Svømmebade i Lynettefællesskabets kloakopland

Transkript

1 Svømmebade i Lynettefællesskabets kloakopland Lynettefællesskabet I/S Datarapport September 2009

2 Svømmebade i Lynettefællesskabets kloakopland September 2009 Agern Allé Hørsholm Tlf: Fax: bop@dhigroup.com Klient Klientens repræsentant Lynettefællesskabet I/S Kim Rindel Projekt Projekt nr. Forfattere Svømmebade i Lynettefællesskabets kloakopland Bodil Mose Pedersen, Ulf Nielsen Dato September 2009 Godkendt af Sten Lindberg Datarapport BOP ULN/ELS SL Revision Beskrivelse Udført Kontrolleret Godkendt Dato Nøgleord Klorerede forbindelser; Regulering; Spildevand; Svømmebade; Tilslutningstilladelser Klassifikation Åben Intern Tilhører klienten Distribution Lynettefællesskabet I/S: DHI: Kim Rindel MMK-ULN-BOP Antal kopier 3 3

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BAGGRUND Indledning og formål Desinfektion og klor SVØMMEBADE MED BASSINER PÅ 25 M ELLER MERE Teknologier til behandling af svømmebadsvand Kemikalieforbrug Tilsyn og kontrol MINDRE SVØMMEBASSINER OG TERAPIBADE Vandforbrug, regulering, vandbehandling Tilsyn og kontrol Kemikalieforbrug REFERENCER _datarapport i DHI

4 1 BAGGRUND 1.1 Indledning og formål Lynettefællesskabets Miljøgruppe igangsatte i maj 2008 et projekt med det formål at kortlægge svømmebade i kloakoplandet og udarbejde anbefalinger til tilsyn vedrørende spildevand og kemikaliehåndteringen. Koordinering af spildevandstilsynet med det almindelige tilsyn med de hygiejniske forhold i svømmebadene er et vigtigt element for kommunernes tilsyn med svømmebadene. Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, og Hvidovre kommuner har i perioden august til oktober 2008 indsamlet oplysninger om svømmebadene i kommunerne. Københavns Kommune og Rødovre Kommune var også inviteret til at deltage i kortlægningen, men har ikke inden for den nævnte periode leveret data, som kunne indgå i rapporteringen. Fokus har været på svømmebade med mindst ét bassin med en længde på 25 m eller mere. Specielt har der været indsamlet oplysninger om vandbehandlingsanlæggene, bassintyper, kemikalieforbrug og tilsyn. Desuden har nogle af kommunerne indsamlet tilsvarende oplysninger for et begrænset antal terapibade. Terapibadet på Hvidovre Hospital i Hvidovre Kommune er udvalgt som repræsentativt for terapibade generelt. Oplysninger om driften af svømmebadene og de tilhørende vandbehandlingsfaciliteter er præsenteret i denne datarapport og danner baggrund for anbefalinger til ensartede reguleringsvilkår, der er præsenteret i et prospekt om Regulering af svømmebade. Det er hensigten, at spildevandsreguleringen koordineres med kommunernes tilsyn med svømmebadene og den egenkontrol (driftskontrol), som er fastlagt i Svømmebadsbekendtgørelsen /1/. Formålet med kortlægningen og dataindsamlingen har været at indsamle oplysninger om svømmebadenes drift, tilsyn og reguleringen i forhold til vandbehandling, returskylning af sandfiltre, kemikalieforbrug og afledning af spildevand. I forlængelse heraf er opstillet anbefalinger til spildevands- og handlingsplansvilkår for afledning af spildevand og tilsyn med kemikaliehåndteringen. Dertil kommer en oversigt over vandbehandlingsteknologier, der kan indgå i behandlingen af det recirkulerede bassinvand og reducere indholdet af miljø- og sundhedsskadelige biprodukter fra desinfektion med klor. 1.2 Desinfektion og klor Rapporten om Alternativer til klor som desinfektionsmiddel i offentlige svømmebade /2/ indeholder bl.a. beskrivelser af de sundhedsmæssige risici ved at anvende klor til desinfektion af svømmebadsvand. I mere end 100 år har klor været det foretrukne desinfektionsmiddel til sikring af den hygiejniske kvalitet af bassinvandet i svømmebade. Klor er effektivt over for en lang række mikroorganismer. Klor reagerer hurtigt og fastholder en blivende desinfektionseffekt, så længe der er tilstrækkeligt med aktivt klor til stede i bassinvandet. Klor reagerer _datarapport 1 DHI

