Din guide til at skrive akademiske opgaver & Formalia og retningslinjer

Transkript

1 Din guide til at skrive akademiske opgaver & Formalia og retningslinjer UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Business Event, Oplevelse og Turisme Finans og Økonomi Salg, Marketing og Forretningsudvikling UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Seebladsgade Odense C Tlf eal.dk

2 Indhold 1.0 Introduktion Krav til formalia Forside Antal anslag Skrifttype, størrelse og linjeafstand Sidetal Indholdsfortegnelse Sidehoved Referencer/kildehenvisninger Valg af kilder Hvornår skal man skrive en reference Hvor mange referencer skal man skrive? Undgå plagiat Sådan skriver du referencer korrekt At referere til upublicerede kilder Sådan citerer du korrekt Litteraturliste Den overordnede struktur i akademiske opgaver Executive Summary Indledning Problemformulering Afgrænsning Opgavens struktur Metodeafsnit Gennemgang af teorier og modeller Kildekritik Analyseafsnit Vurdering/løsningsforslag Diskussion Konklusion Bilag Eksempel på forside Eksempel på reference i opgaven

3 Eksempel på litteraturliste Introduktion Når man skriver akademiske opgaver, er det vigtigt, at man overholder visse formalia. Ved at læse det følgende vil du få en større forståelse for, hvordan man skriver en større skriftlig opgave, og du får en guide til, hvordan man opbygger en forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste osv. slutteligt er akademiets retningslinjer for formalia ekspliceret. Bagerst i hæftet vil du under bilag kunne finde forskellige eksempler på opsætning af diverse elementer af opgaven. Vær opmærksom på, at der kan være forskellige krav mellem AP og PBA. Skulle du have kommentarer eller spørgsmål til dette hæfte, bedes du kontakte din underviser/vejleder. 3

4 2.0 Krav til formalia Når man skriver akademiske opgaver, er der en række krav til f.eks. referencer, litteraturliste og lignende, man bør overholde. At overholde formalia er ikke svært, men det er meget vigtigt. Det giver et indtryk af, hvor gennemarbejdet opgaven er som helhed, og lever din opgave ikke op til formalia, kan du risikere, at den ikke bliver godtaget. Sørg derfor for at bruge tid på at leve op til at alle formaliakrav. 2.1 Forside Gør dig umage, når du laver din forside. Den skaber det første indtryk af din opgave hos din læser. Der er visse formelle oplysninger, som skal optræde på forsiden, og ud over disse kan du indsætte relevante billeder, hvis du ønsker. Din forside skal fortælle læseren, hvem der har skrevet opgaven, hvem den er rettet mod, og hvad den omhandler. Krav til din forside: Midt på siden: Skriv titlen på din opgave I nederste venstre hjørne: Dit navn. Er det en gruppeopgave, skal i skrive navnene på alle medlemmer i gruppen. I øverste venstre hjørne: Institutionens navn (UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole) og dit holds navn. I øverste højre hjørne: Skriv hvilken eksamen opgaven omhandler, samt hvilket semester og år den er afleveret i. I nederste højre hjørne: Antal anslag i opgaven, samt navnet på din vejleder eller de relevante undervisere. Du skal ikke skrive under på en opgave. (Se bilag 1 for inspiration) 2.2 Antal anslag I dit tekstbehandlingsprogram findes en funktion, som kan tælle antal anslag (tegn), som du har brugt i din rapport. Dette tal skal altid være inklusiv mellemrum, og det skal fraregnes forsiden, indholdsfortegnelsen, litteraturliste og bilag. Såfremt din opgave indeholder en executive summary, skal du heller ikke tælle den med i antallet af anslag. Der gælder dog andre regler for de studerende på Finans & Økonomi. Her henvises de studerende til studieordningen. 1 Kort sagt er det således kun selve teksten i din rapport, som skal tælles med i antal anslag. Kravet om, hvor mange antal anslag du maksimum må skrive i din opgave vil altid fremgå i opgavebeskrivelsen/ba manual etc. En normalside svarer til 2400 anslag inklusiv mellemrum. 1 For studerende på uddannelserne Finansøkonom, Financial controller og Pba. i Finans gælder det, at en normalside svarer til 2100 anslag og ikke 2400 inklusiv mellemrum. Denne undtagelse gælder dog kun de studerende, som hører under de ældre studieordninger. Studerende med opstart i september 2018 og herefter følger regler beskrevet i dette formaliahæfte, hvor en normalside er 2400 anslag inklusiv mellemrum. 4

5 Grafer og tabeller Når du bruger grafer, tabeller eller andre relevante modeller i din opgave vil det som udgangspunkt være det reelle tekstindhold i dem, som tælles med i anslag. Husk derfor, at de skal indsættes interaktivt i opgaven og ikke som billede. Er der tale om en graf eller tabel f. eks en prisudviklingsgraf hvor der ikke er noget tekst, tæller det som 500 anslag i opgaven. Er du i tvivl, skal du altid henvende dig til din vejleder/underviser, som har det sidste ord. Derudover skal de altid nummereres og have en titel fx Tabel 1: Regnskabsanalyse. Fodnoter Fodnoter bør udelukkende bruges til uddybninger, forklaringer og andre former for information, der supplerer teksten. Når du bruger fodnoter, bør du formulere dig kort og præcist. 2.3 Skrifttype, størrelse og linjeafstand Som skrifttype skal du anvende verdana i størrelse pkt.10 eller Calibri i pkt.12 med 1,5 linjeafstand. 2.4 Sidetal Sidetal starter først fra indledningen. Dvs. der skal ikke være sidetal på forsiden eller indholdsfortegnelsen. Sidetal slutter ved litteraturlisten. Bilag har også deres egne nummerrækker, hvor hvert bilag starter med sidetal 1. Der tildeles dog ikke sidetal, hvis der kun er én side i bilaget. Er der mange bilag, kan der evt. indsættes en bilagsfortegnelse efter litteraturlisten. 2.5 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelsen skal altid genereres automatisk. På den måde er du sikker på, at der ikke er fejl i sidetallene, og du sparer en masse arbejde, når du skal opsætte og rette i den. Du skal som hovedregel anvende max 4 niveauer i din indholdsfortegnelse. Hvis det er en eksamensopgave, som du har skrevet sammen med nogen, kan det være, at i skal skrive, hvilke afsnit i hver især har skrevet. Kravet hertil vil fremgå i opgavebeskrivelsen. For at give opgaven en bedre struktur, skal du nummerere alle dine overskrifter undtagen forside og indholdsfortegnelse ligesom i dette hæfte. 2.6 Sidehoved Sidehoved kan du bruge til at skrive generelle informationer om din opgave f. eks titel, dit navn, dato osv. samt oplysninger om din uddannelsesinstitution. Brug det eventuel med et lille virksomhedslogo. 2.7 Referencer/kildehenvisninger En stor del af sikringen af den akademiske kvalitet af din opgave er, hvor mange og hvor gode referencer, du henviser til. En reference eller henvisning fortæller læseren, hvor du har din viden fra. Det forbedrer kvaliteten af din opgave, hvis du konsekvent anvender respekterede kilder, som er anerkende inden for det felt, du skriver om. 5

6 2.7.1 Valg af kilder Det er vigtigt, at du er meget kritisk over for de kilder, du refererer til. Kilden skal altid være anerkendt og respekteret inden for det felt, du befinder dig, og det må derfor ikke bare være en tilfældig hjemmeside, som du finder på nettet. Du må selv vurdere, hvilke kilder du finder relevante og respekterede. Generelt kan man sige, at det er bedre at henvise til analyser og undersøgelser foretaget af folk fra universitetet, det offentlige, større analysebureauer og lign. end holdninger hos ukendte enkeltpersoner såsom fx blogs Hvornår skal man skrive en reference Det er vigtigt, at du skriver en reference, hver eneste gang du skriver noget, som du ikke selv har fundet på f. eks når du skriver et citat. Du skal også huske at skrive reference, så snart du omtaler noget viden, som du har fra anden kilde f.eks. når du gennemgår teorier og modeller, eller hver eneste gang, du gengiver faktuel viden. Hvor har du denne viden fra? Det er altid bedre at referere en gang for meget end en gang for lidt. Se eksempel s Hvor mange referencer skal man skrive? Hvis du har en længere passage, som alt sammen refererer til den samme kilde, skal du kun skrive referencen første gang den anvendes. Skifter du til et nyt afsnit (dvs. trykker du enter ), skal du skrive en reference igen. Refererer du til det samme sted i den samme kilde, som du lige har refereret til, skriver man ibid. i stedet for at skrive hele referencen en gang til Undgå plagiat Hvis du gengiver noget, som andre har skrevet, uden at angive en reference, kaldes det plagiat. Plagiat er meget alvorligt og betyder i bedste fald, at du ikke består din opgave, mens det i værste fald kan betyde, at du ikke kan få lov til at fortsætte din uddannelse. Du kan læse mere om plagiatreglerne på følgende hjemmeside: Alle opgaver tjekkes automatisk for plagiat i Wiseflow. Du kan blive anklaget for plagiat, hvis du skriver direkte af fra en kilde uden at angive det som et citat, eller hvis du omformulerer teksten fra kilden uden at henvise til den. Dette gælder også dit eget tidligere arbejde. Et godt tip er derfor, når du skriver f.eks. metodeafsnit, at du først læser om den givne teori i bogen og derefter lægger bogen væk, skriver metodeafsnittet med dine egne ord og bagefter husker at skrive referencer alle de steder, du kan Sådan skriver du referencer korrekt For at skrive en reference, sætter du en fodnote efter punktummet i den sætning, som referencen omhandler. Når du skal referere til en kilde afhænger formatet lidt af, hvilken type kilde du henviser til, alt efter om det er en artikel, en bog eller blot en kilde fra internettet. Bøger og artikler (dvs. kilder, hvor forfatteren er kendt) Hvis du kender forfatteren på den kilde, du henviser til, skal du altid skrive den som Forfatterens efternavn, kildens udgivelsesår: sidetal. Hvis du f.eks. henviser til side 14 i bogen Finanskrisen kort fortalt, som er udgivet i 2010 af forfatteren Erik Hansen, skal du i fodnoten skrive: Hansen, 2010:14 Herefter kan læseren slå op i litteraturlisten under Hansen (2010) og finde ud af, hvad kilden faktisk er. 6

7 Er der flere forfattere til bogen skriver man ikke alle efternavnene i referencen. I stedet skriver man et al. Dvs. hvis der var flere forfattere til ovenstående bogeksempel, skulle der i fodnoten stå: Hansen et al., 2010:14 Internetreferencer Hvis din kilde er en internetside, hvor du ikke kender dato eller udgivelsesår, skal du i fodnoten skrive det overordnede link samt dato for tilgåelse, ikke hele det dybe link. Hvis du f.eks. ønsker at henvise til skal du i fodnoten kun skrive: (tilgået den 8/8 2017) Anvender du flere kilder fra samme overordnede link, skal du kalde dem 1, 2 osv. Du kan også skrive referencen i selve teksten i parentes ved den enkelte anvendelse af kilderne. Der skal angives forfatternavn, år og eventuelt sidetal. Ved flere kildehenvisninger på en gang angives forfatterne i alfabetisk rækkefølge. For eksempel: teks tekst.tekst (Jensen, 2008; 198) Det anbefales, at du printer eller tager et screenshot af dine internetkilder, som du medbringer til eksamen. På den måde sikrer du dig mod ændringer online At referere til upublicerede kilder Hvis du anvender upublicerede kilder i din opgave, skal du være opmærksom på, at deres pålidelighed givetvis ikke er særlig stor. Derfor er det en god idé at supplere denne viden med viden fra andre, mere tilgængelige kilder. Fortrolig Hvis du har en kilde, som er upubliceret og fortrolig, refererer du til den, som du ville gøre det i forbindelse med en bog eller en artikel. I litteraturlisten gør du opmærksom på, at kilden er fortrolig og derfor ikke offentlig tilgængelig. Fortrolig opgave Du har også mulighed for at aflevere hele din opgave som fortrolig, hvor du på Wiseflow, når du afleverer din opgave, kan vælge denne mulighed. Mundtlige kilder Hvis det eks. er et foredrag eller en telefonsamtale, du referer til, er det vigtigt, at du tager så mange og præcise noter under foredraget eller samtalen som muligt, så du senere kan vedlægge dem som dokumentation i bilagene. I bilaget skriver du navn(e), tidspunkt og sted for foredraget eller samtalen, så du gør kilden så troværdig som mulig. Når du ønsker at referere til kilden, henviser du således til bilaget. 7

