Ø K O L O G I. Perikum. Fayal, Açores BIND I
|
|
- Sofia Bendtsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ø K O L O G I Perikum. Fayal, Açores BIND I
2
3 Indhold I Økosystemet side 3 Oversigt og definitioner side 5 Primærproduktion side 10 Næringsioner og ionbytning side 11 Struktur og omsætning side 15 Stofkredsløb - kvælstofomsætning i økosystemet side 18 Nedbrydning og nedbrydere side 24 Mykorrhiza side 28 II Aspekter af skovens liv side 32 Efterår - vinter; løvfald side 33 Efterårsfarver side 35 Forvår: Marts - april side 36 Midvår: April - maj side 36 Fuldvår: Maj - juni side 37 Kvælstofomsætning i skoven side 38 Sommer; bladmosaik side 39 III Vandøkosystemer side 41 Fysiske forhold - springlag og ilt side 43 Planktontyper side 45 Iltforbrug og vandforurening side 49 Litteratur side 51 Stikordsregister side 53 9 Thorkild Steenberg 9 4. udg. 2009
4
5 Økologi side 1 Indledning Økologi er den gren af biologien, der beskæftiger sig med organismers afhængighed af og påvirkning af hinanden og det miljø, som organismerne befinder sig i. Til sammen udgør organismer og miljø et økosystem. Ordet økologi er første gang sammenstillet af Ernst Haeckel i 1866 ( i Generellen Morphologie ) af de græske begreber oikos = husholdning og logos = lære; men han anvendte dog mest begrebet i betydningen naturøkonomi. Den moderne betydning skyldes botanikeren Eugen Warming. Han formulerede det ovenfor stående indhold i sine afhandlinger mellem 1870 og Første kapitel i bind I er et generelt afsnit - her præsenteres de vigtigste økologiske sammenhænge, begreber og funktioner.
6 Side 2 Økologi
7 Økologi side 3 I Økosystemet Oversigt over økologiske begreber, primærproduktion, struktur og omsætning, nedbrydning og nedbrydere, mykorrhiza og stofkredsløb
8 Side 4 Økologi
9 Økologi side 5 Oversigt og definitioner Økosystemet er en dynamisk ligevægt mellem organismer indbyrdes og mellem organismerne og deres omgivende miljø. Alle organismerne indgår i en vekselvirkning med hinanden, og de er afhængige af de øvrige organismers tilstedeværelse og funktion. Figur 3 Økosystemoversigt. Økologiske begreber sat i en indbyrdes sammenhæng. Sammenlign med figur 10. Økosystemets organismer kaldes tilsammen de biotiske (dvs. levende) faktorer; medens klima, jordbund, næringsstoffer, m.m. udgør de abiotiske (dvs ikke-levende) faktorer i økosystemets dynamiske ligevægt. Økosystemet indeholder mange forskellige typer organismer; men de kan inddeles i tre hovedgrupper efter deres funktion i systemet: producenter, konsumenter og nedbrydere. Producenter er en fællesbetegnelse for alle organismer med fotosyntese eller kemosyntese - det vil sige organismer, der kan fremstille organisk stof af kuldioxid og vand ved hjælp af solenergi eller kemisk energi. Producenterne er autotrofe. De kræver foruden vand og kuldioxid kun et passende udbud af mineraler (næringsioner). Dette trin udgør primærproduktionen i økosystemet. De øvrige organismer er heterotrofe; de kan ikke opbygge organisk stof fra grunden, som de autotrofe producenter kan, men de er henvist til at tage udgangspunkt i organisk stof, som andre har fremstillet. De lever af andre organismer; fordøjer dem til simplere organiske stoffer, som fx aminosyrer og glucose og opbygger herfra deres egne proteiner,
10 Side 6 Økologi enzymer, kulhydrater, m.m. Konsumenter lever af plantemateriale eller dyrisk materiale; de kaldes henholdsvis planteædere og rovdyr. Organismer der lever af hinanden udgør en fødekæde eller - mere realistisk - et fødenet, da de fleste organismer har flere fødemuligheder end en enkelt planteart eller et enkelt byttedyr. Nedbryderne er også heterotrofe organismer. Til forskel fra konsumenterne lever de af dødt organisk stof. Nedbryderne spiller en nøglerolle i økosystemet: de kan returnere uorganisk stof til producenterne fra den pulje af organiske rester, der til stadighed fremkommer - visne blade, døde stammer og rødder, ådsler, ekskrementer, m.m. (se videre side 15, 24 og 18); resultatet er at økosystemets stof bevæger sig i stadige kredsløb (figur 5 og 18). Genbruget af biologisk bundet materiale suppleres af nytilførsel af uorganiske stoffer gennem forvitring af økosystemets mineralske bestanddele; det er også denne mekaniske eller kemiske forvitring, der skaber forudsætningen for at kunne starte biologisk aktivitet i nye økosystemer (se figur 4). Planterne optager mineraler fra jordbunden. Næringsstofferne skal kunne optages med vandet gennem rødderne; derfor skal næringsstofferne findes i en tilgængelig form fremkommet ved forvitring af mineraljorden eller nedbrydning (mineralisering) af dødt organisk stof. Figur 4 Eksempel på mekanisk forvitring: en bombe, dvs en sten af vulkansk oprindelse udslynget ved et vulkanbrud i 1957 viser mekanisk forvitring af overfladen. Overfladen løsner sig i flager, smuldrer og lægger sig i et gruslag om stenens fod. Karakteristisk for økosystemets funktion er at stof omsættes i kredsløb inde i systemet, medens energien strømmer gennem økosystemet og på den måde opretholder stofkredsløbene, organismerne og deres indbyrdes vekselvirkninger inde i det. Økosystemet er en dynamisk ligevægt.
