Årsregnskab Årsberetning. Fremtidens kommune. Årsberetning Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

Transkript

1 Fremtidens kommune Årsregnskab Årsberetning Omfartsvejen Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

2 Indholdsfortegnelse Kommuneoplysninger... 4 Borgmesterens forord... 5 Påtegninger... 7 Ledelsens påtegning... 7 Revisionens påtegning... 8 Kommunens årsberetning... 9 Norddjurs kommunes årsberetning... 9 Hoved- og nøgletal, herunder befolkningsudvikling Kommunens årsregnskab Autoriseret regnskabsopgørelse Noter til regnskabsopgørelsen Note 1: Skatter, tilskud og udligning Note 2: Sektorbeskrivelse for økonomiudvalget Note 3: Sektorbeskrivelse for arbejdsmarkedsudvalget Note 4: Sektorbeskrivelse for børne- og ungdomsudvalget Note 5: Sektorbeskrivelse for kultur- og udviklingsudvalget Note 6: Sektorbeskrivelse for miljø- og teknikudvalget Note 7: Sektorbeskrivelse for voksen- og plejeudvalget Note 8: Sektorbeskrivelse for erhvervsudvalget Note 9: Renter Note 10: Anlægsudgifter, Økonomiudvalget Note 11: Anlægsudgifter, børne- og ungdomsudvalget Note 12: Anlægsudgifter, Kultur- og udviklingsudvalget Note 13: Anlægsudgifter, Miljø- og teknikudvalget Note 14: Anlægsudgifter, Voksen- og plejeudvalget Note 15: Afdrag på lån Note 16: Finansforskydninger Note 17: Optagne lån Note 18: Finansieret af/henlagt til kassebeholdningen Balance. Mio. kr Noter til balance Note 19: Materielle anlægsaktiver Note 20: Finansielle anlægsaktiver Note 21: Fysiske anlæg til salg Note 22: Likvide beholdninger (finansieringsoversigt) Note 23: Egenkapital Note 24: Hensatte forpligtigelser Note 25: Langfristede gældsforpligtigelser Bemærkninger til regnskabet Kautions- og garantiforpligtigelser samt eventualrettigheder

3 Swapaftaler Personaleoversigt Oversigt over tillægsbevillinger Oversigt over overførte uforbrugte bevillinger Serviceudgifter Selvforsikring, arbejdsskade Kassebeholdning Udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder Anvendt regnskabspraksis Ordliste

4 Kommuneoplysninger Kommune Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 Grenaa Telefon Hjemmeside CVR-nr Hjemsted Grenaa Regnskabsår 1. januar 31. december Kommune nr. 707 Borgmester Jan Petersen (A) Direktion pr. 31. december Revision Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt Velfærdsdirektør Kenneth Koed Nielsen Arbejdsmarkedsdirektør Michael Engelsbæk BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Thors Bakke 4, 2 sal 8900 Randers C 4

5 Borgmesterens forord. Regnskabet for er tilfredsstillende, ja endda bedre end tet, idet der er brugt 26 mio. kr. mindre end forventet på driften. Færre udgifter på arbejdsmarkedsområdet, bedre afkast på værdipapirer og lavere renteudgifter er hovedårsagen, mens den øvrige drift gennem fortsat sikker styring af økonomien set under ét svarer til det lagte. Budgettet for indeholdt færre nye anlæg end de tidligere år, fortsatte besparelser på driften og en skatteforhøjelse. Budgettet fastholdt de senere års indsats for en erhvervsvenlig kommune med bl.a. gratis byggesagsbehandling, prioritering af turisme, oplevelsesmuligheder og kultur. Investeringerne i bedre service i jobcentret overfor borgere og virksomheder fortsatte og indsatsen overfor de mest sårbare grupper af borgere viser sig i bl.a. ferieordningen for handicappede og midler til et nyt socialt værested i Grenaa. Det ekstraordinære høje anlægsniveau har i de senere år prioriteret Norddjurs Kommune som en børne- og familievenlig kommune med nye børnehaver, hvoraf den sidste planlagte åbnede i Vivild i. Også Norddjurs Kommune som en ungdomsvenlig kommune udløste investeringer, der påvirkede regnskabet. Job og vejledning af unge under 30 år flyttede til GD-grunden, hvor der i forvejen er et ungdomsmiljø og med kommunal støtte kunne UngNorddjurs tage en skaterhal i brug til unge skatere. Det flerårige investeringsprogram til områdefornyelse af Grenaa viste sig i i form af åbningen af tunnelen under banen/åen. Områdefornyelsen vil i 2017 også omfatte Auning, der gøres til et trafikknudepunkt og der skal sikres bedre forbindelser fra den del af kommunen til letbanen mellem Grenaa og Aarhus. Letbanens åbning i 2017 har også betydet investeringer i stationerne i kommunen og disse fortsætter ind i Det samme gælder anlægget af omfartsvejen til Grenaa Havn, der blev igangsat i. Omfartsvejen betales dog forskudt af staten. Bedre mobil- og bredbåndsforbindelser i hele kommunen er også indledt i med beslutningen om at opstille en kommunal mast ved Tranehuse. Udskiftning af belysningen i kommunen til LED-lys fortsætter også og begge investeringer vil også strække sig over flere år. Der er styr på økonomien i Norddjurs Kommune og det lavere investeringsniveau i og de kommende år er udtryk for, hvad vores indtægtsgrundlag og statslige tilskud og lånerammer giver adgang til. Med regnskabet for er der fortsat ikke strukturel balance forstået som et skattefinansieret overskud på drift og anlæg, der kan betale afdrag på kommunens lån (ekskl. ældreboliger). Men det strukturelle underskud på 20 mio. kr. er det laveste bortset fra i de få år, hvor der regnskabsmæssigt har været et egentligt overskud. Gældsprocenten er faldende og driftsregnskabet er under servicerammen. Den gennemsnitlige kassebeholdning ved udgangen af ligger på 109 mio. kr., hvor målsætningen i kommunens økonomiske politik er 80 mio. kr. Det forventes, at kassebeholdningen i 2017 vil stabilisere sig omkring 120 mio. kr. En del af kassebeholdningen indeholder dog allerede terede bevillinger, der er flerårige. Disse bevillinger samt bevillinger, der i øvrigt overføres fra centrale og decentrale konti, er faldet med 60 mio. kr. siden 2014/15 og udgør nu 107 mio. kr. i regnskabet. Norddjurs Kommunes økonomi vil også i de kommende år være udfordret. At sikre finansiering til et acceptabelt serviceniveau på drift og anlæg på velfærdsområderne beror i for høj grad på særlige tilskud 5

6 og lånepuljer stillet til rådighed for kommuner som Norddjurs Kommune. Borgernes indtægter er gennem de seneste 10 år ikke steget så meget som landsgennemsnittet og forholdsvis flere af vores borgere er afhængige af det kommunale fællesskab og den service og de ydelser, som de har krav på. Beskæftigelsen er imidlertid steget, arbejdsløsheden faldet og i er der solgt 13 grunde til boligformål, 8 sommerhusgrunde og 4 erhvervsgrunde. Det er en markant og positiv ændring i forhold til alle årene under finanskrisen. Antallet af borgere er nu også konstant efter tidligere års tilbagegang. Der er derfor min vurdering, at de seneste års investeringer i service, drift og anlæg i Norddjurs Kommune nu begynder at vise et egentligt afkast og med bedre konjunkturer og omegnseffekter fra Aarhus og Randers vil 2017 vise sig mere positivt end teret. Det er afgørende at vi holder fast i en udviklingsstrategi samtidig med, at vi søger at forbedre kommunens strukturelt svage økonomiske udgangspunkt. En mere retfærdig fordeling af de statslige bloktilskud og refusioner og mindre afhængighed af særtilskud og lånepuljer vil sammen med bedre beskæftigelse, flere borgere og højere indkomster kunne gøre endeligt op med det strukturelle underskud, som kommunen er født med for 10 år siden. Jan Petersen Borgmester 6

7 Påtegninger Ledelsens påtegning Økonomiudvalget i Norddjurs Kommune har den 18. april 2017 aflagt årsregnskab for for Norddjurs Kommune til kommunalbestyrelsen. Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelsen om kommuners - og regnskabsvæsen, revision m.v. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. I henhold til styrelseslovens 45 overgiver kommunalbestyrelsen hermed regnskabet til revisionen. Norddjurs Kommune, den 18. april

8 Revisionens påtegning Der henvises til særlig revisionsberetning for regnskabsåret fra BDO kommunernes revision. 8

9 Kommunens årsberetning Norddjurs Kommunes årsberetning Regnskabsresultatet på ordinær drift viser, at der er brugt 26 mio. kr. mindre end forventet i det oprindelige, og på anlæg er der brugt ca. 9 mio. kr. mere end det oprindelige. De primære årsager til det lavere forbrug på driften er færre udgifter på arbejdsmarkedsområdet og flere renteindtægter end forventet. På arbejdsmarkedsudvalgets område har der været et mindreforbrug på ca. 15,3 mio. kr. i forhold til det oprindelige, og det skyldes primært løn til forsikrede ledige ansat i løntilskud i Norddjurs Kommune og UU Djursland, sygedagpenge, forsikrede ledige, kontant- og uddannelseshjælp samt integrationsydelse. Der har i været et ekstraordinært højt afkast på de investerede midler og samtidig har renteudgiften på den langfristede gæld været lavere end forventet i det oprindelige. Det medfører, at de samlede renteudgifter er 12,4 mio. kr. lavere end forventet. Det skal dog bemærkes, at det høje afkast på de investerede midler hovedsageligt skyldes, at der er sket en omlægning i en af de investeringsforeninger, som midlerne er investeret i. Omlægningen har medført, at der er udbetalt høje afkast i, men samtidig er kursen på værdipapirerne nedskrevet. Det er kun kurstabet på solgte papirer i, der indgår på driften. På den øvrige drift, har der været merforbrug på 2,5 mio. kr. på økonomiudvalget, mindreforbrug på 1,7 mio. kr. på børne- og ungdomsudvalget, mindreforbrug på 2,4 mio. kr. på miljø- og teknikudvalget, merforbrug på 1,5 mio. kr. på voksen- og plejeudvalget og mindreforbrug på 1,8 mio. kr. på erhvervsudvalget. Kultur- og udviklingsudvalget har ingen afvigelse i forhold til det oprindelige. I tet for har det været et overordnet mål for kommunen at bruge hele servicerammen. Dette mål er næsten opfyldt, da regnskabet ligger ca. 7,2 mio. kr. under den udmeldte ramme på 1.652,3 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært, at der har været mindreforbrug på forsikrede ledige i løntilskud, hvor enhedsudgiften har været lavede end teret. Anlægstet har i været væsentlig lavere end i 2014 og 2015, hvor anlægstet var ekstraordinært højt. Det samlede har været på 106,9 mio. kr. Heraf udgør 46,6 mio. kr. overførsler fra Der er i gennemført projekter for i alt 54,1 mio. kr. Set i forhold til det oprindelige er der et merforbrug på 8,5 mio. kr. på anlæg, men set i forhold til det korrigerede er der et mindreforbrug på 52,8 mio. kr. Hovedparten af mindreforbruget vedrører ikke-afsluttede anlæg, der overføres til Det er for eksempel anlæg, der strækker sig over flere år, såsom Mobil- og bredbåndsdækningsprojekt, områdefornyelse i Grenaa midtby med videre Samtidig er der også mindreforbrug på afsluttede anlæg i, som vil blive overført til medfinansieringspuljen i Merindtægt på jordforsyningen lægges i kassen i forbindelse med regnskabsafslutningen. Regnskabsmæssig udvikling i forhold til Resultat på det skattefinansierede område viser et overskud på 25,0 mio. kr., hvor der i det oprindelige var forventet et overskud på 8,0 mio. kr. Med andre ord har årets udgifter været 25,0 mio. kr. lavere end indtægterne. Det skattefinansierede resultat er før afdrag på lån, optagelse af lån og finansforskydninger. 9

10 Korr. Afvigelse til opr. Regnskabsopgørelse (i mio. kr.) Budget Regnskab Indtægter i alt , , ,5 4,1 Driftsudgifter i alt 2.325, , ,0-17,2 Renter 18,7 10,8 6,4-12,4 Resultat af ordinær driftsvirksomhed -53,6 5,0-79,1-25,4 Anlægsudgifter 45,6 106,9 54,1 8,5 Resultat af det skattefinansierede område -8,0 111,9-25,0-16,9 + = udgifter, - = indtægter Der forventes overført et mindreforbrug på driften på 59,1 mio. kr. fra til 2017, til sammenligning blev der fra 2015 til overført 68,5 mio. kr. Overholdelse af målsætninger i den økonomiske politik Overholdelse af Norddjurs Kommunes økonomiske politik er central for mulighederne for gennemførelse af de aftalte forbedringer af velfærden. Norddjurs Kommune har i regnskab opfyldt målsætningerne om den gennemsnitlige kassebeholdning, nedbringelse af gældsprocenten, fremme af anlægsinvesteringer, at salg af grunde er sket på markedsvilkår, og at realvæksten i serviceudgifterne ikke er stigende. Men den grundlæggende målsætning om strukturel balance er ikke overholdt. Samtidig blev der i teret med uudmøntede puljer, der dog blev udmøntet i starten af. Norddjurs Kommunes målsætninger i den økonomiske politik er uddybet i det følgende, og målsætningerne er sammenlignet med regnskabsresultatet. Årets strukturelle balance Overskuddet på den ordinære drift (dvs. alle indtægter minus alle udgifter til den normale drift) skal kunne dække de investeringer i anlægsprojekter, som kommunalbestyrelsen ønsker at igangsætte. Yderligere skal der være penge til at betale af på kommunens gæld. Regnskabsresultatet i lever ikke op til målsætningen om strukturel balance. Der har i været et underskud på ca mio. kr. (excl. ældrebolighandlingsplanen) på årets strukturelle balance, hvilket dog er ca. 13 mio. kr. lavere end forventet i. Det betyder med andre ord, at indtægterne har været 20 mio. kr. for lave til at dække udgifterne til drift, renter og anlæg samt afdrag på gæld. Figur 1: Strukturel balance, Beregning ikke vist 10

11 Mio. kr Budget Regnskab I perioden 2007 er det kun lykkedes at leve op til målsætningen om strukturel balance i regnskaberne for , på trods af en forventet ubalance i terne. I øvrige år er målsætningen ikke overholdt, hverken i lægningen eller i regnskaberne. 11

12 Den gennemsnitlige kassebeholdning Den gennemsnitlige kassebeholdning skal udgøre mindst 3 pct. af bruttodrifts- og anlægsudgiftern e eller ca. 80 mio. kr. Den gennemsnitlige daglige kassebeholdning ligger ved udgangen af på ca. 109 mio. kr., og altså over den fastsatte målsætning på 80 mio. kr. Siden kommunesammenlægningen i 2007 har kassebeholdningen kun ligget under den fastsatte målsætning i perioden 2010 til 3. kvartal Af den gennemsnitlige daglige kassebeholdning er der ultimo placeret ca. 276 mio. kr. i værdipapirer primært obligationer og investerings- og placeringsforeninger. Kommunens kassebeholdning indeholder dog ikke kun kommunens egne penge, der er også midler, som reelt tilhører personer eller andre institutioner. Eksempler herpå kan være deposita og forudbetalinger til vedligehold fra lejere i ældreboliger. Figur 2: Likviditetsoversigt. Seneste 12 måneders likviditetsgennemsnit mio. kr Seneste 12 mdr. likviditets gennemsnit - Kassekredit målsætning 12

13 Realvæksten i serviceudgifterne De aftalte rammer om udvikling i realvækst i serviceudgifterne skal overholdes. I forbindelse med de senere års aftaler mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi har der været aftalt en maksimal stigning i de terede serviceudgifter for kommunerne samlet set. Serviceudgifterne er groft sagt alle de kommunale udgifter til drift, dog uden en række udgifter inden for arbejdsmarkeds-, sundheds og socialområdet. Serviceudgifterne betragtes som de udgifter, der går til at levere serviceydelser til kommunens borgere deraf navnet serviceudgifter. Det er kommunalbestyrelsens målsætning i den økonomiske og finansielle politik, at den aftalte ramme for serviceudgifter overholdes. Nedenstående tabel viser Norddjurs Kommunes terede og realiserede serviceudgifter, set i forhold til den udmeldte ramme i perioden Figur 3: Vækst i serviceudgifterne % 105% 104% 103% 102% 101% 100% 99% 98% 97% 96% Aftalt vækst Budgetteret vækst Realiseret vækst Som det fremgår af figur 3 har Norddjurs Kommune i perioden stort set efterlevet den politiske målsætning om at ligge inden for kommuneaftalens serviceramme. Der har I de seneste år være fokus på at bruge hele servicerammen. I ligger forbruget under servicerammen med 0,4 % svarende til 7,2 mio. kr. Den samlede serviceramme var i på 1,7 mia. kr. 13

14 Nedbringelse af gældsprocenten En langsigtet målsætning om at nedbringe gældsprocenten, skal ses i sammenhæng med kommunalbestyrelsen s ønske om større handlefrihed i gennem en sund økonomi. Gældsprocenten er defineret som den langsigtede gæld ekskl. ældreboliger, sat i forhold til de samlede skatteindtægter. Gældsprocenten udtrykker således, hvor stor en andel den langfristede gæld udgør af skatteindtægterne. Generelt kan det konkluderes, at gældsprocenten for Norddjurs Kommune har været ret konstant i flere år, men indenfor de seneste 5 år har der været en faldende tendens. Den langsigtede målsætning om at nedbringe gældsprocenten overholdes således. Nedenfor i figur 4 er udviklingen i gældsprocenten vist med den blå graf. Gældsprocenten falder hovedsageligt fordi skatteindtægterne er steget, og ikke fordi den langfristede gæld er faldet. Som følge af kommunens betydelige gældssætning er det desuden en målsætning, at den skattefinansierede gæld i kreditinstitutionerne (primært Kommune Kredit) og pengeinstitutioner nedbringes gennemsnitligt med 10 mio. kr. pr. år.(netto) Målsætningen om at nedbringe gælden med 10 mio. kr. pr. år er dog ikke opfyldt. Den langfristede gæld ekskl. ældreboliger er i stedet steget med 10,3 mio. kr. i. Det skyldes primært, at låneoptagelsen i har været højere end tidligere år. Der er optaget 18 mio. kr. i lån vedrørende køb af jord omkring omfartsvejen til fremtidig erhvervsudvikling, og der er også optaget lån på 5 mio. kr. til styrkelse af lav likviditet. Nedenfor i figur 4 er udviklingen i den samlede langfristede gæld vist med de grønne søjler. Figur 4: Udviklingen i gældsprocenten og den skattefinansierede gæld i regnskab 2007 Gælds pct. 40% 38% 36% 34% 32% 30% 28% 26% 24% 22% mio. kr % Skattefinansieret gæld ultimo året mio. kr. (sekundær akse) Gældsprocent Fremme af anlægsinvesteringer Det er en langsigtet målsætning at fremme anlægsinvesteringer, Anlægsinvesteringerne har i alle årene levet op til de fastsatte resultatkrav. Anlægsniveauet i ligger en del lavere en forbruget de foregående to år. Men målsætningen om at lægge over 35 mio. kr. er fortsat 14

15 mio. kr. Årsberetning såfremt disse skønnes at medvirke til kommunens generelle udviklingsmuligheder. Resultatkravet for lægningen har været, at Norddjurs Kommunes nettoanlægsprogram, på det skattefinansierede område, årligt skal udgøre i gennemsnit ca. 35 mio. kr. opfyldt. Figur 5: Nettoanlægsudgifter i perioden Arbejdet med den nye omfartsvej er for alvor gået i gang i. Staten dækker udgifterne til anlægsarbejdet, men Norddjurs Kommune er bygherre på projektet. Byggemodning og salg af grunde Udgiften til køb og byggemodning af grunde, samt indtægten fra salg af grunde, sker ud fra en vurdering af markedsprisen. Køb, byggemodning og indtægten fra salg af grunde, sker ud fra en vurdering af markedsprisen. Der er i solgt 13 grunde til boligformål, og 8 sommerhusgrunde, og 4 grunde til erhvervsformål. Uudmøntede puljer i lægningen Der må ikke teres med puljer, der er uudmøntet ved vedtagelsen. Budgettet for blev vedtaget med en uudmøntet besparelsespulje på 4,9 mio. kr. Udmøntning af puljen skulle afvente finanslovsforhandlingerne i regeringen i slutningen af Besparelsespuljen blev efterfølgende udmøntet og vedtaget af kommunalbestyrelsen i starten af. 15

16 Hoved- og nøgletal, herunder befolkningsudvikling Mio. kr. Positive tal=udgifter/aktiver Regnskab Regnskab Regnskab Regnskab Negative tal=indtægter/passiver Regnskabsopgørelsen, udgiftsbaseret Resultat af ordinær driftsvirksomhed -109,3-98,7-49,2-78,4 Resultat af det skattefinansierede område (inkl. ældrebolig) -22,4 2,2 93,6-24,9 Balance, aktiver Anlægsaktiver i alt 3.266, , , ,0 Omsætningsaktiver i alt 314,6 259,6 135,5 125,9 Balance, passiver Egenkapital , , , ,1 Hensatte forpligtelser -312,5-285,5-276,6-138,5 Langfristet gæld ,9-994,7-964,9-958,0 -heraf ældreboliger -556,8-550,0-532,8-514,1 Kortfristet gæld -375,2 401,7-384,4-369,7 -heraf ældreboliger 0,0 0,0 0,0 0,0 Gennemsnitlig daglig likviditet (kassekreditreglen) 275,6 261,8 179,9 109,0 Langfristet gæld pr. indbygger* kr Skatteudskrivning () Udskrivningsprocent kommuneskat 25,10 25,10 25,10 25,6 Grundskyldspromille 34,00 34,00 34,00 34,0 Indbyggertal ultimo året (antal)** * inkl. ældreboliger (uden ældreboliger er tallene kr ) **Der har i været et fald i indbyggertallet i Norddjurs Kommune på 45 personer eller 0,1%, således at indbyggertallet ultimo december måned udgjorde personer. Pr. 1. januar 2007 udgjorde det samlede indbyggertal i Norddjurs Kommune personer. Der er dermed tale om et fald i indbyggertallet siden kommunesammenlægningen på 234 personer eller 0,61%. 16

17 Regnskabsopgørelse Positive tal=udgifter/aktiver. Negative tal=indtægter/passiver. Noter Autoriseret regnskabsopgørelse Budget Korr. Regnskab Forskel Forskel A. Det skattefinansierede område 1 Indtægter Skatter Tilskud og udligning Indtægter i alt Driftsudgifter (excl. forsyningsvirksomhed) 2 Økonomiudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Børne- og ungdomsudvalget Kultur- og udviklingsudvalget Miljø- og teknikudvalget Voksen- og plejeudvalget Erhvervsudvalget Driftsudgifter i alt Driftsresultat før finansiering Renter m.v RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED Anlægsudgifter (excl. forsyningsvirksomhed) 10 Økonomiudvalget Børne- og ungdomsudvalget Kultur- og udviklingsudvalget Miljø- og teknikudvalget Voksen- og plejeudvalget* Erhvervsudvalget Anlægsudgifter i alt RESULTAT AF DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE Finansiering m.v. 15 Afdrag på lån* Finansforskydninger* Optagne lån* Finansieret af/henlagt til kassebeholdning * = incl. ældrebolighandlingsplan Afdrag på lån Anlægsudgifter Finansforskydninger Optagne lån

18 Noter til regnskabsopgørelsen Note 1: Skatter, tilskud og udligning Skatter, tilskud og udligning (i mio. kr.) Budget Korr. Budget Regnskab Forskel 3-1 Forskel 3-2 Kommunal indkomstskat , , ,9 0,2 - Selskabskat -12,9-12,9-12,9 - - Anden skat pålignet visse indkomster -0,9-0,9-0,9 - - Grundskyld -137,1-137,1-136,0 1,1 1,1 Anden skat på fast ejendom -2,2-2,2-2,2-0,1-0,1 Samlede skatter i alt , , ,0 1,2 1,0 Udligning og generelle tilskud -706,6-704,0-704,0 2,6 0,0 Udligning og tilskud vedr. udlændinge 15,2 15,2 15,2 - - Kommunale bidrag til regionerne 4,9 4,9 4,9 - - Særlige tilskud -167,4-166,3-166,3 1,1 - Refusion af købsmoms 0,5 0,5-0,3-0,8-0,8 Tilskud og udligning i alt -853,4-849,7-850,5 2,9-0,8 Skatter, tilskud og udligning i alt , , ,5 4,1 0,3 Norddjurs Kommune har i lighed med tidligere år valgt i at basere lægningen på statsgaranteret udskrivningsgrundlag. Kommunen er derfor sikret et bestemt provenu af indkomstskat og af tilskuds- og udligningsordningerne, uanset om det faktiske udskrivningsgrundlag bliver lavere. Omvendt vil kommunen ikke modtage et eventuelt merprovenu, såfremt den faktiske udvikling resulterer i et udskrivningsgrundlag, der ligger over det statsgaranterede. Grundskylden udviser en mindreindtægt på 1,082 mio. kr. Tilbagebetaling vedr. primært tilbagebetaling vedrørende forbedringsfradrag. Refusion af købsmoms dækker over mellemværende med Økonomi- og Indenrigsministeriet. Funktionen skal normalt kun udvise kommunens tilbagebetaling vedrørende huslejeindtægter, da der er fuld refusion af købsmomsudgiften. Den yderligere momsrefusion udgør i alt -0,254 mio. kr. Der er tilbagebetalt 7,5 pct. huslejeindtægter for 0,618 mio. kr. og foretaget korrektioner for netto -1,072 mio. kr. samt 0,200 mio. kr. tilbagebetaling vedr. 17,5 pct. moms vedr. tilskud fra fonde m.v. 18

19 Note 2: Sektorbeskrivelse økonomiudvalget Økonomiudvalgets område omfatter udgifter og indtægter vedrørende kommunens politiske virksomhed - herunder kommissioner, råd, nævn og valg - den centrale administration og planlægningsvirksomhed, diverse udgifter og indtægter samt lønpuljer. Regnskab Drift (i mio. kr.) Oprindeligt Tillægsbevillinger Omplaceringer Korrigeret Regnskab Afvigelse til korr. * Kommunaldirektørområdet 84,8 24,7-2,6 106,9 85,4-21,5 Velfærdsdirektørområdet 42,9 3,0 0,0 45,9 42,7-3,1 Miljø- og kulturdirektørområdet 36,8 1,0 0,7 38,5 36,7-1,8 Erhvervs- og arbejdsmarkedsdir.omr. 125,8 14,4 1,9 142,1 127,9-14,2 I alt 290,3 43,1 0,0 333,4 292,8-40,7 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. ** Tallene viser det samlede resultat, som dækker indenfor og udenfor servicerammen. Bemærk: Eventuel uoverensstemmelse ved summering skyldes afrunding. Det samlede årsregnskab på økonomiudvalgets område viser et mindreforbrug på 40,7 mio. kr. Mindreforbruget er fordelt med 21,5 mio. kr. på kommunaldirektørområdet, 3,1 mio. kr. på velfærdsdirektørområdet, 1,8 mio. kr. på miljø- og kulturdirektørområdet og 14,2 mio. kr. på erhvervs- og arbejdsdirektørområdet. Der er i givet nedenstående tillægsbevillinger på området. Tillægsbevillinger i Kommunaldirektørområdet Mio. kr.* Overførsler fra ,9 Overførsler fra 2015 (del af fase 1-besparelser) 0,3 Overførsler fra 2015 (del af fase 2-besparelser) 4,1 Udmøntning fase 2-besparelser 1,2 Udmøntning fase 1-besparelser 1,5 Lejeindtægter asylcentre 1,8 Provenu salg af KMD-ejendomme 1,2 Skoleanalysen 0,3 Anlægstilskud Nørre Djurs Hallen -0,6 Ekstraordinært driftstilskud Nørre Djurs Hallen -0,3 Kyst- og Fjordcentret -0,3 Udskiftning af tag, Auning Idræts- og Kulturcenter -0,5 Omplac.: Kompens. f. pension ved overgang fra tjen.m. til OK-ansat** 0,0 Omplacering: Energibesparelsespuljen 0,5 Omplacering: Selvforsikringspuljen -0,3 Omplacering: Kompensation for HU-medlemskab -0,1 19

20 Velfærdsdirektørområdet Overførsler fra ,2 Lejeindtægter asylcentre 1,0 Normeringsudvidelse PPR -0,3 Omplacering: Selvforsikringspuljen** 0,0 Miljø- og kulturdirektørområdet Overførsler fra ,3 Udmøntning fase 1-besparelser -0,5 Markedsføringsstrategi 0,6 Omplacering af indtægt til aflønning af medarbejder -0,4 Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektørområdet Overførsler fra ,8 Udmøntning fase 1-besparelser -1,2 Omstilling af arbejdsmarkedsområdet 3,7 Administrationsbidrag Udbetaling Danmark 0,1 Forøget borgerservice på Ørsted Bibliotek** 0,0 I alt 43,1 * - = reducerer udgiftstet/øger indtægtstet, + = øger udgiftstet/reducerer indtægtstet. ** Tillægsbevillingen er på 0,04 mio. kr. Bemærk: Eventuel uoverensstemmelse ved summering skyldes afrunding. Regnskabsforklaringer Kommunaldirektørområdet På kommunaldirektørområdet er der i forhold til det korrigerede et mindreforbrug på 21,5 mio. kr., som fordeler sig på følgende områder: Kommunaldirektørområdet Mio kr.* Direktion -2,9 Direktionssekretariat og HR -5,3 Økonomisk sekretariat -13,3 I alt -21,5 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Bemærk: Eventuel uoverensstemmelse ved summering skyldes afrunding. I Direktionen er mindreforbruget på 2,9 mio. kr. sammensat af følgende afvigelser: Mindreforbrug Personale: 0,8 mio. kr., skyldes primært nedlæggelse af direktørstilling. Overførsler fra 2015: 2,9 mio. kr.: Overførslerne fra 2015 var sammensat af direktionens egne overførsler på 1,9 mio. kr. samt omplacerede overførsler fra økonomidirektørens område på 3,9 mio. kr. I alt 5,8 mio. kr. Merforbrug Konsulentbistand og administrationsudgifter: 0,8 mio. kr. I Direktionssekretariat og HR er det samlede mindreforbrug på 5,3 mio. kr. sammensat af følgende afvigelser: Mindreforbrug 20

21 Arbejdsskader: 2,0 mio. kr. Øvrig administration: 0,7 mio. kr. Kompetencemidler: 1,2 mio. kr. Lederuddannelsen DOL: 1,4 mio. kr. Der er afsat et engangsbeløb til finansiering af DOL. Tilbageværende midler flyttes fra år til år, indtil tet er opbrugt. Overførsler fra 2015: 0,6 mio. kr. Øvrige områder: 0,8 mio. kr. Merforbrug Rådhuse og administrationsbygninger: 0,6 mio. kr. Kantinedrift: 0,5 mio. kr. Øvrige områder: 0,3 mio. kr. I Økonomisk sekretariat er mindreforbruget på 13,3 mio. kr. sammensat af følgende afvigelser: Mindreforbrug Centrale lønpuljer: 2,6 mio. kr., primært barselspulje og sygedagpenge-indtægtspulje. Udlejning af asylcentre, nettoprovenu: 1,8 mio. kr. Tjenestemandspensioner: 1,3 mio. kr. Vakante stillinger og omstillingsprojekter: 1,3 mio. kr. Revision og konsulentbistand: 0,5 mio. kr., blandt andet som følge af øget insourcing af konsulentbistand ved udbud. Bonus fra indkøbsaftaler, merindtægt: 0,3 mio. kr. Overførsler fra 2015: 5,8 mio. kr. Øvrige områder: 0,2 mio. kr. Merforbrug/mindreindtægt Energibesparende foranstaltninger, manglende udmøntning af pulje: 0,3 mio. kr. Administrationsbidrag Beredskabet: 0,3 mio. kr. Administrationsbidraget er blevet reduceret ved etableringen af det nye beredskab. Velfærdsdirektørområdet På velfærdsdirektørområdet er der i forhold til det korrigerede et mindreforbrug på 3,1 mio. kr., som fordeler sig på følgende områder: Velfærdsdirektørområdet Mio kr.* Kompetencemidler, velfærdsdirektøren -0,2 Velfærdssekretariatet -0,5 Myndigheds- og visitationsenheden -2,2 Administration og udvikling -0,4 Visitations- og myndighedsenhed 0,1 I alt -3,1 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Bemærk: Eventuel uoverensstemmelse ved summering skyldes afrunding. På velfærdsdirektørens kompetencemidler er der et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. Budgettet består af en engangspulje, der bruges over flere år. I Velfærdssekretariatet vedrører mindreforbruget på 0,5 mio. kr. følgende: Administration, primært midlertidigt ubesat chefstilling: 0,3 mio. kr. Råd og nævn på socialområdet: 0,2 mio. kr. I Myndigheds- og visitationsenheden omhandler mindreforbruget på 2,2 mio. kr. følgende: 21

22 Overførsler fra 2015: 1,3 mio. kr. Øvrige områder, primært vakante stillinger, herunder myndighedschefen: 0,9 mio. kr. I Administration og udvikling består mindreforbruget på 0,4 mio. kr. af uforbrugte midler reserveret til inventar. I Visitations- og myndighedsenheden er merforbruget på 0,1 mio. kr. opstået i forbindelse med afgang af en medarbejder. Miljø- og kulturdirektørområdet På miljø- og kulturdirektørområdet er der i forhold til det korrigerede et mindreforbrug på 1,8 mio. kr., som fordeler sig på følgende områder: Miljø- og kulturdirektørområdet Mio kr.* Miljø- og kultursekretariat -0,7 Erhverv og Miljø -0,6 Planlægning, kultur og natur -0,4 Vej og ejendom -0,1 I alt -1,8 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Bemærk: Eventuel uoverensstemmelse ved summering skyldes afrunding. I Miljø- og kultursekretariatet er mindreforbruget på 0,7 mio. kr. sammensat af følgende afvigelser: Markedsføringstiltag: Mindreforbrug på 0,8 mio. kr. Markedsføringstet består primært af et engangsbeløb, der skal dække udgifterne i og Øvrige områder: Merforbrug på i alt 0,1 mio. kr. Merforbruget er inklusive en negativ overførsel fra 2015 på 0,5 mio. kr. På Erhvervs- og miljøområdet skyldes afvigelsen på 0,6 mio. kr. primært merindtægter fra tidligere års afsluttede projekter. i Planlægning, kultur og natur vedrører afvigelsen på 0,4 mio. kr. følgende: Merindtægter fra projekter til dækning af personaleudgifter, primært fra tidligere års projekter: 0,2 mio. kr. Mindreforbrug på diverse administrationsudgifter: 0,2 mio. kr. I Vej og ejendom skyldes mindreforbruget på 0,1 mio. kr. hovedsageligt sparede vikarudgifter ved barsel. Erhvervs- og arbejdsmarkedsområdet På erhvervs- og arbejdsmarkedsområdet er der i forhold til det korrigerede et mindreforbrug på 14,2 mio. kr., som fordeler sig på følgende områder: Erhvervs- og arbejdsmarkedsområdet Mio kr.* IT og digitalisering -11,4 Fælles Erhvervs- og arbejdsmarkedsområdet 0,5 Erhvervs- og arbejdsmarkedssekretariat -0,2 Job og udvikling -0,3 Virksomhed, integration og Beskæftigelse -0,1 22