5 imidlertid ikke specifikt mod mikroorganismer. Ved reaktion med organiske og uorganiske forbindelser udskilt af de badende (sved, spyt, urin og hudceller) dannes en række desinfektionsbiprodukter (DBP). De mest kendte DBP er er kloraminer (bundet klor) som monokloramin, dikloramin, trikloramin og organiske kloraminer samt klorerede organiske forbindelser som f.eks. trihalomethaner (THM). Desinfektionsbiprodukternes sundhedsskadelige virkninger er veldokumenterede i forhold til indtag via kloreret drikkevand. Der er imidlertid også gennemført studier, som dokumenterer, at THM kan optages af de badende og resultere i udvikling af astma, øget infektion i luftvejene, øget risiko for permanente lungeskader, irriterede øjne, næse- og svælgirritationer, kroniske luftvejssygdomme. Vand, der stammer fra returskylning af svømmebadenes sandfiltre, vil indeholde DBP, herunder triklormethan og triklorethylen /3/, der i spildevandsmæssig henseende er A- stoffer, som er uønskede i afløbssystemet, og som bør erstattes eller reduceres til et minimum /4/. De miljø- og sundhedsskadelige effekter ved DBP gør, at der er behov for at erstatte klor eller reducere brugen af klor. I svømmebadene kan der være behov for at supplere de eksisterende renseteknologier med teknologier, der gør det muligt at reducere klorforbruget og dermed tilstedeværelsen af de uønskede DBP er _datarapport 2 DHI

6 2 SVØMMEBADE MED BASSINER PÅ 25 M ELLER MERE I de fem kommuner, der indgår i kortlægningen, er der fem store svømmebade med mindst ét bassin med en længde på 25 m eller mere. De fem svømmebade er: Frederiksberg Svømmehal Kildeskovshallen, Gentofte Gladsaxe Svømmehal Herlev Badet Frihedens Idrætscenter, Hvidovre Derudover er der i hver kommune en række mindre bassiner, som enten er knyttet til de store bassiner eller placeret på en selvstændig adresse. De fleste af de små bassiner er terapibassiner på hospitaler eller institutioner. Dertil kommer bassiner i fitnesscentre og på skoler. Oplysninger om svømmebadenes adresse, vandforbrug, antallet af bassiner, typen af desinfektion, forbrug af saltsyre til ph-regulering og det samlede bassinvolumen er vist i tabel 2.1. I tabel 2.2 findes tillige oplysninger om de fem store svømmebades antal af besøgende og den afledte spildevandsmængde. Ingen af disse svømmebade har en spildevandstilladelse med vilkår til det afledte spildevand. Med hensyn til vilkår tænkes primært på vandmængder eller parametre, der karakteriserer spildevandets sammensætning (COD, BOD, SS, Total-N, Total-P, AOX, DEHP, flygtige stoffer). Disse parametre har været målt i afledt spildevand fra Gladsaxe Svømmehal /3/. Tabel 2.3 indeholder oplysninger vedrørende driften af svømmebadene. Det vil sige oplysninger om bassintyper, bassinvolumen, forbruget af spædevand, bassinvandets opholdstid og hyppigheden, hvormed sandfiltrene returskylles, samt vandforbruget ved returskylning. Opholdstiden eller omsætningstiden for svømmebassinet er den tid, det i teorien tager for hele vandmængden i bassinet at passere igennem vandbehandlingsanlægget knyttet til bassinet. Ifølge Svømmebadsbekendtgørelsen /1/ må den maksimale omsætningstid for spring- og svømmebassiner være 5 timer, for undervisningsbassiner 2 timer, for baby- lege- og terapibassiner 0,5 time, for soppebassiner 0,5 time og for SPAbade 0,1 time. Vurdering af, om omsætningstiderne er overholdt, er ikke inkluderet i denne datarapport _datarapport 3 DHI