8 2. 8 Sådan citerer du korrekt Det er en god idé engang imellem at anvende citater i din opgave det får den til at virke mere velunderbygget. Hver gang du skriver direkte af fra en kilde, skal du gøre det som et citat, hvilket vil sige med citationstegn og i kursiv. På denne måde er det nemt at skelne imellem, hvornår det er dine egne ord og hvornår duedqa citerer andre kilder. Husk at skrive citatet nøjagtigt, som det er sagt eller skrevet, også selvom der f.eks. er staveeller tegnsætningsfejl. Citatet skal være så præcist gengivet som muligt. 2.9 Litteraturliste Når du skal lave din litteraturliste, er det en god idé at inddele den i et afsnit for bøger og artikler, mens internetreferencer får deres eget afsnit. Ligesom med referencernes format, er der forskel på, hvordan du skriver kilderne i din litteraturliste, alt efter om det er bøger, artikler, avisartikler eller internetreferencer. Det vigtigste i alle tilfælde er, at læseren hurtigt og nemt kan finde frem til den kilde, som du har anvendt. Litteraturlisten skal derfor altid opsættes i alfabetisk orden. Hvis du blot har læst en kilde f. eks en bog men ikke referer til den i opgaven, skal du ikke skrive den i litteraturlisten. Bøger Når du henviser til bøger, skal du skrive efternavn og fornavn på forfatteren, herefter skriver du udgivelsesåret i en parentes, et kolonne efterfulgt af bogens titel skrevet med kursiv skrift, bogens udgave (hvis det ikke er første udgave), og til sidst forlaget. Dvs. sådan: Hansen, Erik (2010): Finanskrisen kort fortalt, 2. udgave, Academica Hvis der er mere end én forfatter skrives de alle sammen her i litteraturlisten, men det er kun den første forfatter, hvor der byttes om på fornavn og efternavn. F.eks.: Hansen, Erik, Bente Petersen & Klaus Rasmussen (2011): Grøn innovation, 3. udgave, Forlaget Børsen Artikler/kapitler fra bøger Hvis du kun anvender et enkelt kapitel fra en bog, skriver du i litteraturlisten på samme måde som ovenstående, men med kapitlets navn indsat i citationstegn mellem udgivelsesåret og bogens titel. F.eks.: Hansen, Erik (2010): En verden i forfald, Finanskrisen kort fortalt, kapitel 1, 2. udgave, Academica Mange bøger er samlinger af artikler skrevet af forskellige anerkendte forfattere. Dvs. her er bogen redigeret af en eller flere personer, som måske ikke selv har skrevet nogen af artiklerne. I dette tilfælde skrives kilden som følgende, hvis anvender en bestemt artikel fra bogen. Andersen, Hanne (2008): Marketing for alle, Den store marketinghåndbogen, 3. udgave, forlaget Klein, ed. Peter Skovsø I dette eksempel er artiklen skrevet af Hanne Andersen i 2008 og hedder Marketing for alle. Den er udgivet i bogen Den store marketingshåndbog, 3. udgave af forlaget Klein, og bogen er redigeret af Peter Skovsø. 8

9 Avisartikler (Offline og online) Avisartikler skrives på samme måde som ovenstående, men med avisens navn og udgivelsesdato i stedet for bogens informationer: Dreisling, Jens (2010): Krisens ofre betaler regningen, Politiken, 2. sektion, s. 4-6, 12/ Hvis du har fundet artiklen på nettet, efterfølges ovenstående af det dybe link: Dreisling, Jens (2010): Krisens ofre betaler regningen, Politiken, 2. sektion, 2010, (tilgået 30/8 2010) Internetreferencer Hvis du ikke kender forfatteren til kilden, tæller kilden som en internetreference. Det kan f. eks være informationer fra Finansrådet, som bare står på deres hjemmeside. I alle tilfælde, hvor der står en forfatter til kilden, skal du anvende en af ovenstående opstillingsmetoder. Når du skriver internetreferencer, skriver du først det overordnede link, som du bruger som reference i opgaven, efterfulgt af et kolon og derefter hele det dybe link. F. eks.: (tilgået 10/ Upublicerede kilder Hvis du anvender upublicerede kilder i din opgave, som f. eks fortrolige rapporter, skal du gøre opmærksom på det i din litteraturliste Den overordnede struktur i akademiske opgaver Som hovedregel skal alle akademiske opgaver indeholde følgende elementer: Eventuel Executive summary Forside (se afsnit 2.1) Indholdsfortegnelse (se afsnit 2.4) Indledning Problemformulering og afgrænsning Metode Analyse Vurdering/løsningsforslag Diskussion Konklusion Evt. perspektivering Litteraturliste (se afsnit 2.8) Bilag 9

10 Er der tale om en meget stor opgave, kan du med fordel lave delkonklusioner, så du gør strukturen enkel for læseren. Det er også en god ide at skitsere den overordnede struktur i opgaven, allerede inden du går i gang med at skrive, så du hele tiden har det store overblik. I det følgende vil det mest relevante ved hvert element af den overordnede struktur blive gennemgået. 3.1 Executive Summary En executive summary er et resume af hele opgaven fra og med indledningen og til og med hovedkonklusionen. Det indeholder opgavens vigtigste punkter og skal skrives i et kort, klart og præcist sprog. Executive summary har typisk et omgang mellem anslag inkl. mellemrum, men den tæller ikke med i rapportens samlede antal anslag. 3.2 Indledning Din indledning er det sted i din opgave, som skal fange læseren og gøre hende/ham interesseret i dine pointer. Derfor skal indledningen være spændende, lokkende og interessant. Du skal beskrive dine overvejelser om, hvorfor du har valgt det pågældende emne og hvorfor andre skal læse din opgave. Du skal ikke komme ind på opgavens indhold og de enkelte afsnit. Disse vil blive uddybet i problemformulering og afgrænsning. 3.3 Problemformulering En problemformulering skal være kort, klar og præcist, og beskrive, det du vil undersøge i din opgaven. Den består som hovedregel af et overordnet undersøgelsesspørgsmål og kan suppleres med underspørgsmål. I nogle skriftlige opgaver får du udleveret opgavebeskrivelsen direkte fra din underviser, og du skal derfor ikke skrive en problemformulering selv. I disse tilfælde indsætter du opgavebeskrivelsen i stedet for problemformulering, så du stadig gør det klar for læseren, hvad du vil beskæftige dig med. 3.4 Afgrænsning I dette afsnit skal du fortælle læseren, hvad det er, du præcist mener, din problemformulering betyder, og hvorfor du har valgt, som du har valgt. F. eks hvorfor har du valgt et bestemt firma eller et bestemt produkt? Du skal ligeledes beskrive de emner, som kunne have været inddraget i opgaven men som du har valgt at se bort fra. Husk at begrunde dine fravalg. Er der tale om en opgavebeskrivelse, du skal besvare, kan det være en god ide, at du fortæller læseren, præcist hvordan du forstår opgavebeskrivelsen. Jo mere klart du gør dette, desto nemmer er det for læseren at sætte sig ind i dine tanker og i din opgaves struktur. 3.5 Opgavens struktur Den sidste ting, som du skal have med i indledning er en kort gennemgang af rapportens struktur. Dette skal ikke være en punktopstilling, men en beskrivelse med dine egne ord af opgavens overordnede struktur og indhold. 3.6 Metodeafsnit I metodeafsnittet skal du kort gennemgå og argumentere for valget af de teorier, metoder og modeller, du har valgt at anvende til at analysere det emne, som din problemformulering omhandler. Samtidig skal underviseren kunne se, hvilke data (empiri) og teoretisk referenceramme, der ligger til grund for dine konklusioner. 10

11 Det kan også være en god ide at diskutere, hvilke fordele og ulemper, der er ved de primære og sekundære kilder, du har anvendt. Det er også vigtig, at du beskriver, hvor og hvordan du har indsamlet dine data. Det gælder både sekundære og primære data. Begrund ligeledes valg af kvantitativ og/eller kvalitativ undersøgelsesmetode. På BA niveau skal du være opmærksom på, at der skal indgå videnskabsteoretiske og uddybende metodiske overvejelser. Ydermere stilles der højere krav til dokumentation og bearbejdning af data Gennemgang af teorier og modeller Det er vigtigt, at du kort argumenterer for dit valg af teorier og modeller. Det skal ikke være en egentlig gennemgang af teorierne/modellerne, men i stedet en refleksion over, hvorfor du har valgt netop disse teorier og modeller, og hvorfor de er relevante for din opgave Kildekritik Du bør også kort diskutere de kilder, du har anvendt i din rapport. Sikrer de faktisk en høj faglig kvalitet, og er de pålidelige? Her er det en god ide også at skelne mellem dine primære og sekundære kilder. 3.7 Analyseafsnit Analyse består af teori kombineret med empiri. I analyseafsnittet viser du, at du kan anvende dine teorier og modeller i praksis. Det er derfor vigtigt, at du i analyseafsnittet ikke bare er beskrivende, men at du i højere grad er analyserende. Sørg for, at anvende alle metoder og modeller, som du gennemgik i metodeafsnittet, og husk at fortælle læseren, hvad dette præcist betyder i forhold til din problemformulering. Det er vigtigt, at du hele tiden sørger for at skrive referencer i dit analyseafsnit. Sørg for hele tiden at underbygge din analyse med valide kilder eller indsamlet data. Det er ikke så meget dine tanker, din underviser er interesseret i at kende, men mere hvordan du kan argumentere for, at dine tanker er rigtige. 3.8 Vurdering/løsningsforslag I dette afsnit skal du samle op på dine resultater fra analysen, således at du f. eks kan præsentere dine vurderinger af en virksomhed og/eller komme med løsningsforslag til opgavens problemstilling. 3.9 Diskussion I diskussionsafsnittet har du mulighed for at reflektere over din opgave og diskutere resultaterne i din analyse. I dette afsnit kan du med fordel også diskutere validiteten af din analyse - det vil sige hvor retvisende din undersøgelse er. Du kan også komme ind på, hvordan man kunne forbedre undersøgelsesdesignet og analysen. I den sammenhæng bør du også komme ind på opgavens relevans og perspektivere dine resultater til andre områder, såfremt din opgave har en mere generel relevans. Her bør du have en dobbeltkasket på, hvor du både skal sørge for at argumentere for dine vurderinger og løsningsforslag, samtidig med at du forholder til kritisk til den egen opgave. Lykkedes det, vil du kunne løfte din opgave markant. Overordnet er det igen vigtigt, at du hele tiden binder din diskussion og dine argumenter sammen med både dine udvalgte teorier og modeller og med de foregående afsnit. 11

12 3.9.1 Konklusion Konklusionen er det afsnit, hvor du klart og tydeligt besvarer din problemformulering ud fra de resultater, du har fundet i løbet af din rapport. Derfor får konklusionen tit en opsummerende karakter, men sørg samtidig for, at konklusionen ikke bare er et referat af din rapport. Det er vigtigt, at din problemformulering bliver besvaret i konklusionen, for ellers er din rapport ikke fyldestgørende. Der må ikke inddrages nye informationer eller analyser i konklusionen. Et godt råd er derfor, at når du er færdig med at skrive din konklusion, så læser du din problemformulering igennem igen og sikrer dig, at alle spørgsmål er blevet besvaret. Du kan med fordel også bygge din konklusion op, så strukturen af den følger strukturen i din problemformulering. Sørg for at dit første undersøgelsesspørgsmål bliver besvaret først, derefter det andet og så fremdeles. Du kan også runde din konklusion af med at perspektivere dine resultater til andre mulige områder (jf. diskussionsafsnittet). 4.0 Bilag Bilag skal altid placeret efter litteraturlisten. Hvert bilag skal nummereres, så det er let at identificere, hvilket bilag du præcist henviser til i din opgave. Bilag kan omfatte eks. Interviewguides, eventuelle transskriberinger af interviews, skabelon til spørgeskema osv. Det anbefales, at du diskuterer omfanget af bilagene med din vejleder. 12

13 Eksempel på forside UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole (Dit holdnavn) (Fag) (Dato) (Opgavens titel) (Dit navn) (Antal anslag) (Undervisers navn) 13

14 Eksempel på reference i opgaven 14

15 Eksempel på litteraturliste Bøger og artikler: Andersen, Hanne (2008): Marketing for alle, Den store marketingshåndbog. 3. udgave, Forlaget Klein, ed. Peter Skovsø Dreisling, Jens (2010): Krisens ofte betaler regningen, Politikken, 2. sektion, 2017, (tilgået 30/8/2017) Hansen, Erik (2010): En verden i forfald, Finanskrisen kort fortalt, Kapitel 1, 2. udgave, Akademika Hansen, Erik (2010) Finanskrisen i tal, 2. udgave, Akademika Hansen, Erik, Bente Petersen & Klaus Rasmussen (2017): Grøn marketing, 3. udgave, Forlaget Børsen Internetkilder (tilgået 2/7 2017) (tilgået 2/7 2017) (tilgået 6/8 2017) 15