Vækstforum. Udkast til referat af møde 04/2017 Torsdag den 30. november, kl

Transkript

1 Vækstforum Udkast til referat af møde 04/2017 Torsdag den 30. november, kl Mødet holdtes hos: Aalborg Kongres- og Kulturcenter Europa Plads Aalborg Mødelokale: Musiksalen Vækstforums møde den 30. november 2017

2 Indholdsfortegnelse I. FORMALIA Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat af Vækstforums møde den 4. oktober II. STRATEGISKE EMNER Oplæg og diskussion vedrørende Norddanmarks EU-kontor Erfaringsoverdragelse fra nuværende til kommende Vækstforum Nordjysk Lånefonds samarbejde med Investo Capital III. ØKONOMI Økonomioversigt IV. ANSØGNINGER Ansøgninger til beslutning Statusrapporter på igangværende projekter Plan for disponering og tematiserede ansøgningsrunder V. ORIENTERING Iværksættelse af analyse af iværksætteri og videnspredning Ny Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) Ændring af vedtægterne i Turistudviklingsfonden Nordjylland Orientering om det Vestdanske Erhvervssamarbejde Temperaturmåling på nordjysk erhvervsliv og arbejdsmarked VI. ØVRIGT Næste møde Eventuelt Vækstforums møde den 30. november 2017

3 Medlem Ulla Astman (i formandskab) Henrik Ringbæk Madsen Lone Sondrup Lars Møller (i formandskab) Thomas Kastrup-Larsen Knud Kristensen Lene Hansen Uffe Korsgaard Leon Sebbelin Erling Henningsen (i formandskab) Gitte Clausen Bruun Birte Dyrberg Kathrine M. Jensen Henrik Krogh Holm Annette Drivsholm Per Michael Johansen (i formandskab) Lene A. Jørgensen Hans Jeppesen Jan O. Gregersen Leif Amby Per Møller Christensen Birgit Frederiksen (observatør) Tilstede: Ulla Astman (formand) Leon Sebbelin Erling Henningsen Gitte Clausen Bruun Leif Amby Birte Dyrberg Uffe Korsgaard Kathrine M. Jensen Lene Augusta Jørgensen Hans Chr. Jeppesen Birgit Frederiksen (observatør) Henrik Krogh Holm Lars Møller Lone Sondrup Jan O. Gregersen Lene Hansen Afbud fra Thomas Kastrup-Larsen Henrik Ringbæk Madsen Annette Drivsholm Per Michael Johansen Per Møller Christensen Knud Kristensen Fra sekretariatet deltog Svend Særkjær Henning Christensen Nanna Skovrup Morten Lemvigh Vækstforum Nordjylland Udpeget af Regionsrådet Kommunekontaktrådet Dansk Industri Dansk Industri Dansk Erhverv Landbrug og Fødevarer Håndværksrådet, Dansk Byggeri m.fl. Finansrådet, Realkreditrådet m.fl. Aalborg Universitet University College Nordjylland Nordjyske Erhvervsskoler LO AC & FTF m.fl. Dansk Arbejdsgiverforening Det regionale Arbejdsmarkedsråd Vækstforums møde den 30. november 2017

4 I. FORMALIA Vækstforums møde den 30. november 2017

5 1. Godkendelse af dagsorden J.nr Resumé Dagsordenens hovedindhold er aftalt i Vækstforums formandskab den 7. november Indstilling Sekretariatet indstiller, at Vækstforum godkender dagsordenen. Vækstforum besluttede på møde den 30. november 2017 Vækstforum godkendte dagsordenen som grundlag for dagens møde Vækstforums møde den 30. november 2017

6 J.nr Godkendelse af referat af Vækstforums møde den 4. oktober 2017 Resumé Referat af Vækstforums møde den 4. oktober 2017 blev godkendt af formandskabet i perioden oktober, og udsendt til Vækstforums medlemmer umiddelbart efter i en elektronisk udgave. Efter udsendelsen har sekretariatet ikke modtaget kommentarer eller bemærkninger til referatet, og det indstilles på den baggrund til godkendelse. Indstilling Sekretariatet indstiller, at Vækstforum godkender referatet af mødet den 4. oktober Vækstforum besluttede på møde den 30. november 2017 Vækstforum godkendte referatet af mødet den 4. oktober Vækstforums møde den 30. november 2017

7 II. STRATEGISKE EMNER Vækstforums møde den 30. november 2017

8 J.nr Oplæg og diskussion vedrørende Norddanmarks EU-kontor Beskrivelse NordDanmarks EU-kontor er en forening, som er etableret af de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland. Målet er at bidrage til økonomisk vækst og positiv erhvervsudvikling ved at skabe varige arbejdspladser og udvikle virksomheder og offentlige institutioner i Nordjylland. Dette opnås ved at etablere de rigtige kontakter for nordjyske interessenter, samt ved at skabe adgang til den rigtige finansiering for udviklingsarbejdet. Koblingen af netværk og støttemuligheder med information, viden og kompetencer skaber hvert år en lang række muligheder for virksomheder, institutioner og organisationer i Nordjylland, og gør regionen, kommunerne og virksomhederne kendte som relevante aktører på den europæiske og internationale scene. NordDanmarks EU-kontor har eksisteret siden 1990 og har kontorer i både Nordjylland og Bruxelles. Kontoret tilbyder professionel rådgivning, som bygger på erfaring under hele processen fra projektidé til den faktiske gennemførelse. Kontorets services vil blive udformet i henhold til de specifikke behov, som den enkelte virksomhed, institution eller organisation har. NordDanmarks EU-kontor er også lead på det strategiske investeringsprogram (SIP), som er på dagens møde. Det overordnede formål med SIP er at sætte øget fokus på de muligheder for medfinansiering af udviklingsprojekter for virksomheder og myndigheder fra fonde og programmer, der findes uden for Vækstforums eget regi. Virksomhederne skal tilbydes mere intensiv vejledning og dialog om relevante støttemuligheder, og de skal tilbydes assistance i ansøgningsforløbet og i den administrative del af projektet. Den årlige bevilling fra Vækstforum til NordDanmarks EU-kontor er på kr. Den ansøgte bevilling til SIP er på kr. Direktør for EU-kontoret Benjamin Holst og udviklingschef Søren Bjerregaard Pedersen vil på mødet redegøre nærmere for kontorets virke. Indstilling Sekretariatet indstiller, at Vækstforum tager redegørelsen til efterretning og går i dialog med Benjamin Holst og Søren Bjerregaard Pedersen Vækstforum besluttede på møde den 30. november 2017 Formanden takkede for et godt oplæg og vurderede, at NordDanmarks EU-kontor er i en rigtig god udvikling, og har lagt de problemer bag sig, der fulgte i kølvandet på udskillelsen fra Aalborg Kommunes organisation. Erling Henningsen spurgte til bestyrelsessammensætning og fandt, at erhvervsorganisationerne med fordel kunne være repræsenteret i bestyrelsen med flere end den ene repræsentant, der efter vedtægterne udpeges af Vækstforum. Flere medlemmer fandt, at et forstærket vestdansk samarbejde mellem EU-kontorerne kunne give en række synergifordele. I relation til dette forklarede Benjamin Holst, at der blandt andet som følge af adressefællesskab med Region Midtjyllands EU-kontor er et tæt samarbejde; der er desuden et formaliseret samarbejde mellem alle danske EU-kontorer i Bruxelles. Bilag Bilag 3: Årsrapport 2016 for NordDanmarks EU-kontor Vækstforums møde den 30. november 2017

9 J.nr Erfaringsoverdragelse fra nuværende til kommende Vækstforum Resumé Vækstforums formandskab har sat erfaringsoverdragelse på dagsordenen for Vækstforums møde den 30. november. Sekretariatet har på denne baggrund udarbejdet nærværende oplæg, som efter drøftelserne på dagens møde vil blive udformet som et sæt anbefalinger, kaldet stafetten, til det kommende Vækstforum. Formandskabet har besluttet, at oplægget til stafetten i udgangspunktet struktureres omkring følgende emner: 1. Vækstforum som strategisk forum 2. Erfaringer med de valgte indsatsområder, herunder graden af fokus i strategien 3. Yderområdestrategien 4. Ansøgningsprocedurer 5. Regelgrundlag, mødestruktur, mødeform og sekretariatsbetjening Det kommende Vækstforum konstitueres den 15. marts 2018, som samtidigt er det nuværende Vækstforums sidste møde. Stafetten overdrages den 15. marts 2018 og skal være et bidrag og inspiration til det kommende Vækstforums arbejde. Indstilling Sekretariatet indstiller, at Vækstforum: Diskuterer udkast til stafet og de heri rejste spørgsmål. Bemyndiger sekretariatet til at færdiggøre stafetten på baggrund af diskussionen. Videregiver stafetten til det kommende Vækstforum på fællesmødet den 15. marts Vækstforum besluttede på møde den 30. november 2017 Vækstforum drøftede erfaringsoverdragelse, herunder udkast til stafet og følgende blev fremhævet i den efterfølgende drøftelse: Det var en god introduktion, der blev organiseret, da det nuværende Vækstforum tiltrådte i 2014; ligesom det også var positivt med det afholdte fællesmøde med Regionsrådet. Det er fortsat vigtigt med sådanne aktiviteter, når det nye Vækstforum tiltræder i Markedssituationen og det politiske landskab er hele tiden i forandring, hvilket kan medføre afvigelser i forhold til det oprindeligt planlagte forbrug på de enkelte fokusområder (planlagt tilbage i 2015). Dette bør forklares nærmere i det endelige udkast til stafet. Selvom en del af forbruget under smart vækst og grøn vækst skjuler sig under andre fokusområder er der ingen tvivl om, at forbruget på smart og grøn vækst afviger en del fra det planlagte. Overveje om forbruget kan stimuleres yderligere? Prioritetsakserne i EU-programmerne har lagt for snærende bånd. Bør tages op politisk, forud for nyt Strukturfondsprogram. Kan også adresseres til Forenklingsudvalget. Tematiske ansøgningsrunder har ikke markant bidraget til øget konkurrence om midlerne, og har skabt en del forvirring i ansøgerkredse. Hvis de skal bevares, kunne Vækstforum begrænse de tematisere ansøgninger til de områder, hvor der ønskes et ganske særligt fokus. De såkaldte udviklingsprojekter er vigtige og bør også fremover have en central rolle i Vækstforums projektportefølje. På baggrund af drøftelsen bemyndigede Vækstforum sekretariatet til at færdiggøre stafetten til fremlæggelse på det kommende fællesmøde med det nye Vækstforum den 15. marts Bilag Bilag 4: Udkast til stafet Vækstforums møde den 30. november 2017

10 J.nr Nordjysk Lånefonds samarbejde med Investo Capital Resumé På Vækstforums seneste møde blev der orienteret om en forespørgsel, som bestyrelsen for Nordjysk Lånefond havde modtaget, om Lånefonden kunne være interesseret i at foretage en investering på op mod 25 mio. kr. i en seed kapitalfond sammen med en kreds af større private og offentlige investorer, med henblik på oprettelse af en udviklingsfond, kaldet Investo Capital. Investo Capital etableres i NOVI-regi med en kapital på ca. 200 mio. kr. Oplægget er, at midlerne investeres over hele landet til de mest innovative virksomheder og start-ups. Sekretariatet orienterede endvidere om, at et sådan engagement ville forudsætte en vedtægtsændring af Nordjysk Lånefond, idet Lånefonden er etableret som en erhvervsdrivende fond. Siden Vækstforums møde har sekretariatet undersøgt formalia, og der foreligger nu en juridisk vurdering, som gør det muligt for Vækstforum at vurdere spørgsmålet, ligesom sagen har været behandlet i Nordjysk Lånefonds bestyrelse. Beskrivelse Mulig vedtægtsændring Til at vurdere, om fondsmyndighederne realistisk vil give tilladelse til en ændring af formålsbestemmelsen i Lånefondens vedtægter, har sekretariatet konsulteret advokatfirmaet Hjulmand Kaptain. Advokatfirmaet vurderer, at det med overvejende sandsynlighed ikke vil være muligt at opnå Fondsmyndighedernes godkendelse til en vedtægtsændring, som gør det muligt at investere i Investo Capital. Advokatfirmaet argumenter med, at Lånefonden i hele sit formål og hele virke er rettet mod at bistå nordjyske virksomheder med finansiering. En investering i Investo Capital vil betyde, at Lånefondens midler investeres i en landsdækkende fond; dermed kan de oprindelige nordjyske midler blive investeret i virksomheder beliggende uden for regionens grænser. Til gengæld skønner advokatfirmaet, at der vil være gode chancer for, at Fondsmyndighederne vil godkende, at Lånefondens formål udvides til også at omfatte kapitalindskud (foruden lån) i nordjyske virksomheder. Argumentet er, at nytegning af kapitalindskud blot er en anden måde at yde finansiering til virksomhederne på. Kapitalindskud underbygger i ligeså høj grad som lån Lånefondens formål. Advokatfirmaet har alene givet sin bedste vurdering. Spørgsmålet om vedtægtsændringer kan kun afgøres endeligt ved faktisk at ansøge Fondsmyndighederne. Men udgangspunktet vurderes ikke at være stærkt. Nordjysk Lånefonds anbefaling i sagen Bestyrelsen for Nordjysk Lånefond behandlede sagen på sit møde den 5. oktober 2017 og besluttede at anbefale Vækstforum, at Nordjysk Lånefond ikke bør investere 25 mio. kr. i Investo Capital. Bestyrelsen var enige om, at der i det regionale erhvervsfremmesystem er få muligheder for direkte at støtte private virksomheder, hvorfor bestyrelsen anbefalede, at alle midlerne forbliver i Nordjysk Lånefond med henblik på direkte finansiering af udviklingsprojekter i nordjyske virksomheder. Formanden deltog ikke i behandlingen på grund af inhabilitet. Alternative muligheder Med udgangspunkt i ovennævnte anbefales Vækstforum at fastlægge sin holdning i sagen. Der foreligger forskellige udfald og valgmuligheder: Vækstforums møde den 30. november 2017

11 1. Finder Vækstforum, at samarbejdet med Investo Capital er ønskværdigt, og at Fondsmyndighedernes tilladelse til at ændre Lånefondens vedtægter derfor skal indhentes, således at det endeligt afklares, om det er muligt for Lånefonden at investere direkte i Investo Capital? Eller 2. Finder Vækstforum, at der i overensstemmelse med anbefalingen fra Nordjysk Lånefond ikke bør etableres et samarbejde med Investo Capital, som skitseret, og derfor ikke arbejdes videre med en ændring af Lånefondens vedtægter på dette punkt? Ad. 1) Peger Vækstforum på dette udfald, vil sekretariatet foreligge anmodningen om vedtægtsændringerne for Fondsmyndighederne til godkendelse. Det er en proces, som kan ende med et afslag fra myndighederne. Ad.2) Peger Vækstforum på dette udfald foreligger der to mulige andre veje at gå: A. Tilføre Investo Capital midler fra Strukturfondene og fra de regionale udviklingsmidler: Sekretariatet har allerede været i kontakt med Erhvervsstyrelsen omkring dette, som har vurderet, at det vil være meget vanskeligt at opnå de nødvendige godkendelser både fra den danske stat og fra EU-Kommissionen til at etablere en ny regional investeringsfond. Og det vil under ingen omstændigheder kunne ske førend regeringen har truffet sine beslutninger på baggrund af anbefalingerne fra det nedsatte forenklingsudvalg (forventeligt sommeren 2018). Ifølge Lov om Erhvervsfremme kan der ikke selvstændigt tilføres midler fra de regionale udviklingsmidler uden tilførsel af midler fra Strukturfondene, så denne mulighed er også lukket, i alt fald i den nærmeste fremtid. B. Etablere en samarbejdsaftale med Investo Capital Som alternativ til ikke at investere i Investo Capital kunne indgås en praktisk associeringsaftale mellem Investo Capital og Nordjysk Lånefond om at sammensætte et finansieringstilbud til de nordjyske virksomheder, som søger kapital hos Investo Capital. Konkret kunne Lånefonden afsætte et rammebeløb til samfinansiering med Investo Capital. Nordjysk Lånefonds engagement vil naturligvis skulle holdes inden for Lånefondens regelgrundlag, men med en vedtægtsændring, således at Lånefonden ikke kun kan yde lån, men også kapitalindskud (hvilket vurderes som realistisk af Hjulmand Kaptain), vil regelsættene for de to organisationer kunne tilpasses hinanden betydeligt. Processen Det skal understreges, at Nordjysk Lånefond er etableret som en selvstændig juridisk enhed og al kompetence tilkommer Lånefondens bestyrelse. Når Vækstforum alligevel inddrages i det principielle spørgsmål ovenfor, er det fordi Vækstforum har bevilget Lånefondens kapital (EU-midler og regionale udviklingsmidler i 2009 og 2013), ligesom Vækstforum udpeger to af de i alt fem bestyrelsesmedlemmer. Lånefondens bestyrelse er på denne baggrund helt indforstået med, at Vækstforums beslutning vil være bestemmende for den beslutning, som Lånefonden endeligt indtager i denne sag. Indstilling Sekretariatet indstiller, at Vækstforum drøfter og formulerer sin holdning i sagen, jfr. de ovenfor opstillede alternativer og muligheder. Vækstforum besluttede på møde den 30. november 2017 Vækstforum besluttede sig for ikke at investere i Investo Capital (udfald 2), men i stedet arbejde på at indgå en samarbejdsaftale (udfald 2B). Birte Dyrberg fra Vækstforum og Henning Christensen fra sekretariatet deltog ikke i behandlingen Vækstforums møde den 30. november 2017

12 III. ØKONOMI Vækstforums møde den 30. november 2017

13 J.nr Økonomioversigt Beskrivelse For perioden udgør Væksforums økonomiske råderum 988 mio. kr. Midlerne er sammensat af 533 mio. kr. fra EU s Strukturfonde og 455 mio. kr. fra de regionale udviklingsmidler, med forbehold for de årlige bevillinger fra Regionsrådet. De regionale midler omfatter også tilbageløbsmidler, der kan anvendes i de enkelte år, hvor de registreres. I 2017 er tilbageløbet ved udgangen af oktober opgjort til 2,4 mio. kr. og samlet 14 mio. kr. siden Der har siden sidste møde været ét tilbageløb på 1,55 mio. kr. Tilbageløb tilføres løbende budgettet. Inden dagens møde er der forbrugt i alt 572 mio. kr., fordelt med 274 mio. kr. på de regionale udviklingsmidler og 298 mio. kr. på Strukturfondsmidlerne. Siden sidste møde er der forbrugt 6 mio. kr., idet sekretariatet har benyttet bemyndigelsen til at frigive reservationen til Nordjysk Turismemarkedsføring. Forbruget er specificeret under dette punkts bilagsmateriale. Vækstforum har tidligere besluttet at foretage en række reservationer, som nu beløber sig til 110 mio. kr., idet de resterende reservationer for 2017 samt hovedparten af reservationerne for EUfondene for resten af perioden er frigivet, jfr. beslutningen på Vækstforums seneste møde. Inden dagens møde er der således 306 mio. kr. til rest i frie midler. Økonomioversigt Mio. kr. Samlet budget 988 Samlet forbrug 572 Samlede reservationer 110 Samlede restmidler 306 Reservationerne omfatter følgende: 45 mio. kr. til udvalgte klyngeorganisationer 15 mio. kr. til vækstorienterede rammeprogrammer 15 mio. kr. til imagemarkedsføring i regi af Destinationsselskabet Nordjylland 15 mio. kr. til små projekter 12 mio. kr. til EU-kontor, medlemskaber, kontingenter samt teknisk assistance 8 mio. kr. til diverse På dagens møde er der ansøgninger og indstillinger for i alt 41,8 mio. kr. Imødekommes indstillingerne, vil der være 264 mio. kr. tilbage i frie midler; herunder vil så godt som alle årets regionale midler være brugt. Der vil kunne opstå mindre forskydninger senere på året, bl.a. tilbageløb som ændrer dette. Derfor søger sekretariatet, i lighed med tidligere år, om en bemyndigelse til at foretage tekniske justeringer, så regnskabet for 2017 kommer til at passe. Indstilling Sekretariatet indstiller, at Vækstforum Tager den økonomiske disponering til efterretning, jfr. bilag 6a og 6b. Bemyndiger sekretariatet til frem til årets udgang teknisk at omdisponere mellem perioder, rammer og finansieringskilder, således at de regionale udviklingsmidler for 2017 netop bliver brugt. Vækstforum besluttede på møde den 30. november 2017 Vækstforum tiltrådte sekretariatets indstilling Vækstforums møde den 30. november 2017

14 Bilag Bilag 6a: Den økonomiske dispositionsplan for Bilag 6b: Det realiserede forbrug fordelt på kommuner Bevillingsoversigt for alle projekter findes på flg. link: Bevillingsoversigt Vækstforums møde den 30. november 2017

15 IV. ANSØGNINGER Vækstforums møde den 30. november 2017

16 7. Ansøgninger til beslutning J.nr Beskrivelse Til dagens møde fremlægges i alt 18 ansøgninger. Vækstforum opfordres til at behandle ansøgningerne, og at formulere en indstilling til Vækstforum. Ansøgningerne er grupperet i en række underkriterier, og kan opsummeres således: Store ansøgninger 4 tematiske ansøgninger (Socialfondens prioritet 4 og Regionalfondens prioritet 3) 2 ansøgninger hvor beløbet er reserveret på forhånd 6 ansøgninger inden for fokusområder med løbende indtag 1 ansøgning under genoptaget sagsbehandling Små ansøgninger Endvidere fremlægges 5 små ansøgninger afgjort af Indstillingsudvalget til orientering. Sager som Indstillingsudvalget foreslår udtaget til eksplicit drøftelse på dagens møde: Sag nr. 1: Digitalt understøttede erhvervsuddannelser i Nordjylland Sag nr. 3: Højskolen en alternativ vej til erhvervsuddannelse Sag nr. 4: GREEN Sag nr. 9: Equitour Aalborg 2018 Sag nr. 10: Strategisk Investerings Program Procedure for de sager, som ikke drøftes eksplicit på mødet De sager i vedlagte bilag (dagsordenens del II), som ikke eksplicit behandles på Vækstforums møde, afgøres ved skriftlig høring. Den skriftlige høring påbegyndes med denne dagsordens udsendelse og afsluttes, når Vækstforums møde er afsluttet. Et medlem af Vækstforum kan anmode om at få en sag til eksplicit drøftelse i Vækstforum. Det kan ske ved enten at rette henvendelse til sekretariatet eller direkte til formanden. Alle sager, der ikke drøftes eksplicit på Vækstforums møde, anses for godkendt efter denne skriftlige høringsprocedure. Indstilling Sekretariatet indstiller, at Vækstforum: Beslutter om andre end de af Indstillingsudvalget foreslåede sager skal eksplicit drøftes. Drøfter og træffer afgørelse i sagerne udtaget til eksplicit drøftelse. Godkender øvrige sager via den beskrevne beslutningsprocedure. Vækstforum besluttede på møde den 30. november 2017 Vækstforum ønskede ikke andre end de af Indstillingsudvalget foreslåede sager behandlet på mødet. Herefter behandlede Vækstforum sagerne (se dagsordenens del II) og godkendte øvrige sager via den beskrevne beslutningsprocedure. Bilag Bilag 7a: Oversigt over ansøgninger til beslutning Bilag 7b: Sagsfremstillinger (dagsordenens del II) Vækstforums møde den 30. november 2017

17 J.nr Statusrapporter på igangværende projekter Resumé Som led i Vækstforums almindelige overvågning af gennemførelsen af alle godkendte projekter er der indsamlet statusrapporter for samtlige projekter, som opfylder kriterierne for indsamling. Det drejer sig om i alt 38 projekter. Beskrivelse Indhold På dagens møde fremlægges 38 statusrapporter. Status er at: 10 projekter er i gul status som udtryk for, at det er nødvendigt at foretage visse tilpasninger. 28 projekter er i grøn status som udtryk for, at fremdriften vurderes tilfredsstillende. Indsamlingen har, som forrige gang, foregået således: Projekter, som helt eller delvist er finansieret med EU-midler fra enten Regional- eller Socialfonden, indhentes centralt af Erhvervsstyrelsen via den særlige aftale, der er indgået om opgave- og ansvarsfordelingen mellem Styrelsen og de regionale vækstsekretariater. Alle sager, som udelukkende er finansieret med rene regionale udviklingsmidler, har sekretariatet hen over efteråret selv indkaldt statusrapporter på. Kriterierne for statusafrapporteringen er følgende: Projektet skal være påbegyndt og aktivt, og have modtaget en bevillingsskrivelse. Projektet skal være aktivt mindst et halvt år efter indkaldelsen. Projektet skal beløbsmæssigt have modtaget et støttebeløb større end kr. For at forenkle og sikre overblikket, er alle sager oplistet i en oversigtstabel, og fremdriften er sammenfattet i grøn, gul eller rød. Er sagen grøn : Fremdriften er tilfredsstillende i forhold til tidsforbruget og projektets økonomi. Projektet forventes at opnå de ønskede resultater/output og effekter. Der er, som besluttet af Indstillingsudvalget, udarbejdet en kort sagsfremstilling på disse sager, for de følger de indgående aftaler. Er sagen gul : Fremdriften er under det ønskede niveau i forhold til tidsforbrug og/eller projektets økonomi. Her er det nødvendigt at foretage visse tilpasninger/justeringer fra Indstillingsudvalget/Vækstforum, hvis sagen skal tilbage på skinner, så de ønskede resultater kan nås. I alle gule sager er der udarbejdet en kort sagsfremstilling. Er sagen rød : Fremdriften er meget under det forventede niveau målt på tidsforbrug og/eller målt på projektets økonomi. Det må vurderes, om det fortsat vil være realistisk, at projektet kan nå de opstillede output og effekter. I alle røde sager er der ligeledes udarbejdet en sagsfremstilling. På dagens møde fremlægges som nævnt 38 projekter, hvor sekretariatet har modtaget oplysninger, som er udtryk for projekternes egne vurderinger af fremdrift og opnåede resultater. Sekretariatet har på den baggrund, foruden projektets egen vurdering, også forholdt sig kritisk til de modtagne oplysninger. Farvekoden er derfor et udtryk for projektets og sekretariatets fælles opfattelse af de enkelte projekters gennemførelse Vækstforums møde den 30. november 2017

18 Indstillingsudvalget tog på sit møde den 7. november punktet til efterretning med bemærkningen om, at projektet Newbizz bør sættes i delvis rød status med begrundelsen, at ansøger to gange ikke har formået at aflægge afrapportering. Sekretariatet og Erhvervsstyrelsen er bevidste om det kritiske i projektet, og er sammen med Erhvervsstyrelsen i løbende dialog med ansøger. Indstilling Sekretariatet indstiller, at Vækstforum godkender statusrapporterne og tager stilling til Indstillingsudvalgets ønske om at sætte projektet Newbizz i delvis rød status. Vækstforum besluttede på møde den 30. november 2017 Vækstforum tiltrådte Indstillingsudvalgets indstilling. Vækstforum vurderede, at status på projektet Newbizz bør kategoriseres som rød, hvorfor Vækstforum udbad sig en redegørelse for projektet senest den 31. december Bilag Bilag 8: Statusrapporter Vækstforums møde den 30. november 2017

19 J.nr Plan for disponering og tematiserede ansøgningsrunder Beskrivelse Vækstforum har tidligere besluttet, at Strukturfondsmidlerne på en række prioriteter skal udbydes ved hjælp af tematiske ansøgningsrunder. Med forbehold for at det kommende Vækstforum, som tiltræder i foråret 2018, kan beslutte anderledes, følges vedlagte plan for disponering og tematiserede ansøgningsrunder gældende for 2018 og 2019 (se bilag). Planen er opdateret med de seneste datoer. Indstillingsudvalget har taget planen til efterretning. Indstilling Sekretariatet indstiller, at Vækstforum tager den opdaterede plan for disponering og tematiserede ansøgningsrunder til efterretning. Vækstforum besluttede på møde den 30. november 2017 Vækstforum tog plan for disponering og tematiserede ansøgningsrunder for til efterretning med forbehold for det nye Vækstforums beslutninger herom i forbindelse med stafetten. Bilag Bilag 9: Plan for disponering og tematiserede ansøgningsrunder Vækstforums møde den 30. november 2017