7 Tabel 2.1 Oplysninger om svømmebade i Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Hvidovre kommuner. Kommune Navn Adresse Vandforbrug Afledt vandmængde Antal bassiner Desinfektion 1) ph-regulering Bemærkninger 30% HCl m 3 /år m3 /år mængde/år mængde/år Frederiksberg Frederiksberg Svømmehal Helgesvej 29, Frederiksberg kg NaClO kg HCl/år Samlet bassinvolumen m 3 Damsøbadet Sønderjyllands Allé 6, Frederiksberg måles ikke kg NaCl 625 l HCl/år Bassinvolumen 600 m 3 Grundtvigsvej Grundtvigsvej 7, Frederiksberg kg Ca(ClO)2, 5kg Trichloriso cyansyre 3-5 kg NaCO3 1 kg NaHSO4 Udendørs Bassinvolumen 60 m 3 Vagtelvænget Vagtelvænget 37, Frederiksberg ca. 300 ca l NaClO 300 l HCl Udendørs, 300 m 3 Fitness DK Falkoner Plads 1, Frederiksberg ca. 100 ca l 9% HCl To spa-bassiner 1 m 3 hver Slotsgården Pile Allé 5, Frederiksberg l NaClO 198 l HCl Bassinvolumen 90 m 3 Gentofte Kildeskovshallen Adolpsvej 25, Gentofte kg NaCl kg HCl Samlet bassinvolumen m 3 Gentofte Hospital Niels Andersensvej 65, Hellerup 1 Varmtvandsbassin. Vangede Huse Bank Mikkelsensvej 11, Gentofte 1 Varmtvandsbassin Fællescentret Strandlund Strandlund 102, Charlottenlund 1 Varmtvandsbassin Søgårdsskolen C.L. Ibsensvej 3,Gentofte l NaClO 300 l HCl Terapibassin 80 m 3 Gladsaxe Gladsaxe Svømmehal Vandtårnsvej 55, Søborg ukendt l HCl Samlet bassinvolumen m 3 /år Herlev Herlevbadet Krogestykket 33, Herlev kg NaClO 800 kg HCl Bassinvolumen 650 m 3 Birkholm omsorgscenter Sennepshaven 2, Herlev kg NaCl 300 l HCl Varmtvandsbassin 33 m 3 Hvidovre Frihedens idrætscenter Hvidovrevej 446, Hvidovre kg NaClO 900 kg HCl 25-m bassinvolumen 563 m 3 Langhøjskolen Hvidovre Strandvej 70A, Hvidovre skøn kg NaClO 600 kg HCl Bassinvolumen 140 m 3 Scandic Hotel Kettevej 4, Hvidovre kg NaClO 20 kg HCl Bassinvolumen 42,5 m 3 Hvidovre Hospital Kettegård Allé 30, Hvidovre kg NaCl 85 l HCl Terapibassin 50 m 3 1) I svømmebade, der har et forbrug af NaCl, sker produktionen af klor til desinfektion i et elektrolyseanlæg. - Ingen oplysninger/målinger tilgængelige _datarapport 4 DHI

8 Tabel 2.2 Data for de fem største svømmebade i Frederiksberg; Hvidovre (Frihedens Idrætscenter), Gladsaxe, Herlev, og Gentofte kommuner (Kildeskovshallen). Svømmebad Antal badende Bassin volumen Vandforbrug Vandforbrug liter/badende Afledt spildevandsmængde pr. år m 3 m 3 /år m 3 /år Spildevandstilladelse m. vilkår Frederiksberg Svømmehal ca Nej Kildeskovshallen ca Nej Gladsaxe Svømmehal ) 54 - Nej Herlevbadet Nej Frihedens Idrætscenter max Nej 1) Forbruget er fælles med skolen som svømmehallen er tilknyttet. 2) Forbruget for bassinerne alene er m 3 /år. - Ingen oplysninger/målinger tilgængelige. 1) _datarapport 5 DHI

9 Tabel 2.3 Driftsoplysninger for store svømmebade i Frederiksberg, Gentofte (Kildeskovshallen), Gladsaxe, Herlev og Hvidovre kommuner (Frihedens Idrætscenter). Svømmebad Bassintype Bassinvolumen Spædevand Opholdstid timer Frederiksberg Svømmehal Returskylning hyppighed Vandforbrug returskylning Vandforbrug returskylning m 3 m 3 /år m 3 /gang m 3 /år 25 x 12,5 m og 7 x 12,5 m ,73 1 gang pr. 14 dage x 7 m, lille hal ,28 1 gang pr. 14 dage x 3 m, varmt vand ,23 1 gang pr. uge x 4 m baby bassin ,48 1 gang pr. uge x 3 m saltvand ,46 1 gang pr. uge x 3 m spabad 4,3 0 0, Kildeskovshallen 25-m ,7 1-2 gange pr. 2 uger m gange pr. 2 uger spring gange pr. 2 uger børne , gange pr. 2 uger vadegrav ,5 1-2 gange pr. 2 uger varmt vand ,5 1-2 gange pr. 2 uger koldt vand gang pr. uge 34 1 ) Gladsaxe Svømmehal 50-m gang pr. uge varmtvand+soppe 100? 0,5 1 gang pr. uge Herlevbadet 25-m gang pr. uge Frihedens Idrætscenter 25 x 16,6 m max gange pr. 2 uger 3 1) Vandet udskiftes _datarapport 6 DHI

