Fremtidens kommune. Årsregnskab Årsberetning. Sostrup slot. Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

Transkript

1 Fremtidens kommune Årsregnskab Årsberetning Sostrup slot 1 Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

2 Indholdsfortegnelse Kommuneoplysninger... 4 Borgmesterens forord... 5 Påtegninger... 6 Ledelsens påtegning... 6 Revisionens påtegning... 7 Kommunens årsberetning... 8 Norddjurs kommunes årsberetning... 8 Hoved- og nøgletal, herunder befolkningsudvikling Kommunens årsregnskab Autoriseret regnskabsopgørelse Noter til regnskabsopgørelsen Note 1: Skatter, tilskud og udligning Note 2: Sektorbeskrivelse for økonomiudvalget Note 3: Sektorbeskrivelse for arbejdsmarkedsudvalget Note 4: Sektorbeskrivelse for børne- og ungdomsudvalget Note 5: Sektorbeskrivelse for kultur- og udviklingsudvalget Note 6: Sektorbeskrivelse for miljø- og teknikudvalget Note 7: Sektorbeskrivelse for voksen- og plejeudvalget Note 8: Sektorbeskrivelse for erhvervsudvalget Note 9: Renter Note 10: Anlægsudgifter, Økonomiudvalget Note 11: Anlægsudgifter, børne- og ungdomsudvalget Note 12: Anlægsudgifter, Kultur- og udviklingsudvalget Note 13: Anlægsudgifter, Miljø- og teknikudvalget Note 14: Anlægsudgifter, Voksen- og plejeudvalget Note 15: Afdrag på lån Note 16: Finansforskydninger Note 17: Optagne lån Note 18: Finansieret af/henlagt til kassebeholdningen Balance. Mio. kr Noter til balance Note 19: Materielle anlægsaktiver Note 20: Finansielle anlægsaktiver Note 21: Fysiske anlæg til salg Note 22: Likvide beholdninger (finansieringsoversigt) Note 23: Egenkapital

3 Note 24: Hensatte forpligtigelser Note 25: Langfristede gældsforpligtigelser Bemærkninger til regnskabet Kautions- og garantiforpligtigelser samt eventualrettigheder Swapaftaler Personaleoversigt Oversigt over tillægsbevillinger Oversigt over overførte uforbrugte bevillinger Serviceudgifter Selvforsikring, arbejdsskade Kassebeholdning Udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder Anvendt regnskabspraksis Ordliste

4 Kommuneoplysninger Kommune Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 Grenaa Telefon Hjemmeside CVR-nr Hjemsted Grenaa Regnskabsår 1. januar 31. december Kommune nr. 707 Borgmester Jan Petersen (A) Direktion pr. 31. december Revision Kommunaldirektør Christian Bertelsen Velfærdsdirektør Kenneth Koed Nielsen Miljø- og kulturdirektør Lotta D. Sandsgaard Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektør Michael K. Engelsbæk BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Thors Bakke 4, 2 sal 8900 Randers C 4

5 Borgmesterens forord. Norddjurs Kommunes regnskab fro viser sårbarheden i kommunens økonomi. Samtidig fremgår det også af regnskabet, at udviklingspotentialet søges udnyttet maksimalt. Det skattefinansierede overskud, der var budgetteret i balancen, ender med et underskud på godt 32 mio. kr. Det betyder, at i kun kan opretholde en tilfredsstillende kassebeholdning gennem lån. Ubalancen i Norddjurs Kommunes økonomi forbliver således en realitet. Denne ubalance udfordrer både drifts- og anlægsaktiviteten de kommende år. Det kræver fortsat stram styring af økonomien, og at der oparbejdes et økonomisk beredskab i kommende budgetter til at imødegå udefra kommende påvirkninger af de forudsætninger, budgettet hviler på. Som led i dette har vi indført et nyt styringsredskab i forhold til overførselsadgangen imellem regnskabsårene og koordineret brug af overførsler på driften. Overførsler på driften skal ske under hensyn til såvel kommunens samlede økonomi som til aftaleholdernes ret til at disponere over egen opsparing. Styringsredskaberne er en hjælp til likviditetsstyringen og overholdelse af servicerammen. Med disse værktøjer får kommunalbestyrelsen og fagudvalgene støtte i den vigtige politiske prioritering af overholdelse af servicerammen og prioritering af udvalgenes budgetter. Samtidig har en enig kommunalbestyrelsen vedtaget en i udgangspunktet ufravigelig- regel om, at uforudsete udgifter ikke finansieres af kassebeholdningen, men derimod via omprioriteringer. Regnskabet viser et merforbrug på arbejdsmarkedsområdet, - trods fremgang i beskæftigelsen og dermed flere dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Det er især antallet af borgere, der har ret til og behov for ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension, der stiger mere end forudsat i budgettet. Dette er et afgørende indsatsområde i de kommende år, fordi flere borgere i ordinært arbejde er et vigtigt element for at opnå økonomisk balance. Regnskabet viser samtidig, at der investeres i fremtiden og dermed, at den fulde realisering af Norddjurs Kommunes potentiale er en væsentlig prioritering indenfor de stramme økonomiske betingelser. Af igangværende og netop afsluttede anlæg, som alle styrker og åbner muligheder for både borgere, byliv og erhverv, kan nævnes: Letbaneåbningen, områdefornyelse i Grenaa og Auning, erstatningsbyggeri ved Auning skole og en statsbetalt omfartsvej, der styrker adgangsvejen til Grenaa Havn og kommunens nye erhvervsarealer nord for Grenaa. Regnskabet viser tydeligt, at kommunens indtægtsgrundlag skal styrkes gennem øget bosætning, flere i arbejde, øgede skatteindtægter og en udligningsreform, der tager højde for de økonomiske og sociale udfordringer, som kommuner med et lavt indtægtsgrundlag har. Effektiv drift er også et af nøgleordene. Digitalisering og afbureaukratisering kan nævnes som eksempler på dette. Flere borgere, mere effektiv drift, reformer og øgede indtægter er dog kun en del af løsningen. Norddjurs Kommunes økonomi må og skal bringes i grundlæggende balance, og det vil kræve vanskelige prioriteringer og beslutninger at nå dertil. Jan Petersen Borgmester 5

6 Påtegninger Ledelsens påtegning Kommune har den 10. april 2018 aflagt årsregnskab for for Norddjurs Kommune til kommunalbestyrelsen. Økonomiudvalget i Norddjurs Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelsen om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. I henhold til styrelseslovens 45 overgiver kommunalbestyrelsen hermed regnskabet til revisionen. Norddjurs Kommune, den 10. april

7 Revisionens påtegning Der henvises til særlig revisionsberetning for regnskabsåret fra BDO kommunernes revision. 7

8 Norddjurs kommunens årsberetning Der har i sidste halvår været stort fokus på økonomien, da de månedlige budgetopfølgninger viste, at serviceramme og likviditet var under stort pres. Direktionen fulgte nøje den løbende økonomiske udvikling i kommunen for at sikre et administrativt helhedssyn på budgetopfølgningen, jævnfør forretningsgangen for den samlede budgetopfølgning. Som følge heraf blev der i efteråret iværksat tiltag for at begrænse merforbruget indenfor servicerammen, som betød et betydeligt fald i overskridelsen af serviceramme i forhold til de første estimater lige efter sommeren. Samtidig var der i forbindelse med de månedlige budgetopfølgninger været stort fokus på anvendelsen af overførte midler for at begrænse presset på både likviditeten og servicerammen. Som det fremgår af nedenstående tabel, viser regnskabsresultatet for at overskuddet på den ordinære drift blev 16,9 mio. kr. lavere end forventet i det oprindelige budget. Regnskabsopgørelse (i mio. kr.) Opr. budget Korr. budget Regnskab Afvigelse til opr. budget Indtægter i alt , , ,9-18,6 Driftsudgifter i alt 2.336, , ,8 13,2 Renter 17,2 42,6 39,5 22,3 Ordinære driftsresultat -41,6 17,2-24,7 16,9 Anlægsudgifter 42,3 112,1 57,1 14,8 Resultat af det skattefinansierede område 0,7 129,3 32,4 31,7 Afdrag på lån** 49,5 48,0 48,3-1,3 Finansforskydninger -6,4-4,8-46,6-40,2 Optagne lån -42,8-65,5-65,4-22,6 Finansieret af/henlagt til kassebeholdningen 1,0 107,0-31,3-32,4 + = udgifter, - = indtægter ** Afdrag på lån vedrørende ældreboliger udgjorde 15,3 mio. kr. i Afvigelsen på 16,9 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget dækker over, et merforbrug på driften på 13,2 mio. kr., hvilket primært skyldes højere forsørgelsesudgifter på arbejdsmarkedsområdet, et merforbrug på renter på 22,3 mio. kr. som vedrører kurstab ved indfrielse af to valutaswaps, og merindtægt på tilskud og udligning på knap 19 mio. kr. Merindtægten på tilskud og udligning stammer primært fra et særtilskud på 11,8 mio. kr. som Norddjurs Kommune modtog via finansloven i. Merindtægterne på tilskud og udligning har således været med til at mindske merforbruget. Udgifterne til renter har været ca. 22,3 mio. kr. højere end forventet i oprindeligt budget. Norddjurs Kommune besluttede i at nedlukke og omlægge to valutaswaps til et fastforrentet lån i danske kroner. Kurstabet ved nedlukningen udgjorde 26 mio. kr. og er bogført under renter. Kommunen valgte i forbindelse med nedlukningen låneoptage til kurstabet, derfor modsvares udgiften til renterne af en tilsvarende indtægt under lånoptagelse. Hvis der ses bort fra renteudgiften til nedlukningen af valutaswaps, har renteudgiften reelt været knap 4 mio. kr. mindre en forventet i oprindeligt budget. Hvilket skyldes, at der har været et højere afkast på værdipapirer end forventet. Der er afholdt 57 mio. kr. på anlæg i, det er ca. 15 mio. kr. højere end forventet i oprindeligt budget. Der er afdraget 48,3 mio. kr. på lån i og det svarer stort set til det oprindelige budget. Heraf udgør afdrag på lån i ældreboliger 15,3 mio. kr. Finansforskydninger viser i regnskab en indtægt på 46,6 mio. kr. Det er en afvigelse i forhold til oprindelige budget på 40,2 mio. kr. Finansforskydningen er et udtryk for den ændring, der har været i kommunens aktiver og passiver i forhold til ultimo De største ændringer vedrører kommunens gæld 8

9 og kommunens tilgodehavender. Indtægten på de 46,6 mio. kr. er et udtryk for, at kommunens tilgodehavender er faldet og at kommunens gæld er steget. Når kommunens tilgodehavender falder, betyder det, at flere skyldnere har betalt til kommunen og pengene er kommet i kassen. Når kommunens gæld stiger betyder det, at der er nogle regninger, som endnu ikke er betalt, og pengene derfor ikke er taget op af kassen endnu. Finansforskydningerne på gæld og tilgodehavender budgetlægges ikke, da det ikke er muligt at forudse, hvor stor ændringen i gælden tilgodehavender vil være ved udgangen af året. Finansforskydningerne ændrer sig fra dag til dag, da de jo påvirkes af alle regninger, som kommunen sender og modtager. I er der optaget lån for 65,4 mio. kr. Det er 22,6 mio. kr. højere end oprindeligt budget. Det skyldes som nævnt ovenfor, at der er nedlukket to valutaswaps i, som er finansieret ved lånoptagelse i danske kroner. Der er i forbindelse med nedlukningen optaget lån på 26 mio. kr. I regnskabet for har der været et forbrug indenfor servicerammen på 1.685,5 mio. kr. Det betyder en overskridelse 10 mio. kr. af Norddjurs Kommunes serviceramme. Det skyldes blandt andet, at lønudgifter til virksomhedskonsulenter på arbejdsmarkedsudvalgets område på ca. 7,6 mio. kr., fra skulle konteres indenfor servicerammen og ikke som tidligere udenfor servicerammen. Samtidig har der være en særlig dyr enkeltsag, der har belastet servicerammen. Det udmeldes først efter 1. maj 2018, hvorvidt kommunerne på landsplan samlet set har overholdt servicerammen, og dermed også hvorvidt overskridelsen på 10 mio. kr. får sanktionsmæssige konsekvenser for Norddjurs Kommune. Der forventes overført et mindreforbrug på driften på ca. 46,6 mio. kr. til 2018, hvor der fra 2016 til blev overført ca. 59 mio. kr. på driften. I er overførslerne fra tidligere år nedskrevet med ca. 8 mio. kr. og samtidig er der lagt 4,3 mio. kr. i kassen af de overførte midler. Overholdelse af målsætninger i den økonomiske politik Målsætningerne i den økonomiske politik er dels målsætninger, der skal indfries på længere sigt, dels mere kortsigtede resultatkrav, som skal indfries ved budgetlægningen. De økonomiske målsætninger nævnt i nedenstående vedrører den økonomiske politik, som var gældende i, der er siden vedtaget en ny økonomisk politik primo 2018, hvor nogle af de økonomiske målsætninger er blevet justeret, og hvor der er tilføjet enkelte nye. Kommunalbestyrelsens langsigtede målsætninger Overskuddet på den skattefinansierede drift skal som minimum dække anlægsudgifter samt afdrag på lån på det skattefinansierede område samt konsolidere kassebeholdningen. Den gennemsnitlige kassebeholdning skal udgøre, hvad der svarer til mindst 3 % af bruttodrifts- og anlægsudgifterne eller ca. 80 mio. kr. Aftalte rammer om udvikling i realvækst i serviceudgifterne skal overholdes. Målsætningen er at gældsprocenten nedbringes. Ved investeringer skal lånoptagelse vurderes ud fra hvad der er mest økonomisk fordelagtigt i den givne situation. Anlægsinvesteringer skal fremmes, hvis de skønnes at medvirke til kommunens generelle udviklingsmuligheder. Udgiften til køb og byggemodning af grunde samt indtægten fra salg af grunde sker ud fra en vurdering af markedsprisen. Der må ikke budgetteres med puljer der er uudmøntet ved budgetvedtagelsen. Resultatkrav skal danne udgangspunkt for den kommende budgetlægning. Resultatkrav der skal realiseres på kort sigt 9

10 Målsætningen er at overskud på den skattefinansierede drift skal kunne dække det skattefinansierede nettoanlægsprogram samt afdrag på kommunens gæld Nettoanlægsprogrammet på det skattefinansierede område skal årligt i gennemsnit udgøre ca. 35 mio. kr. Regnskabet for opfylder målsætningen om en gennemsnitlig kassebeholdning på minimum 80 mio. kr., samt målsætningen om et anlægsprogram på minimum 35 mio. kr. Regnskabet for opfylder derimod ikke målsætningen om strukturel balance, overholdelse af serviceramme og nedbringelse af gældsprocenten. Strukturel balance Overskuddet på den ordinære drift (det vil sige alle indtægter fra skatter, udligning og tilskud minus alle udgifter på driften incl. renter) skal kunne dække anlægsinvesteringer og afdrag på kommunens gæld. Der har i været et overskud på den ordinære drift på ca. 25 mio. kr., det har ikke været tilstrækkeligt til at dække anlægsudgifterne på 57 mio. kr. og afdrag på langfristet gæld excl. ældreboliger på 33 mio. kr., hvilket medfører et samlet underskud på 65 mio. kr. på årets strukturelle balance. I det oprindelige budget for, var der budgetteret med et strukturelt underskud på ca. 35 mio. kr. I regnskabet for er det strukturelle underskud steget med ca. 30 mio. kr. til 65 mio. kr. Stigningen på renteudgifterne er hovedforklaringen på, at det strukturelle underskud er steget fra det oprindelige budget til regnskabet med 30 mio. kr. Norddjurs Kommune valgte i at nedlukke to valutaswaps og omlægge dem til et lån i danske kroner. Nedlukningen medførte et kurstab på 26 mio. kr., der er bogført som en renteudgift, mens indtægten er bogført under lånoptagelse, der ikke indgår i beregningen af det strukturelle underskud. Nedenstående diagram viser udviklingen i den strukturelle balance i perioden Strukturel balance er opnået, ved 0 eller derunder. Strukturel balance, 2007-: Mio. kr Budget Regnskab 10

11 I perioden 2007 er det kun lykkedes at leve op til målsætningen om strukturel balance i regnskaberne for , på trods af en forventet ubalance i budgetterne. I øvrige år er målsætningen ikke overholdt, hverken i budgetlægningen eller i regnskaberne. Gennemsnitlige kassebeholdning på minimum 80 mio. kr. Den gennemsnitlige daglige kassebeholdning ligger ved udgangen af på ca. 108 mio. kr., og altså over den fastsatte målsætning på 80 mio. kr. Siden kommunesammenlægningen i 2007 har kassebeholdningen kun ligget under den fastsatte målsætning i perioden 2010 til 3. kvartal Af den gennemsnitlige daglige kassebeholdning er der per 31. december placeret ca. 291,8 mio. kr. i værdipapirer primært obligationer og investerings- og placeringsforeninger. Kommunens kassebeholdning indeholder dog ikke kun kommunens egne penge, der er også midler, som reelt tilhører personer eller andre institutioner. Eksempler herpå kan være deposita og forudbetalinger til vedligehold fra lejere i ældreboliger. Andres penge udgjorde per 31. december ca. 51,6 mio. kr. Gennemsnitlig kassebeholdning i perioden Mio. kr Ult. 1. kvt Ult. 2. kvt Ult. 3. kvt Ult. 4. kvt Ult. 1. kvt Ult. 2. kvt Ult. 3. kvt Ult. 4. kvt Ult. 1. kvt Ult. 2. kvt Ult. 3. kvt Ult. 4. kvt Ult. 1. kvt Ult. 2. kvt Ult. 3. kvt Ult. 4. kvt Ult. 1. kvt Ult. 2. kvt Ult. 3. kvt Ult. 4. kvt Ult. 1. kvt Ult. 2. kvt Ult. 3. kvt Ult. 4. kvt Ult. 1. kvt. Ult. 2. kvt. Ult. 3. kvt. Ult. 4. kvt. Seneste 12 mdr. likviditetsgennemsnit Målsætning for kassebeholdning Overholdelse af serviceramme I regeringens aftale med KL om kommunernes økonomi er der aftalt en maksimal stigning i de budgetterede serviceudgifter for kommunerne samlet set. Serviceudgifterne er groft sagt alle de kommunale udgifter til drift, dog undtaget forsørgelsesudgifter inden for arbejdsmarkedsområdet og andre ikke styrbare eller kun delvis styrbare udgifter og indtægter på sundheds- og socialområdet, som for eksempel aktivitetsbestemt medfinansiering (kommunens betaling for hospitalsindlæggelser) og refusionsindtægter for særligt dyre enkeltsager på socialområdet. Serviceudgifterne betragtes som de udgifter, der går til at levere serviceydelser til kommunens borgere deraf navnet serviceudgifter. 11

12 Det er kommunalbestyrelsens målsætning i den økonomiske og finansielle politik, at den aftalte ramme for serviceudgifter overholdes. Norddjurs Kommunes har i regnskab overskredet sin serviceramme på 1.675,5 mio. kr. med 10 mio. kr., som nedenstående tabel viser. Oversigt over serviceramme og afholdte serviceudgifter i regnskab Opgørelse af servicerammen (mio. kr.) Udmeldt justeret serviceramme fra KL i august Regnskab Overskridelse Serviceramme for Norddjurs Kommune 1.675, ,5 10,0 KL udmeldte i sommeren 2016 en teknisk serviceramme på 1.687,9 mio. kr. for Norddjurs Kommune for. Norddjurs Kommune havde dog kun mulighed for at budgetlægge med serviceudgifter på mio. kr. ca. 8,9 mio. kr. under den tekniske serviceramme. Det medførte, at servicerammen for Norddjurs Kommune blev fastlåst på det budgetlagte beløb på mio. kr. KL udsendte efterfølgende i august en nedjusteret serviceramme for Norddjurs Kommune på 1.675,5 mio. kr. Nedjusteringen skete pga. lavere forventet pris- og lønfremskrivning i end der var budgetteret med. Nedbringelse af gældsprocent Det er en langsigtet målsætning at nedbringe kommunens gældsprocent. Gældsprocenten er defineret som den langsigtede gæld eksklusiv ældreboliger sat i forhold til de samlede skatteindtægter. Det er desuden en målsætning, at den langfristede gæld eksklusiv ældreboliger nedbringes med gennemsnitligt 10 mio. kr. per år. I regnskabet for er ingen af de to målsætninger opfyldt. Gældsprocenten steg fra 28,8 % i 2016 til 30,2 % i, mens den langfristede gæld eksklusiv ældreboliger er steget med 30,4 mio. kr. Stigningen skyldes primært, at der optaget lån i danske kroner på 26 mio. kr. til nedlukning af to valutaswaps. I nedenstående graf ses udviklingen i gældsprocenten og den langsigtede gæld eksklusiv ældreboliger i regnskab Tendensen de seneste år har været en faldende gældsprocent som følge af stigende skatteindtægter. Den langfristede gæld eksklusiv ældreboliger har været svingende, men er over de seneste fem år steget. 12

13 Udviklingen i gældsprocenten og den langfristede gæld eksklusiv ældreboliger i regnskab Gældsprocent 40% 38% 36% 34% 32% 30% 28% 26% 24% 22% 20% Skattefinansieret gæld ultimo året mio. kr. (sekundær akse) Gæld i mio. kr Anlægsinvesteringer for minimum 35 mio. kr. Det er en langsigtet målsætning at fremme anlægsinvesteringer, såfremt disse skønnes at medvirke til kommunens generelle udviklingsmuligheder. Resultatkravet for budgetlægningen har været, at Norddjurs Kommunes nettoanlægsprogram på det skattefinansierede område, årligt skal udgøre i gennemsnit ca. 35 mio. kr. I regnskabet for er nettoanlægsudgifterne på det skattefinansierede område på 57,1 mio. kr. Regnskabsresultatet opfylder dermed målsætningen. Nettoanlægsudgifter i perioden Mio. kr År Nettoanlægsudgifter Minimum målsætning I grafen ovenfor fremgår det, at nettoanlægsudgifterne har været over 35 mio. kr. i alle år i perioden

14 Byggemodning og salg af grunde Køb, byggemodning og indtægten fra salg af grunde, sker ud fra en vurdering af markedsprisen. Der er i solgt 5 grunde til boligformål samt 2 sommerhusgrunde og 1 grund til erhvervsformål. Ingen uudmøntede puljer i budgetlægningen. Der er en målsætning, at der ikke budgetteres med puljer, der er uudmøntet ved budgetvedtagelsen. Der har ikke været budgetteret med uudmøntede puljer i. 14

15 Hoved- og nøgletal, herunder befolkningsudvikling Mio. kr. Positive tal=udgifter/aktiver Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Negative tal=indtægter/passiver Regnskabsopgørelsen, udgiftsbaseret Resultat af ordinær driftsvirksomhed -98,7-49,2-78,4-24,7 Resultat af det skattefinansierede område 2,2 93,6-24,9 32,4 Balance, aktiver Anlægsaktiver i alt 3.263, , , ,6 Omsætningsaktiver i alt 259,6 135,5 145,2 159,1 Balance, passiver Egenkapital , , , ,4 Hensatte forpligtelser -285,5-276,6-138,5-396,3 Langfristet gæld -994,7-964,9-958,0-970,4 -heraf ældreboliger -550,0-532,81-514,1-496,0 Kortfristet gæld 401,7-384,4-369,7-404,1 -heraf ældreboliger 0,0 0,0 0,0 0,0 Gennemsnitlig daglig likviditet (kassekreditreglen) 261,8 179,9 109,0 108,0 Langfristet gæld pr. indbygger* (kr.) Skatteudskrivning (budget) Udskrivningsprocent kommuneskat 25,10 25,10 25,6 25,6 Grundskyldspromille 34,00 34,00 34,0 34,0 Indbyggertal ultimo året ( * inkl. ældreboliger (uden ældreboliger er tallet kr i ) Der har i været en stigning i indbyggertallet i Norddjurs Kommune på 98 personer så indbyggertallet ultimo udgjorde personer. Pr. 1. januar 2007 udgjorde det samlede indbyggertal i Norddjurs Kommune personer. Der er dermed tale om et fald i indbyggertallet siden kommunesammenlægningen på 136 personer. Langfristet gæld pr. indbygger er inklusiv optagne lån vedrørende ældreboliger. 15

16 Regnskabsopgørelse Positive tal=udgifter/aktiver. Negative tal=indtægter/passiver Noter Autoriseret regnskabsopgørelse Budget Korr. budget Regnskab Forskel Forskel A. Det skattefinansierede område 1 Indtægter Skatter Tilskud og udligning Indtægter i alt Driftsudgifter (excl. forsyningsvirksomhed) 2 Økonomiudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Børne- og ungdomsudvalget Kultur- og udviklingsudvalget Miljø- og teknikudvalget Voksen- og plejeudvalget Erhvervsudvalget Driftsudgifter i alt Driftsresultat før finansiering Renter m.v RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED Anlægsudgifter (excl. forsyningsvirksomhed) 10 Økonomiudvalget Børne- og ungdomsudvalget Kultur- og udviklingsudvalget Miljø- og teknikudvalget Voksen- og plejeudvalget* Anlægsudgifter i alt RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE Finansiering m.v. 15 Afdrag på lån* Finansforskydninger* Optagne lån* Finansieret af/henlagt til kassebeholdning

17 Noter til regnskabsopgørelsen Note 1: Skatter, tilskud og udligning Skatter, tilskud og udligning (mio. kr.) Oprindelig budget 1 Korr. budget 2 Regnskab 3 Forskel 3-1 Forskel 3-2 Kommunal indkomstskat , , ,8 Selskabskat -12,6-12,6-12,6 Anden skat pålignet visse indkomster -0,4-0,4-0,4 Grundskyld -137,5-137,9-138,1-0,6-0,2 Anden skat på fast ejendom -2,2-2,2-2,1 0,1 0,1 Samlede skatter i alt , , ,0-0,5-0,1 Udligning og generelle tilskud -685,6-685,7-685,8-0,2-0,1 Udligning og tilskud vedr. udlændinge 15,8 15,8 15,8 Kommunale bidrag til regionerne 5,0 5,0 5,0 Særlige tilskud -159,5-175,8-175,8-16,3 Refusion af købsmoms 0,5 0,5-1,0-1,5-1,5 Tilskud og udligning i alt -823,8-840,2-841,8-18,0-1,6 Skatter, tilskud og udligning i alt , , ,8-18,5-1,7 Norddjurs Kommune har i lighed med tidligere år valgt i at basere budgetlægningen på statsgaranteret udskrivningsgrundlag. Kommunen er derfor sikret et bestemt provenu af indkomstskat og af tilskuds- og udligningsordningerne, uanset om det faktiske udskrivningsgrundlag bliver lavere. Omvendt vil kommunen ikke modtage et eventuelt merprovenu, såfremt den faktiske udvikling resulterer i et udskrivningsgrundlag, der ligger over det statsgaranterede. Norddjurs Kommune har i forhold til oprindelige budget haft en merindtægt på 18, mio. kr. på skatter, tilskud og udligning. Den primære årsag til det, er at Norddjurs Kommune fik 11,8 mio. kr. via finansloven for. Refusion af købsmoms dækker over mellemværende med Økonomi- og Indenrigsministeriet. Funktionen skal normalt kun udvise kommunens tilbagebetaling vedrørende huslejeindtægter, da der er fuld refusion af købsmomsudgiften. Årsagen skyldes at der er foretaget korrektioner for netto -1,579 mio. kr. samt 0,028 mio. kr. tilbagebetaling vedr. 17,5 pct. moms vedr. tilskud fra fonde m.v. 17

18 Note 2: Sektorbeskrivelse økonomiudvalget Økonomiudvalgets område omfatter udgifter og indtægter vedrørende kommunens politiske virksomhed herunder kommissioner, råd, nævn og valg, den centrale administration og planlægningsvirksomhed, diverse udgifter og indtægter samt lønpuljer. Regnskab Drift (i mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Omplaceringer Korrigeret budget Regnskab Afvigelse til korr. budget* Kommunaldirektørområdet 94,8 10,1-0,6 104,3 93,2-11,0 Velfærdsdirektørområdet 44,1 3,1-1,8 45,4 43,6-1,9 Miljø- og kulturdirektørområdet 38,5 2,2 0,8 41,6 39,4-2,2 Erhvervs- og arbejdsmarkedsdir.omr. 132,7 17,5 1,6 151,9 141,1-10,8 I alt 310,2 33,0 0,0 343,1 317,3-25,9 * -= mindreforbrug/merindtægt, += merforbrug/mindreindtægt. ** Tallene viser det samlede resultat, som dækker indenfor og udenfor servicerammen. Bemærk: Eventuel uoverensstemmelse ved summering skyldes afrunding. Det samlede årsregnskab på økonomiudvalgets område viser et mindreforbrug på 25,9 mio. kr. Mindreforbruget er fordelt med 11,0 mio. kr. på kommunaldirektørområdet, 1,9 mio. kr. på velfærdsdirektørområdet, 2,2 mio. kr. på miljø- og kulturdirektørområdet og 10,8 mio. kr. på erhvervsog arbejdsmarkedsdirektørområdet. Der er i givet nedenstående tillægsbevillinger på området. Tillægsbevillinger i Kommunaldirektørområdet Mio. kr.* Overførsler fra ,1 Letbaneåbning -0,3 Vederlagsstigning til kommunalbestyrelsesmedlemmer ** 0,0 Manglende prisfremskrivning 0,01 Midtvejsregulering vedr. overdragelse af inddrivelsesopgaver fra Skat 0,1 Lagt i kassen -2,4 Omplacering: Bygningsdrift asylcentre -0,4 Omplacering: Selvforsikringspuljen -0,2 Omplacering: Energibesparende foranstaltninger 0,1 Omplacering: Torvet 1, Grenaa 0,1 Velfærdsdirektørområdet Overførsler fra ,1 Miljø- og kulturdirektørområdet Overførsler fra ,2 Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektørområdet Overførsler fra ,1 18

19 Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektørområdet Administrationsbidrag Udbetaling Danmark 0,04 Lagt i kassen -2,2 Omplacering fra drift til anlæg -1,4 Omplacering: Aflønning af virksomhedskonsulenter 8,0 I alt 33,0 *-= reducerer udgiftsbudgettet/øger indtægtsbudgettet, += øger udgiftsbudgettet/reducerer indtægtsbudgettet. ** Går samlet set i nul, da der har været både en indtægtsbevilling og en udgiftsbevilling. Bemærk: Eventuel uoverensstemmelse ved summering skyldes afrunding. Regnskabsforklaringer Kommunaldirektørområdet På kommunaldirektørområdet er afvigelsen til det korrigerede budget et mindreforbrug på 11,0 mio. kr., som fordeler sig på følgende områder: Kommunaldirektørområdet Mio kr.* Direktionen -1,5 Direktionssekretariatet og HR -1,2 Økonomisk sekretariat -8,3 I alt -11,0 * -= mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. I Direktionen er mindreforbruget på 1,5 mio. kr. sammensat af følgende afvigelser: Mindreforbrug Personale: 0,5 mio. kr. Overførsler fra 2016: 1,2 mio. kr. Merforbrug Øvrige administrationsudgifter: 0,2 mio. kr. I Direktionssekretariat og HR er det samlede mindreforbrug på 1,2 mio. kr. sammensat af følgende afvigelser: Mindreforbrug Politisk organisation (kommunalbestyrelse, valg, råd og nævn): 0,1 mio. kr. Kompetencemidler: 0,4 mio. kr. Lederuddannelsen DOL: 0,9 mio. kr. Der er afsat et engangsbeløb til finansiering af DOL. Tilbageværende midler flyttes fra budgetår til budgetår, indtil budgettet er opbrugt. Fotokopi og trykning: 0,7 mio. kr. Selvforsikring: 0,3 mio. kr. Øvrig administration: 0,5 mio. kr. Overførsler fra 2016: 1,8 mio. kr. Merforbrug Arbejdsskader: 1,9 mio. kr. Rådhuse og administrationsbygninger: 0,7 mio. kr. Kantinedrift: 0,9 mio. kr. I Økonomisk sekretariat er mindreforbruget på 8,3 mio. kr. sammensat af følgende afvigelser: 19

20 Mindreforbrug Pulje til nedrivning og forskønnelse: 2,4 mio. kr. Tjenestemandspensioner: 2,2 mio. kr. Vakante stillinger: 0,5 mio. kr. Tværgående initiativer (demografisk udvikling): 0,5 mio. kr. Bonus fra indkøbsaftaler, merindtægt: 0,4 mio. kr. Øvrig administration: 0,4 mio. kr. Centrale lønpuljer (sygedagpenge indtægtspulje og jubilæumsgratialer): 0,5 mio. kr. Overførsler fra 2016: 3,2 mio. kr. Merforbrug/mindreindtægt Aarhus Lufthavn, ikke-budgetlagt tilskud til drift: 0,8 mio. kr. Energibesparende foranstaltninger samt omlægning og effektivisering, manglende udmøntning af puljer: 0,7 mio. kr. Centrale lønpuljer (administration barselspulje): 0,3 mio. kr. Velfærdsdirektørområdet På velfærdsdirektørområdet er afvigelsen til det korrigerede budget et mindreforbrug på 1,9 mio. kr., som fordeler sig på følgende områder: Velfærdsdirektørområdet Mio kr.* Velfærdssekretariatet + Kompetencemidler -0,9 Myndigheds- og visitationsenheden -0,7 Administration og udvikling -0,4 Visitations- og myndighedsenhed 0,1 I alt -1,9 * -= mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Bemærk: Eventuel uoverensstemmelse ved summering skyldes afrunding. I Velfærdssekretariatet vedrører mindreforbruget på 0,9 mio. kr. følgende: Overførsler fra 2016: 0,3 mio. kr. Øvrig administration: 0,2 mio. kr. Råd og nævn under socialområdet: 0,1 mio. kr. Kompetencemidler: 0,3 mio. kr. Budgettet består af en engangspulje, der bruges over flere år. I Myndigheds- og visitationsenheden er mindreforbruget på 0,7 mio. kr. som hovedsageligt vedrører overførslerne fra tidligere år. På Administration og udvikling vedrører mindreforbruget på 0,4 mio. kr. overførsler fra tidligere år, som er reserveret til inventar ved flytning til nye lokaler. I Visitations- og myndighedsenheden vedrører merforbruget på 0,1 mio. kr. hovedsageligt det overførte merforbrug fra tidligere år. Miljø- og kulturdirektørområdet På miljø- og kulturdirektørområdet er afvigelsen til det korrigerede budget et mindreforbrug på 2,2 mio. kr., der fordeler sig på følgende områder: 20

21 Miljø- og kulturdirektørområdet Mio kr.* Miljø- og kultursekretariat -0,5 Vej og ejendom 0,1 Erhverv og Miljø -0,7 Planlægning og natur -0,7 Kultur, biblioteker og fritid -0,4 I alt -2,2 * -= mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. I Miljø- og kultursekretariatet er mindreforbruget på 0,5 mio. kr. sammensat af følgende afvigelser: Mindreforbrug Markedsføringstiltag: 0,5 mio. kr. Markedsføringsbudgettet består primært af et engangsbeløb til dækning af udgifterne i 2016 og. I Vej og ejendom er det samlede merforbrug på 0,1 mio. kr. sammensat af 0,2 mio. kr. i øgede personaleudgifter og merindtægter vedrørende administrationsbidrag på 0,1 mio. kr. På Erhverv og miljø skyldes mindreforbruget på 0,7 mio. kr. følgende afvigelser: Mindreforbrug Overførsler fra 2016: 1,1 mio. kr. Merforbrug Miljø og landbrug: 0,2 mio. kr. Byggesagsbehandling: 0,1 mio. kr. Øvrige områder: 0,1 mio. kr. I Planlægning og natur vedrører mindreforbruget på 0,7 mio. kr. følgende: Overførsler fra 2016: 0,3 mio. kr. Øvrige områder: 0,4 mio. kr. På Kultur, biblioteker og fritid skyldes mindreforbruget på 0,4 mio. kr. følgende afvigelser: Overførsler fra 2016: 0,1 mio. kr. Øvrige områder: 0,3 mio. kr. Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektørområdet På erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektørområdet er afvigelsen til det korrigerede budget et mindreforbrug på 10,7 mio. kr., som fordeler sig på følgende områder: Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektørområdet Mio kr.* IT og digitalisering -5,8 Fælles Erhvervs- og arbejdsmarkedsomr. -0,9 Erhvervs- og arbejdsmarkedssekretariat -0,2 Arbejdsmarkedsafdelingen -2,2 Ungeindsats og UU Djursland -0,5 Borgerservice og udbetaling -1,1 I alt -10,7 * -= mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Bemærk: Eventuel uoverensstemmelse ved summering skyldes afrunding. 21

22 På IT og digitalisering er det samlede mindreforbrug på 5,8 mio. kr. sammensat af afvigelser på en række områder: Mindreforbrug/merindtægt IT Administration: KMD-betalinger: 2,4 mio. kr. Salg af produkter: 0,5 mio. kr. Overførsler: 1,0 mio.kr. Digitaliseringspulje: 1,8 mio. kr. Digitaliseringspuljen anvendes til diverse digitaliseringstiltag, der iværksættes over en årrække. Der bruges således løbende af puljen til digitaliseringsinitiativer på tværs af organisationen, herunder implementering af de centrale digitaliseringsinitiativer indeholdt i den fælles offentlige digitaliseringsstrategi. Projekt udbredelse af mobil- og bredbånd: 2,3 mio. kr. Projektet består på driftssiden af en pulje på 3,5 mio. kr., der er afsat til samarbejdsprojekt med Syddjurs Kommune om bedre bredbånds- og mobildækning på Djursland. Projektet løber over flere år, hvor der løbende bruges af puljen. Merforbrug Personaleudgifter: 1,3 mio. kr. IT-drift (licenser og hardware): 0,8 mio. kr. Øvrige områder: 0,1 mio. kr. På Fælles Erhvervs- og arbejdsmarkedsområdet vedrører mindreforbruget på 0,9 mio. kr. følgende områder: Mindreforbrug/merindtægt Myndighedsudøvelse: 0,1 mio. kr. Administration: 1,3 mio. kr. Sundhedskoordinator: 0,1 mio. kr. Merforbrug Lægeerklæringer: 0,2 mio. kr. IT: 0,3 mio. kr. Biler: 0,1 mio. kr. I Erhvervs- og arbejdsmarkedssekretariatet vedrører mindreforbruget på 0,2 mio. kr. følgende områder: Mindreforbrug/merindtægt Personale og administrationsudgifter: 0,2 mio. kr. I Arbejdsmarkedsafdelingen vedrører mindreforbruget på 2,2 mio. kr. følgende områder: Mindreforbrug/merindtægt Personale og administrationsudgifter: 1,5 mio. kr. Overførsler: 0,4 mio. kr. Projekter: 0,2 mio. kr. Tolkeudgifter: 0,1 mio. kr. I Ungeindsatsen er mindreforbruget på 0,5 mio. kr. fordelt på følgende områder: Mindreforbrug/merindtægt Personale og administrationsudgifter: 0,4 mio. kr., vakante stillinger dels som koordinator og dels som administrativ medarbejder Overførsler: 0,1 mio. kr. I Borgerservice og udbetaling vedrører det samlede mindreforbrug på 1,2 mio. kr. følgende områder: Mindreforbrug/merindtægt 22

23 Personale og administrationsudgifter: 0,2 mio. kr. Overførsler: 0,3 mio. kr. Lægekørsel: 0,4 mio. kr. Myndighedsudøvelse: 0,2 mio. kr. Boligydelse og boligsikring: 0,1 mio. kr. 23

24 Note 3: Sektorbeskrivelse arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsområdets kerneopgave er at understøtte, at borgerne i kommunen bidrager med egne ressourcer på arbejdsmarkedet, desuden skal området sikre virksomhederne adgang til arbejdskraft. Dette gøres ved at motivere og kvalificere de ledige til hurtigst muligt at komme ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Samtidigt sikres det, at personer med nedsat arbejdsevne gives mulighed for at genopbygge eller udnytte den resterende arbejdsevne i et job på særlige vilkår, ligesom personer med risiko for at falde ud af arbejdsmarkedet søges fastholdt. Regnskab Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Omplaceringer Drift (i mio. kr.) Forsørgelsesudgifter og indsatser uden overførselsadgang 511,7 5,9 1,9 519,5 536,4 16,9 Øvrige udgifter med overførselsadgang 8,7 3,9-1,9 10,7 7,2-3,6 Korrigeret budget Regnskab Afvigelse til korr. budget* I alt 520,4 9,8 0,0 530,2 543,6 13,3 * -= mindreforbrug/merindtægt, += merforbrug/mindreindtægt ** Tallene viser det samlede resultat, som dækker indenfor og udenfor servicerammen. Det samlede årsregnskab på arbejdsmarkedsudvalgets område viser et merforbrug på 13,3 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Opmærksomheden henledes på at det samlede merforbrug på forsørgelsesudgifterne opvejes, af et mindreforbrug på 4,9 mio. kr. på erhvervs- og arbejdsmarkedsforvaltningens driftsudgifter på Økonomiudvalgets område. Der er et merforbrug på 16,9 mio. kr. på forsørgelsesudgifter mv., samt et mindreforbrug på -3,6 mio. kr. på øvrige udgifter. Tillægsbevillinger i Arbejdsmarkedsområdet Mio. kr.* Overførsler fra 2016 til 5,4 Ændrede regler for kontering af virksomhedskonsulenter -8,0 Manglende prisfremskrivning 0,4 Merudgifter til førtidspension 11,9 I alt 9,8 *-= reducerer udgiftsbudgettet/øger indtægtsbudgettet, += øger udgiftsbudgettet/reducerer indtægtsbudgettet Regnskabsforklaringer Forsørgelsesudgifter og indsatser udenfor servicerammen På forsørgelsesudgifter og indsatser udenfor servicerammen er afvigelsen til det korrigerede budget et merforbrug på 16,9 mio. kr., som fordeler sig på følgende områder: 24

