven. Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst?
Høst-vejledning Haver til Mavers guide til høst i skolehaven Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst? Hvordan kan du høste på en god måde? Målgruppe: Elever 3.-6.klasse Læringsmål: Eleven
Læs mereNitratudvaskning fra skove
Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger
Læs mereTekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen
Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven
Læs mereElementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET
Læs mereRyttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk
ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,
Læs mereDet er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu;
Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu; Træagtige stiklinger skæres/klippes af skud fra samme år, efter at de
Læs mereRETHINK. SMÅDYR på blade på træer og buske. Viden om
Viden om Byens træer og buske er levested for masser af dyr. Bare fordi vi ikke kan se dem, kan de sagtens være der alligevel. Insekter og andet kryb og kravl sidder fast på undersiden af blade og grene
Læs mereTRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE
TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereVedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn langs Vestre allé, samt rønnetræer og lindetræer i Baggårde onsdag den 5/
Til Park og Vej Tranderupmark 2 5970 Ærøskøbing ATT: Kurt Nørmark. Skovfoged Hans Thekilde Nielsen Mobil: 61 55 21 23 HTN@Skovdyrkerne.dk 15. januar 2019 Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn
Læs mereSøer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder
Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle
Læs mereMakeupartistens have og plantesalg
Makeupartistens have og plantesalg Plante liste Her er vort udvalg af: Stauder Buske krydderurter Side 2 Papaver orientale Royal Wedding Hvid med sort m idte Blomstrer juni-juli 80 cm høj Velegnet til
Læs mereEnergiens vej til mennesket
Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet
Læs mereGødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Læs mereskoven NATUREN PÅ KROGERUP
skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereAlternative tømidler og deres virkning på vejtræer
Alternative tømidler og deres virkning på vejtræer Et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Københavns Universitet Præsenteret af Simon Skov og Morten Ingerslev Indhold Beskrivelse af forsøget
Læs mereRødding Giv mig Gud, 31 Til himlene, 508 Bryd frem, 802 Når vinterstorme hærger, 438 Hellig, Nadversalme, 731 Nu står der skum
Tekster: Ez 18,1-4a, Åb 3,7-13, Luk 13,1-9 Salmer: Lihme 9.00 4 Giv mig Gud, 508 Bryd frem, 802 Når vinterstorme hærger, 731 Nu står der skum Rødding 10.30 4 Giv mig Gud, 31 Til himlene, 508 Bryd frem,
Læs mereFotosyntese og respiration
Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes
Læs mereTræerne i Dageløkke Skov
i Dageløkke Skov Leg og lær om træerne ved skovbasen i Dageløkke Skov For alle i Dageløkke Skov I området omkring bålhytten i Dageløkke Skov vokser der en række forskellige træarter. Alle de 22 arter,
Læs mereNOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov
NOTAT Referat fra møde den 21.10 2015 i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00022 Ref. KSL Den 29. oktober 2015 Mødedeltagere: Bent Kjær Hansen, Frederikssund Kommune Jan Petersen,
Læs mereHold dine frugttræer sunde
Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip
Læs mereKløverstier Brøndbyøster
Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres
Læs mereEN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen?
Den bynære natur EN BID AF NATUREN Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Nej naturen er lige uden for døren. Det kan være det grønne fællesareal,
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereNu er de her! for år ets på visit
Nu er de her! Af Pia Buusmann. Foto: Jes Buusmann. Regi: Panduro Hobby, Jens Lyngsø Interiør for år ets b lomster på visit Anemoner, scilla, vintergækker og alle deres smukke følgesvende vidner om forårets
Læs mereØnsker du et væld af blomster i dine hortensia?
Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia? Så læs med her! Hortensie er nok en af de mest elskede blomsterplanter i haverne, men også en af de planter der giver flest spørgsmål til eksperterne. Læs
Læs mereSvampe i Botanisk Have
Svampe i Botanisk Have Henning Knudsen Lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet henningk@snm.ku.dk 12 En botanisk have adskiller sig fra andre
Læs mereKÆRE LÆRER/UNDERVISER
KÆRE LÆRER/UNDERVISER Tak fordi du har valgt at gå på opdagelse med dine elever i materialet Forsøg i hver sin ende af verden udviklet til 7.-9. klasse. Dette materiale skal ses som en forlængelse af materialet
Læs mereNotat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled
Notat Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Østsjælland J.nr. NST-203-00035 Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune
Læs mereInsekter og planter Elev ark - Opgaver
INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal
Læs mereNatur - H.C. Andersen Haven
Natur - H.C. Andersen Haven Park med ådal og bymæssigt præg Eventyrhaven er på 2,8 ha (28.000 kvm) og hovedindtrykket af en stille og frodig park er bevaret fra parkens tidligste år. En stor kvalitet ved
Læs mereStrandenge. Planter vokser i bælter
Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.