11 Økologi side 7 Figur 5 En model af et ideelt økosystem: Systemet er lukket, dvs. systemets stof omsættes i lukkede kredsløb - symboliseret med grundstofferne kvælstof (N), fosfor (P), kulstof (C), svovl (S) og ilt (O); men det er ikke isoleret, dvs. der er en energistrøm gennem økosystemet - symboliseret med energitilførsel (E ind = lysenergi) og energiafgivelse (E ud = varmetab). Energiophobningen i systemet - dvs biomassetilvækst og uomdannet dødt organisk stof er markeret med E system Figur 5 illustrerer meget skematisk stofkredsløbene i et ideelt, lukket økosystem. At økosystemet er et lukket system, betyder at der ikke udveksles stof med omgivelserne; men det er ikke isoleret - det modtager og afgiver energi. For økosystemet i figur 5 gælder følgende formel: Dvs økosystemets samlede primærproduktion (bruttoprimærproduktion = den energi der bindes ved fotosyntesen) er lig med systemets samlede energiforbrug (= totalrespiration) + ændringen i økosystemets indre energi (= biomassetilvækst). I nye, umodne økosystemer vil der ophobes biomasse: der bliver flere og større organismer. Efterhånden som systemet udvikles formindskes systemtilvæksten - )E system i formelen ovenfor - og økosystemet nærmer sig den tilstand, der karakteriserer et modent, veludviklet og stabilt økosystem: at energitilførsel (bruttoproduktion) er lig med energiforbruget i systemet (figur 6). Økosystemets abiotiske faktorer omfatter de edafiske (dvs. jordbundsmæssige) forhold - dvs voksestedets mineralske udgangsmateriale: klippegrund, ler, sand, kalkholdigt eller ikke kalkholdigt, næringsrigt eller mindre næringsrigt materiale, m.m. - se eksempel i tabel 1. Ler frigør mineraler ved forvitring, det gør sand ikke; muldjord karakteriseres af en hurtig stofomsætning og en rigelig mineralforsyning på grund af højere lerindhold i jorden, hvorimod morjord præges af en meget langsom eller svigtende stofomsætning.
12 Side 8 Økologi Dertil kommer de klimatiske faktorer: temperatur og nedbør som dels regulerer nedbrydernes omsætningshastighed, dels bestemmer forvitringsprocessernes hastighed og endelig også bestemmer graden af udvaskning af næringsstoffer fra systemet. De klimatiske faktorer bestemmer i sidste ende også hvilke organismer, der kan eksistere i det givne økosystem. Organismerne påvirker selv deres miljø - organismer og miljø er i en stadig vekselvirkning og udvikling. Figur 6 Teoretisk udvikling i et økosystems BPP, totale respiration (R) og samlede biomasse som funktion af tiden. Forskellen mellem BPP kurven og R kurven viser systemtilvæksten -) E S - som nærmer sig 0, når systemet bliver gammelt.biomassen nærmer sig ligeledes et konstant niveau. (efter Kira & Shidei) En samling individer af samme art i et økosystem kaldes en population. To populationer kan samarbejde eller konkurrere indbyrdes om økosystemets ressourcer. Jo ældre økosystemet er, des flere muligheder for forskellige måder at sameksistere på vil der være udviklet i økosystemet; det kaldes systemets diversitet. En populations måde at fungere på i økosystemet kaldes artens niche; dette begreb skal som selve økosystemet forstås dynamisk, dvs arten ændrer sin egen niche direkte gennem påvirkning af den og indirekte gennem påvirkning fra de andre organismer i økosystemet (se videre bind 2).
13 Økologi side 9 ph basisk neutral sur kalk kalkrig kalkholdig svagt kalkholdig kalkfattig jordtype muld mor næ- rings- mængde stor (=eutrof) middel (=mesotrof) lille (=oligotrof) omsæt- ning hurtig langsom svag - svigtende nitrat nitratrig nitratfattig uden nitrat mikro- flora bakterier og svampe svampe dyreliv regnorme mider, springhaler Tabel 1. Oversigt over edafiske faktorer - ph-værdi og næringsttofindhold samt stofomsætning for muld- og morjorder. (efter Glenstrup) Q Q Q
14 Side 10 Økologi Primærproduktion Producenterne i økosystemet er de autotrofe organismer - dvs. de organismer, der ved hjælp af fotosyntesen kan omdanne lysenergi til kemisk energi og samtidigt udnytte denne energi til produktion af organisk stof (- der er desuden en lille gruppe kemoautotrofe organismer (se side 19), som også er producenter). Den totale mængde levende plantemateriale (rødder, blade, stængler, stammer, m.m.), der på et givent tidspunkt kan høstes pr m 2, kaldes producenternes biomasse. Biomassen forøges i løbet af en vækstperiode som resultat af fotosyntesen (figur 7), men tilvæksten er ikke lineær på grund af varierende miljøpåvirkninger (nedbør, næringsstoffer, temperatur, lysmængde, m.m.). Forøgelsen i biomasse pr tidsenhed kaldes nettoprimærproduktionen: Tidsenheden sættes oftest lig med et år, men den egentlige vækstperiode er som regel kortere. De fleste planters vækst går i stå, hvis temperaturen falder under 5 C. Vækstperioden herhjemme er derfor månederne marts/april til september/oktober. Nettoproduktionen er imidlertid ikke udtryk for hele den mængde stof, som planterne i økosystemet producerer i vækstperioden. Planterne har en større eller mindre respiration sideløbende med produktionen. Denne respiration (= stofskifte) repræsenterer de omkostninger, der er forbundet med plantens livsprocesser og vækst. Respirationen udgør mellem 5 og 75% af den totale produktion afhængig af, hvilken type plante der er tale om. Respirationen afhænger ligeledes af forholdet mellem fotosyntetiserende og ikke-fotosyntetiserende væv, tilgængeligheden af næringsstoffer og vand, omgivelsernes temperatur og meget mere. Encellede alger har den mindste respiration (udtrykt i % af bruttoproduktionen), tropiske træer har den højeste. Figur 7 Producentbiomasse som funktion af tiden (teoretisk kurve).