20 V. ORIENTERING Vækstforums møde den 30. november 2017

21 J.nr Iværksættelse af analyse af iværksætteri og videnspredning Resumé På Indstillingsudvalgets møde besluttedes det, på oplæg fra sekretariatet, at foretage en kortlægning af iværksætteriområdet og videnspredningsområdet. Nedenfor er kort skitseret hvilke aktiviteter og metoder, der foreslås anvendt. Det foreslås endvidere, at kortlægningen foretages af ekstern konsulent. De to analyser, som samlet forventes at koste op til kr., foreslås finansieres af Vækstforums analysekonto. Beskrivelse Iværksætteri (entreprenørskab) Nordjylland skal leve af de gode ideer, og har dermed et stort behov for at øge antallet af iværksætteri og interessen for innovation. Mange myndigheder og institutioner, herunder Vækstforum og Regionsrådet, har gennem de seneste år igangsat mange aktiviteter vedr. iværksætteri og entreprenørskab, dels i undervisningen på de nordjyske uddannelsesinstitutioner for at motivere studerende til at starte egen virksomhed, dels i rammeprogrammer der har til formål at understøtte opstart og vækst af iværksættervirksomheder, som fx de initiativer Væksthuset har stået for. Herudover er der også på nationalt niveau igangsat en række initiativer inden for både iværksætteri i undervisningen og rådgivning mv. til iværksættervirksomheder. Der lægges op til en kortlægning og kategorisering af indsatserne med forslag til de mest oplagte koordinerings- og samordningstiltag med henblik på at fremme ordningernes attraktivitet og effektivitet. Videnspredning Værkstforum har både i den tidligere og den aktuelle periode støttet vidensamarbejde mellem de nordjyske uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet. Særligt har Aalborg Universitet systematisk arbejdet med overførsel af viden til virksomhederne gennem en videnspredningsaftale, hvor universitetet gennemfører aktiviteter overfor både studerende og i forhold til forskersamarbejde. Diverse undersøgelser viser, at virksomheder, der samarbejder med videninstitutioner, har en stærkere vækst end andre, og derfor er det vigtigt, at aktørerne på området fortsat arbejder for at finde den rigtige model for at styrke indsatsen. Et led heri vil være at få et præcist overblik over, hvordan de enkelte videninstitutioner, eksempelvis universitetet, University College mv., arbejder med området. Metode mv. Det forventes metodisk at skulle anvende en kombination af kvantitative (spørgeskemaer) og kvalitative (desk research, interviews, mv.). Samtidigt forventes det, at kortlægningen og de efterfølgende anbefalinger vil blive foretaget af ekstern konsulent. Arbejdet udbydes og styres af sekretariatet, og udkast til rapport forelægges Indstillingsudvalget inden fremlæggelse i Vækstforum. Indstillingsudvalget drøftede analysen på sit møde den 7. november Indstillingsudvalget bemærkede vigtigheden i at drøfte behov og skitsere anbefalinger, da det drejer sig om en central problemstilling med mange aktiviteter på iværksætterområdet. Det blev derfor følgelig besluttet at nedsætte et konsortium bestående af Morten Dahlgaard, Per Thye Rasmussen, Tonny Thorup og Lars Erik Jønsson. Indstilling Sekretariatet indstiller, at Vækstforum godkender igangsættelse af analysen med det indhold og de bemærkninger fra Indstillingsudvalget, som der er redegjort for ovenfor. Vækstforum besluttede på møde den 30. november 2017 Vækstforum tiltrådte sekretariatets indstilling Vækstforums møde den 30. november 2017

22 J.nr Ny Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) Resumé Processen for udarbejdelsen af en ny Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) for er gået i gang. Der er i efteråret 2017 gennemført indledende dialogmøder med kommunerne, og i december afholdes der møder med uddannelsesinstitutioner, BRN og de organisationer, der udpeger medlemmer til Vækstforum. Den nye strategi (de erhvervsrettede dele) skal drøftes i Vækstforum og vedtages i Regionsrådet inden udgangen af Beskrivelse Regionsrådet vedtog i 2015 den nuværende Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) for REVUS er den første strategi, der indeholder både de overordnede visioner for landsdelen og fungerer som strategisk ramme for udmøntningen af EU s Strukturfondsmidler og de regionale udviklingsmidler. Det nuværende grundlag for udarbejdelse og vedtagelse af ny REVUS fremgår af Lov om Erhvervsfremme og er det samme som i Af loven fremgår det, at REVUS skal udarbejdes i et samarbejde mellem Regionsråd og Vækstforum, og i dialog og tæt samarbejde med kommuner, erhvervsliv og organisationer. Vækstforum skal i foråret 2018 udarbejde et bidrag til de erhvervs- og vækstrettede dele af REVUS, mens det er Regionsrådets ansvar at udarbejde og vedtage den samlede strategi. Vækstforums bidrag vil blive drøftet på forårets møder, og der gennemføres dels en dialog mellem Regionsrådet og Vækstforum om de erhvervs- og vækstrettede dele af REVUS, dels en dialog og fællesmøde mellem de 11 kommuner og Regionsrådet om de dele, der ligger ud over de erhvervs- og vækstrettede. Fællesmøderne afholdes den 19. april Når Vækstforums bidrag er klar, fremsendes det til Danmarks Vækstråd. Efterfølgende vil Vækstforums bidrag også danne grundlag for, at Vækstforum udarbejder en ny handlingsplan for anvendelse af Strukturfondsmidler og regionale udviklingsmidler. Et forslag til ny REVUS skal sendes i høring af Regionsrådet i 3. kvartal 2018, og der gennemføres en offentlig høring på 8 uger, hvori der indgår offentlige møder. Drøftelser af justeringer og endelig vedtagelse af ny REVUS i Regionsrådet gennemføres inden udgangen af Der er i efteråret 2017 gennemført indledende dialogmøder med kommunerne, og i december afholdes der møder med uddannelsesinstitutioner, BRN og de organisationer, der udpeger medlemmer til Vækstforum, for herigennem at skabe et godt samspil mellem mange aktører, og mange planer og indsatser har trukket i samme retning. Dialogmøderne er både et tilbageblik på erfaringerne med den nuværende REVUS og en kortlægning af, hvilke temaer interessenterne ser som aktuelle og centrale, og som indgår fx i de kommunale planstrategier. Der kan være fokus på udfordringer og potentialer inden for fx erhvervsfremme, virksomheder, arbejdskraft, bosætning, uddannelse og mobilitet. Blandt de emner, der er bragt op på møderne med kommunerne, kan især fremhæves kvalificeret arbejdskraft, digitalisering og grøn energi/cirkulær økonomi. Det er naturligvis den ovenfor nævnte proces, der definerer emner og temaer for indholdet af den nye REVUS. Udgangspunktet er dog, at den nuværende REVUS og de bagvedliggende analyser langt hen ad vejen stadig er relevant. Der lægges derfor ikke i udgangspunktet op til en fuldstændig ændring af strategien, men snarere en videreudvikling på udvalgte områder. Indstilling Sekretariatet indstiller, at Vækstforum tager orienteringen til efterretning. Vækstforum besluttede på møde den 30. november 2017 Vækstforum tiltrådte sekretariatets indstilling Vækstforums møde den 30. november 2017

23 Bilag Bilag 11: REVUS 2018 tidsplan Vækstforums møde den 30. november 2017

24 J.nr Ændring af vedtægterne i Turistudviklingsfonden Nordjylland Resumé Bestyrelsen for Turistudviklingsfonden Nordjylland har på baggrund af en dialog med Business Region North Denmark (BRN) ønsket at ændre vedtægterne. Vedtægtsændringen medfører, at Turistudviklingsfonden fremover bliver den fælles marketingorganisation for nordjysk turisme, og dermed er der en række funktioner, der ikke længere skal varetages. I dialogen med BRN er det endvidere besluttet, at bestyrelsessammensætningen skal afspejle arbejdsområdet, og at bestyrelsen bliver udpeget ud fra princippet om faglighed i forhold til turismebranchen, markedsføring og kommunikation. Beskrivelse Som følge af de ønskede vedtægtsændringer anmoder Turistudviklingsfonden Nordjylland om samtykke til at ændre vedtægterne sådan, at Regionsrådet ikke længere har udpegningsret til bestyrelsen for Turistudviklingsfonden Nordjylland. Det samme gælder for kommunernes hidtidige repræsentanter, der er udpeget af BRN. Proceduren for udpegning til Turistudviklingsfonden Nordjylland har hidtil været, at Vækstforum indstiller en repræsentant til Regionsrådet, der træffer den endelige beslutning. Den nuværende repræsentant i Turistudviklingsfondens bestyrelse er Regionsrådsmedlem Tina Juul Kjellberg. Sideløbende med ændring af bestyrelsessammensætningen arbejder Turistudviklingsfonden også med ændring af formålsparagraffen. Denne fremgangsmåde er valgt, da en ændring af formålsparagraffen også skal til høring i Civilstyrelsen, hvilket kan forsinke processen med at få den nye bestyrelse på plads. I forbindelse med at Turistudviklingsfonden fremover primært skal være en marketingorganisation, bliver der indgået en samarbejdsaftale mellem Turistudviklingsfonden Nordjylland, BRN og Vækstforum Nordjylland om markedsføring af Nordjylland. Indstilling Sekretariatet indstiller, at Vækstforum tager til efterretning, at Turistudviklingsfonden Nordjylland ændrer vedtægterne sådan, at Region Nordjylland ikke længere har udpegningsret til bestyrelsen for Turistudviklingsfonden Nordjylland. Vækstforum besluttede på møde den 30. november 2017 Vækstforum tiltrådte sekretariatets indstilling. Bilag Bilag 12a: Anmodning om samtykke fra Regionsrådet Bilag 12b: Nye vedtægter Turistudviklingsfonden Nordjylland pr. 9. oktober Vækstforums møde den 30. november 2017

25 J.nr Orientering om det Vestdanske Erhvervssamarbejde Resumé Styregruppen for Vestdansk Erhvervssamarbejde holdte sit tredje møde den 2. oktober Styregruppen behandlede blandt andet forslag til forenkling og samordning af klyngestrukturerne inden for fødevareområdet samt inden for sundheds- og velfærdsinnovationsområdet. Det blev aftalt, at hhv. Vækstforum Midtjylland og Syddansk Vækstforum påtager sig en tovholderrolle i det videre forenklingsarbejde inden for de to områder. Sagsfremstilling Styregruppen for Vestdansk Erhvervssamarbejde, som består af formandskaberne for de tre vestdanske vækstfora, holdte sit tredje møde den 2. oktober 2017 i Nykøbing Mors. Fra Vækstforum Nordjylland deltog Ulla Astman, Erling Henningsen og Lars Møller. På dagsordenen var blandt andet en drøftelse af vækstforas rolle og ansvar i forhold til at forenkle og samordne klyngelandskabet inden for særligt fødevareområdet og sundheds- og velfærdsinnovationsområdet, som er to af de i alt fire områder, som de tre vestdanske vækstfora har aftalt at styrke gennem en arbejdsdeling og ved at arbejde for større sammenhæng i klyngestrukturerne ud fra et princip om no wrong door. Styregruppen drøftede i den forbindelse en analyse af fødevarelandskabet, som de tre vækstfora i fællesskab har fået udarbejdet, og besluttede at anbefale, at Vækstforum Midtjylland fortsat påtager sig en tovholderrolle i forhold til den videre forenklings- og samordningsproces på fødevareområdet. Målet er en landsdækkende klynge suppleret med hubs i de regioner, hvor erhvervslivet ser et behov eller hvor der er en særlig faglig specialisering eller styrkeposition; det kan eksempelvis være fiskeri og akvakultur i Nordjylland. Inden for sundheds- og velfærdsinnovationsområdet besluttede styregruppen at anmode Syddansk Vækstforum - som sekretariat om at tage et møde med de tre vestdanske klyngeorganisationers formænd, som har henvendt sig til styregruppen med et forslag til organisering. På området for energiteknologi blev det endvidere besluttet at indbyde de involverede virksomheder på vindområdet til et møde og en nærmere dialog om, hvordan samarbejdet kan styrkes og fremtidssikres i overensstemmelse med virksomhedernes ønsker og behov. Endeligt drøftede styregruppen de erhvervsmæssige potentialer i de megadatacentre, som forventes etableret i Vestdanmark i den nærmeste fremtid, herunder i forhold til udnyttelse af overskudsvarme, kompetenceudvikling, samt branding af og mulig synergi i forhold til andre danske styrkepositioner såsom vindenergi, robotteknologi og big data. Drøftelserne af potentialet kan tages op i de regionale vækstfora og vil blive drøftet igen på et kommende møde i styregruppen. Næste møde i styregruppen forventes afholdt i maj Indstilling Sekretariatet indstiller, at Vækstforum tager orienteringen fra styregruppens møde den 2. oktober 2017 til efterretning. Vækstforum besluttede på møde den 30. november 2017 Vækstforum tog orienteringen til efterretning og anbefalede samtidigt, at styrket samarbejde mellem EU-kontorerne også adresseres i regi af Vestdansk Erhvervssamarbejde Vækstforums møde den 30. november 2017

26 Bilag Bilag 13: Referat af styregruppemøde 2. oktober Vækstforums møde den 30. november 2017

27 J.nr Temperaturmåling på nordjysk erhvervsliv og arbejdsmarked Resumé Som et supplement til den årlige Vækstredegørelse præsenteres en temperaturmåling på det nordjyske arbejdsmarked og erhvervsliv. Målet er at holde Vækstforum orienteret om helt aktuelle tendenser i de nordjyske konjunkturer. Målingen er som hovedregel kvartalsvis. Siden sidste møde i Vækstforum er der ikke kommet nyere tal for beskæftigelse og iværksætteri. Derfor kommenteres der i det følgende udelukkende på de opdaterede tal fra konjunkturbarometrene. De oprindelige tal for beskæftigelse- og iværksættertallene fra sidst findes i bilaget. Ses der på virksomhedernes forventninger til fremtiden, er langt størstedelen stadig optimistisk, specielt inden for service og industri. Beskrivelse Baggrund Vækstforum har bl.a. til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. I den forbindelse udarbejdes der en årlig regional Vækstredegørelse om den økonomiske udvikling og de bagvedliggende vækstbetingelser i Nordjylland. For også at holde Vækstforum orienteret om den helt aktuelle udvikling i den nordjyske konjunktur præsenteres Vækstforum for en kvartalsvis temperaturmåling på det nordjyske arbejdsmarked og erhvervsliv, som supplement til Vækstredegørelsens mere langsigtede strukturelle fokus. Målingen bygger på aktuelle beskæftigelsestal, data vedr. iværksætteri samt virksomhedernes meldinger om deres forventninger til fremtiden fra det regionale konjunkturbarometer. Endeligt ses der også på, hvordan arbejdskraftmanglen udvikler sig. I det følgende kommenteres ikke på beskæftigelse- og iværksættertallene, da der ikke er kommet nyere data siden sidste møde. Tallene fra sidst findes dog stadig i bilaget. Konklusioner Ny rekord i forventninger til fremtiden i industrivirksomhederne Spørger man de nordjyske industrivirksomheder om deres forventninger til den fremtidige produktion er der en stor overvægt, der forventer fremgang. Konkret ligger indikatoren med næsten 25 et godt stykke over landsgennemsnittet, og det er aldrig set højere. Men hvor udviklingen i resten af landet har været konstant positiv gennem 2016, har optimismen i de nordjyske virksomheder været nede og vende i midten af året, hvor den var helt nede på 6, men som altså lige nu bliver ved med at sætte rekord. Servicesektorens optimisme sætter også rekord Serviceerhvervenes konjunkturindikator ligger med et niveau på 16 på landsgennemsnittet på 16, når der spørges ind til forventningerne til omsætningen. Alligevel er optimismen aldrig set højere, når vi kigger isoleret på Nordjylland. Det er primært et resultat af, at indikatoren siden starten af 2016 er steget jævnt og uafbrudt. Fortsat optimisme i byggeriet trods nedadgående tendens Indikatoren for byggeriets forventninger til den fremtidige omsætning faldt brat fra et rekordhøjt niveau på 18 ved udgangen af 2015 til kun 2 i første halvdel af 2016, hvorefter der i resten af året så igen kunne spores en stigning til godt 10 ved årsskiftet. Samme mønster er ved at gentage sig her i vinteren 2017, hvor der stadig er optimisme, men udviklingen går i den modsatte retning, og niveauet er under landsgennemsnittet. Stadig manglen på arbejdskraft dog aftagende i byggeriet Stadig flere virksomheder inden for industri- og serviceerhvervene melder om mangel på arbejdskraft (hhv. 8 og 12%), men manglen udvikler sig med højere hast inden for service. Tilsvarende Vækstforums møde den 30. november 2017

28 mønster ses på landsplan, og Nordjylland er på niveau med landsgennemsnittet. Det mest iøjnefaldende er dog, at manglen på arbejdskraft i byggeriet nu er ved at aftage. Selvom andelen af byggerivirksomheder med mangel på arbejdskraft stadig er høj (24%) og langt højere end i 2015 (5%) går udviklingen nu i modsat retning end i resten af landet, hvor manglen på arbejdskraft nu overgår Nordjylland. Det skal dog også ses i lyset af, at den nordjyske mangel det seneste år har ligget markant højere. Indstilling Sekretariatet indstiller, at Vækstforum tager temperaturmålingen til efterretning. Vækstforum besluttede på møde den 30. november 2017 Vækstforum tog orienteringen til efterretning og opfordrede samtidigt sekretariatet til at sprede de positive historier så meget som muligt. Bilag Bilag 14: Temperaturmåling Vækstforums møde den 30. november 2017

29 VI. ØVRIGT Vækstforums møde den 30. november 2017

30 J.nr Næste møde Mødekalder for Vækstforum 2018 Vækstforums møder Formandskabets møder Indstillingsudvalgets møder Ansøgningsfrister Forår 15. marts, februar februar januar kl Forår 19. april, (møde m. Regionsrådet) April n/a n/a Sommer Juni Juni Juni April Efterår September September September Juni Vinter December November November August Næste møde i Vækstforum er aftalt til den 15. marts 2018 kl Der afholdes dels et afsluttende ordinært møde, dels et fællesmøde med det tiltrædende Vækstforum. Vækstforum besluttede på møde den 30. november 2017 Vækstforum tog orienteringen til efterretning Vækstforums møde den 30. november 2017

31 J.nr Eventuelt Vækstforums møde den 30. november 2017

32 Denmark-Brussels North th Denmark-Brussels Denmark-Brussels North Denmark-Brussels North Denmark-Brussels North North Denmark-Bruss th Denmark-Brussels th Denmark-Brussels Eksperter i EU s th Denmark-Brussels North Denmark-Bruss th Denmark-Brussels th Denmark-Brussels North Denmark-Bruss SPILLE North Denmark-Bruss Denmark-Brussels th Denmark-Brussels North th Denmark-Brussels REGLER North Denmark-Bruss Denmark-Brussels th Denmark-Brussels North th Denmark-Brussels th Denmark-Brussels Årsrapport North 2016 Denmark-Brussels th Denmark-Brussels North Denmark-Bruss th Denmark-Brussels North Denmark-Bruss th Denmark-Brussels th Denmark-Brussels North Denmark-Bruss th Denmark-Brussels th Denmark-Brussels North Denmark-Bruss North Denmark-Bruss th Denmark-Brussels

33 2 FORMANDENS HJØRNE EU SKABER UDVIKLING, DER SIGER SPAR 2 I 2016 var NordDanmarks EU-kontor med til at hente over 80 millioner kroner hjem i EU-støtte. Pengene kickstarter nye projekter i hele regionen. Blandt andet på det maritime område, inden for fødevareproduktion og velfærdsteknologi, hvor vi er rigtig stærke. Sammen med det offentlige og de nordjyske vidensinstitutioner udvikler erhvervslivet nye produkter og produktionsmetoder. Det skaber vækst i både større som mindre byer samt i landdistrikter. Og det er netop det, som EU kan. EU er en saltvandsindsprøjtning, der sætter gang i hjulene. I Nordjylland har vi valgt at stå sammen om den opgave. Vi har viljen til at skabe resultaterne, og det giver os evnen. - Mikael Klitgaard 2

34 3 BESTYRELSENS BERETNING fuld fart på de nordjyske EU-aktiviteter 2016 har været et spændende og udbytterigt år for det nye Nordjyske EU-kontor. Året har budt på mange gode oplevelser og et tæt og udbytterigt samarbejde med de nordjyske klynger, uddannelsesinstitutioner, kommuner og virksomheder om udvikling af EU-projekter. Samtidig fik EU-kontoret også sit første grønlandske medlem, da Sermesooq Kommune midt på året meldte sig ind i foreningen. Øget hjemtag af EU-midler til udvikling af Nordjylland EU-kontoret har i 2016 i alt bidraget til et hjemtag på knap 80 millioner kr. i støtte til nordjyske udviklingsaktiviteter. Projekterne har blandt andet været: Projekt Fastholdelse af industriarbejdspladser i Nordjylland gennem EU s Industri 4.0 initiativ Tiltrækning af flere studerende, kompetenceløft og flere uddannede inden for IKT til Nordjylland Opkvalificering af udbud og virksomheder for at sikre mere bæredygtigt byggeri Bedre udnyttelse af grønne ressourcer gennem optimering af den regionale fjernvarmesektor Udvikling af nordjyske virksomheder via tilskud til teknologiudvikling fra EU s SMV instrument Styrket eksport og omsætning i nordjyske virksomheder gennem Enterprise Europe Network Nordjysk medlemskab af European Innovation Partnership på sundhedsområdet Brains Business Brains Business Projektpartner Miljø- og Energiforvaltningen i Aalborg, UCN, Tech College, Lund & Staun, MT Højgaard Fleksenergi, Aalborg Varme, Aalborg Forsyning, PlanEnergi Væksthuset, erhvervskontorerne og virksomheder i 4 kommuner Væksthuset, erhvervskontorerne og virksomheder i 5 kommuner Region Nordjylland Business Region North Denmark og det nordjyske erhvervsfremmesystem Det stadigt tættere samspil med Væksthus Nordjylland, de nordjyske erhvervskontorer, Aalborg Universitet, University College Nordjylland og Business Region North Denmark (BRN) har været en afgørende forudsætning for de gode resultater i

35 rth Denmark-Brussels rth Denmark-Brussels rth Denmark-Brussels North Denmark-Brusse rth Denmark-Brussels North Denmark-Brusse rth Denmark-Brussels rth Denmark-Brussels North Denmark-Brusse rth Denmark-Brussels North Denmark-Brusse rth Denmark-Brussels EU-kontorets samarbejde med de øvrige erhvervsfremmeaktører sikrer blandt andet, at de rette virksomheder bliver visiteret til højt specialiseret rådgivning om europæiske innovati- Denmark-Brussels North onsprojekter. Samtidig er EU-kontoret aktiv som BRN s udførende led på det internationale område. rth Denmark-Brussels North Denmark-Brusse rth Denmark-Brussels Organisatorisk omstilling og økonomisk tilpasning 2016 startede med vedtagelse af en ny strategi med fokus på at øge det nordjyske Denmark-Brussels North hjemtag af EU-midler. Den nye strategi indebar en tilpasning og specialisering af EUkontoret og ansættelse af 3 nye fundraisere i Bruxelles. rth Denmark-Brussels North Denmark-Brusse rth Denmark-Brussels Kontoret i Bruxelles har nu 4 fundraisere, som arbejder med at tiltrække projekter og EU-finansiering inden for områder som Energi/Grøn omstilling, Sundhed og Velfærdsteknologi, Kvalificeret arbejdskraft og Kompetenceudvikling, Udvikling af landdistrikter, Turisme samt Informations- og Kommunikationsteknologi. rth Denmark-Brussels North Denmark-Brusse rth Denmark-Brussels rth Denmark-Brussels rth Denmark-Brussels EU-kontoret er flyttet til nye og billigere lokaler i Business Park Nord i Støvring. Ligeledes er øvrige udgifter, herunder lønudgifter og udgifter til kontorhold i Bruxelles, reduceret Denmark-Brussels North Denmark-Brussels Denmark-Brussels Denmark-Brussels rth North North Denmark-Brusse North Denmark-Brussels North rth Denmark-Brussels markant. I 2017 er den nye strategi og de lavere omkostninger fuldt indfaset, og EUkontorets egenkapital vil derfor ved udgangen af 2017 igen være i balance. Stærkt på vej mod 2017 Bestyrelsen takker både ansatte i EU-kontoret og de mange nordjyske samarbejdspartnere for et godt 2016 og ser frem mod 2017, hvor styrkelsen af EU-kontoret i Bruxelles, og samspillet med BRN vil sætte fart på nye EU-projekter til gavn for hele Nordjylland. North Denmark-Brusse North Denmark-Brusse

36 4 CASEKORT POWERCON PowerCon har nu mulighed for at udvikle sig fra at være en ingeniørvirksomhed, der leverer designopgaver og produkter til andre virksomheder, til at blive virksomhed med udvikling og salg af egne produkter. - Peter Castberg Knudsen, Partner i PowerCon FRA VINDENERGI TIL VINDER-ENERGI I 2016 rådgav EU-kontoret PowerCon om at søge EU-midler. Virksomheden endte med at tage 18 milloner kroner hjem i støtte til et projekt, som mindsker forureningen fra krydstogtskibe. Det er nemlig en løsning, som alle vinder på. I Hadsund ligger PowerCon A/S. De producerer prototyper af frekvensomformere til vindmøller. I 2016 fik virksomheden 18 millioner kroner i støtte fra EU til at teste en miljøvenlig strømforsyning til krydstogtskibe. PowerCon har nemlig udviklet en landstrømforsyning, så skibene kan koble sig til det lokale el-net, når de ligger i havn. På den måde behøver skibene ikke bruge deres forbrændingsmotorer. Det betyder, at de forurener og larmer meget mindre. EU støtter projektet, fordi PowerCon har udviklet et produkt, som både har kommercielt potentiale og samfundsmæssig nytteværdi. I løbet af projektet har Nord- Danmarks EU-kontor været en afgørende samarbejdspartner. Det kan være en lang proces at søge EU-midler, og det kræver viden om, hvordan man tilgår EU s puljer. Det har EU-kontoret rådgivet PowerCon om. 4 CASEKORT POWERCON

37 5 CASEKORT LIFTRA EU LØFTER NORDJYSK KRAN- TEKNOLOGI TIL NYE HØJDER Liftra kunne ikke vente med at introducere virksomhedens teknologi på nye markeder. Derfor gik de til NordDanmarks EU-kontor for at få hjælp til at søge EU-støtte. Det gav pote. Hvad gør man, når vingen på en vindmølle skal skiftes? Det ved de hos Liftra i Aalborg. Virksomheden har udviklet en kompakt og selvrejsende kran. Den sparer vindmølleproducenter og ejere både tid og penge, når deres vindmøller skal have skiftet en af de store komponenter. Men den teknologi, som kranen anvender, har også et stort potentiale på verdensplan. Derfor har Liftra fået ca. 15 mio. kroner i støtte fra EU til at tilpasse og præsentere kranen på nye markeder. Det var Enterprise Europe Network (EEN), som Liftra tog fat i for at få hjælp til at lave en Horizon 2020 ansøgning. Horizon 2020 er nemlig et stort EU-program med mange muligheder for at søge støtte, hvis man ved hvilke puljer, man skal søge. Det ved Enterprise Europe Network Vi har en god kontakt med EEN s lokale kontor. Derfor var det naturligt for os at tale med dem om at lave en Horizon 2020 ansøgning. Vi fik hjælp til at kvalificere vores ansøgning og vælge den rigtige pulje at søge i. Hjælpen betød, at vi var komfortable med processen og havde en fornemmelse af, at vi sigtede på de rigtige midler. - Jens Mortensen, CEO i Liftra CASEKORT LIFTRA 5

38 6 NORDDANMARKS EU-KONTOR SKABER VOKSEVÆRK I NORDJYLLAND Hos NordDanmarks EU-kontor har vi ét primært fokus: at bidrage til vækst og beskæftigelse i Nordjylland. Vi omsætter EU sk til klart dansk og hjælper virksomheder og offentlige institutioner med at søge EU-midler, danne netværk og partnerskaber. Samtidig arbejder vi målrettet for at påvirke EU-støtteprogrammer, så de gavner Nordjylland mest muligt. Vi består af 10 ildsjæle og EU-nørder fordelt på vores to adresser i Nordjylland og Bruxelles. Fakta om os blev reorganiseret og etableret som en selvstændig forening pr. 1. januar vores medlemmer tæller de 11 nordjyske kommuner, Region Nordjylland, University College Nordjylland, Aalborg Universitet og Sermersooq Kommune. EU-kontoret er finansieret af medlemskontingenter, bidrag fra Europa Kommissionen og tilskud fra Vækstforum. 6

39 7 NOFUN SÆTTER TRUMF PÅ FUNDRAISING I NORDJYLLAND Nu skal mulighederne for hjemtag af EU-midler gøres mere synlige. Det gør EUkontoret med Nordjysk Fundraiser Netværk - NoFun. NoFun øger nemlig samspillet mellem kontorets fundraisere i Bruxelles og fagpersoner på uddannelsesinstitutioner, i kommuner og region. Netværket bliver bygget op i faglige forgreninger. På den måde får deltagere kun information om de områder, de interesserer sig for. Det kan være sundhed, kvalificeret arbejdskraft, klimatilpasning osv. I løbet af 2017 bliver der afholdt 3 tværgående uddannelsesdage for medlemmer af netværket. Her underviser medarbejdere fra EU-kontoret i fundraising. Som medlem af fundraisernetværket får du: Nyhedsmails. Invitation til workshops om støttemuligheder. Oversigter over relevante partnersøgninger. Information om åbne og kommende projektindkaldelser. Oversigt over relevante europæiske møder, konferencer og netværk. Invitation til ERFA møder om fundraising. Løbende uddannelse i projektopbygning, projektudvikling & projektadministration mv. Du kan melde til NoFun ved at sende en mail til info@ndeu.dk 7