10 2.1 Teknologier til behandling af svømmebadsvand Vandbehandlingsanlæggene i de fem svømmebade er alle opbygget som anlægget, der er skitseret i figur 2.1 /2/. Bassinvandet ledes via overløbsrender i bassinvæggene videre til en udligningstank, der skal sikre et ensartet flow af vand til behandlingsanlægget uanset variationer i flowet fra overløbsrenderne. I tilknytning til udligningstanken installeres ofte en separat skylletank til opbevaring af skyllevand fra returskylning af sandfiltrene. Efter at vandet eventuelt har passeret et grovfilter, tilsættes der syre og flokkuleringsmiddel (se afsnit 2.2 kemikalieforbrug). Flokkuleringsmidlet medvirker til en forbedret udfældning af partikler og urenheder, der efterfølgende filtreres fra i et antal parallelt installerede sandfiltre. Sandfiltrene returskylles med tidsintervaller svarende til dem, der er angivet i tabel 2.3. Efter at vandet har passeret en varmeveksler, der skal sikre den rette bassintemperatur, tilsættes klor i forhold til kvalitetskravene for det enkelte bassin. Derefter ledes vandet tilbage til bassinet. For at fjerne kloraminer (bundet klor) er der i svømmebadene nævnt i tabel 2.6 installeret aktiv kulfilter til behandling af en delstrøm, der tages ud efter sandfiltrene. Efter passage af kulfilteret ledes vandet tilbage til udligningstanken. Figur 2.1 Vandbehandlingsanlæg i et typisk dansk svømmebadsanlæg /2/. Der eksisterer en Norm for svømmebadsanlæg DS 477 /5/, i hvilken der er angivet driftsparametre som f.eks. tidsintervaller for returskylning af sandfiltre, skyllehastighed og filterhastighed. Denne norm forventes ophævet i 1. halvår af 2009 og erstattet af to standarder DS/EN og -2, der henholdsvis vedrører udformning og drift af svømmebassiner _datarapport 7 DHI

11 Vandet, der tilføres bassinerne som følge af fordampning og tab, skal erstattes af vand med drikkevandskvalitet. De fem svømmebade nævnt i tabel 2.4 benytter alle drikkevand som spædevand. Tilførslen af spædevand er begrænset på grund af rensning og recirkulering af bassinvandet. Langt den største del af vandforbruget i svømmebadene går til personvask og rengøring. (se tabel 2.2 under Vandforbrug og tabel 2.3 Spædevandsforbrug). Vandforbruget pr. badende er for Kildeskovshallen opgjort til 118 liter, mens det for Gladsaxe Svømmehal er 54 liter. Årsagerne til forskellen kan være: Vandsparere på brusere og vandhaner Forskelle i bassintyper Forskelle i procedurer for returskylning af sandfiltre Forskelle i rengøringsprocedurer I den nære fremtid er det sandsandsynligt, at den overvejende proces til desinfektion vil være kloring /2/. Det er dog muligt at reducere koncentrationen af frit klor i bassinvandet, og samtidigt er det ønskeligt at reducere indholdet af klorbiprodukter. Indholdet af klorbiprodukter kan sænkes ved at reducere koncentrationen af frit klor og anvende teknologi, der enten fjerner de uønskede biprodukter direkte, eller som reducerer dannelsen af biprodukter ved at fjerne komponenter, der indgår i biproduktdannelsen _datarapport 8 DHI

12 Tabel 2.4 Oversigt over, hvilke bassintyper der er udstyret med kulfilter. Svømmebad Bassintype Kulfilter-/UV-anlæg Frederiksberg Svømmehal 25 x 12,5 m og 7 x 12,5 m kulfilter 17 x 7 m, lille hal kulfilter 7 x 3 m, varmt vand kulfilter 6 x 4 m baby bassin kulfilter 6 x 3 m saltvand kulfilter 5 x 3 m spabad kulfilter Kildeskovshallen 25-m kulfilter 50-m kulfilter spring kulfilter børne kulfilter vadegrav varmtvand 2 gange kulfilter koldtvand Gladsaxe Svømmehal 50-m 2 gange 900 l kulfilter varmtvand+soppe 2 gange 700 l kulfilter 1) Herlevbadet 25-m kulfilter Frihedens Idrætscenter 25 x 16,6 m kulfilter 1) Forsøg med fire forskellige UV-anlæg. Tabel 2.5 indeholder en oversigt fra rapporten Alternativer til klor som desinfektionsmiddel i offentlige svømmebade. Tabellen giver information om teknologiernes virkemåde i forbindelse med recirkulering af svømmebadsvand og om de erfaringer, der eksisterer i relation til reduktion af kloraminer og effekt over for THM, AOX og mikroorganismer _datarapport 9 DHI

13 Tabel 2.5 Oversigt over teknologier, der kan indgå i behandling af bassinvand samt virkemåde og erfaringer for de enkelte teknologier /2/. Teknologi Effekt på frit klor Effekt på bundet klor (kloraminer) Effekt på THM/AOX Effekt på mikroorganismer Erfaringsniveau Sandfilter Næppe markant effekt. En begrænset tilbageholdelse ved tilsmudset filter. Viden mangler Aktivt kulfilter Reducerer frit klor gennem reaktion UV Reducerer frit klor gennem fotokemisk reaktion Næppe markant effekt. Eventuel dannelse ved kombination af akkumuleret smuds og frit klor i vandet. Viden mangler Reducerer effektivt bundet klor gennem reaktion. Viden mangler til designanvendelse Reducerer bundet klor gennem fotokemisk oxidation. Mangler viden om mekanismer og effektivitet Ozon Ingen effekt Reducerer bundet klor ved kemisk oxidation, men reaktionen er langsom Membranfiltrering Avanceret oxidation Ingen effekt Kan reducere bundet klor gennem fjernelse af organiske DBP-forløbere. Kan reducere bundet klor gennem direkte fjernelse af større organiske kloraminer UV-baserede processer reducerer frit klor Stripning Ingen markant effekt Elektrokemisk oxidation Danner typisk frit klor De UV-baserede processer reducerer bundet klor. Mangler viden om mekanismer og effektivitet Reducerer flygtigt bundet klor (di-kloraminer og tri-kloraminer) Kan reducere bundet klor gennem oxidation. Mangler viden om mekanismer og effektivitet Næppe markant effekt. Eventuel dannelse ved kombination af akkumuleret smuds og frit klor i vandet. DBP-forløbere fjernes fra vandet, men akkumuleres i filteret. Nettoeffekt ikke belyst. Viden mangler Kan reducere THM og anden AOX gennem adsorption og fjernelse af organiske DBP-forløbere. Kan danne THM/AOX gennem reaktion. Mangler viden om mekanismer og effektivitet Kan reducere THM- og AOX-dannelsespotentiale gennem fjernelse/omdannelse af DBP-forløbere. Mangler viden om mekanismer og effektivitet Kan reducere THM- og AOX-dannelsespotentiale ved fjernelse/omdannelse af DBP-forløbere. Mangler viden om mekanismer og effektivitet Reducerer muligvis THM og AOX ved at fjerne organiske DBP-forløbere. Mangler viden om samspil mellem membranvalg og effekt på systemet Kan reducere THM- og AOX-dannelsespotentiale ved fjernelse/omdannelse af DBP-forløbere. Mangler viden om mekanismer og effektivitet Reducerer THM og andre flygtige AOX. Mangler viden om mekanismer effektivitet Kan reducere THM og AOX direkte. Kan også reducere DBP-forløbere. Mangler viden om mekanismer og effektivitet Fjerner i et vist omfang mikroorganismer især ved anven delse af flokkulant. Muligt vækststed til opformering af mikroorganismer Næppe markant effekt. +++ Muligt vækststed til opformering af mikroorganismer (ingen klorbaseret væksthæmning, da klor er fjernet fra vandet) Reducerer effektivt bakterier, +++ protozoer og virus Reducerer effektivt bakterier, +++ protozoer og virus Reducerer effektivt bakterier, ++ protozoer og virus Reducerer bakterier, protozoer + og virus Ingen effekt 0 Reducerer bakterier, protozoer 0 og virus _datarapport 10 DHI

14 2.2 Kemikalieforbrug Forbrugsdata for de kemikalier, der bruges i størst mængde, fremgår af tabel 2.4. Det drejer sig om kemikalier til kloring, som enten kan være natriumklorid eller natriumhypoklorit. Der anvendes natriumklorid, hvis svømmebadets vandbehandlingsanlæg er udstyret med et klorelektrolyseanlæg, der kan producere klorgas. Alternativt doseres natriumhypochlorit, som ved kontakt med vand spaltes i en natriumion og en hypoklorition, der virker desinficerende. Kildeskovshallen og Gladsaxe Svømmehal det vil sige de to største svømmebade har elektrolyseanlæg installeret og håndterer derfor ikke natriumhypoklorit. De to kemikalier, som set ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt kræver størst opmærksomhed, er natriumhypoklorit og 30% saltsyre. Klassificeringen og mærkningen for natriumhypoklorit ser således ud: Faresymbol: Ætsende R31: Udvikler giftig gas ved kontakt med syre R34: Ætsningsfare R50: Meget giftig over for organismer, der lever i vand Natriumhypoklorit er meget ustabilt og nedbrydes hurtigt til sine bestanddele (Na + og ClO - ). Ved kontakt med syre udvikles hurtigt klorgas. Det er derfor uhyre vigtigt, at natriumhypochlorit og saltsyre opbevares og håndteres fuldstændig adskilt. Da kloreringen af svømmebadsvandet resulterer i en stigning i ph, benyttes 30% saltsyre til at justere ph. Klassificeringen og mærkningen for 30% saltsyre ser således ud: R34: Ætsningsfare R37: Irriterer åndedrætsorganer Xi: Lokalirriterende Alle fem svømmebade anvender enten polyaluminiumchlorid (Sachtoklar) eller aluminiumsulfat til flokkulering af det returførte bassinvand inden sandfiltrering. Ud over de nævnte kemikalier anvendes almindelige rengøringskemikalier og sæbe til kropsvask, der fyldes på dispensere (se tabel 2.6). For Frederiksberg Svømmehal er der i tabel 2.7 anført mængder for alle de kemikalier, som er anvendt i Kalkfjerner er det kemikalie, der anvendes i størst mængde (850 kg) efter de seks kemikalier nævnt i tabel 2.6. Kemikalier til tøjvask og opvask anvendes i mindre mængder _datarapport 11 DHI

15 Tabel 2.6 Forbrug af de vigtigste kemikalier i de store svømmebade i Frederiksberg, Gentofte (Kildeskovshallen), Gladsaxe, Herlev og Hvidovre kommuner (Frihedens Idrætscenter). Svømmebad Antal badende pr. år (2007) Frederiksberg Svømmehal Klorering Kloring Flokkulerings- NaCl NaClO middel kg = kg 200 kg aluminiumsulfat ph-regulering Rengørings- midler kg saltsyre Se specifikation af kemikalieforbrug Sæbe til dispenser liter Kildeskovshallen kg kg Sachtoklar Gladsaxe svømmehal 5000 kg saltsyre 942 liter Kalcedon, 600 kg Kristalin salt 340 kg liter liter All-over shampoo Herlevbadet kg liter Sachtoklar 800 kg Iduna Skumrens 300 liter Plum sæbe 280 liter Frihedens Idrætscenter kg Sachtoklar anvendes én gang pr. år 600 kg saltsyre 624 kg Naturshampoo all over _datarapport 12 DHI

16 Tabel 2.7 Samlet kemikalieforbrug i Frederiksberg Svømmehal i De fem kemikalier, der anvendes i størst mængde, er markeret med gult. Kemikalier til almindelig rengøring er markeret med orange. Varenummer Beskrivelse Kvantum Enhed 1144 Grov rent 250 Liter 1240 WC-rens rød 70 Stk Salnalit kalkfjerner 850 Liter 1304 Flydende ren sæbe 50 Liter 1414 Penitrol desinfektionsmiddel 100 Liter 1426 Gulvpleje off. 240 Liter 1446 Universal off. 150 Liter 1722 Glasspray 258 Stk Bio opvaskemiddel pro 72 Liter 1978 Flydende maskintøjvask 400 Liter 1988 Blege- og desinfektionsmiddel 65 Kg 2208 Husholdningssprit 93% 6 Liter 2209 Salmiakspiritus 8% 6 Liter 2220 Lagereddike, klar 405 Liter 3420 Hår- og kropsshampoo til dispensere Liter 4200 Novaclean 60 Liter 4205 Natronlud 27,6% 52 Kg 4212 Klor til svømmehal 792 Kg 4504 Klor til svømmehal Kg 4503 Saltsyre til svømmehal Kg 2.3 Tilsyn og kontrol Ifølge Svømmebadsbekendtgørelsen /1/, der indeholder kvalitets- og kontrolkrav til forskellige typer af bassiner, fastsætter kommunen omfanget af svømmebadenes egenkontrol. Der skal tillige gennemføres regelmæssige tilsyn med de hygiejniske forhold. Kontrollen af badevandskvaliteten i de fem svømmebade, der er inkluderet i denne datarapport, er beskrevet neden for. Kommunerne har aftaler med enten Miljølaboratoriet eller Center for Miljø (Københavns Kommune) om at føre tilsyn med badevandets kvalitet samt tilsyn med hygiejne og de tekniske installationer. Analyser af badevandets kvalitet udføres typisk én gang om måneden, mens tilsynet med faciliteterne udføres to gange årligt. I Kildeskovshallen gennemføres egenkontrol i alle bassiner: Fem gange om dagen kontrolleres koncentrationen af frit, bundet og total klor i bassinvandet. Derudover måles ph Èn gang om måneden udtages stikprøver til ekstern kontrol af frit, bundet og total klor i bassinvandet. Derudover kontrolleres totalkimtallet ved 37ºC Tre gange om året udtages stikprøve til analyse for trihalomethaner (THM) i alle bassiner undtagen vadegraven, der kontrolleres én gang pr. år Måleudstyret, der af Kildeskovshallens personale anvendes til egenkontrol, kontrolleres to gange om året af Teknologisk Institut. Kravene til indholdet af frit klor i bassinvandet _datarapport 13 DHI

17 i 25m- og 50m-bassinerne er 1-3 mg/l, mens kravet til de øvrige bassiner (spring-, børne-, varmtvands-, koldtvandsbassin og vadegraven) er 1-5 mg/l. I Herlevbadet gennemføres egenkontrol i 25m-bassinet: Fire gange om dagen kontrolleres koncentrationen af frit, bundet og total klor i bassinvandet. Derudover måles ph Èn gang om måneden udtages stikprøver til ekstern kontrol af frit, bundet og total klor i bassinvandet. Derudover kontrolleres totalkimtallet ved 37ºC To gange om året udtages stikprøve til analyse for trihalomethaner (THM) i bassinet i Herlevbadet. I de øvrige svømmebade i Herlev Kommune måles ligeledes to gange om året for THM Kravet til indholdet af frit klor i bassinvandet i 25m-bassinet er 0,5-3 mg/l, mens kravet til bundet klor er maksimum 1 mg/l. To gange om året udfører et eksternt laboratorium tilsyn med Herlevbadet. I Gladsaxe Svømmehal gennemføres egenkontrol i alle bassiner: To til tre gange om dagen aflæses online-måleinstrument til måling af frit klor og ph Én gang om dagen kontrolleres koncentrationen af frit, bundet og total klor manuelt i bassinvandet Èn gang om måneden udtages stikprøver til ekstern kontrol af frit, bundet og total klor i bassinvandet. Derudover kontrolleres totalkimtallet ved 37ºC samt ph To gange om året udtages stikprøve til analyse for trihalomethaner (THM) i alle bassiner Kravet til indholdet af frit klor i bassinvandet i 50m-bassinet er minimum 0,7 mg/l, mens kravet til de øvrige bassiner (varmtvandsbassinet og vadegraven) er minimum 1,1 mg/l. Kravet til bundet klor er maksimalt 0,5 g/l. Gladsaxe Svømmehal råder tillige over et udendørs bassin, som har åbent i sommerperioden. I dette bassin er kravet til frit klor minimum 1,0 mg/l. I Frederiksberg Svømmehal gennemføres egenkontrol i alle bassiner: Tre gange om dagen kontrolleres koncentrationen af frit, bundet og total klor i bassinvandet. Derudover måles ph Èn gang om måneden udtages stikprøver til ekstern kontrol af frit, bundet og total klor i bassinvandet. Derudover kontrolleres totalkimtallet ved 37ºC Kravet til indholdet af frit klor i bassinvandet i 25m-bassinet er 0,5-3 mg/l, og kravet til bundet klor er maksimalt 1,0 mg/l, mens kravet til de øvrige bassiner (lille hal, baby-, varmtvands-, saltvandsbassin og spabadet) er 1-5 mg/l for frit klor og maksimalt 1,0 for bundet klor. Center for Miljø kontrollerer én gang om måneden koncentrationen af frit, bundet og total klor i bassinerne. Derudover måles ph. I Frihedens Idrætscenter gennemføres egenkontrol i 25m-bassinet: Fire gange om dagen (hver fjerde time) kontrolleres koncentrationen af frit, bundet og total klor i bassinvandet. Derudover måles ph _datarapport 14 DHI

18 Èn gang om måneden udtages stikprøver til ekstern kontrol af frit, bundet og total klor i bassinvandet. Derudover kontrolleres totalkimtallet ved 37ºC samt ph To gange om året udtages stikprøve til analyse for trihalomethaner (THM) Kravet til indholdet af frit klor i bassinvandet i 50m-bassinet er minimum 0,7 mg/l, mens kravet til de øvrige bassiner (varmtvandsbassinet og vadegraven) er minimum 1,1 mg/l. Kravet til bundet klor er maksimalt 0,5 g/l. Vurdering af om egenkontrollen af bassinvandet i svømmebadene er overholdt er ikke inkluderet i dette projekt. 3 MINDRE SVØMMEBASSINER OG TERAPIBADE Som eksempel på et mindre svømmebassin er valgt terapibadene på Hvidovre Hospital, som omfatter to bassiner (et gangbassin og et kvadratisk bassin). De to bassiner har volumener på henholdsvis 18 m 3 (7,25 m x 4,5 m) og 32 m 3 (12,5 m x 1,8 m). Til terapibadene er knyttet et sandfilter, et kulfilter og et elklozid anlæg, der producerer klor til desinfektion af bassinvandet. Udgangsmaterialet for klorproduktionen er natriumklorid. 3.1 Vandforbrug, regulering, vandbehandling Forbruget af spædevand til bassinerne udgør 365 m 3 /år. Opholdstiden for vandet i bassinerne er 0,5 time. (kravet for terapibade er 0,5 timer). Returskylning af sandfiltrene gennemføres tre gange om ugen og hver gang anvendes ca. 4 m 3. Det årlige forbrug er således ca. 624 m3, og det samlede årlige vandforbrug er således ca m 3. Der er ingen drifts- eller kontrolkrav i forhold til afledningen af returskyllevandet fra sandfiltrene. 3.2 Tilsyn og kontrol I forhold til terapibadene på Hvidovre Hospital gennemføres følgende kontrol i de to bassiner: Hver dag kontrolleres koncentrationen af frit og bundet klor i bassinvandet. Derudover måles ph og temperatur. Flowet for det recirkulerede vand bliver kontrolleret, vandstanden i buffertanken og niveauet i kulsyreflasken kontrolleres, og endelig kontrolleres klorproduktionen (minimum og maksimum aflæses) Èn gang om måneden udtages stikprøver til ekstern kontrol af frit, bundet og total klor i bassinvandet. Seneste målinger viste koncentrationer på henholdsvis 1,6; 0,1 og 1,7 mg/l. Derudover kontrolleres totalkimtallet ved 37 ºC samt ph. Seneste målinger viste ph=7,3 og kimtal < 1CFU/100ml To gange om året udtages stikprøve til analyse for trihalomethaner (THM) i begge bassiner. Ved kontrol d. 24. oktober 2007 var koncentrationen af THM 11 µg/l Kravet til indholdet af frit klor i bassiner under 25 m er minimum 1,0 mg/l og maksimum 5,0 mg/l. Kravet til bundet klor er maksimalt 1,0 mg/l. Koncentrationen af THM må maksimalt være 100 µg/l /1/ _datarapport 15 DHI

19 3.3 Kemikalieforbrug Årligt anvendes 725 kg natriumklorid tabletter til klorproduktionen og til regulering af ph anvendes 4380 liter kulsyre. Derudover er der et forbrug af saltsyre til rensning af elklozid apparatets elektroder _datarapport 16 DHI

20 4 REFERENCER /1/ Miljøministeriet (2005) Bekendtgørelse om svømmebassiner m.v. og disses kvalitet BEK nr. 288 af 14/04/2005 /2/ Miljøministeriet (2007) Alternativer til klor som desinfektionsmiddel i offentlige svømmebade Miljøprojekt nr , udarbejdet af DHI, DTU Miljø & Ressourcer, Teknologisk Institut, Ejcan ApS, Scan Research ApS. /3/ Gladsaxe Kommune, Miljøafdelingen (2005) Spildevandsundersøgelse i Gladsaxe Erhvervskvarter 2004 Måleprogram for Gladsaxe Svømmehal Rapport udarbejdet af DHI april 2005 /4/ Miljøministeriet (2006) Tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr /5/ DS 477:1996 Norm for svømmebadsanlæg /6/ DS/EN : Svømmebassiner Del 1 Sikkerhedskrav til udformningen /7/ DS/EN : Svømmebassiner Del 2 Sikkerhedskrav til driften _datarapport 17 DHI