23 Erhvervs- og arbejdsmarkedsområdet Mio kr.* Ungeindsatsen -0,8 Borgerservice og udbetaling -1,9 I alt -14,2 * - = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Bemærk: Eventuel uoverensstemmelse ved summering skyldes afrunding. I IT og digitalisering er det samlede mindreforbrug på 11,4 mio. kr. sammensat af afvigelser på en række områder: Mindreforbrug IT Administration: KMD-betalinger: 2,2 mio. kr. e-handelsprogram: 0,6 mio. kr. Udgifterne er udskudt til Ombygning af IT-lokaler: 0,4 mio. kr. Betaling er udskudt til Overførsler: 1,5 mio. kr. Øvrige områder: 0,2 mio. kr. Digitaliseringspulje, mindreforbrug: 5,2 mio. kr. Digitaliseringspuljen anvendes til diverse digitaliseringstiltag, der iværksættes over en årrække. Der bruges således løbende af puljen til digitaliseringsinitiativer på tværs af organisationen, herunder implementering af de centrale digitaliseringsinitiativer indeholdt i den fælles offentlige digitaliseringsstrategi (bølgeplaner). Projekt udbredelse af bredbånds- og mobildækning, mindreforbrug: 2,8 mio. kr. Projektet består på driftssiden af en pulje på 3,5 mio. kr., der er afsat til samarbejdsprojekt med Syddjurs Kommune om bedre bredbånds- og mobildækning på Djursland. Projektet løber over flere år, hvor der løbende bruges af puljen. Merforbrug IT-drift (licenser og hardware): 1,5 mio. kr. På Fælles Erhvervs- og arbejdsmarkedsområdet vedrører merforbruget på 0,5 mio. kr. følgende områder: Myndighedsudøvelse: 0,1 mio. kr. Tolkeudgifter ikke omfattet af integrationsloven: 0,1 mio. kr. Kompetenceudvikling: 0,2 mio. kr. Rehabiliteringsteam: 0,1 mio. kr. I Erhvervs- og arbejdsmarkedssekretariatet vedrører mindreforbruget på 0,2 mio. kr. diverse administrationsudgifter. I Job og udvikling skyldes afvigelsen på 0,3 mio. kr. merindtægter fra projekter. I Virksomhed, integration og beskæftigelse vedrører mindreforbruget på 0,1 mio. kr. personaleudgifter. I Ungeindsatsen er mindreforbruget på 0,8 mio. kr. fordelt på følgende områder: Personale: 0,5 mio. kr. Øvrig administration: 0,2 mio. kr. Husleje mm.: 0,1 mio. kr. I Borgerservice og udbetaling vedrører det samlede mindreforbruget på 1,9 mio. kr. følgende områder: Boligydelse og boligsikring: 1,6 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært indførelse af kontanthjælpsloftet. Sundhedsudgifter, personlige tilskud: 0,3 mio. kr. 23

24 Note 3: Sektorbeskrivelse arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsområdets kerneopgave er, at understøtte at borgerne i kommunen bidrager med egne ressourcer på arbejdsmarkedet, desuden skal området sikre virksomhederne adgang til arbejdskraft. Dette gøres ved at motivere og kvalificere de ledige til hurtigst muligt at komme ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse. Samtidigt sikres det, at personer med nedsat arbejdsevne gives mulighed for at genopbygge eller udnytte den resterende arbejdsevne i et job på særlige vilkår, ligesom personer med risiko for at falde ud af arbejdsmarkedet søges fastholdt. Regnskab Drift (i mio. kr.) Oprindeligt Tillægsbevillinger Omplaceringer Korrigeret Regnskab Afvigelse til korr. * Forsørgelsesudgifter 502,5-5,0-5,0 492,5 494,7 2,2 Indsats- og driftsudgifter 30,5 1,8 5,0 37,3 28,1-9,2 Øvrige områder 20,6-0,3 0,0 20,3 15,4-4,8 I alt 553,6-3,5 0,0 550,2 538,3-11,9 * -= mindreforbrug/merindtægt, += merforbrug/mindreindtægt ** Tallene viser det samlede resultat, som dækker indenfor og udenfor servicerammen. Det samlede årsregnskab på arbejdsmarkedsudvalgets område viser et mindreforbrug på 11,9 mio. kr. Der er et merforbrug på 2,2 mio. kr. på forsørgelsesudgifter, et mindreforbrug på 9,2 mio. kr. på indsats og driftsudgifter, samt et mindreforbrug på 4,8 mio. kr. på øvrige områder. Tillægsbevillinger i Arbejdsmarkedsområdet Mio. kr.* Overførsler fra 2015 til 5,8 Mikrolån-afslutning -0,6 Fase 2-besparelser -1,0 Bo, nr midtvejsregulering -4,0 KB Bo, nr Omstilling af arb.mar. -3,7 I alt 3,5 *-= reducerer udgiftstet/øger indtægtstet, += øger udgiftstet/reducerer indtægtstet 24

25 Regnskabsforklaringer Arbejdsmarkedsområdet På arbejdsmarkedsområdet er afvigelsen til det korrigerede et mindreforbrug på 11,9 mio. kr., som fordeler sig på følgende områder: Arbejdsmarkedsområdet Mio kr.* Forsørgelsesudgifter 2,2 Indsats- og driftsudgifter -9,2 Øvrige områder -4,8 I alt -11,9 * -= mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Der har været et merforbrug på forsørgelsesudgifter på 2,2 mio. kr. Overordnet set har antallet af personer i forsørgelse udviklet sig som forventet ved lægningen i medio Merforbruget skyldes derfor primært forskydninger mellem forsørgelsesgrupper, der modtager forskellige ydelser. Der har været et mindreforbrug på indsats- og driftsudgifter på 9,2 mio. kr. Mindreforbruget vedrører primært beskæftigelsesindsatsen på de garanterede områder og beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige som følge af, at viften af indsatsmuligheder blev udviklet henover og nu er endelig udbygget ved indgangen til Der har været et mindreforbrug på øvrige områder på 4,8 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært færre ledige i løntilskud på kommunens arbejdspladser end teret, samt mindreforbrug på puljen til arbejdsmarkedspolitik, da igangværende projekter kører over flere år. 25

26 Note 4: Sektorbeskrivelse børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalgets område spænder fra pasning af børn i institutioner og dagpleje, undervisning i folkeskoler til forebyggende foranstaltninger og anbringelser af børn og unge. Regnskab Drift (i mio. kr.) Oprindeligt Tillægsbevillinger Omplaceringer Korrigeret Regnskab Afvigelse til korr. * Skole- og dagtilbudsområdet 501,8-1,6-1,3 498,9 497,3-1,6 Socialområdet 183,4 3,2 1,3 187,8 186,1-1,7 I alt 685,2 1,6 0,0 686,7 683,4-3,3 * -= mindreforbrug/merindtægt, += merforbrug/mindreindtægt ** Tallene viser det samlede resultat, som dækker indenfor og udenfor servicerammen. Det samlede årsregnskab på børne- og ungdomsudvalgets område viser et mindreforbrug på 3,3 mio. kr. På skole- og dagtilbudsområdet er der et samlet mindreforbrug på 1,6 mio. kr. og på socialområdet er der et samlet mindreforbrug på 1,7 mio. kr. Tillægsbevillinger i Skole- og dagpasningsområdet: Mio. kr.* Energibesparende foranstaltninger -0,4 Biblioteksområdet -0,4 Overførsler fra tidligere år 1,6 Selvforsikringspuljen 0,1 PPR normeringsudvidelse 0,3 Regulering statslige kompetencemidler folkeskolereformen -0,9 Skoleanalyse til ØK -0,3 Brugerportal - folkeskoleområdet -0,5 Produktionsskoler -0,6 Tjenestemandspension - Ørsted Børneby** 0,0 Kompensation for hovedudvalgsmedlemmer*** 0,0 Jobrotation -0,7 Socialområdet: Overførsler fra tidligere år 2,8 Flygtningeområdet 0,4 Selvforsikringspuljen 0,0 I alt 1,6 *-= reducerer udgiftstet/øger indtægtstet, += øger udgiftstet/reducerer indtægtstet Anm.: **Tillægsbevilling på kr.,***tillægsbevilling på kr. 26

27 Regnskabsforklaringer Skole- og dagtilbudsområdet På skole- og dagpasningsområdet er der et mindreforbrug på 1,6 mio. kr., som fordeler sig på følgende hovedområder: Skole- og dagtilbudsområde Mio kr.* Centrale konti: 0,1 Aftaleenheder: Aftaleenheder under administration 2,5 Øvrige aftaleenheder -4,2 Aftaleenheder i alt -1,7 I alt -1,6 * -= mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt For de centrale konti på skole- og dagpasningsområdet er der samlet et merforbrug på 0,1 mio. kr. Merforbruget vedrører mellemkommunale betalinger. For aftaleenhederne, som dækker skoler, specialundervisningstilbud, daginstitutioner og dagplejen, er der samlet et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. For aftaleenhederne under administration er der et samlet merforbrug på 2,5 mio. kr. Merforbruget skal ses i forhold til, at aftaleenhederne havde en samlet negativ overførsel fra 2015 til på 7,3 mio. kr. Der er 6 aftaleenheder under økonomisk administration Auning Skole, Distrikt Ørum, Djurslandsskolen, Kattegatskolen, Toubro Børneby og Ørsted Børneby. De fik fra 2015 overført et merforbrug på henholdsvis: 4,1 mio. kr. for Auning Skole. 0,9 mio. kr. for Distrikt Ørum 1,3 mio. kr. for Djurslandsskolen 0,4 mio. kr. for Kattegatskolen 0,3 mio. kr. for Toubro Børneby 0,3 mio.kr. for Ørsted Børneby. Samlet har der været et fald i gælden på 4,8 mio. kr. fra 7,3 mio. kr. i 2015 til 2,5 mio. kr. i, som fordeler sig som følgende: Gældsafvikling på 0,9 mio. kr. for Auning Skole Gældsafvikling på 0,1 mio. kr. for Distrikt Ørum Gældsafvikling på 0,6 mio. kr. for Djurslandsskolen Gældsafvikling på 0,4 mio. kr. for Kattegatskolen og et mindreforbrug på 1,6 mio. kr. i Gældsafvikling på 0,3 mio. kr. for Toubro Børneby og et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. i Gældsafvikling på 0,3 mio. kr. for Ørsted Børneby og et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. i. De øvrige aftaleenheder har et samlet mindreforbrug på 4,2 mio. kr. Mindreforbrug skal ses i forhold til, at aftaleenhederne havde en positiv overførsel fra 2015 til på 5,9 mio. kr. Socialområdet På socialområdet er der et mindreforbrug på 1,7 mio. kr., som fordeler sig på følgende hovedområder: 27

28 Socialområde Mio kr.* Myndighedsområdet: 0,4 Øvrige aftaleenheder: -2,1 I alt -1,7 * -= mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt For de centrale konti på socialområdet er der samlet et merforbrug på 0,4 mio. kr. Merforbruget vedrører primært øgede udgifter til forebyggende foranstaltninger og plejefamilier. For de øvrige aftaleenheder, som dækker Tandplejen, UngNorddjurs, Børn og Ungecenter Norddjurs, samt Sundhedsplejen og Familiehuset, er der samlet et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. Mindreforbruget skal ses i forhold til, at aftaleenhederne havde en positiv overførsel fra 2015 til på 1,8 mio. kr. 28

29 Note 5: Sektorbeskrivelse kultur- og udviklingsudvalget Området omfatter administration af folkeoplysningsloven, firtidsfaciliteter og fritidsaktiviteter, biblioteker og kulturskole, kulturaftale i Kulturring Østjylland, Kulturby Aarhus 2017 projekter, museer, øvrige tværkommunale kulturprojekter, samarbejde med kulturinstitutioner, børneteater og tilskud til kulturinstitutioner. Herudover omfatter området bosætning, byudvikling og landdistriktsudvikling, udarbejdelse af kommuneplan og lokalplaner samt driftstilskud til institutioner. Regnskab Drift (i mio. kr.) Oprindeligt Tillægsbevillinger Omplaceringer Korrigeret Regnskab Afvigelse til korr. * Kultur, biblioteker og fritid 45,7 3,4 0,0 49,1 45,2-3,9 Plan og natur 2,9 1,4 0,0 4,3 3,3-1,0 I alt 48,5 4,9 0,0 53,4 48,5-4,9 * -= mindreforbrug/merindtægt, += merforbrug/mindreindtægt ** Tallene viser det samlede resultat, som dækker indenfor og udenfor servicerammen. Det samlede årsregnskab på kultur- og udviklingsudvalgets område viser et mindreforbrug på 4,9 mio. kr. Der er et mindreforbrug på 3,9 mio. kr. på kultur, biblioteker og fritid, samt et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. på plan og natur. Tillægsbevillinger i Kultur, biblioteker og fritid Mio. kr.* Budgetoverførsel fra ,7 Energibesparende foranstaltninger, Grenaa bibliotek -0,1 Fase 1 besparelse på biblioteksområdet, heraf skolebibliotek 0,4 Fase 2 besparelse på biblioteksområdet, til økonomiudvalget 0,2 Etableringsudgift ved Ørsted bibliotek 0,2 Ekstraordinært driftstilskud til Nørredjurs Hallen 0,3 Afsat i 2017 til kunstprojekt "Let s Rethink Cyklus" -0,1 Uudmøntet til museumsformål tilført kassen -0,1 Drifts til renovering Grenaa idrætscenter overført til -1,0 Plan og natur Budgetoverførsel fra ,2 Markedsføringsstrategi, overført til økonomiudvalget -0,1 Fremtidens turistservice, overført fra erhvervsudvalget 0,5 Ekstraordinært driftstilskud til Kyst- og Fjordcentret 0,3 Afsat anlægs til områdefornyelse, flytning af "Ofrende" -0,5 I alt 4,9 *-= reducerer udgiftstet/øger indtægtstet, += øger udgiftstet/reducerer indtægtstet Regnskabsforklaringer 29

30 Kultur, biblioteker og fritid På kultur, biblioteker og fritid er afvigelsen til det korrigerede et mindreforbrug på 3,9 mio. kr., som fordeler sig på følgende områder: Kultur, biblioteker og fritid Mio kr.* Stadion og idrætsanlæg samt andre fritidsfaciliteter -0,4 Museer og teatre -0,4 Kulturskolen -0,3 Midler til kulturprojekter -0,3 Kulturhuse og kulturprojekter samt egnsarkiver -0,9 Folkeoplysning (voksenundervisning, foreningsarbejde mv.) -0,6 Folkeoplysning, midler under fritidsområdet -0,3 Norddjurs biblioteker -0,7 I alt -3,9 * -= mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Mindreforbruget vedrørende stadion og idrætsanlæg kan hovedsagelig henføres til renoveringspuljerne til haller og idrætsanlæg for 2015 og samt Beachvolley Bane ved Rygårde Strand. Mindreforbruget vedrørende museer og teater kan henføres til indvendig vedligeholdes på Stenvad Mosebrug samt efterårets aflyste og udsatte teaterforestillinger. Kulturskolens mindreforbrug skyldes, at midler til indretning af lejede lokaler endnu ikke er anvendt. Mindreforbruget vedrørende midler til kulturprojekter kan henføres til uudmøntede midler samt tilsagn til projekter. Mindreforbruget vedrørende kulturhuse vedrører mange små kulturhuse herunder Baunhøj Mølle og kulturhuset i Trustrup. Kulturprojekternes mindreforbrug kan hovedsagelig henføres til projekt børnekultur, Kulturby 2017 samt midler til fritidspolitik. Mindreforbruget vedrørende voksenundervisning kan henføres mellemkommunale betalinger til andre kommuner. Under frivillig foreningsarbejde er der mindreforbrug på aktivitetstilskud. Mindreforbruget vedrørende midler under fritidsområdet kan henføres til uudmøntede midler samt tilsagn til projekter. Mindreforbruget vedrørende Norddjurs biblioteker kan hovedsagelig henføres til løn, hvilket skyldes orlov og fratrædelser i forbindelse med pension og efterløn, hvorfor stillinger har stået ledige i perioder. Plan og natur På plan og natur er afvigelsen til det korrigerede et mindreforbrug på 1,0 mio. kr., som fordeler sig på følgende områder: Plan og natur Mio kr.* Andre fritidsfaciliteter -0,1 By- og landdistrikter, uforbrugte midler og puljebeløb -0,1 By- og landdistrikter, flerårige projekter -0,8 I alt -1,0 * -= mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt 30

31 Mindreforbruget under andre fritidsfaciliteter kan henføres til aktiviteter under blå flag samt mindre afvigelser ved udbetaling af tilskud til selvejende institutioner. Mindreforbruget vedrørende midler By- og landdistrikter kan henføres til uudmøntede midler samt tilsagn til projekter. Mindreforbruget kan henføres til en række flerårige projekter, heraf kan nævnes Karavanespor, naturfoldere, Matchmaking Auning og opland samt afledte projekt- og driftsudgifter. 31

32 Note 6: Sektorbeskrivelse Miljø- og teknikudvalget På Miljø- og teknikudvalgets område varetages sekretariatsfunktionen for Miljø- og kulturforvaltningen, vedligeholdelse af veje og ejendomme, kollektiv trafik, opgaver på miljøområdet samt naturområdet. Regnskab Drift (i mio. kr.) Oprindeligt Tillægsbevillinger Omplaceringer Korrigeret Regnskab Afvigelse til korr. * Serviceniveau MTU -1,0 1,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Miljø- og kultursekretariatet 9,1 0,5-0,2 9,4 8,9-0,5 Vej og ejendom 71,4 1,4 0,3 73,1 69,1-4,0 Erhverv og miljø 2,2 1,4 0,0 3,6 2,5-1,1 Planlægning og natur 6,3-0,6 0,0 5,8 5,1-0,7 I alt 88,0 3,7 0,1 91,9 85,6-6,3 * -= mindreforbrug/merindtægt, += merforbrug/mindreindtægt ** Tallene viser det samlede resultat, som dækker indenfor og udenfor servicerammen. Det samlede årsregnskab på Miljø- og teknikudvalgets område viser et mindreforbrug på 6,3 mio. kr. Der er et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. på Miljø- og kultursekretariatet, et mindreforbrug på 4,0 mio. kr. på Vej og ejendom, et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. på Erhverv og miljø samt et mindreforbrug på 0,7 mio. kr. på Planlægning og natur. Tillægsbevillinger i Serviceniveau MTU Mio. kr.* Serviceniveau MTU 1,000 Miljø- og kultursekretariatet Overførsler fra 2015 til 0,500 Vej og ejendom Overførsler fra 2015 til 5,134 Fase 1 besparelser MTU del af forslag 509, 512, 513-0,161 Fase 1 besparelser MTU Grøn Pulje -0,150 Fase 1 besparelser MTU P-kontrol øgede indtægter -0,100 Fase 1 besparelser MTU reparation Asfaltbelægninger -0,320 Fase 1 besparelser MTU Grøn pulje -0,150 Fase 1 besparelser bybus nedlægning af sidste afg. Rute 2-0,022 Lejeindtægter asylcentre -3,178 Energibesparende forslag -0,011 Selvforsikringspuljen 0,007 Nedsættelse af færgetaksterne 0,517 Kompensations for HU-medlemsskat 0,012 Materielgårde energibesparelse -0,023 Renoveringsbehov tagkonstruktion Toubroskolen -0,400 32

33 Serviceniveau MTU Mio. kr.* Masteleje 0,125 Samarbejdsaftale om færgesekretariatet 0,132 Selvforsikringspulje 0,005 Redningsberedskab Overførsel fra 2015 til 0,072 Erhverv og miljø Overførsler fra 2015 til 0,962 Løn vedr. indsatsplaner 0,400 Planlægning og natur Overførsler fra 2015 til -0,475 Fase 1 besparelser ophør med pleje af fortidsminder -0,100 I alt 3,776 *-= reducerer udgiftstet/øger indtægtstet, += øger udgiftstet/reducerer indtægtstet Regnskabsforklaringer Miljø- og kultursekretariatet På Miljø- og kultursekretariatets område er afvigelsen til det korrigerede et mindreforbrug på 0,4 mio. kr., som fordeler sig på følgende områder: Miljø- og kultursekretariatet Mio kr.* Tinglysningsafgift v. lån til betaling af ejendomsskat -0,1 Betaling til fælles kommunalt redningsberedskab -0,3 I alt -0,4 * -= mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Mindreforbrug skyldes mindreudgifter til tinglysning. Mindreudgift vedr. betaling til fælles kommunalt redningsberedskab skyldes mindreforbrug af overførte midler fra Vej og ejendom På Vej og ejendoms område er afvigelsen til det korrigerede et mindreforbrug på 4,0 mio. kr., som fordeler sig på følgende områder: Vej og ejendom Mio kr.* Vejafvandingsbidrag -0,7 Materielgårde -2,7 Færgefart -2,0 Busdrift -0,8 Øvrige områder 2,2 I alt -4,0 * -= mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Mindreudgift til vejafvandingsbidrag som følge af tilbagebetaling af vejafvandingsbidrag fra AquaDjurs. Efter afsagt højesteretsdom er der ikke længere krav om dokumentation for bidrag under 8 % af kloakanlægsudgifterne. 33