Tøndermarskens ynglefugle 2003

Transkript

1 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Naturovervågning Tøndermarskens ynglefugle 23 Arbejdsrapport fra DMU, nr. 198

2 [Tom side]

3 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Naturovervågning Tøndermarskens ynglefugle 23 Arbejdsrapport fra DMU, nr Johnny Kahlert Preben Clausen Jens Peder Hounisen Ib Krag Petersen

4 Datablad Titel: Tøndermarskens ynglefugle 23 Undertitel: Naturovervågning Forfattere: Afdelingsnavn: Johnny Kahlert, Preben Clausen, Jens Peder Hounisen & Ib Krag Petersen Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Serietitel og nummer: Arbejdsrapport fra DMU, nr. 198 Udgiver: URL: Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Udgivelsestidspunkt: September 24 Redaktion: Faglig kommentering: Finansiel støtte: Bedes citeret: Karsten Laursen Mark Desholm Ingen finansiel støtte Kahlert, J., Clausen, P., Hounisen, J.P. & Petersen, I.K. 24: Tøndermarskens ynglefugle 23. Naturovervågning. Danmarks Miljøundersøgelser. 47 s. -Arbejdsrapport fra DMU, nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. Sammenfatning: Denne rapport beskriver udviklingen i antallet af ynglende vandfugle i fire delområder i Tøndermarsken i perioden I delområdet 'de Ydre Koge' er der siden efteråret 21 gradvist iværksat miljøvenlig jordbrugsdrift (MVJ). Den del af ordningen, som har til formål at bevare en højere fugtigshedgrad på engene i forårsmånederne, vurderes ikke at have haft en betydende effekt på fuglebestandene i ynglesæsonen 23. De tørre vejrforhold i yngleperioden kan have modvirket eventuelle effekter. De endelige konklusioner herunder, også mere langsigtede effekter af MVJ-ordningen, skal underbygges af flere års overvågning. Layout: Korrektur: Helle Klareskov Annie Laursen ISSN (elektronisk): Sideantal: 47 Internet-version: Købes hos: Rapporten findes kun som en PDF-fil på DMU's hjemmeside Miljøministeriet Frontlinien Rentemestervej 8 24 København NV Tlf.: frontlinien@frontlinien.dk

5 Indhold Sammenfatning 5 1 Indledning Baggrund Overvågningsprogrammet 7 2 Metode Undersøgelsesområde Optælling af fugle Oplysninger om fugtighedsforhold og driftsformer Statistik og beregningsmetoder Meteorologiske forhold 13 3 Resultater Ynglefugle i Margrethe Kog Andefugle (ænder, gæs, svaner) Måger og terner Vadefugle Andre arter Samlet vurdering af yngleantallene i Ynglefugle i Magisterkogen og Rudbøl Sø Andefugle (svaner, gæs, ænder) Rovfugle Vadefugle Andre arter Samlet vurdering af yngleantallene i Ynglefugle i Hasberg Sø Andefugle (svaner, gæs og ænder) Vadefugle Andre arter Samlet vurdering af yngleantallene i Ynglefugle i de Ydre Koge Andefugle (svaner, gæs, ænder) Måger og terner Rovfugle Vadefugle Andre arter 22

6 3.4.6 Samlet vurdering af antal ynglefugle i Analyser af betydningen af vand på fenner og MVJ-ordning i Ydre Koge Vibe Stor Kobbersneppe Rødben Strandskade 3 4 Diskussion Betydningen af vand på fenner og MVJ-ordning i de Ydre Koge 33 5 Referencer 37 Appendiks A 39 Appendiks B 4 Appendiks C 41 Appendiks D 42 Appendiks E 43 Appendiks F 44 Appendiks G 45 Appendiks H 46 Danmarks Miljøundersøgelser

7 Sammenfatning Siden 1979 er der udført overvågning af ynglende vandfugle i Tøndermarsken. Denne rapport beskriver de seneste resultater fra 23. Resultaterne er præsenteret for fire delområder: 1) Margrethe Kog, 2) Magisterkogen og Rudbøl Sø, 3) Hasberg Sø og 4) Ydre Koge. Antallet af ynglende andefugle var relativt højt i Margrethe Kog i 23, mens vadefuglene generelt havde et dårligere yngleår end i 22. Margrethe Kog er dog fortsat det delområde, hvor vadefugle har de markant tætteste forekomster i Tøndermarsken. Forekomster af kolonirugende arter som måger, terner og klyde var på et relativt lavt niveau i 23 i forhold til tidligere. I Magisterkogen og Rudbøl Sø, som fortrinsvis er et yngleområde for arter knyttet til sø- og rørskovsområder, synes fuglenes antal at være relativt stabile. Både ande- og vadefugle, som er knyttet til engene i randområderne, havde dog generelt et mindre antal i 23 sammenlignet med tidligere. I Hasberg Sø ynglede der i 23 relativt flere andeog vadefugle end set i flere år. I de Ydre Koge er der gradvist siden efteråret 21 iværksat miljøvenlig jordbrugsdrift (MVJ). Et af elementerne i MVJ-ordningen er at bevare en større fugtigshedsgrad på engene i fuglenes yngletid gennem tilstopning af grøblerender. Derudover er der nogle begrænsninger i det antal husdyr, der må udsættes på arealerne samt nogle reguleringer af tidspunktet for slæt og afpudsning. Rapporten giver en foreløbig status for betydningen af MVJ-ordningen. Forhold, som er relateret til husdyr og maskinel behandling af engene, forventes dog først at kunne have en effekt på længere sigt og er ikke nærmere behandlet i rapporten. Inden ynglesæsonen 23 blev der foretaget tilstopning af grøblerender på ca. 25 ha. Dermed udgør det arealet med tilstopning af grøblerender ca. 336 ha (ca. 18% af det samlede areal i de Ydre Koge). Fire arter er udvalgt til at belyse effekterne af MVJordningen: vibe, stor kobbersneppe, rødben og strandskade. I 23 var det kun vibe, der gik frem i antal: fra 176 par i 22 til 21 par i 23. Forekomsten af de tre øvrige arter var relativt uændrede. Vejret i 23 var usædvanligt tørt fra senvinteren indtil månedsskiftet april/maj. Det medførte, at der var meget lidt vand til stede i de Ydre Koge i den periode, hvor hovedparten af arterne etablerede territorium. Resultaterne i 23 var da heller ikke så klare som i 22, hvor vibe, stor kobbersneppe og rødben udviste præference for fenner med vand. De nævnte arter udviste imidlertid i lighed med 22 en præference for fenner med MVJ-ordning sammenlignet med andre fennetyper. Det vurderes dog primært at være en effekt af, at de fenner, som kom med i ordningen inden ynglesæsonen 23, i høj grad er placeret i de områder fuglene traditionelt foretrækker at yngle i. Det vurderes, at det tørre klima i 23 kan have modvirket evt. positive effekter af den indførte MVJ-ordning, og at mere generelle forhold som prædation, stedtrofasthed og sammenklumpning i tilstødende koge ligeledes kan udviske evt. effekter af den iværksatte MVJ-ordning. Omvendt har tiltag, der evt. kan påvirke fuglenes forekomst i positiv retning på længere sigt ikke været mulige at inddrage i analyserne endnu, herunder også at flere arealer vil have tilstoppede grøblerender fremover. Det er derfor vigtigt, at de endelige konklusioner vedrørende effekter af MVJ-ordningen i de Ydre Koge underbygges af flere års overvågning. 5

