Tøndermarskens ynglefugle 2004

Transkript

1 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Naturovervågning Tøndermarskens ynglefugle 24 Arbejdsrapport fra DMU, nr. 29

2 [Tom side]

3 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Naturovervågning Tøndermarskens ynglefugle 24 Arbejdsrapport fra DMU, nr Preben Clausen Johnny Kahlert Jens Peder Hounisen Ib Krag Petersen

4 Datablad Titel: Tøndermarskens ynglefugle 24 Undertitel: Naturovervågning Forfatter(e): Afdeling(er): P. Clausen, J. Kahlert, J.P. Hounisen, I.K. Petersen Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Serietitel og nummer: Arbejdsrapport fra DMU nr. 29 Udgiver: URL: Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Udgivelsestidspunkt: Juni 25 Redaktionen afsluttet: Juni 25 Redaktion: Faglig kommentering: Finansiel støtte: Bedes citeret: Tommy Asferg Henning Noer Ingen ekstern finansiering. Clausen, P, Kahlert, J., Hounisen, J.P. & Petersen, I.K. 25: Tøndermarskens ynglefugle 24. Naturovervågning. Danmarks Miljøundersøgelser. 52 s. - Arbejdsrapport fra DMU nr. 29. Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Sammenfatning: Layout: Korrektur: Databehandling og figurer: Omslagsillustration: Denne rapport beskriver udviklingen i antallet af ynglende vandfugle i fire delområder i Tøndermarsken i perioden I delområdet de Ydre Koge er der siden efteråret 21 gradvist iværksat miljøvenlig jordbrugsdrift (MVJ). Den del af ordningen, som har til formål at bevare en højere fugtighedsgrad på engene i forårsmånederne virkede i foråret 24, men der var ikke en entydig positiv respons fra ynglefuglene på den forøgede tilstedeværelse af vand på engene. Faktorer som fx tidligere dræning og/eller opdyrkning af engene samt forøget forekomst af prædatorer i Ydre Koge kan have modvirket eventuelle effekter. Overvågningen af effekterne af MVJordningerne fortsættes, indtil der kan drages endelige konklusioner. Grafisk Værksted, Silkeborg Else-Marie Nielsen Preben Clausen, Johnny Kahlert, Jens Peder Hounisen og Ib Krag Petersen Kort - se figur 8 i rapporten. ISSN (elektronisk): Sideantal: 52 Internet-version: Rapporten findes kun som PDF-fil på DMU s hjemmeside Købes i boghandelen eller hos: Miljøministeriet Frontlinien Rentemestervej 8 24 København NV Tel frontlinien@frontlinien.dk

5 Indhold Sammenfatning 5 1 Indledning Baggrund Overvågningsprogrammet 7 2 Metode Undersøgelsesområde Meteorologiske forhold Optælling af ynglefugle Oplysninger om fugtighedsforhold og driftsformer Oplysninger om forekomster af prædatorer Oplysninger om tidligere opdyrkning og dræning af vedvarende græsarealer i Ydre Koge Statistik og beregningsmetoder 13 3 Resultater Ynglefugle i Margrethe Kog Andefugle Måger og terner Vadefugle Andre arter Samlet vurdering for ynglefuglene i Ynglefugle i Magisterkogen og Rudbøl Sø Andefugle Rovfugle Vadefugle Andre arter Samlet vurdering for ynglefuglene i Ynglefugle i Hasberg Sø Andefugle Vadefugle Andre arter Samlet vurdering for ynglefuglene i Ynglefugle i de Ydre Koge Andefugle Måger og terner Rovfugle Vadefugle Andre arter Samlet vurdering for ynglefuglene i Analyser af betydningen af vand på fenner og MVJ-ordning i Ydre Koge Vibe Stor kobbersneppe Rødben 28

6 3.6 Analyser af betydningen af tidligere opdyrkning og dræning for forekomsten af ynglefugle på vedvarende græsarealer med og uden MVJordning i Ydre Koge Forekomst og betydning af prædatorer i Ydre Koge og Margrethe Kog 31 4 Diskussion Ynglesæson 24 sammenholdt med tidligere år Betydning af vand på fenner og MVJ-ordning i de Ydre Koge Betydning af prædation Afsluttende bemærkninger 39 5 Tak 41 6 Referencer 43 Appendiks A 45 Appendiks B 46 Appendiks C 47 Appendiks D 48 Appendiks E 49 Appendiks F 5 Appendiks G 51 Danmarks Miljøundersøgelser

7 Sammenfatning Siden 1979 er der udført kontinuerlig overvågning af ynglende vandfugle i Tøndermarsken. Denne rapport fremlægger de seneste resultater fra 24. Resultaterne er præsenteret for fire delområder: 1) Margrethe Kog, 2) Magisterkogen og Rudbøl Sø, 3) Hasberg Sø og 4) Ydre Koge. Antallet af ynglende andefugle var højt i Margrethe Kog i 24, og for vadefuglene var 24 også et godt yngleår sammenlignet med 23, idet der var flere par af alle arter undtagen strandskade. Klyderne reagerede positivt på et forvaltningstiltag tidligt på foråret 24, der indebar, at den høje vegetation på en ø i den sydlige del af Saltvandssøen blev skrabet af. Øen fremstod derfor næsten bar i ynglesæsonen 24 og 225 par klyder ynglede der. Antallet af klyde var dog stadig lavt i forhold til 198 erne og første halvdel af 199 erne, og det samme var tilfældet for de andre kolonirugende arter, dvs. måger og terner. Magisterkogen og Rudbøl Sø er fortrinsvis et yngleområde for arter knyttet til sø- og rørskovsområder. For flere af disse arter synes fuglenes antal at være relativt stabile. Både ande- og vadefugle, som er knyttet til engene i randområderne, forekom dog generelt i mindre antal i 24 sammenlignet med tidligere. Selvom der, på grund af store årlige fluktuationer i antal, ikke er nogen entydig tendens i langtidsudviklingen i antallet af ynglende svømmeænder i Magisterkogen og Rudbøl Sø, er det påfaldende, at flere arter havde færre ynglepar end året før, modsat udviklingen i Margrethe Kog, Hasberg Sø og Ydre Koge, hvor de samme arter enten havde flere eller ynglede med samme antal som året før. Det er ikke kun svømmeænderne, der er i tilbagegang i Magisterkogen og Rudbøl Sø. Gravand er næsten forsvundet, og antallet af grågås var det laveste siden 199. I Hasberg Sø var 24 et yngleår på niveau med eller lidt lavere end 23 og på niveau med perioden For flere arter er der fortsat færre par end i perioden Fordoblingen i bestanden af sortterne i Hasberg Sø fra 23 til 24 skal ses i sammenhæng med, at betydeligt færre fugle ynglede i Ydre Koge, hvormed det samlede antal i hele Tøndermarsken faldt fra 22 par i 23 til 18 par i 24. Antallet af ynglende andefugle var højt i de Ydre Koge i 24. Med undtagelse af skeand havde alle arter af svømmeænder en god-middel ynglesæson i de Ydre Koge i 24, og det samlede antal på 244 par svømmeænder er det højeste antal i perioden Efter et par år med vækst havde flere arter af vadefugle færre par i 24 sammenlignet med 23. I 24 var det kun rødben, der gik frem i antal: fra 55 par i 23 til 64 par i 24. Antallet af strandskade faldt fra 56 par i 23 til 49 par i 24, vibe fra 21 til 169 par og stor kobbersneppe fra 93 til 83 par. Dobbeltbekkasin blev ikke fundet ynglende i 24. Samlet var der dog stadigt flere ynglende vadefugle i de Ydre Koge end i bundårene I de Ydre Koge er der gradvist siden efteråret 21 iværksat miljøvenlig jordbrugsdrift (MVJ). Et af elementerne i MVJ-ordningen er at bevare en større fugtigshedsgrad på engene i fuglenes yngletid gennem tilstopning af grøblerender. Derudover er der visse begrænsninger i udbindingstidspunktet for husdyr, antallet af husdyr, der må udsættes på arealerne, samt reguleringer af tidspunktet for slæt og afpudsning. Rapporten giver en foreløbig status for betydningen af MVJ-ordningen. Forhold, som er relateret til husdyr og maskinel behandling af engene, forventes dog først at kunne have en effekt på længere sigt og er ikke nærmere behandlet i rapporten. Inden ynglesæsonen 24 var der foretaget tilstopning af grøblerender på ca. 732 ha. Dermed udgør arealet med tilstopning af grøblerender ca. 39% af det samlede areal i de Ydre Koge. Senvinteren 24 var våd, men vejret i foråret og forsommeren 24 afveg kun ganske lidt fra normalen. Kombinationen af en rigelig nedbørsmængde i februar og regelmæssige forekomster af nedbør i marts forårsagede, at ganske mange fenner var fugtige i slutningen af marts. Derimod bevirkede det relativt tørre klima i april og maj, at få fenner var fugtige ved registreringerne i maj. I lighed med 22 og 23 viste det sig i 24, at MVJ-fenner også typisk er de fenner, hvor der forekom vand, dvs. at MVJ-ordningen synes at virke for så vidt angår sikring af tilstedeværelse af vand. Fire arter er tidligere udvalgt til at belyse effekterne af MVJ-ordningen: Vibe, stor kobbersneppe, rødben og strandskade. For strandskade påvistes for tredje år i træk ingen effekt af MVJ-ordningen, og det blev 5

8 derfor besluttet ikke at analysere denne art yderligere. I 24 var der, som i 22, en klar overensstemmelse mellem fuglefordelinger og forekomst af vand på fenner hos alle tre arter. Resultaterne fra 22 og 24 er i god overensstemmelse med andre undersøgelser, der påviser at forekomst af vand på fenner tidligt i ynglesæsonen kan have en positiv betydning for både vibe og rødben og dermed betydning for etableringen af ynglefugle. Da der både er fundet en sammenhæng mellem forekomst af vand på fenner og MVJ-ordning og en sammenhæng mellem forekomst af vand på fenner og fuglefordelinger, burde der være basis for også at dokumentere en positiv effekt af MVJ-ordningen for ynglefuglenes fordeling. Resultatet af et forsøg på at påvise sidstnævnte sammenhæng var dog langt fra entydigt, idet det kun er fenner med MVJ-ordning siden 22, der viser en sådan sammenhæng. Rapporten redegør dernæst for effekter af tidligere markbehandling, dvs. dræning og/eller opdyrkning, på forekomsten af ynglende vadefugle på områder, der i dag henligger som vedvarende græsarealer. Det vises, at en forhistorie med markbehandling har en negativ effekt på sandsynligheden for forekomst af de tre undersøgte fokusarter, vibe, stor kobbersneppe og rødben. Det vides ikke, hvordan den tidligere markbehandling påvirker fuglenes forekomst negativt. I 24 blev ræve flere gange registreret ved højlys dag både i Ydre koge og Margrethe Kog. Rapporten præsenterer en analyse af sammenhængen mellem bestanden af ræve (målt ved jagtudbyttet i Sønderjyllands Amt) og ynglebestanden af vibe og stor kobbersneppe i Tøndermarsken. For begge arter vises en signifikant negativ effekt af rævebestanden på fuglenes antal I diskussionen af prædationsproblemstillingen bemærkes, at der må være sket en forskydning i den relative fordeling af prædatorer i marsklandskabet. I begyndelsen af 198 erne var der færre ræve, ravne, musvåger og krager, men langt flere ynglepar af storm- og sølvmåger. Mågerne er i dag forsvundet, og de foreliggende data antyder, at de tilbageværende prædatorer må være talrigest i Ydre Koge. Dvs. at der er blevet relativt færre rovdyr i Margrethe Kog og relativt flere i Ydre Koge. Det noteres endvidere, at fokusarterne (vibe, stor kobbersneppe og rødben) i henhold til faglitteraturen er stedtrofaste i områder med god ynglesucces, hvilket må betyde, at de vil være mere tilbøjelige til at forblive i Margrethe Kog end til at flytte til Ydre Koge; derfor kan det aktuelle prædationsbillede medvirke til at forsinke en positiv respons fra fuglene på MVJ-ordningen. Den systematiske overvågning af ynglefugle og miljøforhold i Tøndermarsken videreføres i de kommende år. Da MVJ-ordningen, dataindsamling og analysearbejde således fortsætter skal resultaterne i denne rapport betragtes som en foreløbig status. Endelige konklusioner vedrørende effekter af MVJ-ordningen i de Ydre Koge afrapporteres senere. 6

9 1 Indledning 1.1 Baggrund Siden 1979 er der foretaget årlige optællinger af ynglende vand- og sumpfugle i Tøndermarsken. Denne rapport præsenterer resultaterne fra overvågningen af fugle i Tøndermarsken med beskrivelse af den seneste udvikling i ynglefuglenes antal frem til og med ynglesæsonen 24. Rapporten er dermed en opfølgning på de seneste rapporter om emnet (Rasmussen 1999, 21, Kahlert m.fl. 23, 24). Ved den seneste sammenligning af antallet af de lokale ynglefugle i Tøndermarsken og de nationale bestande var der 11 ynglende fuglearter i Tøndermarsken, hvor antallet udgjorde mere end 1% af det antal fugle, der ynglede i Danmark (Rasmussen 1999). Trods Tøndermarskens store betydning som ynglested for vandfugle har der imidlertid været en markant nedgang for flere vandfuglearter og især for ynglende vadefugle i delområdet, der omfatter de Ydre Koge. En række faktorer har været nævnt som mulige årsager til denne tilbagegang: Landbrugsdriftens karakter, prædation af æg og unger samt vejrmæssige forhold såsom nedbør og temperatur (Rasmussen 1999). For at fremme levevilkårene for fuglene i de Ydre Koge blev der i efteråret 21 etableret en række frivillige ordninger, der indebar, at landmænd kan søge tilskud til ændret afvanding under de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ). Afvanding af arealerne i de Ydre Koge sker i de fleste tilfælde som overfladeafstrømning gennem parallelt løbende grøblerender og tværgående render (tværgrøblerender), der afvander til skelgrøfter mellem fenner. Den ændrede afvanding er foretaget ved at hæve afstrømningsniveauet. Det er sket ved at etablere en tærskel, hvor vandet strømmer fra tværgrøblerender over i skelgrøfter. Det betyder i praksis, at der vil kunne være vand til stede på fennerne i længere perioder end hidtil, idet overfladeafstrømningen reduceres. Det kan have betydning for de ynglende fugle i forårsperioden. Da MVJ-ordningen blev påbegyndt i efteråret 21, blev der foretaget en indledende undersøgelse af, om den iværksatte MVJordning havde en effekt på ynglefuglenes antal og fordeling i foråret Overvågningsprogrammet Som et resultat af de ændringer i fuglefaunaen, der har fundet sted i Tøndermarskens Ydre Koge, er overvågningen i disse år særligt fokuseret på ynglefuglenes antal og fordeling i dette område samt effekter af implementeringen af MVJ-ordningen. I den indledende analyse blev fire arter udvalgt med henblik på at undersøge, hvilken betydning implementeringen af MVJ-ordningen har haft i de Ydre Koge: Vibe, stor kobbersneppe, rødben og strandskade. De var på forhånd udvalgt som særligt velegnede til denne analyse, da de har territorier og derfor en fast tilknytning til nogle bestemte fenner. De fire arter benævnes herefter fokusarter. Resultaterne i 22 tydede på, at vibe, stor kobbersneppe og rødben havde en større sandsynlighed for at være til stede på de fenner, hvor der forekom vand i grøblerender eller pytter end på fenner hvor vand ikke var til stede. Samtidig var der en høj forekomst af vand på MVJ-fenner, og der var en større sandsynlighed for tilstedeværelse af vibe, stor kobbersneppe og rødben på disse MVJ-fenner sammenlignet med fenner med andre driftsformer. Supplerende analyser blev foretaget på den mest talrige art, vibe. Disse analyser viste, at individtætheden ikke var højere på MVJ-fenner sammenlignet med de øvrige fenner. Da analyserne kun byggede på resultater fra ét år, og da der samtidig kun indgik et relativt lille antal fenner (3) i ordningen i 22, blev det konkluderet, at de fundne tendenser måtte underbygges af minimum to års resultater, inden der kan drages endelige konklusioner (Kahlert m.fl. 23). Resultaterne i 23 var præget af et meget nedbørsfattigt forår, hvilket betød, at mange fenner var uden forekomst af fennevand tidligt i vadefuglenes ynglesæson. Resultaterne i 23 var da heller ikke så klare som i 22, hvor vibe, stor kobbersneppe og rødben udviste præference for fenner med vand. De nævnte arter udviste imidlertid i lighed med 22 en præference for fenner med MVJ-ordning sammenlignet med andre fennetyper (Kahlert m.fl. 24). Analyserne i 23 var baseret på et betydeligt større antal fenner, fordi yderligere 81 fenner var medtaget i MVJ-ordningen forud for ynglesæsonen, men hovedparten af disse var alle beliggende i de centrale dele af Ydre Koge, der traditionelt har været de bedste yngleområder for vadefugle. Det blev derfor konkluderet, at der var grund til at tolke de fundne resultater med forsigtighed, og at de skulle underbygges yderligere af data fra det større antal 7

10 MVJ-fenner, der ville være tilgængelige fra ynglesæsonen 24 (Kahlert m.fl. 24). Både i 22 og 23 afveg strandskade fra de tre andre fokusarter ved hverken at forekomme med forøget sandsynlighed på fenner med vand sammenlignet med fenner uden vand, eller med forøget sandsynlighed på fenner med MVJ-ordning sammenlignet med fenner uden MVJ-ordning. Begge år blev der observeret færre strandskader på arealer i omdrift sammenlignet med vedvarende græsarealer (Kahlert m.fl. 23, 24). 8

11 2 Metode 2.1 Undersøgelsesområde Undersøgelsesområdet omfatter beskyttelsesområdet under Tøndermarskloven og Margrethe Kog (Fig. 1). I rapporten er undersøgelsesområdet delt op i 4 delområder: Margrethe Kog, Magisterkogen og Rudbøl Sø, Hasberg Sø samt Ydre Koge (Fig. 1, Tabel 1). 2.2 Meteorologiske forhold Vejret i foråret og forsommeren 24 afveg kun ganske lidt fra normalen. Middeltemperaturen i marts-juni 24 var for alle måneder nær ved månedens normal temperatur (Fig. 2A). Tabel 1. Areal af optællingsområderne i Tøndermarsken. Delområde Areal (ha) Margrethe Kog 455 Ydre Koge 1884 Magisterkogen og Rudbøl Sø } 461 Hasberg Sø Signaturer Vand Dansk/tyske grænse Dige Beskyttelsesområdet Vidåslusen Højer Højer Sluse Højer Kog Danmark Vadehavet Det Fremskudte Dige Saltvandssøen Margrethe Kog Højer Dige Ydre Koge Ny Frederikskog Ydre Koge Gl. Frederikskog Lille Vade Nørremølle Møgeltønder Kog Tønder Rudbøl Kog Magisterkog Ubjerg Kog Rickelsbüller Koog Tyskland Rudbøl Sø Hasberg Sø Figur 1. Undersøgelsesområdet i Tøndermarsken omfattende Margrethe Kog, de Ydre Koge (Ny Frederikskog, Gl. Frederikskog og Rudbøl Kog), Rudbøl Sø, Magisterkogen og Hasberg Sø. Det område, der er omfattet af beskyttelsesloven af 1988, er omkranset af den røde linie. 9

12 Senvinteren var våd. I februar faldt 59 mm i Tønder (mod normalt 41 mm for Sønderjyllands Amt i måneden, ikke vist i figur). Nedbørsmængden i martsmaj var 15-3% under normalen (Fig. 2B). I juni var nedbørsmængden næsten det dobbelte af normalen (Fig 2B), især som følge af en betydelig mængde regn der faldt i den sidste uge af måneden (Fig. 2C). Kombinationen af en rigelig nedbørsmængde i februar og regelmæssige forekomster af nedbør i marts forårsagede at ganske mange fenner var fugtige i slutningen af marts (se resultater nedenfor). Derimod bevirkede det relativt tørre klima i april og maj, at få fenner var fugtige ved registreringerne i maj. 2.3 Optælling af ynglefugle Der foreligger årlige registreringer af ynglefuglene i undersøgelsesområdet i perioden for Margrethe Kog, i perioden for Magisterkogen og Rudbøl Sø samt Hasberg Sø, og i perioden for Ydre Koge (Appendiks D). Det var dog ikke alle arter, der blev optalt i 199 i Magisterkogen og Rudbøl Sø samt Hasberg Sø (se Appendiks B og C). Bortset fra ovenstående undtagelse er der foretaget optællinger af alle ynglende arter af vandfugle. Desuden er der også registreret enkelte arter af spurvefugle med tilknytning til rørskovs- og sumpområder og som samtidig er med på den aktuelle nationale rødliste (Pihl 25) eller var på den forrige (Stoltze & Pihl 1998), og derfor kun for nyligt er blevet bedømt som ikke truede. Alle optællingerne er udført med simple og standardiserede metoder. Optællingerne i Margrethe Kog og Ydre Koge er foretaget som kortlægninger. For en nærmere beskrivelse af metodik og omfang henvises til tidligere offentliggjorte rapporter (Rasmussen m.fl. 1989, Gram m.fl. 199). I Magisterkogen og Hasberg Sø har der været anvendt optællingsmetoder rettet mod fuglearter, der er knyttet til sø og rørskovsområder. Metoden er detaljeret beskrevet i Rasmussen & Gram (1997a). Optællingstidspunkter og indsats i 24 er angivet i Tabel 2. Middeltemperatur ( C) Nedbør (mm) St. Jyndevad Normal Tønder Normal SJ Amt År A B Dato jun 17-jun 1-jun 3-jun 27-maj 2-maj 13-maj 6-maj 29-maj 22-apr 15-apr 8-apr 1-apr 25-mar 18-mar 11-mar 4-mar 26-feb 19-feb 12-feb 5-feb Nedbør (mm) C Figur 2. Middeltemperatur i St. Jyndevad, marts-juni i perioden og normaltemperatur i perioden De åbne punkter på figuren angiver to måneder i 21, hvor målestationen ikke var i drift, og hvor data er indhentet fra målestationen i Vester Vedsted (A). Nedbørsmængde i Tønder, marts-juni i perioden og nedbørsnormal for Sønderjyllands Amt i perioden (B). Ugentlig nedbørsmængde i Tønder, februar-juni 24. Datoerne i figuren angiver den midterste dato i ugerne (C). (Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut). 1

13 Tabel 2. Optællingsperiode og antallet af fugleoptælllingsdage i 24 for Margrethe Kog og Ydre Koge (udført af DMU samt Magisterkogen og Rudbøl Sø samt Hasberg Sø (udført af Iver Gram for Skov- og Naturstyrelsen, Gram 24). Margrethe Kog Ydre Koge Magisterkogen og Rudbøl Sø Hasberg Sø Optællingsperiode 21/4-21/6 19/4-18/6 2/3-26/7 3/6-27/7 Antal optællingsdage Optællinger i Magisterkogen, Rudbøl Sø og Hasberg Sø er foretaget af Skov- og Naturstyrelsen i perioden I 24 er optællingen udført for Skov- og Naturstyrelsen af Dansk NaturSafari, hvilket dog ikke betyder, at der er ændret metode eller optæller, idet Iver Gram har været optæller alle årene. Gram (24) giver en mere detaljeret gennemgang af optællingerne samt resultaterne fra ynglesæsonen 24. Optællingerne i Margrethe Kog og Ydre Koge er foretaget af Skov- og Naturstyrelsen og af Danmarks Miljøundersøgelser Oplysninger om fugtighedsforhold og driftsformer Sikring af tilstedeværelsen af vand på fenner er et væsentligt element i den MVJ-ordning, der er indført i de Ydre Koge. Det sker ved at reducere overfladeafløbet fra fennerne via grøblerenderne, og forventes at have en positiv effekt på fuglenes forekomst på fennerne. Der er derfor foretaget analyser af om betydningen for ynglefugle af forekomsten af vand på fennerne kan påvises i de Ydre Koge. Til analysen af betydningen af vand for de fire fokusarter i 24 er der foretaget tre registreringer af vandets udbredelse i de Ydre Koge ( marts, maj og maj 24). Der var dog intet vand til stede ved registreringen sidst i maj, og denne benyttes derfor ikke i analyserne nedenfor. I 23 blev der forsøgsvis anvendt luftfotos til registrering af vand (Kahlert m.fl. 24). I 24 er kortlægningen foretaget med samme metode som i 22 og årene forud for 22 (Kahlert m.fl. 23), dvs. at forekomster af pytter og arealer med vandfyldte grøblerender er indtegnet på feltkort og efterfølgende lagt ind i en GIS-database. Der blev registreret 36 fenner med pytter eller vand i grøblerender den marts og 35 fenner den maj. Fordelingerne af vibe, stor kobbersneppe og rødben, som er registreret den april, er sammenholdt med fordelingen af vand på fenner den marts, og fordelingerne af de samme tre arter registreret den maj er sammenholdt med fordelingen af vand på fennerne maj. Endvidere er fordelingen af strandskade den maj sammenlignet med fordelingen af vand på fennerne maj. I modsætning til 23, men i lighed med 22, var det med den manuelle kortlægning af vandforekomster i 24 muligt at nærme sig den ideelle situation, hvor kortlægning af vand foretages før kortlægning af fuglene. Dette er vigtigt ud fra arbejdshypotesen om, at fordelingen af vandfugle er afhængig af fordelingen af vand. For stor kobbersneppe, rødben og strandskade er betydningen af vand kun analyseret på de vedvarende græsarealer, fordi arealer i omdrift kun har marginal betydning for disse arter (Kahlert m.fl. 23, 24). For vibe er alle fennetyper inkluderet i analyserne af vandets betydning, da der registreres betydelige antal viber både på vedvarende græsarealer og arealer i omdrift. Til belysning af effekter af MVJ-ordningen i de Ydre Koge er der foretaget analyser af de overordnede driftsformers betydning for fuglenes antal og fordeling, herefter benævnt fennetype. Disse fennetyper omfatter: 1) Vedvarende græsarealer med MVJ-ordning, indført i årene ) Vedvarende græsarealer uden MVJ-ordning. 3) Arealer i omdrift. Alle fenner, hvor der forelå et accepteret tilsagn, og hvor tilstopning af de tværgående grøblerender er foretaget inden fuglenes yngletid i 24 (skæringsdato: 15. marts), er henført til kategorien vedvarende græs med MVJ-ordning. I den MVJ-ordning, der er indført i de Ydre Koge, indgår regulering af græsningstryk samt ændret termin for høslæt og afpudsning (slåning af tidsler), som kan tænkes at reducere dødeligheden for æg og unger. Sådanne effekter må dog rimeligvis antages først at kunne påvirke bestandsstørrelsen på længere sigt. Derfor er MVJ-fenner med ændret græsningstryk og termin for slæt, men som er uden tilstopning af grøblerender, ikke henført til kategorien vedvarende græs med MVJ-ordning. Det kan ikke udelukkes, at der kan være enkelte fenner, hvor tilstopning af tværgrøblerender er sket på lodsejerens eget initiativ. 11

14 DMU har imidlertid ikke et eksakt kendskab til sådanne fenner, og derfor er der i denne rapport ikke taget højde for det i grupperingen af fennetype. Oplysninger om fordelingen af fenner med indgåede aftaler om MVJ-ordning er modtaget fra Sønderjyllands Amt. I flere analyser er MVJ-fennerne opdelt i tre underkategorier: MVJ 21, MVJ 22 og MVJ23 (Fig. 3) for at undersøge fuglefordelinger på MVJ-fenner, hvor aftaler formelt set blev indgået i henholdsvis 21, 22 og 23. Det bemærkes, at effekter af MVJ-ordning, som formelt er iværksat et givet år, fx 21, tidligst kan have en effekt på ynglefuglene det næstfølgende forår, pga. formalia og procedure omkring implementeringen. Alle data er lagt ind i en GIS-database med henblik på at producere oversigtskort, hvor fugleforekomster er indtegnet som prikker og landskabselementer (fenner, veje, diger m.v.) som polygoner. Vedv. græs, MVJ 21 Vedv. græs, MVJ 22 Vedv. græs, MVJ 23 Vedv. græs, MVJ 24 Vedv. græs, ikke MVJ Omdrift Fugleobservationer kan i nogle tilfælde være så tæt på hinanden, at én prik godt kan dække over flere individer. GIS-databasen muliggør en beregning af arealet af de enkelte fenner, som kan bruges til beregning af fugletætheder. Desuden er arealerne af de enkelte fenner vigtige i analyserne af vandets og fennetypernes betydning, da den enkelte fenne er brugt som optællingsenhed. Der skal derfor tages højde for fennernes forskellige størrelser i analyserne. GIS-databasen indeholder oplysninger fra 615 fenner i de Ydre Koge fordelt med: 1) 222 fenner med vedvarende græs, der ikke er omfattet af MVJ-ordning 2) 3 fenner med vedvarende græs, omfattet af MVJ-ordning siden 21 3) 81 fenner med vedvarende græs, omfattet af MVJ-ordning siden 22 4) 14 fenner med vedvarende græs, omfattet af MVJ-ordning siden 23 5) 142 fenner, der er arealer i omdrift. 2.5 Oplysninger om forekomster af prædatorer Optællinger af alle fuglearter, der kunne tænkes at virke som prædatorer i ynglesæsonen, er ikke foretaget hele perioden fra , men dog regelmæssigt i flere perioder. N 1 2 km Figur 3. Kort over fennetyper i de Ydre Koge. MVJ 21 og MVJ 22 angiver aftaleår for MVJ-ordning. MVJ 23 tilhører formelt set aftaler for 22, men tilstopning af tværgrøblerender er først foretaget i sommeren 23. Pga. proceduren omkring iværksættelsen af MVJ-ordning kan ændring i driftsform tidligst påvirke fuglene året efter det angivne årstal. MVJ 24 er fem fenner hvor en MVJ-aftale er indgået i 24. Det vides ikke med sikkerhed om tilstopning af tværgrøblerender er sket forud for ynglesæsonen 24, og de er i denne rapport behandlet som fenner uden MVJ-aftale. To arter af ynglende rovfugle, rørhøg og hedehøg, optælles årligt, hvorimod yngleudbredelsen af musvåge og krage ikke er registreret systematisk alle år. I flere perioder er der dog foretaget regelmæssige optællinger af antallet af rastende rov- og kragefugle i både Margrethe Kog og de Ydre Koge. Det gøres ved at køre hele området igennem i bil og optælle rastefuglene fra faste punkter på diger og veje i området. Rasmussen (1999) behandlede forekomsten af musvåge frem til I er der gennemført en ny serie optællinger, der behandles i denne rapport. Ræv formodes at være den potentielt vigtigste prædator i området (Rasmussen 1999), men forekomsten af rovpattedyr er ikke blevet moniteret systematisk i Tøndermarsken. Det er dog muligt at uddrage en statistik fra den danske vildtudbyttestatistik, der beskriver udviklingen i antallet af ræve i regionen. Det skyldes at jægerne årligt indrapporterer deres udbytte til Skov- 12

15 og Naturstyrelsen. De indsendte data samles af DMU, og den nationale vildtudbyttestatistik afrapporteres løbende (Asferg 24a, 24b). Det er også muligt at uddrage en delstatistik, idet jægerne oplyser, hvad de nedlægger i hvert enkelt amt. Derforuden har Lindet Statsskovdistrikt siden 1991 ført statistik over antallet af ræve, der nedlægges på drivjagter og ved grave i Margrethe Kog. 2.6 Oplysninger om tidligere opdyrkning og dræning af vedvarende græsarealer i Ydre Koge Det er tidligere dokumenteret, at en del af fennerne i Ydre Koge blev drænet tilbage i 197 erne og første halvdel af 198 erne (Hansen m.fl. 1979, Fredningsstyrelsen 1986). Man kan derfor forestille sig, at fenner, hvor der tidligere er etableret drænrør, stadig har en bedre vandafledning og dermed bliver tørrere end fenner uden dræn. På forhånd vil man også antage, at dræning i mange tilfælde er foretaget med henblik på opdyrkning af fenner: Denne opdyrking kan være sket for flere år siden, men er ikke umiddelbart synlig i dag, fordi fennerne nu fremstår som vedvarende græsarealer. Både tørre fenner og fenner i omdrift har over flere år vist at have en reduceret sandsynlighed for fugleforekomster. I den forbindelse er det også muligt, at tidligere opdyrkning af fenner kan have en negativ effekt på fuglene i dag, fordi fennerne måske gøres mere ensartede mht. topografi og vegetation eller har en anden vegetationssammensætning. Tidligere etablering af drænrør og opdyrkning kunne derfor i den sidste ende tænkes at bidrage til at modvirke evt. positive effekter af MVJ. Med henblik på at undersøge disse forhold nærmere er der indsamlet oplysninger om tidligere dræningsog dyrkningshistorie på de fenner, der i dag har status som vedvarende græsareal. Dræningshistorien er udtaget fra Hansen m.fl. (1979) og Fredningsstyrelsen (1986). Dyrkningshistorien er uddraget fra samme kilder samt Rasmussen (199a, 199b), Rasmussen & Gram (1991, 1992, 1994, 1995, 1997a, 1997b) og Grøn (1994). Disse data er efterfølgende suppleret ved at gennemgå luftfotos fra juni 1995 og sommeren 1999 (Danmarks Digitale Ortofotos, DDO1995 og DDO1999, Kampsax Geoplan) for dyrkede fenner. De indsamlede data er efterfølgende kvalitetssikret ved at præsentere et sammenfattende kortmateriale for Lodsejerudvalget. Udvalget kunne supplere med oplysninger om enkelte fenner, der tidligere har været dyrket og/eller drænet, og som ikke fremgik af kilderne ovenfor. Enkelte andre fenner, der ifølge kilderne ovenfor skulle have været dyrket, men ikke bar præg heraf på luftfotos, blev slettet fra listen over tidligere dyrkede fenner i tilfælde hvor Lodsejerudvalget kunne bekræfte, at de ikke havde været dyrket. 2.7 Statistik og beregningsmetoder Sammenligningerne af ynglefugletallene for 24 sker efter samme metode, som Kahlert m.fl. (23, 24) benyttede. Dvs. at tallenene sammenlignes med tidligere antal registreret i samt med gennemsnitsantallet (og variationen på dette) for de to første 1-årsperioder af overvågningsprogrammet. For Margrethe Kog og Ydre Koge benyttes perioderne og Da der ikke foreligger tal for Magisterkogen/Rudbøl Sø og Hasberg Sø i 1979 og 199, omfatter 1-årsperioderne for disse to lokaliteter perioderne og For at lave denne sammenligning på en systematisk måde er der for disse 1-årsperioder beregnet et gennemsnitligt antal og et såkaldt statistisk 95% sikkerhedsinterval (SI) for gennemsnittet, som er en vidt udbredt og objektiv metode til beskrivelse af variationen i et talsæt (fx Zar 1996). Hvis antallet for en art i 24 var større end sikkerhedsintervallet for en 1-årsperiode, er det vurderet, at antallet i 24 var større end i 1-årsperioden. Omvendt hvis antallet for 24 var mindre end sikkerhedsintervallet for en 1-årsperiode er det vurderet, at antallet i 24 var mindre end i 1- årsperioden. Beregning af et sikkerhedsinterval kræver, at de enkelte års antal ynglefugle følger en normalfordeling. Specielt fåtallige arter og arter, der udviser betydelige ændringer mellem år (fx skeand), vil have betydelige afvigelser fra normalfordelingen. Der er derfor ikke for alle arter beregnet et sådant sikkerhedsinterval. Beregningen er kun foretaget, hvis de statistiske indeks for såkaldt skævhed og topstejlhed ligger mellem 2 og 2, hvilket giver en rimelig sikkerhed for, at de efterfølgende beregninger er troværdige (Zar 1996). I analyserne af fennetypernes betydning for vibe, stor kobbersneppe, rødben og strandskade er der ligeledes en række beregningsmæssige aspekter, der 13

16 skal tages hensyn til. For eksempel er de nævnte arter ikke registreret på en meget stor del af fennerne i de Ydre Koge (for vibe 68% af fennerne, stor kobbersneppe 84% og rødben 84%). Derfor er analysen af MVJ-ordningens betydning i 24 sket ved, at der for hver fokusart er beregnet en sandsynlighed for overhovedet at observere en given art på de forskellige fennetyper. Der er for hver af fokusarterne lavet to kortlægninger i yngletiden. Hvis en art, fx vibe, er registreret på en fenne ved mindst én af disse kortlægninger, er denne fenne karakteriseret som en fenne med vibe. Forholdet mellem antallet af fenner med vibe og fenner uden vibe er derefter brugt til at beregne sandsynligheden for forekomsten af vibe på en given fennetype. I analysen er sandsynligheden for forekomst af de enkelte arter i forhold til forekomsten af pytter og vand i grøblerender beregnet efter de samme principper som beskrevet ovenfor, idet der dog også er taget højde for fennernes størrelse (logistisk regressionsanalyse, Hosmer & Lemeshow 1989). I gennemgangen af fokusarterne er der mange steder refereret til forholdene i 22 og/eller 23. Disse oplysninger stammer fra de forrige rapporter (Kahlert m.fl. 23, 24), hvor tilsvarende analyser er foretaget. 14

17 3 Resultater 3.1 Ynglefugle i Margrethe Kog Andefugle Der ynglede 14 andefuglearter i Margrethe Kog i 24. Kun de fem mest almindeligt forekommende arter af svømmeænder og dykænder kommenteres mere uddybende. Af de fåtallige andefuglearter, der på den nye rødliste er kategoriseret som næsten truet (Pihl 25), ynglede krikand (3 par) og spidsand (3 par) i Margrethe Kog i 24. Bramgås, der har ynglet næsten årligt siden 1995, blev ikke fundet ynglende i 24. Pibeand, der er en sjælden ynglefugl i Danmark, ynglede atter i 24 (1 par). Yngleantallet af gråand er i 24 opgjort til 52 par, det højeste antal siden 1992 (64 par), og på niveau med antallet i perioderne (gns. 45 par, SI: 3-61) og (gns. 42 par, SI: 31-53), (Fig. 4A). Antallet for knarand var i 24 på 52 par, et par mindre end i 23 og det næsthøjeste antal i overvågningsprogrammets historie (Fig. 4A). Knarand indvandrede som ynglefugl til Margrethe Kog i 1983 og udviser fortsat fremgang. Således var antallet de seneste seks år (39-53 par i perioden ) større end i 1-årsperioden (gns. 16 par, SI: 11-21). Antallet af atlingand blev opgjort til 15 par i Margrethe Kog i 24, hvilket er et større antal end i 23 (9 par) og nær ved antallet registreret i 1999, 2 og 22 (17 par alle tre år)(fig. 4B). Antallet af ynglende atlingand var i 24 højere end i perioderne (gns. 6 par, SI: 2-1) og (gns. 6 par, SI: 3-9). Antallet af skeand var 33 par i 24, mere end det dobbelte af antallet i 23 (14 par), men mindre end antallet i 22 (58 par)(fig. 4B). Som andre steder i Tøndermarsken varierer antallet af skeand meget fra år til år, således blev der kun registreret 6 par i 21. Antallet af troldand blev opgjort til 53 ynglepar i 24, et par mere end i 23 og 2, og det højeste antal noteret siden 1994 (56 par). Antallet for 24 var både større end i overvågningsprogrammets første 1-årsperiode , hvor arten indvandrede til Margrethe Kog i 1982 (gns. 15 par, SI: 4-27), og anden overvågningsperiode (gns. 38 par, SI: 26-49) Måger og terner I 24 ynglede tre arter af måger, hvilket ikke er set siden 21. Det drejede sig om sølvmåge (2 par), stormmåge (4 par) og hættemåge (1 par). Alle arterne varierer meget i antal fra år til år, men for alle gælder, at der oftest blev fundet betydeligt højere ynglebestande af arterne i 198 erne og 199 erne. Særligt hættemåge har haft en markant tilbagegang i Margrethe Kog. Arten blev således registreret med mere end 3. ynglepar i 1979, 198 og 1981 (Fig. 4C) og med mere end 5 par senest i Fjordterne var med 7 par på niveau med 22 (6 par) og 21 (1 par), færre end i 23, hvor der ynglede 29 par. Antallet af ynglende havterne (13 par) var det højeste siden 1996 (54 par). Dværgterne ynglede ikke i Margrethe Kog i 24. Der var i 24 en lille koloni af hav- og enkelte fjordterner på den ene af øerne i Saltvandssøen. Den blev etableret ret sent, men formodes at have fået unger, fordi øen syntes at være rævesikker. Terner der ynglede i andre dele af Margrethe Kog, havde formentlig ingen eller ringe ynglesucces Vadefugle I 24 ynglede 9 vadefuglearter i Margrethe Kog, to arter flere end i 23, fordi både lille præstekrave og dobbeltbekkasin blev registreret med et enkelt par hver. Fem af vadefuglearterne (strandskade, vibe, stor kobbersneppe, rødben, klyde) forekom i større antal (> 2 par), mens yngleantallene for stor præstekrave og hvidbrystet præstekrave er opgjort til henholdsvis 8 par og 2 par. Blandt de hyppigst forekommende vadefuglearter i Margrethe Kog ynglede strandskade med 222 par i 24, noget færre end i de forudgående år ( par i 21-23)(Fig. 4D). Antallet i 24 var dermed på niveau med 1-årsperioderne (gns. 248 par, SI: ) og (gns. 252 par, SI: ). Antallet i 24 svarede til 48,8 par/1 ha. Vibe ynglede med 59 par i 24, det højeste antal registreret i overvågningsperioden , dog kun et par flere end i det hidtidige rekordår 22 (58 par)(fig. 4D). Antallet i 24 var højere end perioderne (gns. 192 par, SI: ) og (gns. 29 par, SI: ). Antallet i 24 svarede til 111,9 par/1 ha. 15

18 Margrethe Kogs antal af ynglende stor kobbersneppe blev i 24 opgjort til 64 par, det højeste antal registreret i overvågningsperioden , med 9 par flere end i det hidtidige rekordår 1995 (55 par)(fig. 4E). Antallet af ynglepar i 24 var højere end i 1-årsperioderne (gns. 29 par, SI: 24-34) og (gns. 33 par, SI: 23-42). Antallet i 24 svarede til 14,1 par/1 ha. Klyde ynglede med 259 par i 24, en markant fremgang i forhold til 23 (7 par), og højeste antal siden 2 (272 par)(fig. 4F). Set i et længere perspektiv var antallet i 24 dermed tilbage på niveau med antallet registreret i perioderne (gns. 355 par, SI: ) og (gns. 265 par, SI: 13-4). Antallet af rødben blev i 24 opgjort til 87 par, 25 par flere end i 23 (62 par) men færre end i årene forud ( par, 2-22)(Fig. 4E). Antallet i 24 var markant lavere end i perioden (gns. 35 par, SI: ), men på niveau med antal registreret i perioden (gns. 17 par, SI: ). Antallet i 24 svarede til 19,1 par/1 ha Andre arter En fuldstændig liste over alle registrerede ynglefuglearter i Margrethe Kog kan ses i Appendiks A. Her skal det bemærkes, at sydlig blåhals for andet år i træk blev registreret som ynglefugl (3 par). 8 7 A Gråand Knarand 7 6 Atlingand Skeand B C Hættemåge 6 5 Strandskade Vibe D Antal ynglepar Antal ynglepar E Stor kobbersneppe Rødben 7 6 Klyde F År År Figur 4. Antal ynglepar af gråand og knarand (A); atlingand og skeand (B); hættemåge (C); strandskade og vibe (D); stor kobbersneppe og rødben (E), og klyde i Margrethe Kog i perioden

19 3.1.5 Samlet vurdering for ynglefuglene i 24 Samlet set var antallet af ynglende andefugle højt i Margrethe Kog i 24. I alt 159 par svømmeænder ynglede, hvilket er det højeste samlede antal i perioden Alle arter af svømmeænder havde også en ynglebestand der var over eller omkring middel i de Ydre Koge (se afsnit 3.4.1). Derfor var fremgangen i Margrethe Kog næppe et resultat af, at der var flyttet fugle fra de Ydre Koge til Margrethe Kog, men nogle atling- og skeænder kan være flyttet fra Magisterkogen og Rudbøl sø (jf. afsnit 3.2 nedenfor). For vadefuglene i Margrethe Kog var 24, målt i antallet af ynglende par, et godt yngleår sammenlignet med 23, idet der var flere par af alle arter undtagen strandskade. Klyderne reagerede positivt på et forvaltningstiltag i det tidlige forår 24, der indebar at den høje vegetation på en ø i den sydlige del af Saltvandssøen blev skrabet af. Øen fremstod derfor næsten bar i ynglesæsonen 24 og 225 par klyder ynglede på denne. Antallet af klyder var dog stadig lavt i forhold til 198 erne og første halvdel af 199 erne, og det samme var tilfældet for de andre kolonirugende arter (måger og terner). 3.2 Ynglefugle i Magisterkogen og Rudbøl Sø Andefugle I 24 ynglede 11 arter af andefugle i Magisterkogen og Rudbøl Sø. Fire arter behandles nærmere nedenfor. Derudover ynglede grågås (2 par), knopsvane (5 par), grav-, pibe- og spidsand (1 par af hver), knarand (4 par) og taffeland (6 par) i området. Gråand var den talrigest forekommende andefugl i området med en yngleforekomst på 73 par i 24 (Fig. 5A), hvilket er flere end i perioden (gns. 55 par, SI: 41-68), men på samme niveau som i perioden (gns. 14 par, SI: ). I 24 ynglede 4 par atlingand (Fig. 5A), det laveste antal siden 1988 (ligeledes 4 par), og det laveste antal registreret i overvågningsperioden fra Antallet i 24 var dermed færre end i 1- årsperioderne (gns. 15 par, SI: 8-21) og (gns. 9 par, SI: 7-1). Yngleantallet for troldand blev i 24 opgjort til 17 par, tre par flere end i 23. Sammenlignet med tidligere år var antallet af troldand i Magisterkogen og Rudbøl Sø i 24 lidt højere end i 1- årsperioderne (gns. 1 par, SI: 5-14) og perioden (gns. 11 par, SI: 8-14) Gråand Atlingand Skeand A B Rørhøg Hedehøg Antal ynglepar Strandskade Vibe C Antal ynglepar D Dobbeltbekkasin Rødben År År Figur 5. Antal ynglepar af gråand, atlingand og skeand (A); rørhøg og hedehøg (B); strandskade og vibe (C); og dobbeltbekkasin og rødben (D) i Magisterkogen og Rudbøl Sø i perioden (ingen optælling i 199). 17

20 3.2.2 Rovfugle Magisterkogen og Rudbøl Sø udgør et vigtigt yngleområde for rørhøg. I alt 17 par ynglede i området i 24, det samme antal som i 23 (Fig. 5B) [Note: De 17 ynglepar i 23 blev af Kahlert m.fl. (24) ved en fejl fremhævet som det højeste antal siden Ynglebestanden har i perioden været mellem 15 og 19 par, med 22 (21 par) som eneste år med over 2 par]. Mellem 198 og 1987 ynglede der årligt over 2 par rørhøge i Magisterkogen. Hedehøg ynglede med 2 par i 24 efter at have været fraværende i 22 og 23 (Fig. 5B). I 198 erne svingede arten mellem 5 og 14 par, men har i de senere år været uregelmæssigt ynglende Vadefugle Der ynglede 6 vadefuglearter i undersøgelsesområdet i 24. Stor kobbersneppe, der ikke blev registreret som ynglefugl i 21 og 22, ynglede atter med 2 par (samme bestand som i 23). Lille præstekrave ynglede med 2 par. Øvrige arter (strandskade, vibe, dobbeltbekkasin og rødben) ynglede alle med 5 eller flere par i 24. Strandskade ynglede med 5 par i 24 (Fig. 5C), hvilket var færre end i perioden (gns. 1 par, SI: 8-13) og perioden (gns. 9 par, SI: 7-12). Vibe havde et yngleantal på 1 par i 24, det højeste siden 2 (14 par), men fortsat lavere end i 1- årsperioderne (gns. 49 par, SI: 4-57) og (gns. 22 par, SI: 15-29). Dobbeltbekkasin ynglede med 7 par i 24 (Fig. 5D), hvilket var under antallet for 1-årsperioden (gns. 15 par, SI: 8-21), men på niveau med (gns. 6 par, SI: 4-8). Rødben blev registreret med 8 ynglepar i 24, 4 mindre end i 23 (Fig. 5D). Antallet i 24 var dermed stadigt under niveauet for 1-årsperioden (gns. 16 par, SI: 13-19), men på niveau med (gns. 1 par, SI: 8-12) Andre arter Den fuldstændige liste over registrerede ynglefuglearter i Magisterkogen og Rudbøl Sø for perioden findes i Appendiks B. Her skal dog nævnes, at Magisterkogen/Rudbøl Sø er det delområde i Tøndermarsken, der har den største ynglebestand af rørdrum. Antallet af denne art blev i 24 opgjort til 7 par. Under hele overvågningsprogrammet har antallet svinget mellem 2 og 14 par. Vagtel (3 par) og engsnarre (2 par) blev i 24 registreret for henholdsvis 5. og 6. år i træk. Sortterne ynglede efter tre års fravær med 8 par. Blandt spurvefuglene blev drosselrørsanger (2 par) og savisanger (3 par) registreret i 24 for henholdsvis 11. og 6. år i træk. Endelig blev antallet af sydlig blåhals opgjort til 14 par, det næsthøjeste antal siden systematiske tællinger påbegyndtes i Samlet vurdering for ynglefuglene i 24 Selvom der, på grund af store årlige fluktuationer i antal, ikke er nogen entydig tendens i langtidsudviklingen i antallet af ynglende svømmeænder i Magisterkogen og Rudbøl Sø, er det påfaldende, at grå-, knar-, atling- og skeand alle gik tilbage i antal fra året før, modsat udviklingen i Margrethe Kog (afsnit 3.1), Hasberg Sø (afsnit 3.3 nedenfor) og Ydre Koge (afsnit 3.4 nedenfor), hvor disse arter enten gik frem eller ynglede med samme antal som året før. Det er ikke kun svømmeænderne, der er i tilbagegang i området. Gravand er næsten forsvundet, og antallet af grågås er det laveste siden 199. Det er dog positivt at notere, at drosselrørsanger, der er på rødlisten over sjældne og truede arter i Danmark (Pihl 25), atter registreredes i 24, og at savisanger og sydlig blåhals, der var rødlistede frem til 24 (Stoltze & Pihl 1998), i dag må siges at have faste bestande i området. 3.3 Ynglefugle i Hasberg Sø Andefugle I 24 ynglede 9 arter af andefugle i Hasberg Sø. Gråand, atlingand og skeand behandles nærmere nedenfor. Udover disse ynglede knopsvane (4 par), grågås (25 par), gravand (2 par), spidsand (2 par), knarand (7 par) og troldand (13 par). For troldand var der tale om det højeste antal, der er registreret i hele overvågningsperioden For de øvrige arter var antallene de samme eller nær ved de antal, der er noteret de seneste år. 18

21 Antallet af gråand blev opgjort til 32 par i 24 (Fig. 6A), færre end i 23 (48 par), og på niveau med 1- årsperioderne (gns. 29 par, SI: 23-35) og (gns. 34 par, SI: 28-4) A Gråand Atlingand Skeand I 24 ynglede 5 par atlingand, det samme antal som i Antallet i 24 var også på niveau med 1-årsperioderne (gns. 7 par, SI: 5-9) og (gns. 6 par, SI: 4-8)(Fig. 6A) Som i andre dele af Tøndermarsken svinger antallet af skeænder i Hasberg Sø meget fra år til år. I 24 ynglede 13 par, tre par flere end i 21-23, og det højeste antal optalt siden 1992 (14 par). Før 1994 var antallet af skeand 1 par eller derover undtagen i 1988 og 1991 (Fig. 6A). I en sammenligning med 1- årsperioderne (gns. 21 par, SI: 12-3) og (8 par, SI: 5-1) var antallet i 24 på samme niveau henholdvis lidt højere. Antal ynglepar B Vibe Strandskade Vadefugle 25 2 C Dobbeltbekkasin Rødben Der ynglede 5 vadefuglearter i 24 ved Hasberg Sø. Strandskade har aldrig været særlig talrig i området. Arten havde en rekordforekomst med 9 par i 23, men var med 5 par i 24 nærmere niveauet for de forudgående år (Fig. 6B) Vibe ynglede med 9 par i 24 (Fig. 6B), to par færre end i 23 og stadigt lavere end i 1-årsperioderne (gns. 34 par, SI: 28-4) og (gns. 26 par, SI: 17-35). Dobbeltbekkasin blev registreret med 7 par i 24 (Fig. 6C), en fordobling i forhold til de seneste år og det højeste antal siden 1995 (også 7 par). Antallet var fortsat lavere end i perioden (gns. 11 par, SI: 8-14), men på samme niveau som i perioden (gns. 6 par, SI: 3-1). Rødben ynglede med 6 par ved Hasberg Sø i 24 (Fig. 6C), to par færre end i 23. Antallet i 24 var dermed stadig mindre end i 1-årsperioden (gns. 13 par, SI: 1-15) og på niveau med perioden (gns. 4 par, SI: 3-6) Andre arter En fuldstændig liste over registrerede ynglefugle ved Hasberg Sø findes i Appendiks C. Følgende sjældne arter blev registreret i yngletiden ved Hasberg Sø i 24: Vagtel (2 par), engsnarre (2 par), plettet rørvagtel (2 par), sortterne (8 par, dobbelt så År Figur 6. Antal ynglepar af gråand, atlingand og skeand (A); strandskade og vibe (B); og dobbeltbekkasin og rødben (C) i Hasberg Sø i perioden (ingen optælling 199). mange som i 23), savisanger (2 par) og drosselrørsanger (1 par). Bestanden af sydlig blåhals (9 par) var næsten en fordobling i forhold til 23 og det højeste antal i perioden Samlet vurdering for ynglefuglene i 24 Generelt var 24 et yngleår på niveau med eller lidt lavere end 23 og på niveau med perioden For flere arter er der fortsat færre par end i perioden Fordoblingen i bestanden af sortterne i Hasberg Sø fra 23 til 24 skal ses i sammenhæng med, at færre par ynglede i de Ydre Koge, hvormed det samlede antal i hele Tøndermarsken faldt fra 22 par i 23 til 18 par i

22 3.4 Ynglefugle i de Ydre Koge Andefugle Ni arter af andefugle ynglede i de Ydre Koge i 24. Knopsvane (2 par), grågås (2 par), gravand (4 par) og krikand (1 par) ynglede alle fåtalligt i de Ydre Koge i 24. Derudover ynglede gråand, atlingand, knarand, skeand og troldand i de Ydre Koge. Disse arter er behandlet nedenfor. Gråand var den mest almindeligt ynglende andefugl i de Ydre Koge med 17 par i 24 (Fig. 7A). Det er et enkelt par mindre end i 23, og det næsthøjeste antal, der nogensinde er registreret i de Ydre Koge, og højere end antallet registreret i 1-års perioderne (gns. 99 par, SI: ) og (gns. 11 par, SI: ). Atlingand ynglede med 29 par i 24, otte par flere end i 23 og det højeste antal siden 1993, hvor 53 par ynglede. Antallet af atlingand varierer meget fra år til år. (Fig. 7A). Antallet af knarand er opgjort til 38 par i 24, det højeste antal ynglepar, der er registreret i overvågningsperioden (Fig. 7B). Knarand forekom tidligere kun fåtalligt. En sammenligning af yngletallet for 24 med tidligere 1-årsperioders gennemsnit og statistisk variation var derfor ikke mulig. Antallet for skeand er opgjort til seks par i 24, et par flere end i 23, men fortsat blandt de laveste i hele undersøgelsesperioden (Fig. 7B). Antallet af troldand er opgjort til 12 par i 24, og antallet i 24 var dermed højere end henholdsvis på niveau med antallene fra 1-årsperioderne (gns. 7, SI: 3-11) og (gns. 21, SI: 1-31) A Gråand Atlingand Knarand Skeand B C Sortterne Rørhøg Hedehøg D Antal ynglepar Antal ynglepar E Strandskade Stor kobbersneppe Rødben Vibe F År År Figur 7. Antal ynglepar af gråand og atlingand (A); knarand og skeand (B); sortterne (C); rørhøg og hedehøg (D); strandskade, stor kobbersneppe og rødben (E); og vibe (F) i de Ydre Koge i perioden