VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter"

Transkript

1 VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter

2 VANDETS VEJ GENNEM TIDEN KÆRE ELEV Snart skal I besøge Cisternerne - et gemt, underjordisk vandreservoir i Søndermarken. I dag er Cisternerne kendt for sine spektakulære samtidskunstudstillinger. Men de underjordiske sale med kolde temperaturer og en luftfugtighed på næsten 100 procent byder på langt mere end kunst. Først og fremmest har Cisternernes rum helt særlige klimatiske forhold, der gør stedet til en enestående case til studier af drypstenstyper, nedsivningsvand og økosystemer. Desuden spiller Cisternerne en vigtig rolle i hovedstadens historie. Cisternerne blev nemlig oprindeligt bygget for at forhindre en gentagelse af koleraepidemien i 1853, som slog københavnere ihjel. Da Søndermarkens underjordiske vandreservoir stod klar til brug i 1859, var det begyndelsen på livsvigtigt, bedre hygiejne for Hovedstadens borgere- og på løsningen af fortidens vandforsyningsproblemer. MÅL MED FORLØBET Når forløbet er slut, har I fået erfaring og viden omkring de nuværende og fremtidige udfordringer for drikkevandsforsyningen i Hovedstaden. Desuden vil I få viden om, hvordan vandet bevæger sig ned igennem jorden til grundvandet, og hvilke geologiske, fysiske og kemiske faktorer, der påvirker vandets tilstand. I skal derfor koble den viden, I får i Cisternerne, sammen med den tilstand, som verden i dag befinder sig i. På den måde bruger i jeres perspektiveringskompetence. Gennem hele forløbet vil I få erfaring i at analysere forskellige trin af vandets vej ved hjælp af biologiske, geologiske, kemiske, geografiske og fysiske metoder. Målet med forløbet er, at I skal kunne diskutere udfordringer og muligheder for fremtidens drikkevandsbehandling. I skal kunne udføre relevante feltforsøg og undersøgelser af vand i Cisternerne. Til slut skal I fremlægge jeres undersøgelser og resultater for klassen. På den måde øver I at formidle resultater af forsøg og refleksioner over resultaterne. I vil kunne kommunikere ved at bruge relevante og korrekte fagudtryk samt formidle jeres nye viden om vandets kredsløb og grundvand både fra en biologisk, geografisk, geologisk og fysisk-kemisk synsvinkel.

3 SPØRGSMÅL OG HYPOTESE FORBEREDELSE I KLASSEN I de næste undervisningsgange skal I arbejde med at lave undersøgelser hjemme på skolen og ude på ekskursion. I dag, hjemme på skolen, skal I lave spørgsmål og hypoteser til feltforsøgene i Cisternerne. Spørgsmålene skal I besvare og hypoteserne be- eller afkræftes i løbet af jeres feltundersøgelser på ekskursionen. Jeres spørgsmål og hypoteser, som noteres i denne forsøgsmanual, vil hjælpe jer med at skabe viden om hvilke faktorer, der har betydning for drikkevandsressourcerne i den virkelige, moderne verden. Inden man kan lave et forsøg, er det vigtigt at have opstillet nogle spørgsmål og hypoteser. Det kan hjælpe en til at arbejde fokuseret og give brugbare resultater i forhold til det overemne, man arbejder med. Gennem jeres arbejde i Cisternerne vil I kunne undersøge, hvordan faktorer som CO2, vandets ph, jordbundsforhold og luftfugtighed påvirker dannelsen af drypsten i Cisternerne. Drypstenenes væksthastighed kan nemlig afsløre noget om tilstanden af det vand, der bevæger sig ned igennem jorden på Frederiksberg. ARBEJD SAMMEN I GRUPPER: Læs forsøgsvejledningerne på de næste sider igennem, så I forstår, hvad forsøgene går ud på. Skriv i gruppen 1 spørgsmål og 1 hypotese til hvert forsøg. Spørgsmål og hypoteser noteres her i manualen under hvert forsøg. Når I har udfyldt spørgsmål og hypoteser for alle forsøgene i manualerne, afleverer I papirerne med jeres navne på til jeres lærer. I får manualerne tilbage, når I ankommer til Cisternerne, hvor I skal udføre første del af feltforsøgene.

4 PÅ ESKURSION TIL CISTERNERNE FORSØGSVEJLEDNING FOR UNDERSØGELSER VED CISTERNERNE FELTFORSØG CO2 (kuldioxid) mængder og påvirkning + Luftfugtighed i Cisternerne og Søndermarken (12 minutter) INTRODUKTION Luften omkring os indeholder i gennemsnit 0,031% CO2, men der er mange variabler, der kan påvirke niveauet af CO2. Global opvarmning er et stort fokusområde i den moderne verden, og her er CO2 helt afgørende. CO2 kan opløses i vand og kan sammen med nedsivende vand trænge ned til grundvandet. Luftfugtighed er en måling for, hvor mættet atmosfæren er med vand. Der er mange faktorer, der kan påvirke, hvor høj eller lav luftfugtigheden er. I Cisternerne spiller CO2 og luftfugtighed en vigtig rolle. Dannelsen af Cisternernes drypsten afhænger nemlig af både CO2-niveauet og luftfugtigheden i Cisternerne: Når vandet løber igennem betonen i Cisternerne: CaO (calciumoxid) + H2O Ca(OH)2 (calciumhydroxid) Når kalkmættet vand når Cisternernes loft og reagerer med luften: Ca(OH)2 + CO2 CaCO3 (kalk) + H2O FORMÅL At undersøge CO2-niveauer og luftfugtigheden nede inde i Cisternerne og oppe i Søndermarken. FREMGANGSMÅDE 1. Brug CO2-måleren til at tage målinger nede i Cisternerne og ude i Søndermarken 2. Noter målingerne i skemaet DISKUTER Hvad tror I, de forskellige niveauer af CO2 i Cisternerne og Søndermarken skyldes? Hvordan tror I, CO2-niveauet ude ved Roskildevej eller en anden meget trafikeret vej er? Hvorfor? Hvilke faktorer kan påvirke luftfugtigheden i den normale atmosfære? Hvad tror i den høje luftfugtighed i Cisternerne skyldes? Cisternernes drypsten er relativt hurtigvoksende (16 cm/år) i forhold til normale huledrypsten. Kan I ud fra jeres målinger se, at drypstenene i Cisternerne vokser hurtigt? Stemmer jeres målinger overens med jeres hypotese? Hvis ikke: hvorfor? SPØRGSMÅL: HYPOTESE:

5 Feltforsøg 1 Cisternerne Søndermarken CO2 måling Luftfugtighedsmåling

6 FORSØGSVEJLEDNING FOR UNDERSØGELSER VED CISTERNERNE FELTFORSØG ph-niveau i forskellige vandelementer (24 minutter) INTRODUKTION Vandet, der kommer ud af vores vandhane, er ph-neutralt - det vil sige, at det har en ph omkring 7. Men dette kan let ændres. Regnvand og grundvand har en tendens til at være lidt surere, end det vand, vi drikker. Planter og dyr er meget følsomme overfor mængden af surhed i regnen og vandet, der forbliver i vandhuller og søer. Udtrykket syreregn bruger man om regn med en lav ph. Syreregn kan dannes i atmosfæren når CO2 (kuldioxid) og vand blandes: Når vand og CO2 blandes i atmosfæren: H2O + CO2 H2CO3 (kulsyre) Når vandet siver ned igennem jorden og videre gennem betonen i Cisternerne, påvirkes dens ph. FORMÅL At undersøge ph-niveauerne i forskellige vandelementer: Regnvand, Søvand og Drypstensvand. Regnvand siver ned igennem jorden til Cisternerne og er med til at danne drypstenene. Dog kan vandet også ende i søen ved Norske Huset, hvor det langsomt trænger ned til grundvandet. FREMGANGSMÅDE 1. Indsaml 3 forskellige vandtyper: Cisternevand (kalkmættet), regnvand og vand fra søen (søen er i den blå cirkel på kortet) 2. Find ph for hver vandtype med ph-strips og en ph-skala 3. Noter ph-målinger i skemaet DISKUTER Hvad kan forskellen mellem de forskellige ph-målinger skyldes? Hvilken påvirkning vil det have på dannelsen af syreregn, hvis der lukkes mere CO2 ud i atmosfæren Stemmer jeres målinger overens med jeres hypotese? Hvis ikke: hvorfor?.. SPØRGSMÅL: HYPOTESE:

7 Feltforsøg 2 Regnvand Norske søvand Drypstens vand ph

8 FORSØGSVEJLEDNING FOR UNDERSØGELSER VED CISTERNERNE FELTFORSØG Jordbundens surhed (12 minutter) INTRODUKTION Vandet der befinder sig i jorden kan have en anden ph værdi end vandet man finder i vandhanerne. ph-værdien for vandet der er i jorden over Cisternerne har en betydning for dannelsen af drypstenene. FORMÅL At undersøge ph-værdien i jorden over Cisternerne. FREMGANGSMÅDE 1. Grav 2 teskefulde jord op, put det i et glas 2. Fyld glasset med demineraliseret vand. 3. Tag en ph-måling af vandet med en ph-strip inden omrystningen 4. Luk glasset tæt og ryst det godt. 5. Når jorden er bundfældet, og der er en klar vandfase øverst, kan I tage en ph-måling med en ph-strip 6. Noter ph-målingerne i skemaet DISKUTER Hvad tror I jordens ph-værdi skyldes? Hvordan påvirker en lav ph-værdi (<7) væksten af drypstenene? (hjælp: betonet i Cisternernes tag indeholder kalk. Er det en syre eller base?) Hvad kunne syreregn gøre ved jordens surhed? Hvordan vil det påvirke væksten af drypstenene i Cisternerne, hvis der kom mere syreregn? Stemmer jeres målinger overens med jeres hypotese? Hvis ikke: hvorfor? SPØRGSMÅL: HYPOTESE: Feltforsøg 4 Før omrystning Efter omrystning Jordbunds ph måling

9 EVALUERING OG FÆLLESFAGLIGT FOKUSOMRÅDE - TILBAGE PÅ SKOLEN EVALUERING Tal om arbejdet med undersøgelsernes faser og om gruppearbejdet før, under og efter ekskursionen. FÆLLES I KLASSEN Find i fællesskab på nogle gode eksempler på problemstillinger indenfor området drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. GRUPPEARBEJDE 1 Udvælg en god problemstilling 2 Lav tre arbejdsspørgsmål til jeres problemstilling 3 Find på et forsøg, som man vil kunne lave til problemstillingen 4 Fremlæg det, I har fundet frem til, for resten af klassen EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL Du kan nu på baggrund af undersøgelserne beskrive kendetegnene for vandet i Cisternerne Du kan nu forklare nedsivning af regnvand til grundvand og kendetegnene for grundvandet på Frederiksberg Du kan nu illustrere processer ved produktion af drikkevand på Frederiksberg Du kan nu lave hypoteser, planlægge og udføre forsøg, måle resultater og reflektere over forsøgsresultater

VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg

VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN KÆRE ELEV Snart skal I besøge Cisternerne - et gemt, underjordisk vandreservoir i Søndermarken - og Frederiksberg Forsyning.

Læs mere

VANDETS VEJ GENNEM TIDEN

VANDETS VEJ GENNEM TIDEN VANDETS VEJ GENNEM TIDEN - VANDFORSYNING PÅ FREDERIKSBERG vejret grundvand vandværket havet renseanlægget hjemmet Frederiksberg Forsyning og Cisternerne VANDETS VEJ GENNEM TIDEN MÅL MED FORLØBET Når forløbet

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er et undervisningsforløb udviklet til grundskolens 9.

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN - VANDFORSYNING PÅ FREDERIKSBERG vejret grundvand vandværket havet renseanlægget hjemmet Frederiksberg Forsyning og Cisternerne VANDETS VEJ GENNEM

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Generel vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Eleverne prøves i de naturfaglige

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Gør tanke til handling VIA University College Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Martin Sillasen msil@via.dk 7. august 2016 1 Mål Indblik i forskellige typer af problemstillinger, som eleverne vil kunne

Læs mere

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer er et fællesfagligt forløb, der inddrager

Læs mere

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer er et fællesfagligt forløb, der inddrager

Læs mere

LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST

LÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 9. klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for Fredensborg kommune. Forløbet er beskrevet med udgangspunkt i forenklede

Læs mere

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer

Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet

Læs mere

Årsplan i biologi klasse

Årsplan i biologi klasse 32-33 Biologisk forskning Vand og liv - rent drikkevand i fremtiden Eleven kan angive grunde til forurening af vores drikkevand samt konsekvenserne her af. forureningskilder. Eleven kan komme med faglige

Læs mere

Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen. Vinter 2019

Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen. Vinter 2019 Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen Vinter 2019 Link til Padlet med dagens materialer: kortlink.dk/wf2n Målet med dagen er At naturfagslærere i udskolingen får større fokus på naturfaglig

Læs mere

Introduktion til faget. Generelle biologiske principper. Biologiens anvendelsesområder

Introduktion til faget. Generelle biologiske principper. Biologiens anvendelsesområder Y, w og t 2013 Introduktion til faget Generelle biologiske principper Biologiens anvendelsesområder Omfang 3 timer. Uge: 34-35 Biologisk metode Fælles med andre fag diskuteres hvad Succes er. Eleverne

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-Juni 2011 Københavns

Læs mere

GEOLOGISK PROFILTEGNING

GEOLOGISK PROFILTEGNING Museet sørger for artikler til udførsel af profiltegningen. Der er gode parkeringsmuligheder for bus og bil ved klinten i Højerup. Adressen er: Højerup Bygade 38, 4660 St. Heddinge I forbindelse med turen

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:

Læs mere

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed Fra forsøg til undersøgelser Fra programmet: Få inspiration til, hvordan en række af 'de almindelige forsøg' i biologi, geografi og fysik/kemi kan blive til naturfaglige undersøgelser. Til den fælles naturfagsprøve

Læs mere

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de

Læs mere

JORDBUNDSUNDERSØGELSE

JORDBUNDSUNDERSØGELSE JORDBUNDSUNDERSØGELSE Start med at se videoen Forsøg i hver sin ende af regnskoven, jordbundsundersøgelse. Herefter er det tid til at opstille hypoteser og efterfølgende tage en tur i skoven, hvor I i

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?

Læs mere

Bedømmelseskriterier Naturfag

Bedømmelseskriterier Naturfag Bedømmelseskriterier Naturfag Grundforløb 2 rettet mod social- og sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsassistentuddannelsen NATURFAG NIVEAU E... 2 NATURFAG NIVEAU C... 5 Gældende for prøver afholdt på

Læs mere

Årsplan i Biologi 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah

Årsplan i Biologi 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Årsplan i Biologi 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Undervisningen er gennemført som en vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og fællesfaglige forløb. I de fællesfaglige forløb har de naturfaglige

Læs mere

Vand og grundvand. Niveau: 8. klasse. Varighed: 5 lektioner

Vand og grundvand. Niveau: 8. klasse. Varighed: 5 lektioner Vand og grundvand Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Vand og grundvand i Danmark handler om vandkredsløbet med dets fordampning, nedbør, afstrømning og grundvanddannelse, som det foregår

Læs mere

Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog

Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt

Læs mere

Uge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør.

Uge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør. Uge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør. Smager vand ens alle steder? Hvor kommer drikkevand fra? Kan jeg lave vand? Foto: Emil Thomsen Drikkevand i fremtiden. Baggrund for hæftet og konkurrencen.

Læs mere

HJERTE-LUNGE VÆRKSTED

HJERTE-LUNGE VÆRKSTED HJERTE-LUNGE VÆRKSTED LÆRERVEJLEDNING 4.-6. klasse natur/teknologi eller 7.-9. klasse biologi Varighed: kl 9-12 eksklusiv frokost Emneord Stort og lille kredsløb, EKG, hvilepuls, arbejdspuls, maxpuls,

Læs mere

ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?

Læs mere

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand mærk! lugt! smag! Undervisningen understøtter folkeskolens Forenklede Fælles Mål. Alle

Læs mere

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand GENNEM viden oplevelser Økolariet har undervisning om drikkevand, spildevand, vandets

Læs mere

Naturvidenskabelig arbejdsmetode

Naturvidenskabelig arbejdsmetode Naturvidenskabelig arbejdsmetode Introduktion til Naturvidenskabelig arbejdsmetode: I denne opgave skal I lære om en arbejdsmodel, som I kan bruge, når I skal løse en åben opgave. Arbejdsmodellen kan I

Læs mere

Fællesfaglige fokusområder

Fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Mål for workshoppen Bliv dus med de fællesfaglige fokusområder, som læseplanerne for udskolingens naturfag kalder de fælles forløb, der skal være mindst 6 af i løbet af 7.-9.

Læs mere

Mål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken

Mål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken Fysik/kemi 7.-9. klasse Mål for forløb - overbygningen Forenklede Fælles Mål (færdigheds- og vidensmål) Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling

Læs mere

Gasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Gasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Gasser Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Gasser er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Temaet består

Læs mere

Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1

Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. BIG BANG 2016 Side 1 Sådan gør du - fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi BIG BANG 2016 Side 1 Mål for dagen Opnå overblik over forløbet i den fælles prøve Blive klædt på til at formulere naturfaglige problemstillinger

Læs mere

Generel vejledning til de fællesfaglige forløb

Generel vejledning til de fællesfaglige forløb Generel vejledning til de fællesfaglige forløb I Fokusportalerne finder du 8 fællesfaglige forløb til naturfagsundervisningen i 7., 8. og 9. klasse. Forløbene er tilrettelagt, så elevernes læring og tilgang

Læs mere

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan

Læs mere

Carbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb

Carbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb Carbons kredsløb modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb Workshop D Carbons kredsløb er en central model, når elever skal forstå og forholde sig til Den enkeltes og samfundets

Læs mere

Fysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019

Fysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019 Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder August 32 At måle 6 Undersøgelse 33 34 Læringsmål Jeg kan bruge forskellige måleapparater og skalaer til at måle masse

Læs mere

Fysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019

Fysik/kemi 7. klasse årsplan 2018/2019 Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 7. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik

Læs mere

Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole

Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole Eksempler på erfaringer med nf-læreplanen på Ribe Katedralskole Feltkursus Afslutning på emnet vand Oplæg til evalueringsopgave Tanja S. Kjær & Annemette V. Witt 3 dages feltkursus i emnet Vand SDU feltstation

Læs mere

Årsplan i fysik 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah

Årsplan i fysik 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Årsplan i fysik 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Undervisningen er gennemført som en vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og fællesfaglige forløb. I de fællesfaglige forløb har de naturfaglige

Læs mere

Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve

Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve Workshop G Fællesfaglig naturfagsundervisning frem mod den fælles prøve Workshoppens indhold Hvordan kan en fællesfaglig naturfagsundervisning praktiseres i vekselvirkning med den enkeltfaglige undervisning?

Læs mere

FOSSILJAGT I FAXE KALKBRUD

FOSSILJAGT I FAXE KALKBRUD PRAKTISKE OP- LYSNINGER/LOGI- STIK Geomuseum Faxe ligger kun 300m fra busholdepladsen i Faxe. Der er gode parkeringsmuligheder for bus ved museet. I forbindelsen med turen i kalkbruddet anbefaler vi vand

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Respiration og stofskifte

Respiration og stofskifte Respiration og stofskifte I Zoo skal I måle organismers respiration vha. to forskellige metoder, og derudfra beregne organismernes stofskifte. Formålet med forsøgene er at undersøge, hvad organismernes

Læs mere

Det didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK

Det didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK Det didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK Jeg har her udarbejdet et undervisningsforløb, der henvender sig til en 5. Klasse i Billedkunst. I dette forløb har 5. klasse to samlede lektioner om ugen.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Biologi

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan formulere en 1. Eleven formulerer og belyser en problemstilling, der tager udgangspunkt problemstilling

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Vest, Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Biologi C Anna Muff

Læs mere

Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016

Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016 Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Beskrive og Planlægge, Uge 33 40 sammenligne nogle og evaluere enkle smådyrs tilpasninger til rindende

Læs mere

Bedømmelseskriterier. Grundforløb 1 og 2. - Afsluttende prøve i Naturfag Niveau E

Bedømmelseskriterier. Grundforløb 1 og 2. - Afsluttende prøve i Naturfag Niveau E Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Naturfag Niveau E Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 Naturfag Niveau E Der lægges især vægt på, at eleven kan: 1. Udtrykke

Læs mere

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Forløb 1: Intro & Metode Introduktion til Naturvidenskabelig Faggruppe, naturvidenskabelig metode og til fagene. Hvordan arbejder man naturvidenskabeligt?

Læs mere

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 3 lektioner Præsentation: Forløbet Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer er et tværfagligt forløb, der inddrager

Læs mere

År 1 med fælles naturfag. Den enkelte og samfundets udledning af stoffer. Den fællesfaglige naturfagsprøve

År 1 med fælles naturfag. Den enkelte og samfundets udledning af stoffer. Den fællesfaglige naturfagsprøve År 1 med fælles naturfag Den enkelte og samfundets udledning af stoffer Den fællesfaglige naturfagsprøve Program Præsentation af DK og MFB 1. øvelse, sortér affald (fælles) År 1, fra mindmap til de 4 forløb

Læs mere

Hvor i alverden er geografien? Workshop på Big Bang den 3. april 2019

Hvor i alverden er geografien? Workshop på Big Bang den 3. april 2019 Hvor i alverden er geografien? Workshop på Big Bang den 3. april 2019 Formål med og program for workshoppen Formålet med workshoppen er at bidrage til at sætte geografi på landkortet i det fællesfaglige

Læs mere

Projektarbejde i naturvidenskabelig faggruppe vejledning.

Projektarbejde i naturvidenskabelig faggruppe vejledning. 1 Projektarbejde i naturvidenskabelig faggruppe vejledning. Introduktion Projektarbejde er en arbejdsform eller arbejdsmetode. Arbejdet forgår i dette tilfælde i grupper, ud fra en formuleret problemstilling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturvidenskabelig

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse Sådan kan du påvise ilt (O 2 )... 2 Sådan kan du påvise CO 2... 3 Sådan kan du påvise SO 2... 4 Sådan kan røg renses for SO 2... 5 Sammenligning af indåndings- og udåndingsluft....

Læs mere

Fælles mål 1 : Tværfaglighed:

Fælles mål 1 : Tværfaglighed: Vands hårdhed Introduktion / Baggrund: Kalk og kridt i Danmarks undergrund har i årtusinder haft vekslende betydning for samfundsøkonomien. I stenalderen var flinten i kridtet et vigtigt råstof til fremstilling

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug - maj. 2014/2015 Institution EUC Lillebælt Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Biologi C Jakob

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 KTS Sukkertoppen

Læs mere

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 4. 6. klasse

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 4. 6. klasse Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 4. 6. klasse 1 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 4.-6. klasse 7 lektionsopgaver: a. Vandet i Hillerød...........................................3 b. Et lille vandkredsløb.......................................5

Læs mere

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Jupiter Geografi Skoleår: 2016-2017 Augustseptember Havstrømme og globale vindsystemer Undersøgelse designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i Jorden og dens klima analysere naturlige globale

Læs mere

digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb,

Læs mere

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Termin juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Lærebog Horsens Hf & VUC Hf2 nf-geografi Hans Lindebjerg Legard 1d Naturgeografi C (NC)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 KTG -

Læs mere

Besøgsprogram Introduktion Udvaskningsforsøg med slagge Affaldets vej igennem forbrændingsanlægget

Besøgsprogram Introduktion Udvaskningsforsøg med slagge Affaldets vej igennem forbrændingsanlægget Miljølaboratoriet, er et supplement til undervisningen i emnerne affald, genbrug, miljø og energi. ARC lægger vægt på at gå i dialog med eleverne, og gennem hands-on oplevelser at give dem en forståelse

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014/2015 Frederiksberg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2011 KTG -

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder FFFO og prøverne Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Fagene fysik/kemi, biologi og geografi skal periodevis samarbejde om at gennemføre mindst seks

Læs mere

FOSSILER OG EVOLUTIONSTEORI

FOSSILER OG EVOLUTIONSTEORI Geomuseum Faxe sørger for værktøj til brug i kalkbruddet. Vi indskærper, at kalkbruddet stadig er en aktiv arbejdsplads, og der derfor gives plads for maskiner og køretøjer. Husk påklædning der kan tåle

Læs mere

Metoder og produktion af data

Metoder og produktion af data Metoder og produktion af data Kvalitative metoder Kvantitative metoder Ikke-empiriske metoder Data er fortolkninger og erfaringer indblik i behov og holdninger Feltundersøgelser Fokusgrupper Det kontrollerede

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Projektbog og læringsbarometer. Navn: Klasse:

Projektbog og læringsbarometer. Navn: Klasse: Navn: Klasse: 1 Indholdsfortegnelse Idésamling 3 INTRO 4 Opgave 1 4 KAPITEL 1 - EN GOD START 5 Opgave 2 5 Opgave 3 6 Opgave 4 7 Opgave 5 8 Opgave 6 9 LÆRINGSBAROMETER - KAPITEL 1 10 LÆRINGSBAROMETER -

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturfag - Biologi C

Læs mere

SANSERNE OG FORSTANDEN

SANSERNE OG FORSTANDEN KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er

Læs mere

Studieplan for naturvidenskabelig faggruppe,

Studieplan for naturvidenskabelig faggruppe, 32-40 41 42 Forløb 1: Intro og metode Introduktion til naturvidenskabelig faggruppe, naturvidenskabelig metode og til fagene. Hvordan arbejder man naturvidenskabeligt? Hvad er en teori og hvad er et eksperiment?

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2014-2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hfe Biologi C Mette

Læs mere

DEN DIDAKTISKE SAMTALE

DEN DIDAKTISKE SAMTALE DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give

Læs mere

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps: Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,

Læs mere

Geografi 8. klasse årsplan 2018/2019

Geografi 8. klasse årsplan 2018/2019 Årsplan 2018/2019 for geografi i 8. klasse på Iqra Privatskole Fagformål for faget geografi (Fra Fælles Mål) Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan

Læs mere

Befæstede arealer og afløbsmængder

Befæstede arealer og afløbsmængder Befæstede arealer og afløbsmængder Kort om forløbet I dette forløb arbejder vi med byens overflader. Eleverne skal undersøge et lokalt område og vurdere hvor meget regnvand til kloakker, det genererer.

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.

Læs mere