15 Økologi side 11 Den totale produktion (= bruttoproduktion, BP) fås ved at lægge nettoproduktion og respiration (R) sammen: Bruttoproduktionen kan sjældent bestemmes direkte, men nettoproduktionen kan - i princippet - bestemmes ved at beregne forskellen mellem den minimale og den maksimale biomasse indenfor vækstperioden (jvf. figur 7). Metoden kræver altså mindst to biomassebestemmelser for at kunne anvendes, og så er der ikke taget hensyn til den del af produktionen, der er fortæret af planteædere mellem de to prøvetagninger og heller ikke til tab af plantedele, fx visnede og affaldne blade. En mere generel formel for netoproduktionen er: For landbrugsafgrøder, som sås i starten af en vækstsæson og høstes i slutningen af samme vækstsæson, kan biomassebestemmelsen indskrænkes til en slutbestemmelse, men der er stadig de to øvrige usikkerhedsmomenter. Næringsioner og ionbytning Planterne kræver en stadig tilførsel af næringsstoffer for at holde produktionen i gang; men da mængden af tilgængelige plantenæringsstoffer i en given jordtype er begrænset, er planterne afhængige af at næringsstofferne kan genbruges og cirkulere i økosystemet (se figur 5 og 8). Kulstoffet, der er bundet i nedfaldsløvet, må returneres til atmosfæren for at holde fotosyntesen igang. Næringsionerne - Na +, K +, Mg ++, Ca ++, Fe ++, H 2 PO 4 -, NO 3 -, NH 4 +, etc. - som planterne har optaget og indbygget i organisk stof, skal ligeledes returneres til jorden, så de kan optages påny (figur 8; se også stofkredsløb i økosystemet: kvælstofs kredsløb, side 18). Nedbryderne - dvs mikroorganismerne og svampene - er det led som sørger for denne stofcirkulering (se videre side 24). Almindelig muddjord (fx skovjord eller markjord) består af en blanding af sand, ler og humus. Sand og ler fremkommer ved forvitring af det mineralske udgangsmateriale (jvf side 7), medens humus fremkommer ved nedbrydning af planterester: humus er de større eller mindre partikler, der er tilbage, når nedbrydningen er så langt fremskreden, at den oprindelige stuktur ikke længere kan erkendes (figur 8 og 11); humuspartiklerne består især af lignin - den sværest nedbrydelige del af plantematerialet (se videre side 17).
16 Side 12 Økologi Figur 9 Princippet i økosystemet: organiske stoffer nedbrydes til uorganiske næringsioner, som genoptages og indbygges i nyt plantemateriale: stofkredsløb (sammenlign med figur 5). Levende organisk stof bruges i betydningen organisk stof i levende celler. Figur 8 Meget skematisk illustration af jordstruktur og ionbytning. Rodhårene udpumper H + ioner (rød farve) eller H + ioner fremkommer, ved at de aktive rodceller udskiller CO 2 som ved reaktion med vandet i jorden laver kulsyre. Humus - og lerpartiklerne i jorden har en negativ overfladeladning (som resultat af forvitring/nedbrydning). Den negative ladning tiltrækker og fastholder positive næringsioner i jordvæsken (Ca ++, K +, NH 4+, m.fl.). H + ioner bindes stærkere til jordpartiklerne end de øvrige; H + ionerne tvinger de øvrige ioner i opløsning, hvorfra de kan optages af rodhårscellerne (røde pile). Der er sket en ionbytning
17 Økologi side 13 Under forvitring af lerpartikler og nedbrydning af planterester opstår der negative overfladeladninger på partiklerne. De negative ladninger fastholder de frigivne positive ioner, der er opløst i jordvæsken. Partiklerne fungerer som næringsionmagasin for planterne, det vil sige at de positive næringsioner, der frigives ved nedbrydning fasholdes af humuspartiklerne indtil planterødderne har brug for dem. På denne måde forhindres udvaskning af næringsionerne. Planterødderne udskiller H + ioner fra rodhårscellerne (ATP-koblet ionpumpe). Rodhårscellerne udskiller desuden CO 2 fra respirationen, som ved reaktion med vandet i jorden danner kulsyre; kulsyren fraspalter H + ioner. H + ionerner bindes stærkere til jordpartikler end de øvrige positive næringsioner og skubber de bundne ioner fri af partiklerne og ud i opløsning. Hele processen er en ionbytning. H + ionerne skaber desuden en elektrisk potentialeforskel over rodhårscellernes membran, som udnyttes til at drive de opløste positive næringsioner ind i cellen gennem specialiserede transportproteiner (specifikke for en eller flere slags ioner). Negative næringsioner bindes til H + ioner og det neutrale molekyle transporteres gennem tilsvarende særlige transportmolekyler. Q Q Q
18 Side 14 Økologi Struktur og omsætning Organismerne i et økosystem inddeles i de tre hovedgrupper: producenter, konsumenter og nedbrydere efter deres placering og funktion i økosystemet. Det fælles udgangspunkt for alle fødekæderne er producenterne. Producenterne er alle økosystemets planter med fotosyntese. De opbygger det organiske stof, der omsættes af de efterfølgende led fødekæderne. Figur 10 viser en model af, hvorledes organismerne i fx et skovøkosystem indgår i en dynamisk ligevægt med hinanden. Figur 10 Økosystemstruktur: skematisk oversigt over nettoprimærproduktionens omsætning i økosystemet. Sammenlign med figur 5. I græsningsfødekæden: P 6 K g 6 K g omsættes levende biomasse. Overskydende nettoproduktion, ekskrementer og overskydende dyrisk nettoproduktion omsættes i nedbryderfødekæderne: (NP+E) 6 K n 6 K n. ;parentesen markerer at det er dødt udgangsmateriale. (P: producenter. K g : konsumenter i græsningsfødekæde; K n : konsumenter i nedbryderfødekæde. E: ekskrementer. N: nedbrydere; (N cell : bakterier og svampe der kan spalte cellulose, N i-cell : alle andre nedbrydermikroorganismer)).
