Bestyrelsen i Dansk Oxforddown: Formand: Asger Markussen, Hedensted, tlf , ,

Transkript

1 NYT Nr Bestyrelsen i Dansk Oxforddown: Formand: Asger Markussen, Hedensted, tlf , , asger.markussen@mail.dk Næstformand: Bjarne Wohlfarth, Vejle, tlf , wohlfahrt@mail.dk Kasserer: Gitte Kobberøe, Auning, tlf , gittekobberoe@vestdjursnet.dk Sekretær: Sally Petersen, Vejle, tlf , s.petersen@outlook.dk Pr-ansvarlig: Erling Sørensen, Jelling, tlf , boegelund@mail.dk Suppleanter Ann Stistrup Christiansen samt Rasmus Loth Andersen Redaktør Asger Markussen Hjemmeside og lay-out af nyhedsbrev Linda Jessen Se mere på

2 Vi forsyner dig med foder Hund Kat Heste Får Høns Kaniner Fuglefoder Åben mandag-fredag kl Lørdag kl Toftnæs landhandel Toftnæsvej 25,Alslev, 6800 Varde Tlf Fornuftige priser: sække paller eller løs få et tilbud

3 Forårstid og Udbindingstid Forårstid og Udbindingstid er altid en skøn tid. Men forinden er der jo altid det med hegnet, der lige skal kigges efter. Her er vi jo heldige, at vi har en race, som er let at holde inde. En eltråd eller to kan i de allerfleste tilfælde gøre det. Dog har jeg set hos en stor fåreflok i Søndervig, - at én tråd (40 centimeter over jorden) kan gøre det. Men uanset hvor mange tråde, der er: Hvis der ikke er græs i folden, så bliver fårene ikke i folden. Og har de først begyndt at løbe ud, så er der næsten intet, der kan holde dem inde. Har man et enkelt får og lam, der begynder at have interesse for det, der er udenfor tråden, skal man gribe ind omgående. Det nytter ikke at sige: Det ordner vi lige i næste uge. Èt får eller lam udenfor er som en magnet for de andre. Hvad gør man så? Man kan eksempelvis tøjre dem, sådan at de lige kan nå tråden. Vær opmærksom på, at så er lovgivningen ikke helt overholdt. Det skulle heller ikke gerne være nødvendigt i ret lang tid. Et enkelt elektrisk svirp er ofte nok. Man kan også vælge at klippe det dyr, der vil løbe ud. Generelt kan man sige om eltrådsindhegning, at de første dage, lammene er ude her skal der virkelig være strøm på. Vi ved, at de første dage skal lammene hen og snuse til tråden. Hvad mere skal der være i folden: Vand, frisk vand skal altid være tilgængeligt. Mange overser, at det med at vandet er frisk, er så vigtigt. Mineralfoder bør også være frit tilgængeligt. Hvis ikke man har mineralfoder af den type, som ikke klumper i regnvejr, så skal beholderen have en overdækning. Væddere og vædderlam: Det kan være en god idé at tildele salt for at modvirke dannelse af urinsten. Fårene tager bestemt heller ikke skade af at få salt. Fåret sveder mere end andre husdyr og derfor er behovet for salt større. Skygge: I hårdt solskin vil fårene sætte pris på at have et sted at ligge i skygge. En stolpe

4 eller noget andet at gnubbe sig på, vil også blive værdsat. Dette kan måske forhindre at får står på ryggen. Det gør de nemlig ofte for at klø sig. Ulempen er, at de ikke altid kan vælte sig tilbage igen. I det hele taget elsker får miljø i indhegningen i form af træer, buske, fangefolde osv. Lammeskjul: Man kan med stor succes etablere sit lammeskjul også i folden. På den måde kan man holde vækstkurven positiv. I den første tid på marken kan lammene meget nemt få tynd mave og dermed tabe sig. De lam, som har fået for lidt mælk i løbet af vinteren herunder flaskelam, - for dem vil det også være en god idé. Man kan regulere lammefodringen efter, hvor kraftigt, græsset er. Hel korn vil i de fleste tilfælde kunne dække behovet. Hvis græsset er meget kraftigt, så kan det være en fordel at bruge lidt roepiller eller hvedeklid. Hvedekliden har en stoppende virkning på diarré. Diarré/tynd mave hos lam: Prøv at vurdere, hvad det skyldes. Er det, fordi græsset er rigtig kraftigt, - så vil det være en grøn diarrè. Er diarréen grå/gul og klager lammet sig samtidig, når det skal sætte gødning, så tyder det på coccidiose. Så skal opmærksomheden skærpes. En gang imellem er det en svag infektion, som bare lige skal overstås. Så er immuniteten overfor coccidiose skabt og lammet/lammene får ikke flere problemer i deres liv. Infektionen kan dog også være så voldsom, at det er synd for dyrene og at det koster alt for meget i tilvækst. Er der tvivl så tag en gødningsprøve og lad dyrlægen kigge på den. Han skal under alle omstændigheder ind i billedet for at kunne udskrive recept på Baycox. Coccidiosen forekommer i øvrigt mest på stald, - typisk fordi lammene hopper op i krybben og herved slæber gødningsrester op i krybben. For der er næsten altid et enkelt får, der udskiller coccidier uden selv at være påvirket heraf. Det er svært at holde lammene fra krybben. I de tilfælde, hvor lammene smittes ude, er der næsten altid tale om en orme-gård nemlig et lille stykke græs udenfor stalden, hvor det er praktisk at lade dyrene løbe ud og ind. Nogle gange er der ikke engang græs tilbage på dette lille stykke. Hvis det har regnet, er der også en lille smule mudret. Her har vi det ideelle miljø for coccidier og løbetarmorm. Coccidier er stort set i alle besætninger i større eller mindre grad. Da Dansk Fåreavl for en hel del år siden havde Individafprøvningsstation for vædderlam, viste det sig, at 90 dyr ud af 100 udskilte coccidier. De sidste 10 var nok kommet med, hvis prøverne blev udtaget lidt før eller senere for det er ikke altid at dyrene udskiller coccidierne. Derfor: Når der tages gødningsprøver, er man nødt til at tage fra flere dyr, så dyrlægen kan blande dem sammen (poole), før han ser på dem i mikroskop. Generelt om løbe-tarmorm: Det er et problem, vi skal leve med. Livscyklus er, at om efteråret, - når temperaturen falder, - så sætter den sig i dvale i fåret. Ca. 3 uger efter læmning vågner den op. Klar til en ny generation. Fårene og lammene optager ormen derved kører cyklus igen. Hvad gør vi så? Vi skal bryde denne kæde. Hvordan kan vi det? Det kan vi naturligvis ikke helt men vi kan prøve. Hvis fårene stadig er på stald 3 uger efter læmning, så havner ormene hovedsageligt i strøelsen og gør ingen skade. Ude på

5 marken er der nogle orm, der har overvintret. De er klar til at fårene og lammene kommer og samler dem, når de æder græsset. Derfor: Ca 6 uger efter udbinding vil man se de første virkninger. Så er det nu, der skal samles gødningsprøver til dyrlæger samt lægges en plan for behandling. Der skal også tages stilling til, hvilke ormemidler, der er relevante. Generelt kan siges, at ældre dyr ikke har behov for ormebehandling. De vil i de fleste tilfælde ikke have skadevirkninger. Det er altid de unge, det går ud over. Der kan være tilfælde, hvor belægningsgraden på marken er for høj. Jo kortere græs, desto højere ormetryk. Ser man bændelormeled i gødningen, er det kun Valbazen, der virker. Hæmonchosorm er en forbandet orm, fordi det går så hurtigt: Ofte dør dyret af blodmangel, inden det opdages. Hvis et dyr ser træt ud så kig i slimhinderne i øjnene. Er de blege, så skal der gøres noget hurtigt. Allersenest næste dag. Her skal dyrlægen give et middel, der er langtidsvirkende. Leverikten giver for øvrigt også blege slimhinder. (Dog lidt mere gullige, end når det er hæmonchus p.gr.a. leverpåvirkningen). De to sidstnævnte kan begge give ødemer på hoved/kæber/hals. Man kan i det hele taget med fordel give stråfoder på marken i de første 14 dage af udbindingen. Så giver man dyrenes vom nogle bedre betingelser for at klare omstillingen.

6

7 Registrering i CHR ved omsætning af kvæg, svin, får og geder i hobbyhold - Kontrolkampagne 2017 Mellem marts og november 2017 gennemfører Fødevarestyrelsen en kontrolkampagne vedrørende registrering i CHR ved omsætning af kvæg, svin, får og geder i hobbyhold. Indledning hvad er baggrunden for, at vi gennemfører kampagnen? Der foregår omsætning af kvæg, svin, får og geder i hobbyhold bl.a. via salg på internettet, sociale medier og i aviser. I de seneste år er især hold af kælegrise blevet et populært hobbydyr som alternativ til en hund. Fødevarestyrelsen modtager fx løbende henvendelser fra borgere om, at de har erhvervet et dyr uden øremærke og gerne vil opfylde reglerne. Fødevarestyrelsen vil ved denne informations- og kontrolkampagne have fokus på om dyr, som omsættes til et hobbyhold, er korrekt mærket og registreret i Miljø - og Fødevareministeriets Centrale Husdyr Register, også kaldet CHR. Reglerne gælder for alle nævnte dyrearter, også selvom om man kun ejer et enkelt dyr. Ejeren har pligt til at sørge for løbende at opdatere de nyeste oplysninger om ejer- og brugerforhold og antallet af dyr i CHR. Ejeren har ligeledes pligt til at have et besætningsregister, hvor alle hændelser fødsler, dødsfald, slagtninger og flytninger skal noteres senest 3 dage efter hændelsen. Omfanget af denne omsætning uden korrekt registrering ønskes afdækket, idet det ved udbrud af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme er vigtigt at kunne spore alle kvæg, svin, får og geder således, at f.eks. udbruddet kan bekæmpes. Udbrud af alvorlige sygdomme har stor betydning for dyrenes sundhed og for økonomien i dansk husdyrproduktion og kan ligeledes have alvorlige konsekvenser for den danske eksport af fødevarer. Korrekt registrering er ligeledes vigtig i overvågningen og bekæmpelsen af zoonoser som f.eks salmonella, som fremkalder sygdom hos mennesker. Formålet hvorfor gennemfører vi kampagnen og hvad går den ud på? Formålet med kampagnen er at øge borgernes fokus på området ved at informere dem om de gældende regler for registrering af besætninger med kvæg, svin, får og geder i forbindelse hold af hobbydyr. Informationen vil finde sted via bl.a. Fødevarestyrelsens hjemmeside og facebookside. Fødevarestyrelsen ønsker også gennem kontrol at få kendskab til omfanget af omsætningen af kvæg, svin, får og geder i hobbyhold for at vurdere risikoen i forhold til dyresundheden. Kontrollen vil fokusere på om dyrene er øremærkede og registreret korrekt i CHR. Ved manglende regelefterlevelse vejledes borgerne om de eksisterende regler for mærkning og registrering af dyr, det kan også blive nødvendigt at sanktionere forholdet. Udbyttet Hvad vil vi opnå med kampagnen? At afdække omfanget af handlen af uregistrerede dyr gennem ovenstående for at vurdere risikoen i forhold til dyresundhed. Vi vil gerne sikre en bedre regelefterlevelse på området. Grundlaget hvilke regler ser vi på? I kampagnen ser vi på: - Bekendtgørelse nr af 29. november 2016 om registrering af besætninger i CHR, 5 og 6. - Bekendtgørelse nr af 1. december 2016 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder. Kvæg: kapitel 2,3 og 4. Svin: Kapitel 7,8 og 9. Får og geder: kapitel 10,11 og 12. Målgruppen hvor kommer vi på besøg? Borgere, der holder og omsætter kvæg, svin, får eller geder som hobbydyr

8 Som det fremgår af ovenstående brev fra Fødevarestyrelsen kan de fleste fåreavlere forvente kontrolbesøg i indeværende år. På Fødevarestyrelsens hjemmeside ( er der en folder: Info til ejere af får og geder. Her står alt, hvad loven kræver af os. Man kan hente sig en god timeløn ved at bringe sine ting i orden. For eksempel sørge for, at øremærkningen er korrekt. Har man en nabo, der ikke har det på plads, så oplys ham om risikoen. Hvide øremærker til uidentificerbare dyr Hvis du har dyr uden øremærker, som ikke kan identificeres, skal du sikre, at oprindelsesbesætning og/eller identifikation er forsøgt fundet, før Fødevarestyrelsen kontaktes. Hvis dyret/dyrene er uidentificerbare, laves der en aftale med Fødevarestyrelsen, som skal sikre, disse bliver mærket med hvide øremærker. Efter øremærkning udfærdiger veterinærenheden et brev, som sendes til dig. Indholdet vil præcisere de gældende regler for mærkning og registrering af får og geder, og det vil fremgå, at dyr med hvide øremærker ikke må flyttes til levebrug eller slagtning, men frit kan hjemmeslagtes eller sendes til et forarbejdningsanlæg, Daka, når de dør. Brevet skal fremvises ved eventuel kontrol i besætningen. Afkom af dyr med hvide øremærker, skal øremærkes efter de gældende regler og kan frit omsættes efter, når de er korrekt mærket. Ovenstående er fra Fødevarestyrelsens pjece: Hold af får og geder. Endelig kom alle resultater for kåring i 2016 på plads: Næste år er der kåring oktober Hvis I har lyst til at få tal sat på de forskellige dele af jeres dyr, så meld jer til Asger Markussen, - så kommer der et par dommere og vurderer dyrene. I princippet kan alle aldre af dyr meldes til men dyret ser optimalt ud i en alder af 2-3 år. Det er et nyttigt avlsredskab. Man kan se sin besætnings stærke og svage sider.

9 Netop vurdering af avlsdyr vil blive temaet på efterårets generalforsamling i Oxforddownforeningen. Det foregår hos Asger Markussen den 15. oktober 2017 kl 10. Her vil vi se på, om racens beskrivelse stadig er tidssvarende. Skal avlsmålene korrigeres? Vi vil invitere kårings- og dyrskuedommere til at deltage, så vi får en dialog. Dyrskuetiden nærmer sig. Udover at være et festligt indslag i fåreavlerens hverdag, er der også en mening med galskaben nemlig at få sine dyr målt op imod andre avleres dyr. Det er også her, køber og sælge kan mødes. På kan man se datoerne. Angående de krav, der stilles: Det er bedst at se på det enkelte dyrskues hjemmeside for at være helt sikker på, hvilke krav, der stilles netop her. Når vi er ved krav, så vær opmærksom på Transport-bekendtgørelsen. Man kan nemt komme i klemme, hvis man ikke er inde i reglerne her. Som nævnt ovenover ved kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsen, så er bøderne meget høje. Har man ikke fået tingene på plads så prøv at finde en kollega eller en vognmand. LANDSSKUET 2017 Sidste frist for tilmelding er den 8. maj

10

11 Eliteskue i Tyskland Igen i marts i år var der eliteskue (bedømmelse og auktion) for Oxforddown/Schwartzkopf - denne gang i delstaten Niedersachsen i byen Cloppenburg. Begivenheden foregår i en ny delstat hvert år. Der er skrappe optagelseskrav for at komme med. Målsætningen er, at der skal ca års-væddere med. De bliver udtaget af en kåringskommision, som kommer og syner dem 2 gange inden den endelige udvælgelse. Det er således, at hver delstat bliver tildelt et antal deltagere ud fra hvor mange dyr, der i denne delstat er kåret som værende gode nok. Ved ankomst bliver dyrene vejet og scannet. Disse tal er til rådighed for køberen. Bedømmelsen begynder ved middagstid den første dag. I hvert hold bedømmes max 7 dyr. Holdene sammensættes efter alder. Der afsluttes med Interbreedkonkurrence. Om aftenen er der fest for avlerne. Her gennemgås dagens resultater. Næste dag starter med at eventuelle købere kan besigtige dyrene indtil kl 10. Herefter begynder auktionen. Det går stærkt: Kl 12 er det hele afsluttet. I år var højeste pris 3000 euro. Højeste vægt var 157 kg. Højeste kødareal var 57,3 mm. Og laveste fedt: 9,2 mm. (I Tyskland ligger fedtarealet tilsyneladende højere end i Danmark. Noget af forklaringen er, at man måler skindet med). Huber fra Bayern, som havde rekordprisen, solgte også 1 vædder til 2000 euro smatén til 1400 euro. 5. marts holdt foreningen forårsmøde hos Pia og Torben Friis. En stor tak for den gæstfrihed, vi altid møder her. Der var en god dialog om alle de problemer, vi kan støde ind i omkring læmmetiden. Efter mødet var vi i stalden og så familiens altid flotte får og lam.

12