25 Område Mio kr.* Forsikrede ledige 6,4 Kontant- og uddannelseshjælp -15,5 Integrationsydelse -11,4 Førtidspension 14,7 Fleksjob og ledighedsydelse 18,3 Sygedagpenge 6,5 Revalidering -1,5 Ressource- og jobafklaringsforløb 7,8 Seniorjob 1,1 Virksomhedscentre 0,3 Borgerservice og udbetaling -1,5 Arbejdsmarkedsafdelingen -2,2 Ungeindsats og UU Djursland -0,8 Fælles indsatsområder -5,4 I alt 16,9 * -= mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Regnskabsresultatet for viser, at udgifterne til forsørgelsesudgifter i løbet af året er steget væsentligt mere end det var forventet ved budgetlægningen. Budget på arbejdsmarkedsområdet blev beregnet i starten af Udgangspunktet for fastlæggelsen af budgettet for var således de økonomiske forudsætninger, der var kendt på dette tidspunkt. En række af disse forudsætninger har i løbet af ændret sig. Merforbruget skyldes primært følgende faktorer: Nedbringelse af borgere på kontant- og uddannelseshjælp har medført, at en del af disse borgere er overgået til andre ydelser, der er dyrere end kontanthjælp og uddannelseshjælp. Denne forskydning af borgere fra kontanthjælp til ressourceforløb, førtidspension og fleksjob har betydet større forsørgelsesudgifter end forventet ved budgetlægningen. Den primære årsag er, at disse ydelser er højere end kontanthjælp, så uanset at en del af kontanthjælpsmodtagerne er kommet i beskæftigelse - kan mindreforbruget på kontanthjælp ikke fuldt ud afhjælpe merforbruget på de ydelser, kontanthjælpsmodtagerne flyttes til. Norddjurs Kommune oplever en generel tilflytning af borgere på offentlig forsørgelse, herunder på førtidspension. Arbejdsløsheden i Norddjurs Kommune er i lighed med resten af landet - ikke faldet så meget som landsprognoserne tidligere forudsagde. Medfinansieringsprocenten er steget mere end forudsat, særligt på arbejdsløshedsdagpenge, førtidspension og fleksjob. Antallet af seniorjobbere er steget over året. Virksomhedscentre vedrører beskæftigelsesindsatser ved Hjælpemiddeldepotet og Virkom. Virkom beskæftiger fleksjobbere i aktivitetscenteret i Auning, som sandsynligvis ikke kan få et fleksjob med de krav, der er til arbejdsmarkedet i dag. Mindreforbrug/merindtægt Højere indtægter end budgetteret, bl.a. som følge af resultatbetalinger på integrationsområdet Generelt mindreforbrug på afdelingernes indsatsbudgetter. 25

26 Øvrige udgifter På indsats- og driftsudgifter er afvigelsen til det korrigerede budget et mindreforbrug på -3,6 mio. kr., som fordeler sig på følgende områder: Område Mio kr.* Arbejdsmarkedsafdelingen -2,0 Ungeindsats og UU Djursland -0,8 Arbejdsmarkedspulje og fælles indsatsområder -0,8 I alt -3,6 * -= mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Mindreforbruget skyldes primært følgende faktorer: Mindreforbrug/merindtægt Der er afsat midler til kommunale IGU-forløb i, der løber over flere år. UU Djursland Puljemidler 26

27 Note 4: Sektorbeskrivelse børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalgets område spænder fra pasning af børn i institutioner og dagpleje, undervisning i folkeskoler til forebyggende foranstaltninger og anbringelser af børn og unge. Regnskab Oprindeligt Tillægs- Omplace- Korrigeret Regnskab Afvigelse budget bevillinger ringer budget til korr. Drift (i mio. kr.) budget* Skole- og dagtilbudsområdet 500,1 3,0-1,2 501,9 493,3-8,6 Socialområdet 183,9 0,2 1,2 185,4 193,3 7,9 I alt 684,0 3,2 0,0 687,3 686,5-0,7 * -= mindreforbrug/merindtægt, += merforbrug/mindreindtægt ** Tallene viser det samlede resultat, som dækker indenfor og udenfor servicerammen. Det samlede årsregnskab for på børne- og ungdomsudvalgets område viser et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. På skole- og dagtilbudsområdet viser regnskabet for et mindreforbrug på 8,6 mio. kr. På socialområdet viser regnskabet for et merforbrug på 7,9 mio. kr. Tillægsbevillinger i Skole- og dagtilbudsområdet Mio. kr.* Overførsel fra ,7 Manglende prisfremskrivning 1,5 Forøgelse af budget på dagtilbudsområdet 1,2 Projektmidler fra drift til anlæg -1,3 Energibesparende foranstaltninger -0,1 Selvforsikringspuljen** 0,0 Socialområdet Overførsel fra ,9 Projektmidler fra drift til anlæg -0,8 Selvforsikringspuljen 0,1 Manglende prisfremskrivning*** 0,0 I alt 3,2 *-= reducerer udgiftsbudgettet/øger indtægtsbudgettet, += øger udgiftsbudgettet/reducerer indtægtsbudgettet Anm.: **Tillægsbevilling på kr.,***tillægsbevilling på kr. Regnskabsforklaringer Skole- og dagtilbudsområdet På skole- og dagpasningsområdet viser regnskabet et mindreforbrug på 8,6 mio. kr. Mindreforbruget fordeler sig på følgende områder: 27

28 Område Mio kr.* Centrale konti: -0,2 Aftaleenheder: Aftaleenheder under administration -0,1 Øvrige aftaleenheder -8,3 Aftaleenheder i alt -8,4 I alt -8,6 * -= mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt På de centrale konti på skole- og dagpasningsområdet viser regnskabet for et samlet mindreforbrug på 0,2 mio. kr. For de decentrale aftaleenheder, som dækker skoler, specialundervisningstilbud, daginstitutioner og dagplejen, viser regnskabet for et mindreforbrug på 8,4 mio. kr. For aftaleenhederne under administration viser regnskabet for et samlet mindreforbrug på 0,1 mio. kr. Mindreforbruget skal ses i forhold til, at aftaleenhederne havde en samlet negativ overførsel fra 2016 til på 4,7 mio. kr. De tre aftaleenheder under økonomisk administration Auning Skole, Distrikt Ørum og Djurslandsskolen fik fra 2016 overført et merforbrug på henholdsvis: 3,2 mio. kr. - Auning Skole 0,8 mio. kr. - Distrikt Ørum 0,7 mio. kr. - Djurslandsskolen. Samlet har aftaleenhederne under administration reduceret gælden med 4,8 mio. kr. Gældsafviklingen fordeler sig med følgende beløb: Gældsafvikling på 3,6 mio. kr. - Auning Skole Gældsafvikling på 0,6 mio. kr. - Distrikt Ørum Gældsafvikling på 0,6 mio. kr. Djurslandsskolen. For øvrige aftaleenheder viser regnskabet for et mindreforbrug på 8,3 mio. kr. Mindreforbrug skal ses i forhold til, at aftaleenhederne havde en positiv overførsel fra 2016 til på 6,8 mio. kr. Socialområdet På socialområdet viser regnskabet et merforbrug på 7,9 mio. kr. Merforbruget fordeler sig på følgende områder: Område Mio kr.* Myndighedsområdet: 9,4 Øvrige aftaleenheder: -1,5 I alt 7,9 * -= mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt 28

29 For myndighedsafdelingen viser regnskabet et samlet merforbrug på 9,4 mio. kr. Merforbrug fordeler sig med 8,6 mio. kr. indenfor servicerammen og 0,8 mio. kr. udenfor servicerammen. Indenfor servicerammen vedrører merforbruget primært forebyggende foranstaltninger på 5,7 mio. kr. og plejefamilier på 3,4 mio. kr. Årsagen til merforbruget skyldes primært, at der i har været en særlig dyr børnehandicapsag, som har kostet ca. 4,0 mio. kr. helårligt. Endvidere har der været udgifter på 2,0 mio. kr. til døgnophold for en hel familie. Desuden har der været merudgifter på 1,3 mio. kr. til familiebehandling for flygtninge, efter integrationsperiodens udløb. Merforbruget udenfor servicerammen vedrører tabt arbejdsfortjeneste og merudgiftsydelser samt statsrefusion. For de øvrige aftaleenheder, som dækker Tandplejen, Rusmiddelbehandling under 18 år, tidlig indsats, UngNorddjurs, Børne- og Ungecentret Norddjurs, samt Sundhedsplejen og Familiehuset, viser regnskabet et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. 29

30 Note 5: Sektorbeskrivelse kultur- og udviklingsudvalget Området omfatter administration af folkeoplysningsloven, fritidsfaciliteter og fritidsaktiviteter, biblioteker og kulturskole, kulturaftale i Kulturring Østjylland, Kulturby Aarhus projekter, museer, øvrige tværkommunale kulturprojekter, samarbejde med kulturinstitutioner, børneteater og tilskud til kulturinstitutioner. Herudover omfatter området bosætning, byudvikling og landdistriktsudvikling, udarbejdelse af kommuneplan og lokalplaner samt driftstilskud til institutioner. Regnskab Drift (i mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Omplaceringer Korrigeret budget Regnskab Afvigelse til korr. budget* Kultur, biblioteker og fritid 46,9 2,8 0,3 50,0 46,5-3,5 Plan og natur 2,9 1,0-0,3 3,6 2,2-1,4 I alt 49,8 3,8 0,0 53,6 48,8-4,9 * -= mindreforbrug/merindtægt, += merforbrug/mindreindtægt ** Tallene viser det samlede resultat, som dækker indenfor og udenfor servicerammen. Det samlede årsregnskab på kultur- og udviklingsudvalgets område viser et mindreforbrug på 4,9 mio. kr. Der er et mindreforbrug på 3,5 mio. kr. på kultur, biblioteker og fritid, samt et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. på plan og natur. Tillægsbevillinger i Kultur, biblioteker og fritid Mio. kr.* Budgetoverførsel fra ,9 Kunstprojekt Let s Rethink Cyklus finansieret af midler ,1 Afsat anlægsbudget til pyramideprojekt, Ørum Aktiv Center -0,1 Tilbageført budget vedrørende energibesparende foranstaltninger 0,1 Ekstraordinært likviditetstilskud, Nørre Djurs Hallen 0,2 Afsat anlægsbudget til puljen vedrørende haller og idrætsanlæg -1,4 Plan og natur Budgetoverførsel fra ,0 I alt 3,8 *-= reducerer udgiftsbudgettet/øger indtægtsbudgettet, += øger udgiftsbudgettet/reducerer indtægtsbudgettet Regnskabsforklaringer Kultur, biblioteker og fritid På kultur, biblioteker og fritid er afvigelsen til det korrigerede budget et mindreforbrug på 3,5 mio. kr., som fordeler sig på følgende områder: Område Mio kr.* Stadion og idrætsanlæg samt andre fritidsfaciliteter -0,1 Museer -0,2 Teatre -0,3 30

31 Område Mio kr.* Midler til kulturprojekter -0,2 Kulturhuse -0,2 Kulturprojekter -1,2 Egnsarkiver -0,1 Folkeoplysning (voksenundervisning, foreningsarbejde mv.) -0,3 Folkeoplysning, midler under fritidsområdet -0,4 Norddjurs biblioteker -0,5 I alt -3,5 * -= mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Mindreforbruget vedrørende stadion og idrætsanlæg kan hovedsagelig henføres til Beachvolley Bane ved Rygårde Strand. Det forventes, at Naturstyrelsen i 2018 afgør, om der kan gives tilladelse til etablering af banen. Mindreforbruget vedrørende museer kan hovedsagelig henføres til opsparede midler til indvendig vedligeholdes på Stenvad Mosebrugscenter. Mindreforbruget vedrørende teatre skyldes besparelse på indkøb af teaterforestillinger. I 2018 forventes mindreforbruget anvendt til indkøb af teaterforestillinger til skoleområdet vedrørende Teaterfestival Mindreforbruget vedrørende midler til kulturprojekter kan henføres til uudmøntede midler samt tilsagn til projekter. Mindreforbruget vedrørende kulturhuse vedrører mange små kulturhuse herunder Baunhøj Mølle, kulturhuset i Trustrup, Fjellerup kulturcenter samt kulturelle arrangementer i Stenvad. Mindreforbruget vedrørende Kulturprojekter kan henføres til mange mindre projekter. Det vedrører både uudmøntede budgetbeløb samt budgetbeløb, hvor der er givet tilsagn, men hvor projekterne først bliver afsluttet i Mindreforbruget vedrørende egnsarkiver skyldes, at Grenaa Egnsarkiv frem til 1. juni har fungeret uden arkivleder, hvilket har medført mindreforbrug på lønudgifterne. Mindreforbruget vedrørende voksenundervisning kan henføres mellemkommunale betalinger til andre kommuner. Under frivillig foreningsarbejde er der mindreforbrug på aktivitetstilskud. Mindreforbruget vedrørende midler under fritidsområdet kan henføres til uudmøntede midler samt tilsagn til projekter. Mindreforbruget vedrørende Norddjurs biblioteker kan hovedsagelig henføres til mindreforbrug på løn i 2016, hvilket skyldes orlov og fratrædelser i forbindelse med pension og efterløn, hvorfor stillinger har stået ledige i perioder. Der er i indeværende år anvendt en del af overførslen fra 2016, men der resterer stadig et betydeligt beløb. Plan og natur På plan og natur er afvigelsen til det korrigerede budget et mindreforbrug på 1,4 mio. kr., som fordeler sig på følgende områder: Område Mio kr.* By- og landdistrikter, uforbrugte midler og puljebeløb -0,2 By- og landdistrikter, afledte projekt og driftsudgifter -0,4 By- og landdistrikter, naturfoldere - digitalisering -0,4 By- og landdistrikter, projekter -0,4 I alt -1,4 * -= mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt 31

32 Mindreforbruget vedrørende midler og puljebeløb til By- og landdistrikter kan henføres til uudmøntede midler samt tilsagn til projekter. Mindreforbruget kan henføres til budget for afledte projekt og driftsudgifter. Budgettet er afsat til projektarbejde, men kan ikke direkte henføres til de enkelte projekter, da det typisk er udgifter der forfalder inden et egentligt projekt er igangsat. Mindreforbruget kan henføres til opsparede midler under naturfoldere, som skal digitaliseres. Denne proces er dog endnu ikke iværksat. Mindreforbruget kan henføres til en række flerårige projekter, hvoraf nogle er igangværende, mens andre afsluttes i indeværende år. Der kan nævnes Karavanespor, Matchmaking Auning og opland samt Fremtidens Landsbyturisme. 32

33 Note 6: Sektorbeskrivelse Miljø- og teknikudvalget På Miljø- og kulturudvalgets område varetages sekretariatsfunktionen for Miljø- og kulturforvaltningen, vedligeholdelse af veje og ejendomme, kollektiv trafik, opgaver på miljøområdet samt naturområdet. Regnskab Drift (i mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Omplaceringer Korrigeret budget Regnskab Afvigelse til korr. budget* Miljø- og kultursekretariatet 9,2 0,4 0,0 9,6 9,1-0,5 Vej og ejendom 74,3-4,3 0,0 70,0 68,4-1,6 Erhverv og miljø 2,2 1,1 0,0 3,3 2,0-1,3 Planlægning og natur 6,2 0,7 0,0 6,9 6,1-0,8 I alt 92,0-2,1 0,0 89,9 85,7-4,2 * -= mindreforbrug/merindtægt, += merforbrug/mindreindtægt ** Tallene viser det samlede resultat, som dækker indenfor og udenfor servicerammen. Det samlede årsregnskab på Miljø- og teknikudvalgets område viser et mindreforbrug på 4,2 mio. kr. Der er et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. på Miljø- kultursekretariatet, et mindreforbrug på 1,6 mio. kr. på Vej og ejendom, et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. på Erhverv og miljø samt et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. på Planlægning og natur. Tillægsbevillinger i Miljø- og kultursekretariatet Mio. kr.* Overførsler fra 2016 til 0,4 Vej og ejendom Overførsler fra 2016 til 3,6 Tilskud til nedsættelse af færgetakster -3,1 Markering af letbaneåbning 0,3 Bygningsdrift af tidligere asylcentre 0,4 Torvet 1 overdraget fra MTU til ØK -0,1 Pulje til vejbelysning, trafiksikkerhed og idrætsanlæg 0,5 Energimærkning -1,2 Lejefritagelser Grenaa Marina 0,2 Flytning drift til anlæg vedr. materielgården og vejvedligehold -4,9 Erhverv og miljø Overførsler fra 2016 til 1,1 Planlægning og natur Overførsler fra 2016 til 0,7 I alt -2,1 *-= reducerer udgiftsbudgettet/øger indtægtsbudgettet, += øger udgiftsbudgettet/reducerer indtægtsbudgettet 33

34 Regnskabsforklaringer Miljø- og kultursekretariatet På Miljø- og kultursekretariatets område er afvigelsen til det korrigerede budget et mindreforbrug på 0,5 mio. kr., som fordeler sig på følgende områder: Område Mio kr.* Tinglysning ved lån til betaling af ejendomsskat -0,1 Betaling til fælleskommunalt redningsberedskab -0,3 GIS og kort -0,1 I alt 0,5 * -= mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Mindreforbrug skyldes mindreudgifter til tinglysning, GIS og kort. Mindreforbrug til fælles kommunalt redningsberedskab skyldes mindreforbrug af overførte midler fra Vej og ejendom På Vej og ejendoms område er afvigelsen til det korrigerede budget et mindreforbrug på 1,6 mio. kr., som fordeler sig på følgende områder: Område Mio kr.* Færgefart -2,2 Busdrift -0,7 Jordforsyning 0,6 Vejvedligeholdelse 0,9 Vintertjeneste 0,6 Materielgårde -0,4 Drift af ejendomme -0,5 Fælles bygningsvedligeholdelse 0,4 Øvrige områder -0,3 I alt -1,6 * -= mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indenfor færgefart er der merindtægter på 1,0 mio. kr. samt mindreforbrug af overførsel på 0,4 mio. kr. vedr. Grenaa-Anholt Færgefart samt mindreforbrug på 0,5 mio. kr. vedr. Randers Fjords Færgefart. Under jordforsyning er der en mindreindtægt fra forpagtning af jord. Der er merforbrug til vejvedligeholdelse, hovedsageligt til vejbelysning og trafiksignaler, samt vintertjeneste. På Materielgårde er der mindreforbrug på 0,4 mio. kr. Mindreforbruget på drift af ejendomme består af et lille mindreforbrug samt en lille merindtægt. Under Fælles bygningsvedligeholdelse skyldes merforbruget udgifter til vedligeholdelse af ejendomme overtaget uden medfølgende budget til vedligeholdelsen. Erhverv og miljø På Erhverv og miljøs område er afvigelsen til det korrigerede budget et mindreforbrug på 1,3 mio. kr., som fordeler sig på følgende områder: 34