8 [Tom side]

9 1 Indledning 1.1 Baggrund Siden 1979 er der foretaget optællinger af ynglende vand- og sumpfugle i Tøndermarsken. Denne rapport præsenterer resultaterne fra overvågningen af fugle i Tøndermarsken med beskrivelse af den seneste udvikling i ynglefuglenes antal frem til og med ynglesæsonen 23. Rapporten er dermed en opfølgning på de seneste rapporter om emnet (Rasmussen 1999, 21, Kahlert m.fl. 23). Ved den seneste sammenligning af antallet af de lokale ynglefugle i Tøndermarsken og de nationale bestande var der 11 ynglende fuglearter i Tøndermarsken, hvor antallet udgjorde mere end 1% af det antal fugle der ynglede i Danmark (Rasmussen 1999). Trods Tøndermarskens store betydning som ynglested for vandfugle har der imidlertid været en markant nedgang for flere vandfuglearter, men især for ynglende vadefugle i delområdet, der omfatter de Ydre Koge. En række faktorer har været nævnt som mulige årsager til denne tilbagegang: Landbrugsdriftens karakter, prædation af æg og unger samt vejrmæssige forhold såsom nedbør og temperatur (Rasmussen 1999). 1.2 Overvågningsprogrammet Som et resultat af de ændringer i fuglefaunaen, der har fundet sted i Tøndermarskens Ydre Koge, er overvågningen i disse år særligt fokuseret på ynglefuglenes antal og fordeling i dette område. For at fremme levevilkårene for fuglene i de Ydre Koge blev der i efteråret 21 etableret en frivillig ordning, der indebar, at landmænd kan søge tilskud til ændret afvanding under de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ). Afvanding af arealerne i de Ydre Koge sker i de fleste tilfælde som overfladeafstrømning gennem parallelt løbende grøblerender og tværgående render (tværgrøblerender), der afvander til skelgrøfter mellem fenner. Den ændrede afvanding er foretaget ved at hæve afstrømningsniveauet. Det er sket ved at etablere en tærskel, hvor vandet strømmer fra tværgrøblerender over i skelgrøfter. Det betyder i praksis, at der vil kunne være vand til stede på fennerne i længere perioder end hidtil, idet overfladeafstrømningen reduceres. Det kan have betydning for de ynglende fugle i forårsperioden. Da MVJ-ordningen blev påbegyndt i efteråret 21, blev der foretaget en indledende undersøgelse af, om den iværksatte MVJ-ordning havde en effekt på ynglefuglenes antal og fordeling i foråret 22. I den indledende analyse blev fire arter udvalgt: vibe, stor kobbersneppe, rødben og strandskade. De var på forhånd udvalgt med henblik på at undersøge, hvilken betydning implementeringen af MVJ-ordningen har haft i de Ydre Koge. Disse arter er velegnede til denne analyse, da de har territorier og derfor en fast tilknytning til nogle bestemte fenner. De fire arter benævnes herefter 'fokusarter'. For at kunne foretage de analyser, der er beskrevet i denne rapport, er der lavet en GISbaseret database (Geografiske Informations Systemer). Resultaterne i 22 tydede på, at tre arter: vibe, stor kobbersneppe og rødben alle havde en større sandsynlighed for at være til stede på de fenner, hvor der forekom vand i grøblerender eller pytter. Samtidig var der en høj forekomst af vand på MVJ-fenner, og der var en større sandsynlighed for tilstedeværelse af vibe, stor kobbersneppe og rødben på disse MVJ-fenner sammenlignet med fenner med andre driftsformer. Supplerende analyser blev foretaget på den mest talrige art: vibe. Disse analyser viste, at individtætheden ikke var højere på MVJ-fenner sammenlignet med de øvrige fenner. Da analyserne kun byggede på resultater fra ét år, og da der samtidig kun indgik et relativt lille antal fenner (3) i ordningen i 22, blev det konkluderet, at de fundne tendenser må underbygges af minimum to års resultater, inden der kan drages endelige konklusioner (Kahlert m.fl. 23). For i højere grad at inddrage lodsejere har DMU siden november 21 haft et samarbejde med Tøndermarskens lodsejerudvalg. Det indebærer, at lokale folk er med som observatører under dataindsamling i forbindelse med fugleregistreringerne. Lodsejerudvalget, Skov- og Naturstyrelsen og Sønderjyllands Amt takkes for godt samarbejde. 7

10 [Tom side]

11 2 Metode 2.1 Undersøgelsesområde Undersøgelsesområdet omfatter beskyttelsesområdet under tøndermarskloven og Margrethe Kog (Fig. 1A). I rapporten er undersøgelsesområdet delt op i 4 delområder (Tabel 1). 2.2 Optælling af fugle Der foreligger årlige registreringer af ynglefuglene i undersøgelsesområdet i perioden for Margrethe Kog og Ydre Koge og i perioden for Magisterkogen/Rudbøl Sø og Hasberg Sø. Det var dog ikke alle arter, der blev optalt i 199 i de to sidstnævnte delområder (se Appendiks B og C). Der er foretaget optællinger af de ynglende arter af vandfugle. Desuden er der også registreret enkelte arter af spurvefugle med tilknytning til rørskovs- og sumpområder og som samtidig er med på de nationale beskyttelseslister - de såkaldte rød- og gullister (Stoltze 1998, Stoltze & Pihl 1998). Optællingerne i Margrethe Kog og Ydre Koge er foretaget som kortlægninger. For en nærmere beskrivelse af metodik og omfang henvises til tidligere offentliggjorte rapporter (Rasmussen m.fl. Signaturer Vand Dansk/tyske grænse Dige Beskyttelsesområdet Vidåslusen Højer Højer Sluse Højer Kog Danmark Vadehavet Det Fremskudte Dige Saltvandssøen Margrethe Kog Højer Dige Ydre Koge Ny Frederikskog Ydre Koge Gl. Frederikskog Lille Vade Nørremølle Møgeltønder Kog Tønder Rudbøl Kog Magisterkog Ubjerg Kog Rickelsbüller Koog Tyskland Rudbøl Sø Hasberg Sø Figur 1A. Undersøgelsesområdet i Tøndermarsken omfattende Margrethe Kog, de Ydre Koge (Ny Frederikskog, Gl. Frederikskog og Rudbøl Kog), Rudbøl Sø, Magisterkogen og Hasberg Sø. Det område, der er omfattet af beskyttelsesloven af 1988, er omkranset af den røde linie. 9

