Flygtningebørn får ikke altid tilstrækkelig hjælp i sundhedsvæsenet

Transkript

1 Flygtningebørn får ikke altid tilstrækkelig hjælp i sundhedsvæsenet Amina Barghadouch Ph.d. studerende Kandidat i Folkesundhedsvidenskab Gode Børneliv for Flygtninge i Danmark Konference, Center for Børneliv København Dias 1

2 Indhold 1. Flygtningebørn i Danmark 2. Formelle rettigheder til sundhedsydelser RAMMERNE 3. Sundhedsmodtagelsen af nyankomne børn 4. Forskning om børnenes sundhedstilstand STATUS QUO 5. Forskning om adgangen til sundhedsvæsenet 6. Hvordan kan vi møde børnenes behov? OG HVAD SÅ? Dias 2

3 1. Flygtningebørn i Danmark Dias 3

4 Tal på udlændingeområdet, asylansøgere Heraf 1184 uledsagede mindreårige Ingen tal på antallet af ledsagede mindreårige asylansøgere 4312 familiesammenførte til flygtning Heraf 3230 familiesammenførte børn Dias 4

5 Flygtningebørn - ikke en homogen gruppe! (U)ledsagede asylansøgere Kvoteflygtninge Familiesammenførte Forskellige aldre Forskellig bagage Dias 5

6 2. Formelle rettigheder til sundhedsydelser Dias 6

7 International forpligtelse Deltagerstaterne anerkender barnets ret til at nyde den højest opnåelige sundhedstilstand, adgang til at få sygdomsbehandling og genoprettelse af helbredet. Deltagende stater skal stræbe mod at sikre, at intet barn fratages sin ret til adgang til at opnå sådan behandling og pleje. Artikel 24 i Børnekonventionen Dias 7

8 National forpligtelse Børn ikke eksplicit nævnt i sundhedsloven Ikke del af den nationale sygesikring Hører under udlændingeloven Ret til Akutte behandlinger Nødvendige sundhedsydelser Omfatter også som udgangspunkt forebyggende sundhedsordninger og behandling på lige fod med andre børn i DK Alle andre former for nødvendige, ikke-akutte ydelser skal godkendes af Udlændingeservice Dias 8

9 Operatørkontrakter Årlige kontrakter mellem asylcenteroperatører og Udlændingeservice: at sikre, at de beboere, der indkvarteres på landets asylcentre, får en værdig og tryg ventetid under asylsagsagens behandling og indtil overgangen til integration eller udrejse af Danmark. Mere specifik om børn og bl.a. om: Medicinsk modtagelse Psykologisk screening Dias 9

10 3. Sundhedsmodtagelsen af nyankomne børn Dias 10

11 Sundhedsmodtagelsen på asylcenteret Medicinsk modtagelse (modtagecenteret) Alles ret Samtale Screeninger Børneundersøgelse Vaccinationer Eventuel psykologisk screening I 2009: alle børn I dag: ikke prioriteret Børn kategoriseres ift. Børnelinealen Uledsagede, 0-3 årige og sårbare børn prioriteres Dias 11

12 Helbredsundersøgelsen i kommunerne Integrationsloven 15 - efter lovændring i 2016: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en flygtning, som visiteres til kommunen, jf. 10, en helbredsmæssig vurdering, hvis der efter en konkret vurdering skønnes at være behov for en nærmere afdækning af den pågældendes fysiske og psykiske helbredsforhold. Ved vurdering af behovet for tilbuddet skal kommunalbestyrelsen inddrage allerede foreliggende helbredsmæssige oplysninger om flygtningen. Dias 12

13 Helbredsundersøgelsen (fortsat) Foregår hos den praktiserende læge Overblik over flygtningens helbred så tidligt som muligt Fundament for yderligere undersøgelse og behandling Grundlag for integrationsplanlægning i kommunen Undersøgelsen indebærer samtaler og undersøgelser Dias 13

14 4. Nyankomne børns sundhedstilstand Dias 14

15 Mental sundhed Fund Mareridt, traumer - PTSD Depression og angst Psykotiske lidelser Årsager Oplevelser i hjemlandet Flugten Separation Asylsystemet Sekundære traumer Manglende opfølgning forværring af symptomer Udsathed også efter mange år!! Kilder: Fazel et al. 2012, Nielsen et al. 2008, Goosen et al. 2013, Montgomery 2013, Eide & Hjern 2013, Frederiksen & Nørredam 2013, Ryding & Leth 2014 Dias 15

16 Infektioner Fund Tuberkulose HIV Hepatitis B Årsager Lande med høj forekomst Høj smitterisiko under flugt Manglende vaccinationer Manglende adgang til sundhedsvæsen Kilder: Frederiksen & Nørredam 2013, Hirani et al Dias 16

17 Ernæring og tandsundhed blandt nyankomne flygtningebørn Fund Jernmangel D-vitaminmangel Dårlig tandsundhed Caries Årsager Fejlernæring Manglende tandpleje Sjældnere brug af tandlægeydelser Kilder: Nielsen et al. 2012, Williams et al. 2016, Hirani et al. 2015, Bast et al. 2015, Julihn et al. 2010, Jervelund et al Dias 17

18 5. Adgang til sundhedsvæsenet Dias 18

19 Vaccinationer og helbredsundersøgelser Dias 19

20 Kontakter i børnepsykiatrien Dias 20

21 6. Hvordan kan vi møde børnenes behov? Dias 21

22 Ligger undersøgelserne for tidligt? honeymoon fasen Jeg oplever generelt at børnene er så sunde det er mest deres tænder (sundhedsplejerske på et modtagecenter) Når jeg ser dem efter de er startet i skole, så er der bare et kæmpe smil på læberne (praktiserende læge i en kommune) Især mentalt helbred kan vise sig senere hvad sker der, når de har været her længere tid? Dias 22

23 Kan vi blive mere individcentrerede? Flygtningebørn er en heterogen gruppe Derfor vigtigt at møde hvert enkelt barn Bedre udgangspunkt for at få indsigt i sårbarheder og initiere nødvendige hjælp hertil. MEN også i børnenes styrker og dem skal vi være bedre til at Genkende Understøtte Og bygge videre på! Derfor også mere viden om og forståelse for børnene Dias 23

24 Kan vi forbedre samarbejderne? Centralt med et velfungerende samarbejde med relevante partnere fx skole, sundhedsplejerske og familie Mere viden om relevante organisationer bedre grundlag for viderehenvisning Bedre koordination mellem asylcenter og kommune Tilsammen møde børnenes behov Dias 24

25 Tusind tak for jeres opmærksomhed Dias 25

26 Kildehenvisninger - Bast L, Nordahl H, Christensen B, Holstein B. Tooth brushing among 11- to 15-year-olds in Denmark: combined effect of social class and migration status. Health and Medicine Week. 2015;32: Barghadouch A, Kristiansen M, Jervelund SS, Hjern A, Montgomery E, Norredam M. Refugee children have fewer contacts to psychiatric healthcare services: an analysis of a subset of refugee children compared to Danish-born peers. Soc Psychiatry Psychiatr Epidemiol. 2016;51(8): Available from: - Eide K, Hjern A. Unaccompanied refugee children - vulnerability and agency. Acta Paediatr. 2013;102(7): Available from: - Fazel M, Reed R V, Panter-Brick C, Stein A. Mental health of displaced and refugee children resettled in high-income countries: risk and protective factors. Lancet. 2012;379(9812): Frederiksen Hanne og Nørredam Marie 2013, Sundhedsforhold hos nyankomne indvandrere, Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed - Goosen S. A safe and healthy future? : epidemiological studies on the health of asylum seekers and refugees in the Netherlands. Optima Grafische Coomunicatie; Hirani K, Payne D, Mutch R, Cherian S. Health of adolescent refugees resettling in high-income countries. Arch Dis Child; 2016;101(7): Available from: - Jervelund SS, Malik S, Ahlmark N, Villadsen SF, Nielsen A, Vitus K. Morbidity, Self-Perceived Health and Mortality Among non-western Immigrants and Their Descendants in Denmark in a Life Phase Perspective. J Immigr Minor Heal; 2017;19(2): Available from: - Julihn A, Ekbom A, Modéer T. Migration background: a risk factor for caries development during adolescence. Eur J Oral Sci. 2010;118,6: Moller SP, Hjern A, Andersen A-MN, Norredam M. Differences in uptake of immunisations and health examinations among refugee children compared to Danish-born children: a cohort study. Eur J Pediatr; 2016;175(4): Available from: - Montgomery E. Trauma, exile and mental health in young refugees. Acta Psychiatr Scand; 2011;124(s440):1 46. Available from: - Ryding E, Leth I. Rapport om flygtningebørns trivsel i skolen Integrationsviden - viden der virker. København; Available from: - Williams B, Cassar C, Siggers G, Taylor S. Medical and social issues of child refugees in Europe. Arch Dis Child 2016;101(9): Available from: Dias 26