19 Økologi side 15 Producenterne (dvs træer og græsser og urter) opbygger gennem fotosyntesen den mængde organisk stof - nettoprimærproduktionen - som omsættes i økosystemet; desuden kan en del af produktionen deponeres i økosystemet (fx i vedtilvækst eller uomsat organisk stof: humus). En del af planternes nettoproduktion fortæres af insekter, fugle, pattedyr, etc. på skovbunden og i bladhanget. Dyrene er igen bytte for andre dyr - rovdyr - i skoven. Disse mere eller mindre forgrenede fødekæder udgør de såkaldte græsningsfødekæder i økosystemet. Her er det levende biomasse, der omsættes. Figur 11 Nedbrydere og hjælpenedbrydere omsætter i en langsom, trinvis proces planterester til humus; sammenlign figur 8 og 9. De egentlige nedbrydere er bakterier og svampe (blå); hjælpenedbrydere er orme, bænkebidere, tusindben, m.m. (orange). Størstedelen af planternes nettoproduktion omsættes dog ikke i græsningsfødekæderne, men derimod i nedbryderfødekæder i eller i nær kontakt med jordbunden (figur 10 og 11; se også side 24). Nedbryderfødekæden tager udgangspunkt i dødt plantemateriale, fx nedfaldne blade (førn). Planteresterne omsættes - langsomt - af bakterier og svampe (egentlige nedbrydere). Disse organismer svarer til planteæderne i græsningsfødekæden, men de er ikke så iøjnefaldende - de er mikroorganismer. Dernæst kommer en gruppe organismer (hjælpenedbrydere), som delvis lever af letomsættelige stoffer i plantematerialet, men hovedsageligt af bakterier og svampe - fx regnorme, rundorme, tusindben og bænkebidere. Til sidst egentlige rovdyr: insekter, insektlarver, orme, muldvarpe etc. I dette led sammenvæves nedbryderfødekæden og græsningsfødekæden ofte, således at resultatet bliver et fødenet (se figur 10 ).
20 Side 16 Økologi Dødt dyrisk materiale og ekskrementer er udgangspunkt for tilsvarende nedbryderfødekæder. Her er insekter og insektlarver særdeles fremtrædende både i første, andet og tredie led (fx gødningsbiller, ådselbiller og rovbiller). Nedbrydning af plantemateriale kompliceres af, at materialet indeholder cellulose og andre strukturstoffer. Planterne cellevægge indeholder cellulosefibre 1 indlejret i en grundmasse af hovedsagelig hemicellulose 2. Den færdige fiberstruktur stabiliseres af lignin 3 og evt andre imprægneringsstoffer - fx garvestoffer og harpikser. Ligninmolekylerne ligger som et finmasket net uden om cellulosefibrene, og gør nedbrydningen vanskelig for organismerne. Desuden er det kun et fåtal af nedbryderbakterierne og -svampene, der er i besiddelse af cellulosespaltende enzymer ( i figur 10 er de cellulospaltende nedbryderbakterier markeret for sig selv). Det er her hjælpenedbrydernes tilstedeværelse bliver central: de findeler plantematerialet mekanisk - dvs bryder netstrukturen uden om cellulosefibrene - således at de egentlige nedbrydere får en meget større overflade, deres enzymer kan virke på (figur 11). Nedbryderbakterierne har måske heller ikke alle de enzymer, der skal bruges til en komplet nedbrydning af strukturstofferne - de vil afløse hinanden efterhånden som materialet bliver tjenligt (se videre side 24). C:N forhold Svampe og bakterier har som andre organismer behov for kvælstof til opbygning af cellemateriale; det vil sige, at de kun kan udnytte kulstofforbindelserne i plantematerialet, hvis de samtidigt også har adgang til kvælstofforbindelser. Forholdet mellem kulstof og kvælstof (C:N forholdet) i udgangsmaterialet er derfor af afgørende betydning for nedbrydningens forløb. Frisk nedfaldsløv af fx eg og bøg har et C:N forhold på 30:1; ved kan have et C:N forhold over 200:1. Begge materialer er altså kvælstoffattige. Efterhånden som nedbrydningen skrider frem, formindskes forholdet; kvælstoffet ophobes i nedbryderorganismen, medens kulstoffet reduceres ved mikroorganismens stofskifte - udskilles som CO 2 - indtil der nås et niveau svarende til organismernes eget celleindhold (C:N ca 12:1). Yderligere nedbrydning resulterer i at kvælstof afgives som ammoniak 1 Cellulose er et polysaccharid sammensat af $ glucose molekyler (1-4$ glucosidbindinger). Et molekyle består af omkring glucoseenheder. Celulosemolekylet er mange gange foldet og foldningen stabiliseret af brintbindinger. Bundter af foldede cellulosemolekyler udgør en fibril. Bundter af fibriller udgør en cellulosefiber. 2 Hemicellulose (= xylan) er et polysaccharid sammensat af xylose (1-4$ glucosidbindinger) med sidekæder af bl. a. arabinose. 3 Lignin (= vedstof) er et komplekst molekyle med phenyl-propyl enheder som grundstruktur. Enhederne er sammenkoblet i en stort net ved reaktioner mellem -OH sidegrupper i molekylerne.
21 Økologi side 17 Stofkredsløb - kvælstofomsætning i økosystemet Organiske kvælstofforbindelser fx proteiner, urinstof, nukleinsyrer og kvælstofholdige kulhydrater tilføres jordbunden ved planters, dyrs og mikroorganismers død og gennem dyrenes ekskrementer og omsættes af bakterier og svampe til uorganisk kvælstof i form af ammoniak (NH 3 ) (ammonifikation, proces I i tabel 2, figur 11). Figur 12 Skematisk oversigt over kvælstofs kredsløb i økosystemet. (efter Hunding ). Bakterier kan omsætte kvælstofforbindelserne både aerobt og anaerobt; den anaerobe omsætning kaldes aminosyregæring eller forrådnelse. Ammoniak udskilles som affaldsprodukt fra bakteriers og svampes stofskifte så længe, der er tilstrækkeligt med kvælstofforbindelser i materialet til at dække mikroorganismernes eget behov (se C:N forhold forrige side). Ammoniak omdannes straks ved kontakt med vandet i jorden til ammonium (NH 4 + ). Fotoautotrofe planter kan benytte såvel ammonium som nitrat som kvælstokilde - dog er nitrat den foretrukne kilde for græsser og andre landbrugsafgrøder (med undtagelse af ris), medens træer næsten udelukkende optager ammonium. Ammonium indgår direkte i plantens stofskifte, medens nitrat først skal omdannes til ammoniak, før kvælstoffet kan indbygges i organiske forbindelser. Begge kvælstof-ioner optages gennem rødderne; men optagelsen af ammonium-ioner sker i konkurrence med en anden type autotrofe organismer i jorden: kemoautotrofe bakterier af slægten Nitrosomonas. Disse bakterier anvender ammonium både som kvælstofkilde og som energikilde. Ammonium iltes til nitrit (NO 2 - ), og den vundne energi bruges til opbygning af glucose ud fra kuldioxid og vand (kemosyntese).
22 Side 18 Økologi En anden kemoautotrof bakterie, Nitrobacter, kan skaffe sig energi ved at ilte nitrit til nitrat (NO 3 - ). Energien benyttes som for Nitrosomas vedkommende til produktion af glucose. Resultatet af begge bakteriers aktivitet er at ammonium omdannes til nitrat; der er foregået en nitrifikation (proces II og III i tabel 2). Begge nitrifikationsbakterier er strengt aerobe, og de trives kun, hvis iltforsyningen er god. Tabel 2. Oversigt over kemiske reaktioner i kvælstofs kredsløb. I: Ammonifikation: eksempel på ammonifikation: aminosyren alanin omdannes til propionsyre, eddikesyre, kuldioxid og ammoniak. II og III: Nitrifikation: nitritbakterier ilter ammoniak til nitrit; nitratbakterier ilter nitrit til nitrat. Energiudbyttet er ikke særligt stort ved processerne, så nitritbakterierne skal ilte 19 mg ammonium for at få energi nok til at producere 1 mg glucose, tilsvarende skal nitratbakterierne ilte 140 mg nitrit pr mg glucose IV og V: Denitrifikation: glucose forbrændes ved en nitratrespiration til atmosfærisk kvælstof eller dinitrogenoxid. Til sammenligning er energiudbyttet ved en almindelig respiration 2820 kj pr mol glucose. VI: Kvælstoffiksering: atmosfærisk kvælstof reduceres til ammoniak. Processen kræver tilstedeværelse af et særligt enzym - nitrogenase - og er desuden særdeles energikrævende. Nitraten optages af planterne, eller udvaskes hvis der er et nitratoverskud i forhold til planternes behov og optagelsesevne. Under iltfrie forhold som opstår i dårligt gennemluftet jord eller rundt om aktive planterødder, kan der også foregå en denitrifikation. Ved denitrifikation forstås en bakteriel omsætning af nitrat til nitrit, ammoniak, kvælstofilte eller frit kvælstof. Omsætning af nitrat helt til N 2 eller N 2 O (egentlig denitrifikation) foretages kun af visse denitrifikationsbakterier - arter af Pseudomonas, Paracoccus og Thiobacillus 4. Denitrifikationsbakterierne kan ved fravær af ilt lade nitrat være elektronacceptor i næstsidste trin af respirationssystemet og således opretholde en respiration under 4 Thiobacillus er desuden kemoautotrof med produktion af glucose ud fra svovlbrinte og vand.
23 Økologi side 19 anaerobe 5 forhold (nitratrespiration, proces IV og V i tabel 2). Andre denitrifikationsbakterier reducerer dog kun nitraten til nitrit eller ammoniak (nitratammonifikation). Dette gælder især arter af Bacillus (men også tarmbakterierne Escherichia og Enterobacter). Når der er iltmangel i jorden, blokeres nitrifikationen og ammoniak fra ammonifikation og denitrifikation vil ophobes i jorden og efterhånden fordampe til atmosfæren. Konsekvensen af denitrifikationsprocesserne er, at kvælstof forsvinder ud af det biologiske kredsløb i økosystemerne. Kvælstoffixering - bælgplanter Atmosfærisk kvælstof (N 2 ) kan atter bringes i biologisk kredsløb i økosystemerne ved en mikrobiel proces: kvælstoffiksering. Kvælstofmolekylet spaltes og reduceres til ammoniak. Denne ammoniak indbygges dernæst i aminosyrer, nukleinsyrer og andre kvælstofforbindelser, som indgår i organismens stofskifte. De kvælstoffikserende organismer er på denne måde uafhængige af andre kvælstofkilder selv om det kræver endog meget store energitilførsler at udføre processen (proces VI i tabel 2). Ved organismernes henfald indgår det bundne kvælstof i systemets pulje af dødt organisk materiale. Kvælstofbindingen kræver medvirken af et særligt enzym - nitogenase - som kun er påvist hos bakterier og nogle ganske få svampe. Nitrogenasen er et enzymkompleks med én stor molybdæn- og jernholdig del (molekylevægt ca ; 1-2 molybdæn atomer og ca 24 jern atomer) samt en mindre kun jernholdig del (molekylevægt ca ; 4 jern atomer). Man forestiller sig, at det er molybdæn-jern-delen, der overfører elektroner til kvælstoffet i tre omgange á to elektroner (kvælstoffet reduceres), medens den rent jernholdige del af enzymet via andre co-enzymer står for forbindelsen til den del af cellens stofskifte, der leverer elektronerne (og brintioner). Energitilførselen til reduktionsprocessen leveres af cellen ved fx forbrænding af glucose; det koster mellem 12 og 24 ATP molekyler at binde et molekyle kvælstof. Ofte har bælgplanter samtidig med kvælstoffikseringssymbiosen en yderligere symbiose - mykorrhiza (se side 28), for at kunne sikre en tilpas høj fosfatoptagelse. Evnen til kvælstofbinding findes hos mange forskellige typer bakterier: aerobe eller anaerobe, fritlevende bakterier, bakterier i symbiose med andre organismer og endelig fotosyntetiserende bakterier. De mest betydende kvælstofbindere er bakterier af slægten Rhizobium i symbiose med bælgplanter, cyanobakterierne Nostoc og Anabaena som samtidig er fotosyntetiserende, aktinomyceter af slægten Frankia i symbiose med træer eller buske (El, Pors, Havtorn) samt de fritlevende bakterier Azotobacter og Clostridium (et skøn over de tilførte kvælstofmængder findes i tabel 3). Det højest udviklede og mest effektive kvælstofbindingssystem er symbiosen mellem bælgplanter og Rhizobiumarter. Symbiosen starter med at Rhizobiumbakterien møder et rodhår fra værtsplanten. 5 Nogle bakterier er obligat anaerobe, dvs. de forekommer kun under iltfrie betingelser; andre er fakultativt anaerobe, dvs. de kan eksistere både med og uden ilt i miljøet.
24 Side 20 Økologi Gennem gensidige kemiske påvirkninger 6 løsnes cellulosenettet i plantens cellevægge, og bakterien sættes i stand til trænge gennem overhudscellerne ind til rodbarkcellerne indenfor. Cellevæggen krænges ind som en smal infektionskanal hvorigennem bakterierne når ind til og ind i barkcellerne. Inficerede værtsceller og bakterierne i dem formerer sig kraftigt og de ændrer efterhånden både udseende og stofskifte. Roden svulmer op; der er dannet en rodknold. Mikroorganisme Anslået mængde bunden kvælstof [kg N ha -1 år -1 ] Rhizobium i symbiose med bælgplanter samme i tropiske områder Frankia i symbiose med fx Havtorn, Pors eller El (i alt 13 slægter) Cyanobakterier i symbiose med vandbregner Cyanobakterier, fritlevende Azotobacter og andre fritlevende aerobe bakterier 2-5 samme i tropiske områder 2-50 Clostridium og andre fritlevende anaerobe bakterier 1-2 Tabel 3. Oversigt over biologiske kvælstoffikseringssystemer. (efter Vincents Nissen ) Bakterierne ændrer udseende til opsvulmede, eventuelt grenede bacteroider, som ikke længere kan dele sig; i stedet begynder de at binde kvælstof. Værtscellerne 7 ændrer stofskifte i retning af at kunne omsætte den producerede ammoniak og samtidig udvikles der kar i knoldvævet, som skal forsyne bakterierne med sukker og besørge transporten af kvælstofforbindelserne ind til planten. Værtscellerne producerer desuden et rødt protein - leghemoglobin - hvis funktion det er at holde koncentrationen af fri ilt meget lav - da nitrogenaseenzymet inaktiveres ved selv meget små koncentrationer af ilt - men samtidig sørge for at der rigeligt med ilt til produktionen af de store mængder ATP, der medgår til reduktionen af kvælstoffet Bakterierne i rodzonen stimuleres til kraftig vækst af udskilte stoffer fra rodcellerne, 2 - Rhizobium bakterierne producerer plantehormonet IAA ved at omdanne en aminosyre, der udskilles fra rodhårscellerne; IAA krøller rodhårene, 3 - Bakterierne stimulerer rodhårscellerne til at danne enzymet polygalacturonase, som løsner cellevægstrukturen. 7 Bakterien inficerer formentlig kun celler som har fordoblet kromosomtal (dvs er tetraploide).
25 Økologi side 21 Kvælstofomsætningstyper Figur 13. Kvælstofkredsløb i fire forskellige økosystemer. Pilene er tilnærmet proportionale med de enkelte omsætninger udtrykt i % af totalomsætningen i det enkelte system. A: kvælstoffiksering; B: Kvælstof tilført jorden med dødt plantemateriale; C: denitrifikation og andre kvælstoftab til atmosfæren; D: kvælstofoptagelse gennem planterødder; E: kvælstofophobning i humus; F: tilført kvælstofgødning; G: kvælstof fjernet med afgrøde; H: udvaskning. [Enheder: g N ha -1 år -1 (omsætning) og g N ha -1 (indhold i planter og jord)] (efter Rosswall (31)) I økosystemerne omsættes kvælstof i mere eller mindre lukkede kredsløb. Jo mere stabilt og udviklet et økosystem er, des mere lukket er kredsløbet. Et stabilt økosystem befinder sig i en dynamisk ligevægt, hvor tilførsel (kvælstoffiksering) og tab (denitrifikation, udvaskning) balancerer hinanden. Desuden er størstedelen af kvælstoffet bundet i organisk
Skoven. Skovens planter og plantesamfund 3ODQWHRYHUVLJW
Skoven Skovens planter og plantesamfund Skoven er en blandet løvskov på næringsrig muldbund. Undergrunden er moræneler; skoven ligger på et smalt, højtliggende moræneplateau, der adskiller Egå- og Århustunneldalene.
Læs mereØ K O L O G I. Perikum. Fayal, Açores BIND I - TEKST
Ø K O L O G I Perikum. Fayal, Açores BIND I - TEKST Indhold I Økosystemet side 3 Oversigt side 3 Struktur side 8 Stofkredsløb side 10 Produktion side 16 Omsætning side 18 Nedbrydning side 19 Mykorrhiza
Læs mereOrganismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:
Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden
Læs mereØ K O L O G I. Rosa, Mollerup Skov. TSS-1008#111 BASIS
Ø K O L O G I Rosa, Mollerup Skov. TSS-1008#111 BASIS Indhold Økosystemet side 3 Ordforklaring side 4 Økosystembegrebet side 5 Produktion og omsætning side 11 Næringsioner og ionbytning side 17 Nedbrydning
Læs mereVESTERENG. Temasider om naturområdet - skov, græsmark og vådområder mellem Halmstadgade, Bodøvej, Paludan-Müllers Vej, Herredsvej og Oluf Palmes Allé.
VESTERENG Temasider om naturområdet - skov, græsmark og vådområder mellem Halmstadgade, Bodøvej, Paludan-Müllers Vej, Herredsvej og Oluf Palmes Allé. Adgang nemmest fra Bodøvej ved CIF's boldbaner. Denne
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereK O M P E N D I. Perikum. Fayal, Açores U ØKOLOGI
K O M P E N D I Perikum. Fayal, Açores U M ØKOLOGI I Indhold I Økosystemet side 3 Oversigt side 3 Struktur side 8 Stofkredsløb side 10 Produktion side 16 Omsætning side 18 Nedbrydning side 19 Mykorrhiza
Læs mereSkoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?
Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder
Læs mereGødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Læs mereØkologisk Havekursus 2018
Økologisk Havekursus 2018 Karin Gutfelt Jensen www.lottenborghave.dk info@lottenborghave.dk Økologi Om forholdet mellem de levende væsner, og Om forholdet mellem de levende væsner og deres miljø. Biodiversitet/Artsmangfoldighed
Læs mereØkologisk Havekursus Allerød 2019
Økologisk Havekursus Allerød 2019 Karin Gutfelt Jensen Facebook & Instagram: Lottenborghave Økologi Forholdet mellem de levende væsner Forholdet mellem de levende væsner og deres miljø Biodiversitet/Artsmangfoldighed
Læs mereKÆRE LÆRER/UNDERVISER
KÆRE LÆRER/UNDERVISER Tak fordi du har valgt at gå på opdagelse med dine elever i materialet Forsøg i hver sin ende af verden udviklet til 7.-9. klasse. Dette materiale skal ses som en forlængelse af materialet
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,
Læs mereMikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget
Af Dr. Ursula Frimmer mikrobiolog Biosa Danmark ApS Mikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget Mikrobiologiske produkter, som på en naturlig måde fremmer jordens frugtbarhed (jordforbedringsmidler)
Læs mereJordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:
Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6
Læs mereRoden. Rodtyper Rodens opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport. Roden. Skiverod Hjerterod.
Rodtyper s opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport Trævlerod Rodstængel Skiverod Hjerterod s funktion Fastholde planten Finde og optage vand Finde og optage næringsstoffer
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereGrundbegreber om naturens økologi
Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig
Læs merePlanters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske faktorer
Page 1 of 5 Planters bygningstræk og tilpasning til abiotiske og biotiske Baggrund Figur 166 på side 120 i Biologi til tiden viser hvordan to planter ud fra samme grundlæggende opbygning i rod, stængel,
Læs mere2. Spildevand og rensningsanlæg
2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereNaturens husholdning
Økologiske sammenhænge Naturens husholdning Centrale begreber i økologien: Økosystem: Lukket Åbent Biosfæren miljø Samfund Biotop Population Individ www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon
Læs mereFotosyntese og respiration
Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes
Læs mereNaturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste 1/22 Opgave 1 / 21 (Opgaven tæller 5 %) En sø vil hele tiden udvikle og forandre sig. Her er 5 tegninger af en sø på 5 forskellige udviklingstrin.
Læs mereKvælstof i luften, på land og til vands
kapitel 4 Kvælstof i luften, på land og til vands Planterne har brug for kvælstof for at kunne gro og give et højt høstudbytte. De fleste væsentlige afgrøder er ikke kvælstoffikserende og kan ikke optage
Læs merePlantecellen. Plantecellen
Anatomi og fysiologi Cellen: Livets byggesten Mindste selvstændige levende enhed Måles i µm ( 1 µm = 1/1000 mm) Meget variable Specifikke www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122
Læs mereNatur- og kulturformidling, 1. semester. Jordbundsrapport 29. oktober 2014 Gruppe 4
Natur- og kulturformidling, 1. semester. Jordbundsrapport 29. oktober 2014 Gruppe 4 Carl Gustav Hansen Cathrine Kongslev Mai Haugaard Westhoff Michaela Gorosch Kviat Pernille Ungermann Jordbundsrapport
Læs mereUnder en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.
Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter
Læs mereRTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008
RTG Algers vækst Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4 Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 2 Algers vækst Indhold Indledning... 3 Materialer... 3 Metode... 3 Teori... 4 Hvad er alger?... 4
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte
Læs mereEnzymer og katalysatorer
Enzymer og katalysatorer Reaktionsligningen: viser den kemiske reaktion, der leverer energi til alle stofskifteprocesser i cellerne i kroppen. Kemisk er der tale om en forbrændingsproces, hvori atmosfærisk
Læs mereBladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion 28-07-2015
Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet s opbygning s funktion www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1 Lysblad: Sidder yderst på planten Celler ligger tæt Mange grønkorn Stor
Læs mereSvampe i Botanisk Have
Svampe i Botanisk Have Henning Knudsen Lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet henningk@snm.ku.dk 12 En botanisk have adskiller sig fra andre
Læs mere7 trin til den perfekte græsplæne
7 trin til den perfekte græsplæne Børnene spiller fodbold med bare tæer. Hyggelig picnic på den tætte græsplæne. Hunden løber glad og frisk. En flot grøn og mosfri græsplæne er meget værd. Ved at følge
Læs mereBladet. Bladet. Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet Bladets opbygning Bladets funktion
Bladtyper Lys, CO2, enzymaktivitet s opbygning s funktion www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1 Lysblad: Sidder yderst på planten Celler ligger tæt Mange grønkorn Stor
Læs mereDen levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr
Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN
Læs mereEKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag
EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte
Læs mereChr. Graver cand. scient. biologi
Chr. Graver cand. scient. biologi 1980-1983: Speciale i modning og genfodring af hanål. 1983-1987: Driftsleder 20 tons produktionsanlæg. DK 1987-1988: Driftsleder 100 tons produktionsanlæg. N 1988-1991:
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereUndersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING
k o m p o s t NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og
Læs mereEksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1
Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.
Læs mereBesøg biotopen Løvskov
Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer
Læs mereDERFOR ER HOLISTISK AFGRÆSNING BEDRE FOR KLIMAET 21 gode grunde fra dansk praksis. Oplæg økologisk kongres 30/ v. Michael Kjerkegaard
DERFOR ER HOLISTISK AFGRÆSNING BEDRE FOR KLIMAET 21 gode grunde fra dansk praksis Oplæg økologisk kongres 30/11 2017 v. Michael Kjerkegaard Præsentation af ERFA gruppen omhandlende holistisk afgræsning:
Læs mereKort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion
Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har
Læs mereHerning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem.