35 Område Mio kr.* Miljø -1,3 I alt -1,3 * -= mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Mindreforbruget skyldes hovedsageligt mindreforbrug på 0,8 mio. kr. vedr. overførte midler fra tidligere år samt mindreforbrug vedr. havbadevand samt Kort og GIS ydelser. Planlægning og natur På Planlæg og naturs område er afvigelsen til det korrigerede budget et mindreforbrug på 0,8 mio. kr., som fordeler sig på følgende områder: Område Mio kr.* Natur -0,8 I alt -0,8 * -= mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Der har i været merforbrug til kystsikring og vedligeholdelse af vandløb. Mindreforbruget vedrører Naturforvaltningsprojekter skove. 35

36 Note 7: Sektorbeskrivelse - voksen- og plejeudvalget Voksen- og plejeudvalgets område omfatter levering af hjemmepleje og hjemmesygepleje, drift af plejeboliger, genoptræning, hjælpemidler, sundhedsfremme og forebyggelse samt ansvaret for medfinansiering af sygehusvæsenet og praksissektoren. Det omfatter endvidere visitationen til, og driften af tilbud indenfor voksenhandicap og psykiatri samt støtte til frivilligt socialt arbejde. Regnskab Oprindeligt Tillægs- Omplace- Korrigeret Regnskab Afvigelse budget bevillinger ringer budget til korr. Drift (i mio. kr.)** budget* Velfærdssekretariatet 1,3 0,3 0,0 1,6 1,2-0,3 Socialområdet 171,0 4,8 0,0 175,8 171,3-4,5 Sundheds- og omsorgsområdet 497,5-3,8 0,0 493,7 485,7-7,9 I alt 669,8 1,2 0,0 671,0 658,3-12,8 * -= mindreforbrug/merindtægt, += merforbrug/mindreindtægt ** Tallene viser det samlede resultat, som dækker indenfor og udenfor servicerammen. Det samlede årsregnskab for på voksen- og plejeudvalgets område viser et mindreforbrug på 12,8 mio. kr. Mindreforbruget fordeler sig med 0,3 mio. kr. på velfærdssekretariatet, 4,5 mio. kr. på socialområdet, samt med 7,9 mio. kr. på sundheds- og omsorgsområdet. Tillægsbevillinger i Velfærdssekretariatet Mio. kr.* Overførsler fra tidligere år 0,3 Socialområdet Overførsler fra tidligere år 0,8 Manglende prisfremskrivning 0,7 Selvforsikringspuljen** 0,0 Omplacering vedrørende mellemkommunale betalinger 4,0 Veteranindsats*** 0,0 Fra drift til anlæg -0,8 Sundheds- og omsorgsområdet Overførsler fra tidligere år 6,5 Manglende prisfremskrivning 0,5 Bevilling til Fuglsanggården 0,5 Udmøntning - Energibesparende foranstaltninger**** 0,0 Sygedagpengerefusion***** 0,0 Reduktion af taksten på selvtræning 0,1 Omplacering vedrørende mellemkommunale betalinger -4,0 Midtvejsregulering. Kræftplan III 0,1 36

37 Sundheds- og omsorgsområdet Midtvejsregulering. Kræftplan IV. 0,4 Midtvejsregulering. Midler til synlighed og åbenhed om resultater 0,2 Midtvejsregulering. Aktivitetsbestemt medfinansiering -2,0 Aktivitetsbestemt medfinansiering -6,0 Fra drift til anlæg -0,1 I alt 1,2 *-= reducerer udgiftsbudgettet/øger indtægtsbudgettet, += øger udgiftsbudgettet/reducerer indtægtsbudgettet Anm.: **Tillægsbevilling på kr.,***tillægsbevilling på kr., ****Tillægsbevilling på kr., *****Tillægsbevilling på kr., Regnskabsforklaringer Velfærdssekretariatet I velfærdssekretariatet viser regnskabet et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. Område Mio kr.* Overførsler fra ,3 I alt -0,3 * -= mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Mindreforbruget på ca. 0,3 mio. kr., skyldes hovedsageligt overførslerne fra Mindreforbruget vedrører udgifter til henholdsvis frivilligpuljen, værestedet Café Grenaa og til frivilligkonsulenten. Socialområdet På socialområdet viser regnskabet et mindreforbrug på 4,5 mio. kr. Mindreforbruget fordeler sig på følgende områder: Område Mio kr.* Myndighedsafdelingen -4,5 Øvrige aftaleenheder 0,0 I alt -4,5 * -= mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Mindreforbruget i myndighedsafdelingen fordeler sig med følgende beløb: Ca. 2,3 mio. kr. indenfor servicerammen, som hovedsageligt vedrører mellemkommunale betalinger Ca. 0,4 mio. kr. udenfor servicerammen, som vedrører merudgifter til voksne Ca. 1,8 mio. kr. udenfor servicerammen, som vedrører refusion af særligt dyre enkeltsager. Sundheds- og omsorgsområdet På sundheds- og omsorgsområdet viser regnskabet et mindreforbrug på 7,9 mio. kr., som fordeler sig på følgende områder: 37

38 Område Mio kr.* Sundheds- og omsorgsområdet - fælles -4,2 Øvrige aftaleenheder -3,7 I alt -7,9 * -= mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt På sundheds- og omsorgsområdet fælles - med overførselsadgang, viser regnskabet for, et mindreforbrug på 2,7 mio. kr. Mindreforbruget vedrører primært: Uddannelsesområdet vedrørende social- og sundhedselever, som følge af overgangen til en ny tilrettelæggelse af sosu-uddannelserne Akutmidler i forbindelse med implementering af akutindsatsen Eksterne projektmidler, herunder den nystartede klippelortsordning på plejecentrene. På sundhed- og omsorgsområdet fælles uden overførselsovergang, viser regnskabet for, et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. Mindreforbruget vedrører primært den aktivitetsbestemte medfinansiering, som følge af en ændring i afregningen. Ændringen medfører, dels at Norddjurs Kommune ikke længere afholder udgifter til medfinansiering af borgers genoptræning under indlæggelse, og dels at Norddjurs Kommune ikke længere afregnes i forbindelse med en borgers overflytning imellem to sygehuse indenfor en region. På området øvrige aftaleenheder viser regnskabet for, et mindreforbrug på 3,7 mio. kr. Mindreforbruget vedrører primært: Overførsler fra 2016 til Uafsluttede bil- og boligsager Kørsel til aktivitets- og træningstilbud Leasing, i stedet for køb, af bus til plejecenter Farsøhthus. 38

39 Note 8: Sektorbeskrivelse Erhvervsudvalget Norddjurs Kommunes erhvervspolitik er rammen for arbejdet med erhvervsudvikling og erhvervsservice i kommunen. Regnskab Drift (i mio. kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevillinger Omplaceringer Korrigeret budget Regnskab Afvigelse til korr. budget* Erhvervsudviklingspuljen 0,4 0,2-0,5 0,1 0,0 0,1 Turisme 7,1 0,2 0,0 7,3 7,0 0,4 Erhvervsservice og iværksætteri 2,7 1,0 0,5 4,2 2,6 1,6 I alt 10,3 1,3 0,5 11,6 9,6 2,0 * -= mindreforbrug/merindtægt, += merforbrug/mindreindtægt ** Tallene viser det samlede resultat, som dækker indenfor og udenfor servicerammen. Det samlede årsregnskab på Erhvervsudvalgets område viser et mindreforbrug på 2,0 mio. kr. Der er et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. på Erhvervsudviklingspuljen, et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. på Turisme, samt et mindreforbrug på 1,6 mio. kr. på Erhvervsservice og iværksætteri. Tillægsbevillinger i Erhvervsudviklingspuljen Mio. kr.* Budgetoverførsler fra ,2 Turisme Budgetoverførsler fra ,2 Erhvervsservice og iværksætteri Budgetoverførsler fra ,0 I alt 1,3 *-= reducerer udgiftsbudgettet/øger indtægtsbudgettet, += øger udgiftsbudgettet/reducerer indtægtsbudgettet Regnskabsforklaringer Erhvervsudviklingspuljen På Erhvervsudviklingspuljen er afvigelsen til det korrigerede budget et mindreforbrug på 0,1 mio. kr., som fordeler sig på følgende områder: Område Mio kr.* Erhvervsudviklingspuljen 0,1 I alt 0,1 * -= mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Der er her tale om mindreforbrug af overførte midler fra Turisme På turisme området er afvigelsen til det korrigerede budget et mindreforbrug på 0,1 mio. kr., som fordeler sig på følgende områder: 39