Løftets børn. Så forbarmer han sig altså, over hvem han vil, og forhærder, hvem han vil (Rom 9,18). Ugens vers. Introduktion

Transkript

1 10 Løftets børn TIL SABBATTEN 9. DECEMBER 2017 Ugens vers Introduktion Så forbarmer han sig altså, over hvem han vil, og forhærder, hvem han vil (Rom 9,18). Der står jo skrevet: Jeg elskede Jakob, men hadede Esau. Han siger jo til Moses: Jeg forbarmer mig, over hvem jeg vil, og viser nåde, mod hvem jeg vil (Rom 9,13.15). Hvad taler Paulus om i disse vers? Hvad med menneskenes frie vilje og frihed til at vælge? Uden det giver ikke ret meget af det, vi tror, mening. Står det os ikke frit at vælge at afvise Gud? Eller lærer disse vers, at visse mennesker er bestemt til at blive frelst og andre til at gå fortabt, uanset, hvad de selv måtte vælge? Vi finder som altid svaret ved at se på den større sammenhæng, hvori Paulus siger dette. Han følger en drøftelse, hvor han forsøger at vise Guds ret til at vælge, hvem han vil bruge som sine udvalgte. Gud er trods alt den, som bærer det endelige ansvar mht. til at bringe evangeliet til verden. Derfor kan han vælge, hvem han vil, som sine redskaber. Så længe Gud ikke afskærer nogen fra muligheden for at blive frelst, er en sådan handling fra Guds side ikke i modstrid med princippet om en fri vilje. Og endnu vigtigere er det ikke i modstrid med den store sandhed, at Kristus døde for alle mennesker, og hans ønske var, at alle skulle frelses. Så længe vi husker, at Rom 9 ikke handler om de menneskers personlige frelse, som det nævner, men om deres kald til at udføre en bestemt opgave, er der ingen problemer med dette kapitel. Ugens tekster Rom 9 96

2 SØNDAG 3. DECEMBER 2017 Paulus byrde I skal være et kongerige af præster og et helligt folk for mig. Dette er, hvad du skal sige til israelitterne (2 Mos 19,6). Gud havde brug for missionærer til at forkynde evangeliet for en verden, der var gennemsyret af hedenskab, mørke og afgudsdyrkelse. Han valgte israelitterne og åbenbarede sig for dem. Hans plan var, at de skulle blive et forbillede for alle nationer og på den måde tiltrække andre til den sande Gud. Det var Guds hensigt, at verden skulle drages til ham ved, at Israel åbenbarede hans karakter. Gennem offersystemets lærdomme skulle Kristus løftes op for alle folk, og alle, som så hen til ham, skulle leve. Som Israels indbyggertal steg og deres velsignelser voksede, skulle de udvide deres grænser, indtil deres rige omfattede hele verden. Rom 9,1-12 Hvad siger Paulus om Guds trofasthed midt i alle menneskelige nederlag? Paulus opbygger en kæde af argumenter, hvor han ønsker at vise, at det løfte, der blev givet til Israel, ikke var et totalt nederlag. En rest eller levning består, som Gud planlægger at arbejde gennem. For at fastslå gyldigheden af tanken om en rest, går Paulus tilbage i Israels historie. Han viser, at Gud altid har været selektiv: (1) Gud valgte ikke alle Abrahams afkom til at være indbefattet i hans pagt, kun Isaks linje. (2) Han valgte ikke alle Isaks efterkommere, kun Jakob. Det er også vigtigt at forstå, at arv eller slægt ikke garanterer frelse. Man kan have den rette herkomst, tilhøre den rette familie eller til og med den rette kirke, og alligevel gå fortabt, alligevel stå uden for løftet. Det er tro, en tro, der virker gennem kærlighed, der viser, hvem der er løftets børn (Rom 9,8). Til at tænke over Se på følgende udtryk fra Rom 9,6: Det er ikke alle, som kommer fra Israel, der er Israel. Hvilket vigtigt budskab er der i denne udtalelse også for os som adventister, som på så mange måder spiller den samme rolle i vores tid, som det gamle Israel gjorde på sin tid? 97