Læs mereSanglærke. Vibe. Stær
Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i
Læs merelblidahpark - Træregistrant
lblidahpark - Træregistrant oprettet 13.oktober 2015 opdateret 09.12.2015 efter gennemgangen med Landskabsarkitekt og TreeCare d. 26-10-2015 Blok 7 S 221A, Ma 1 Retning Robinie S 150år 15m 200år 15m Har
Læs mereKim Søderlund og Jens Nielsen gennemgik styrelsens forslag til arealanvendelse mv. som var udsendt sammen med dagsordenen.
NST-203-00044 Referat fra møde den 2.11 2016 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune Nicolai Reinhold Christensen,
Læs mereAssens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk
Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk Bestøvning - Både honningbier og vilde bier er vigtige for udbytte og kvalitet - Større diversitet kan give bedre bestøvning Honningbi
Læs mereDET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE
DET HANDLER OM HVAD GØR DU I GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE Albertslund / Brøndby / Glostrup / Hvidovre København / Rødovre / Vallensbæk 20535_Folder_A5.indd
Læs mereBlidahpark Træregistrant opdateret pr ( efter træbeskæring i januar 2017 )
Blidahpark Træregistrant opdateret pr. 01-05-2017 ( efter træbeskæring i januar 2017 ) Blok 7 S 221A, Ma 1 Nuv.alder/højde Max.alder/højde Bem. Vedr. dette træ Blidah plan Robinie S 150år 15m 200år 20m
Læs meredet handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen
det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb
Læs mereNATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange
Læs mereForårsplanter i skoven
Titel: Forårsplanter i skoven Fag: Natur/teknik Klassetrin: 0. 3. klasse Beskrivelse: Tag ud i det tidlige forår og find nogle af forårsskovens planter. Tid: 4 lektioner Årstid: april Kilde: www.skoven-i-skolen.dk
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereTræerne i Dageløkke Skov
i Dageløkke Skov Leg og lær om træerne ved skovbasen i Dageløkke Skov i Dageløkke Skov I området omkring bålhytten i Dageløkke Skov vokser der en række forskellige træarter. Alle de 22 arter, som kan ses
Læs mereMuterede Bygplanter Absorptionsspektrum
Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Når planter skal lave fotosyntese absorberer de lys fra solen. Sollys består af lys med forskellige bølgelængder. Når en plante bruger sollys til fotosyntese absorberer
Læs mereGrundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen
NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.
Læs mereVestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted
Bringstrup skov - et godt sted at tage på opdagelse! Kender du den lille skov bag Bringstrup skole? Lidt syd for landsbyen Bringstrup hvor Bringstrup skole ligger, er der etableret en lille skov på 9,5
Læs mereBlomsterformer. Materialeegenskaber. Rund form. Eksempler på blomster med kompakt rund form. Rund luftig form
Blomsterformer Der er 3 grundformer, rund, trekantet og firkantet. Rund form Mange blomster har en rund form. Selv om de har samme form kan de variere meget. Hvis de er kompakte som her, kan de tåle tætte
Læs mereOrganismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:
Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden
Læs mereTidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta
Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer 2015 Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta 250 g/l Trinexapac Må anvendes tidligt fra BBCH 25 i korn og fra stadie 30 i frøgræs Påvirker planters
Læs mereNaturnær skovdrift i statsskovene
Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,
Læs merewww.dorteklattschou.dk/medlemsside
1 Feng Shui optimerer de fysiske rammer omkring os. Kan bl.a. bruges til at skabe positiv energi ( chi ) og til at fjerne ubalancer omkring os. Feng Shui stammer fra Østens filosofi og betyder vind/vand.
Læs mereRoden. Rodtyper Rodens opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport. Roden. Skiverod Hjerterod.
Rodtyper s opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport Trævlerod Rodstængel Skiverod Hjerterod s funktion Fastholde planten Finde og optage vand Finde og optage næringsstoffer
Læs mere