TÅRNBYFORSYNING Vand A/S

Transkript

1 TÅRNBYFORSYNING Vand A/S Årsrapport 2014 Redegørelse for vandindvindingen 2014 August 2015

2 TÅRNBYFORSYNING Vand A/S Årsrapport 2014 Redegørelse for vandindvindingen 2014 Udarbejdet af: Kontrolleret af: Stine Reimer Priess Jens Sølling og Liselotte Clausen Udgave/dato: 2/August 2015 Ordrenummer: Krüger A/S ISO 9001 CERTIFIED CVR Gladsaxevej 363 DK-2860 Søborg T Indkildevej 6C DK-9210 Aalborg SØ T Haslegårdsvænget 18 DK-8210 Aarhus V T Fabriksparken 50 DK-2600 Glostrup T SØBORG AALBORG AARHUS GLOSTRUP O:\2095\Vand\Anlæg\Tårnby Forsyning\Årsrapport 2014\Rapport\Tårnby årsrapport 2014_ docx\Jens Sølling

3 TÅRNBYFORSYNING Vand A/S Årsrapport 2014 Redegørelse for vandindvindingen 2014 Dato: 18. august 2015 Side: 1 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING OVERVÅGNINGENS OMFANG Pejlinger Analyser GENERELLE FORHOLD OPPUMPEDE VANDMÆNGDER Tårnby Forsyning A/S Øresundsforbindelsen Afværgeanlæg PEJLERESULTATER Området ved Gemmas Allé Lufthavnsområdet Området ved Bjørnbaksvej VANDKVALITET Analyseprogram Klorid, sulfat, nikkel og magnesium Miljøfremmede stoffer Sammenfatning OPSUMMERING OG ANBEFALINGER Grundvandsniveau Vandindvinding Analyser af naturlige grundvandsparametre Miljøfremmede stoffer Moniteringsboringer Sammenfatning af Vandforsyningens indvindingsstatus Anbefalinger REFERENCER O:\2095\Vand\Anlæg\Tårnby Forsyning\Årsrapport 2014\Rapport\Tårnby årsrapport 2014_ docx\Stine Reimer Priess

4 TÅRNBYFORSYNING Vand A/S Årsrapport 2014 Redegørelse for vandindvindingen 2014 Dato: 18. august 2015 Side: 2 Bilagsliste Bilag 1 Indretning af indvindingsboringer Bilag 2.1 Variationer i moniteringsboringers vandspejl Bilag 2.2 Variationer i indvindingsboringers vandspejl Bilag 3.1 Bilag 3.2 Bilag 3.3 Bilag 3.4 Bilag 3.5 Udvikling i kloridindholdet i indvindingsboringer Udvikling i sulfatindholdet i indvindingsboringer Udvikling i nikkelindholdet i indvindingsboringer Udvikling i magnesiumindholdet i indvindingsboringer Udvikling i klorid, sulfat, nikkel og magnesium i rentvand Bilag 4.1 Bilag 4.2 Bilag 4.3 Miljøfremmede stoffer i indvindingsboringer, oversigt over påviste parametre Miljøfremmede stoffer i rentvand Analyser for miljøfremmede stoffer i indvindingsboringer, alle parametre Bilag 5 Indvinding og tilladelser Bilag 6 Analysefrekvens for miljøfremmede stoffer O:\2095\Vand\Anlæg\Tårnby Forsyning\Årsrapport 2014\Rapport\Tårnby årsrapport 2014_ docx\Stine Reimer Priess

5 TÅRNBYFORSYNING Vand A/S Årsrapport 2014 Redegørelse for vandindvindingen 2014 Dato: 18. august 2015 Side: 3 1 INDLEDNING Denne rapport redegør for overvågningen af vandindvindingen ved TÅRNBYFORSYNING. Overvågningen gennemføres i henhold til aftale af 15. maj 1995 ( 4) mellem A/S Øresundsforbindelsen (ASØ) og Tårnby Kommune. TÅRNBYFORSYNING A/S har siden overtaget rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed. Rapporten skal i henhold til aftalen med ASØ beskrive følgende hovedemner: Overvågningens omfang og tidsforløbet i overvågningsaktiviteterne Generelle forhold og eventuelle ændringer af de enkelte overvågningssteder Pejleresultater og vurdering af vandstande i forhold til fastlagte vandstandsbånd Vandanalyser og vurdering af vandkvalitet i forhold til hidtidig og fremtidig indvinding Opgørelse af indvundne vandmængder sammenholdt med forventet indvinding Anbefalinger for eventuelle ændringer i moniteringsstrategi. I år 2000 afsluttede ASØ overvågningen af grundvandsforholdene langs Landanlæggene, så vurderingen af relationerne mellem ASØ s og TÅRNBYFORSYNINGs overvågning er udeladt. Status for ASØ s afsluttede overvågning findes i /4/ og gentages ikke i nærværende rapport. O:\2095\Vand\Anlæg\Tårnby Forsyning\Årsrapport 2014\Rapport\Tårnby årsrapport 2014_ docx\Stine Reimer Priess

6 TÅRNBYFORSYNING Vand A/S Årsrapport 2014 Redegørelse for vandindvindingen 2014 Dato: 18. august 2015 Side: 4 2 OVERVÅGNINGENS OMFANG Overvågningsprogrammet omfatter pejling af boringer, vandanalyser og registrering af indvundne vandmængder. 2.1 Pejlinger Der foregår automatisk pejling af vandstanden i 6 moniteringsboringer og i alle TÅRNBYFORSYNINGs 10 indvindingsboringer. Placeringen af indvindings- og moniteringsboringerne fremgår af figur 2.1. Figur 2.1 Placering af indvindings- og moniteringsboringer Indvindingsstyringen er ændret, således at der ikke kun styres efter vandspejl, men primært styres efter fastsat flow. Der er indlagt faste niveauer for, hvor meget vandstanden må sænkes i O:\2095\Vand\Anlæg\Tårnby Forsyning\Årsrapport 2014\Rapport\Tårnby årsrapport 2014_ docx\Stine Reimer Priess

7 TÅRNBYFORSYNING Vand A/S Årsrapport 2014 Redegørelse for vandindvindingen 2014 Dato: 18. august 2015 Side: 5 indvindingsboringerne. Ved overskridelse går alarmen, vagten kontaktes og ydelsen i boringen drosles. Vandstanden i indvindingsboringerne rapporteres løbende i vandværkets SRO-anlæg. Flowmålere i råvandsstationer og på vandværket aflæses automatisk af SRO-anlægget. 2.2 Analyser Prøveprogrammet for naturligt forekommende parametre omfatter generelt: Analyse af vandet fra de enkelte indvindingsboringer for klorid hver måned Analyse efter fuld boringskontrol af alle indvindingsboringer en gang hvert år. Indenfor vandforsyningens indvindingsopland er der en række både kendte og ukendte forureningskilder, som kan påvirke grundvandsressourcen med miljøfremmede stoffer. Grundvandet fra indvindingsboringerne analyseres derfor for et bredt spektrum af miljøfremmede stoffer. Indtil 2007 blev der i en række boringer kun analyseret hvert tredje år for en række af de miljøfremmede stoffer. Analyseprogrammet blev som en ekstra sikkerhed udvidet i perioden til, at der i alle boringer analyseredes årligt. Dette er justeret i 2010 til kun at omfatte stofgrupper i boringer, hvor der i perioden blev konstateret fund inden for disse stofgrupper. Analyseprogrammet for 2014 blev fastlagt ved udarbejdelsen af Årsredegørelsen for 2013 /13/ og det her angivne analyseomfang er fulgt gennem Der er dog ikke udtaget boringskontrol i boring (GA1) på grund af ombygning af boringen i Det forventede analyseprogram for 2015 fremgår af bilag 6 i nærværende årsredegørelse. O:\2095\Vand\Anlæg\Tårnby Forsyning\Årsrapport 2014\Rapport\Tårnby årsrapport 2014_ docx\Stine Reimer Priess

8 TÅRNBYFORSYNING Vand A/S Årsrapport 2014 Redegørelse for vandindvindingen 2014 Dato: 18. august 2015 Side: 6 3 GENERELLE FORHOLD I tabel 3.1 er vist data for indvindingsboringerne og i bilag 1 er flere oplysninger om boringernes indretning. Lokal nr. DGU nr. Forerør Indstrømnings interval Dim. Længde m.u.t. 1 mm m.u.t. Forventet max. ydelse m 3 /t Seneste udsyring Indvindingsmønster GA ,3 13,3-39 (36) Fast ydelse GA , (47,5) Fast vandspejl SUHR B , (56,3) 8 Fast ydelse LU ,3 16,3-60 (56) Fast ydelse LU ,5 16,5-60 (59,1) Fast ydelse LU , (59,5) 10 Fast vandspejl C ,7 17,7-40 (37) 17 Fast ydelse BJ , Fast ydelse BJ ,2 18,2-27,5 (26) 10 Fast ydelse BJ ,7 25,7-30 (28) 12 Fast ydelse 1 Tal i ( ) angiver senest målte dybde Tabel 3.1 Data for indvindingsboringer Alle 10 indvindingsboringer er i drift og hovedparten af boringerne indvinder med et næsten konstant vandspejl ved niveaustyring med anvendelse af frekvensregulering. Boring GA2 og LU3 indvinder efter fast vandspejl. Der indvindes mellem 4,7 og 14,5 m 3 /t pr. boring, aktuelt mindst fra boring GA2 og mest fra boring LU2. Indvindingsboringerne regenereres jævnligt ved udsyring og udblæsning for at opretholde boringernes ydelse. Regenereringen sker i en turnus på cirka hvert år. I 2014 er boring GA1 og GA2 blevet regenereret. Derudover er boring GA1 ført op over terræn med overjordisk råvandsstation. I oktober/november 2013 blev der foretaget en pejlerunde til en række boringer i samarbejde med Kastrup Lufthavn og Dragør Vand. Dette muliggør optegning af et aktuelt potentialekort jf. figur 3.1. Der foreligger ikke noget potentialekort for 2014, men det formodes at potentialet i 2014 ligner potentialet i O:\2095\Vand\Anlæg\Tårnby Forsyning\Årsrapport 2014\Rapport\Tårnby årsrapport 2014_ docx\Stine Reimer Priess

9 TÅRNBYFORSYNING Vand A/S Årsrapport 2014 Redegørelse for vandindvindingen 2014 Figur 3.1 Dato: Side: 18. august Potentialekort oktober/november Potentialekortet er udarbejdet af Orbicon Det skal bemærkes, at potentialekortet er genereret delvis automatisk, hvilket indebærer, at der er medtaget driftsvandspejl i indvindingsboringerne, som derved kommer til at fortegne/overdrive sænkningstragtene omkring disse boringer. For at få et mere retvisende billede af grundvandspotentialet i Tårnby vil det være nødvendigt at foretage pejlingerne i ro i indvindingsboringerne, og det vil kræve en synkronpejlerunde, som ligger uden for nærværende redegørelse. Alle 6 dataloggere i moniteringsboringer har været i funktion i Loggerne blev kontrolleret i foråret 2009 og har fungeret siden, undtaget enkelte kortvarige udfald. Fra SRO-anlægget, som blev omlagt i 2009, er det relativt enkelt at følge, om loggerne er funktionsdygtige. Der er installeret næsten 550 lækage-loggere på distributionsnettet, hvilket har medvirket til en hurtigere registrering af lækage på nettet. Enkelte loggere skal udskiftes, og udskiftning indgår som en løbende driftsopgave. Der samles data ind fra loggerne én gang om ugen, hvorefter data efterfølgende behandles i et computerprogram. O:\2095\Vand\Anlæg\Tårnby Forsyning\Årsrapport 2014\Rapport\Tårnby årsrapport 2014_ docx\Stine Reimer Priess

10 TÅRNBYFORSYNING Vand A/S Årsrapport 2014 Redegørelse for vandindvindingen 2014 Dato: 18. august 2015 Side: 8 De registrerede brud fordeler sig på ledningstyper og anboringer som vist i tabel 3.2. Årstal Hovedledninger Stikledninger Anboringer* *) Anboringsbøjler er typisk tæret og anboringer skudt af Tabel 3.2 Opgørelse over ledningsbrud ved TÅRNBYFORSYNING Vand En opgørelse over det umålte forbrug er vist i tabel 3.3. Tabellen viser, at spildprocenten er faldet til 8,1 % i 2014, hvilket der ikke umiddelbart er en forklaring på. Den høje spildprocent i 2010 kan henføres til den kolde og lange vinter. Tabel 3.3 Årstal Umålt forbrug ,8 % ,9 % ,7 % ,3 % ,8 % ,2 % ,6 % ,1 % Udvikling i umålt vandforbrug Der er i 2014 renoveret hoved- og stikledninger i fire villaveje, i alt en strækning på ca meter. Derudover er der renoveret 113 anboringer. O:\2095\Vand\Anlæg\Tårnby Forsyning\Årsrapport 2014\Rapport\Tårnby årsrapport 2014_ docx\Stine Reimer Priess

11 TÅRNBYFORSYNING Vand A/S Årsrapport 2014 Redegørelse for vandindvindingen 2014 Dato: 18. august 2015 Side: 9 4 OPPUMPEDE VANDMÆNGDER Siden starten af 1990 erne er der sket meget store udsving i indvindingen i TÅRNBYFORSYNINGs indvindingsopland. Som det fremgår af figur 4.1 har indvindingen svinget fra 1,2 mio. m 3 /år før anlægsarbejderne ved Landanlægget startede til helt op på næsten 2,8 mio. m 3 /år, da vandafledningen under byggeriet var på sit højeste. Siden 2001 har indvindingen været relativt stabil på mellem 1,72-1,93 mio. m 3 /år, med et dyk i år 2012 og 2013 til hhv. 1,63 mio. m 3 /år og 1,65 mio. m 3 /år. I 2014 har det ikke været muligt at få data for oppumpningen fra Øresundsforbindelsen og derfor kendes den samlede oppumpning ikke. Figur 4.1 Vandindvinding i TÅRNBYFORSYNINGs indvindingsopland 4.1 Tårnby Forsyning TÅRNBYFORSYNING registrerer løbende de indvundne vandmængder fra de enkelte indvindingsboringer, samt ved indløbet til vandværket målt på tre råvandsstrenge. Suhrsboring, GA1 og lufthavnsboringerne leverer vand fra én streng, boringerne på Bjørnbaksvej og boring C fra en anden streng og boringen GA2 ved vandværket fra den sidste streng. I 2014 blev der i alt indvundet m 3 til vandværket, hvilket er lige over de tilladte m 3 /år. Fordelingen af de årlige indvindinger er vist i bilag 5. Indvindingen er ift ca m 3 højere. I vandindvindingsplanen for Tårnby fra 1995 /1/ blev der opstillet en prognose for de fremtidige indvindingsmængder under forudsætning af, at grundvandsstanden skulle bevæge sig inden for O:\2095\Vand\Anlæg\Tårnby Forsyning\Årsrapport 2014\Rapport\Tårnby årsrapport 2014_ docx\Stine Reimer Priess

12 TÅRNBYFORSYNING Vand A/S Årsrapport 2014 Redegørelse for vandindvindingen 2014 Dato: 18. august 2015 Side: 10 nogle nærmere angivne vandstandsbånd. Se afsnit 5. Det blev beregnet, at Tårnby Vandværk kunne forvente at indvinde m 3 /år samtidig med, at Øresundsforbindelsen ville lægge beslag på ca m 3 /år for at tørholde Landanlægget /1/. 4.2 A/S Øresundsforbindelsen Øresundsforbindelsen indgik aftale med daværende Københavns Amt og blev tildelt en maksimal indvindingstilladelse på 1,4 mio. m 3 /år, heri indregnet usikkerhedsvariationer /11/. Det har ikke været muligt at få tal for den bortpumpede vandmængde fra Landanlægget i Afværgeanlæg Hovedstadsregionen er tilsynsmyndighed på to afværgepumpninger i Tårnby Kommune: - Tårnby Hovedbibliotek - Lufthavn Syd Oppumpede vandmængder i 2014 er oplyst af Tårnby Kommune. I 2014 blev der for forureningen syd for Tårnby Hovedbibliotek afværgepumpet m 3, som blev afledt til Øresundsforbindelsens Landanlæg. Denne mængde er m 3 lavere end i 2013, men højere end i perioden Der er i 2014 fundet spor af vandblandbare opløsningsmidler i Suhrs boring i form af diethylether. Boringen er den nærmeste af 2 boringer, mens der ikke er fundet spor af vandblandbare opløsningsmidler i LU1, som er den anden boring tæt på. I lufthavnsområdet ved Lufthavn Syd blev der i 2014 afværgepumpet ca m 3. Dette er et fald i forhold til 2013 på m 3. Derudover afværgepumpes der ved Icopal. Vandet anvendes som sekundavand i Københavns Lufthavn, og i 2014 var oppumpningen på m 3. Denne afværgepumpning er ikke med i Hovedstadsregionens opgørelse over afværgemængder i Tårnby, men er af Københavns Lufthavn indberettet til Tårnby Kommune. Oppumpningen i 2014 er ca m 3 højere end i Ved separationspumpningen i LU2 bliver der indvundet ca. 1,3 m 3 /t. Dette giver en vandmængde på m 3 /år fra den øvre del af boringen. O:\2095\Vand\Anlæg\Tårnby Forsyning\Årsrapport 2014\Rapport\Tårnby årsrapport 2014_ docx\Stine Reimer Priess

13 TÅRNBYFORSYNING Vand A/S Årsrapport 2014 Redegørelse for vandindvindingen 2014 Dato: 18. august 2015 Side: 11 5 PEJLERESULTATER Pejlingerne i moniteringsboringerne bruges til at regulere indvindingen på Tårnby Vandværks kildepladser for at overholde kravet i indvindingstilladelsen /2/ om at opretholde en grundvandsstand svarende til år før etableringen af Øresundsforbindelsens Landanlæg. Reguleringen sker ved at regulere indvindingsmængden fra de enkelte indvindingsboringer i nærheden af moniteringsboringerne. Koterne for de anbefalede bånd for vandspejlsvariationerne er vist i tabel 5.1. Ud fra dette accepteres et fald i vandspejlet på én meter i forhold til vandspejlet i 1993, men vandspejlet må gerne ligge højere end vandstandsbåndet. I 2013 blev der gennemført sammenhørende pejlinger i boring TP29 ( ) og B5 ( ), med henblik på at flytte den automatiske moniteringspejling fra boring TP29 til den nærliggende B5, da adgangsforholdene er blevet vanskelige til boring TP29. Vandstanden i begge boringer følger hinanden meget fint, hvilket er beskrevet nærmere i afsnittet 5.3 og vist i bilag 2.1. I 2014 er vandstanden derfor kun pejlet i boring B5 ( ). Moniteringsboring Vandspejlskote nov. 93 Bånd for vandspejlsvariation Lokal nr. DGU nr. TP ,6-4,6 - -2, ,2-2,2 - -0,2 B4040 høj ,7-5,7 - -3,7 M ,2-3,2 - -1,2 B4043 høj ,0-16, ,0 B ,9-3,9 - -1,9 Pejling i TP29 er flyttet til B5 i 2014 TP ,9-3,9 - -1,9 Tabel 5.1 Vandspejlskoter for moniteringsboringer Vandspejlsvariationerne i moniterings- og indvindingsboringerne er vist grafisk i bilag 2.1 og 2.2. De anbefalede bånd for vandspejlsvariationerne for hver moniteringsboring er indtegnet på bilag 2.1. Nogle af vandstandskurverne har tidligere i perioder været præget af voldsomme udsving, som ikke kan henføres til reelle bevægelser i grundvandsstanden. Disse udsving er i stedet henført til problemer med den automatiske vandstandsregistrering og signalfejl. O:\2095\Vand\Anlæg\Tårnby Forsyning\Årsrapport 2014\Rapport\Tårnby årsrapport 2014_ docx\Stine Reimer Priess

14 TÅRNBYFORSYNING Vand A/S Årsrapport 2014 Redegørelse for vandindvindingen 2014 Dato: 18. august 2015 Side: 12 Efter en gennemgang af loggerne i 2007 har de vist et mere jævnt forløb. Dog er der udfald i dataopsamlingen på loggerne fra slutningen af 2008 til sidst i januar Alle loggere blev igen kontrolleret i 2009 og har haft stabile visninger siden. 5.1 Området ved Gemmas Allé Indvindingsboringerne til Gemmas Allé kildepladsen omfatter boringerne GA1 og GA2. Kildepladsen ligger tæt ved Øresundsforbindelsens Landanlæg. Grundvandsstanden i området overvåges af moniteringsboringerne DGU nr (253), (B4040 høj) og (TP4). Indvindingsmængden er steget med ca m 3 /år fra 2013 til 2014 til ca m 3 /år, til samme niveau som i 2010, men lavere end i perioden 2006 til I anlægsfasen for Landanlægget lå vandstanden i moniteringsboringerne under vandstandsbåndene. Men efter overgang til driftsfasen i 1997 steg vandstanden i alle tre boringer mellem 2 og 4 m over de følgende 3 år, hvilket betød, at vandstanden i boringerne og vendte tilbage til et niveau, der lå inden for vandstandsbåndene. Vandstanden i boring lå dog stadig ca. 1 m under vandstandsbåndet. Dataindsamling fra vandstandspejlingerne i , og har været stabile i 2014 undtagen et udfald på loggeren i boring i midten af januar 2014 og et længerevarende udfald i boring fra den 13. august til den 9. september I boring har udviklingen af vandstanden i 2014 været stabil og vandspejlet ligger mellem vandstandsbåndene. Boring er beliggende mellem Gemmas Allé og indvindingsboring (boring C), tættest på boring C. I boring var vandstanden relativ stabil fra 2000 til 2010, efter boring GA1 igen blev sat i drift i år Det stabile vandspejl lå 0,5 1 meter under vandstandsbåndet, og vandspejlet er styret af påvirkningen fra indvindingen på Gemmas Allé og fra Landanlæggets grundvandssænkning. I 2010 begyndte en udvikling med stigende vandstand, som er fortsat i 2011, til at vandstanden var inden for vandstandsbåndet frem til midten af I 2014 falder vandspejlet i boringen i slutningen af marts og frem til starten af maj fra kote -4,7 til omkring kote -5,3. Efterfølgende stiger vandspejlet igen og ligger i slutningen af året omkring kote -5, hvilket er ca. 0,4 m under vandstandsbåndet. Indvindingsmængden var i 2014 på niveau med Vandstanden i boring har været forholdsvis stabil gennem en årrække, og denne tendens fortsatte i Vandstanden ligger stabilt omkring ca. 1 meter under vandstands- O:\2095\Vand\Anlæg\Tårnby Forsyning\Årsrapport 2014\Rapport\Tårnby årsrapport 2014_ docx\Stine Reimer Priess

15 TÅRNBYFORSYNING Vand A/S Årsrapport 2014 Redegørelse for vandindvindingen 2014 Dato: 18. august 2015 Side: 13 båndet, hvilket hænger sammen med, at grundvandsstanden ved primært er bestemt af den nærliggende og nødvendige grundvandssænkning ved Landanlægget. Førhen har der ikke været logger i boring GA1, hvilket der blev etableret i december 2014 efter ombygningen. Sonden er dog ikke kalibreret, og derfor kan kun tendensen i vandspejlet ses, men ikke den aktuelle vandstand. I midten af december ligger vandspejlet omkring kote -18,5 og falder frem til slutningen af året til kote -19,5. I GA2 var vandstanden høj umiddelbart efter regenerering i 2010, men faldt jævnt igen og den faldende tendens er fortsat i 2011 og I slutningen af 2013 og 2014 stabiliserer niveauet sig omkring kote -17 selv med en større indvinding i 2014 end i Lufthavnsområdet Vurderingen af vandstandsforholdene omfatter i dette afsnit Suhrs-boringen og lufthavnsboringerne LU1, LU2 og LU3. Grundvandsstanden i lufthavnsområdet overvåges af moniteringsboringerne DGU nr (B4043 høj) og (M2). Indvindingsmængden er steget med ca m 3 i forhold til Siden loggeren i blev udskiftet i starten af 2008 har vandstanden ligget stabilt i den øvre del af vandstandsbåndet, med en lille stigning på ca. 0,5 meter i efteråret 2012, og vandstanden har været konstant gennem hele 2013 og hovedparten af 2014 omkring kote 0. Der er dog et udfald i SRO-målingerne i perioden 4. august til 10. september 2014 og efterfølgende ligger vandstanden omkring kote -1,6. Vandstanden i denne moniteringsboring er udover lufthavnsboringerne i overvejende grad styret af grundvandsforholdene ved banegraven ved Kastrup station og ved Regnvandsbassin H1. Endvidere foregår der forskellige afværgepumpninger på lufthavnsområdet og ved Kastrup station, som er uden for TÅRNBYFORSYNINGs indflydelse, men som formodes at påvirke grundvandsstanden i Vandstanden i har været relativt stabil i 2014 omkring kote -10,6. Boringen er beliggende tæt på indvindingsboringerne LU1 og Suhr. Vandstanden ligger således fortsat væsentlig over vandstandsbåndet, idet indvindingen fra lufthavnsboringerne i midten af 1990 erne, hvor vandstandsbåndene blev fastlagt, var ca m 3 /år større end i dag. Vandstanden i indvindingsboringerne LU1, LU2, LU3 og Suhr har haft mindre udsving i løbet af Vandspejlet i boring Suhr og LU1 er på samme niveau som i 2013, hvilket stemmer overens med at indvindingen også er på samme niveau som i 2013 kun ca m 3 lavere i begge boringer i Vandstanden i LU2 falder med ca. 2 m i 2014 på grund af en stigning i O:\2095\Vand\Anlæg\Tårnby Forsyning\Årsrapport 2014\Rapport\Tårnby årsrapport 2014_ docx\Stine Reimer Priess

16 TÅRNBYFORSYNING Vand A/S Årsrapport 2014 Redegørelse for vandindvindingen 2014 Dato: 18. august 2015 Side: 14 indvindingen på ca. 25 %. Vandspejlet i boring LU3 er på samme niveau som i 2013 og indvindingen er steget med ca m Området ved Bjørnbaksvej Vurderingen af vandstandsforholdene omfatter i dette afsnit boringerne på Bjørnbaksvej kildeplads BJ1, BJ2 og BJ3 samt boring C på Løjtegårdsvej. Grundvandsstanden i den del af grundvandsmagasinet, som kildepladsen på Bjørnbaksvej indvinder fra, blev tidligere overvåget af moniteringsboringen (TP29), som i 2014 er erstattet af boring (B5). Tidligere er boring også benyttet som moniteringsboring for Bjørnbaksvej. Grundvandsstanden ved boring blev sidst pejlet i starten af 2001, da pejlingerne ophørte, samtidig med at Øresundsforbindelsen standsede moniteringsaktiviteterne. Boring DGU nr (TP29) er blevet erstattet af boring (B5), da der har været vanskeligheder med at opretholde adgangen til boring på containerpladsen på Kirstinehøj. Derfor er moniteringen af vandstanden i området mellem kildepladsen på Bjørnbaksvej og afværgepumpningen ved Icopal, Amager Landevej 233, flyttet til boring (B5). Dermed er moniteringspunktet flyttet ca. 260 meter mod øst, nærmere mod afværgepumpningen på Icopalgrunden, hvilket er vist på nedenstående figur 5.1. Flytning af moniteringsboring Icopal afværgepumpning Figur 5.1 Flytning af vandstandspejling fra moniteringsboring til boring Siden 18. september 2013 og i 2014 er begge boringer pejlet med automatisk pejleudstyr for at sammenligne vandstandsudviklingen i begge boringer. I bilag 2.1 kan det ses, at vandstanden i boringerne følger hinanden, hvor vandstanden i boring er ca. 40 cm højere end i boring O:\2095\Vand\Anlæg\Tårnby Forsyning\Årsrapport 2014\Rapport\Tårnby årsrapport 2014_ docx\Stine Reimer Priess

17 TÅRNBYFORSYNING Vand A/S Årsrapport 2014 Redegørelse for vandindvindingen 2014 Dato: 18. august 2015 Side: 15 Indvindingsmængden i 2014 er steget i boringerne BJ1 og C og faldet i boring BJ2 og BJ3 i forhold til Den samlede indvinding er faldet med m 3. Loggeren i boring var ude af funktion i en årrække, men blev udskiftet i slutningen af Der er siden målt et nogenlunde stabilt vandspejlsniveau i ca. kote -1,3 m, men i 2010 steg vandstanden ca. 0,5 meter til kote -0,8, og denne tendens er - omend svagt - fortsat i 2011 til ca. kote -0,6, og ligger dermed over vandstandsbåndet. I 2013 er vandstanden faldet tilbage til kote -1,3 igen, hvilket kan hænge sammen med stigningen i indvindingen i forhold til årene I 2014 ligger vandstanden forholdsvis konstant omkring kote -0,5 i boring og over vandstandsbåndet. Der forekommer et udfald i SRO-målingerne i perioden 28. august til 12. november Udviklingen i vandstanden i indvindingsboringerne siden 2008 følger fint de mindre ændringer i indvindingen fra de enkelte boringer. Dette kan også ses i 2014, hvor vandstanden i alle boringerne C, BJ1, BJ2 og BJ3 er meget konstant med en konstant indvinding i Vandspejlet stiger dog ca. 1 m i boring BJ2 i oktober, da ydelsen reduceres. O:\2095\Vand\Anlæg\Tårnby Forsyning\Årsrapport 2014\Rapport\Tårnby årsrapport 2014_ docx\Stine Reimer Priess

18 TÅRNBYFORSYNING Vand A/S Årsrapport 2014 Redegørelse for vandindvindingen 2014 Dato: 18. august 2015 Side: 16 6 VANDKVALITET 6.1 Analyseprogram Der er udført boringskontrol i oktober 2014 samt analyse for udvalgte miljøfremmede stoffer fra 9 indvindingsboringer undtagen boring GA1, der var under ombygning da boringskontrollerne blev udtaget. Derudover er der analyseret for klorid i alle indvindingsboringer. De månedlige analyser for klorid er udført på laboratoriet på TÅRNBYFORSYNINGs rensningsanlæg. Laboratoriet på rensningsanlægget analyserer desuden for E-coli og coliforme bakterier i drikkevandet. Der udtages 2 vandprøver hver uge én på rensningsanlæggets vandinstallation og én fra forsyningsnettet - på skift hos ansatte i vandforsyningen. Dons Vandanalytiske Laboratorium har udtaget og forestået analysearbejdet for boringskontrol og miljøfremmede stoffer. I det følgende kommenteres udviklingen for nogle udvalgte naturlige parametre, som karakteriserer tilstanden af grundvandsmagasinet. Det drejer sig om parametrene: Klorid (Cl) Sulfat (SO 4 ) Nikkel (Ni) Magnesium (Mg) På figur 6.1 er vist et konceptuelt profilsnit for vandindvindingen i Tårnby. Udviklingen i kloridindholdet er et udtryk for om grundvandsmagasinet overudnyttes, så der strømmer saltvand ind i sænkningstragten eller trænger saltvand op fra dybereliggende saltholdige lag. Grænseværdien for klorid i drikkevand er 250. Sulfatindholdet og nikkelindholdet er ligeledes en indikator for, om grundvandsmagasinet udnyttes på en hensigtsmæssig måde. Sulfatindholdet stiger sædvanligvis, hvis grundvandsstanden afsænkes for meget, så der sker iltning af pyritholdige jordlag. Grænseværdien for sulfat i drikkevand er 250. Pyrit er en jern-svovlforbindelse, som også indeholder sporelementet nikkel. Ved afsænkning af grundvandsstanden kan luftens ilt få adgang til at ilte pyritten, og sulfat- og nikkelindholdet stiger i vandet. O:\2095\Vand\Anlæg\Tårnby Forsyning\Årsrapport 2014\Rapport\Tårnby årsrapport 2014_ docx\Stine Reimer Priess

19 TÅRNBYFORSYNING Vand A/S Årsrapport 2014 Redegørelse for vandindvindingen 2014 Dato: 18. august 2015 Side: 17 Figur 6.1 Konceptuelt profilsnit over grundvandskemien i et nordvest-sydøst gående tværsnit. Profilsnittet er baseret på den geologiske model /14/ Stigningen i nikkelindholdet kan være særlig udtalt ved indvindingsboringer, som er utilstrækkelig forseglet ved toppen af forerøret, og hvor der kan trænge luft ud i de afsænkede/tørlagte jordlag. TÅRNBYFORSYNINGs boringer er dog alle undersøgt og forseglet. Fænomenet med frigivelse af nikkel ved barometerånding er beskrevet i reference /7/. Nikkelindholdet kan endvidere stige voldsomt i en overgangsperiode, hvis grundvandsstanden pludselig stiger, hvorved frigivet nikkel vaskes ud i vandet. Nikkelproblematikken er endvidere beskrevet i aktivitetsplanen for vandindvindingen og vandbehandlingen /5/. Nikkelindholdet i grundvandet har løbende fået opmærksomhed efter at grænseværdien for nikkel i drikkevand ved indgang til ejendom blev sænket til 20 /8/ mod tidligere 50. Nikkel er bl.a. mistænkt for at være allergi- og kræftfremkaldende og grænseværdien er løbende under overvejelse. Grundvandets store hårdhed på Amager er bl.a. bestemt af et højt indhold af magnesium. Høje indhold af magnesium træffes især i områder, hvor havvand eller salt grundvand blandes i det ferske grundvand. Grænseværdien for magnesium i drikkevand er 50, og er begrundet i, at indtagelse af magnesiumsulfat i større mængde kan have en afførende virkning. O:\2095\Vand\Anlæg\Tårnby Forsyning\Årsrapport 2014\Rapport\Tårnby årsrapport 2014_ docx\Stine Reimer Priess

20 TÅRNBYFORSYNING Vand A/S Årsrapport 2014 Redegørelse for vandindvindingen 2014 Dato: 18. august 2015 Side: 18 Udover ovennævnte udvalgte naturlige parametre kommenteres i det følgende indhold af miljøfremmede stoffer, der er et udtryk for forureningsbelastningen af grundvandsmagasinet. 6.2 Klorid, sulfat, nikkel og magnesium Udviklingen i indholdet af klorid, sulfat, nikkel og magnesium i de 10 indvindingsboringer er sammenstillet for de tre kildepladser og vist som tidsserier i bilag samt for rentvand i bilag Området ved Gemmas Allé Kloridindholdet i råvandet fra boring GA2 har helt tilbage til 1994 svinget omkring med enkelte afvigelser i både nedadgående og opadgående retning. Efter udførelse af en erstatningsboring i 2005, og en reduktion af indvindingen fra boringen faldt kloridindholdet til omkring , men det er gradvis steget igen og har i 2014 ligget på omkring 100 med en enkelt høj måling på 198 i april 2014 jf. figur 6.2. Figur 6.2 Udvikling i kloridkoncentrationen i boring GA1 og GA2 Kloridindholdet i GA1 har tidligere svinget omkring 120, men steg markant i løbet af 2011 og blev i december 2011 målt til 184. I 2012 faldt kloridindholdet igen til et indhold på mellem , som det også har ligget på i I 2014 falder koncentrationen svagt til et niveau omkring 130. Grunden til de stigende kloridkoncentrationer kan være påvirkningen fra vejsaltning af den nærliggende motorvej. Ved en øget indvinding øges indvindingsoplandet og derved indvindes mere vand, som ikke er påvirket af motorvejssaltningen. O:\2095\Vand\Anlæg\Tårnby Forsyning\Årsrapport 2014\Rapport\Tårnby årsrapport 2014_ docx\Stine Reimer Priess

21 TÅRNBYFORSYNING Vand A/S Årsrapport 2014 Redegørelse for vandindvindingen 2014 Dato: 18. august 2015 Side: 19 Sulfatindholdet i GA2 har altid haft et uroligt forløb, sandsynligvis afhængig af boringens aktuelle tilstand med hensyn til indstrømningsfordeling. Før etableringen af erstatningsboringen lå sulfatindholdet mellem 200 og 250, og ved etableringen af erstatningsboringen i 2005 faldt sulfatindholdet til omkring 100, hvor det lå de efterfølgende tre år. Der er herefter sket en stigning, og i løbet af 2011 nåede indholdet op på 157, men det har i 2012 og 2013 været konstant og er målt til hhv. 139 og 135. I 2014 er det faldet til 115. Sulfatindholdet i GA1 lå frem til 2011 relativt stabilt omkring 175, men steg pludselig i 2011 til 245. Efterfølgende er det faldet til 209 i både 2012 og Der er ingen analyser af sulfat fra boringen i 2014 på grund af ombygningen. Dette understøtter formodningen om, at stigningen i både klorid- og sulfatindhold i GA1 kan hænge sammen med reduktionen i indvindingen, hvorved mere salt- og sulfatholdige horisonter måske kommer til at dominere vandkvaliteten. I 2014 er indvindingen forøget i begge boringer GA1 og GA2. I 2014 er nikkelindholdet i GA2 faldet til 2,0 jf. figur 6.3. Figur 6.3 Udvikling i nikkelkoncentrationen i boring GA1 og GA2 Magnesiumindholdet er i 2014 på 43 i GA2, hvilket er et fald i forhold til 2013, hvor indholdet var målt til 50. Sammenfatning Indholdet af klorid og sulfat falder fortsat eller stagnerer i 2014 i boring GA2 og indholdet af klorid falder i GA1, hvilket kan skyldes den øgede indvinding. Det anbefales derfor at indvindingsniveauet fra 2014 bibeholdes i O:\2095\Vand\Anlæg\Tårnby Forsyning\Årsrapport 2014\Rapport\Tårnby årsrapport 2014_ docx\Stine Reimer Priess

22 TÅRNBYFORSYNING Vand A/S Årsrapport 2014 Redegørelse for vandindvindingen 2014 Dato: 18. august 2015 Side: Lufthavnsområdet Kloridindholdet i lufthavnsboringerne har siden 1999 været forholdsvis stabilt i vandet fra boring Suhr og LU3, mens indholdet har været stigende i boring LU1 og LU2, hvor kloridindholdet i LU2 er det højeste i de fire boringer jf. figur 6.4. I 2014 falder kloridindholdet i LU2 til omkring 145 efter at indvindingen i 2014 er øget med m 3. Niveauet i de andre boringer er lavere, og der forekommer ikke stigende kloridkoncentrationer. Figur 6.4 Udvikling i kloridkoncentrationen i boring LU1, LU2, LU3 og Suhr Sulfatindholdet i boring LU1 og Suhr faldt i forbindelse med en forerørsforsegling af boringerne i Herefter har indholdet stabiliseret sig i alle 4 boringer til et niveau, der i 2014 ligger mellem 95 og 167, med et lille fald eller stagnering på mellem 0 og 14 i forhold til Nikkelindholdet er stagneret i boring LU1 og LU3 og steget lidt i boring Suhr jf. figur 6.5. I boring LU2 er nikkelkoncentrationen steget med 10. Koncentrationen i boringen har tidligere varieret en del og i 2011 er der også en enkelt høj måling på 13. O:\2095\Vand\Anlæg\Tårnby Forsyning\Årsrapport 2014\Rapport\Tårnby årsrapport 2014_ docx\Stine Reimer Priess

23 TÅRNBYFORSYNING Vand A/S Årsrapport 2014 Redegørelse for vandindvindingen 2014 Dato: 18. august 2015 Side: 21 Figur 6.5 Udvikling i nikkelkoncentrationen i boring LU1, LU2, LU3 og Suhr Magnesiumindholdet i lufthavnsboringerne er faldet omkring 10 i alle fire boringer i forhold til i 2013 og ligger i 2014 omkring Sammenfatning Kloridindholdet er faldet lidt i alle fire boringer i 2014 efter at indvindingen er øget i boring LU2 med m 3 /år. Sulfatindhold er stabilt i alle 4 boringer, mens nikkelindholdet stiger i boring LU2 og Suhr og stagnerer i boring LU1 og LU2. Nikkelindholdet er dog fortsat væsentligt under grænseværdien for drikkevand. Magnesiumindholdet er faldet lidt på kildepladsen Området ved Bjørnbaksvej Området omfatter boringerne BJ1, BJ2 og BJ3 ved Bjørnbaksvej og boring C på Løjtegårdsvej. Selvom de 3 boringer på Bjørnbaksvej ligger tæt, er vandkvaliteten meget forskellig i boringerne. Kloridindholdet varierer mellem boringerne fra 83 til 372 i 2014, størst i boring BJ1 jf. figur 6.6. Det er vanskeligt at give en entydig forklaring på de varierede forhold på kildepladsen. I 2014 har kloridindholdet for de fire boringer BJ1, BJ2, BJ3 og C været stabilt, hvilket kan skyldes at oppumpningen også har været stabil. O:\2095\Vand\Anlæg\Tårnby Forsyning\Årsrapport 2014\Rapport\Tårnby årsrapport 2014_ docx\Stine Reimer Priess

24 TÅRNBYFORSYNING Vand A/S Årsrapport 2014 Redegørelse for vandindvindingen 2014 Dato: 18. august 2015 Side: 22 Figur 6.6 Udvikling i kloridkoncentrationen i boring C, BJ1, BJ2 og BJ3 Sulfatindholdet i boringerne var i 2014 konstant i forhold til de foregående år på mellem 68 og 85 på selve Bjørnbaksvej kildeplads, mens indholdet i boring C lå på 138. Nikkelindholdet har varieret meget over tid, men har i de senere år været lavt i alle boringer jf. figur 6.7. Nikkelindholdet har i 2014 ligget mellem 1,6 og 6,6, højest i BJ2, hvor indholdet er steget i 2013 og Figur 6.7 Udvikling i nikkelkoncentrationen i boring C, BJ1, BJ2 og BJ3 Magnesiumindholdet i Bjørnbaksvej boringerne er faldet med omkring 7-12 i I lighed med tidligere år var indholdet højest i boring BJ1 på 68 i O:\2095\Vand\Anlæg\Tårnby Forsyning\Årsrapport 2014\Rapport\Tårnby årsrapport 2014_ docx\Stine Reimer Priess

25 TÅRNBYFORSYNING Vand A/S Årsrapport 2014 Redegørelse for vandindvindingen 2014 Dato: 18. august 2015 Side: 23 Sammenfatning Der er kun mindre ændringer i vandkvaliteten i forhold til 2013 for kildepladsen, hvilket ikke giver anledning til anbefalinger til driftsændringer Rentvandet Rentvandet i afgangen fra vandværket er præget af den blanding af råvand, der tilføres vandværket. Se bilag 3.5. Kloridindholdet går upåvirket igennem vandværket, og rentvandet efter blandingsanlægget har i 2014 haft et stabilt kloridindhold på omkring 123. Dette er på niveau med årene frem til 2010 og væsentligt under grænseværdien på 250 for drikkevand jf. figur 6.8. Figur 6.8 Udvikling i kloridkoncentrationen i rentvandet I 2005 sås et fald i indholdet af sulfat i rentvand, hvilket skyldes etablering af blandingsanlægget, hvor vandet fra Tårnby Vandværk blandes med vand fra HOFOR. Siden 2011 og frem til 2014 har sulfatindholdet været konstant på mellem , svarende til niveauet i Magnesiumindholdet i rentvandet er efter justeringer af blandingsanlægget i 2010 faldet fra omkring 60 til 35. I 2014 ligger indholdet mellem 31 og 41. Grænseværdien for magnesium i rentvand er på 50. Blandingsanlægget fungerer effektivt. Det tidligere forhøjede indhold målt fra 2005 til 2010 skyldes, at den benyttede prøvehane sad blot én meter fra blandeanlæggets udløb, hvor der måske ikke var sket tilstrækkelig opblanding. I eftersommeren 2010 blev prøvetagningen for magnesiumanalyser udvidet til også at omfatte prøvetagning i værkstedet ca. 50 meter fra blandeanlægget, og disse vandprøver viser alle O:\2095\Vand\Anlæg\Tårnby Forsyning\Årsrapport 2014\Rapport\Tårnby årsrapport 2014_ docx\Stine Reimer Priess

26 TÅRNBYFORSYNING Vand A/S Årsrapport 2014 Redegørelse for vandindvindingen 2014 Dato: 18. august 2015 Side: 24 indhold under grænseværdien. Der sker ikke anden tilførsel af vand på strækningen til værkstedsbygningen. Fra 2011 er alle rentvandsprøver udtaget i værkstedsbygningen. Nikkelindholdet var i 2013 på 1,7 ved udgang vandværket, hvor grænseværdien er 20. Der er ikke analyseret for nikkel i rentvandet i Sammenfatning For de fire naturlige grundvandsparametre klorid, sulfat, magnesium og nikkel har niveauet været konstant fra 2011 til Vandforsyningens arbejde med at optimere blandeanlægget og prøvetagningen har derfor virket. 6.3 Miljøfremmede stoffer Grundvandet i Tårnby er belastet med en lang række miljøfremmede stoffer, først og fremmest klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter, samt fenoler og pesticider - alt sammen udtryk for den industrielle og bymæssige aktivitet, der i mange år har fundet sted i Tårnby. Fund af miljøfremmede stoffer er for indvindingsboringerne opsummeret i bilag 4.1, og for rentvand i bilag 4.2. Et bredere udvalg af analyseresultater for miljøfremmede stoffer i indvindingsboringerne fremgår af bilag 4.3. Grænseværdien for enkeltstoffer af pesticider og deres nedbrydningsprodukter i drikkevand er på 0,1, mens den samlede sum af pesticider ikke må overskride 0,5. Grænseværdien for de klorerede opløsningsmidler i drikkevand er 1,0 og for vinylklorid (VC) 0,3, og detektionsgrænsen er på 0,02. I 2014 er der analyseret for fluorstofferne PFOS og PFOA i lufthavnsboringerne LU1, LU2 og LU3. Fluorstofferne benyttes i brandslukningsskum, og der er analyseret for stofferne for at undersøge om der er spor fra Lufthavnens brandøvelsesplads Syd i vandet til indvindingsboringerne Området ved Gemmas Allé I 2007 blev der for første gang påvist et miljøfremmed stof, BAM i vandet fra boring GA1. Stoffet blev i 2008 påvist i samme lave niveau, 0,019, men blev ikke fundet i Til gengæld blev der fundet mechlorprop lige over detektionsgrænsen med et indhold på 0,014. I 2011 til 2013 er mechlorprop igen under detektionsgrænsen, mens BAM måles på lavt O:\2095\Vand\Anlæg\Tårnby Forsyning\Årsrapport 2014\Rapport\Tårnby årsrapport 2014_ docx\Stine Reimer Priess

27 TÅRNBYFORSYNING Vand A/S Årsrapport 2014 Redegørelse for vandindvindingen 2014 Dato: 18. august 2015 Side: 25 niveau, 0,020. Der er ikke analyseret i boring GA1 i 2014 på grund af ombygning af boringen. I GA2 ses samme mønster som i GA1. Der er igen fundet BAM siden 2010, hvor koncentrationen er 0,029 i 2014, mens mechlorprop for 4. år i træk er under detektionsgrænsen. Atrazin er påvist for første gang i 2013 i en koncentration på 0,027, men stoffet er under detektionsgrænsen i Lufthavnsområdet I Suhrs-boringen har der været svingende indhold af dietylether og etanol, men i 2008 blev stofferne ikke påvist. I oktober 2014 er der fundet 0,24 dietylether, hvilket er et fald i forhold til i 2013, hvor indholdet var på 0,38. Etanol er ikke påvist siden 2011 (13 jf. Jupiter-databasen). Vandet fra lufthavnsboringerne LU1 og LU2 har i en årrække været påvirket af klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter. I LU1 er der ikke fundet klorerede opløsningsmidler eller nedbrydningsprodukter siden 2009, men der er fund af cis-1,2- dichlorethylen (cis-dce) igen i 2014 på 0,046. I 2003 blev der etableret separationspumpning i LU2, hvilket fik indholdet af trichlorethylen (TCE) og cis-dce til at falde markant i vandet, der pumpes til vandværket. I LU2 er der i 2014 blevet fundet et indhold af benzen på 0,03, xylener på 0,025, 1,1- dichlorethan på 0,036, 1,2-dichloretan på 0,33, TCE på 1,5 og cis-dce på 0,37. Der har tidligere været påvist 2,6-dimethylphenol, men der er ikke analyseret for stoffet i Alle koncentrationerne har været faldende siden 2012, dog blev xylener og 1,1-dichlorethan ikke påvist i Det anbefales fortsat at holde separationspumpeanlægget i drift. I 2010 blev der for første gang konstateret benzen på lavt niveau. Dette er genfundet i analysen fra 2011 på et højere niveau, 0,30, men har været faldende siden til 0,03 i I LU3 blev der i 2014 ikke fundet miljøfremmede stoffer. Der er ikke påvist fluorstoffer i de tre boringers indvindingsfiltre inden for lufthavnsområdet. Der er dog påvist to fluorstoffer ud af de 9, der analyseres for, i LU2 afværge. Det anbefales at der fremover analyseres for fluorstofferne i LU1, LU2, LU2 afværge og LU Området ved Bjørnbaksvej Området omfatter boringerne BJ1, BJ2 og BJ3 ved Bjørnbaksvej og boring C på Løjtegårdsvej. O:\2095\Vand\Anlæg\Tårnby Forsyning\Årsrapport 2014\Rapport\Tårnby årsrapport 2014_ docx\Stine Reimer Priess

28 TÅRNBYFORSYNING Vand A/S Årsrapport 2014 Redegørelse for vandindvindingen 2014 Dato: 18. august 2015 Side: 26 Boring C er den af samtlige indvindingsboringer, der er hårdest belastet og med det bredeste spektrum af miljøfremmede stoffer. Indholdet af klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter steg markant i år Indholdet af TCE har ligget stabilt omkring 5 indtil 2006, hvor det steg, og ved udgangen af 2008 var koncentrationen på 29. Boringen blev borehulslogget i 2008, og en påvist utæthed i den øverste del af forerøret blev i foråret 2009 forseglet med bentonit (Mikrolit) i de øverste 22 meter. Indholdet af de påviste klorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter er i 2014 faldet i forhold til niveauerne i Benzen blev i 2008 påvist i en koncentration på 0,064 og i 2010 og 2012 blev der fundet både benzen, toluen og xylener. I 2013 lå værdierne igen under detektionsgrænsen og i 2014 er der påvist xylener i en koncentration på 0,039. I 2008, 2011 og 2012 blev der fundet dichlorprop i boring C på et lavt niveau 0,015, men indholdet er i 2013 og 2014 under detektionsgrænsen. Indvindingen i boring C er nede på 11 m 3 /t, men vandkvaliteten i boringen belaster den samlede vandkvalitet på vandværket. Dog er koncentrationerne af miljøfremmede stoffer generelt faldet ved øgning af indvindingen med m 3 /år siden Selvom de 3 boringer på Bjørnbaksvej ligger tæt, er boringerne meget forskelligt belastet med miljøfremmede stoffer. I dette område med mange forskelligartede virksomheder og værksteder er det først og fremmest klorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter, der præger vandkvaliteten. I BJ1 blev der i 2009 fundet etanol i en koncentration på 0,19. I 2011 til 2014 er der ikke fundet noget over detektionsgrænsen på 0,005. I BJ2 er der fundet TCE siden 1995, men i 2013 var indholdet nede på 0,4. I 2014 stiger koncentrationen markant til 2,0 og ligger dermed over grænseværdien for drikkevand. Cis- DCE og VC er ikke påvist i 2013, men påvises igen i koncentrationer på hhv. 0,27 og 0,16. 1,2-dichlorethan er ikke påvist siden 2007, men påvises igen i 2014 i en koncentration på 0,028. I BJ3 er der også fundet TCE siden 1995, men i 2013 var indholdet faldet til under detektionsgrænsen. I 2014 påvises stoffet igen i en koncentration på 0,26. Indholdet af cis-dce og vinylklorid er i 2014 på hhv. 0,52 og 0,063. O:\2095\Vand\Anlæg\Tårnby Forsyning\Årsrapport 2014\Rapport\Tårnby årsrapport 2014_ docx\Stine Reimer Priess

29 TÅRNBYFORSYNING Vand A/S Årsrapport 2014 Redegørelse for vandindvindingen 2014 Dato: 18. august 2015 Side: 27 I 2014 ligger indholdet af diethylether i boring BJ2 og BJ3 på hhv. 97 og 67. Koncentrationerne er på niveau med indholdet i 2013 og det anbefales at indholdet af diethylether fortsat følges tæt i de to boringer. Der er i 2014 kun analyseret for pesticider i BJ3, og der er ikke påvist pesticider. Der er i 2014 påvist benzen i boring BJ2 i en lav koncentration på 0,094, hvilket er langt under grænseværdien for drikkevand på 1. Stoffet har ikke været påvist siden 2010, hvor det blev påvist i en koncentration på 0,033. I BJ2 er der i 2012 påvist 0,1 MTBE, men dette er ikke undersøgt i 2013 og Rentvandet Der er udtaget i alt 11 rentvandsprøver i 2014 for analyse for klorerede opløsningsmidler. Prøverne er udtaget hver måned undtagen i oktober og december og så er der udtaget to i juli. Der er i 2014 påvist TCE og 1,2-dichlorethan af de miljøfremmede stoffer i rentvandet; jf. bilag 4.2. Forekomsten af TCE i vandet fra boringerne slår således igennem i rentvandet, og der har været enkelte overskridelser af grænseværdien for drikkevand tilbage i tiden jf. figur 6.9. I 2014 ligger indholdet af TCE mellem 0,12 og 0,41 i rentvandet, bortset fra en analyse i juni på 1,9, som må antages at være en fejlanalyse. I 2014 ligger koncentrationen dermed langt under grænseværdien for drikkevand på 1 og koncentrationen har været svagt faldende siden midten af ,2-dichlorethan er kun påvist ved en enkelt analyse i april 2014 i en lav koncentration på 0,025. Stoffet er sidste gang påvist i 2003 i en koncentration på 0,01. Der er ved analyserne i april og november 2014 ikke påvist indhold af pesticider. O:\2095\Vand\Anlæg\Tårnby Forsyning\Årsrapport 2014\Rapport\Tårnby årsrapport 2014_ docx\Stine Reimer Priess

30 TÅRNBYFORSYNING Vand A/S Årsrapport 2014 Redegørelse for vandindvindingen 2014 Dato: 18. august 2015 Side: 28 Figur 6.9 TCE i rentvand ved afgang fra Tårnby Vandværk (2,6 den vurderes at være en uforklarlig analyseuregelmæssighed) 6.4 Sammenfatning Af de naturlige grundvandsparametre ligger indholdet af magnesium højt i alle boringer og over grænseværdien for drikkevand i alle lufthavnsboringerne samt i boring BJ1. Problemet er løst ved at blande vand fra vandværket med importeret vand fra HOFOR. Vandforsyningen har optimeret blandingsanlægget og det har siden 2011 leveret rentvand med magnesium-indhold betydeligt under grænseværdien. Af miljøfremmede stoffer er det de klorerede opløsningsmidler, der i vedvarende grad påvises over detektionsgrænsen i rentvandet; se figur 6.9. Der er i 2014 konstateret forekomster af TCE i fire af vandværkets boringer: LU2, C, BJ2 og BJ3, se figur Forekomsterne er så udbredte, at de slår igennem i rentvandsanalyserne, men koncentrationen i rentvandet ligger generelt under grænseværdien. I 2014 blev grænseværdien på 1 for koncentrationen af TCE i drikkevand overskredet i vandet fra boring C, LU2 og BJ2 med indhold på op til hhv. 14, 8,1 og 2. I boring LU2 har problemet været mindre, efter at der i 2003 blev igangsat separationspumpning. Denne afværgeforanstaltning blev standset i 2011 med umiddelbar stigning i indholdet af TCE til følge. Efter at separationspumpningen er genoptaget, har indholdet været faldende. O:\2095\Vand\Anlæg\Tårnby Forsyning\Årsrapport 2014\Rapport\Tårnby årsrapport 2014_ docx\Stine Reimer Priess

31 TÅRNBYFORSYNING Vand A/S Årsrapport 2014 Redegørelse for vandindvindingen 2014 Dato: 18. august 2015 Side: 29 Figur 6.10 Trichlorethylen i indvindingsboringer I boring C har forseglingen hjulpet, men der er fortsat et højt niveau af TCE i boringen. På grund af boringens generelle høje indhold af miljøfremmede stoffer og boringens beliggenhed anbefales det at lave en erstatningsboring for boring C på en ny kildeplads. Der har vedvarende været påvist pesticider i GA1 og GA2, hvor der er registreret forekomster af atrazin, BAM og mechlorprop på lavt niveau. I 2014 blev der ikke fundet mechlorprop eller atrazin, men der er fortsat forekomster af BAM. Der blev i de to analyser for pesticider i rentvandet i 2014 ikke konstateret værdier over detektionsgrænsen. I BJ2 er der påvist 0,1 MTBE i 2012, og dette er ikke undersøgt i 2013 og O:\2095\Vand\Anlæg\Tårnby Forsyning\Årsrapport 2014\Rapport\Tårnby årsrapport 2014_ docx\Stine Reimer Priess