Hold: 17Bic02 (biologi C, Hfe) Underviser: Anna Sofie Pedersen Eksamensdato: 8. juni, 2018 ORDLYD FOR EKSAMENSSPØRGSMÅL 1-20 SPØRGSMÅL 1 og 2: Celler og cellefunktioner kort forklare opbygningen af pro-
Læs mereCellen og dens funktioner
Eksamensopgaver Biologi C, 17bic80 6. og 7. juni 2018 1 Cellen og dens funktioner 1. Redegør for hvordan eukaryote og prokaryote celler i hovedtræk er opbygget, herunder skal du gøre rede for forskelle
Læs mereGødningslære B. Find hjemmesiden: Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn
En lille quiz.for de nye og de gamle Find hjemmesiden: www.socrative.com Vælg student login øverst til højre Skriv koden: WXMITP5PS og derefter dit navn Gødningstyper: Grundgødning Højt indhold af et eller
Læs mereØvelsesvejledning til gymnasiebesøget: "Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug
Øvelsesvejledning til gymnasiebesøget: "Mad til Milliarder Tæt på økologi og jordbrug Når I kommer på besøg på SCIENCE Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet hos Institut for Plante- og Miljøvidenskab,
Læs mereEksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1
Eksamensspørgsmål Biologi C e-learning Sommeren 2014 Hold: 3cbicel1 NB! Hvis censor ønsker det, kan der komme ændringer i eksamensspørgsmålene. Eventuelle ændringer vil blive offentliggjort i holdets Fronter
Læs mereGødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereBrombærsolcellen - introduktion
#0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange
Læs mereTilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor
Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse
Læs mereProteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde
Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle
Læs mereEnergistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6
Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben
Læs mereCenter for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk
5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,
Læs mereEksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2
Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 HF og VUC Nordsjælland. Hillerødafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail:
Læs mereDefinition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +
Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs mereBIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl
STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2004 2004-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 9. august 2004 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.
Læs mereNATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4
Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka
Læs mereLivet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereFyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det
Læs mereOg hvad gør den fattige jordbruger i troperne, som ikke har råd til eller kan få fat i kunstgødning? Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug
KAPITEL 4 KVÆLSTOF I LUFTEN, PÅ LAND OG TIL VANDS Planterne har brug for kvælstof for at kunne gro og give et højt høstudbytte. De fleste væsentlige afgrøder er ikke kvælstoffikserende og kan ikke optage
Læs mereBiologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares
Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx101-BIO/A-28052010 Fredag den 28. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Opgave 1. Hormonforstyrrende
Læs mere,OWýRJýFDUERQGLR[LG ,QWURGXNWLRQ 3ODQWHI\VLRORJL. Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner.
3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ,OWýRJýFDUERQGLR[LG Et plantefrø er bl.a. opbygget af de tre organiske stofgrupper: kulhydrater, lipider og proteiner. Disse tre forbindelser kan samles under det overordnede
Læs mereUNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION
UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige
Læs mereSpørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes
Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne
Læs mereArbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger
Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre
Læs mereSvampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier
Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette
Læs mereFotosyntese og respiration
Fotosyntese og respiration Selvlysende alger Alger findes overalt på jorden og i havene, og de har en enorm betydning for livet, som vi kender det. Hvis det ikke var for alger, ville du og dine klassekammerater
Læs mereEr der flere farver i sort?
Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges
Læs mereElevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:
Folkeskolens afgangsprøve December 2009 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Søer i Danmark I Danmark findes der ca. 120.000 små og store
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs mereØvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene
Øvelser om affald: Kompostering undersøgelse af nedbryderdyrene Biologi, 9. klasse til 1.g Forfattere: Janus Hendrichsen, Flemming Nielsen, Jens Prom Illustrationer: Bryan d Emil Redaktion: Line Anne Roien
Læs mereKvælstof - et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer
Kvælstof et tveægget sværd Lars Bo Pedersen Dansk Juletræer Det tveæggede sværd Fordele og ulemper O O N O Hyppighed af for stor grenafstand (%)> 4 cm 35 69 138 27 276 Højde (cm) Vækst: Højde og grenafstand
Læs mereFormål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder
Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at
Læs mereSøer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder
Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B3 Indledning Vores kost De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller
Læs mereAppendix D: Introduktion til ph
Appendix D: Introduktion til ph Landbruget har længe haft problemer med ammoniak emission i stalden, tanken og i marken. Der er basalt set to faktorer der spiller ind i hvor stor emissionen er, ph i gyllen
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereDer er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:
Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke
Læs mereEvaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet
2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi
Læs mereEleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.
Tema Skov Insekter Stofkredsløb Titel Skovens liv og lyst. Opgavebeskrivelse For at insekter, dyr og svampe kan boltre sig i skoven, er der brug for levesteder og føde for dem. Men hvor finder vi dem,
Læs mere8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mereMikrobielle interaktioner i rodzonen og betydningen for næringsstoffer
Mikrobielle interaktioner i rodzonen og betydningen for næringsstoffer Iver Jakobsen og Mette Grønlund Dorette Müller-Stöver Simon Fiil Svane Fabio Battini Institut for lante og Miljøvidenskab lanters
Læs mereOste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.
Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så
Læs mereKompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet
Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 B4 Indledning Ozon, temperaturstigning og levende organismer Mennesker og andre levende organismer er meget afhængige af de vilkår, som hersker på Jorden. I de seneste
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Foto: Keld Nørgaard Fødevareproduktion Det danske landbrug producerer
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes
Læs mereKompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.
Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?
Læs mereAlternative tømidler og deres virkning på vejtræer
Alternative tømidler og deres virkning på vejtræer Et samarbejdsprojekt mellem Københavns Kommune og Københavns Universitet Præsenteret af Simon Skov og Morten Ingerslev Indhold Beskrivelse af forsøget
Læs mereØkosystemer. Niveau: 9. klasse. Varighed: 5 lektioner. Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer.
Økosystemer Niveau: 9. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Økosystemer handler generelt om, hvordan økosystemer fungerer. Der tages udgangspunkt i to meget forskellige økosystemer, regnskov
Læs mere