12 Tabel 1. Areal af optællingsområderne i Tøndermarsken. Delområde Areal (ha) Margrethe Kog 455 Ydre Koge 1884 Magisterkogen og Rudbøl Sø Hasberg Sø , Gram m.fl. 199). I Magisterkogen og Hasberg Sø har der været anvendt optællingsmetoder rettet mod fuglearter, der er knyttet til sø og rørskovsområder. Metoden er detaljeret beskrevet i Rasmussen & Gram (1997). Optællingstidspunkter og indsats i 23 er angivet i Tabel 2. Optællinger i Magisterkogen, Rudbøl Sø og Hasberg Sø er foretaget af Skov- og Naturstyrelsen i hele undersøgelsesperioden Optællinger i Margrethe Kog og Ydre Koge er foretaget af Skov- og Naturstyrelsen og fra 1994 af Danmarks Miljøundersøgelser. Alle optællingerne udføres med simple og standardiserede metoder. 2.3 Oplysninger om fugtighedsforhold og driftsformer Vand på fenner er et væsentligt element i den MVJ-ordning, der er indført i de Ydre Koge. Der er derfor foretaget analyser af betydningen for ynglefugle af forekomsten af vand på fennerne i de Ydre Koge. Til analysen af betydningen af vand for de fire fokusarter i 23 er der foretaget to registreringer af vandets udbredelse i de Ydre Koge (17. april og 3. maj). I 23 blev der anvendt en anden metode til at registrere vand på fenner sammenlignet med 22. I 23 var kortlægningerne således baseret på luftfotos. På baggrund af luftfotos er registrering af pytter og arealer med vandfyldte grøblerender lagt ind i en GIS-database. Der blev registreret 2 fenner med pytter eller vand i grøblerender den 17. april og 139 fenner den 3. maj. Der er ikke foretaget yderligere analyser af vand på fenner den 17. april pga. af det lave antal fenner med vand. Fordelingerne af vibe, stor kobbersneppe og rødben, som er registreret den maj er sammenholdt med fordelingen af vand på fenner den 3. maj. Endvidere er fordelingen af strandskade den 23. maj sammenlignet med fordelingen af vand på fenner. Ideelt set burde kortlægning af vand være foretaget før kortlægning af fugle ud fra arbejdshypotesen om, at fordelingen af vandfugle er afhængig af fordelingen af vand. Det var imidlertid ikke muligt i 23 af vejrmæssige og praktiske årsager. Analysen af vands betydning for fuglenes fordeling er derfor foretaget under antagelse af, at vands fordeling den 3. maj har været sammenlignelig med fordelingen af vand i starten af maj. Selvom vandregimet i de Ydre Koge synes at have været forholdsvis stabilt i løbet af maj med regelmæssig nedbør og udtørring, er der næppe fuldstændig overensstemmelse mellem fordelingen af vand i starten af maj og i slutningen af maj, hvor registreringen af vand er foretaget. Det vurderes derfor, at analyserne af vands betydning for fordelingen af fugle ikke har samme styrke i 23 sammenlignet med 22, hvor der ydermere blev foretaget to analyser i løbet af fuglenes yngleperiode. For stor kobbersneppe, rødben og strandskade er betydningen af vand kun analyseret på de vedvarende græsarealer, fordi arealer i omdrift kun har marginal betydning for disse arter (Kahlert m.fl. 23). For vibe er alle fennetyper inkluderet i analyserne af vands betydning, da der registreres betydelige antal viber både på vedvarende græsarealer og arealer i omdrift. Til belysning af effekter af MVJ-ordningen i de Ydre Koge er der foretaget analyser af de overordnede driftsformers betydning for fuglenes antal og fordeling, herefter benævnt fennetype. Disse fennetyper omfatter: Tabel 2. Optællingsperiode og antallet af fugleoptællingsdage i Margrethe Kog, Ydre Koge, Magisterkogen, Rudbøl Sø og Hasberg Sø i 23. Optællingsperiode Antal optællingsdage Margrethe Kog 23/4-5/6 7 Ydre Koge 22/4-11/6 11 Magisterkogen og Rudbøl Sø 1/2-31/7 51 Hasberg Sø 1/2-21/7 1 1

13 Vedvarende græs, MVJ 21 Vedvarende græs, MVJ 22 Vedvarende græs, MVJ 23 Vedvarende græs, ikke MVJ Omdrift til kategorien vedvarende græs med MVJ-ordning. Det kan ikke udelukkes, at der kan være enkelte fenner, hvor tilstopning af tværgrøblerender er sket på lodsejerens eget initiativ. DMU har imidlertid ikke et eksakt kendskab til sådanne fenner, og derfor er der i denne rapport ikke taget højde for det i grupperingen af fennetype. I enkelte analyser er MVJ-fenner opdelt i to underkategorier: MVJ 21 og MVJ 22 (Fig. 1b) for at undersøge fuglefordelinger på MVJ-fenner, hvor aftaler formelt set blev indgået i 21 hhv. 22. Det bemærkes, at effekter af MVJ-ordning, som formelt er iværksat et givet år, f.eks. 21, tidligst kan have en effekt på ynglefuglene det næstfølgende forår, pga. formalia og procedure omkring implementeringen. Af disse årsager indgår kategorien MVJ 23 ikke i denne rapports analyser (Fig. 1b). N 1 2 km Figur 1B. Kort over fem fennetyper i de Ydre Koge. MVJ 21 og MVJ 22 angiver aftaleår for MVJ-ordning. MVJ-23 tilhører formelt set aftaler for 22, men tilstopning af tværgrøblerender er først foretaget i sommeren 23. Pga. proceduren omkring iværksættelsen af MVJ-ordning kan ændring i driftsform tidligst påvirke fuglene året efter det angivne årstal. 1) Vedvarende græsarealer med MVJ-ordning 2) Vedvarende græsarealer uden MVJ-ordning 3) Arealer i omdrift Oplysninger om fennetyper er modtaget fra Sønderjyllands Amt (Fig. 1b). Alle fenner, hvor der forelå et accepteret tilsagn og hvor tilstopning af de tværgående grøblerender er foretaget inden fuglenes yngletid i 23 (skæringsdato: 15. marts), er henført til kategorien vedvarende græs med MVJ-ordning. I den MVJ-ordning, der er indført i de Ydre Koge, indgår regulering af græsningstryk samt ændret termin for slæt og afpudsning, som kan tænkes at reducere dødeligheden for æg og unger. Sådanne effekter må dog rimeligvis antages først at kunne påvirke bestandsstørrelsen på længere sigt. Derfor er MVJ-fenner med ændret græsningstryk og termin for slæt, men som er uden tilstopning af grøblerender, ikke henført Alle data er lagt ind i en GIS-database med henblik på at producere oversigtskort, hvor fugleforekomster er indtegnet som prikker og landskabelige elementer som polygoner. Fugleobservationer kan i nogle tilfælde være så tæt på hinanden, at én prik godt kan dække over flere individer. Derudover muliggør en GIS-database beregning af arealer af de enkelte fenner, som kan bruges til beregning af fugletætheder. Desuden er arealerne af de enkelte fenner vigtige i analyserne af vandets og fennetypernes betydning, da den enkelte fenne er brugt som måleenhed. Der skal derfor tages højde for fennernes forskellige størrelser i analyserne. GIS-databasen indeholder oplysninger fra 615 fenner i de Ydre Koge. 2.4 Statistik og beregningsmetoder Sammenligningerne af ynglefugletallene for 23 baseres på den metode, der blev introduceret af Kahlert m.fl. (23). Dvs. at tallenene sammenlignes med tidligere antal registreret i 1999, 2, 21 og 22 samt med gennemsnitsantallet (og variationen på dette) for de to første 1 årsperioder af overvågningsprogrammet. For Margrethe Kog og Ydre Koge benyttes perioderne og Da der ikke foreligger tal for Magisterkogen/Rudbøl Sø og Hasberg Sø i 11

14 1979 og 199 omfatter 1-årsperioderne for disse to lokaliteter perioderne og For at lave denne sammenligning på en systematisk måde er der for disse 1-årsperioder beregnet et gennemsnitligt antal og et såkaldt statistisk 95% sikkerhedsinterval (SI) for gennemsnittet, som er en vidt udbredt og objektiv metode til beskrivelse af variationen i et talsæt (f.eks. Nielsen m.fl. 1982). Hvis antallet for en art i 23 var større end sikkerhedsintervallet for en 1-årsperiode, er det vurderet, at antallet i 23 var større end i 1-årsperioden. Omvendt hvis antallet for 23 var mindre end sikkerhedsintervallet for en 1-årsperiode er det vurderet, at antallet i 23 var mindre end i 1-årsperioden. Beregning af et sikkerhedsinterval kræver, at de enkelte års antal ynglefugle følger en statistisk normalfordeling. Specielt fåtallige arter og arter, der udviser betydelige ændringer mellem år (f.eks. skeand), vil have betydelige afvigelser fra normalfordelingen. Det er derfor ikke alle arter, der er beregnet et sådant sikkerhedsinterval for. Beregningen er kun foretaget, hvis de statistiske indeks for såkaldt skævhed og topstejlhed ligger mellem -2 og 2, hvilket giver en sikkerhed for, at de efterfølgende beregninger er troværdige. I analyserne af fennetypernes betydning for vibe, stor kobbersneppe, rødben og strandskade er der ligeledes en række beregningsmæssige aspekter, der skal tages hensyn til. For eksempel er de nævnte arter ikke registreret på en meget stor del af fennerne i de Ydre Koge (for vibe 64% af fennerne, stor kobbersneppe 84%, rødben 88% og strandskade 87%). Derfor er analysen af MVJordningens betydning i 23 sket ved, at der for hver fokusart er beregnet en sandsynlighed for overhovedet at observere en given art på de forskellige fennetyper samtidig med at der tages højde for arealet af fennerne (logistisk regressionsanalyse, Hosmer & Lemeshow 1989). Der er for hver af fokusarterne lavet to kortlægninger i yngletiden. Hvis en art, f.eks. vibe, er registreret på en fenne ved mindst én af disse kortlægninger, er denne fenne karakteriseret som en 'fenne med vibe'. Forholdet mellem antallet af fenner med vibe og uden vibe er derefter brugt til at beregne sandsynligheden for forekomsten af vibe på en given fennetype og fennestørrelse. I analysen er sandsynligheden for forekomst af Middeltemperatur ( C) St. Jyndevad Normal År Figur 2. Middeltemperatur i St. Jyndevad, marts-juni i perioden og normaltemperatur i perioden Åbne punkter på figuren angiver tidspunkter, hvor målestationen ikke var i drift, og hvor data er indhentet fra målestationen i Vester Vedsted (Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut). de enkelte arter i forhold til forekomsten af pytter og vand i grøblerender beregnet efter de samme principper som beskrevet ovenfor (logistisk regressionsanalyse). For vibe, som var den talrigeste af de fire fokusarter, er der desuden lavet en sammenligning af individtætheder på de forskellige fennetyper for perioden For denne art er endvidere lavet sammenligninger af den andel af fugle, der blev registreret ultimo april 23 på fenner med MVJ-ordning med sammenlignelige data fra 1999, 2 og 21, for at undersøge om MVJ-ordning har forårsaget omfordelinger af vibe i de Ydre Koge. Nedbør (mm) Tønder Normal SJ Amt År Figur 3A. Nedbørsmængde i Tønder, marts-juni i perioden og nedbørsnormal for Sønderjyllands Amt i perioden (Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut). 12

15 I gennemgangen af fokusarterne er der mange steder refereret til forholdene i 22. Disse oplysninger stammer fra den forrige rapport (Kahlert m.fl. 23), hvor tilsvarende analyser er foretaget. 2.5 Meteorologiske forhold Vejret i foråret og forsommeren 23 afveg en del fra normalen. Middeltemperaturen i marts var en anelse over normalen, temperaturerne i april-maj nær ved normalen, temperaturen i juni markant over normalen (16,2 C i 23, normal 13,9 C, Fig. 2). Senvinteren og det tidlige forår var tørt, med nedbør markant under normalen. I februar faldt kun 13 mm i Tønder (mod normalt 41 mm for Sønderjyllands Amt i måneden, ikke vist i figur). Nedbørsmængden i marts var ligeledes under det halve af normalen (Fig. 3A). Nedbørsmængden i april var tæt på normal, men det meste faldt i den sidste uge af måneden (Fig. 3B). Den ringe nedbørsmængde tidligt på ynglesæsonen forårsagede at ganske få fenner var fugtige i midten af april (se resultater nedenfor). Dato (23) 26/6 19/6 12/6 5/6 29/5 22/5 15/5 8/5 1/5 24/4 17/4 1/4 3/4 27/3 2/3 13/3 6/3 27/2 2/2 13/2 6/ Nedbør (mm) Figur 3B. Ugentlig nedbørsmængde i Tønder, februarjuni 23. Datoerne i figuren angiver den midterste dato i ugerne (Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut). 13

16 [Tom side]

17 3 Resultater 3.1 Ynglefugle i Margrethe Kog Andefugle (ænder, gæs, svaner) Der ynglede 14 andefuglearter i Margrethe Kog i 23. Kun de fem mest almindeligt forekommende arter af svømmeænder og dykænder kommenteres her. Af de fåtallige andefuglearter (< 1 par), der er på rødlisten (Stoltze & Pihl 1998), ynglede bramgås (1 par), pibeand (3 par) og spidsand (3 par) i Margrethe Kog i 23. Yngleantallet af gråand er i 23 opgjort til 5 par, det højeste antal siden 1995 (51 par), og på niveau med antallet i perioderne (gns. 45 par, SI: 3-61) og (gns. 42 par, SI: 31-53; Fig. 4A). Antallet for knarand var i 23 på 53 par, det højeste antal i overvågningsprogrammets historie (Fig. 4A). Knarand indvandrede som ynglefugl til Margrethe Kog i 1983 og udviser fortsat fremgang. Således var antallet de sidste fem år (39-53 par i perioden ) større end i 1-årsperioden (gns. 16 par, SI: 11-21). Antallet af atlingand er opgjort til 9 par i Margrethe Kog i 23, hvilket er et større antal end i 21 (5 par), men mindre end antallet registreret i 1999, 2 og 22 (17 par alle tre år; Fig. 4B). Antallet af ynglende atlingand er efter en række år med højere antal på niveau med perioderne (gns. 6 par, SI: 2-1) og (gns. 6 par, SI: 3-9). Antallet af skeand var 14 par i 23, hvilket er mindre end en fjerdedel af antallet i 22 (58 par; Fig. 4B). Som andre steder i Tøndermarsken varierer antallet af skeand meget fra år til år, således blev der kun registreret 6 par i 21. Antallet af troldand blev opgjort til 52 ynglepar i 23, en tredjedel mere end i 22 og identisk med antallet registreret i 2. Antallet for 23 var både større end i overvågningsprogrammets første 1-årsperiode , hvor arten indvandrede til Margrethe Kog i 1982 (gns. 15 par, SI: 4-27) og anden overvågningsperiode (gns. 38 par, SI: 26-49) Måger og terner I 23 ynglede, som i 22, kun én mågeart i Margrethe Kog, stormmåge med 5 par (samme antal i 22). Arten varierer en del i antal fra år til år, men der har aldrig været registreret over 3 ynglepar i undersøgelsesperioden Sølvmåge og hættemåge forsvandt som ynglefugle i 22. Specielt hættemåge har haft en markant tilbagegang i Margrethe Kog. Arten blev således registreret med mere end 3. ynglepar i 1979, 198 og 1981 (Fig. 4C) og med mere end 5 par senest i Fjordterne (29 par) gik markant frem i antal i 23, 8 7 Gråand Knarand 8 7 Atlingand Skeand Antal ynglepar Antal ynglepar År År Figur 4A. Antal ynglepar af gråand og knarand i Margrethe Kog i perioden Figur 4B. Antal ynglepar af atlingand og skeand i Margrethe Kog i perioden

18 Antal ynglepar det højeste antal siden 2 (86 par). Antallet af ynglende havterne (2 par) og dværgterne (1 par) i Margrethe Kog i 23 var det samme som i 22. Ynglesuccessen hos terner var formentlig lav i 23, idet der ikke blev observeret unger i kolonierne Vadefugle Hættemåge Figur 4C. Antal ynglepar af hættemåge i Margrethe Kog i perioden I 23 ynglede der 7 vadefuglearter i Margrethe Kog, en art mindre end i 21-22, idet dobbeltbekkasin ikke blev registreret i 23. Fem af vadefuglearterne (strandskade, vibe, stor kobbersneppe, rødben, klyde) forekom i større antal (> 2 par), mens yngleantallene for stor præstekrave og hvidbrystet præstekrave er opgjort til henholdsvis 8 par og 1 par. 91 År Blandt de hyppigst forekommende vadefuglearter i Margrethe Kog ynglede strandskade med 293 par i 23, det fjerdehøjeste antal siden 1996 (Fig. 4D). Endvidere var antallet i 23 større end i 1-årsperioderne (gns. 248 par, SI: ), akkurat på niveau med (gns. 252 par, SI: ). Antallet i 23 svarede til 64,4 par/1 ha. Vibe ynglede med 37 par i 23, på niveau med antallet i 21 (359 par) men markant under rekordåret 22 (58 par; Fig. 4D). Antallet i 23 var højere end perioderne (gns. 192 par, SI: ) og (gns. 29 par, SI: ). Antallet i 23 svarede til 81,6 par/1 ha. Margrethe Kogs antal af ynglende stor kobbersneppe blev i 23 opgjort til 39 par, fem par mindre end i 22 (Fig. 4E). Antallet af ynglepar i 23 var højere end i perioden (gns. 29 par, SI: 24-34), og på niveau med (gns. 33 par, SI: 23-42). Antallet i 23 svarede til 8,6 par/ 1 ha. Antallet af rødben blev i 23 opgjort til 62 par (Fig. 4E), noget mindre end i 22 (131 par), 21 (116 par) og 2 (133 par). I 23 var antallet markant lavere end i perioden (gns. 35 par, SI: ), og lavere end i perioden (gns. 17 par, SI: ). Antallet i 23 svarede til 13,6 par/1 ha. Klyde ynglede med 7 par i 23, hvilket var det 4. laveste antal optalt i hele overvågningsperioden (Fig. 4F). Kun i 1997 (38 par), 1998 (3 par) og 22 (5 par) blev der registreret et mindre yngleantal af klyde. Set i længere perspektiv var antallet i 23 markant lavere end i perioder- 6 5 Strandskade Vibe 6 5 Stor Kobbersneppe Rødben Antal ynglepar Antal ynglepar År År Figur 4D. Antal ynglepar af strandskade og vibe i Margrethe Kog i perioden Figur 4E. Antal ynglepar af stor kobbersneppe og rødben i Margrethe Kog i perioden

19 7 6 Klyde For vadefuglene i Margrethe Kog var 23 et dårligere yngleår end 22 for alle arter på nær klyde og hvidbrystet præstekrave. Antallet af klyde var dog stadig lavt i forhold til tidligere år, og det samme var tilfældet for de andre kolonirugende arter (måger og terner). Kolonirugende fuglearter kan være særligt sårbare overfor prædatorer, fordi den store tæthed af fugle i kolonier gør det nemt for få prædatorer at ødelægge et stort antal reder på kort tid. Nedgangen hos de kolonirugende fugle har tidligere været kædet sammen med prædation (Rasmussen 1999). I 23 blev der registreret mindst én beboet rævegrav i Margrethe Kog. Antal ynglepar Ynglefugle i Magisterkogen og Rudbøl Sø ne (gns. 355 par, SI: ), og perioden (gns. 265 par, SI: 13-4) Andre arter 88 Figur 4F. Antal ynglepar af klyde i Margrethe Kog i perioden En fuldstændig liste over alle registrerede ynglefuglearter i Margrethe Kog kan ses i Appendiks A. Her skal det dog bemærkes, at blåhals i 23 for første gang blev registreret som ynglefugl (3 par) Samlet vurdering af yngleantallene i 23 Samlet set var antallet af ynglende andefugle relativt højt i Margrethe Kog i 23, dog undtaget atling- og skeand. Gråand havde også en ynglesæson over middel i de Ydre Koge (se afsnit 3.4.1). Derfor var fremgangen i Margrethe Kog næppe et resultat af, at der var flyttet fugle fra de Ydre Koge til Margrethe Kog. 91 År Andefugle (svaner, gæs, ænder) I 23 ynglede der 12 arter af andefugle i Magisterkogen og Rudbøl Sø. Fire arter behandles nærmere nedenfor. Derudover ynglede grågås (31 par), knopsvane (6 par), krik-, pibe- og spidsand (1 par af hver), knarand (8 par) og taffeland (3 par) i området. Gråand var den talrigest forekommende andefugl i området med en yngleforekomst på 118 par i 23 (Fig. 5A), hvilket er flere end i perioden (gns. 55 par, SI: 41-68), men på samme niveau som i perioden (gns. 14 par, SI: ). I 23 ynglede der syv par atlingand (Fig. 5A), samme antal som i 22, færre end i perioden (gns. 15 par, SI: 8-21), men på samme niveau som i perioden (gns. 9 par, SI: 7-1). Ynglende skeand havde i 23 et antal på 17 par (Fig. 5A), noget højere end antallene i 22 (1 par) og 21 (11 par). I tidligere år svingede antallet mellem 15 og 44 par. Antal ynglepar Gråand Atlingand Skeand Figur 5A. Antal ynglepar af gråand, atlingand og skeand i Magisterkogen og Rudbøl Sø i perioden (ingen optælling i 199). 91 År

20 Antal ynglepar Yngleantallet for troldand blev i 23 opgjort til 14 par, to par mere end i 22, samme antal som i 21, lidt færre end i 1999 og 2. Sammenlignet med tidligere år synes antallet af troldand i Magisterkogen og Rudbøl Sø at være stabilt: perioden (gns. 1 par, SI: 5-14) og perioden (gns. 11 par, SI: 8-14) Rovfugle Rørhøg Hedehøg Figur 5B. Antal ynglepar af rørhøg og hedehøg i Magisterkogen og Rudbøl Sø i perioden (ingen optælling i 199). Magisterkogen og Rudbøl Sø udgør et vigtigt yngleområde for rørhøg. Arten ynglede med 17 par i 23, det højeste antal siden 1987 (Fig. 5B). Mellem 198 og 1987 ynglede der i gennemsnit over 2 par rørhøge i Magisterkogen. 91 År Hedehøg ynglede med henholdsvis 5 og 3 par i 2 og 21, men ynglede ikke i området i hverken 22 eller 23 (Fig. 5B). Arten havde i 198erne et antal, der svingede mellem 5 og 14 par, men må i de senere år betragtes som uregelmæssigt ynglende Vadefugle Der ynglede syv vadefuglearter i undersøgelsesområdet i 23. Stor kobbersneppe, der ikke blev registreret som ynglefugl i 21 og 22, var tilbage med 2 par. Stor præstekrave ynglede med 1 par, lille præstekrave med 1 par. Øvrige arter (strandskade, vibe, dobbeltbekkasin og rødben) ynglede alle med mere end 5 par i 23. Strandskade ynglede med 6 par i 23 (Fig. 5C), hvilket var færre end i perioden (gns. 1 par, SI: 8-13) og perioden (gns. 9 par, SI: 7-12). Vibe havde et yngleantal på 8 par i 23, det næstlaveste i overvågningsprogrammets historie (Fig. 5C). Kun i 21 var der færre ynglende viber i undersøgelsesområdet (5 par). Sammenlignet med perioderne (gns. 49 par, SI: 4-57) og (gns. 22 par, SI: 15-29) var yngleantallet i 23 markant lavere. Dobbeltbekkasin ynglede med 7 par i 23 (Fig. 5D), hvilket var under antallet for perioden (gns. 15 par, SI: 8-21), men på samme niveau som i perioden (gns. 6 par, SI: 4-8). Rødben blev registreret med 12 ynglepar i 23, det højeste antal siden 1994 (14 par; Fig. 5D). Antallet i 23 var dog stadigt under niveauet for Antal ynglepar Strandskade Vibe Antal ynglepar Dobbeltbekkasin Rødben År År Figur 5C. Antal ynglepar af strandskade og vibe i Magisterkogen og Rudbøl Sø i perioden (ingen optælling i 199). Figur 5D. Antal ynglepar af dobbeltbekkasin og rødben i Magisterkogen og Rudbøl Sø i perioden (ingen optælling i 199). 18

21 perioden (gns. 16 par, SI: 13-19), men over niveauet for (gns. 1 par, SI: 8-12) Andre arter Den fuldstændig liste over registrerede ynglefuglearter i Magisterkogen og Rudbøl Sø for perioden er angivet i Appendiks B. Her skal dog nævnes, at Magisterkogen/Rudbøl Sø er det delområde i Tøndermarsken, der har den største ynglebestand af rørdrum. Antallet af denne art blev i 23 opgjort til 6 par. Under hele overvågningsprogrammet har antallet svinget mellem 2 og 14 par. Vagtel (2 par) og engsnarre (3 par) blev i 23 registreret for henholdsvis 3. og 4. år i træk. Blandt spurvefuglene blev drosselrørsanger (1 par), savisanger (3 par) og sydlig nattergal (1 par) konstateret i 23 for henholdsvis 1., 5. og 3. år i træk. Endelig blev antallet af sydlig blåhals opgjort til 19 par, det højeste antal siden systematiske tællinger påbegyndtes i Samlet vurdering af yngleantallene i 23 Antal ynglepar Gråand Atlingand Skeand Figur 6A. Antal ynglepar af gråand, atlingand og skeand i Hasberg Sø i perioden (ingen optælling 199). 91 År Selvom der ikke er nogen entydig tendens i langtidsudviklingen i antallet af andefugle i Magisterkogen og Rudbøl Sø er det dog bemærkelsesværdigt, at andefuglearter, der er knyttet til engarealer (skeand og atlingand), havde et mindre antal i 23 sammenlignet med tidligere. Flere af de ynglende vadefugle på engene forekom også i lave antal i 23. Endvidere ynglede hedehøg ikke i området i 23. Derimod har der i de senere år været regelmæssige forekomster af flere småfuglearter, som også er på rødlisten over sjældne og truede arter i Danmark (Stoltze & Pihl 1998): drosselrørsanger, savisanger og sydlig blåhals. Specielt sidstnævnte art synes for alvor at have etableret sig i området. 3.3 Ynglefugle i Hasberg Sø Andefugle (svaner, gæs og ænder) I 23 ynglede der 11 arter af andefugle i Hasberg Sø. Gråand, atlingand og skeand behandles nærmere nedenfor. Udover disse tre arter ynglede knopsvane (4 par), grågås (28 par), gravand (3 par), krikand (1 par), spidsand (1 par), knarand (7 par), taffeland (5 par) og troldand (9 par). For grågås, knarand, taffeland og troldand var der tale om det højeste antal, der er registreret i hele overvågningsperioden Antallet af gråand blev opgjort til 48 par i 23 (Fig. 6A), det højeste antal siden 1998 (5 par), og flere end i 1-årsperioderne (gns. 29 par, SI: 23-35), og (gns. 34 par, SI: 28-4). I 23 ynglede 5 par atlingand, det samme antal som i 21 og 22. Antallet i 23 var også på niveau med perioderne (gns. 7 par, SI: 5-9) og (gns. 6 par, SI: 4-8). Antallet i 23 synes således ikke at være væsentligt forskellig i forhold til tidligere år (Fig. 6A). Som i andre dele af Tøndermarsken svinger antallet af skeænder meget fra år til år i Hasberg Sø. Antallet i 23 (1 par) var det samme som i 21 og 22, antal der ikke er registeret i perioden fra 1995 til 2. Før 1994 var antallet af skeand 1 par eller derover undtagen i 1988 og 1991 (Fig. 6A). I en sammenligning med perioden (gns. 21 par, SI: 12-3) var antallet i 21 og 23 lavere, men i forhold til på samme niveau (8 par, SI: 5-1). 19

22 5 4 Strandskade Vibe (4 par), og savisanger (1 par). Bestanden af sydlig blåhals (5 par) var det højeste antal siden systematiske tællinger påbegyndtes i 198. Antal ynglepar Samlet vurdering af yngleantallene i År Generelt var 23 et godt yngleår for andefuglene i Hasberg Sø med relativt høje antal i forhold til tidligere. Vadefugle forekom også i større antal i 23 end set i flere år. Figur 6B. Antal ynglepar af strandskade og vibe i Hasberg Sø i perioden (ingen optælling 199). 3.4 Ynglefugle i de Ydre Koge Vadefugle Der ynglede fem vadefuglearter i 23 ved Hasberg Sø. Strandskade (9 par) har aldrig været særlig talrig i området, men antallet for 23 var det højeste, der er registreret under hele overvågningsprogrammet (Fig. 6B). Vibe ynglede med 11 par i 23 (Fig. 6B), hvilket var en fordobling i forhold til 22 (5 par), men stadigt er lavere end i perioderne (gns. 34 par, SI: 28-4) og (gns. 26 par, SI: 17-35). Dobbeltbekkasin blev registreret med tre par i 23 (Fig. 6C). Det var lavere end i perioden (gns. 11 par, SI: 8-14), men på samme niveau som i perioden (gns. 6 par, SI: 3-1). Det skal dog bemærkes, at antallet ikke har været over 3 par siden Før 1995 blev der hvert år registreret over 5 par. Rødben ynglede med 8 par ved Hasberg Sø i 23 (Fig. 6C), hvilket er det højeste antal siden 1991 (8 par). Antallet i 23 var stadig mindre end i perioden (gns. 13 par, SI: 1-15), men større end i perioden (gns. 4 par, SI: 3-6) Andefugle (svaner, gæs, ænder) Ni arter af andefugle ynglede i de Ydre Koge i 23. Knopsvane (3 par), grågås (6 par, det højeste i perioden ), gravand (4 par), taffeland (2 par) ynglede alle fåtalligt i Ydre Koge i 23. Derudover ynglede gråand, atlingand, knarand, skeand og troldand i Ydre Koge. Disse arter er behandlet nedenfor. Gråand var den mest almindeligt ynglende andefugl i de Ydre Koge med 171 par i 23 (Fig. 7A). Det er det højeste antal, der nogensinde er registreret i de Ydre Koge, og højere end antallet registreret i 1-års perioderne (gns. 99 par, SI: ) og (gns. 11 par, SI: ). Atlingand ynglede med 21 par i 23, fire mindre Antal ynglepar Dobbeltbekkasin Rødben Andre arter En fuldstændig liste over registrerede ynglefugle ved Hasberg Sø findes i Appendiks C. Følgende bemærkelsesværdige arter blev registreret i yngletiden ved Hasberg Sø i 23: Vagtel (2 par), engsnarre (2 par), plettet rørvagtel (3 par), sortterne Figur 6C. Antal ynglepar af dobbeltbekkasin og rødben i Hasberg Sø i perioden (ingen optælling 199). 91 År

23 Antal ynglepar Gråand Atlingand Antal ynglepar Sortterne 97 3 År År Figur 7A. Antal ynglepar af gråand og atlingand i de Ydre Koge i perioden Figur 7C. Antal ynglepar af sortterne i de Ydre Koge i perioden end i 22. Antallet af atlingand varierer meget fra år til år. (Fig. 7A). Antallet af knarand er opgjort til 3 par i 23, det højeste antal ynglepar, der er registreret i overvågningsperioden (Fig. 7B). Knarand forekom tidligere kun fåtalligt. En sammenligning af yngletallet for 23 med tidligere 1- årsperioders gennemsnit og statistisk variation var derfor ikke mulig. Antallet for skeand er opgjort til fem par i 23, mindre end i 22 (9 par) og blandt de laveste i hele undersøgelsesperioden (Fig. 7B). Antallet af troldand er opgjort til 1 par i 23, mindre end i 22 (17 par), på niveau med 1999 og 2 (8 par begge år). Antallet i 23 var på niveau med antallet fra 1-årsperioderne (gns. 7, SI: 3-11); og i (gns. 21, SI: 1-31) Måger og terner Sortterne ynglede med 18 par i 23, tre mindre end i 22 og 1999, men flere end i både 2 og 21 (Fig. 7C). Antallet i 23 var lavere end i perioderne (gns. 56 par, SI: 43-7) og (gns. 31, SI: 2-42). Alle ynglepar i 23 blev registreret i Gammel Frederikskog Rovfugle Rørhøg ynglede med 1 par og hedehøg med 2 par i Ny Frederikskog i 23 (Fig. 7D). Rørhøg ynglede i et mindre rørskovsområde, mens hedehøg Antal ynglepar Knarand Skeand 97 3 Antal ynglepar Rørhøg Hedehøg 97 3 År År Figur 7B. Antal ynglepar af knarand og skeand i de Ydre Koge i perioden Figur 7D. Antal ynglepar af rørhøg og hedehøg i de Ydre Koge i perioden

24 Antal ynglepar Strandskade Stor Kobbersneppe Rødben Antal ynglepar Vibe 3 År År Figur 7E. Antal ynglepar af strandskade, stor kobbersneppe og rødben i de Ydre Koge i perioden Figur 7F. Antal ynglepar af vibe i de Ydre Koge i perioden ynglede på rapsmarker. Ydre Koge må i dag betegnes som marginalt yngleområde for de to rovfuglearter. Begge arter har tidligere ynglet regelmæssigt i større antal end tilfældet var i 23, rørhøg med op til 8 par og hedehøg med op til 7 par Vadefugle Fem vadefuglearter ynglede i Ydre Koge i 23. Fire af arterne (strandskade, vibe, stor kobbersneppe og rødben) forekom i større antal (> 2 par). Dobbeltbekkasin blev registreret som ynglefugl med 2 par i 23. Det er andet år i træk, at dobbeltbekkasin er registreret i de Ydre Koge efter ikke have været registreret i perioden Begge registreringer i 23 var i Gammel Frederikskog. I 23 er der opgjort 56 par strandskader i de Ydre Koge (Fig. 7E), fire par mere end i 22, og mere end en fordobling i forhold til 2 og 21. Sammenlignet med første 1-årsperiode (gns. 83 par, SI: 65-11), var antallet af ynglepar i 23 dog lavere, hvorimod det var på niveau med anden 1-årsperiode (gns. 53 par, SI: 45-6). Antallet i 23 svarede til 2,9 par strandskader/1 ha. Der ynglede 21 par viber i de Ydre Koge i 23 (Fig. 7F). Vibe har således udvist fremgang siden 2, hvor det hidtil laveste antal ynglende viber blev registreret (75 par). Antallet i 23 var derimod markant lavere end i perioden (gns. 144 par, SI: ). Sammenlignet med perioden (gns. 196 par, SI: ) var antallet i 23 inden for den statistiske variation i denne periode. Antallet i 23 svarede til 1,6 par viber/1 ha. Stor kobbersneppe ynglede med 93 par i 23 i de Ydre Koge, det højeste antal siden 1997 (Fig. 7E). Antallet var i 23 lavere end i perioden (gns. 135 par, SI: 19-16), men højere end i perioden (73 par, SI: 62-84). Antallet i 23 svarede til 5, par kobbersnepper/1 ha. Rødben ynglede med 55 par i 23, det næsthøjeste antal siden 1997 (Fig. 7E). I 23 var antallet af ynglende rødben lavere end i perioden (gns. 161 par, SI: ), men på niveau med perioden (gns. 51 par, SI: 45-57). Det bemærkes, at variationen i antallet af ynglende rødben i denne periode var relativt lille. Antallet i 23 svarede til 2,9 par rødben/1 ha Andre arter En samlet liste med alle ynglefuglenes antal for hele undersøgelsesperioden findes i Appendiks D. Blandt de øvrige ynglefuglearter var det bemærkelsesværdigt, at sydlig blåhals ynglede med 18 par (fortrinsvis registreret som syngende hanner i yngletiden) i de Ydre Koge i 23. Det er tre gange så mange som i 22, og det højeste antal registreret i undersøgelsesperioden Samlet vurdering af antal ynglefugle i 23 I 23 var der relativt høje antal for ande- og va- 22

25 defugle i de Ydre Koge. For flere andefugle med et antal, der ikke er set større siden 1995 eller Dog har antallet af skeand været på et relativt lavt niveau i de senere år ( ). For alle almindeligt forekommende vadefuglearter i de Ydre Koge gjaldt, at antallene i 23 havde det højeste eller næsthøjeste niveau siden 1997 og har vist fremgang siden 'bundåret' i 2. Det skal også bemærkes, at dobbeltbekkasin efter ikke at have været rapporteret i for andet år i træk blev registreret som ynglefugl i de Ydre Koge. Trods de positive tendenser for ynglesæsonen 23 er antallet for vadefugle dog samlet set stadigt lavere end i de første 1 år af overvågningsprogrammet ( ). 3.5 Analyser af betydningen af vand på fenner og MVJordning i Ydre Koge I dette afsnit er der foretaget en analyse af forekomsten af de fire fokusarter, vibe, stor kobbersneppe, rødben og strandskade, som alle tilhører gruppen af vandfugle. Analyserne sigter i første trin på en udredning af sammenhængen mellem vand på fenner i fuglenes yngletid og fuglenes forekomst. Det må således på forhånd forventes, at netop vandfugle specifikt kan reagere positivt på tilstedeværelsen af vand. Vand på fenner er samtidigt et væsentligt element i MVJ-ordningen i de Ydre Koge. I lighed med resultaterne for 22 viste det sig i 23, at MVJ-fenner også typisk er de fenner, hvor der forekom vand. Det blev bekræftet ved en registrering af pytter og vand i grøblerender i slutningen af maj, hvor der var vand på 64% af fenner med MVJ-ordning (N = 111) sammenlignet med 18% af fenner på de øvrige vedvarende græsarealer (N = 358) og 3% på omdriftsarealer (N = 146), (Fig. 8). Den store overvægt af MVJ-fenner med pytter og vand i grøblerender betyder, at hvis der en sammenhæng mellem forekomsten af fugle og forekomsten af vand, er det muligt at der også er en effekt på fugleforekomster på fenner under MVJordning. Sammenhængen mellem MVJ-fenner og fugleforekomster er således undersøgt i andet trin af analyserne, hvor øvrige fennetyper er anvendt som kontrolgruppe Vibe Ved to kortlægninger i yngleperioden 23 blev der registreret vibe på 222 fenner svarende til 36% af alle fenner i de Ydre Koge (N = 615), hvilket er en stigning på 5% i forhold til 22. Vibes forekomst var tydeligvis klumpet fordelt i de Ydre Koge med mange registreringer i de centrale dele af Ny Frederikskog og Gammel Frederikskog både i slutningen af april og i begyndelsen af maj (Fig. 9A og 9B), hvor der på mange fenner også var vand til stede inde på fenner både i foråret 22 og ved registreringen ultimo maj 23 (Fig. 9B). En nærmere analyse af vands betydning kunne dog ikke bekræftes ved en statistisk sikker sammenhæng mellem tilstedeværelsen af vand på fenner i slutningen af maj og vibernes forekomst i starten af maj. I maj 22 var der heller ikke en sikker sammenhæng, men både i maj 22 og maj 23 var der en tendens til større sandsynlighed for forekomst af vibe, hvis der var vand til stede på fennerne. I 23 var tendensens størrelse afhængig af fennens areal (se kombineret effekt af vand og areal i Appendiks E). Fenner med vand og med en størrelse på mere end ca. 4 ha havde således en markant større sandsynlighed for forekomst af vibe end tilsvarende fenner uden vand (Fig. 1). Da vibe etablerer sig på fennerne allerede i april, Procentdel af fenner med forekomst af vand ultimo maj Vedvarende græs, MVJ Vedvarende græs, ikke MVJ Omdrift Figur 8. Procentdel af fenner med forekomst af pytter og vand i grøblerender ultimo maj fordelt på tre fennetyper. 23

26 A Vibe, ultimo april 23 Fennevand, medio april 23 Fenne med vand Fenne uden vand B Vibe, primo maj 23 Fennevand, ultimo maj 23 Fenne med vand Fenne uden vand N 1 2 km Figur 9. Fordeling af vibe og forekomst af pytter og vand i grøblerender på fenner i de Ydre Koge i 23. A) Fordeling af vibe ultimo april og forekomst af vand medio april, B) fordeling af vibe primo maj og forekomst af vand ultimo maj. Sandsynlighed for forekomst af vibe primo maj (%) Intet vand Vand til stede Areal af fenne (ha) Figur 1. Sandsynlighed for forekomst af vibe som funktion af fennestørrelse og forekomst af pytter og vand i grøblerender på fenner i de Ydre Koge i 23. Forekomst af vibe primo maj og forekomst af vand ultimo maj: Intet vand på fenner (N = 95 for hvert punkt)* og vand til stede på fenner (N = 28 for hvert punkt). *Et punkt er fremkommet ved, at datasættet er opdelt i lige store dele. En observeret sandsynlighed for fugleforekomst og en gennemsnitlig fennestørrelse er derefter beregnet for hver del. vil fugtighedsforholdene på fennerne i maj muligvis have mindre betydning for de voksne vibers fordeling, som registreres i maj. Derimod tydede resultaterne fra 22 på, at fordelingen af vand tidligt i ynglesæsonen har betydning for vibernes fordeling. Dette kunne dog ikke bekræftes i 23 pga. de tørre vejrforhold på dette tidspunkt med generelt tørre fenner til følge. Driftsformens betydning er undersøgt nærmere i en sammenligning af vibes forekomst, hvor der er skelnet mellem tre fennetyper: 1) Vedvarende græs med MVJ-ordning, 2) Vedvarende græs uden MVJ-ordning og 3) Arealer i omdrift. Resultaterne viste, at vibes forekomst ikke var tilfældigt fordelt mellem fennetyper (Fig. 11). I den statistiske analyse ses det også, at sandsynligheden for forekomst af vibe på en fenne var afhængig af arealet og den kombineret effekt af fennetype og areal (Appendiks E). Det betyder, at de forskelle mellem fennetyper, der ses i Figur 12 er afhængig af arealet af fennen. Det er især om- 24