3 MANDAG 4. DECEMBER 2017 Udvælgelse [Der blev] sagt til hende: Den ældste skal trælle for den yngste. Der står jo skrevet: Jeg elskede Jakob, men hadede Esau (Rom 9,12-13). Som det blev nævnt i indledningen til denne uges studium, er det ikke muligt at forstå Rom 9 rigtigt, før man indser, at Paulus ikke taler om individuel frelse. Han taler her om specifikke roller, som Gud kaldte bestemte personer til at udføre. Gud ønskede, at Jakob skulle være forfader for det folk, der skulle være hans specielle redskab i at bringe evangeliet til verden. Der er ingen antydninger i dette afsnit om, at Esau ikke kunne blive frelst. Gud ønskede at frelse ham lige så meget, som han ønsker at frelse alle mennesker. Rom 9,14-15 Hvordan skal vi forstå disse vers i sammenhæng med, hvad vi allerede har læst? Igen taler Paulus ikke om individuel frelse. På det område viser Gud alle nåde; for han vil, at alle mennesker skal frelses (1 Tim 2,4). For Guds nåde er blevet åbenbaret til frelse for alle mennesker (Tit 2,11). Men Gud kan udvælge nationer til at udfylde forskellige roller, og selv om de kan nægte, kan de ikke forhindre Guds valg. Uanset hvor meget Esau havde villet det, kunne han ikke være blevet stamfader til Messias eller Guds udvalgte folk. I sidste ende var det ikke et tilfældigt valg fra Guds side, og ikke et guddommeligt dekret, hvormed Esau blev udelukket fra frelsen. Guds nådegaver gennem Kristus tilbydes frit til alle. Vi er alle blevet udvalgt til at frelses, ikke fortabes (Ef 1,4-5; 2 Pet 1,10). Det er vores eget valg, ikke Guds, der udelukker os fra løftet om evigt liv i Kristus. Jesus døde for alle mennesker. Men Gud har i sit Ord klargjort de betingelser, som hvert eneste menneske skal bedømmes ud fra for at få evigt liv - tro på Jesus Kristus, som leder den retfærdiggjorte synder til lydighed. 98 Til at tænke over Som om ingen andre eksisterede, blev du i Kristus valgt til at blive frelst, selv før verdens grundvold blev lagt. Dette er dit kald, din udvælgelse, og den gives til dig af Gud gennem Kristus. Hvilket privilegium! Hvilket håb! Hvorfor blegner alt andet sammenlignet med dette løfte? Hvorfor ville det være den allerstørste tragedie at lade synd, selvet og kødet tage alt det fra dig, som du er blevet lovet i Jesus?

4 TIRSDAG 5. DECEMBER 2017 Mysterier For jeres planer er ikke mine planer, og jeres veje er ikke mine veje, siger Herren; for så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt over jeres veje og mine planer over jeres planer (Es 55,8-9). Rom 9,17-24 Hvordan skal vi forstå Paulus pointe her i lyset af det, vi indtil nu har læst? Ved at behandle Egypten, som han gjorde i forbindelse med Israels befrielse, arbejdede Gud på at frelse den menneskelige race. Den måde, Gud åbenbarede sig på gennem plagerne i Egypten, skulle vise egypterne og alle andre folkeslag, at Israels Gud var den sande Gud. Det skulle virke som en invitation til mennesker, fra andre nationer, til at forlade deres guder og begynde at tilbede den sande Gud. Farao havde åbenbart allerede foretaget sit valg imod Gud, så ved at forhærde hans hjerte afskar Gud ham ikke fra muligheden for at blive frelst. Forhærdelsen var faraos reaktion på bønnen om at lade Israel gå, ikke på Guds appel til farao om at tage imod personlig frelse. Kristus døde lige så meget for farao, som han døde for Moses, Aron og resten af Israels børn. Den vigtige pointe er her, at vi som syndige mennesker har et meget snævert syn på verden, på virkeligheden og på Gud, og hvordan han arbejder i verden. Hvordan kan vi forvente at forstå alle Guds veje, når naturens verden over alt er fuld af mysterier, som vi ikke kan forstå? Det var trods alt kun 171 år siden, læger begyndte at forstå, at det var en god ide at vaske hænder, før de foretog operationer! Så stor var vores uvidenhed. Og hvem ved, hvis tiden varer ved, hvad vi ellers vil opdage i fremtiden, som afslører vores nuværende uvidenhed? Til at tænke over Der er ingen tvivl om, at vi ikke altid forstår Guds veje; men Jesus kom for at åbenbare for os, hvordan Gud er (Joh 14,9). Hvorfor er det derfor så vigtigt midt i alle tilværelsens mysterier og uventede begivenheder at dvæle ved Kristi karakter, og hvad han har åbenbaret for os om Gud og hans kærlighed til os? Hvordan kan vores viden om Guds karakter hjælpe os at være trofaste midt i prøvelser, der synes så uberettigede og uretfærdige? 99

5 ONSDAG 6. DECEMBER 2017 Ammi: Mit folk I Rom 9,25 citerer Paulus fra Hos 2,23 og i Rom 9,26 citerer han fra Hos 1,10. Baggrunden er den, at Gud befalede Hoseas at gifte sig med en horkvinde (Hos 1,2) som en illustration af Guds forhold til Israel, for folket havde søgt efter fremmede guder. Børnene fra ægteskabet blev givet navne, der tilkendegav Guds forkastelse af og straf over det frafaldne Israel. Det tredje barn blev kaldt Loammi (Hos 1,9), som betyder Ikke-mit-folk. Men midt i alt dette forudsagde Hoseas, at der ville komme en dag, hvor Gud efter at have straffet sit folk ville genoprette deres skæbne, fjerne deres falske guder og indgå en pagt med dem. (Se Hos 2,11-19.) På det tidspunkt ville de, som var Loammi, Ikke-mitfolk blive Ammi, Mit-folk. På Paulus tid var Ammi også os, ikke kun jøder, men også hedninger (Rom 9,24). Hvilken tydelig og mægtig præsentation af det evangelium, der lige fra begyndelsen skulle nå hele verden. Det er ikke så mærkeligt, at vi som adventister finder en del af vores kald i Åb 14,6: Jeg så endnu en engel flyve midt oppe under himlen; den havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden, og for alle folkeslag og stammer, tungemål og folk. Ligesom på Paulus tid og det gamle Israels tid skal de gode nyheder om frelse også i dag forkyndes for hele verden. Rom 9,25-29 Læg mærke til, hvor meget Paulus citerer fra Det Gamle Testamente for at understrege det, han siger om det, der foregik i hans tid. Hvad er det grundlæggende budskab i disse vers? Hvilket håb tilbydes læserne? Det faktum, at nogle af Paulus landsmænd afviste appellen om at modtage evangeliet, gav ham en stor sorg, der altid piner mit hjerte (Rom 9,2). Men i det mindste var der en rest. Guds løfter svigter ikke, selv om mennesker gør det. Det håb kan være vores, at Guds løfter til sidst vil blive opfyldt, og hvis vi tager disse løfter til os, vil de også blive opfyldt for os. Til at tænke over Hvor ofte har andre mennesker svigtet dig? Hvor ofte har du svigtet dig selv og andre? Sandsynligvis flere gange, end du kan tælle. Hvilke lærdomme kan du hente fra disse nederlag? Hvem kan du først og fremmest have tillid til? 100

6 TORSDAG 7. DECEMBER 2017 Snublen Hvad skal vi så sige? Jo, at hedninger, som ikke stræbte efter retfærdighed, opnåede retfærdighed, men vel at mærke retfærdighed af tro. Israel derimod, som stræbte efter en lov, der kunne føre til retfærdighed, nåede ikke til en sådan lov. Og hvorfor ikke? Fordi de ikke søgte den af tro (Rom 9,30-32). Hvad er budskabet i disse vers? Hvordan kan vi i dag anvende principperne i dette budskab, som blev skrevet på en bestemt tid på et bestemt sted? Hvordan kan vi undgå at begå de samme fejl i vores sammenhæng, som nogle af israelitterne begik i deres? Med ord, som ikke kan misforstås, forklarer Paulus sine landsmænd, hvorfor de går glip af noget, som Gud ønsker, at de skal have; som de faktisk til og med stræbte efter, men ikke opnåede. Det interessante er, at hedningerne, som Gud havde accepteret, havde ikke engang forsøgt at stræbe efter en sådan godkendelse. De havde søgt deres egne interesser og mål, da evangeliet kom til dem. Da de forstod dets værdi, tog de imod det. Gud erklærede dem retfærdige, fordi de tog imod Jesus Kristus som deres stedfortræder. Det skete ved troslydighed. Israelitternes problem var, at de stødte an mod anstødsstenen (se Rom 9,33). Nogle af dem, men ikke alle (se ApG 2,41), nægtede at tage imod Jesus fra Nazaret som den Messias, som Gud havde sendt. Han levede ikke op til deres forventninger om Messias; derfor vendte de ham ryggen, da han kom. Inden det 9. kapitel ender, citerer Paulus endnu en gammeltestamentlig tekst: Som der står skrevet: Se, i Zion lægger jeg en anstødssten, en klippe til at snuble over. Den, der tror på ham, skal ikke blive til skamme (Rom 9,33). I dette afsnit viser Paulus igen, hvilken afgørende rolle sand tro har i frelsesplanen (se også 1 Pet 2,6-8). En klippe til at snuble over? Og alligevel skal den, der tror på ham, ikke blive til skamme? Ja, for mange er Jesus en klippe til at snuble over; men for dem, som kender ham og elsker ham, er han en anden slags klippe, min frelses klippe (Sl 89,27). Til at tænke over Har Jesus nogen sinde været en anstødssten eller en klippe til at snuble over for dig? Hvorfor? Hvad havde du gjort, der bragte dig i en sådan situation? Hvordan kom du ud af den, og hvad lærte du, så du aldrig igen befinder dig i et sådant modsætningsforhold til Jesus? 101

7 FREDAG 8. DECEMBER 2017 Til videre studium Ellen White, Mod en bedre fremtid, Senere engelske reformatorer, s The SDA Encyclopedia, Faith and Works, s The SDA Bible Commentary, 1. bind, Ellen White Comments, s Der findes en udvælgelse af enkeltpersoner og folkeslag, den eneste form for udvælgelse fundet i Guds Ord, hvor et menneske bliver udvalgt til at frelses. Mange har set frem til afslutningen og ment, at de med sikkerhed var udvalgt til at opleve himmelsk lykke; men det er ikke den udvælgelse, Bibelen viser os. Mennesket er udvalgt til at arbejde med frygt og bæven på sin egen frelse. Det er udvalgt til at iføre sig Guds rustning og stride troens gode strid. Det er udvalgt til at bruge de midler, Gud har lagt inden for dets rækkevidde for at bekæmpe ethvert vanhelligt begær, mens Satan spiller et dødeligt spil om dets sjæl. Det er udvalgt til at våge og bede, at søge Skriften, at undgå at falde i fristelse. Det er udvalgt til hele tiden at have tro. (Ellen White, Testimonies to Ministers and Gospel Workers, s ). Ingen dødelig sjæl kan fuldt ud fatte den evige Guds natur eller gerninger. Vi kan ikke lodde bunden i Gud. For de stærkeste og bedst uddannede mennesker såvel som for de svageste og mest uvidende må den hellige Gud forblive et mysterium. Men skønt skyer og skymulm omgiver ham, er retfærdighed og ret hans trones grundvold (Sl 97,2). Vi kan forstå hans handlemåde over for os så vidt, at vi kan skimte en grænseløs barmhjertighed forenet med almægtig kraft. Vi kan forstå så meget af hans formål, som vi er i stand til at fatte. Ud over dette må vi stadig stole på den hånd, som er almægtig, og det hjerte, som er fuldt af kærlighed. (Ellen White, Uddannelse, s. 171). Spørgsmål til drøftelse 1. Nogle kristne lærer, at inden vi fødes, har Gud udvalgt nogle til frelse og nogle til fortabelse. Så Guds forsyn har forudbestemt nogle til at leve uden et frelsende forhold til Jesus i dette liv for derefter at tilbringe det næste med at brænde i helvedes evige flammer. Hvordan står dette synspunkt i modsætning til vores opfattelse som adventister? Hvilke ligheder og hvilke forskelle er der, på Syvende Dags Adventistkirkens kald i verden i dag og den rolle, det gamle Israel havde i sin tid? Gør vi det bedre eller værre? Begrund dit svar.

8 DIALOG TIL SABBATTEN 9. DECEMBER 2017 Aktiviteter og dialog Guds Ord Prøv at samle en række eksempler fra Skriften, der viser, at Gud giver mennesker frihed til at vælge mellem ham og den Onde. - Det kan være bestemte tekster, som fx Jos 24,15 eller Åb 14,6-7, hvor der forudsættes, at mennesker, når de hører evangeliet, kan sige ja eller nej. - Eller det kan være personlige skæbner eller fortællinger, der understreger det samme synspunkt. Hvordan vil du ud fra Skriften forklare den rolle, Gud havde tiltænkt det jødiske folk? Uddybende spørgsmål Drøft forholdet mellem det at være jøde og det at være kristen i den første menighed. - Skulle kristne fra hedningebaggrund blive jøder for at blive frelst? - Var det nødvendigt for jøder at ophøre med at være jøder for at kunne være kristne? Når Paulus taler om Jakob og Esau, jøder og hedninger, tænker han ikke på personlig frelse, men på frelsesplanen i et større historisk perspektiv. Gud havde en plan for gruppen eller folket. - Hvorfor lykkedes det ikke jøderne som et folk, som gruppe, at opfylde Guds hensigt? Hvorfor overgik Guds kald eller opgave til den kristne menighed? Betyder dette, at der er forskel på, hvordan jøder eller hedninger som personer frelses? - Som adventister tror vi også, at Gud har en plan i historien med vores bevægelse som gruppe. Betyder det, at der er forskel på, hvordan man frelses i vores tid, og hvordan mennesker er blevet frelst ned gennem historien? Mødet med dagligdagen Frihed er et meget vigtigt begreb for moderne mennesker i den vestlige kultur, og vores samfund har gennemgået en udvikling, hvor vi i dag regner en række friheder som indlysende menneskelige rettigheder, friheder, som andre tider og andre kulturer ikke altid har set eller ser som en nødvendighed. - Tænk over eksempler fra hverdagen, både i Danmark og som beskrevet i de offentlige medier, hvor frihed er et nøglebegreb. Hvordan ser du som adventist på disse situationer? 103

9 DIALOG TIL SABBATTEN 9. DECEMBER 2017 Personligt kristenliv Har du frihed til at gøre lige, hvad du vil? Kan du flyve som en fugl eller ændre din hårfarve eller din hud? Har du selv valgt dine forældre? Tænk over områder, hvor du er begrænset af livets vilkår. Hvad menes der, når vi taler om, at Gud giver os frihed til at vælge (en fri vilje )? - Hvad kan vi vælge? I hvilke situationer kan vi det? Kan vi ødelægge vores muligheder for at vælge? - Hvis jeg selv kan vælge Gud, frelser jeg så ikke dermed mig selv? Forstå det bedre Jesus sagde: Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham (Joh 6,44). Vi får altså friheden til at vælge Jesus, fordi Gud ved sin Ånd kommer til os, drager os og derved giver os muligheden. Vi finder ikke Gud af os selv, hverken ved vores egne bestræbelser eller på grund af vores medfødte evne til at vælge. NOTER 104

10 NOTER TIL SABBATTEN 9. DECEMBER