40 8 13 godkendte ansøgninger i 2016 Workshops om EU-finansiering for kommuner & virksomheder. Mere end 200 nordjyske deltagere i millioner kr. i øget omsætning i Nordjyske virksomheder gennem Enterprise Europe Network KR. HENTET TIL NORDJYSKE PROJEKTER I projekter med de Nordjyske klynger indenfor BRN satsningsområder Nordjysk medlemskab af European Innovation Partnership (EIP) på sundhedsområdet 75 virksomhedsmøder i alle 11 kommuner og i Grønland Projektudviklingsmøder i alle kommuner, med UCN, Aalborg Universitet og Region Nordjylland 8

41 9 CASEKORT BRAINSBUSINESS BRAINSBUSINESS HENTER PENGE TIL AT BLANDE INDUSTRI OG TEKNOLOGI Sammen med EU-kontoret har BrainsBusiness fået midler til at udvikle de nordjyske industriarbejdspladser. Pengene kommer fra EU s Industri 4.0 initiativ. BrainsBusiness er den nordjyske klynge for IKT, som skal sikre innovation mellem erhvervslivet og universitetet. I 2016 fik netværket penge fra EU til at stable en partnergruppe på benene. Partnergruppen skal søsætte en strategi for at fastholde og udvikle industriarbejdspladser i Nordjylland. Pengene fra EU kommer fra Industri 4.0 initiativet. Et initiativ, som har fokus på den industrielle revolution the internet of things, og hvordan det har indflydelse på fremtidens industriarbejdspladser. Faktisk understøtter strategien for industri 4.0 tre af Business Region North Denmarks fokusområder, nemlig udvikling og jobskabelse, digital infrastruktur og internationalisering. Det er BrainsBusiness, Aalborg Universitet, Aalborg Kommune og EU-kontoret, som står for projektet. CASEKORT BRAINSBUSINESS 9

42 10 HVOR HJÆLPER NORDDANMARKS EU-KONTOR? Varetagelse af interesse Vi hjælper dig til det rette netværk i EU Vi assisterer i møderne og hjælper med at få den rette viden Fase 00 Fase 01 Finde nordjyske behov Vi arbejder aktivt sammen med vores partnere i Nordjylland for finde de bedste udviklingsprojekter Vi arbejder aktivt med partnere i EU for at udvikle projekter af interesse for Nordjylland Fra behov til projekt Vi bistår med valg og fravalg Vi skaber overblik over mulighederne for finansiering Fase 02 Fase 03 Projektresume Vi skaber, sammen med dig, enighed omkring: Hvad? Hvem? Hvorfor? Hvor meget vil det koste? Hvorfor EU? Ansøgning Vi faciliterer ansøgningsskrivningen sammen med dig Vi skaber overblik over den gode proces Ansøgningsskrivning (Betalingsydelse) Vi kan helt eller delvist skrive din ansøgning Fase 04 Fase 05 Projektledelse Vi hjælper med at få projektet på skinner Vi assisterer projektledelsen efter behov Frikøb af NDEU medarbejder til projektadministration (Betalingsydelse) 10

43 J CASEKORT GREEN BUILDING A-Z Projektleder Christina Myrdal siger: Vi har brug for at få erfaringer med at bygge bæredygtigt. Projektet er primært et kompetenceløft, så vi bliver klogere, når vi skal bygge eller renovere. Derfor arbejder vi med en blanding af cases og kompetenceudveksling. DEN NORDJYSKE BYGGESEKTOR BLIVER GRØNNERE MED STØTTE FRA EU I et skandinavisk samarbejde mødes deltagerne og udvikler grønne byggeprojekter. Målet er at få mere erfaring med bæredygtigt byggeri. Green Building A-Z er et projekt, som blandt andet skal gøre den nordjyske byggesektor mere bæredygtig. Blandt deltagerne er aktører fra Danmark, Sverige og Norge. De udveksler viden og erfaringer med bæredygtigt byggeri. Det gør de via netværksaktiviteter, hvor partnerne diskuterer bæredygtige løsninger og udvikler pilotprojekter. Fra Danmark deltager Aalborg Kommunes Miljøforvaltning, som er projektansvarlig, sammen med Lund&Staun, MT Højgaard og Tech College Aalborg. Green Building A-Z er et EU-projekt. Det hører under Interreg Øresund-Kattegat- Skagerrak, som er et skandinavisk samarbejde, der skal udvikle vores samfund. Med udgangspunkt i Europa 2020-strategien tager samarbejdet hånd om udfordringerne indenfor innovation, grøn økonomi, transport og beskæftigelse. J CASEKORT GREEN BUILDING A-Z

44 Q CASEKORT HOTMAPS TAMPEN BRÆNDER I JAGTEN PÅ BEDRE UDNYTTELSE AF RESSOURCER I projektet HotMaps forsker deltagerne i at bruge data til at planlægge varme og køling. Det skal komme energimyndigheder og miljøet til gode. HotMaps er 100 % finansieret af EU. Både Aalborg Varme, Aalborg Universitet, Business Aalborg og PlanEnergi fra Rebild Kommune er med i projektet HotMaps, som har et budget på cirka 22 mio. kroner. Sammen med deltagere fra 10 forskellige lande undersøger de mulighederne for bedre udnyttelse af grønne ressourcer. Det skal ske ved at planlægge varme og køling på baggrund af data. Hvis projektet lykkes, vil det være til gavn for både energimyndigheder og miljøet. HotMaps er et forskningstungt projekt. Derfor er det 100 % finansieret af EU. Det betyder, at der ikke er nogen økonomisk risiko ved projektet. Samtidig skal resultaterne være offentligt tilgængelige, så alle i EU kan få glæde af dem. Den danske projektleder, Hanne Skovby fra House of Energy, arbejdede sammen med Nord- Danmarks EU-kontor i ansøgningsfasen af projektet, som blev skudt i gang d. 1. oktober CASEKORT HOTMAPS Q

45 K CASEKORT EUROPEAN INNOVATION PARTNERSHIP NORDJYLLAND RYKKER FREM PÅ SUNDHEDSOMRÅDET Et projekt med telemedicin har givet Sundhedsområdet i Nordjylland adgang til EU s innovationsnetværk. Det kan Sundhedsområdet i Nordjylland nu høste frugterne af. I 2016 blev Region Nordjylland medlem af netværket European Innovation Partnership. Det gjorde regionen med TeleCare Nord projektet. Medlemsskabet giver adgang til den nyeste viden fra de bedste aktører på sundhedsområdet. Samtidig kan netværket være med til at sprede de gode erfaringer og sikre bedst mulig pleje for patienter, som bruger telemedicin, i hele Europa. Det er EU-kommissionen, som står bag innovationsnetværket. Derfor betyder medlemsskabet også, at Sundhedsområdet i Nordjylland har fået en bro til nye kontakter blandt universiteter, virksomheder og offentlige myndigheder i hele EU. Det gør det lettere at finde stærke partnere til fremtidige EU-projekter for nordjyske aktører. Netværket er en del af Europa Kommissionens Innovation Union, der er et af flagskibene i EU s 2020 strategi. CASEKORT EUROPEAN INNOVATION PARTNERSHIP K

46 A Nuuk STRATEGISK INVESTERINGS PROGRAM KLÆDT PÅ TIL SUCCES Som virksomhed kan det være svært at overskue mulighederne for finansiering fra EU. Med dette program får det nordjyske erhverv hjælp til at komme godt fra start. Og indsatsen gav pote. Siden sommeren 2016 har NordDanmarks EU-kontor besøgt 75 nordjyske virksomheder. Møderne resulterede i 11 ansøgninger og vigtigst af alt: 15 mio. kroner fra EU til Nordjylland. NordDanmarks EU-kontor har et stærkt samarbejde med de lokale erhvervskontorer, Væksthuset og Universitetet. Det sikrede, at møderne blev gennemført i alle hjørner af Nordjylland. På møderne fik virksomhederne overblik over de finansieringsmuligheder, som EU tilbyder. Samtidig blev de vejledt i processen fra A til Z. Målet med møderne var nemlig at gøre det lettere at søge midler til udvikling. A

47 2 TOUR DE NUUK NOVEMBER 2016 En uges besøg i Nuuk gav ikke kun fornyet indsigt i det grønlandske erhvervsliv. Det åbnede også øjnene for de projektmuligheder, som klima og geografi baner vejen for. Anledningen til besøget var Kommuneqarfik Sermersooqs indtrædelse i NordDanmarks EU-kontor. Derfor sendte vi en mand til Nuuk for at holde møder med en række af Grønlands mest innovative virksomheder - herunder Royal Greenland, Grønlandsbanken og Brugseni. Dels for at fortælle virksomhederne om mulighederne for EU-midler - og dels for at opnå forståelse for de betingelser det grønlandske erhverv arbejder under. Peter Sperling var NordDanmarks EU-kontors udsendte. Om besøget fortæller han: Grønlands unikke klima og geografi skaber en særlig fordel. Derfor vil vi i 2017 lede efter relevante EU-projekter, som de grønlandske virksomheder kan tage del i. 2

48 3 ET STÆRKT KORT NordDanmarks EU-kontor er en del af Enterprise Europe Network (EEN). Derfor kan nordjyske virksomheder blandt andet få hjælp til at finde nye projekter og internationale samarbejdspartnere - helt gratis. EEN er et globalt netværk, som skal hjælpe små og mellemstore virksomheder med at opnå international vækst. Partnerskaber på tværs af grænser EEN forbinder de rigtige virksomheder og organisationer med hinanden på tværs af landegrænser. Vækst i nye luftlag Få hjælp til at komme med i internationale projekter og få adgang til nye markeder. International innovation Gå fra idé til international kommerciel succes med vejledning om EUprogrammer og innovationsforløb. I løbet af oplevede 18 nordjyske små og mellemstore virksomheder en stigning i omsætning, ansatte eller markedsandele efter at have benyttet sig af EU-kontorets EEN services. Samtidig modtog 28 små og mellemstore virksomheder hjælp til international forretningsudvikling gennem det europæiske SMVinstrument. Læs om nogle af dem på casekortene eksperter i 600 organisationer i over 60 lande er klar til at hjælpe nordjyske virksomheder med innovative og internationale ambitioner 3

49 3 CASEKORT GREENWAY NU LEGER SVENSKERNE BÆREDYGTIGT TAKKET VÆRE DANSK PRODUCENT Greenway-Denmark gik til EU-kontoret for at få hjælp til at finde en agent i Sverige. Nu stiger virksomhedens omsætning potentielt med 25%. Greenway-Denmark ligger i Sindal og forhandler bæredygtige produkter. Blandt andet engangsservice og bionedbrydeligt legetøj. Med hjælp fra EU-kontoret har Greenway-Denmark fundet en svensk virksomhed til at stå for salget af PlayMais i hele Sverige. PlayMais er Greenway-Denmark s kreative legetøj, som er lavet af opskummet majsstivelse. Det var Søren Andreassen selv fra Greenway-Denmark, som kontaktede EU-kontoret. Her fik han hjælp til at udarbejde en virksomhedsprofil til Enterprise Europe Network. Det var det netværk, som endte med at åbne døren til det svenske marked. Om samarbejdet med EU-kontoret og EEN siger Søren Andreassen selv: Det, jeg først og fremmest vil fremhæve ved Enterprise Europe Network, er, at de har været i stand til hurtigt at levere varen. Det har virket meget ubureaukratisk og effektivt. Den udvikling, vi har oplevet her, betyder en potentiel stigning i vores omsætning med 25%, så det er en væsentlig del af vores virksomhed. 3 CASEKORT GREENWAY

50 4 CASEKORT MAPSPEOPLE MAPSPEOPLE FANDT VEJ TIL EN NY KÆMPE-KUNDE IT-virksomheden MapsPeople deltog i 2016 i en netværkstur arrangeret af Enterprise Europe Network. Det viste sig at være en god idé. Virksomheden endte nemlig med at indgå et samarbejde med Fira Barcelona messecenter, som står for at afholde verdens største event for mobile løsninger. MapsPeople i Nordjylland laver indendørs navigationsløsninger. På en netværkstur til Mobile World Congress, som har mere end besøgende hvert år, kom virksomheden i dialog med Fira Barcelona Messecenter. Fira Bacelona står for at afholde mobil-messen, og de ledte efter en leverandør af indendørs navigation. 4 måneder efter netværksturen lykkedes det MapsPeople at lukke en aftale med messecentret. Turen var arrangeret af Enterprise Europe Network, som netop arbejder for at skabe forretningsrelationer mellem danske virksomheder og potentielle partnere. Vi har fået et virkeligt stort udbytte ved at deltage i Enterprise Europe Networks matchmakingarrangement. Faktisk er vi stadig i dialog med flere af de virksomheder, vi mødtes med, og vi håber på, at aftalen med Fira Barcelona kan være med til at åbne dørene til nye markeder for os. Så potentialet er rigtigt stort. - Jonas Berntsen, CCO i MapsPeople 4 CASEKORT MAPSPEOPLE

51 5 SAMMEN OM AT ØGE DEN DANSKE DEL AF EU-MILLIONERNE NordDanmarks EU-kontor er en aktiv medspiller i EU-DK Support. Vi vil nemlig gerne sikre, at Danmark også fremover er på landkortet, når EU-midlerne skal fordeles. EU-DK Support er et netværk, som er drevet af den danske stat. Her arbejder 35 landsdækkende, regionale og lokale institutioner tæt sammen om at øge det danske hjemtag fra EU-programmerne Horizon 2020, COSME, InterReg, Creative Europe, ERASMUS+ og Connecting Europe. Netværket arbejder med: at styrke netværk for alle landets EU-rådgivere fx via uddannelse, sparring og networking. at være proaktive, når det gælder koordinering af virksomhedsindsatser på tværs af regioner. at koordinere indsatser omkring partnersøgninger til EU-programmer. at sige de gode historier højt. at give den rigtige hjælp til det rigtige program. 887 MILLIONER KR. I FORØGELSE OVER 7 ÅR EU-DK Support har som målsætning at øge det danske hjemtag fra 2,35 % i det 7. rammeprogram til 2,50 % for perioden

52 6 EU-KONTORETS ØKONOMI 2016 Indtægter 2016 Medlemskontingenter Konsulentindtægter Øvrige indtægter Indtægter i alt Udgifter 2016 Personaleomkostninger Salgsomkostninger, herunder rejseaktivitet Lokaleomkostninger Udlejning af lokaler i Bruxelles til Aalborg Universitet Administrations- og IT omkostninger Projekter Finasielle omkostninger Udgifter i alt Årets resultat og egenkapital 2016 Årets resultat Egenkapital Ultimo

53 5 MØD BESTYRELSEN FOR NORDDANMARKS EU-KONTOR Mikael Klitgaard Formand for bestyrelsen, Borgmester Brønderslev Kommune Henrik Ringbæk Madsen Næstformand for bestyrelsen, Udvalgsformand, Region Nordjylland Ulla Astman Regionsrådsformand, Region Nordjylland Leon Sebbelin Borgmester, Rebild Kommune Jess Vibech Laursen 1. Næstformand, Region Nordjylland Annette Drivsholm Direktør, Spar Nord Bank Folmer Hjort Kristensen Viceborgmester, Læsø Kommune Frode Thule Jensen Kommunalbestyrelsesmedlem, Frederikshavn Kommune TILFORORDNEDE Søren Steensen Kommunaldirektør, Brønderslev Kommune Søren Damgaard Innovationsdirektør, Aalborg Universitet Henning Christensen Regional Udviklingsdirektør, Regional Udvikling, Region Nordjylland 5

54 7 CASEKORT AVIATEC AVIATEC GIVER BAKTERIERNE DET GLATTE LAG En nordjysk virksomhed, en hollandsk ekspert og et EU-program. Det er opskriften på et særligt projekt, der skal teste vandene for en friktionssvejset ventil på fødevare- og lægemiddelsmarkedet. Aviatec arbejder med friktionssvejsning. I den nordjyske virksomhed har man udviklet en ny måde at svejse ventiler på, som hverken efterlader huller eller revner i overfladen. Det er især interessant for fødevare- og lægemiddelindustrien, hvor hygiejne er alfa omega. Til at teste ventilens potentiale på det nye marked fik Aviatec kroner i EU-støtte til projektet FricWeld i FricWeld er et helt specielt EU-projekt, fordi Aviatec er den eneste partner. Det kan kun lade gøre under EU-programmet SMV Instrument, som støtter små og mellemstore virksomheder med et højt innovationspotentiale. Undervejs i projektet har en hollandsk fødevareekspert være tilknyttet Aviatec. Det var igennem Enterprise Europe Network, at virksomheden sammen med EU-kontoret fandt frem til den hollandske ekspert. Det er netop EENs store netværk, som ofte sikrer, at de helt rigtige virksomheder og eksperter bliver matchet i de helt rigtige projekter. 7 CASEKORT AVIATEC

55 J O KE KIRSTEN EJDUM-BØGH EU-KONSULENT R KIRSTEN EJDUM-BØGH EU-KONSULENT keb@ndeu.dk kirstenejdumboegh På kontoret i Bruxelles sidder Kirsten. Hun er i sit es på sundheds- og velfærdsteknologiområdet. Kirsten hjælper nemlig de nordjyske kommuner, Region Nordjylland og Aalborg Universitetshospital med deltagelse i europæiske netværk og EU-projekter. Jeg brænder for at skabe resultater og succes for Nordjylland. Det kræver hårdt arbejde, vedholdenhed og samarbejde. Og det kan vi i Nordjylland. Jeg arbejder for, at vi nordjyder i fællesskab og i samarbejde med andre skaber europæisk og international succes. KIRSTEN EJDUM-BØGH EU-KONSULENT R J O KE

56 J O KE LISELOTTE JENSEN EU-KONSULENT R LISELOTTE JENSEN EU-KONSULENT lje@ndeu.dk liselottejensen1 EU-kontorets hjerter dame sidder i Bruxelles. Her har Liselotte fingeren på pulsen i forhold til kvalificeret arbejdskraft. Samtidig er hun tovholder for det nordjyske fundraisernetværk med de 11 nordjyske kommuner, Region Nordjylland og Business Region North Denmark. Jeg har arbejdet med udvikling af EU-projekter til kommunernes kerneudfordringer siden Min erfaring er, at de lokale behov er relativt ens på tværs af EU. Gennem samarbejde i projekter opstår der innovation, som løfter alle niveauer, og i sidste ende sikrer vores kernevelfærd. LISELOTTE JENSEN EU-KONSULENT R J O KE

57 J O KE NIELS TUDOR-VINTHER EU-KONSULENT R NIELS TUDOR-VINTHER EU-KONSULENT ntv@ndeu.dk /niels-tudor-vinther Niels er et af EU-kontorets stærke kort i Bruxelles. Han har ansvaret for områderne energi, miljø og transport. På de områder spiller han regionens aktører gode, når det kommer til at tilgå midler fra EU s puljer. Jeg har i mere end ni år arbejdet med EU s støttepuljer i forskellige sammenhænge, og siden 2010 har jeg arbejdet i Bruxelles. Derfor har jeg stor viden om EUs puljer og et stort netværk i Bruxelles. Det giver mig en god ballast, når jeg skal tage EU-midler hjem til regionens aktører. NIELS TUDOR-VINTHER EU-KONSULENT R J O KE

58 J O KE JONAS HANSEN EU-KONSULENT R JONAS HANSEN EU-KONSULENT jha@ndeu.dk /hansenjonas Fra 1. maj spiller Jonas med på kontoret i Bruxelles. Det er ham, som deler kortene ud, når det kommer til IKT-området i Nordjylland. Hans opgave er at hjælpe offentlige og private aktører med at opnå EU-funding indenfor IKT. Jeg har i 5 år arbejdet med at skaffe EU-funding til projekter i krydsfeltet mellem virksomheder, forskere og offentlige organisationer. Tidligere har jeg arbejdet med verdensførende IT-forskere fra IT-Universitetet. Det har givet mig en solid viden om, hvad der sker, og hvor man finder pengene indenfor IKT-området. Desuden har jeg tidligere været praktikant i Bruxelles og kender miljøet godt. JONAS HANSEN EU-KONSULENT R J O KE

59 J O KE PETER SPERLING FUNDINGNINJA R PETER SPERLING FUNDINGNINJA psp@ndeu.dk /petersperling Som fundingninja hjælper Peter virksomheder med at få overblik over fundingmuligheder i EU og vejleder om, hvordan de tager EU-midler hjem. Derfor bruger Peter også meget tid på at besøge de nordjyske virksomheder og kontorets andre samarbejdspartnere som for eksempel de nordjyske erhvervskontorer. Jeg har i mere end 15 år arbejdet med salg og forretningsudvikling i IT-branchen. Derudover har jeg for mange år siden arbejdet i Europa-Parlamentet. Det har givet mig en forståelse for den politiske dagsorden i Bruxelles. Samtidig kan jeg sætte mig i virksomhedernes sted og indgå i en kvalificeret sparring om deres udvikling. PETER SPERLING FUNDINGNINJA R J O KE

60 J O KE JULIE RINGGAARD JENSEN PROJEKTKONSULENT R JULIE RINGGAARD JENSEN PROJEKTKONSULENT jrj@ndeu.dk /julieringgaardjensen Julie kender alle spillereglerne for finansiering og samarbejde i EU s tilskudsjungle. Fra hendes plads på kontoret i Nordjylland giver hun virksomheder sparring på deres idéer og udviklingsprojekter. Det er Julie, som man kontakter, hvis man har brug for et ekstra es i ærmet, når nye idéer og projekter skal finansieres. Gennem Enterprise Europe Network har jeg et stort netværk i Europa. Det bruger jeg, når jeg hjælper virksomheder med at finde kommercielle samarbejdspartnere, eller når jeg skal finde de helt rigtige partnere til udviklingsprojekter. JULIE RINGGAARD JENSEN PROJEKTKONSULENT R J O KE

61 J O KE HANNE BREGENDAL PIHL SENIOR PROJEKTLEDER R HANNE BREGENDAL PIHL SENIOR PROJEKTLEDER hbp@ndeu.dk /hannebrixen Som projektleder for Enterprise Europe Network hjælper Hanne virksomheder med at spille deres kort rigtigt, når det kommer til at finde nye projekter, produkter og teknologier i udlandet. Desuden har hun det økonomiske og administrative ansvar for alle kontorets projekter. Det betyder, at hun altid får kabalen til at gå op i budgetlægning og afrapportering af EU-projekter. R Jeg elsker at arbejde på tværs af kulturer i de netværkssamarbejder, der skal til for at lave succesfulde ansøgninger og føre projekterne i mål. Det er en inspiration at se, hvordan vores forskelligheder bidrager til nye idéer, udvikling og vækst i Nordjylland og resten af Europa. HANNE BREGENDAL PIHL SENIOR PROJEKTLEDER J O KE

62 J O KE SØREN BJERREGAARD PEDERSEN UDVIKLINGSCHEF R SØREN BJERREGAARD PEDERSEN UDVIKLINGSCHEF sbp@ndeu.dk /sørenbjerregaardpedersen På kontoret i Nordjylland sidder Søren med masser af kort på hånden. Han spiller nemlig altid ud og har ansvaret for ideudvikling, ansøgningsskrivning og samarbejdsrelationer til nationale og internationale interessenter. Samtidig er han det faglige kontaktpunkt for de store satsninger indenfor de regionale styrkeområder. Jeg er drevet af at se ting blive til noget. Jeg sætter en stor ære i at lægge kimen til et udviklingsprojekt, pleje det, beskære det og udvikle det for til sidst at se kabalen gå op. Det kræver hårdt arbejde og god planlægning at følge et EU-projekt til dørs, men det er motiverende, når det lykkes. SØREN BJERREGAARD PEDERSEN UDVIKLINGSCHEF R J O KE

63 J O KE BENJAMIN HOLST DIREKTØR R BENJAMIN HOLST DIREKTØR bho@ndeu.dk /benjamin-holst-3508a24 Øverst i korthuset står Benjamin. Han er direktør for NordDanmarks EU-kontor og tager sig af den strategiske ledelse. Til daglig håndterer han koordineringen mellem afdelingerne i Bruxelles og Nordjylland. Desuden står Benjamin for den løbende kontakt med bestyrelsen og Business Region North Denmark. Da ruder konge var knægt, og før Benjamin kom til EU-kontoret, arbejdede han i Indenrigsministeriets økonomiske afdeling, som lobbyist i Bruxelles og som sekretær for KKR Nordjylland. R Det fantastiske ved at arbejde i EU-kontoret er at opleve, hvordan EU betyder rigtig meget for Nordjylland. Gennem tilskud og støtte til udviklingsaktiviteter er EU med til at tegne fremtidens Nordjylland. BENJAMIN HOLST DIREKTØR J O KE

64 J O KE AIJA KONISEVSKA AZADI ADMINISTRATIV MEDARBEJDER R AIJA KONISEVSKA AZADI ADMINISTRATIV MEDARBEJDER aka@ndeu.dk /aijakonsevska Aija sidder på kontoret i Nordjylland. Her holder hun sjældent kortene tæt til kroppen. Aija står nemlig for Erasmus+ programmet og er kontaktperson for nordjyske uddannelsesinstitutioner og studerende. Desuden giver hun information til Enterprise Europe Networks partnere og Europa Kommisionen, når de har brug for viden om nordjysk erhvervsliv. Som et sidste trumfkort sidder Aija med kontorets bogføring og økonomihåndtering. R Jeg er opvokset i Letland og er uddannet fra både Letlands Universitet og Aalborg Universitet. Med min internationale baggrund er jeg kontorets sprogekspert. Jeg taler lettisk, dansk, engelsk, russisk, tysk og en smule farsi. AIJA KONISEVSKA AZADI ADMINISTRATIV MEDARBEJDER J O KE

65 Denmark-Brussels North rth Denmark-Brussels Denmark-Brussels North Denmark-Brussels North Denmark-Brussels North rth Denmark-Brussels rth Denmark-Brussels rth Denmark-Brussels rth Denmark-Brussels North Denmark-Brusse rth Denmark-Brussels North Denmark-Brusse rth Denmark-Brussels rth Denmark-Brussels North Denmark-Brusse North Denmark-Brusse rth Denmark-Brussels North Denmark-Brusse rth Denmark-Brussels rth Denmark-Brussels North Denmark-Brusse rth Denmark-Brussels rth Denmark-Brussels rth Denmark-Brussels North Denmark-Brusse rth Denmark-Brussels rth Denmark-Brussels North Denmark-Brusse rth Denmark-Brussels North Denmark-Brusse rth Denmark-Brussels North Denmark-Brusse

66 Bilag 4 November 2017 Stafetten Erfaringsoverdragelse fra Vækstforum Nordjylland vedrørende arbejdet med erhvervs- og kompetenceudvikling i perioden

67 Indledning Vækstforums formandskab har på sit møde den 7. november drøftet erfaringsoverdragelse til det nye Vækstforum. Sekretariatet har på denne baggrund udarbejdet nærværende oplæg, som efter drøftelserne på Vækstforums møde den 30. november vil blive udformet som et sæt anbefalinger, kaldet stafetten, til det kommende Vækstforum. Formandskabet har besluttet at oplægget til stafetten i udgangspunktet struktureres omkring følgende emner: 1. Vækstforum som strategisk forum 2. Erfaringer med de valgte indsatsområder, herunder graden af fokus i strategien 3. Yderområdestrategien 4. Ansøgningsprocedurer 5. Regelgrundlag, mødestruktur, mødeform og sekretariatsbetjening Det kommende Vækstforum konstitueres den 15. marts 2018, som samtidig er det nuværende Vækstforums sidste møde. Stafetten overdrages den 15. marts og skal være et bidrag og inspiration til det kommende Vækstforums arbejde. 1. Vækstforum som strategisk forum Status Vækstforum har på den ene side en strategisk rolle omkring erhvervsudvikling i Nordjylland og på den anden side en rolle af mere implementerende karakter som indstillingsorgan for anvendelse af strukturfondsmidler og regionale erhvervsudviklingsmidler. Vækstforum skal kunne se sit arbejde i en større udviklingsmæssig sammenhæng, og det er vigtigt, at der er både ejerskab og nerve i arbejdet. Derfor skal der være en god balance mellem strategiske emner og bevillingssager. Siden Vækstforums start har det været en udfordring at afveje de strategiske opgaver med de driftsorienterede, så fremadrettede diskussioner om erhvervsudvikling balanceres med behandling af ansøgninger og indstillinger til Erhvervsstyrelsen og Regionsrådet. For at kunne fungere som strategisk forum er det vigtigt at ramme de rigtige dagsordener. Et afsæt for indkredsning af strategiske emner kan være den årlige Vækstpartnerskabsaftale, den årlige Vækstredegørelse, andre undersøgelser omkring nordjysk erhvervsudvikling eller særlige emner, der dukker op på den politiske dagsorden. Hvis man skal pege på udviklingstendenser, der kan få betydning for de strategiske drøftelser i Vækstforum, kan der indkredses følgende områder, hvor det strategiske fokus og landskab er under forandring: Fælles regional udviklingsstrategi og øget samarbejde mellem Regionsrådet og Vækstforum. Efter lovændringen i lov om erhvervsfremme og regional udvikling blev der taget skridt til for første gang at udarbejde én fælles overordnet strategi for regionens udvikling. For første gang blev der holdt fælles møde mellem Regionsrådet og Vækstforum. Processen bidrog til, at Regionsrådet og Vækstforum opnåede større forståelse og kendskab til hinanden. Vækstforum bidrog med et indspil om de vækst- og erhvervsrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi (REVUS-EVD) Større udsyn i Vækstforums arbejde I denne samling rettede Vækstforum i højere grad blikket udenfor Nordjyllands grænser end i de tidligere samlinger ( og ). Tidligere var fokus forståeligt nok rettet indad, fordi hele strukturen og samarbejdsformerne i Vækstforum endnu var så nye og uafprøvet. I denne samling har Vækstforum i højere grad rettet blikket mod nye tværregionale samarbejder. Opbygningen af det forstærkede vestdanske erhvervssamarbejde, scale-up initiativet, nationalt samarbejde på turismeområdet og det regionale samarbejde i regi af BRN er eksempler herpå. 1

68 Konsolidering af nordjyske erhvervsklynger I denne samling fastholdt Vækstforum, at klyngerne er en væsentlig del af den nordjyske erhvervsstruktur. Men også et krav om øget samarbejde og samordning. Således blev fire klynger på energiområdet samlet til én, og tre klynger på sundhedsområdet blev ligeledes samlet til én. Fødevareklyngen var allerede etableret i den tidligere samling, og som noget nyt blev ansvaret for klyngen overdraget til erhvervet selv. I denne samling blev der draget væsentlige og vigtige erfaringer med denne ledelsesform. Fremtiden tegner til øget samarbejde og integration med de øvrige to vestdanske Vækstfora indenfor fødevarer, sundhedsinnovation og energi. Implementering af det nye strukturfondsprogram Et administrativt vanskeligere program end det tidligere, der også har vist sig vanskeligere at få potentielle ansøgere til at interessere sig for. Snævre prioriteter og grænser for, hvad midlerne må bruges til, har bidraget til en del frustration både i Vækstforum og blandt Vækstforums brugere. Vækstforum har forsøgt at skærpe interesse og gennemsigtighed via tematiserede ansøgningsrunder, se mere herom senere. Diskussionspunkter (konklusioner indsættes i den endelige udgave af stafet) Er balancen mellem det strategiske og det ansøgningsorienterede rigtig? Skal det nationale og det tværregionale perspektiv styrkes yderligere? Hvad skal kravene være til kommende EU-strukturfondsprogram? Hvordan optimeres samarbejdet omkring den kommende REVUS ? 2. Erfaringer med strategiens fokuseringer Indsatsområder og fokusering Vækstforum vedtog i 2015 en ny Handlingsplan baseret på den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Målet var at definere tre indsatsområder og seks fokuseringer, jf. de grønne dele af figur 1 nedenfor. Figur 1: Vækstforums indsatsområder og fokusområder (REVUS-EVD) Strategiske indsatser og fokusområder Ny Vækst Bedre mobilitet Større attraktivitet Erhvervsklynger (særligeerhverv) REVUS-EVD Smart Region (digitalisering) REVUS-EVD Turisme/oplevelse (Koor. national strategi) REVUS-EVD Vilje til vækst (vækstvirksomheder) REVUS-EVD Kollektiv trafik (RR) (bus og tog) REVUS Grøn region (ren energi/optimering) REVUS-EVD Kvalificeret arb.kraft (flere og bedre jobs) REVUS-EVD Infrastruktur (RR) (veje, bane, havne) REVUS Stedkvalitet (RR) (natur, miljø, kultur) REVUS 2

69 I praksis er det forbruget fordelt på fokusområder, der giver et billede af strategiens implementering, og her ses det af tabel 1, at vægten tydeligt er på de meget vækst- og kompetencerettede dele. Dette er helt i overensstemmelse med den disponeringsplan, som Vækstforum vedtog i 2015 sammen med Handlingsplanen. Tabel 1: Vækstforums investeringer fordelt på fokusområder Fokusområder i REVUS REVUS - Budget REVUS - Forbrug I alt - mio. kr. I alt procent I alt - mio. kr. I alt - procent Stærke erhvervsklynger % % Vilje til vækst % % Kvalificeret arbejdskraft % % Smart Region % % Turisme og oplevelse % % Grøn Region % % Tværgående indsatser % % Samlet ramme % % Som det fremgår af figuren, er fordelingen på de store fokusområder (forbruget) pænt tæt på det oprindeligt planlagte (budgettet). De største afvigelser findes på Smart Region og Grøn Region, hvor der oprindeligt var en forventning om investering i pilotanlæg. Dette har vist sig ikke at være tilfældet. En forklaring herpå kan være, at det er svært at finde egenfinansiering til mere eksperimenterende projekter. Vækstforum har i sin strategi og disponering lagt vægt på ikke at udvælge specifikke sektorer eller områder som de eneste prioriterede. Derimod har Vækstforum valgt at være åben for alle typer af ansøgere og fx større rammeprogrammer i regi af Væksthuset og erhvervsskolerne, men også en større kreds af netværk og klynger på betingelse af, at ansøger har kunnet dokumentere et godt virksomhedssamarbejde med perspektiv for videre kommerciel udvikling, fx inden for IKT, fødevarer og turisme. Projekttyper En evaluering fra forrige vækstforumperiode viste, at de forskellige vækstfora i Danmark har valgt at sammensætte porteføljen af erhvervsudviklingsprojekter forskelligt. I evalueringen skelnes der mellem udviklingsprojekter og resultatprojekter. Førstnævnte går ud på at forberede og udvikle nye metoder og effekter på sigt, mens sidstnævnte retter sig mod at opnå en hurtig effekt via kendte metoder. Det generelle billede i evalueringen var, at der er igangsat en overvægt af udviklingsprojekter i de seks danske vækstfora. Nordjylland placerede sig midt i feltet, men 68 % på udviklingsprojekter og 32 % på resultatprojekter. Teknologiprojekter, universitetsprojekter, kompetenceforberedende projekter, klynger og netværk klassificeres i evalueringen som udviklingsprojekter, mens fx virksomhedsprogrammerne i Væksthuset tæller som resultatprojekter. Evalueringen er ikke gentaget i denne periode, men det sekretariatets vurdering, at porteføljen for perioden indtil videre ligner porteføljen fra tidligere altså med omkring 2/3 af projekterne placeret som udviklingsprojekter. Diskussionspunkter (konklusioner indsættes i den endelige udgave af stafet) Har der været tilstrækkeligt og rigtig fokusering og er der brug for ændret/stærkere fokus? Har balancen mellem udviklingsprojekter og resultatprojekter til dato været rigtig? 3

70 3. Yderområderne I den nuværende strukturfondsperiode er definitionen af yderområder baseret på følgende to kriterier: Kommunens erhvervsindkomst pr. indbygger er under 90 pct. af landsgennemsnittet (gennemsnit over seneste 3 år) Der er mere end en halv times kørsel til en større by, hvor en større by er defineret ved at have mere end indbyggere. Dette betyder, at syv kommuner, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Thisted, Morsø, Læsø og Vesthimmerland er omfattet af definitionen, svarende til 46 % af den nordjyske befolkning. Modsat tidligere er der ikke længere et krav om, at en bestemt procent af Vækstforums midler skal komme yderområderne til gavn. Men strategien skal indeholde kvalificerede overvejelser om, hvordan Vækstforum vil bidrage til udvikling af yderområderne. I den nuværende strategi er der navnlig fokus på følgende indsatser: Styrke erhvervsområder, hvor yderområderne har en større andel af beskæftigelse og erhvervsindkomst end områdernes befolkningsandel, fx fødevarer, turisme, energi og det maritime område Forbedre videndeling mellem videninstitutioner og virksomheder i yderområderne, fx samarbejde med Aalborg Universitet Sikre adgang til efter- og videreuddannelse og erhvervsrettet kompetencegivende uddannelser gennem geografisk dækkende udbud Fremme udbredelsen af digitale forbindelser for at øge virksomhedernes muligheder for kommunikation, hjemmearbejdspladser, videobaserede møder og netbaserede tjenester. Figur 2: Kort over yderområder i strukturfondsperioden

71 Aktuelt ligger procenten af midler, der kommer yderområderne til gavn på lige godt 46%, hvilket svarer til områdernes befolkningsmæssige andel. Fordelingen på enkeltkommuner fremgår af følgende tabel 2: Tabel 2: Fordelingen på kommuner og indbyggere af de godkendte midler Alle projekter Godkendte projekter til dato Ansøgninger indstillet positivt til dagens møde Ny fordeling hvis indstillingerne følges Kommune Beløb (kr.) Pr. indb. Beløb (kr.) Pr. indb. Beløb (kr.) Pr. indb. Aalborg Frederikshavn Hjørring Brønderslev Jammerbugt Thisted Mors Vesthimmerland Rebild Mariagerfjord Læsø Alle Yderområdeandel 46,2% 50,3% 46,5% Som det ses, ligger mange af yderområdekommunerne godt placeret på listen i tabel 2. Diskussionspunkter (konklusioner indsættes i den endelige udgave af stafet) Hvordan integreres yderområdesatsningen bedst i den samlede strategi? Skal der i højere grad satses på bestemte initiativer for at styrke yderområderne? Skal der være en fast yderområdeprocent? 3. Ansøgningsprocedurer Vækstforum arbejder ad to spor med følgende ansøgningskategorier og ansøgningstyper: Tematiske ansøgningsrunder med forudbestemte temaer, hvor temaet er diskuteret og fastsat i Vækstforum. Temaerne (eller emnerne) vil alene vedrøre strategiens tre første indsatsområder, hvor langt de fleste økonomiske midler ifølge disponeringsplanen er placeret, dvs. fokusområderne Stærke erhvervsklynger, Vilje til vækst og Kvalificeret arbejdskraft. Målet med de tematiserede ansøgningsrunder har været at skabe en større konkurrence mellem projekterne og samtidig en større gennemsigtighed. Sigtet var at afholde tematiserede ansøgningsrunder for hvert tema med 1-1½ års mellemrum, så længe der er midler til rådighed. I praksis har der været afholdt tematiserede ansøgningsrunder for hvert tema hvert halve/trekvarte år for at få midlerne hurtigere anvendt. Konkurrencen mellem ansøgninger inden for samme tema har i praksis været begrænset. 5

72 Løbende (ikke tematiserede) ansøgningsrunder, hvor alle ansøgere kan søge på øvrige fokusområder til hvert Vækstforummøde, typisk fire gange årligt. Projektansøgningerne skal som hovedregel have et budget på over kr. Ansøgningsrunderne kan underopdeles således: Ansøgninger vedrørende strategiens tre sidste indsatsområder, dvs. Smart region, Turisme og oplevelse og Grøn region Ansøgninger vedrørende klyngeorganisationer, netværk, medlemskaber og analyser, som er en forudsætning for implementeringen af Vækstforums strategi. Løbende ansøgningsrunder for små ansøgninger, dvs. projekter med et budget på under kr. Disse ansøgninger vedrører de regionale udviklingsmidler og behandles efter delegation i Indstillingsudvalget. Der kan søges løbende, typisk fire gange årligt. Kan relatere sig til alle strategiens fokusområder. Diskussionspunkter (konklusioner indsættes i den endelige udgave af stafet) Har de tematiserede ansøgningsprocedurer skabt tilstrækkelig konkurrence? Skal der skiftes (tilbage) til løbende ansøgningsmulighed for alle fokusområder? Skal der afsættes flere/færre midler til de små projekter? 4. Regelgrundlag, mødestruktur, mødeform og sekretariatsbetjening Regelgrundlag Vækstforum drøftede i marts regelgrundlaget i Handlingsplanen og besluttede i juni 2017 af foretage en justering omkring følgende emner: Medfinansiering af events Uddannelsesinstitutionernes egenfinansiering Mødestruktur, mødeform Vækstforums primære opgave er ifølge Lov om Erhvervsfremme at udarbejde en regional erhvervsudviklingsstrategi, overvåge vækstvilkår samt udvikle, indkalde og træffe afgørelse (indstilling) om medfinansiering af erhvervsudviklingsaktiviteter. Mødes normalt fire gange årligt. For at arbejdet i Vækstforum kan opleves meningsfyldt og tilfredsstillende for medlemmerne, har der løbende været dialog om arbejdets tilrettelæggelse. Konklusionerne på disse drøftelser kan sammenfattes således: dagsordener skal have hovedvægt på strategiske drøftelser og overordnede prioriteringer (jf. også punkt 1), som fx kan tage udgangspunkt i aktuelle udfordringer i regionen, udspil fra regeringen og det vestdanske erhvervssamarbejde, der må forventes at få stigende betydning i den kommende periode. mødernes strategiske drøftelser skal tematiseres omkring to til tre aktuelle emner, og der kan i passende omfang gøres brug af eksterne oplægsholdere til at dagsordenssætte og perspektivere. Et afsæt for indkredsning af temaer kan være den årlige Vækstredegørelse eller andre undersøgelser omkring nordjysk erhvervsudvikling der skal samtidig være tid til drøftelser af udvalgte ansøgninger af særlig vigtig eller principiel karakter. Disse ansøgninger drøftes som udgangspunkt på forslag fra Indstillingsudvalget og suppleres med halvårlige rapporter om monitorering og evaluering af igangsatte projekter 6

73 Vækstforum drøftede i efteråret 2016 en forenkling af sagsfremstillingerne og besluttede at indføre en ny skabelon for præsentation af alle bevillingssager. Sigtet var forbedre den måde, sagerne præsenteres på, gøre projekterne lettere tilgængelige og hurtigere at danne sig et overblik. Samtidig besluttede Vækstforum at overgår til elektronisk dagsorden - som udgangspunkt i systemet First Agenda. I den elektroniske version vil selve sagsfremstillingen være på max. 2 sider. Knyttet hertil vil der være fire uddybende standardbilag, som kan klikkes frem efter behov. Vækstforum har forskellige muligheder for at aflaste sig selv i arbejdet. Dels et formandskab, der tilrettelægger møderne og forsøger at optimere dagsordenen. Dels et administrativt Indstillingsudvalg, der forbehandler alle større bevillingssager og træffer afgørelse om støtte i alle mindre ansøgninger (under kr.) Sekretariatsbetjening Vækstsekretariatet betjener Vækstforum og er ansvarlig for den administrative gennemførelse af strategien, samarbejde med alle relevante myndigheder og interessenter, bistand til ansøgere, løbende information og overvågning/evaluering af indsatsen. Sekretariatet er nedsat af Region Nordjylland. Med henblik på at inddrage kommuner og andre interessenter i relation til Vækstforum arbejde er der på administrativt plan etableret en Dialoggruppe. Denne gruppe har åben deltagelse. Typisk deltager personer i Dialoggruppens møder, hvor sekretariatet dels orienterer om Vækstforums arbejde, dels modtager og diskuterer forslag fra deltagerne til Vækstforums arbejde Vækstsekretariatet har i foråret 2015 haft et konsulentfirma til at analysere arbejdsgange og systemer i forbindelse med produktion af dagsordener til Vækstforum, herunder sagsfremstillinger vedr. ansøgninger om støtte til erhvervsudviklingsprojekter. Analysen har resulteret i en række konklusioner og anbefalinger, som sekretariatet har indarbejdet. Det drejer sig bl.a. om: Sekretariatets processer, organisering og grænseflader i forhold til udvælgelse, tildeling og den løbende kontakt med og opfølgning på projekter. Rapporteringen til Vækstforum med fokus på sagsfremstilling og den løbende projektrapportering Styringsværktøjer til sikring af effektive projektforløb/-opfølgning, herunder anvendelse af målepunkter (KPI er) og effektmål Muligheder for optimering af interne processer, organisering og systemanvendelse/- understøttelse, herunder porteføljestyring Anbefalinger til fremadrettede tiltag, herunder mulige interne effektiviseringer, styrket samarbejde med nøgleaktører (eksempelvis Erhvervsstyrelsen) og forslag til opfølgningsmodel til anvendelse på særligt kritiske projekter, inkl. målopfølgning på såvel resultat- som effektmål. Diskussionspunkter (konklusioner indsættes i den endelige udgave af stafet) Er balancen på møderne mellem det strategiske, ansøgninger, gæster og analyser rigtig? Har Formandskabet og Indstillingsudvalget det rigtige ansvar/opgave ift. Vækstforum? Opleves sekretariatsbetjeningen som relevant og understøttende for Vækstforum? 7

74 Bilag 6a til Vækstforums møde d. 30. november 2017: Økonomisk dispositionsplan REVUS - Budget Samlet ramme Stærke erhvervsklynger Vilje til vækst Kvalificeret arbejdskraft Smart Region Turisme og oplevelse Grøn Region Tværgående indsatser Kroner Regionale udviklingsmidler - finansiering med rene RUM-midler Regionalfonden - Styrket innovation i SMV Flere vækstvirksomheder Energi/ressourceeffektive SMV'ere Socialfonden - Iværksætteri og jobskabelse Inklusion via uddannelse/besk Erhvervs- og videregående udd I alt - mio. kr I alt - procent 100% 24% 25% 25% 6% 10% 10% NB: de regionale midler under tværgående er tilbageløbsmidler fra tidigere, der kan disponeres. REVUS - Realiseret forbrug Konkret bevillinger Samlet forbrug Vilje til vækst Kvalificeret arbejdskraft Smart Region Turisme og oplevelse Grøn Region Tværgående Stærke erhvervsklynger indsatser Kroner Regionale udviklingsmidler - finansiering med rene RUM-midler Regionalfonden - Styrket innovation i SMV Flere vækstvirksomheder Energi/ressourceeffektive SMV'ere Socialfonden - Iværksætteri og jobskabelse Inklusion via uddannelse/besk Erhvervs- og videregående udd I alt REVUS - Rest inden dagens møde Budget fratrukket faktisk forbrug Samlet forbrug Vilje til vækst Kvalificeret arbejdskraft Smart Region Turisme og oplevelse Grøn Region Tværgående Stærke erhvervsklynger indsatser Kroner Regionale udviklingsmidler - finansiering med rene RUM-midler Regionalfonden - Styrket innovation i SMV Flere vækstvirksomheder Energi/ressourceeffektive SMV'ere Socialfonden - Iværksætteri og jobskabelse Inklusion via uddannelse/besk Erhvervs- og videregående udd I alt

75 REVUS - Indstillet på dagens møde Indstilling om disponering Samlet forbrug Vilje til vækst Kvalificeret arbejdskraft Smart Region Turisme og oplevelse Grøn Region Stærke erhvervsklynger Tværgående Stærke erhvervsklynger indsatser Kroner Regionale udviklingsmidler - finansiering med rene RUM-midler Regionalfonden - Styrket innovation i SMV Flere vækstvirksomheder Energi/ressourceeffektive SMV'ere Socialfonden - Iværksætteri og jobskabelse Inklusion via uddannelse/besk Erhvervs- og videregående udd I alt REVUS - Reservationer Konkret reservationer Samlet forbrug Stærke erhvervsklynger Vilje til vækst Kvalificeret arbejdskraft Smart Region Turisme og oplevelse Grøn Region Tværgående indsatser Kroner Regionale udviklingsmidler - finansiering med rene RUM-midler Regionalfonden - Styrket innovation i SMV Flere vækstvirksomheder Energi/ressourceeffektive SMV'ere Socialfonden - Iværksætteri og jobskabelse Inklusion via uddannelse/besk Erhvervs- og videregående udd I alt REVUS - Restmidler Budget fratrukket forbrug, indstillet på dagens møde og reservationer Samlet rest ramme Vilje til vækst Kvalificeret arbejdskraft Smart Region Turisme og oplevelse Grøn Region Tværgående indsatser Kroner Regionale udviklingsmidler - finansiering med rene RUM-midler Regionalfonden - Styrket innovation i SMV Flere vækstvirksomheder Energi/ressourceeffektive SMV'ere Socialfonden - Iværksætteri og jobskabelse Inklusion via uddannelse/besk Erhvervs- og videregående udd I alt

76 Bilag 6b til Vækstforums møde d. 30. november 2017 Fordelingen på kommuner og indbyggere af de godkendte midler Alle projekter Godkendte projekter til dato Ansøgninger indstillet positivt til dagens møde Ny fordeling hvis indstillingerne følges Kommune Beløb (kr.) Pr. indb. Beløb (kr.) Pr. indb. Beløb (kr.) Pr. indb. Aalborg Frederikshavn Hjørring Brønderslev Jammerbugt Thisted Mors Vesthimmerland Rebild Mariagerfjord Læsø Alle Yderområdeandel på dagens møde 46,2% 48,8% 46,4%

77 Bilag 7a til Vækstforums møde den 30. november Oversigt over ansøgninger til beslutning Regionsrådets midler Regionalfonden Socialfonden Nr. I ALT RUM-midler RUM-midler 2018 RUM-midler 2019 RUM-midler 2020 Styrket innovation Flere vækstvirksomheder Energi og ressourceeff. Iværksætteri og jobskabelse Inklusion via uddannelse Erhvervs- og videregående Bevillinger, reservationer og restmidler Samlet budget Budgetmidler til rådighed Tilbageløb fra tidligere år til disposition Til disposition i alt Forbrug til dato A) Bevilgede EU-midler B) Bevilligede RUM-midler: *heraf store projekter i alt *heraf små projekter i alt *heraf kontingenter og medlemsskaber I alt forbrugt TIL REST INDEN DAGENS MØDE Nr. Oversigt over ansøgninger til beslutning Ansøgt Indstillet RUM-midler RUM-midler 2018 RUM-midler 2019 RUM-midler 2020 Styrket innovation Flere vækstvirksomheder Energi og ressourceeff. Iværksætteri og jobskabelse Inklusion via uddannelse Erhvervs- og videregående Tematiske ansøgninger 1 Digitalt understøttede erhvervsuddannelser i Nordjylland Kvalitet i erhvervsuddannelser via tværfagligt fokus Højskolen - en alternativ vej til erhvervsuddannelse GREEN (GRønt Energi-Effektivt Nordjylland) Ansøgninger hvor beløbet er reserveret på forhånd 5 Delegation til Indstillingsudvalget og bevilling af ramme til små proj Kontingenter og medlemskaber Focusområder med løbende indtag 7 Early Warning Trædesten til naturen - mageløse Nationalpark Thys natur Equitour Aalborg Strategisk Investerings Program Naturmødet Next Step - 18% overhead bidrag Fortsat sagsbehandling 13 Hold Fast - Fortsat sagsbehandling Små regionale projekter Bevilget af IU 14 Koncepttest og indledende fundraising for Nordic Food College Nyt Museum Rebild Geeks Gone Wild - E-sportsfestival Kommunale rammevilkår som facilitator for vækst i bæredygtige erhv Bonden, kokken og fødevarevirksomheden ANSØGNINGER I ALT RESTMIDLER EFTER DAGENS MØDE RESERVATIONER I ALT FOR RESTEN AF PERIODEN RESTMIDLER EFTER RESERVATIONER Note: Følges indstillingerne vil restbeløbet for 2017-RUM-midlerne på kr. blive udlignet med de midler, der allerede er disponeret for 2018, således at 2017 går i nul. Regionsrådets midler Regionalfonden Socialfonden

78 Status for alle igangværende og afsluttede projekter Resumé Hvert halve år indsamler sekretariatet statusrapporter på alle projekter, der er igangværende, eller som er afsluttet indenfor det sidste halve år, og for hvilke der ikke er udviklet evalueringer. Sekretariatet har vurderet hvert enkelt projekts fremdrift ud fra trafiklys-scoren rød, gul eller grøn, for at skabe overblik. For de projekter, der har fået gul eller rød vurdering, er der gennemført en udvidet sagsfremstilling, med forslag til hvordan problemerne udbedres frem mod næste fremdriftsrapport. Overblik Denne gang fremlægges 38 statusrapporter for projekter, som har rapporteret om deres fremdrift i perioden 1. marts august De indkomne fremdriftsrapporter fordeler sig med: 28 der får grøn vurdering, 10 der får gul vurdering, og 0 der får rød vurdering. Nr. Projekt Trafiklys 1 Next step 2 Newbizz 3 Vilje til Vækst 4 Ungeindsats Himmerland Danske turismekompetencer tværregionalt initiativ 6 Vejen til varig job gennem kompetenceløft 7 INNO-Nord 8 Innovativ Vækst et intensivt iværksætterforløb for nordjysk vidensiværksættere 9 Vækst via Viden del a tilførsel af højuddannet arbejdskraft 10 Vækst via Viden del b målretning og motivation af højtuddannede 11 Scale-up Denmark Team VækstDanmark 12 SMV-Panel og erhvervsdialog 13 Nordjysk turismemarkedsføring Større kendskab, øget præference, flere gæster 14 Det Maritime Brancheudviklingscenter MARCOD 15 Den Nordjyske Energiplatform (House of Energy) 16 Brains Business 17 SmartLog SMV Samarbejdsparathed og Engagement 19 Ungeindsats Aalborg Arctic Consensus 21 International House North Denmark 22 Mod alle odds 23 Logos 24 Fødevareorganiseringen Videreførelse af Nordjysk FødevareErhvervssekretariatsfunktion 25 Fremtidens modulære fiskefartøj 26 Partnerskabsdrevet innovation til vækstmarkederne i Østafrika 27 Vækst i det nordjyske campingerhverv 28 NordVest Smart Production 29 Værdiskabelse via videreuddannelse 30 Udviklingsplan for Danmarks Vestkyst 31 TagFat Rejsen mellem kysten og havets dyb 33 Nordjyske møder 34 Det kreative digitale Nordjylland 35 Vestkysten kultur- og fødevareoplevelser 36 Vækstprojekt Blokhus/Løkken 37 Projekt valg af uddannelse (VAU) 38 Fra udsat til ansat virkeligheden tæller

79 Nr. 1 Next Step SFN Resumé Projektet er justeret i forhold til indhold og tidsplan. Det forventes stadig realistisk at gennemføre de planlagte aktiviteter og dermed opnå målsætninger og effekter. Dog kan den endnu manglende godkendelse i Styrelsen påvirke resultatdannelsen indenfor tidsrammen. Sagsfremstilling Fakta Projektholder: Nordjysk FødevareErhverv Budget: Projektperiode: Dato for statusrapport: Projektets status Tidsmæssig fremdrift i % Økonomisk fremdrift i % Målsætningsopfyldelse i % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bemærk: angivelsen af målsætningsopfyldelse er baseret på sagsbehandlerens samlede skøn af fremdrift på projektets centrale målsætninger. Sekretariatets vurdering Det er vurderingen at projektet er sammenhængende efter justeringen og at det er realistisk at gennemføre alle aktiviteter og målopfyldelse. Dog har manglende bevilling fra Styrelsen forårsaget af manglende godkendelse af 18% overhead medført at det reviderede projekt endnu ikke er igangsat. Virksomhederne er oplyst som værende klar, så det eneste der mangler for implementering er godkendelse af projektet fra Styrelsen. Indstilling Projektet følges tæt i forhold til opnåelse af godkendelse af projektet hos Styrelsen som forudsætning for igangsættelse og gennemførelse i henhold til tidsplan og budget.

80 Økonomi Projektets samlede budget er I det seneste økonomiske overblik var kr. forbrugt. Dette svarer til et budgetforbrug på 21%. Projektet havde opstart , og projektet slutter På datoen for seneste økonomiske overblik svarer dette til et tidsforbrug på 63 %. Historik Dato XX.YY XX.YY XX.YY Sekretariatets vurdering Resultat af evaluering Foreløbig output Målsætninger Målsætning for projektperiode Aktivitetsmålsætninger Virksomhedsforløb 25 Netværk 2 Opnået ved seneste statusrapport Outputmålsætninger Virksomheder identificeret i målgruppe Målopnåelse i procent Problemstillingen Den manglende godkendelse hos Styrelsen på de 18% overhead medfører, at det reviderede projekt ikke kan igangsættes. Handlingsmuligheder Godkendelse hos Styrelsen er en forudsætning for projektets gennemførelse.

81 Nr. 2 Newbizz SFN og RFN Resumé Projektet har et overordnet formål om at skabe flere vækstiværksættere i Nordjylland. Projektet er inddelt i faser, hvor den første opstartsfase er et bredt vejledningstilbud til alle iværksættere. I fase 2, etableringsfasen, tilbydes yderligere vækstguide-vejledning. I fase 3, skaleringsfasen, tilbydes iværksættere med vækstpotentiale rådgivning. I fase 4, ekspansionsfasen, får iværksættere udviklet en vækstplan. Sagsfremstilling Fakta Projektholder: Væksthus Nordjylland Budget: kr. Projektperiode: Dato for (har ikke indsendt i 2017) statusrapport: Projektets status De viste sig i 2016 vanskeligt at finde og rekruttere de rigtige iværksættere. Vækstforum godkendte den 6. december 2016 at tilpasse programmet med færre deltagere, og samtidig ændre på omfanget af rådgivning i de forskellige faser, herunder indføre en ny fokuspakke i etableringsfasen. Tallene er pr , som er den seneste afrapportering. Tidsmæssig fremdrift i % Økonomisk fremdrift i % Målsætningsopfyldelse i % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bemærk: angivelsen af målsætningsopfyldelse er baseret på sagsbehandlerens samlede skøn af fremdrift på projektets centrale målsætninger Sekretariatets vurdering Projektet er godt halvvejs gennem projektperioden, og i forhold hertil ligger den økonomiske fremdrift og gennemførelse af aktiviteter relativt lavt. Det skyldes dels rekrutteringsproblemer i 2016, som medførte justeringer af programmet, og dels lav tilgang af især vækstiværksættere. Justeringerne har virket i forhold til at rekruttere til etableringsfasen, men ikke i tilstrækkelig omfang til skaleringsog ekspansionsfaserne. Væksthuset tror på, at tilgangen kan blive større via øget rekrutterings- og markedsføringsindsats, men det er usikkert, om projektet når måltallet for vækstiværksættere. Væksthuset har ikke aflagt rapport og regnskab på det aftalte tidspunkt, hvilket er utilfredsstillende. Indstilling Det indstilles, at sekretariatet fortsat følger projektet og har en tæt dialog med projektledelsen. Ved næste fremdriftsrapport vurderes behovet for eventuelle ændringer i projektet.

82 Økonomi Projektets samlede budget er på kr., og det samlede godkendte forbrug er på kr., hvilket svarer til et budgetforbrug på 2,5 %. Projektet havde opstart , og projektet slutter , hvilket svarer til et tidsforbrug på 56 %. Historik Dato XX.YY XX.YY Sekretariatets vurdering Resultat af evaluering Foreløbig output Tabellens tal er pr Målsætninger Målsætning for Opnået ved seneste Målopnåelse projektperiode statusrapport i procent Aktivitetsmålsætninger Iværksættercafeer Rådgivning i etableringsfasen Camp light Rådgivning i skaleringsfasen Vækstguide i skaleringsfasen Faglige camps Vækstguide i ekspansionsfasen Rådgivning i ekspansionsfasen Outputmålsætninger Fuldførte rådgivningsforløb 2275 Ikke oplyst Antal med forbedrede kompetencer 2275 Ikke oplyst Nye virksomheder 1934 Ikke oplyst Forløb, ekspansionsfasen Private investeringer, matchning af støtte kr kr. 1 Nye vækstvirksomheder, anslået Jobskabelse, anslået Øget omsætning, anslået kr. Ikke oplyst Væksthuset har ikke indsendt afrapportering pr. 28. feb og 31. aug Erhvervsstyrelsen har 26. sept fastsat en frist for indsendelse af disse rapporter til 27. okt Vækstsekretariatet har via projektets styregruppe fået oplysninger, der viser, at aktiviteterne i 2017 i etableringsfasen har cirka det budgetterede omfang. I skaleringsfasen er aktiviteterne på omkring 50 % og i ekspansionsfasen på ca. 35 % af det budgetterede niveau, og dermed meget lavt. Problemstillingen Af projektperioden er over halvdelen af tiden gået, og den gennemsnitlige målopfyldelse skønnes med nogen usikkerhed at være på omkring 30 %. På iværksætterdelen (etableringsfasen) er aktiviteterne på tilfredsstillende niveau. På vækstiværksætterdelen (skalerings- og ekspansionsfasen) er tilgangen en del lavere end budgetteret, og det er her udfordringen ligger. En øget rekrutteringsindsats og markedsføringsindsats har været drøftet i projektets styregruppe, og det kan øge tilgangen, men det må på nuværende tidspunkt vurderes, at det bliver vanskeligt at nå det samlede måltal for vækstiværksættere.

83 Den økonomiske fremdrift må ud fra aktiviteterne anslås til også omkring 30 %, men Væksthuset har pr. oktober 2017 kun hjemtaget ca. 2,5 % af det godkendte støttebeløb. Væksthuset har administrative udfordringer med aflæggelse af rapport og regnskab. Handlingsmuligheder Fortsat tæt dialog mellem sekretariat og projektledelse omkring virkningen af tiltag.

84 Nr. 3 Vilje til Vækst - Regionalfonden RFN , SFN Resumé Vækstprogrammet Vilje til vækst drives af Væksthus Nordjylland, og i samarbejde med erhvervskontorerne finder de frem til vækstvirksomheder gennem screening. Herefter udarbejdes en handlingsplan, hvor vækstvirksomhederne gennem programmet tilbydes rådgivning, camps og kompetenceudvikling med henblik på at få skabt solide vækstforløb og international orientering i de nordjyske virksomheder. Sagsfremstilling Fakta Projektholder: Væksthus Nordjylland Budget: kr. Projektperiode: Dato for statusrapport: Projektets status På Vækstforums møde den 6. oktober 2016 godkendes det, at antallet af rådgivningsforløb reduceres fra 420 til 280, da der nu allokeres kr. til hvert forløb mod kr. i den oprindelige ansøgning. Samtidigt ændres startdatoen til 1. januar Tidsmæssig fremdrift i % Økonomisk fremdrift i % Målsætningsopfyldelse i % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bemærk: angivelsen af målsætningsopfyldelse er baseret på sagsbehandlerens samlede skøn af fremdrift på projektets centrale målsætninger. Sekretariatets vurdering Tidsmæssigt er projektet godt halvvejs, og set i det lys ligger den økonomiske fremdrift og gennemførelse af aktiviteter relativt lavt. Det skyldes ifølge projektholder, at projektet har fået tilsagn den 1. juli 2016 og derfor først er kommet i gang efter sommerferien. I forhold til rådgivningsforløbene begrundes resultaterne også med forlængelsen af Vækst 2.0 projektet, der også tilbød disse aktiviteter, hvilket har betydet, at rådgivningsforløbene er blevet gennemført i Vækst 2.0. Væksthuset tror fortsat på, at de kan nå målsætningerne for rådgivning, da interessen for rådgivning har været stigende, og der er planlagt en intensiv markedsføring af rådgivningsindsatsen. I forhold til camps er der gennemført 4, og der rekrutteres i øjeblikket til 6 nye camps, hvor interessen tegner godt, så her mener Væksthuset også, at de kan nå målet. I forhold til kompetenceudvikling er efterspørgslen så stor, at projektet forventer at have bevilliget de sidste forløb inden udgangen af 1. kvartal Indstilling Det indstilles, at sekretariatet fortsat følger projektet og har en tæt dialog med projektledelsen.

85 Økonomi Projektets samlede budget er på kr., og det samlede forbrug er på kr., hvilket svarer til et budgetforbrug på 13 %. Projektet havde opstart , og projektet slutter , hvilket svarer til et tidsforbrug på 53 %. Historik Dato Sekretariatets vurdering Resultat af evaluering Foreløbig output Den samlede gennemsnitlige målopfyldelse for Vilje til vækst er på 12 %. Nedenfor er målopfyldelsen på de enkelte aktiviteter i projektet skitseret. Målsætninger Målsætning for Opnået ved seneste Målopnåelse projektperiode statusrapport i procent Aktivitetsmål Regionalfond & Socialfond Screening Udarbejdelse af handlingsplan Rådgivning Faglige camps Udarbejdelse af vækstplan Kompetenceudviklingsforløb Afsluttede kompetenceudviklingsforløb Output Regionalfond & Socialfond Virksomheder der modtager støtte Private invest. der matcher off. Støtte Anslået antal nye vækstvirksomheder Anslået jobskabelse Anslået skabt omsætning Nye produkter, koncepter eller løsninger Virk. indtræden på nye markeder Antal mikrovirksomheder og SMV ere Antal deltagere Problemstillingen I forhold til tidsperioden er over halvdelen af tiden gået, mens den gennemsnitlige målopfyldelse kun er på 12 % og den økonomiske fremdrift på 13 %. Udfordringen ligger primært på rådgivningsindsatsen og dernæst camps. Væksthuset tror dog fortsat på, at de kan nå målene for projektet bl.a. gennem en intensiveret markedsføringsindsats på rådgivning og i forhold til camps er de i gang med at rekruttere til 6 nye camps, som der er stor interesse for. Det har dog ikke været muligt at nå deltagerantallet på 16 på alle camps. Kompetenceudviklingsforløbene forventes at være opbrugt i 1. kvartal 2018, hvilket er ca. 1 år inden projektets afslutning. Handlingsmuligheder Tæt dialog mellem sekretariat og projektledelse omkring virkningen af tiltag.

86 Nr. 4 Ungeindsats Himmerland SFN Resumé Projektet ønsker at hjælpe gruppen af unge uddannelsessøgende med særlige udfordringer i forhold til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Projektet tager udgangspunkt i 130 unge, der via den håndholdte og meget tætte koordinerende indsats skal støttes, vejledes og motiveres til uddannelse. Sagsfremstilling Fakta Projektholder: Jobcenter Vesthimmerland Budget: Projektperiode: er blevet forlænget Dato for statusrapport: Projektets status Tidsmæssig fremdrift i % Målsætningsopfyldelse i % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bemærk: angivelsen af målsætningsopfyldelse er baseret på sagsbehandlerens samlede skøn af fremdrift på projektets centrale målsætninger. Sekretariatets vurdering Projektet har undervejs haft flere udfordringer, som er blevet italesat af både projektet selv og Erhvervsstyrelsen. Sekretariatet har deltaget i flere møder i løbet af projektperioden i både styregruppen og med ungekoordinatorerne samt i dialog med Erhvervsstyrelsen. Projektets udfordringer er dels ift. at nå de endelige målsætninger om, at 91 unge påbegynder ungdomsuddannelse og dels at kunne opfylde medfinansieringsdelen ift. de unges deltagelse i aktiviteterne. Her oplever projektet det sidste år (aug. 16 aug.17) et underskud af timer på Sekretariatet er også opmærksom på det økonomiske underforbrug. Indstilling Projektet følges tæt ift. de nævnte udfordringer og i dialog med Erhvervsstyrelsen Økonomi Projektets samlede budget er kr. I det seneste økonomiske overblik ( ) var kr. forbrugt. Dette svarer til et budgetforbrug på 37%. Projektet skulle iflg. budgettet have haft et forbrug på kr. Projektet havde opstart , og projektet slutter På datoen for seneste økonomiske overblik ( ) svarer dette til et tidsforbrug på 54%.

87 Historik Dato XX.YY XX.YY XX.YY XX.YY XX.YY Sekretariatets vurdering Resultat af evaluering Foreløbig output Den samlede målopnåelse er 60%, hvilket stemmer godt overens med det tidsmæssige forbrug. Kigger vi på antallet af deltagere, har projektet visiteret flere end de fastsatte måltal. Dette har været nødvendigt, fordi projektet af denne mængde også iberegner frafald, forkert målgruppe eller hvis en deltager har brug for længere tid i selve motivationsfasen og derfor kommer til at optage en plads. Herved skal der flere deltagere igennem for at nå de fastsatte måltal. Kigger vi på antallet af unge, der er påbegyndt en ungdomsuddannelse, er tallet, pr. august 2017, på 30. Det samlede måltal er 91, hvilket er en målopnåelse på 33%. Dette kan umiddelbart synes tilfredsstillende, men her må det tages i betragtning, at de sidste 61 deltagere skal hentes til uddannelsesstart i hhv. januar og september Projektet selv er usikker på, om disse tal kan indhentes. Målsætninger Målsætning for Opnået ved seneste Målopnåelse projektperiode statusrapport i procent Visitation % Kortlægnings- og motivationsperiode % Håndholdt og individuel indsats % Udslusning og fastholdelse % Outputmålsætninger Antal deltagere % Resultater / effekter Antal unge i uddannelse % Problemstillingen Som nævnt tidligere har projektet udfordringer med at nå måltallene og med at få medfinansieringsdelen på plads. Projektet er i tæt dialog med Erhvervsstyrelsen omkring begge problemstillinger. Først og fremmest har projektet ønsket at medtælle, som medfinansiering, deltagerunderholdet fra de timer, som ungekoordinatorerne anvender i selve kortlægnings- og motivationsfasen. Begrundelsen er, at der også i denne fase arbejdes med relationsarbejdet, der danner grundlaget for hovedindsatsen i den håndholdte indsats. Det er fasen, hvor ungekoordinatoren screener den unge og får et billede af hans/hendes potentiale gennem flere individuelle samtaler og walk and talk. Det er således projektets erfaring, at relationsarbejdet med de unge er yderst vigtigt, og at netop de intensive og personlige samtaler giver mulighed for at kortlægge de unges ressourcer og barrierer. Projektet har også adspurgt om muligheden for at medtælle timer fra aktiviteten omkring udslusning/fastholdelse.

88 Ligeledes oplever Rebild Kommune, at de ikke kan udfylde en fuldtidsstilling ift. antallet af unge. De har således ikke nok unge i målgruppen. Dette forklares med, at Rebild Kommune har en særdeles, allerede velfungerende ungeenhed, der har godt fat om målgruppen. Handlingsmuligheder Dags dato har projektet fået grønt lys ift. at tælle timer fra de to ønskede aktiviteter: kortlægningsog motivationsfasen samt udslusning/fastholdelse. Projektet afventer svar fra Erhvervsstyrelsen vedr. den eksisterende situation med for få unge i en af de medvirkende kommuner.

89 Nr. 5 Danske turismekompetencer - tværregionalt initiativ SFD Resumé Formålet med Danske Turismekompetencer, som er et tværregionalt initiativ, er at øge kompetenceniveauet i turismeerhvervet. På baggrund af en visitering af virksomhederne med relevante vækststrategier afdækkes virksomhedernes kompetencebehov, som herefter følges op af en konkret kompetenceudvikling af virksomhedernes ledere og medarbejdere. Sagsfremstilling Fakta Projektholder: Dansk Kyst- og Naturturisme Budget: Projektperiode: Dato for statusrapport: Projektets status Tidsmæssig fremdrift i % Målsætningsopfyldelse i % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bemærk: angivelsen af målsætningsopfyldelse er baseret på sagsbehandlerens samlede skøn af fremdrift på projektets centrale målsætninger. Sekretariatets vurdering Det vurderes - At der er tale om et nationalt projekt med en nordjysk andel. Samlet budget kr. og en nordjysk støtte på kr. - At projektet er blevet udsat da flere regioner skulle arbejde sammen og have behandlingstider og procedurer til at passe sammen. - Ligeledes har der været en forlænget periode med sammensætningen af undervisningskonsortiet bag den planlagte undervisning således er arbejdet med at visitere virksomheder til projektet forsinket. - Det er pt. Kontaktet 13 virksomheder i Nordjylland hvoraf 2 er på plads. (9 i Midtjylland og 1 i Syddanmark). - At projektet først efter afrapporteringstidspunktet er påbegyndt med gennemførelse af undervisningsforløb. Derfor er der i denne fremstilling et tal på 0 gennemførte forløb. Indstilling Projektets fremdrift vurderes som gul. Det indstilles på den baggrund, at Indstillingsudvalget tager orienteringen om status for projektets fremdrift til efterretning, men at sekretariatet løbende følger udviklingen i antal visiteringen af Nordjyske virksomheder til projektet samt antal gennemførte forløb.

90 Økonomi Projektets samlede budget er I det seneste økonomiske overblik var kr. forbrugt. Dette svarer til et budgetforbrug på 3 %. Projektet havde opstart , og projektet slutter På datoen for seneste økonomiske overblik svarer dette til et tidsforbrug på 21 %. Historik Dato XX.YY XX.YY XX.YY XX.YY XX.YY XX.YY XX.YY Sekretariatets vurdering Resultat af evaluering Foreløbig output Målsætninger Målsætning for Opnået ved seneste Målopnåelse projektperiode statusrapport i procent Aktivitetsmålsætninger Udarbejdelse af 100% strategiplan Etablering af konsortium af undervisere Etablering af Forsinket, men på 100% konsortium plads Visitering af 255 virksomheder til projektet 2 opnået 0% gennemførte forløb 0 gennemført 0% Problemstillingen Det er pt. Kontaktet 13 virksomheder i Nordjylland hvoraf 2 er på plads. (9 i Midtjylland og 1 i Syddanmark). Handlingsmuligheder Vækstsekretariatet løbende følger udviklingen i antal visiteringer af Nordjyske virksomheder til projektet.

91 Nr. 6 Vejen til varige job gennem kompetenceløft SFN Resumé Projektets formål er at øge antallet af voksne ufaglærte (primært +25 år), der opnår en faglært uddannelse inden for industrien samt privat og offentlig service. Målet er at opkvalificere både ledige og beskæftigede. Projektets indsats retter sig mod i alt personer i projektperioden 500 ledige og 1000 beskæftigede. Det forventes, at 350 ledige og 800 beskæftigede uddannes til faglærte. Sagsfremstilling Fakta Projektholder: AMU Nordjylland Budget: Projektperiode: Dato for økonomi er dog fra , da projektet endnu ikke har fået statusrapport: godkendt deres regnskab fra august Projektets status Tidsmæssig fremdrift i % Økonomisk fremdrift i % Målsætningsopfyldelse i % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Bemærk: angivelsen af målsætningsopfyldelse er baseret på sagsbehandlerens samlede skøn af fremdrift på projektets centrale målsætninger. Sekretariatets vurdering Projektets fremdrift er tilfredsstillende ift. resterende økonomi. Dog er sekretariatet bekymret for, om projektet når de angivne måltal for projektperioden ift. til de angivne aktiviteter. Vurderingen baseres på, at projektet ikke har skabt de forventede output ift. antallet af ufaglærte beskæftigede og. Her er de realiserede måltal langt fra opnået og projektet har underperformet i den aktuelle projektperiode (marts-august). Projektet forklarer, at den negative afvigelse skyldes, at virksomhederne typisk har haft et positivt opsving og dermed øget fokus på at rekruttere arbejdskraft og mindre fokus på at deres medarbejdere deltager i uddannelse pga. travlhed og stor aktivitet. Kigger vi på visitation og vejledning af de ledige, er samme tendens gældende. Også her er tallene lavere end forventet. Hertil forklarer projektet, at mange ledige vælger at tage ansættelse i stedet for uddannelse, fordi der pt. er gode ansættelsesmuligheder generelt på arbejdsmarkedet. Projektet har dog indstillet over for Erhvervsstyrelsen pr. mail 11. oktober 2017, at de forventer at indfri de oprindelige, forventede måltal for samtlige aktiviteter. Indstilling På baggrund af ovenstående vil sekretariatet, i den kommende projektperiode, have en tæt dialog med projektledelsen og Erhvervsstyrelsen. Midtvejsevaluering er udskudt til december 2017

92 Økonomi Projektets samlede budget er kr. I det seneste økonomiske overblik ( ) var ,63 kr. forbrugt. Dette svarer til et budgetforbrug på 27%. I følge budgetskemaet skulle projektet have forbrugt kr. Men eftersom projektet egentlig først kom i drift i juni 2016, har både de hidtil opnåede resultater samt den realiserede del af budgettet været præget af forsinkelsen. Projektet har endnu ikke fået godkendt regnskab for august Projektet havde opstart , og projektet slutter På datoen for seneste overblik ( ) svarer dette til et tidsforbrug på 49%. Historik Projektet er et storskalaprojekt og har en bred partnerkreds. Ligeledes har projektet et stort deltagerantal og kræver en høj grad af koordinering og udbredt samarbejde, såfremt målet skal nås, og flere ufaglærte voksne skal have en uddannelse. Dato XX.YY XX.YY XX.YY Sekretariatets vurdering Resultat af evaluering Foreløbig output Projektet er i dialog med sekretariatet og Erhvervsstyrelsen blevet opmærksom på, at der har været fejl i de angivne målsætninger i forrige statusrapport. Derfor vil de nedenstående tal være opdaterede med de nye målsætninger. Disse målsætninger blev ændret i marts 2017 og godkendt af Erhvervsstyrelsen. Målsætninger Målsætning for projektperiode Aktivitetsmålsætninger Etablering af 4 lokale voksenvejledningscentre Etablering af tværsektorielt virksomhedssamarbejde Opnået ved seneste statusrapport aug % % Udsøgning, visitation og vejledning af ledige 420 nyt tal % Information og rådgivning af virksomheder 880 nyt tal % om uddannelse af ufaglærte medarbejdere RKV og individuelle uddannelsesplaner udarbejdes nyt tal % Erhvervsfaglige uddannelsesforløb nyt tal % påbegyndes/gennemføres Opkvalificering af projektets aktører % Fælles før-faseforløb % Outputmålsætninger: Antal deltagere % Resultater: Antal deltagere i gang med EUV % Resultater: Antal deltagere der har fuldført EUV % Målopnåelse i procent

93 Den samlede målopnåelse er 48%, hvilket som udgangspunkt kan betragtes som værende tilfredsstillende sammenholdt med den forbrugte tid og økonomi. Dog er det værd at holde fokus på de manglende resultater for hhv. rekruttering af beskæftigede deltagere og antal deltagere med en gennemført EUV erhvervsuddannelse for voksne. Problemstillingen Der er flere problemstillinger at spore i projektet: - Ufaglærte beskæftigede får ikke lov til at deltage i uddannelse pga. travlhed - Mange ledige vælger at tage ansættelse i stedet for uddannelse, fordi der pt. er gode ansættelsesmuligheder generelt på arbejdsmarkedet. - Andelen af kontanthjælpsmodtagere, der visiteres til projektet, er stigende, hvilket betyder, at flere visiteres til at gennemføre en EUD-3 (uddannelsesperioden skal gennemføres på normeret tid. Projektledelsen er opmærksom på, at der i projektansøgningen er lagt op til at deltagerne på uddannelse gennemfører uddannelsen på reduceret tid). - Fra projektets begyndelse har der været meget fokus på at få etableret uddannelsesaftaler inden for byggeriet, hvor der opleves stor efterspørgsel efter faglært arbejdskraft. Det har vist sig, at virksomhederne inden for byggeriet ikke i særlig stor udstrækning har mulighed for at afse medarbejdere, der skal på uddannelse. Handlingsmuligheder Ift. ovennævnte udfordringer har projektledelsen været i dialog med Erhvervsstyrelsen og tilkendegivet følgende handlingsmuligheder: - Projektledelsen vil i samarbejde med de fire regionale centre fokusere på at inddrage andre og flere brancher, der måtte være kendetegnet ved at have ufaglært arbejdskraft ansat. Det er projektledelsens forventning, at der ved en intensiv markedsføring over for andre brancher vil være muligt at finde tilstrækkeligt med deltagere til uddannelse, således at måltallene for projektet opnås. - Det er planlagt at undersøge mulighederne for alternativ markedsføring overfor potentielle deltagere, dette i form af markedsføring via de sociale medier. - Skulle det vise sig, at opsvinget og dermed tendensen inden for byggeriet kan genkendes inden for øvrige brancher, vil projektledelsen overveje at anmode om at projektet i højere grad gennemføres med uddannelse af ledige.

94 Nr. 7 INNO-NORD RFN Resumé Rammeprogrammet har til formål at styrke private virksomheders kommercielle innovation i samarbejde med fagfolk fra videninstitutioner ved at danne 40 innovationsgrupper med deltagelse af mindst 3 smv er og 1 videninstitution. Sagsfremstilling Fakta Projektholder: Væksthus Nordjylland Budget: kr. Projektperiode: (lanceret ) Dato for statusrapport: Projektets status Projektet er lanceret som et tilbud til virksomheder i januar Forinden har der været en længere forberedelsesfase, hvor der bl.a. skete en lettere justering af projektets indhold og økonomi, men hvor især aftalen mellem konsortiet bag projektet har forsinket processen og medført yderligere justeringer. Klyngeorganisationerne under Business Aalborg valgte at udtræde som egentlige partnere i projektet. Projektet samarbejder dog med alle de nordjyske klynger om at henvise ideer/virksomheder til programmet. Grundet den lange forberedelsesfase og sent tilsagn er projektet forlænget med et år. Projektets primære udfordring er at skabe innovationsgrupper i samarbejde mellem virksomheder. Tidsmæssig fremdrift i % Økonomisk fremdrift i % Målsætningsopfyldelse i % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bemærk: angivelsen af målsætningsopfyldelse er baseret på sagsbehandlerens samlede skøn af fremdrift på projektets centrale målsætninger.tidsmæssig fremdrift er målt fra programmets lanceringsdato. Sekretariatets vurdering Der er tale om nyt tilbud ift. at fremme netværksbaserede innovationssamarbejder, som ikke ligner de øvrige tilbud fra Væksthuset. Det at skabe samarbejde mellem mindst tre virksomheder koblet med en videninstitution kræver tid, god kommunikation og forventningsafstemning samt et godt samarbejde i erhvervsfremmesystemet. Projektet lægger desuden meget arbejde i at sikre kvalitet i de grupper, der igangsættes. Projektets fremdrift er beskeden, men de planlagte initiativer til at øge rekruttering af virksomheder og dannelse af innovationsgrupper er relevante og bør have tid til at virke. Projektet vil bl.a. lave særligt indsats ift. turisme og industri 4.0. Projektet følges tæt mhp. en mulig ændring eller tilpasning af projektet. Indstilling Det indstilles, at der ikke laves ændringer i projektet på nuværende tidspunkt, så projektets egne korrigerende handlinger har mulighed for at virke.

95 Økonomi Projektets samlede budget er kr. I det seneste økonomiske overblik var kr. forbrugt. Dette svarer til et budgetforbrug på 4 %. Projektet havde opstart , men med officiel lancering , og projektet slutter På datoen for seneste økonomiske overblik svarer dette til et tidsforbrug på 18 % (målt ift. hvornår programmet er lanceret for virksomheder). Historik Projektet fik tilsagn i december Dette er første statusrapport til Vækstforum. Foreløbig output Status på aktivitetsmål Indledende rekruttering af virksomheder i fase 1 (idé- og rekrutteringsfase)* Antal virksomheder i innovationsgrupper i fase 2 (modtager støtte til matchmaking og idemodning) Virksomheder i fase 3 (støtte til gennemførsel af innovationsforløb) Målsætning for projektperiode Opnået ved seneste statusrapport Målopnåelse i procent % % % *Der er løbende en række virksomheder/innovationsgrupper i pipelinen til nærmere afklaring (pt. er 10 innovationsgrupper i pipelinen, som ikke fremgår af skemaet). Nogle går dog til andre programmer (f.eks.) InnoBooster, for andre viser INNO-NORD sig ikke at være det rigtige tilbud. Af de 12 virksomheder, der var i gang med ideskitse, trak de 6 sig efterfølgende, mens de øvrige 6 er i gang med fase 2. Problemstillingen Projektets fremdrift ligger under det forventede. Projektledelsen peger på følgende problemer: - Det tager længere tid at forberede innovationsgrupper og ansøgninger end forventet. - Programmet er kompliceret for virksomhederne at gennemskue, og finansieringsmodellen er anderledes end andre Væksthus-programmer (der gives ikke kontant tilskud til konsulentkøb). Det er vigtigt at kunne synliggøre værdien af samarbejde med videninstitutioner for virksomheder, der er vant til at købe konsulentbistand. - Samarbejdet med erhvervsnetværk og klynger med direkte virksomhedskontakt om rekruttering af flere virksomheder er afgørende. Handlingsmuligheder Projektet er selv i gang med tiltag for at styrke betingelserne for rekruttering af virksomheder og dannelse af innovationsgrupper. Bl.a. udarbejdes strategi for rekruttering og plan for aktiviteter i kommende halvår, herunder: - Diverse kommunikationstiltag for at styrke formidlingen af programmet, herunder f.eks. animationsfilm samt brug af cases fra programmet til at vise, hvordan det kan gøre en forskel. - Målrettet phoningkampagne (især rettet mod turisme samt industri 4.0) - University College Nordjylland sætter måltal op for de enkelte uddannelseschefer om at initiere projekter ind i INNO-NORD.

96 - Aalborg Universitet har afsat en særlig ressource på 25 timer om ugen til at finde forskningsmiljøer, med særlig interesse for samarbejde, og der samarbejdes på AAU med klyngerne House of Energy og BrainsBusiness. - Der søges øget aktivitet i partnerskabet ift. at spotte relevante virksomheder. Desuden øges fokus på INNO-NORDs sammenhæng med øvrige programmer og aktiviteter (bl.a. hos NordDanmarks EU-kontor, kontakt til tidligere deltagere i innovationsforløb, kontakt til afviste ansøgere i den nationale ordning InnoBooster samt samarbejde med den nordjyske Tag Fat innovationskonkurrence. Der laves i øvrigt oversigt over INNO-NORDs placering ift. og sammenhæng med andre programmer. - Afdækning af muligheder for tekniske justeringer ud fra best practice fra andre programmer under samme prioritet. Konsortiet bag projektet tror fortsat, at det kan lykkes, men er også bevidst om udfordringen, og at hovedfokus skal være på rekruttering af virksomheder og - såfremt dette ikke lykkes i tilstrækkeligt omfang - at projektet må tilpasses.

97 Nr. 8 Innovativ Vækst - et intensivt iværksætterforløb for nordjysk vidensiværksættere SFN Resumé Projektet har til formål at støtte kommende vækstiværksættere frem mod etablering af egen succesfuld vækstvirksomhed. Der igangsættes længerevarende forløb for deltagerne med individuel vejledning, tilknytning af mentorer, ekstern rådgivning og gruppesparring. Sagsfremstilling Fakta Projektholder: Væksthus Nordjylland Budget: Projektperiode: Dato for statusrapport: Projektets status Tidsmæssig fremdrift i % Økonomisk fremdrift i % Målsætningsopfyldelse i % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bemærk: angivelsen af målsætningsopfyldelse er baseret på sagsbehandlerens samlede skøn af fremdrift på projektets centrale målsætninger. Sekretariatets vurdering Projektets fremdrift er ikke helt tilfredsstillende ift. resterende tid, økonomi og målopfyldelse. En forsinket opstart og lav tilgang de første måneder har resulteret i, at projektet er en del fra måltallene. Ansøger er bevidst herom, og der er igangsat aktiviteter som gør, at ansøger forventer at nå de samlede måltal for projektet. Indstilling Projektet fortsætter som hidtil. Ved næste fremdriftsrapport vurderes, hvorvidt det er realistisk for projektet at nå de samlede måltal, og om der på den baggrund er behov for ændringer i projektet.

98 Økonomi Projektets samlede budget er kr. I det seneste økonomiske overblik var kr. forbrugt. Dette svarer til et budgetforbrug på 17 %. Projektet havde opstart , og projektet slutter På datoen for seneste økonomiske overblik svarer dette til et tidsforbrug på 43 %. Historik Dato XX.YY XX.YY XX.YY Sekretariatets vurdering Resultat af evaluering Foreløbig output Den samlede målopnåelse er kun 15 % grundet et lavt antal deltagere, nu hvor 43 % af perioden er gået. Det betyder også et lavt økonomisk forbrug og tilsvarende lav finansiering. Grundet den stærke effektkæde, sandsynliggør det høj effektopnåelse for de, der gennemfører forløbene. Målsætninger Målsætning for Opnået ved seneste Målopnåelse projektperiode statusrapport i procent Aktivitetsmålsætninger Markedsføringsaktiviteter Afholdelse af intensive træningscamps Afvikling af udviklingsforløb Afvikling af etableringsforløb Afholdelse af pitchingkonkurrencer og erhvervspaneler Afholdelse af netværksmøder Tilknytning af eksterne rådgivere Outputmålsætninger Antal deltagere Resultater / effekter Antal deltagere der fuldfører forløb Antal deltagere der forbedrer deres iværksætterkompetencer umiddelbart Antal deltagere der har startet en ny virksomhed umiddelbart efter deltagelsen Problemstillingen Projektet er forsinket i opstarten og har derudover ikke haft stor rekruttering i Målopnåelsen er derfor lav. De fleste deltagere er dimittender, hvor der i den tidligere ordning var flertal af deltagere med erhvervserfaring. For dimittender har det været en betingelse, at man indtil skulle

99 have været ledig i 20 uger for deltage på forløb. Fra er Aalborg godkendt som forsøgskommune, hvilket betyder, at ledige dimittender nu kan optages allerede fra første ledighedsdag, og det har allerede givet større tilgang af dimittender i efteråret Det er således især et lavt antal deltagere med erhvervserfaring, der har medført den lave målopnåelse. Handlingsmuligheder Der er igangsat en lang række markedsføringstiltag, der forventes at forbedre optaget fra ikkedimittender på ordningen. Ansøger har på den baggrund en forventning om at starte et hold med deltagere i slutningen af året. På baggrund af ønsker fra deltagerne er der indsat et ekstra erhvervspanel midt i deres 6 ugers afklaringsforløb, for at fokusere og kvalificere deltagernes indsats i forløbet. Derfor forventer ansøgere også på sigt at nå måltallet på denne post.

100 Nr. 9 Vækst via Viden del a - tilførsel af højtuddannet arbejdskraft og SFN Resumé Projektet er den ene halvdel af Vækst via viden som sigter mod at bringe flere nordjyske studerende og dimittender ud til de nordjyske virksomheder, som derigennem får tilført ny viden og kompetencer. Formålet med denne del af projektet er at matche nordjyske virksomheder og højtuddannede dimittender. Dimittenderne bliver som vækstpiloter ansat i 8 ugers praktik efterfulgt af 4 måneders løntilskud finansieret af projektet med henblik på at forløse virksomhedernes vækstpotentiale. Herudover forventes yderligere 402 match, der er finansieret udenfor dette projekt, og de varetages af de lokale erhvervskontorer i samarbejde med et jobcenter. De 402 vil finde ansættelse via InnoBooster, privat løntilskud eller på ordinære vilkår. Sagsfremstilling Fakta Projektholder: Væksthus Nordjylland Budget: kr. Projektperiode: Dato for statusrapport: Projektets status Tidsmæssig fremdrift i % Økonomisk fremdrift i % Målsætningsopfyldelse i % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bemærk: angivelsen af målsætningsopfyldelse er baseret på sagsbehandlerens samlede skøn af fremdrift på projektets centrale målsætninger. Sekretariatets vurdering Fremdriften på økonomi og målsætninger er lavere end forventet. Det skyldes primært en stor interesse for Løntilskud via jobcenteret. Der gennemføres flere markedsføringstiltag end forventet for vækstpilotordningen, og ansøger forventer fortsat at nå målene, men der er behov for at Vækstforums sekretariat går i dialog med projektet og følger det tæt. Indstilling Det indstilles, at sekretariatet går i dialog med projektledelsen omkring fremdriften af projektet.

101 Økonomi Projektets samlede budget er kr. I det seneste økonomiske overblik var kr. forbrugt, hvilket svarer til et budgetforbrug på 24 %. Projektet havde opstart , og projektet slutter , og det svarer til et tidsforbrug på 48 %. Historik Dato Sekretariatets vurdering Resultat af evaluering Foreløbig output Den gennemsnitlige målopnåelse er på 25 %, og fordelingen på aktiviteter og output fremgår af nedenstående skema. Målsætninger Målsætning for Opnået ved seneste Målopnåelse projektperiode statusrapport i procent Aktivitetsmålsætninger Matchning mel. virksomheder og højtudd Tilknytning af vækstpilot via løntilskud Outputmålsætninger Antal mikrovirk. Og SMV ere m. støtte Antal deltagere Match mel. Virksomheder og højtudd Problemstillingen Projektet har ikke helt nået deres forventede mål, da de på nuværende tidspunkt skulle have nået 50 matchninger mellem virksomheder og højtuddannede samt 50 tilknytninger af vækstpiloter. De har nået 36 på begge aktiviteter. Væksthuset anfører, at redskabet løntilskud via jobcenteret har været benyttet i markant højere grad end vækstpilotordningen, hvor der i perioden fra marts til august 2017 er lavet 120 match. Handlingsmuligheder Dialog med projektledelsen omkring, hvorvidt den større interesse for løntilskud via jobcenteret fortsætter.

102 Nr. 10 Vækst via viden del b - målretning og motivation af højtuddannede Resumé Projektet er den ene halvdel af Vækst via viden som sigter mod at bringe flere nordjyske studerende og dimittender ud til de nordjyske virksomheder, som derigennem får tilført ny viden og kompetencer. Denne del af projektet har til formål at motivere flere højtuddannede kandidater fra AAU og UCN til at søge ansættelse i nordjyske virksomheder. Dette skal ske ved at øge de studerendes relationer til SMV er gennem praktik og studiejobs, og ved at motivere i retning af SMV-arbejdsmarkedet. Sagsfremstilling Fakta Projektholder: Aalborg Universitet Budget: kr. Projektperiode: Dato for statusrapport: Projektets status Tidsmæssig fremdrift i % Økonomisk fremdrift i % Målsætningsopfyldelse i % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bemærk: angivelsen af målsætningsopfyldelse er baseret på sagsbehandlerens samlede skøn af fremdrift på projektets centrale målsætninger. Sekretariatets vurdering Projektets fremdrift på aktivitetsmålsætningerne er lidt under det forventede i forhold til den resterende tid og det økonomiske forbrug. Projektet har løst den udfordring der lå omkring UCN s deltagelse i forbindelse med sidste statusrapportering. Projektet har endvidere fået gennemført aktiviteter med god deltagelse af UCN-studerende. Vækstforums sekretariat er endvidere trådt ind i projektets styregruppe for at følge projektet mere tæt. Der ligger stadig en udfordring i forhold til at få gennemført praktikrelaterede aktiviteter, hvorfor fremdriften er lidt under det forventede og fortsat gul. Projektet har planlagte aktiviteter på dette område i løbet af november Vækstforums sekretariat går i dialog med projektet når de første praktikrelaterede aktiviteter er gennemført. Indstilling Sekretariatet indstiller, at der ikke umiddelbart laves nogen ændringer i projektet. Sekretariatet indgår i projektets styregruppe og vil derud over følge op på, om de planlagte praktikrelaterede aktiviteter er gennemført tilfredsstillende.

103 Økonomi Projektets samlede budget er kr. I det seneste økonomiske overblik var kr. forbrugt. Dette svarer til et budgetforbrug på 56 %. Projektet havde opstart , og projektet slutter På datoen for seneste økonomiske overblik svarer dette til et tidsforbrug på 40 %. Historik Dato Sekretariatets vurdering Resultat af evaluering Foreløbig output Den gennemsnitlige målopnåelse er på 34 %, og fordelingen på aktiviteter fremgår af nedenstående skema. Målsætninger Målsætning for projektperiode Opnået ved seneste statusrapport/pr Målopnåelse i procent SMV 1: Studerende deltager i praktikarrangementer 150 3(1) 2 % SMV 2: Elever til events med SMV er/matching % Elever til praktikopfølgningsarrangementer 75 0(2) 0 % Elever til temaarrangementer % Ledige dimittender i Ballisagerforløb % Samlet målopfyldelse 34 % 1: Der er planlagt praktikbørs på UCN d. 13. november, så der er fokus på at rette op ift. dette måltal fremadrettet. 2: Der er planlagt flere Praktikopfølgningsarrangementer på AAU til januar, hvor de studerende har afsluttet deres praktikperiode. Ansøger forventer således fremadrettet at der vil blive rettet op ift. dette måltal. Problemstillingen Der ligger stadig en udfordring i forhold til at få gennemført praktikrelaterede aktiviteter, hvorfor fremdriften er lidt under det forventede og fortsat gul. Projektet har planlagte aktiviteter på dette område i løbet af november Handlingsmuligheder Sekretariatet indgår fortsat i projektets styregruppe og vil derud over følge op på, om de planlagte praktikrelaterede aktiviteter gennemføres tilfredsstillende.

104 Nr. 11 Scale-up Denmark - Team VækstDanmark RFD Resumé Projektet skal bidrage til at skabe flere højvækstvirksomheder gennem et intensivt trænings- og sparringsforløb. Virksomhederne tilbydes deltagelse i et intensivt 6 måneders træningsforløb med henblik på at udvikle og skalere deres forretning. Sagsfremstilling Fakta Projektholder: Regional Midtjylland Budget: Projektperiode: Dato for statusrapport: Projektets status Tidsmæssig fremdrift i % Økonomisk fremdrift i % Målsætningsopfyldelse i % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bemærk: angivelsen af målsætningsopfyldelse er baseret på sagsbehandlerens samlede skøn af fremdrift på projektets centrale målsætninger. Sekretariatets vurdering Etablering af det nordjyske center inden for det maritime område hos Marcod skete i Screening af virksomheder til deltagelse til de to hold i 2017 er gennemført som planlagt. Af de 139 screenede virksomheder har 6 gennemført træningsforløb 1. halvår 2017 og 10 deltager i 2. halvår Dermed er der den ønskede konkurrence om at blive screenet til deltagelse. Virksomhederne fordeler sig med 10 fra Nordjylland og 6 fra de andre regioner, og fordeling på landsplan er således tilfredsstillende. I forløbene udarbejdes vækstplaner, som skal resultere i kraftig job- og omsætningsvækst i sagens natur er dette endnu ikke sket, men de første 6 virksomheders vækstambitioner og planer indikerer, at output målene forventes overgået. Målsætningsopfyldelse og forbrug er som forventet. Der er 11 andre Scale up centre i de øvrige 4 regioner. På disse 11 centre er der indtil nu 81 deltagere, og heraf er der to nordjyske deltagere. Indstilling Projektets fremdrift vurderes som tilfredsstillende i forhold til de planlagte aktiviteter og mål og i forhold til den del af projektperioden, som nu er forløbet. Det indstilles på den baggrund, at Indstillingsudvalget tager orienteringen om fremdriften af projektet til efterretning.

105 Økonomi Projektets samlede budget er I det seneste økonomiske overblik var forbrugt kr. Dette svarer til et budgetforbrug på 9 %. Forbrug vedr. virksomhedsforløbene i foråret 2017 på næsten 2 mio. kr. er først faktureret i oktober, og det reelle forbrug er derfor ca. 20 %. Projektet havde opstart , og projektet slutter På datoen for seneste økonomiske overblik svarer dette til et tidsforbrug på 33 %. Historik Dato XX.YY XX.YY XX.YY Sekretariatets vurdering Resultat af evaluering Foreløbig output Målsætninger Målsætning for projektperiode Opnået ved seneste statusrapport Målopnåelse i procent Aktivitetsmålsætninger Etablering af acceleratormiljø Rekruttering af danske virksomheder Rekruttering af udenlandske virksomheder Udvælgelse til acceleratorforløb Gennemførsel af acceleratorforløb Fremskaffelse af ekstern finansiering 18 mio. kr. 0 0 Involvering af eksisterende virksomheder Outputmålsætninger Antal nye vækstvirksomheder Virksomhedernes deltagerbetalinger Anslået jobskabelse efter 5 år 150 Ej relevant pt. Anslået skabt omsætning efter 5 år 72 mio. kr Ej relevant pt. Anslået skabt årlig eksport 36 mio. kr. Ej relevant pt.

106 Nr. 12 SMV-Panel og erhvervsdialog Resumé Formålet med projektet er at videreudvikle et koncept for samarbejdet mellem universitetet og erhvervsliv, hvor universitetets forskere bringer deres analytiske kompetence inden for det erhvervsøkonomiske område i anvendelse i det nordjyske erhvervsliv. Projektet skal på den måde understøtte virksomheders og erhvervsfremmesystemets løsningsforslag med ny viden. Sagsfremstilling Fakta Projektholder: Aalborg Universitet Budget: kr. Projektperiode: Dato for statusrapport: Projektets status Projektet er gået bort fra sin oprindelige ide med et fast virksomhedspanel, der ville være for bredt til at debattere forskellige temaer. I stedet anvender projektet et flydende panel og fastlægger temaer på basis af aktuelle emner af betydning for erhvervslivets udvikling. Temaerne belyses via kvantitative undersøgelser og - i stigende omfang - af kvalitative casestudier. Projektet har afdækket 5 (ud af 9) problemstillinger/temaer. Siden seneste afrapportering har der været fokus på best practice inden for cirkulær økonomi med case studie af ca. 10 virksomheder og afrapporteret på konference i Nordsøcenteret med 120 deltagere samt i rapport. Kommende temaer er bl.a. den nordjyske detailbranches brug af e-handel samt digitalisering i turismebranchen. Tidsmæssig fremdrift i % Økonomisk fremdrift i % Målsætningsopfyldelse i % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bemærk: angivelsen af målsætningsopfyldelse er baseret på sagsbehandlerens samlede skøn af fremdrift på projektets centrale målsætninger. Sekretariatets vurdering Projektet kører i det store og hele planmæssigt. Projektets arrangementer er velbesøgte. Det er dog en udfordring at matche aktuelle temaer med forskeres interesse og mulighed for at indgå med viden. Projektet er lidt forsinket med aktiviteter og forlænges med to måneder ifm. denne statusrapportering. Projektet forventer at nå alle milepæle med et lavere forbrug af midler end budgetteret. Projektet kan med fordel i endnu højere grad øge samarbejdet med dele erhvervsfremmesystemet, så projektets temaer spiller sammen med det aktuelle fokus for indsatsen og konkrete tilbud til virksomheder. Indstilling Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning.

107 Nr. 13 Nordjysk turismemarkedsføring Større kendskab, øget præference, flere gæster Resumé Formålet med projektet er en samlet nordjysk destinationsmarkedsføring. Ved en fælles destinationsmarkedsføring, hvor marketingressourcerne i Nordjylland samles i fælles kampagner, kan der skabes et større marketingpres på flere markeder. Således kan der ved destinationsmarkedsføring fokuseres på, at hele turismeværdikædens sammenhæng kan foldes ud i sin helhed og sikre sammenhængen i marketingindsatsen og turismeproduktet. Sagsfremstilling Fakta Projektholder: Turistudviklingsfonden Nordjylland Budget: Projektperiode: Dato for statusrapport: Projektets status Tidsmæssig fremdrift i % Økonomisk fremdrift i % Målsætningsopfyldelse i % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bemærk: angivelsen af målsætningsopfyldelse er baseret på sagsbehandlerens samlede skøn af fremdrift på projektets centrale målsætninger. Sekretariatets vurdering Det vurderes, at projektets fremdrift forløber planmæssigt. At de opstillede milepæle - jf. den godkendte markedsføringsplan er gennemført planmæssigt. Af denne grund vurderes projektets fremdrift grønt. Indstilling Projektets fremdrift vurderes tilfredsstillende. Det indstilles på den baggrund, at Indstillingsudvalget tager orienteringen om status for projektets fremdrift til efterretning.

108 Nr. 14 Det Maritime Brancheudviklingscenter MARCOD Resumé MARCOD samarbejder med den maritime service- og udstyrsindustri om at omsætte idéer til produkter, ydelser og nye markeder. Målet er at sikre vækst i den maritime klynge i regionen og styrke samarbejdet på tværs. Derudover er der fokus på analyser og promovering af Det Blå Nordjylland. Sagsfremstilling Fakta Projektholder: MARCOD Budget: Projektperiode: Dato for statusrapport: Projektets status Tidsmæssig fremdrift i % Økonomisk fremdrift i % Målsætningsopfyldelse i % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Sekretariatets vurdering Det er sekretariatets vurdering, at projektets fremdrift er tilfredsstillende og det tyder på, at projektets mål alle vil blive nået. Der er kommet gang i et maritimt netværk omkring Hanstholm Havn og Aalborg Maritime Network er startet som et nyt maritimt netværk. MARCOD driver i Scale-Up programmet endvidere Det Maritime Elitetræningscenter i samarbejde med Væksthus Nordjylland og LIVA consult A/S. Indstilling Sekretariatet indstiller, at Indstillingsudvalget tager fremdriftsrapporten til efterretning.

109 Nr. 15 Den Nordjyske Energiplatform (House of Energy) Resumé Den Nordjyske Energiplatform er det overordnede projekt for grøn energi i Nordjylland og klyngen er døbt House of Energy (HoE). Partnerne er AAU, Hydrogen Valley (Cemtec), Aalborg Kommune samt NordDanmarks EU-kontor. Der arbejdes hen imod guldklyngecertificering i Sagsfremstilling Fakta Projektholder: Aalborg Kommune Budget: Projektperiode: Dato for statusrapport: Projektets status Tidsmæssig fremdrift i % Økonomisk fremdrift i % Målsætningsopfyldelse i % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Sekretariatets vurdering Sekretariatet vurderer, at HoE er i god fremdrift i forhold til de opstillede mål. HoE er et ambitiøst og vidt forgrenet projekt, hvor der genereres nye aktiviteter, og hvor der lægges meget vægt på at trække energiaktiviteter og -funding til Nordjylland. Fusionen af de tidligere energiklynger har betydet mulighed for yderligere kontakt til virksomhederne. HoE arbejder hen imod at blive guldklynge og på at tage hul på medlemskontingenter fra de i dag ca. 400 tilknyttede virksomheder. Indstilling Sekretariatet indstiller, at Indstillingsudvalget tager fremdriftsrapporten til efterretning.

110 Nr. 16 Brains Business Resumé BrainsBusiness - ICT North Denmark, er en klyngeorganisering, som fungerer som en understøttende og værdiskabende faktor for det nordjyske IKT-miljø. Dette sker gennem 5 fokusområder: Internationalisering, Markedsføring og Branding, Smart Society, Service design og generel netværksaktivitet. Aktiviteterne er typiske klyngeaktiviteter med udgangspunkt i netværksmøder, fokusnetværk, klynge til klynge samarbejde, markedsføring, kompetenceudvikling mm. BrainsBusiness arbejder inden for en strategisk ramme defineret af styrkeområderne indenfor IKT på erhvervs- og forskningsområdet. Herudover relateres alle aktiviteter til en forretningsmodel med fire niveauer (servicepyramiden), som skal sikre, at der skabes værdi for virksomhederne. Projektet har valgt at erstatte BrainsBusiness Award med en anden aktivitet, som endnu ikke er fuldt ud fastlagt. Dette vil ikke have indflydelse på de opstillede output- og effektmål. Herudover har projektet søgt om og fået bevilget en budgetforøgelse, da det er lykkedes at indhente eksterne midler ud over det forventede. Aktivitets-, Output- og effektmål er tilrettet i henhold til dette. Sagsfremstilling Fakta Projektholder: Aalborg Kommune Budget: kr. Projektperiode: Dato for statusrapport: Projektets status Tidsmæssig fremdrift i % Økonomisk fremdrift i % Målsætningsopfyldelse i % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bemærk: angivelsen af målsætningsopfyldelse er baseret på sagsbehandlerens samlede skøn af fremdrift på projektets centrale målsætninger. Sekretariatets vurdering Projekt har gennemført de planlagte aktiviteter med få undtagelser. Disse undtagelser er der gode forklaringer på, og der er for det meste tale om tidsmæssige forskydelser. Dette afspejler sig også i de opnåede outputs, der er tilfredsstillende. Der er alt i alt tale om et projekt med en tilfredsstillende fremdrift, og de forventede outputs og effekter forventes at blive opnået. Indstilling Projektstatus tages til efterretning.

111 Nr. 17 SmartLog Resumé SmartLog har samlet en tilfredsstillende fremgang, og har mindre afvigelser fra de planlagte aktiviteter. Sagsfremstilling Fakta Projektholder: Aalborg Kommune Budget: Projektperiode: Dato for statusrapport: Projektets status Tidsmæssig fremdrift i % Økonomisk fremdrift i % Målsætningsopfyldelse i % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bemærk: angivelsen af målsætningsopfyldelse er baseret på sagsbehandlerens samlede skøn af fremdrift på projektets centrale målsætninger. Sekretariatets vurdering Det høje aktivitetsniveau skyldes flere virksomhedsbesøg end planlagt, mens de øvrige aktiviteter følger planen. Det økonomiske underforbrug skyldes til dels at konferencen Logistikkens Dag i 2017 først afholdes i december. Der er dialog med sekretariatet om prioritering af de resterende midler i forhold til øget innovationsindsats. Indstilling Det indstilles at status tages til efterretning.

112 Nr. 18 SMV Samarbejdsparathed og Engagement Resumé Projektet skal lette og stimulere erhvervslivets adgang til viden og forskning på AAU. Det gør projektet via en generel matchmakingstruktur, opsøgende indsats, konkrete matchningsaktiviteter mellem virksomheder og forskere og studerende samt en forskerpulje, som støtter indledende samarbejdsaktiviteter. Sagsfremstilling Fakta Projektholder: Aalborg Universitet Budget: 18 mio. kr. Projektperiode: Dato for statusrapport: Projektets status Tidsmæssig fremdrift i % Økonomisk fremdrift i % Målsætningsopfyldelse i % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bemærk: angivelsen af målsætningsopfyldelse er baseret på sagsbehandlerens samlede skøn af fremdrift på projektets centrale målsætninger. Sekretariatets vurdering Projektet er midtvejsevalueret og kører tilfredsstillende, men med forbedringspotentialer omkring monitorering samt inddragelse af forskere. Midtvejsbehandlingen blev behandlet på Vækstforums møde 4. oktober 2017 med detaljeret indstilling om projektændringer og opfølgning. Denne statusrapport er sket sideløbende med midtvejsevalueringen og indeholder ikke væsentligt nyt, da projektets ønsker om ændringer var indarbejdet i indstillingen af midtvejsevalueringen til Vækstforum. Sekretariatet går i dialog med projektet om opfølgning på midtvejsevalueringen jf. referat fra Vækstforums seneste møde. Indstilling Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning.

113 Nr. 19 Ungeindsats Aalborg SFN Resumé Projektet etablerer et mobilt koordinerende team, der skal støtte den gruppe af unge, som endnu ikke har en ungdomsuddannelse, og som ikke profiterer af det kommunale tilbud, som de pt. er placeret i. Støtten består i en særdeles håndholdt og mere intensiv indsats, og dermed forebygge en for lang periode på offentlig forsørgelse. Indsatsen er rettet mod unge uddannelsessøgende med særlige udfordringer i forhold til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Det mobile team tilbyder den unge en hyppigere mere individuel og håndholdt indsats samt en gennemgående personlig relation. Sagsfremstilling Fakta Projektholder: AMU Nordjylland Aalborg Budget: Projektperiode: Dato for statusrapport: Projektets status Tidsmæssig fremdrift i % Målsætningsopfyldelse i % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bemærk: angivelsen af målsætningsopfyldelse er baseret på sagsbehandlerens samlede skøn af fremdrift på projektets centrale målsætninger. Sekretariatets vurdering Projektets fremdrift er tilfredsstillende ift. resterende tid, økonomi og målopfyldelse. Vurderingen baseres på, at projektet har skabt de forventede output og mere til, har afholdt de forventede aktiviteter og har opnået tilfredsstillende deltagelse i den tidsperiode, de har været i gang. Indstilling Projektet fortsætter som hidtil. Der har været foretaget ændringer ift. aktiviteten omkring udarbejdelse af progressionsskemaer jf. beskrivelsen under punktet handlingsmuligheder. Ligeledes har projektet fået ny projektleder.

114 Økonomi Projektets samlede budget er kr. I det seneste økonomiske overblik ( ) var kr. forbrugt. Dette svarer til et budgetforbrug på 58%. Projektet havde opstart , og projektet slutter På datoen for seneste økonomiske overblik ( ) svarer dette til et tidsforbrug på 59%. Historik Dato XX.YY XX.YY XX.YY XX.YY XX.YY Sekretariatets vurdering Resultat af evaluering Foreløbig output Den samlede målopnåelse er 66%, hvilket stemmer godt overens med både det tidsmæssige og økonomiske forbrug. Ift. antal af deltagere, er tallet steget med 51 nye siden sidste afrapportering for et år siden. Det samlede antal deltagere er således 144. Kigger vi på antallet af unge, der er påbegyndt en ungdomsuddannelse, er tallet, pr. august 2017, på 73. Det samlede måltal er 138, hvilket er en succesrate på over 50%. Grundet den stærke effektkæde, sandsynliggør det høj effektopnåelse, at mange unge kommer igennem projektet. Målsætninger Målsætning for projektperiode Opnået ved seneste statusrapport Målopnåelse i procent Samarbejdsaftale ml. parterne % Det koordinerende mobile team møder % Ud af huset samtaler % Styregruppemøder % Etablering af koordinerende mobile team % Udarbejdelse af håndbog 1 0 0% Outputmålsætninger Antal deltagere % Resultater / effekter Antal unge i uddannelse % Problemstillingen Projektet har haft udfordringer ift. at anvende de såkaldte progressionsskemaer. Det skyldes at Team Mobil medarbejderne oplevede frustration i at arbejde med projektets dokumentationskrav. De oplevede således at bruge unødig tid på dokumentation, som i stedet kunne gå til de unge. Handlingsmuligheder Efter aftale med Erhvervsstyrelsen er disse skemaer taget ud og i stedet erstattet med en aktivitet omkring udarbejdelse af en håndbog med metode- og redskabsbeskrivelser.

115 Nr. 20 Arctic Consensus Resumé Arctic Consensus har et overordnet formål om at samle indsatser mod Grønland og Arktis i en kraftig styrket strategisk satsning, etablere en ny og synlig platform for arktisk planlægning, innovation, forskning og udvikling, optimere og kvalificere viden og samarbejde mellem alle relevante parter, virksomheder, organisationer, institutioner m.fl. og fastholde og udvikle nordjyske og grønlandske arbejdspladser med relation til det arktiske. Sagsfremstilling Fakta Projektholder: Aalborg Kommune Budget: kr. Projektperiode: Dato for statusrapport: Projektets status Tidsmæssig fremdrift i % Økonomisk fremdrift i % Målsætningsopfyldelse i % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bemærk: angivelsen af målsætningsopfyldelse er baseret på sagsbehandlerens samlede skøn af fremdrift på projektets centrale målsætninger. Sekretariatets vurdering Arctic Consensus udvikler sig tilfredsstillende på de fleste parametre. Specielt har projektet skabt synlighed og har igangsat flere samarbejder. Disse samarbejder er nu også begyndt at udmønte sig i flere konkrete resultater. Mange resultater vil dog først komme i slutningen af projektperioden. Det kan således noteres, at projektet har igangsat og gennemført de aktiviteter der var lovet. Indstilling Det indstilles, at projektstatus tages til efterretning.

116 Nr. 21 International House North Denmark Resumé Projektets formål er at tiltrække og fastholde internationalt kvalificeret arbejdskraft i Nordjylland. Projektet etablerer en koordinerende indsats og yder vejledning og assistance både for virksomheder, som efterspørger international kvalificeret arbejdskraft, og for internationale borgere. Sagsfremstilling Fakta Projektholder: Aalborg Kommune Budget: kr. Projektperiode: Dato for statusrapport: Projektets status Tidsmæssig fremdrift i % Økonomisk fremdrift i % Målsætningsopfyldelse i % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bemærk: angivelsen af målsætningsopfyldelse er baseret på sagsbehandlerens samlede skøn af fremdrift på projektets centrale målsætninger. Sekretariatets vurdering Projektet er organisatorisk veletableret og der er gennemført en tilfredsstillende grad af aktiviteter med tilfredsstillende opfyldelse af resultatmål. Tre af de seks hovedaktiviteter er gennemført tilfredsstillende og er foran tidsplanen. Det er forventningen, at de øvrige aktivitets- og resultatmål kan nås. Vækstforums sekretariat afventer en snarlig midtvejsevaluering og vil efterfølgende gå i dialog med projektet omkring eventuelle justeringer samt anbefalinger til indsatsens fremtid. Indstilling Det indstilles, at projektstatus tages til efterretning.

117 Økonomi Projektets samlede budget er kr. I det seneste økonomiske overblik var kr. forbrugt. Dette svarer til et budgetforbrug på 52 %. Projektet havde opstart , og projektet slutter På datoen for seneste økonomiske overblik svarer dette til et tidsforbrug på 54 %. Historik Dato Sekretariatets vurdering Resultat af evaluering Foreløbig output Aktivitetsmål A1: Antal deltagere på innovation Global Agents-forløb 60/60 Aktivitetsmål A2: Antal deltagere i mentorprogram 35/150 Aktivitetsmål A3: Antal deltagere i Spouse Care 100/100 Aktivitetsmål A4: Antal deltagende virksomheder i uddannelsesforløb om globalisering 18/30 Aktivitetsmål A5: Antal studerende/nyuddannede i SMV-træning 90/90 Aktivitetsmål A6: Antal årlige matchningsseminarer 1/3 Det giver en samlet målopfyldelse på 69 %. Problemstillingen Der er ikke nogle særlige problemstillinger omkring projektet.

118 Nr. 22 Mod alle odds SFN Resumé Hobro Boldklub og Jobcenter Mariagerfjord samarbejder i projektet om at få kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet gennem jobsøgningsforløb, coaching, arbejdsprøvning og et tæt samarbejde med de virksomheder, der udgør sponsorkredsen i boldklubben. Sagsfremstilling Fakta Projektholder: Jobcenter Mariagerfjord Budget: Projektperiode: Dato for statusrapport: Projektets status Tidsmæssig fremdrift i % Økonomisk fremdrift i % Målsætningsopfyldelse i % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bemærk: angivelsen af målsætningsopfyldelse er baseret på sagsbehandlerens samlede skøn af fremdrift på projektets centrale målsætninger. Sekretariatets vurdering Efter en udfordrende start, hvor det viste sig, at den oprindelige målgruppe var meget lille i forhold til det forventede, ændrede projektet målgruppen til en stærkere gruppe af jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Det har vist sig at være en fornuftig beslutning, da projektet nu kører langt mere tilfredsstillende, og har opnået langt over de forventede aktivitets- og måltal. Projektet fortsætter som hidtil. Indstilling Sekretariatet indstiller på ovenstående baggrund, at Indstillingsudvalget tager orienteringen om fremdriften af projektet til efterretning.

119 Nr. 23 Logos SFN Resumé Projektet vil hjælpe marginaliserede personer tilbage til ordinær beskæftigelse. Målgruppen er over 30 år og bosiddende i Frederikshavn Kommune. Deltagerne har ofte en lang ledighedsperiode bag sig og skal gennem et indslusningsforløb, praktikker og virksomhedssamarbejder samt efterværn. Sagsfremstilling Fakta Projektholder: SID JOB ApS Budget: kr. Projektperiode: Dato for statusrapport: Projektets status Tidsmæssig fremdrift i % Økonomisk fremdrift i % Målsætningsopfyldelse i % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bemærk: angivelsen af målsætningsopfyldelse er baseret på sagsbehandlerens samlede skøn af fremdrift på projektets centrale målsætninger. Sekretariatets vurdering Siden sidste status i februar 2017 er projektet kommet på rette spor og har fået rettet projektet til i forhold til visitation til projektet samt fremdriften. Projektet blev sat tilbage pga. sen opstart, ændring af kontanthjælpsloven (og dermed deltagerfinansieringen i projektet) samt udfordringer ift. statsstøtte. Disse forhold er bragt i orden nu. Projektets fremdrift vurderes som tilfredsstillende, både ift. aktivitets- og outputmål, den resterende tid samt det økonomiske forbrug. Indstilling Sekretariatet indstiller på ovenstående baggrund, at Indstillingsudvalget tager orienteringen om fremdriften af projektet til efterretning.

120 Nr. 24 Fødevareorganiseringen - Videreførelse af Nordjysk FødevareErhvervs sekretariatsfunktion Resumé Der er ikke for nuværende foretaget ændringer i projektets indhold og forventninger til resultater. Samtlige milepæle forventes opfyldt indenfor den gældende tidsplan. Dog vil den forestående proces med klyngesammenlægning på fødevareområdet i Vestdanmark kunne påvirke indhold og resultatdannelse. Sagsfremstilling Fakta Projektholder: Foreningen Nordjysk FødevareErhverv Budget: Projektperiode: Dato for statusrapport: Projektets status Tidsmæssig fremdrift i % Økonomisk fremdrift i % Målsætningsopfyldelse i % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bemærk: angivelsen af målsætningsopfyldelse er baseret på sagsbehandlerens samlede skøn af fremdrift på projektets centrale målsætninger. Sekretariatets vurdering Det vurderes at projektet følger de planlagte aktiviteter for udvikling af klyngesekretariatet som skitseret i projektet. Herunder fortsætte og styrke dialogen med virksomhederne om konkrete udviklingsfokus og tilhørende udviklingsaktiviteter. Der arbejdes målrettet mod at udvikle klyngen i en tripple helix sammenhæng med styrket fokus på innovation. Indstilling Det indstilles, at projektstatus tages til efterretning.

121 Økonomi Projektets samlede budget er I det seneste økonomiske overblik var kr. forbrugt. Dette svarer til et budgetforbrug på 20%. Projektet havde opstart , og projektet slutter På datoen for seneste økonomiske overblik svarer dette til et tidsforbrug på 27 %. Historik Dato XX.YY XX.YY XX.YY Sekretariatets vurdering Resultat af evaluering Foreløbig output Målsætninger Målsætning for projektperiode Aktivitetsmålsætninger Virksomhedsbesøg 150 Opmærksomhedsskabende aktiviteter 25 Strategiske samarbejder 7 Opnået ved seneste statusrapport Målopnåelse i procent Problemstillingen Ingen Handlingsmuligheder Ingen

122 Nr. 25 Fremtidens modulære fiskefartøj RFN Resumé JOBI Værft vil udvikle et koncept en ny type innovativ, multifunktionel og drifts- og energioptimeret fiskefartøj. Udviklingsarbejdet sker i samarbejde med videninstitutioner, interesseorganisationer og udstyrsproducenter. Sagsfremstilling Fakta Projektholder: JOBI Værft A/S Budget: kr. Projektperiode: Dato for statusrapport: Projektets status Erhvervsstyrelsen modtog indstilling af projektet 8. november 2016, og projektet modtog endelig godkendelse 27. april Den lange sagsbehandlingstid i styrelsen efter Vækstforums indstilling af projektet har betydet, at nogle aktiviteterne i projektet er blevet udsat til efterfølgende faser. Projektet har etableret sig med styregruppe, og der er holdt opstartskonference med god deltagelse af fiskere og interessenter. Opstartskonferencen har ført til etablering af arbejdsgrupper, og der er peget på relevante analyse af driftsmønstre, som DTU Aqua har igangsat. Projektet har desuden besluttet af gennemføre en spørgeskemaundersøgelse for nærmere at afdække behovet blandt fiskere. Projektet vil blive slutevalueret. Tidsmæssig fremdrift i % Økonomisk fremdrift i % Målsætningsopfyldelse i % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bemærk: angivelsen af målsætningsopfyldelse er baseret på sagsbehandlerens samlede skøn af fremdrift på projektets centrale målsætninger. Sekretariatets vurdering Projektet er i opstartsfasen og er forventeligt lidt bagefter med aktiviteter som følge af forsinket tilsagn, som ikke skyldes forhold hos projektet. Projektet er dog i øvrigt igangsat som planlagt med de forventede partnere og relevante interessenter, og projektet forventer at indhente forsinkelsen, hvilket vurderes realistisk. Indstilling Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning.

123 Nr. 26 Partnerskabsdrevet innovation til vækstmarkederne i Østafrika RFN Resumé Projektet etablerer 6 innovationspartnerskaber med deltagelse af mindst 3 smv ere og en videninstitution, som skal udvikle nye løsninger og produkter til de voksende markeder, særligt i Østafrika. Sagsfremstilling Fakta Projektholder: Foreningen access2innovation Budget: kr. Projektperiode: Dato for statusrapport: Projektets status Vækstforums krav om at mindst halvdelen af de deltagende virksomheder skal være nordjyske samt det forhold at den tid, der går fra ansøgning til indstilling og godkendelse kan betyde nye prioriteringer hos virksomhederne - betød at hovedparten af partnerskaberne blev reformuleret efter Vækstforums behandling 6. oktober Projektet har først fået endeligt tilsagn i maj 2017, og der er igangsat 5 ud af 6 innovationspartnerskaber. En del virksomheder er gået i gang med arbejdet for egen risiko (og uden videninstitution), mens forskningsinstitutionerne ikke har villet engagere sig, før der var endelig klarhed om økonomi og tilsagn og har vanskeligt derefter ved at frigøre personale med kort varsel. Projektlederen gør opmærksom på, at den lange og komplicerede sagsbehandling udgør et problem i innovationsdrevne projekter, hvor det gælder om at fastholde momentum og timing af køreplan ift. partnerkredsen. Tidsmæssig fremdrift i % Økonomisk fremdrift i % Målsætningsopfyldelse i % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bemærk: angivelsen af målsætningsopfyldelse er baseret på sagsbehandlerens samlede skøn af fremdrift på projektets centrale målsætninger. Sekretariatets vurdering Der er god fremdrift i projektet, som overholder kravet om, at mindst halvdelen af virksomhederne skal være nordjyske (herunder mindst én i hvert partnerskab). Innovationsprocesser ikke mindst med programmets krav til partnerkreds er komplekse og kræver fleksibilitet. Uvished om endeligt tilsagn kan udgøre en reel udfordring for konkrete projekter, hvor partnerne er fundet før ansøgningsfrist. Der er netop igangsat forsøg med tidlig dialog med styrelsen før behandling i Vækstforum for at lette og forkorte sagsbehandlingstiden. Indstilling Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning.

124 Nr. 27 Vækst i det nordjyske campingerhverv Resumé Projektet har til formål at iværksætte en fokuseret udviklingsindsats, der skal skabe vækst og udvikling i det nordjyske campingerhverv. Projektet indeholder to delpakker: Del 1 har til formål at udvikle campingpladsernes basale virksomhedskompetencer (denne del støttes ikke af Vækstforum). Del 2 har til formål at etablere tematiserede netværk omkring særlige relevante temaer som f.eks. outdoor aktiviteter. I projektet etableres der fire tematiserede netværk. Det er disse netværk, der søges om støtte til ved Vækstforum. Der forventes deltagende virksomheder i projektet. Sagsfremstilling Fakta Projektholder: Vækst Jammerbugt Budget: Projektperiode: Dato for statusrapport: Projektets status Tidsmæssig fremdrift i % Økonomisk fremdrift i % Målsætningsopfyldelse i % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Projektholder beskriver, at projektets igangsætning er blevet forsinket til påsken som følge af at fuld finansiering først blev opnået i feb. 2017, og endvidere først ved start af campingsæsonen. Projektholder beskriver, at aktiviteterne i projektet nu er kommet i gang og man forventer derfor at gennemføre projektet indenfor tidsrammen og forbruge det samlede budget. Sekretariatets vurdering - Det vurderes, at projektet er kommet meget sent i gang og målopfyldelsen dermed pt. er meget lav for projektet. Dermed er det økonomiske forbrug i projektet ligeledes meget lavt. - Det vurderes, at projektet kan gennemføres inden for projektperioden. Dette kræver dog at projektholder kan skaffe deltagere til projektet. Indstilling Det indstilles, at Indstillingsudvalget tager orienteringen om status for projektets fremdrift til efterretning, men at sekretariatet løbende følger udviklingen i rekrutteringen til netværk og workshops.

125 Nr. 28 NordVest Smart Production RFN Resumé Målet med projekt NordVest Smart Production er at lave en massiv indsats, der skal løfte og udvikle økosystemet omkring industri 4.0 i Vesthimmerland og Jammerbugt kommune i samarbejde med Aalborg Universitet. Dette gøres bl.a. gennem struktureret inspiration, praksisnære innovationsforløb, kompetenceudvikling og formidling af nyeste viden til virksomheder og relevante aktører i området. Der samarbejdes også med Væksthus Nordjylland og Erhvervsskolerne i Aars, og projektledelsen varetages af Fonden Autonomous. Sagsfremstilling Fakta Projektholder: Vesthimmerlands Kommune Budget: kr. Projektperiode: Dato for statusrapport: Projektets status Projektet er i en indledende fase, hvor der er etableret en projektorganisation og kommunikationsplatform, og der arbejdes med rekruttering af virksomheder samt personale til projektet. Selvom det går langsommere end forventet med at rekruttere medarbejdere til projektet, forventes det, at projektet kan nå mål og milepæle indenfor tidsplanen. Tidsmæssig fremdrift i % Økonomisk fremdrift i % Målsætningsopfyldelse i % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bemærk: angivelsen af målsætningsopfyldelse er baseret på sagsbehandlerens samlede skøn af fremdrift på projektets centrale målsætninger. Sekretariatets vurdering Det vurderes, at projektets fremdrift er tilfredsstillende. Indstilling Det indstilles, at statusrapporten tages til efterretning.

126 Nr. 29 Værdiskabelse via videreuddannelse SFN Resumé Projektet sætter på nye måder fokus på faglærtes opkvalificering gennem opkvalificering af 50 medarbejdere fra faglært til akademiniveau, strategisk kompetenceudvikling samt virkningsanalyser samt tæt opfølgning i de pågældende virksomheder. Sagsfremstilling Fakta Projektholder: UCN Budget: Projektperiode: Dato for statusrapport: Projektets status Sekretariatets vurdering Projektet har været forsinket grundet lang sagsbehandlingstid, hvorfor der først var opstartsmøde den 21. juni Derfor har projektet afventet dette, før de er påbegyndt projektet. De har ansøgt om en forlængelse af projektet på ½ år grundet dette. Projektet startede sent op, og har derfor intet at rapportere endnu. Første egentlige afrapportering bliver først februar Punkter omkring effektmål og tidsforbrug giver derfor ikke mening at udfylde. Indstilling Sekretariatet indstiller på ovenstående baggrund, at Indstillingsudvalget tager orienteringen om fremdriften af projektet til efterretning.

127 Nr. 30 Udviklingsplan for Danmarks Vestkyst Resumé Formålet med udviklingsplanen er at skabe et fælles grundlag for turisme- og erhvervsudviklingen. Udviklingsplanen skal skabe et planmæssigt grundlag på tværs af kommune- og regionsgrænser og styrke kvaliteten af turismeproduktet på vestkysten. Udviklingsplanen er opdelt i fire faser: kortlægning, analyse, vision og strategi samt endelig udviklingsplan. Sagsfremstilling Fakta Projektholder: Dansk Kyst- og Naturturisme Budget: Projektperiode: Dato for statusrapport: Projektets status Tidsmæssig fremdrift i % Økonomisk fremdrift i % Målsætningsopfyldelse i % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bemærk: angivelsen af målsætningsopfyldelse er baseret på sagsbehandlerens samlede skøn af fremdrift på projektets centrale målsætninger. Sekretariatets vurdering Det vurderes, at projektets fremdrift er tilfredsstillende. Kortlægning er gennemført og analyse er færdiggøres i efteråret. Kortlægningen og analysearbejdet har vist sig mere omfattende end forventet. Men idet at arbejdet gennemføres sideløbende med visions- og strategiprocessen har det ikke betydning for den overordnede tidsplan. Der er gennemført en politisk inddragelses- og orienteringsproces i kommuner og regioner. Der udestår betalinger til konsulenter. Indstilling Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning.

128 Nr. 31 TagFat Resumé Tag Fat er Vækstforums kampagne der sigter imod at øge innovationsgraden i de nordjyske virksomheder. Der gennemføres en innovationskonkurrence, denne gang med fokus på virksomheder der udmærker sig indenfor Industri 4.0. Sagsfremstilling Fakta Projektholder: Regional Udvikling Budget: kr. Projektperiode: Dato for statusrapport: Projektets status Tidsmæssig fremdrift i % Økonomisk fremdrift i % Målsætningsopfyldelse i % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bemærk: angivelsen af målsætningsopfyldelse er baseret på sagsbehandlerens samlede skøn af fremdrift på projektets centrale målsætninger. Sekretariatets vurdering Det er vurderingen, at projektet forløber tilfredsstillende. Årsagen til, at den økonomiske og målsætningsmæssige fremdrift halter skal findes i, at størstedelen af projektets aktiviteter ligger i den sidste halvdel af projektperioden. Indstilling Det indstilles, at projektstatus tages til efterretning.

129 Økonomi Projektets samlede budget er kr. I det seneste økonomiske overblik var kr. forbrugt. Dette svarer til et budgetforbrug på 28 %. Projektet havde opstart , og projektet slutter På datoen for seneste økonomiske overblik svarer dette til et tidsforbrug på 44 %. Foreløbig output Målsætninger Målsætning for Opnået ved seneste Målopnåelse projektperiode statusrapport i procent Formidling af kampagnen % Rekruttering af virksomheder % Innovationsmålingen % Kåring af finalister % Afholdelse af finale % Evaluering % Rekrutteringen af virksomheder er relativ lav, hvilket givetvis skyldes at den lige er startet. Projektet rekrutterer fortløbende og indtil ultimo november. Innovationsmålingen gennemføres i løbet af november og kåringen af semi- og finalister finder sted i januar Den regionale finale afholdes 24. maj 2018.

130 Nr. 32 Rejsen mellem kysten og havets dyb Resumé Projektet Rejsen mellem Kysten og Havets Dyb (Rejsen) omhandler formidling af naturen, som den opleves på strækningen mellem det åbne hav i Nordsøen til den jyske vestkyst. Projektet består af to dele: Del 1 som består af innovative udstillinger på Nordsøen Oceanarium med nye akvarier, scenografi, tekniske installationer og formidling, og del 2 - en formidling ud af huset. Del 2 indeholder en formidlingsindsats på 5 formidlingsstationer langs den nordvestjyske kyst. Sagsfremstilling Fakta Projektholder: Nordsøen Oceanarium Budget: Projektperiode: Dato for statusrapport: Projektets status Tidsmæssig fremdrift i % Økonomisk fremdrift i % Målsætningsopfyldelse i % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100 Bemærk: angivelsen af målsætningsopfyldelse er baseret på sagsbehandlerens samlede skøn af fremdrift på projektets centrale målsætninger. Sekretariatets vurdering Det vurderes, - At projektet overholder den opstillede tidsplan. - At projektet forløber planmæssigt og at det økonomiske forbrug er større end synligt da der allerede er afholdt større udgifter i projektet. Der er dog ikke modtaget faktura på dette på afrapporteringstidspunkt. Indstilling Projektets fremdrift vurderes tilfredsstillende. Det indstilles på den baggrund, at Indstillingsudvalget tager orienteringen om status for projektets fremdrift til efterretning.

131 Nr. 33 Nordjyske møder Resumé Projektets formål er at etablere et forpligtende samarbejde mellem virksomheder og organisationer for at øge antallet af primært danske kongresser, møder og events i Nordjylland. Sagsfremstilling Fakta Projektholder: InfoCenter Aalborg Budget: Projektperiode: Dato for statusrapport: Projektets status Tidsmæssig fremdrift i % Økonomisk fremdrift i % Målsætningsopfyldelse i % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bemærk: angivelsen af målsætningsopfyldelse er baseret på sagsbehandlerens samlede skøn af fremdrift på projektets centrale målsætninger. Sekretariatets vurdering Projektets fremdrift er tilfredsstillende. 25 virksomheder deltager i projektet og hver virksomheds muligheder som venue for møder, kurser og events er gennemgået. Der er udviklet et kursusforløb om mødedesign. Herudover er projektet synliggjort gennem avisartikel og ved en række brancheseminarer. Indstilling Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning.

132 Nr. 34 Det kreative digitale Nordjylland Resumé Formålet er at sikre vækst og kompetencer i regionens kreative digitale virksomheder og fastholde dimittender i Nordjylland. Der skal gennemføres netværksarrangementer, iværksætteri inden for de kreative og innovative uddannelser samt seminarer/workshops med matchmaking. Sagsfremstilling Fakta Projektholder: Aalborg Kommune Budget: Projektperiode: Dato for statusrapport: Projektets status Tidsmæssig fremdrift i % Økonomisk fremdrift i % Målsætningsopfyldelse i % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bemærk: angivelsen af målsætningsopfyldelse er baseret på sagsbehandlerens samlede skøn af fremdrift på projektets centrale målsætninger. Sekretariatets vurdering Det vurderes, at projektet forløber planmæssigt. Advisory board er ganske vist ikke endeligt etableret, men forventes endeligt etableret i efteråret Der er indgået samarbejdsaftale med INVIO om at tydeliggøre de kreative digitale erhverv. Der er afholdt to netværksarrangementer med otte iværksættere og studerende fra Nordjylland. Der planlægges workshop for virksomheder, dimittender og start-ups på Spritten-projektet i Aalborg. Endelig er otte virksomheder blevet tilknyttet NIN-programmet i Væksthuset. Indstilling Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning.

133 Nr. 35 Vestkystens kultur- og fødevareoplevelser Resumé Formålet er at udvikle et koncept for fælles fødevarefortælling, valg af fødevarehotspots samt synliggørelse af Vestkysten. Sagsfremstilling Fakta Projektholder: Dansk Kyst- og Naturturisme Budget: Projektperiode: Dato for statusrapport: Projektets status Tidsmæssig fremdrift i % Økonomisk fremdrift i % Målsætningsopfyldelse i % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bemærk: angivelsen af målsætningsopfyldelse er baseret på sagsbehandlerens samlede skøn af fremdrift på projektets centrale målsætninger. Sekretariatets vurdering Det vurderes, at projektets fremdrift er tilfredsstillende. Projektgruppe og følgegruppe er etableret. Det indledende arbejde med fødevarehotspots og kontakt til relevante fødevarenetværk er etableret. Indstilling Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning.

134 Nr. 36 Vækstprojekt Blokhus/Løkken Resumé Formålet med projektet er at udvikle Blokhus-Løkken til et sammenhængende resort. Projektet omfatter etablering af virksomhedssamarbejde og vidensdeling, udvikling af et eventkoncept samt udvikling af fysisk infrastruktur og ny overnatningskapacitet. Sagsfremstilling Fakta Projektholder: Hjørring Kommune Budget: Projektperiode: Dato for statusrapport: Projektets status Tidsmæssig fremdrift i % Økonomisk fremdrift i % Målsætningsopfyldelse i % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bemærk: angivelsen af målsætningsopfyldelse er baseret på sagsbehandlerens samlede skøn af fremdrift på projektets centrale målsætninger. Sekretariatets vurdering Det vurderes, at projektets fremdrift forløber planmæssigt. Projektet har kun været igennem opstartsfasen, hvor der er afholdt det første møde i advisory board med deltagelse af 15 erhvervsaktører, kommunale nøglepersoner samt dansk Kyst- og Naturturisme. Indstilling Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning.

135 Nr. 37 Projekt valg af uddannelse (VAU) SFN Resumé Målgruppen er forsikrede ledige med fare for marginalisering og langtidsledighed. Målgruppen består af både mænd og kvinder, der aldersmæssigt er 25+. Målgruppen er tæt på at miste dagpengeretten og har ingen kompetencegivende uddannelse/ufaglært og/eller har behov for jobskifte evt. grundet forældet uddannelse. Formålet med projektet er at vejlede og motivere deltagerne til at tage en erhvervsuddannelse. Sagsfremstilling Fakta Projektholder: EUC Nordvest Budget: ,68 Projektperiode: Dato for statusrapport: Projektets status Tidsmæssig fremdrift i % Økonomisk fremdrift i % Målsætningsopfyldelse i % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bemærk: angivelsen af målsætningsopfyldelse er baseret på sagsbehandlerens samlede skøn af fremdrift på projektets centrale målsætninger. Sekretariatets vurdering Projektet har haft udfordringer ift. målgruppen, der har vist sig at være mindre end først antaget. Derfor er der i samarbejde med styrelsen planlagt en ændring af målgruppen ned til 6 måneders ledighed. Samtidig er der grundet forsinkelser og omorganisering af projektforløbet nye måltal, der gør at de oprindelige ikke længere er gældende og giver et misvisende billede af projektets fremdrift. Det virker som en realistisk plan, der er godkendt i Styrelsen, og som vurderes at rette op på de udfordringer, der har været. Indstilling Projektets fremdrift vurderes at være under det forventede, men da der allerede er lagt en ny strategi for det videre forløb i samarbejde med Styrelsen, indstilles det på den baggrund til, at Indstillingsudvalget tager orienteringen til efterretning om fremdriften af projektet.

136 Nr. 38 Fra udsat til ansat - virkeligheden tæller SFN Resumé Projektet vil gennem indslusningsforløb for udsatte borgere med psykiske udfordringer bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Forløbet omhandler samtaler, jobtræning, undervisningsforløb og efterværn samt skabe varige kontakter til arbejdsmarkedet. Sagsfremstilling Fakta Projektholder: Topvirk Budget: Projektperiode: Dato for statusrapport: Projektets status Tidsmæssig fremdrift i % Økonomisk fremdrift i % Målsætningsopfyldelse i % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Bemærk: angivelsen af målsætningsopfyldelse er baseret på sagsbehandlerens samlede skøn af fremdrift på projektets centrale målsætninger. Sekretariatets vurdering Projektet har haft en del udfordringer i forhold til målgruppen, der har vist sig svagere og længere fra arbejdsmarkedet end først antaget. Desuden har visitationen fra kommunen ikke fungeret optimalt, så der har været tilknyttet borgere, der ikke har været i målgruppen. Der er i samarbejde med styrelsen lavet en ny aftale om projektet, således at der nu visiteres deltagere ned til 20 år ind i projektet. Denne målgruppe vurderes at være lettere at arbejde med, da mange af de ældre borgere i målgruppen måske har gået ubehandlede i et eller flere årtier, hvorfor de ikke vurderes at kunne profitere af dette tilbud. Med de ovenstående ændringer vurderes projektet nu at kunne fortsætte uden yderligere justeringsbehov. Indstilling Sekretariatet indstiller på ovenstående baggrund, at Indstillingsudvalget tager orienteringen om fremdriften af projektet til efterretning.

137 Bilag 9 til Vækstforums møde den 30. november 2017 Disponeringsplan og tematiserede ansøgningsrunder Strukturfondenes prioriteter Midler i alt Annoncering Ansøgningsfrist Behandling i Vækstforum Forudsætning: Midlerne disponeres af Vækstforum efter: Først til mølle princippet. Det betyder, at fremsendes der tilstrækkeligt med støtteværdige projekter til første - respektive anden ansøgningsrunde - disponeres de frie midler til disse projekter, og efterfølgende ansøgningsrunder udbydes ikke. Regionalfonden prioritet 1.a. Styrket innovation i SMV er: Samlet ramme: kr. 31. oktober januar marts 2018 Innovationssamarbejder mellem en gruppe af mindst tre virksomheder og en eller flere videninstitutioner Disponeret: kr. Januar 2018 Juni 2018 September 2018 Frie midler: kr. September 2018 Januar 2019 Marts 2019 April 2019 August 2019 December 2019 Regionalfonden prioritet 2. Flere Vækstvirksomheder Samlet ramme: kr. Disponeret: kr. December 2017 September 2018 April 2018 Januar 2019 Juni 2018 Marts 2019 Regionalfonden prioritet 3. Energi- og ressourceeffektive SMV er Frie midler: kr. Samlet ramme: kr. Disponeret: kr. 31. oktober 2017 September januar 2018 Januar marts 2018 Marts 2019 Socialfonden prioritet 1. Iværksætteri og jobskabelse a) Vejledning og støtte til iværksættere b) Undervisning i iværksætteri c) Vækstrettet kompetenceudvikling i virksomhederne Socialfonden prioritet 3. Inklusion via uddannelse og beskæftigelse a) Ungdomsuddannelse for unge med særlige udfordringer b) Indslusningsforløb og socialøkonomiske virksomheder Socialfonden prioritet 4. Erhvervsuddannelse og videregående uddannelse 1) Erhvervsuddannelser (unge) 2) Erhvervsfaglig og videregående uddannelser (voksne) Frie midler: kr. Samlet ramme: kr. Disponeret: kr. Frie midler: kr. Samlet ramme: kr. Disponeret: kr. Frie midler: kr. Samlet ramme: kr. Disponeret: kr. Frie midler: kr. April 2019 December 2017 September 2018 April 2019 Januar 2018 September 2018 April 2019 Januar 2018 September 2018 April 2019 August 2019 April 2018 Januar 2019 August 2019 Juni 2018 Januar 2019 August 2019 Juni 2018 Januar 2019 August 2019 Note 1: Med disponeret menes projekter, som har opnået bevilling i Erhvervsstyrelsen og/eller forventes at opnå positiv indstilling fra Vækstforum i Note 2: Socialfondens prioritet 2 (mobilitet på tværs af landegrænser) indgår ikke i det nordjyske program. December 2019 Juni 2018 Marts 2019 December 2019 September 2018 Marts 2019 December 2019 September 2018 Marts 2019 December 2019

138 REVUS 2018 tidsplan Dato Hvem Hvad Kontaktudvalget Orientering om REVUS-proces Brønderslev kommune Tilbageblik på REVUS og fremadrettede temaer UVIK Diskussion af den videre proces for ny REVUS Regionsrådet temamøde Tilbageblik og proces for ny REVUS UIKKM Orientering om ny REVUS Vesthimmerlands kommune Tilbageblik på REVUS og fremadrettede temaer hos kommunerne Regionsrådet og Regionalt Tilbageblik på REVUS og fremadrettede temaer Arbejdsmarkedsråd Vækstforum Orientering om ny REVUS Mariagerfjord Kommune Tilbageblik på REVUS og fremadrettede temaer FU Orientering om REVUS tids- og aktivitetsplan Jammerbugt, Frederikshavn, Tilbageblik på REVUS og fremadrettede temaer Læsø og Hjørring Kommuner Thisted, Morsø og Rebild Tilbageblik på REVUS og fremadrettede temaer Kommuner Aalborg Kommune Tilbageblik på REVUS og fremadrettede temaer University College Nordjylland Tilbageblik på REVUS og fremadrettede temaer UVIK Status Vækstforum & UIKKM Status Aalborg Universitet Tilbageblik på REVUS og fremadrettede temaer Nordjyske erhvervsskoler Tilbageblik på REVUS og fremadrettede temaer Business Region North Denmark Tilbageblik på REVUS og fremadrettede temaer Lønmodtagerorganisationer Tilbageblik på REVUS og fremadrettede temaer Erhvervsorganisationer Tilbageblik på REVUS og fremadrettede temaer Indledende ekstern dialog og interne analyser afsluttet xx Vækstforum Første drøftelse af Erhvervs- og vækstrettede dele af REVUS Fællesmøder Dialog om centrale dele af REVUS, baseret på et Regionsrådet og Vækstforum foreløbigt oplæg Regionsrådet og kommuner 2018.xx.xx Regionale udvalg Drøftelser af indhold og plan for offentlighedsmøder xx Vækstforum Drøftelse af forslag til Erhvervs- og vækstrettede dele af REVUS xx Vækstforum Fremsendelse af Erhvervs- og Vækstrettede dele til Danmarks Vækstråd kvartal Udvalg, FU og Regionsrådet Fremlæggelse af forslag og udsendelse i 8 ugers offentlig høring xx.xx Temaarrangement Opmærksomhedsskabende kampagne fx REVUS for unge kvartal Udvalg, FU og Regionsrådet Justeringer af forslag efter høringssvar Endelig vedtagelse af forslag

139 Region Nordjylland Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Aalborg, den 19. oktober 2017 Vedrørende: Udpegningsret til bestyrelsen for Turistudviklingsfonden Nordjylland Bestyrelsen for Turistudviklingsfonden Nordjylland har på baggrund af en dialog med Business Region North Denmark ønsket at ændre fondens vedtægter, således at Turistudviklingsfonden Nordjylland fremover bliver den fælles marketingorganisation for nordjysk turisme, og dermed er der en række funktioner, som ikke længere skal varetages af Turistudviklingsfonden Nordjylland. I dialogen med Business Region North Denmark er det endvidere besluttet, at bestyrelsessammensætningen skal afspejle arbejdsområdet, og at bestyrelsen bliver udpeget ud fra et princip om faglighed i forhold til turismebranchen, markedsføring og kommunikation. Turistudviklingsfonden Nordjylland skal derfor anmode Region Nordjylland om samtykke til at ændre vedtægterne således, at Region Nordjylland ikke længere har udpegningsret til bestyrelsen for Turistudviklingsfonden Nordjylland. Det er Turistudviklingsfonden Nordjyllands håb, at Region Nordjylland hurtigst muligt og inden den 1. december kan give et skriftligt samtykke til ændringen. Skulle der være spørgsmål til ændringerne i vedtægterne, kan undertegnede kontaktes. På Turistudviklingsfonden Nordjyllands vegne. Med venlig hilsen VisitNordjylland Lars Enevold Pedersen direktør

140

141

142

143 Vestdansk Erhvervssamarbejde Beslutningsreferat Møde: Styregruppen for Vestdansk Erhvervssamarbejde Tidspunkt: 2. oktober 2017, kl Sted: Dansk Skaldyrscenter, Øroddevej 80, 7900 Nykøbing Mors Deltagere: Syddansk Vækstforum: Stephanie Lose, formand for Syddansk Vækstforum og regionsrådsformand Henrik Dam, rektor for SDU Bo Stærmose, adm. direktør, Juliana Drivhuse A/S Vækstforum Midtjylland: Bent Hansen, formand for Vækstforum Midtjylland og regionsrådsformand Lars Aagard, koncerndirektør, GRUNDFOS Holding A/S Brian Bech Nielsen, rektor for Aarhus Universitet Vækstforum Nordjylland: Ulla Astman, formand for Vækstforum Midtjylland og regionsrådsformand Erling Henningsen, adm. direktør, Judex A/S Lars Møller, 1. viceborgmester, Frederikshavn Kommune Fra vækstforumsekretariaterne: Jacob Stengaard Madsen, regionsdirektør, Region Midtjylland Kim Kofod Hansen, udviklingsdirektør, Region Midtjylland Svend Særkjær, regionsdirektør, Region Nordjylland Henning Christensen, udviklingsdirektør, Region Nordjylland Jane Kraglund, regionsdirektør, Region Syddanmark Dorthe Kusk, afdelingschef, Region Syddanmark Jeppe Kristensen, chefkonsulent, Region Syddanmark (referent) Afbud: Iver Enevoldsen, borgmester, Ringkøbing-Skjern Kommune Viggo Thinggaard, Afdelingsformand, HK Østjylland Per Michael Johansen, rektor for Aalborg Universitet Ib Kristensen, borgmester, Billund Kommune Peer H. Kristensen, direktør, VisitAarhus

144 Dagsorden 1. Velkomst og oplæg om Dansk Skaldyrcenter Lene Friis Møller fra Dansk Skaldyrcenter holder et kort oplæg om Dansk Skaldyrcenters samarbejde med erhvervsliv og vidensinstitutioner. Referat: Jens Kjerulf Petersen fra Dansk Skaldyrcenter bød velkommen og fortalte om centerets virke, herunder den rolle som centeret spiller som forskningsinfrastruktur og i innovationssamarbejder med erhvervslivet. 2. Godkendelse af referat Indstilling: Det foreslås, at styregruppen godkender beslutningsreferatet fra styregruppemødet den 13. marts Bilag 1: Beslutningsreferat Styregruppemøde den 13. marts 2017 Referat: Referatet blev godkendt uden bemærkninger. 3. Kommunikation med klyngeorganisationer Indstilling: Det foreslås, at styregruppen tager orienteringen til efterretning Sagsfremstilling: Styregruppen vedtog på sit møde den 13. marts fem principper for Vestdansk Erhvervssamarbejde herunder principper om forenkling og samordning af indsatser, klynger og netværk. Styregruppen understregede i den forbindelse, at de tre vækstfora forpligter hinanden på at forenkle og samordne klyngestrukturer inden for de vestdanske samarbejdsområder. Styregruppen vedtog samtidig en række forslag til udmøntning af Handlingsplan 2017 for Vestdansk Erhvervssamarbejde, herunder forslag om at samle parter inden for områderne Sundheds- og velfærdsinnovation, samt inden for fødevareerhvervet om hver deres landsdækkende klyngestruktur. Endeligt blev det besluttet at indgå en dialog med aktørerne inden for energiteknologi med henblik på at afklare spørgsmål om parternes roller, inden der indsendes ansøgninger om nationale innovationsnetværk, hvilket forventeligt sker i Styregruppens anbefalinger og forslag er efterfølgende blevet forelagt og godkendt i de tre vækstfora. Der er på den baggrund, og som led i arbejdet med at udmønte Handlingsplan 2017, udsendt brev til de relevante klyngeorganisationer med information om Vestdansk Erhvervssamarbejde og målet om forenkling og samordning af klynger og netværk. Bilag 2: Brev til klyngeorganisationer Side 2 af 8

145 Bilag 3: Vejledende principper for Vestdansk Erhvervssamarbejde Referat: Brevet fra de tre Vækstforumformænd til klyngeorganisationerne og reaktionen herpå blev drøftet, herunder behovet for dialog og vigtigheden af, at kommunikationen er tydelig og klar, samtidig med at der demonstreres imødekommenhed overfor aktørerne. Der var enighed om, at de vestdanske vækstfora skal påtage sig et ansvar for at skabe samordning og forenkling i forhold til den dagsorden, som blandt andet er blevet sat igennem Forenklingsudvalget, også selvom der er tale om en udfordrende proces hvor der skal tages udgangspunkt i behovene blandt både de store og toneangivende virksomheder og de mange små og mellemstore virksomheder. Samtidig skal der tænkes i et landsdækkende perspektiv. Styregruppen tog herefter orienteringen til efterretning. 4. Forenkling, samordning og nærhed: Fødevarer Indstilling: Det foreslås, at styregruppen drøfter analysens resultater og anbefaler, at Region Midtjylland fortsat tager tovholderrollen i den videre proces, samt anbefaler at Vækstforum Nordjylland og Syddansk Vækstforum sikrer samordning og koordination i forhold til initiativer inden for fødevareområdet i de respektive regioner Sagsfremstilling: På baggrund af styregruppens anbefaling er der udarbejdet en analyse af det danske fødevareklyngelandskab. Analysen skal danne vidensgrundlag for at skabe én sammenhængende landsdækkende fødevareklyngestruktur. Analysen viser, at brugerne af de eksisterende klynge- og netværksaktiviteter er tilfredse med eksisterende tilbud og oplever en positiv værdiskabelse. Analysen viser imidlertid også, at der er en række udfordringer og svagheder knyttet til den eksisterende indsats, når der ses på tværs af de mange operatører. Analysen peger blandt andet på, at der er: svagt kendskab til operatørerne i store dele af erhvervet beskedent samspil imellem aktører og manglende henvisninger i dele af klyngelandskabet mangel på kritisk masse i de landsdækkende og regionale klyngeorganisationer manglende styrke i indsatserne for matchmaking og fremme af vidensamarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner for lille deltagelse af støtteerhverv og underleverandører, samt at der kun i beskedent omfang bidrages til at løfte de samlede rammebetingelser For at imødegå disse udfordringer peger analysen på, at der er behov for en reorganisering af klyngeindsatsen, og for at etablere én stærk landsdækkende klyngeorganisation for hele fødevareerhvervet, dækkende en del af de funktioner og ydelser, som gruppen af eksisterende klyngeog klyngelignende organisationer udbyder i dag. Den landsdækkende klyngeorganisation bør suppleres med hubs i de enkelte regioner, som evt. kan have faglig specialisering eks. fiskeri i Region Nordjylland. Det anbefales, at en samlet national klyngeorganisation forankres i Region Midtjylland og tager udgangspunkt i de eksisterede klynge- og netværksorganisationer/samarbejder (Danish Food Cluster, Future Food Innovation og FoodNetwork). Endvidere anbefales det, at en fremtidig klyngestruktur skal være så stærk, at den vil være en naturlig operatør, når staten fremover tager initiativer på fødevareområdet såsom eksempelvis Madkulturen, Food og Fødevarefortællingen. Endeligt bør en Side 3 af 8

146 samlet klynge være erhvervets fælles platform, og være sekretariat for et nationalt Innovationsnetværk på fødevareområdet. Analysens anbefalinger flugter med de principper, som er besluttet i regi af Vestdansk Erhvervssamarbejde og dokumenterer, at der er behov for en reorganisering af klyngeindsatsen på fødevareområdet, som i højere grad end i dag imødekommer virksomhedernes behov. Den samlede analyse kan findes via dette link: Fødevareanalysen Der gives på mødet en kort præsentation af anbefalingerne. Bilag 4: Pressemeddelelse Bilag 5: Status Fødevarer Referat: Kim Kofod Hansen præsenterede kort hovedbudskaberne fra fødevareanalysen, hvori det blandt andet anbefales at arbejde i retning af én landsdækkende klyngeorganisation, der kan sikre kritisk masse og slagkraftighed, suppleret med hubs, som kan sikre lokal forankring eller være baseret på faglige specialiseringer såsom eksempelvis fiskeri og skaldyr i Nordjylland. En lignende model kendes fra klyngeorganisationen Clean. Der blev desuden orienteret om de næste skridt i processen, herunder proces for en tættere inddragelse af erhvervsliv, brancheorganisationer og interessenter i hele landet i dialogen om en fremtidig organisering på fødevareområdet. Styregruppen roste analysen og understregede vigtigheden af, at en fremtidig klyngeorganisation er brugerdrevet og også afspejler de små og mellemstore virksomhedernes behov, ligesom eventuelle hubs skal være baseret på en klar efterspørgsel fra slutbrugerne. Det blev endvidere påpeget, at der bør skelnes mellem lokalt drevne netværksgrupper og egentlige klyngeorganisationer. Indstillingen blev herefter tiltrådt. 5. Forenkling, samordning og nærhed: Sundheds- og velfærdsinnovation Indstilling: Det foreslås, at styregruppen drøfter den igangsatte proces, herunder om der er behov for en mere aktiv indsats i arbejdet med at sikre forenkling og samordning af klyngeindsatsen på sundheds- og velfærdsteknologiområdet, og i givet fald anbefaler, at formanden for Syddansk Vækstforum tager initiativ til et møde med bestyrelsesformændene for de tre klynger med henblik på en drøftelse af behovet for forenkling og fælles organisering Sagsfremstilling Der lægges i Handlingsplan 2017 op til en forenkling og samordning af initiativer inden for sundhedsog velfærdsinnovation på tværs af regionerne, så det bliver lettere for virksomhederne at finde rundt i tilbuddene og så overlappende aktiviteter undgås. Styregruppen har i den sammenhæng understreget vigtigheden af at sende et tydeligt signal om, at der ønskes en konsolidering og forenkling af klyngestrukturen inden for sundheds- og velfærdsinnovation i Vestdanmark. Styregruppen har også understreget regionernes særlige ansvar på områder i forhold til at skabe sammenhæng og synergi på tværs. Side 4 af 8

147 Der er i dag tre klynge- og netværksorganisationer inden for sundheds- og velfærdsteknologi med hjemsted i Vestdanmark. Det drejer sig om Medtech Innovation Consortium (MTIC), Life Science Innovation North Denmark og Welfare Tech. Welfare Tech er desuden sekretariat for Innovationsnetværk for Sundhed og Velfærdsinnovation og har derigennem et tæt samarbejde med MedTech Innovation Innovationsnetværket for Medicoteknik. Der pågår således en dialog mellem klyngeorganisationer på tværs af hele Danmark inden for medico-, sundheds- og velfærdsteknologi om konsolidering og samordning af klyngeindsatsen. I forlængelse af styregruppens ønske har der været afholdt et møde på administrativt niveau, hvor de tre klyngeorganisationer præsenterede deres foreløbige fælles overvejelser om en fremtidig organisering i forbindelse med det kommende udbud af nationale innovationsnetværk. Det blev på mødet aftalt, at de tre klynger arbejder videre med en model for organisering, som sikrer en tydelig indgang for virksomhederne og et samlet overblik over tilbud, ligesom der skal arbejdes med at få alle relevante aktører med. Bestyrelsesformændene for de tre klyngeorganisationer har efterfølgende fremsendt et brev, som svar til de tre vækstforumformænd (jf. dagsordenens pkt. 3), hvori de lægger op til en fortsat åben og konstruktiv dialog med vækstforumsekretariaterne om, hvordan virksomhedernes udfordringer og behov bedst kan adresseres. Der lægges i brevet, som er vedlagt som bilag, op til, at formandskaberne for de tre klynger nedsætter en arbejdsgruppe, der, på 9-12 måneders sigt, vil udarbejde et konkret oplæg til en fremtidig organisering med udgangspunkt i en alliancemodel, som er fremsendt sammen med brevet (bilag 8). Der er således etableret en god dialog mellem parterne, som er i gang med at drøfte en reorganisering. Der bør dog være opmærksomhed på, om den model, som der arbejdes ud fra, er tilstrækkelig samlende og forenklende. Herunder bør det overvejes om der er behov for, at vækstforaene tager en mere aktiv rolle i organiseringsprocessen. Der gives på mødet en kort præsentation af status på arbejdet. Bilag 6: Status Sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 7: Brev fra bestyrelsesformænd Bilag 8: Model for Star Alliance Referat: Dorthe Kusk præsenterede kort status på arbejdet inden for Sundheds- og velfærdsinnovationsområdet, hvor der er en god dialog på tværs af de relevante klyngeorganisationer i hele landet, herunder i hovedstadsområdet. Brevet fra de tre bestyrelsesformænd for klyngeorganisationerne, samt den foreslåede Star Alliance model og tidshorisonten blev herefter drøftet. Styregruppen understregede i den forbindelse, at der er behov for en egentlig samordning af klyngerne, at der er behov for en hurtigere proces end den der er beskrevet i brevet, og at den videre proces skal gennemføres i en tæt dialog med klyngeorganisationerne og særligt de involverede virksomheder. Styregruppen bad endvidere formanden for Syddansk Vækstforum om snarest at tage initiativ til et møde med de tre klyngeorganisationers formænd. Indstillingen blev herefter tiltrådt. 6. Status på øvrige områder i Handlingsplan 2017 Indstilling: Det foreslås, at styregruppen Side 5 af 8

148 drøfter initiativernes fremdrift Sagsfremstilling: Der gives nedenfor samt i det vedhæftede bilag en status på arbejdet inden for områderne Industri 4.0, herunder kvalificeret arbejdskraft, og Energiteknologier. Industri 4.0: Med udgangspunkt i Handlingsplan 2017 for Vestdansk Erhvervssamarbejde har vækstforumsekretariaterne i de tre regioner, med Region Midtjylland som tovholder, arbejdet på at styrke samspillet mellem igangværende programmer inden for Industri 4.0. Der er på den baggrund udarbejdet en kortlægning af aktører og erhvervsfremmeordninger inden for området, som udgør et fælles vidensgrundlag for etableringen af en platform 4.0. Platformen skal skabe overblik over initiativer og sikre koordination og fælles udnyttelse af ressourcer. Med udgangen af september færdiggøres et forslag til en national platform, der involverer MADE og en række nøgleaktører inden for området, herunder universiteter mfl. Det er forventningen, at platformen samt et netværk af aktører vil kunne etableres med udgangen af oktober Kvalificeret arbejdskraft: I forhold til udfordringerne med manglen på kvalificeret arbejdskraft i de tre regioner inden for specifikke brancher og arbejdsområder, er der påbegyndt et arbejde med at undersøge mulighederne for etablering af brancherelaterede netværk på tværs af regionerne inden for de brancher, hvor der er et særligt behov. Netværkene skal understøtte opkvalificering af arbejdskraft. Samtidig er der igangsat en afdækning af allerede eksisterende aktiviteter målrettet tiltrækning af talent. National Vindstrategi: Vækstforumsekretariaterne har aftalt et samarbejde med Vindmølleindustrien om udarbejdelsen af en National Vindstrategi 2.0. Formålet med strategien er at forbedre vindindustriens konkurrenceevne gennem en langsigtet, national strategi, hvor udfordringer og potentialer også sættes på den nationale dagsorden. Strategien vil fokusere på centrale rammevilkår og faktorer, som har betydning for den danske vindmølleindustris konkurrenceevne, herunder forsknings- og udviklingsprogrammer, testfaciliteter, kompetenceforsyning, værdikædeoptimering, transportkorridorer, markedspotentialet på hjemme- og nærmarkedet mv. Arbejdet med at udarbejde en national vindstrategi 2.0 kickstartes med et pressemøde i oktober/november Stærke klyngeorganisationer på energiområdet: Offshoreenergi.dk, Vindmølleindustrien, House of Energy og vækstforumsekretariaterne har gennem det sidste godt halve år været i dialog om en samlet klynge- og innovationsnetværksorganisation. De tre vækstforumsekretariater deltog den 4. september 2017 i møde med formandskaberne for Vindmølleindustrien og Offshoreenergy.dk for at drøfte fremtidig organisering samt forankring af innovationsnetværket. Offshoreenergy.dk foreslår at ændre deres egen organisation, så den involverer alle de danske innovationsaktiviteter inden for on- og offshorevind samt olie/gas. Vindmølleindustrien, der havde enkelte, men centrale, forbehold har behandlet forslaget på et efterfølgende bestyrelsesmøde. House of Energy, der organiserer nordjyske virksomheder indenfor energiområdet, vil arbejde for en bredere klyngeorganisering med plads til virksomheder både indenfor vind, olie/gas og andre energiformer, såsom sol og biogas. Fremme energi- og ressourceeffektive SMV er og cirkulær økonomi: Vækstforumsekretariaterne afdækker pt. mulighederne og rammerne for en koordineret og samlet indsats på tværs af de vestdanske vækstfora. Afdækningen forventes færdig ultimo 2017 og med en mulig fælles annoncering primo Side 6 af 8

149 Bilag 9: Status på Energiteknologi og Industri 4.0 Bilag 10: Milepælsplan Referat: Styregruppen bemærkede, at det er vigtigt fortsat at sikre, at der ikke sættes parallelle aktiviteter i gang på områder, hvor der i forvejen er velfungerende indsatser, og udtrykte tilfredshed med at der eksempelvis på Industri 4.0-området dannes et fælles overblik over indsatser/initiativer i hele landet og at der sikres koordination med MADE. I forhold til energiområdet blev det aftalt snarest at indbyde virksomhederne til et møde og en nærmere dialog om, hvordan klyngeorganisationerne kan styrkes og fremtidssikres i overensstemmelse med virksomhedernes ønsker og behov. 7. Analysearbejde om rammevilkår og vækstpotentialer i den digitale omstilling (Vækstpartnerskabsaftaler med regeringen) Indstilling: Det foreslås, at styregruppen beder sekretariatet om at konkretisere analysedesignet, som skal inddrage eksisterende viden på tværs af regionerne, med henblik på behandling og godkendelse i de tre vækstfora Sagsfremstilling: OECD udarbejdede i 2012 i samarbejde med Region Midtjylland og Region Syddanmark et innovationsreview af de to regioner med det formål at få udarbejdet en vurdering af de regionale innovationssystemer samt anbefalinger til forbedringer af de regionale rammebetingelser. En af OECD s anbefalinger var at styrke det tværregionale og internationale samarbejde for at sikre tilstrækkelig kritisk masse inden for prioriterede områder af fælles interesse i de regionale strategier. I de tre vækstforas vækstpartnerskabsaftaler 2017/2018 med regeringen lægges der op til et fælles vestdansk analysearbejde, der skal beskrive rammevilkår og vækstpotentialer i den digitale omstilling for produktionserhvervene. Analysearbejdet vil bidrage til at belyse indsatsmuligheder i forhold til at skabe vækst og udnytte de muligheder, der ligger i de nye digitale teknologier, som i den vestdanske samarbejdsaftale er inkluderet i begrebet Industri 4.0. I aftalerne med regeringen beskrives initiativet således: De vestdanske vækstfora igangsætter et analysearbejde om rammevilkår og vækstpotentialer i den digitale omstilling for produktionserhvervene, så erhvervsfremmeindsatsen kan tilpasses virksomhedernes behov. Staten vil følge arbejdet, og drøfte opfølgningen på analysen. Referat: Indstillingen blev tiltrådt uden bemærkninger. 8. Oplæg om potentialet i de vestdanske datacentre Indstilling: Det foreslås, at styregruppen indledende drøfter potentialet i et styrket vestdansk samarbejde om udnyttelse af afledte effekter af datacentrene med henblik på en videre drøftelse i de tre vækstfora Side 7 af 8

150 Sagsfremstilling: I den nærmeste fremtid bliver Vestdanmark forventeligt hjemsted for fire store datacentre blandt andet takket været et tæt samarbejde mellem Foreningen Vestdansk Investeringsfremme og de relevante kommuner. I Handlingsplan 2017 blev målet om at udnytte overskudsenergien fra disse store datacentre sat på dagsordenen. I den forbindelse blev det fælles vestdanske potentiale i at udnytte de oplagte erhvervsmæssige spinoff muligheder og ikke mindst spildvarmen fra de store datacentre fremhævet. Klyngeorganisationen CLEAN er derfor pt. i gang med at undersøge datacentrenes potentiale i forhold til energieffektive teknologier. Efter vedtagelsen af handlingsplanen har en række aktører fra databranchen sammen med Odense Kommune og Viborg Kommune stiftet foreningen Datacenter Industrien med hjemsted i Viborg. Foreningens formål er at skaffe flere investeringer i datacentre til landet herunder fra den store følgeindustri. Foreningen vil gennemføre aktiviteter, der blandt andet har til formål at sikre gode rammevilkår, og at synligøre leverandører og samarbejdspartnere for datacenterindustrien. Henrik Hansen, direktør i Datacenter Industriens sekretariat, vil som afslutning på styregruppemødet og som udgangspunkt for styregruppens drøftelse, holde et kort oplæg om potentialerne i de vestdanske datacentre. Referat: Henrik Hansen, erhvervsdirektør i Viborg Kommune og direktør i Datacenter Industriens sekretariat, holdt et oplæg om potentialerne i datacenterindustrien generelt og i de vestdanske mega-datacentre specifikt. Datacentrene forventes at skabe direkte vækst og arbejdspladser i forbindelse med anlægsfasen og den efterfølgende drift, men de forventes også at have en målbar effekt i forhold til hotel-, transport- og restaurationsbranchen. Hertil forventes yderligere en række afledte effekter på den længere sigt i forhold know-how blandt underleverandører og databranchen generelt, samt i forhold til kompetenceopbygning og udvikling af nye, innovative teknologier. Herefter drøftede styregruppen potentialerne i forhold til udnyttelse af overskudsvarme, kompetenceudvikling, samt branding af og muligt synergi i forhold til andre danske styrkepositioner såsom vindenergi, robotteknologi og big data. Drøftelserne af potentialet kan tages op i de regionale vækstfora og vil blive taget op på et kommende møde i styregruppen. 9. Mødeplan for 2018 Indstilling: Det foreslås, at styregruppen tager orienteringen til efterretning Sagsfremstilling: Der sigtes mod to møder i styregruppen i 2018, forventeligt i hhv. maj og november. Grundet regionsråds- og kommunalvalg samt udpegning af nye vækstfora har det dog endnu ikke været muligt at fastlægge møderække for Referat: Styregruppen tog orienteringen til efterretning. 10. Evt. Side 8 af 8

151 Udvikling i beskæftigelsen i regionerne Indekseret Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Syddanmark Sjælland I ALT Landbrug/fiskeri Industri Bygge/anlæg Handel/transport IKT Finans/forsikring Ejendomme Erhvervsservice Off. service Kultur/fritid U D V I K L I N G I B E S K Æ F T I G E L S E N P Å B R A N C H E R 2. K V T T I L 2. K V T Nordjylland Hele landet Rebild Læsø Hjørring Mariagerfjord Thisted Vesthimmerlands Morsø Nordjylland i alt Aalborg Brønderslev Jammerbugt Frederikshavn Udvikling i beskæftigelsen i kommunerne 2. kvt til 2. kvt ,3% -1,2% -1,3% -1,5% 1,9% 1,7% 0,9% 0,5% 0,4% 0,2% 4,9% 4,0% % -3% -2% -1% 0% 1% 2% 3% 4% 5% Udvikling i antal iværksættervirksomheder Indekseret Hovedstaden Sjælland Midtjylland Nordjylland Syddanmark Byggeriets forventninger til omsætningen* Nettotal Serviceerhvervenes forventninger til omsætningen* Nettotal Hele landet Nordjylland Hele landet Nordjylland I N D U S T R I E N S F O R V E N T N I N G E R T I L P R O D U K T I O N E N * N E T T O T A L Andel virksomheder med mangel på arbejdskraft** Byggeri Industri Service Hele landet Nordjylland 30% 25% 10 20% % 10% 5% 0% -5% '12M10 '13M10 '14M10 '15M10 '16M10 '17M10 Anm.: Tallene er korrigeret for sæsonudsving, og hvad angår konjunkturindikatorerne er de baseret på en udglattet trendmæssig udvikling. Beskæftigelsen er defineret som antal beskæftigede lønmodtagere omregnet til fuld tid. Tal for iværksættervirksomheder i 2016 er estimeret på baggrund af CVR-registreringer. Kilder: Region Nordjylland, Danmarks Statistik, Center for VækstAnalyse og Erhvervsstyrelsen * Konjunkturindikatorerne laves via månedlige spørgeskemaundersøgelser om i alt nordjyske virksomheders forventninger til de kommende tre måneders udvikling (på landsplan spørges ca virksomheder). Resultatet opgøres i nettotal. Nettotallet er forskellen mellem den andel af virksomheder, der har positive forventninger og den andel der har negative forventninger. Er tallet fx 100, betyder det, at alle virksomheder tror på fremgang. Hvis tallet ligger over 0 er der altså flest virksomheder med positive forventninger. ** Andel af nordjyske virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der i ovennævnte undersøgelse angiver mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsning.