Strategisk Energiplan I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategisk Energiplan 2015. I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx."

Transkript

1 Strategisk Energiplan 2015 I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. xx. xxx til d. xx.xxx.

2 Indholdsfortegnelse Målsætninger...4 Kommunen som virksomhed...6 Kommunen som ejer af forsyningsselskaber...7 Kommunen som planlægnings- og godkendelsesmyndighed...8 Kommunen som partner og facilitator, samt oplysningsvirksomhed...9 Vores indsats...10 Bilag: Bilag 1 - Varmeforsyning i Vordingborg Kommune...12 Bilag 2 - Forbrugernes CO2-udledning i Vordingborg Kommune...14 Bilag 3 - Borgmesterpagten (CO2-udledning)...15 Bilag 4 - Fjernvarmeområder inkl. potentielle udvidelser

3 Forord Afsættet for denne strategiske energiplan er de målsætninger på energiområdet, som i 2010 blev formuleret i Vordingborg Kommunes klimastrategi. Vi ønsker fortsat at tage et ansvar i forhold til CO2reduktion og omstilling til vedvarende energikilder. De allerede vedtagne målsætninger fastholdes, og suppleres med nye målsætninger på længere sigt. For at realisere målsætningerne, har vi dog erfaret, at vejen til målet bør være mere fokuseret. Diagram for den kommunale indflydelse på energiområdet. Vi vil fremadrettet udnytte vores påvirkningsmuligheder, hvorfor strategien tager udgangspunkt i ovenstående model. Vi erkender, at flere områder ligger uden for vores umiddelbare påvirkningsfelt, eksempelvis transportområdet. Privatbilisme, godstransport mv. er primært reguleret gennem statslige afgiftssystemer og prioriteringer af infrastrukturinvesteringer, hvorfor det er svært for kommunen at opnå resultater ud over vores eget kommunale kørselsbehov. Fokus er derfor el- og varmeforsyningen, som vi i højere grad kan påvirke. Målsætningerne begrænser sig ikke til fremme af miljømål, men er tænkt sammen med udviklingen af Vordingborg Kommune, som et attraktivt sted for bosætning, samt fremme af lokale erhvervspotentialer. For at opnå størst mulig synergieffekt med udviklingen af Vordingborg Kommune er udgangspunktet for fremtidige indsatser og politiske beslutninger: at nye tiltag på energiområdet skal bidrage til at nedbringe CO2-udledningen. at nye tiltag på energiområdet skal understøtte Vision2030 i forhold til udvikling af Vordingborg Kommunes bosætnings- og erhvervspotentiale. Den strategiske energiplan er i høring frem til x. xxx. Kom gerne med dit bidrag eksempelvis idéer til kommunens indsats på energiområdet og til hvordan vi kan nedbringe CO2-udleningen i Vordingborg Kommune. God læselyst! På kommunalbestyrelsens vegne Knud Larsen Borgmesteren 3

4 Målsætninger På baggrund af klimastrategien fra 2010 har vi indgået to aftaler i forhold til reduktion af CO2udledningen hhv. Danmarks Naturfredningsforenings Klimakommuneaftale og Borgmesterpagten med EU. Med de to aftaler har vi som virksomhed forpligtiget os til at reducere vores CO2-udledning med 2% om året frem til 2025, samt reducere CO2-udledningen for hele kommunes geografiske område med 20% inden Mål for indsatsen Vordingborg Kommune vil arbejde for at: Reducere CO2-udledningen i kommunen som geografisk område med mere end 20% inden 2020 i forhold til Dække forbruget af el- og varme i kommunen med vedvarende energi i Reducere CO2-udledningen med 2% om året, og en samlet reduktion i forbruget på 30% i 2025 i forhold til 2008 for kommunen som virksomhed. De to aftaler er fortsat en del af Vordingborg kommunens målsætninger, hvor specielt 2020 målet om en reduktion på 20% kan blive svært at nå, da der er tale om en meget nær fremtid. Ud over de to aftaler er Vordingborg Kommunes målsætning at gøre vores el- og varmeforbrug CO2-neutralt for hele kommunens område i Scenarie for den kendte fremtid og mål for Borgmesterpagten Udgangspunktet for et 2020 scenarie er kendte projekter se tabellen på næste side. Et par stykker er realiseret siden 2013, mens øvrige projekter ligger på tegnebrættet. Med et uændret forbrug i 2020 og realisering af alle kendte projekter, så vil andelen af vedvarende energi blive fordoblet og udgøre ca. 62% af el- og varmeforbruget. En omstilling af el- og varmesektoren skal fremtidssikre Vordingborg Kommune, så ejendomme her også er attraktive på længere sigt. Der er en åbenlys miljømæssig gevinst ved at fokusere på en omlægning af energisektoren, men samtidig også et økonomisk incitament, da energiomkostningerne udgør en væsentlig del af udgifterne på en ejendom. I omstillingen er der fokus på to indsatser, dels ændring af energikilderne og dels reduktion af energiforbruget. I forhold til borgmesterpagten er der i perioden 2008 til 2013 opnået er CO2-reduktion på 9%. Realisering af alle kendte projekter vil betyde en samlet CO2reduktion på ca. 23% i To projekter fylder meget i opgørelsen (vindmøller og biogasanlæg), og vil derfor være afgørende for at målet om en reduktion på 20% kan opnås. Hvor langt er vi fra målet 2013 Status Det samlede energiforbrug til el og varme er på MWh, hvoraf ca. 80% går til opvarmning. 36% af forbruget er dækket af vedvarende energi, jf. nedenstående opgørelse over den lokale energiproduktion. Kilde Produktion Solceller (El) MWh Vindmøller (El) MWh Kraftvarme på Masnedø (El) MWh Fjernvarme på biomasse (Varme) Træpillefyr/brændefyr (Varme) I alt 2035 Målet Ud over de oplistede projekter mangler der ca MWh i at få sammenhæng mellem forbruget og produktionen af lokal produceret vedvarende energi. Det vurderes realistisk, at Vordingborg Kommune kan blive selvforsynende med vedvarende energi i 2035, da vi har masser af lokale ressourcer i form af vind, sol, halm, træ, affald og anden biomasse til biogas MWh De specifikke indsatser og virkemidler efter 2020 er ikke medtaget i denne plan. Men der skal være fokus på omstilling af de mange byer, som på nuværende tidspunkt er opvarmet med fossile brændsler (olie og naturgas MWh MWh Lokalt produceret vedvarende energi i

5 Projekt Produktion Status Fjernvarme Iselinge MWh Realiseret 2014 (Fra Naturgas til halm) Træpillefyr Præstø Fjernvarme MWh Realiseret 2014 (Fra Naturgas til træ) Solvarme Stege Fjernvarme MWh Realiseres 2016 (Fra halm til sol) Fjernvarme Kastrup/Ndr. Vindinge MWh Realiseres 2016 (Fra Naturgas til halm) Grundvandsvarmepumpe i Præstø MWh Projekt godkendt 2013 (Fra Naturgas til el) El-produktion på Masnedø MWh Øget produktion pga. fjernvarmeudbygning (Halm) Biogas Køng MWh Under godkendelse (Fra Naturgas til biogas) Kollektiv varmeforsyning Kalvehave MWh Idé (Fra olie til halm/træ/???) Fjernvarme Ørslev MWh Vordingborg Forsynings masterplan (Fra Naturgas til FV) Fjernvarme Nyråd MWh Vordingborg Forsynings masterplan (Fra Naturgas til FV) Solceller MWh Vindmølleplan 40,9 MW kapacitet Nedtagning af gamle vindmøller I alt MWh MWh Forventet udbygning Plangrundlaget under udarbejdelse Skrotning efter 25 år MWh 2020 Scenarie Projekter som kan bidrage med produktion og omlægning til vedvarende energi. I 2035 er Vordingborg Kommune selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Forbrug og produktion af vedvarende energi (VE) i 2013, scenariet for 2020 og målet for Det røde felt i 2035 er den omstilling, som der i dag ikke er sat handlinger på. Ud over projekter i 2020 scenariet skal der således findes MWh gennem energibesparelser eller nye produktionsanlæg baseret på VE-anlæg. Kommunen som virksomhed Som DN-klimakommune gør vi i dag en forskel. Målet er at nedbringe CO2-udledning med 2% om året for kommunen som virksomhed frem til 2025, og reducere de kommunale energiforbrug med 30%. Målet omfatter gadebelysning, el- og varmeforbrug i de kommunale bygninger og transportarbejde for kommunens køretøjer. I forhold til den kommunale bygningsmasse arbejdes der pt. efter Energihandleplan Der er fokus på reduktion af forbrug, samt omlægning af energikilder, hvor fossile brændsler (olie og naturgas) udfases. Den teknologiske udvikling på belysningsområdet har bevirket, at der i stor stil udskiftes til LED-pære i gadebelysningen. Udskiftningen vil i de kommende år bidrage med væsentlige besparelser, hvorfor det på længere sigt forventes, at forbruget til gadebelysning halveres. Status Den hidtidige indsats har været succesfuld med et samlet fald i energiforbruget på 17% fra 2008 til Som følge af omstilling fra olie til varmepumper, samt mere vedvarende energi i det danske el-net, er selve CO2-reduktionen hele 31%. 5

6 Forbruget i det kommunale transportarbejde har været stigende i perioden Der er i 2014 udarbejdet fælles retningslinjer for indkøb af biler. Der forventes en reduktion af brændstofforbruget, da de fælles retningslinjer tages udgangspunkt i en god biløkonomi - herunder brændstoføkonomien. I forhold til den samlede målsætning om en CO2- Indsats Energihandleplaner skal fortsat være grundlaget for prioriteringer i fremtiden. Ved en fortsat prioritering af energiforbedringer i den kommunale bygningsmasse vurderes indsatsen at kunne bidrage med den ønskede CO2-reduktion på 2% om året, og en samlet reduktion på 30% i forbruget i reduktion på 20% i 2020, fylder kommunens virksomhed ikke meget. CO2-udledningen fra kommunens virksomhed udgjorde således kun 2% af den samlede CO2-udledning i Vordingborg Kommune i Realistisk set vil der ske en halvering af CO2udledningen fra kommunens virksomhed, og således bidrage med 1% til det samlede regnskab. Kommunen som ejer af forsyningsselskaber Som ejer af Vordingborg Forsyning er Vordingborg Kommune opdragsstiller i forhold til forsyningens aktiviteter. Det er derfor oplagt, at forsyningsselskabets fokus rettes mod projekter, som kan bidrage til kommunens målsætninger på energiområdet. 2 af 4 udpegede projekter er godt på vej. Iselinge har fået fjernvarme og Kastrup-Neder Vindinge er godkendt udbygges i To øvrige områder (Ørslev og Nyråd) afventer nærmere undersøgelser og godkendelser. Ørslev og Nyråd er i dag forsynet med naturgas. Fjernvarme projekterne vil være en økonomisk fordel for forbrugerne og forsyningen, men varmeforsyningslovgivningen kan være begrænsende, da projekterne også skal udvise en samfundsøkonomisk gevinst. Vordingborg Kommune er også medejer af AffaldPlus, som ud over at håndtere kommunens affald også producerer el og varme. AffaldPlus strategi er at håndtere affaldet og tilvejebringe el og varme på den mest klimavenlige måde, nemlig ved øget genanvendelse og VE-baseret el og varmeproduktion. Selskabet kan bidrage til at minimere Vordingborg Kommunes samlede CO2aftryk, bl.a. ved at omdanne organisk husholdningsaffald til et produkt, der kan bioforgasses. Status Vordingborg Forsyning fik i 2012 udarbejdet en Masterplan, som er udgangspunktet for prioritering af fjernvarmeforsyning af nye områder. Masterplanen tager udgangspunkt i forsyningens eksisterende varmeforsyningsanlæg på Masnedø, og bygger primært på en bedre udnyttelse af de Indsats Vordingborg Forsyning bør undersøge og hvis det er muligt, realisere de to projekter (Nyråd og Ørslev). Realiseringen skal ske, når projekterne er samfundsøkonomisk rentable, og de dermed kan opnå de nødvendige projekt-godkendelser. Udvikling i energiforbruget og CO2-udledningen for kommunen som virksomhed. eksisterende anlæg. 6

7 Ud over de byer, der er peget på i forsyningens Masterplan, er der mange byer i Vordingborg Kommune, som rummer et potentiale for etablering af kollektiv forsyning. De største byer uden eksisterende kollektiv forsyning eller naturgas er Kalvehave, Store Damme og Bogø By, se fortegnelsen over alle byer på side 12. ønsket om vedvarende energi i Specielt ved omstilling fra olie til halm/flis eller anden vedvarende energi kan der opnås væsentlige CO2reduktioner. Fjernvarmeforsyning kan ligeledes gøre de mindre byer mere attraktive, da der kan sikres en relativ billig og driftssikker varmeforsyning til hele byområder frem for individuelle løsninger. Vordingborg Forsyning vurderes at have kompetencerne til at drive varmeforsyningsanlæg i hele kommunen. Etablering af nye varmeværker og ledningsnet kan gøres til et forretningsområde for Vordingborg Forsyning. Prioritering af indsatsen kan sammentænkes med forsyningens øvrige aktiviteter og anlægsarbejder i byerne. Etableres der CO2-neutral fjernvarme i Ørslev og Nyråd, samt én af de større byer uden eksisterende kollektiv forsyning vil kunne bidrage med en CO2reduktion på 3% i det samlede regnskab for Nye fjernvarmeområder kan i høj grad bidrage til realiseringen af kommunens CO2-mål for 2020, og 7

8 Kommunen som planlægnings- og godkendelsesmyndighed Kommunen fungerer på mange områder som planlægnings- og godkendelsesmyndighed på energiområdet. Vi har mulighed for at skabe rammerne for og understøtte investeringer i vores lokalområde. Som planlægningsmyndighed fastsætter vi eksempelvis placeringsmulighederne for vindmøller, solfanger/celler og biogasanlæg. Som godkendelsesmyndighed forestår kommunen godkendelse af anlæg og ledningsnet til kollektiv varmeforsyning. Status Varmeforsyningsområdet Varmeplanerne blev efter oliekrisen i 70-erne brugt til at udrulle naturgas og fjernvarme. Vi har i dag 4 varmeplaner fra 80 erne, hvori varmedistrikter og forsyningsform er defineret, områdeafgrænsninger, tilslutningspligt mv. kan ses på Status Fysisk planlægning Der er i planlægningen udpeget 3 placeringer for biogasanlæg (Køng Mose, Ørslev og Masnedø). De tre placeringer er udpeget ud fra en gennemgang af potentialet og ressourcerne i hele Vordingborg Kommune. Nærmere begrundelser og baggrund for udpegningerne findes i kommuneplantillæg nr. 2. Ændringer af varmeplanerne foregå i dag på baggrund af en projektorienteret tilgang, hvor varmeprojektforslag afgør om det enkelte projekt kan opnå kommunens godkendelse og ændring af varmeplanen. Der er igangsat en fornyet planlægning for vindmøller, hvilket forventes at resultere i udpegning af områder, som skal bidrage til at understøtte målene for 2020 og Den overordnede planlægningsproces forventes afsluttet i 2016, hvorefter projekterne kan realiseres. Målsætningen for vindmøller er en planlægning for 40,9 MW, hvilket svarer til ca. 13 større vindmøller. Indsats - Varmeforsyningsområdet Ved projektgodkendelse vil kommunen lægge vægt på anvendelsen af vedvarende energi. Den eneste ikke CO2-neutrale fjernvarme i Vordingborg Kommune er i Præstø, hvorfor der specielt er ønske om omstilling af fjernvarmeproduktionen her. Vordingborg Kommune har på den baggrund i 2013 godkendt et grundvands-varmepumpeprojekt. Planlægningen for større solfanger-/solcelleanlæg baseres på konkrete projekter, og er hidtil foregået sideløbende med øvrige godkendelsesprocedurer for anlæggene. Solfangeranlæg placeres i forbindelse med fjernvarmeanlæg, hvor det passer ind i varmeværkets produktion. Solcelleanlæg kan i princippet placeres alle steder, da de blot forudsætter en opkobling til el-nettet. Etablering af ny kollektiv varmeforsyning uden for områder med fjernvarme eller naturgas kan bidrage væsentligt til omstillingen til vedvarende energi. Bysamfund markeret med rødt i opgørelsen på side 12 ses som potentielle byer for en omstilling. Initiativtagerne kan både være lokale kræfter eller et forsyningsselskab. Vordingborg Kommune vil understøtte initiativer for etablering af kollektiv varmeforsyning gennem rådgivning. Indsats Fysisk planlægning Vi vil fortsat understøtte varmeværkernes og andre interessenters behov for udvidelser og nyetableringer gennem en effektiv planlægning for energianlæg. Vores primære fokus i den nærmeste fremtid er vindmølleplanlægningen, som vil kunne bidrage med en CO2-reduktion på ca. 7% i det samlede regnskab. Ligeledes vil der være fokus på gennemførslen af biogasanlægget ved Køng Mose, som kan bidrage med en reduktion på ca. 3%. Vordingborg Kommune vil understøtte, at den eksisterende fjernvarme udnyttes bedre. Det kan ske ved at skaffe flere forbrugere inden for eksisterende fjernvarmeområder, men udvidelse af fjernvarmeområderne er også en mulighed. Potentielle områder og kunder uden fjernvarme jf. BBR fremgår af kortene på side 16 til 18. 8

9 Kommunen som partner og facilitator, samt oplysningsvirksomhed I forhold til den private aktivitet (borgere og virksomheder) har vi en påvirkningsmulighed gennem oplysning og deltagelse i projekter. Gennem oplysning og kampagner kan de private aktørers fokus blive rettet imod løsninger, som er til gavn for CO2-udledningen, eksempelvis kampagner i forhold til individuelle varmeløsninger eller energirenovering. Rollen som facilitator kan anvendes til at understøtte private aktørers initiativer, eksempelvis som partner i lokale varmeprojekter. Indsats Publikationerne bliver ikke umiddelbart forældede, og er tilgængelige på kommunens hjemmeside. Set i lyset af de mange kilder til inspiration i forhold til energiforbedringer, fastholdes kommunens rolle. Fremtidige kommunale kampagner vedrører den kommunale myndighedsrolle, samtidig med at der informeres om mulighederne for energirenovering og ændring af varmekilder. Status Boligejerne er gennem årlige oplysningskampagner blevet gjort opmærksomme på mulighederne for energiforbedringer og alternative løsninger. Vordingborg Kommune har som virksomhed gode erfaringer med energirenovering og optimering af forbruget på vores egne ejendomme. Kunne der opnås resultater i samme omfang i øvrige virksomheder ville det også kunne bidrage til CO2reduktion, og samtidig gavne virksomhedernes økonomi. Det er svært at sætte tal på effekten af en indsats over for virksomheder. Det bør undersøges om erfaringerne fra andre kommuner skal afføde oplysningskampagner eller energitjek eller lign. hos små- og mellemstore virksomheder. En indsats over for erhvervslivet bør ske i samarbejde med Vordingborg Erhverv. Der er mange parter på banen i forhold til generel information om energibesparelser og renovering af ejendomme. For at adskille sig fra øvrig oplysningsvirksomhed har de kommunale publikationer haft fokus på, hvornår og hvordan man skal søge om tilladelser til energiforbedringer og nye Hvorvidt kampagner giver resultater afhænger af om modtagerne reagerer på budskabet. I forhold til CO2regnskaberne er det dog væsentligt at ændringer af varmekilde indberettes til BBR. Erfaringsmæssigt* er BBR meget mangelfuld og en opdatering af oplysningerne i forhold til oliefyr vurderes at kunne bidrag med op til 2% af det samlede CO2reduktionsmål for Det skal undersøges på hvilken måde og i hvilket omfang BBR kan opdateres inden varmekilder. * 15 % af ejendommene i Lendemarke havde ved en opdatering af varmeoplysningerne i 2012 en anden varmekilde end angivet i BBR. I Kastrup/Ndr. Vindinge havde 30 % af de i BBR registrerede olieopvarmede ejendomme omlagt til naturgas ved en gennemgang i Ved en stikprøve undersøgelse af 10 registrerede oliefyrede ejendomme i Vordingborg by kunne 9

10 det konstateres at der på 8 ejendomme ikke er registreret en olietank. Umiddelbart vurderes det, at op mod 20% af de registrerede ejendomme med oliefyr har en anden varmekilde. Vores indsats Som beskrevet vil Vordingborg Kommune udnytte sit indflydelsesfelt bedst muligt i forhold til at nedbringe CO2udledningen. Et andet væsentligt element i prioriteringen af indsatserne er det faktum, at 54% af CO2udledningen fra el- og opvarmning stammer fra opvarmning af boliger, hvorfor fokus er på udbredelsen af vedvarende energikilder til opvarmning. Indsats på kort sigt ( ) - 20% CO2-reduktion i 2020 DN-Klimakommune De eksisterende aktiviteter skal fortsætte og have høj prioritet. Indsatsen gavner både den kommunale CO2-udledning og den kommunale økonomi. Realisering af Masterplan Vordingborg Forsyning tilskyndes til en fortsat realisering af Masterplanen. Muligheden for at inddrage Ørslev og Nyråd under fjernvarmeområdet skal afklares. Kollektiv varmeforsyning Understøtte initiativer til udvidelse af kollektiv forsyning, der skal være fokus på de største af de olieopvarmede byer se side 12. Understøtte investeringer i vindmøller Der skal udarbejdes kommuneplantillæg for opstilling af 40,9 MW vindmøller. Herefter skal der detailplanlægges for de prioriterede områder. Understøtte investeringer i biogas Etableringen af et biogasanlæg ved Køng Mose skal understøttes gennem den fysiske planlægning. Optimering af fjernvarmen Samarbejde og understøtte fjernvarmeselskaberne i forhold til mere CO2-neutral fjernvarme og større forsyningsområder. Flere forbrugere Samarbejde med fjernvarmeselskaberne i forhold til at få de sidste ejendomme med på fjernvarmenettet. Hvem bruger egentlig olie? En indsats for at opdaterer BBR-oplysningerne i forhold til olieopvarmning. Oplysning til mindre virksomheder Afklaring af mulig indsats i forhold til at påvirke små- og mellemstore virksomheder til at spare på el- og varme (oplysningsvirksomhed, energitjek mv.). Indsats på længere sigt ( ) - Balance mellem forbrug og produktion Omstilling Omstilling af varmeforsyningen i hele Vordingborg Kommune til vedvarende energi (Biogas, halm, træ, varmepumper mv. ) Planlægning Nye energianlæg til el-produktion af vedvarende energi (Vind, sol mv.) Adfærd og optimering For at opnå sammenhæng mellem forbrug og produktion er en reduktion af forbruget essentielt. 10

11 11

12 BILAG TIL: STRATEGISK ENERGIPLAN 2015 I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Bilag 1 - Varmeforsyning i Vordingborg Kommune...12 Bilag 2 - Forbrugernes CO2-udledning i Vordingborg Kommune...14 Bilag 3 - Borgmesterpagten (CO2-udledning)...15 Bilag 4 - Fjernvarmeområder inkl. potentielle udvidelser

13 Bilag 1 Varmeforsyningen i Vordingborg Kommune Bygninger (Antal) Varmebehov (MWh) Oliefyr Elvarme 7.296* Naturgas Andet I alt Varmepumpe Fjernvarme Fast brændsel Varmeforsyning jf. BBR. (*Heraf 3554 sommerhuse.) Kilde: STEPS Varmedata Vordingborg Kommune Varmeforsyning på ejendomsniveau (Detaljerede kort over de 4 fjernvarmeområder findes i bilag A) Kilde: BBR-udtræk 2014 Oliefyr er jf. BBR den mest udbredte varmekilde i Vordingborg Kommune. Opvarmning med olie er den opvarmningsform som bidrager med den største CO2-udledning pr. kwh. Udfasning af brugen af olie er essentiel for indsatsen på klimaområdet. Oplysningerne i BBR er erfaringsmæssigt meget fejlbehæftede, da boligejerne sjældent får opdateret oplysningerne i forbindelse med ændring af varmekilden. Det må forventes, at andelen af oliefyr er langt mindre end i opgørelsen, da olie i en årrække har været en af de dyreste varmekilder. En indsats i forhold til klimaregnskaberne kunne være opdatering af oplysningerne i BBR, hvilket kunne bidrage væsentligt til den ønskede 20 procents reduktion i

14 Bilag 1 Varmeforsyningen i Vordingborg Kommune Beregnet varmeforbrug (MWh) Vordingborg Primære opvarmningsmidler (Andel på over 20%) Halm (Fjernvarme) Præstø Naturgas (Fjernvarme og Individuel) Stege Halm og solvarme (Fjernvarme) Nyråd Naturgas og olie Ørslev Naturgas, el og olie Kalvehave Olie og el Lendemarke Flis (Fjernvarme) og olie Stensved Naturgas og olie Store Damme Olie Bogø Olie og el Mern Naturgas og olie Køng/Kostræde Banker Naturgas, olie og el Bårse Naturgas og olie Borre Olie Allerslev Naturgas og olie Hjertebjerg Olie Skibinge Naturgas og olie Damsholte Olie Langebæk Olie Keldby Olie Klarskov Olie Klintholm Olie og el Lundegård Olie Opgørelse over varmeforbrug og nuværende registrerede forsyning for bysamfund i Vordingborg Kommune. Røde markeringer angiver byer med stor andel (over 70%) af olie og traditionel el-opvarmning. Kilde: STEPS Varmedata Vordingborg Kommune Lokal kollektiv forsyning (fjernvarme/nærvarme) kan bidrage til at omstille hele lokalsamfund, og vil således fremtidssikre hele byområder frem for individuelle løsninger, som blot fremtidssikre det enkelte hus. En sådan lokal omstilling har været mulig flere steder, hvor lokalt initiativ har bidraget til løsninger, som teknisk og økonomisk er tilpasset lokalsamfundet. Nye projekter for kollektiv forsyning burde også kunne realiseres i Vordingborg Kommune, hvor flere byer har en meget høj andel af oliefyr. Fra 2016 er det ikke muligt at udskifte sit oliefyr i områder med fjernvarme eller naturgas, og det forventes, at lignende regler kommer til at gælde for alle områder om få år. 14

15 Bilag 2 Forbrugernes CO2-udledning i Vordingborg Kommune Elforbrug (MWh) CO2 (Ton) Andel af forbruget Husholdninger % Serviceerhverv % Industri % Landbrug % Offentlige institutioner % I alt* % I alt uden opvarmning % El-forbrug jf. SEAS-NVE og DONG i g CO2 pr. kwh. (jf. Energinet.dk) (*Ca. 42% af el-forbruget går til opvarmning jf. opgørelsen over varmeforbruget) Varmebehov (MWh) CO2 (Ton) Andel af forbruget Husholdninger % Offentlige institutioner % Serviceerhverv % Industri % Landbrug % % I alt Varmebehov på baggrund af udtræk fra BBR i CO2 (Ton) Andel af forbruget Husholdninger % Serviceerhverv % Industri % Offentlige institutioner % Landbrug % I alt % Forbrugsgruppernes samlede CO2-udledning fra el og varme. Der er behov for at prioritere indsatsen i forhold til den primære udledning. Husholdningerne bør være i fokus, da alene varmebehovet til boliger udgør halvdelen af den samlede CO2-udledning. I de tre købstæder er varmebehovet i dag stort set dækket af vedvarende energikilder, mens landdistrikterne halter efter. El-forbruget i serviceerhverv udgør 25% af det samlede el-forbrug. Servicevirksomhederne har i modsætning til alle andre forbrugsgrupper ikke haft et faldende el-forbrug i perioden 2008 til På den baggrund ligger der muligvis et potentiale for en CO2reduktion ved en indsats i forhold til denne målgruppe. 15

16 Bilag 3 Borgmesterpagten (CO2-udledning) 2008 (Tons CO2/år) 2011 (Tons CO2/år) 2013 (Tons CO2/år) Mål 2020 (Tons CO2/år) El-forbrug El-produktion (VE) Fjernvarme opvarmning Naturgas Olie opvarmning Transport *** Procesvarme ** Arealanvendelse, landbrug og andet * I alt % 5% 9% 20% Biogas (VE) Reduktion Kilde: CO2-opgørelse for Vordingborg Kommune 2011 (COWI) opdateret for 2013 efter samme metode. *Fastholdt ud fra opgørelsesmetoden i 2008 opgørelsesmetoden er ud fra landstal. **Danish Malting Group har i 2014 opført et flisfyret kraftvarmeanlæg. *** CO2-udledningen fra transport opgøres ud fra landstal. Kommunens andel er fastsat ud fra indbyggertallet. Målsætningen om 20% CO2-reduktion i 2020 er realistisk, såfremt initiativer som nye vindmøller og biogasanlæg realiseres. Den kommunale rolle i disse anlæg er primært af skabe det nødvendige plangrundlag. Reduktion i naturgas og olieopvarmningen skal dels opnås gennem opdatering af eksisterende varmeoplysninger, og dels ved fra kommunal side at yde rådgivning til initiativtagere til lokale fjernvarmeprojekter. 16

17 Bilag 4 Fjernvarmeområder inkl. potentielle udvidelser Vordingborg Fjernvarme A/S 17

18 Bilag 4 Fjernvarmeområder inkl. potentielle udvidelser Stege Fjernvarme A.M.B.A. Lendemarke Fjernvarme E.ON 18

19 Bilag 4 Fjernvarmeområder inkl. potentielle udvidelser Præstø Fjernvarme A.M.B.A. 19

20 Bilag 4 Fjernvarmeområder inkl. potentielle udvidelser 20

Strategisk Energiplan 2015

Strategisk Energiplan 2015 Strategisk Energiplan 2015 I 2035 er vi selvforsynende med vedvarende energi til el og opvarmning! Planen er i høring fra d. 2. dec. til d. 27. januar 2016 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Målsætninger...

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Strategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022

Strategi og politik. for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022 Strategi og politik for den fremtidige varmeforsyning 2012-2022 Indhold Indholdsfortegnelse Indhold...2 Indledning...3 Kommunens varmeplanlægning...3 Lovgrundlaget for varmeplanlægning...5 Planloven...6

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Klimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010

Klimarådet anbefalinger til Horsens Kommune 2. december 2010 Klimarådet anbefalinger til 2. december 2010 Forord Klimarådet har i de foreliggende anbefalinger valgt at sætte fokus på energi og CO 2 udledning. Efterfølgende vil klimarådet tage emner som klimatilpasning,

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt Indhold Varmeplanen... 3 Hovedprincipper for tilslutningspligt... 3 Tilslutningspligt og forblivelsespligt...

Læs mere

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

ENERGI- OG KLIMAINDSATSEN I SOLRØD KOMMUNE

ENERGI- OG KLIMAINDSATSEN I SOLRØD KOMMUNE SOLRØD KOMMUNE TEAM NATUR OG MILJØ STATUS PÅ ENERGI- OG KLIMAINDSATSEN I SOLRØD KOMMUNE NOVEMBER 2015 INDHOLD Indledning 3 Gennemførte projekter 2013-2015 5 Planlagte projekter 2016-2018 7 Etablering af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Klimaplan, varmeplan og energilandsbyer i integreret proces.

Klimaplan, varmeplan og energilandsbyer i integreret proces. Klimaplan, varmeplan og energilandsbyer i integreret proces. Workshop om strategisk energiplanlægning i FBBB den 1. marts 2012. Klimachef Bodil Ankjær Nielsen Baggrund 1: Klimaplan 2010 20 for EK som geografisk

Læs mere

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller

Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 31. Marts 2016 Hvorfor købte vi Fynsværket? Vi vil sikre varmeforsyningen Vattenfall ønskede at lukke

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

Projektet "Energi på tværs",

Projektet Energi på tværs, Projektet "Energi på tværs", Energikortlægning for Ballerup Kommune www.ballerup.dk Energikortlægning 2 Energikortlægning 3 Energikortlægning 4 Energikortlægning 5 Energikortlægning 6 Energivision Energivisionen

Læs mere

Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata

Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata Frederik Nørgaard Hansen, Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 4. august 2014 1. Introduktion

Læs mere

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. Halmens dag. Omstilling til mere VE v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 25. april 2016 Fjernvarme Fyn generelt Fjernvarme Fyn A/S er et aktieselskab ejet af Odense Kommune (97%) og Nordfyns Kommune (3%).

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

Fra klimasnak til handling!

Fra klimasnak til handling! Fra klimasnak til handling! Per Alex Sørensen pas@planenergi.dk DN Mariagerfjord d.24.11.2009 Why is it always me? DN Mariagerfjord d.24.11.2009 Metoden Brændsel: Kul Olie Halm Træ Affald Vind Sol Vandkraft..

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Beregning af energibesparelser

Beregning af energibesparelser Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

Energiforsyning i landdistrikter

Energiforsyning i landdistrikter Energiforsyning i landdistrikter Per Alex Sørensen 1 Hvorfor vedvarende energi i landdistrikter? Billigere energi Nye arbejdspladserunder etableringog vedligeholdelse Teknologiskudviklingog salgafknow

Læs mere

Fjernvarme Fyn - i korte træk. Ved: Torben Rosager, Chef SRO og Teknisk IT

Fjernvarme Fyn - i korte træk. Ved: Torben Rosager, Chef SRO og Teknisk IT Fjernvarme Fyn - i korte træk Ved: Torben Rosager, Chef SRO og Teknisk IT Hvem er Fjernvarme Fyn Hvem er Fjernvarme Fyn Fjernvarme Fyn A/S er et aktieselskab ejet af Odense Kommune (97%) og Nordfyns Kommune

Læs mere

Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret

Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret Sig farvel til dit oliefyr - gratis informationsaften på Toldkammeret Personlig information: 1. Køn: mand kvinde 1.1 Hvad er dit fødselsår? 1.2 Hvornår flyttede du til Helsingør? 1.3 Hvad er din nationalitet?

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Klima- og miljøregnskab 2015

Klima- og miljøregnskab 2015 Klima- og miljøregnskab 2015 Status på vej mod 65% -reduktion Siden lanceringen af Nykredits klima- og miljøstrategi frem mod 2020 er vi i Nykredit nået knap halvdelen af vejen i forhold til den interne

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

VARMEPLAN. Hovedstaden. Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front

VARMEPLAN. Hovedstaden. Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front Nyhedsbrev nr. 3 - december 2008 Østrigsk klimaindsats med fjernvarmen i front Det danske hovedstadsområde er ikke det eneste sted, hvor fjernvarmeforsyningen spiller en væsentlig rolle for klimaindsatsen.

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Fritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme

Fritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. februar 2012 Fritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme Silkeborg Kommune har besluttet, at din ejendom skal fritages for tilslutningspligt

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

Bemærkninger til Energiplan Fyn udarbejdet i fællesskab af administrationen i Odense Kommune, Fjernvarme Fyn og Odense Renovation.

Bemærkninger til Energiplan Fyn udarbejdet i fællesskab af administrationen i Odense Kommune, Fjernvarme Fyn og Odense Renovation. Bemærkninger til Energiplan Fyn udarbejdet i fællesskab af administrationen i Odense Kommune, Fjernvarme Fyn og Odense Renovation. Generelt: Energiplan Fyn ligger fint i tråd med Odense Kommunes strategiske

Læs mere

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Notatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen

Notatark. Vi har grundlægende 4 skruer at dreje på. Vi kan: 1. øge antallet af indbyggere i kommunen Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 22.4.2015 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 20% fra 9,8 tons pr. borger i 1995 til 7,8 tons pr. borger

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune. Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune

Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune. Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune Fremtidens varmeforsyning i Høje-Taastrup Kommune Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup Kommune Organisering Milepæle i HTKs varmeforsyning Politisk forankring Koordinere

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

Grøn omstilling af naturgasområderne

Grøn omstilling af naturgasområderne Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger

Læs mere

Klimaudfordringer også i Randers Kommune

Klimaudfordringer også i Randers Kommune Klimaudfordringer også i Vi har udviklet denne løsning på klimaforandringerne Lars Bo Jensen Klimakoordinator Strategisk energiplanlægning når det er bedst når det er værst Stærke gener Micon-møller nu

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010

Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 N O T AT 6. juni 2011 J.nr. 2601/1244-0008 Ref. FG/JTJ Energieffektivisering Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere