Redegørelse for vandindvindingen

Transkript

1 TÅRNBYFORSYNING Vand A/S Redegørelse for vandindvindingen i 2010 Rekvirent Rådgiver TÅRNBYFORSYNING A/S Orbicon A/S Gemmas Allé 39 Ringstedvej Kastrup 4000 Roskilde Telefon Telefon Sag nr Projektleder Hans Ole Hansen Revisions nr. Godkendt af Omar C. Thomsen Udgivet Juni 2011 Tårnby Vandforsyning, Redegørelse for vandindvindingen i 2010 Juni 2011

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Overvågningens omfang Pejlinger Analyser Generelle forhold Pejleresultater Området ved Gemmas Allé Lufthavnsområdet Området ved Bjørnbaksvej Vandkvalitet Analyseprogram Klorid, sulfat, nikkel og magnesium Området ved Gemmas Allé Lufthavnsområdet Området ved Bjørnbaksvej Rentvandet Miljøfremmede stoffer Området ved Gemmas Allé Lufthavnsområdet Området ved Bjørnbaksvej Rentvandet Sammenfatning Oppumpede Vandmængder Tårnby Vandforsyning A/S Øresundsforbindelsen Afværgeanlæg Konklusion og forslag til analyseprogram Grundvandsniveau Vandindvinding Analyser af naturlige grundvandsparametre Miljøfremmede stoffer Moniteringsboringer Sammenfatning af Vandforsyningens indvindingsstatus Referencer Tårnby Vandforsyning, Redegørelse for vandindvindingen i 2010 Juni 2011 side 1 af 24

3 BILAGSOVERSIGT Bilag 1 Potentialekort. Potentialeforhold oktober 2010 Bilag 2.1 Variationer i moniteringsboringernes vandspejl ( ) Bilag 2.2 Variationer i indvindingsboringernes driftsvandspejl ( ) Bilag 3.1 Bilag 3.2 Bilag 3.3 Bilag 3.4 Bilag 3.5 Bilag 4.1 Bilag 4.2 Bilag 4.3 Bilag 5 Bilag 6 Udvikling i kloridindholdet Udvikling i sulfatindholdet Udvikling i nikkelindholdet Udvikling i magnesiumindholdet Udvikling i klorid, sulfat, nikkel og magnesium i rentvand Miljøfremmede stoffer i indvindingsboringer, oversigt over påviste parametre Miljøfremmede stoffer i rentvand på vandværket Analyser for miljøfremmede stoffer i indvindingsboringer, alle parametre Indvinding og tilladelser Analysefrekvens for miljøfremmede stoffer Tårnby Vandforsyning, Redegørelse for vandindvindingen i 2010 Juni 2011 side 2 af 24

4 1 Indledning Denne rapport redegør for overvågningen af vandindvindingen ved Tårnby Vandforsyning. Overvågningen gennemføres i henhold til aftale af 15. maj 1995 ( 4) mellem A/S Øresundsforbindelsen (ASØ) og Tårnby Kommune. Rapporten skal i henhold til aftalen med ASØ beskrive følgende hovedemner: Overvågningens omfang og tidsforløbet i overvågningsaktiviteterne. Generelle forhold og eventuelle ændringer af de enkelte overvågningssteder. Pejleresultater og vurdering af vandstande i forhold til fastlagte vandstandsbånd. Vandanalyser og vurdering af vandkvalitet i forhold til hidtidig og fremtidig indvinding. Opgørelse af indvundne vandmængder sammenholdt med forventet indvinding. Anbefalinger for eventuelle ændringer i moniteringsstrategi. I år 2000 afsluttede ASØ overvågningen af grundvandsforholdene langs Landanlæggene, så vurderingen af relationerne mellem ASØ s og Tårnbys overvågning er udeladt. Status for ASØ s afsluttede overvågning findes i /4/ og gentages ikke i nærværende rapport. Tårnby Vandforsyning, Redegørelse for vandindvindingen i 2010 Juni 2011 side 3 af 24

5 2 Overvågningens omfang Overvågningsprogrammet omfatter pejling af boringer, vandanalyser og registrering af indvundne vandmængder. 2.1 Pejlinger Der foregår automatisk pejling af vandstanden i 6 moniteringsboringer og i alle Tårnby Vandforsynings 10 indvindingsboringer. Placeringen af indvindings- og moniteringsboringerne fremgår af figur 2.1. Figur 2.1: Placering af indvindings- og moniteringsboringer Der indvindes med såkaldt aktiv kildepladsstyring (AKS) af indvindingsboringerne, hvilket indebærer, at den afsænkede vandstand holdes på fastlagte niveauer ved hjælp af frekvensregulering af pumperne ud fra vandstanden i boringerne. AKS-systemet indrapporterer løbende vandstanden i indvindingsboringerne i vandværkets SRO-anlæg. Flowmålere i råvandsstationer og på vandværket aflæses automatisk af SRO-anlægget. Tårnby Vandforsyning, Redegørelse for vandindvindingen i 2010 Juni 2011 side 4 af 24

6 2.2 Analyser Prøveprogrammet for naturligt forekommende parametre omfatter generelt: Analyse af vandet fra de enkelte indvindingsboringer for klorid hver måned. Analyse efter fuld boringskontrol af alle indvindingsboringer en gang hvert år. Indenfor vandforsyningens indvindingsopland er der en række både kendte og ukendte forureningskilder, som kan påvirke grundvandsressourcen med miljøfremmede stoffer. Grundvandet fra indvindingsboringerne analyseres derfor for et bredt spektrum af miljøfremmede stoffer. Indtil 2007 blev der i en række boringer kun analyseret hvert tredje år for en række af de miljøfremmede parametre. Analyseprogrammet blev som en ekstra sikkerhed udvidet i perioden fra år 2007 til 2009 til, at der i alle boringer analyseredes årligt. Dette er justeret i 2010 til, at kun at omfatte stofgrupper i boringer, hvor der i perioden 2007 til 2009 blev konstateret fund indenfor disse stofgrupper. Tårnby Vandforsyning, Redegørelse for vandindvindingen i 2010 Juni 2011 side 5 af 24

7 3 Generelle forhold I tabel 3.1 er vist en oversigt over indretningen af indvindingsboringerne. DGU nr Atlasblad 208 Dim. mm Forerør Længde m.u.t. Vandværksnr Indstrømnings interval m.u.t. 1 Dim. mm Længde m GA ,3 13,3-39 2" 20-15,9-8 2,3 SP8A-7 (36) GA , " 25-21,6-20,1 8 1,7 SP8A-10 (47,5) SUHR 68B , " 28-26,4-21,0 8 1,7 SP8A-10 (56,3) LU ,3 16,3-60 2" 33-29,5-28,0 8 1,2 SP8A-10 (56) LU ,5 16,5-60 3" 35-32,0-25,0 10 1,0 SP14A-10 (59,1) LU , " 23-25,0-16,0 10 1,7 SP14A-10 (59,5) C ,7 17,7-40 2" 18-14,1-10,5 17 2,8 SP14A-10 (37) BJ , " 22-21,5-19, SP14A-10 BJ ,2 18,2-27,5 (26) BJ ,7 25,7-30 (28) Stigrør (Wellmaster) Pumpe indsugningskote 2" 21-19,7-18,5 10 1,6 SP14A-10 Tabel 3.1: Boringsindretning i indvindingsboringer. NB! data fra Pumpe type Grundfos 2" 21,5-20,2-18, ,8 SP14A-10 Alle 10 indvindingsboringer er i drift og indvinder med et næsten konstant vandspejl ved niveaustyring med anvendelse af frekvensregulering og den såkaldte aktive kildepladsstyring. Der indvindes mellem 4 og 14 m 3 /h per boring, mindst i boring GA2 og mest fra boring LU2. Indvindingsboringerne regenereres jævnligt ved udsyring og udblæsning for at opretholde boringernes ydelse. Regenereringen sker i en turnus på cirka hvert 3 år. I 2010 er boringerne Suhrs og GA2 regenereret. Dette ses tydeligt på vandspejlsniveauet, som det er vist i bilag 2.2. Den specifikke kapacitet af boringerne varierer med tiden, og de i tabel 3.1 angivne kapaciteter er derfor kun vejledende og stammer fra målinger omkring I oktober 2010 blev der foretaget en pejlerunde til en række boringer i samarbejde med Kastrup Lufthavn og Dragør Vand. Dette muliggør optegning af et aktuelt potentialekort. Kortet er medtaget som bilag 1. Det skal bemærkes, at potentialekortet er genereret delvis automatisk, hvilket indebærer, at der er medtaget driftsvandspejl i indvindingsboringerne, som derved kommer til at fortegne/overdrive sænkningstragtene omkring disse boringer. For at få et mere retvisende billede af grundvandspotentialet i Tårnby vil det være nødvendigt foretage pejlingerne i ro i indvindingsboringerne, og det vil kræve en synkronpejlerunde, som ligger uden for nærværende redegørelse. Alle 6 dataloggere i moniteringsboringer har været i funktion i Loggerne blev kontrolleret i foråret Fra SRO-anlægget, som blev omlagt i 2009, er det relativt enkelt at følge, om loggerne er funktionsdygtige. Derfor Min. VSP kote Forventet max. Ydelse m 3 /t Specifik kapacitet m 3 /t/ms Tårnby Vandforsyning, Redegørelse for vandindvindingen i 2010 Juni 2011 side 6 af 24

8 kunne det hurtigt konstateres at loggeren i TP29, , afveg fra det forventede og loggeren blev repareret. Der er installeret næsten 500 loggere på distributionsnettet, hvilket har medvirket til en hurtigere registrering af lækage. Enkelte loggere skal nu udskiftes, så det vil fremover indgå som løbende driftsopgave. Der samles data ind fra loggerne én gang om ugen, hvorefter data efterfølgende behandles i computerprogram. En opgørelse over det umålte forbrug viser, at spildprocenten er steget til 12,3 % i Der er fokus i vandforsyningen på at få fundet årsagen til stigningen i spildprocent. En del af forklaringen skal findes i de hårde vintre, der har været i de sidste par år, hvor trafikbelastning typisk bliver overført med større kraft til vandledningsnettet. De registrerede brud fordeler sig på ledningstyper og anboringer som vist i nedenstående tabel. Opgørelse over ledningsbrud Årstal Hovedledninger Stikledninger Anboringer* *) Anboringsbøjler er typisk tæret og anboringer skudt af Tabel 3.1 Opgørelse over ledningsbrud ved TÅRNBYFORSYNING Vand Der er i 2010 renoveret 500 m rentvandsledning i Kongelundsvej og 170 m i Nøragersmindevej. Tårnby Vandforsyning, Redegørelse for vandindvindingen i 2010 Juni 2011 side 7 af 24

9 4 Pejleresultater Pejlingerne i moniteringsboringerne bruges til at regulere indvindingen på Tårnby Vandværks kildepladser for at overholde kravet i indvindingstilladelsen /2/ om at opretholde en grundvandsstand svarende til år før etableringen af Øresundsforbindelsens Landanlæg. Reguleringen sker ved i AKS-systemet at sænke og hæve styrekoterne i indvindingsboringerne. Koterne for de anbefalede bånd for vandspejlsvariationerne er vist i tabel 4.1. Ud fra dette accepteres et fald i vandspejlet på én meter, men vandspejlet må gerne ligge højere end vandstandsbåndet. Moniteringsboring Vandspejlskote nov. 93 Bånd for vandspejlsvariation Lokal nr. DGU nr. Atlasblad 208 TP ,6-4,6 - -2, ,2-2,2 - -0,2 B4040 høj ,7-5,7 - -3,7 M ,2-3,2 - -1,2 B4043 høj ,0-16, ,0 TP ,9-3,9 - -1,9 Tabel 4.1: Vandspejlskoter for moniteringsboringer Vandspejlsvariationerne i moniterings- og indvindingsboringerne er vist grafisk i bilag 2.1 og 2.2. De anbefalede bånd for vandspejlsvariationerne for hver moniteringsboring er indtegnet på bilag 2.1. Nogle af vandstandskurverne har i tidligere perioder været præget af voldsomme udsving, som ikke kan henføres til reelle bevægelser i grundvandsstanden. Disse udsving har været forårsaget af problemer med den automatiske vandstandsregistrering og signalfejl. Efter en gennemgang af loggerne i 2007 har de vist et jævnt forløb. Dog er der udfald i dataopsamlingen på loggerne fra slutningen af 2008 til sidst i januar Alle loggere blev igen kontrolleret i løbet af 2009 og har haft stabile visninger i hele 2010, med den ene reparation som nævnt i afsnit Området ved Gemmas Allé Indvindingsboringerne til Gemmas Allé kildepladsen omfatter boringerne GA1 og GA2. Kildepladsen ligger tæt ved Øresundsforbindelsens Landanlæg. Grundvandsstanden i området overvåges af moniteringsboringerne DGU.nr (253), (B4040 høj) og (TP4). I anlægsfasen for Landanlægget lå vandstanden i moniteringsboringerne under vandstandsbåndene. Men efter overgang til driftsfasen i 1997 steg vandstanden i alle tre boringer mellem 2 og 4 m over de næste 3 år, hvilket betød, at vandstanden i boringerne og vendte tilbage til Tårnby Vandforsyning, Redegørelse for vandindvindingen i 2010 Juni 2011 side 8 af 24

10 et niveau, der lå indenfor vandstandsbåndene. Vandstanden i boring lå dog stadig ca. 1 m under vandstandsbåndet. Pejlingerne i og har i perioder været ustabile grundet problemer med den automatiske vandstandspejling, hvilket også kunne ses i slutningen af Der har ikke været loggerproblemer i I boring har der siden år 2001 været målt en faldende vandstand, men i 2010 har der været en svag stigning. Vandstanden er inden for vandstandsbåndet, vandspejlet i boringen er nu stort set som fra de første pejlinger i Boring er beliggende mellem Gemmas Allé og indvindingsboring (boring C), tættest på boring C. Fra de 3 boringer indvindes der samlet mindre nu end i I boring har vandstanden været relativ stabil siden 2000, hvor boring GA1 igen blev sat i drift. Dette stabile vandspejl er 0,5 1 meter under vandstandsbåndet, og vandspejlet er styret af en kombineret påvirkning fra indvindingen på Gemmas Allé og Landanlæggets grundvandssænkning, der umuliggør en overholdelse af vandstanden indenfor vandstandsbåndet. Vandstanden i har været forholdsvis stabil gennem en årrække, og denne tendens fortsatte i Vandstanden ligger stabilt omkring ca. 1 meter under vandstandsbåndet, hvilket hænger sammen med, at grundvandsstanden ved primært er bestemt af den nærliggende og nødvendige grundvandssænkning ved Landanlægget. Vandstanden i boring GA1 var stabil over hele året omkring kote -18, mens GA2 var stabil omkring kote -21, ved slutningen af 2010 var koten -16,5 efter regenerering af boringen. Indvindingsmængden er reduceret med ca m 3 siden 2009 og er nu den laveste indenfor de sidste 5 år. 4.2 Lufthavnsområdet Vurderingen af vandstandsforholdene omfatter i dette afsnit Suhrs-boringen og lufthavnsboringerne LU1, LU2 og LU3. Grundvandsstanden i lufthavnsområdet overvåges af moniteringsboringerne DGU.nr (B4043 høj) og (M2). Loggeren i har i en periode fra været ude af funktion, men har siden start af 2008 været operativ. Vandstanden er beliggende stabilt indenfor vandstandsbåndet, med en lille stigning på ca. 0,5 meter i løbet af Vandstanden i denne moniteringsboring er udover lufthavnsboringerne i overvejende grad styret af grundvandsforholdene ved banegraven ved Kastrup station og ved Regnvandsbassin H1. Endvidere foregår der forskellige afværgepumpninger på lufthavnsområdet og ved Kastrup station, som er uden for Tårnby Vandforsynings indflydelse, men som må formodes at påvirke grundvandsstanden i I modsætning til de sidste år, så steg vandstanden i over 1 meter i løbet af Boringen er beliggende tæt på indvindingsboringerne LU1 og Suhrs, hvor indvindingen er lidt mindre end i Stigningen kan til dels forklares med dette, men er dog så stor, at den også må tilskrives andre grundvandspåvirkende forhold i lufthavnsområdet. Vandstanden ligger såle- Tårnby Vandforsyning, Redegørelse for vandindvindingen i 2010 Juni 2011 side 9 af 24

11 des fortsat væsentligt over vandstandsbåndet, idet indvindingen fra lufthavnsboringerne i midten af 90 erne, hvor vandstandsbåndende blev fastlagt, var det dobbelte af i dag. Vandstanden i indvindingsboringerne har været relativ stabil i løbet af 2010, dog ses regenereringen i boring Suhr tydeligt i marts. Suhr boringen er en af de boringer, hvor effekten af en udsyring tydeligst ses på vandspejlsniveauet. 4.3 Området ved Bjørnbaksvej Vurderingen af vandstandsforholdene omfatter i dette afsnit boringerne på Bjørnbaksvej kildeplads BJ1, BJ2 og BJ3 samt boring C på Løjtegårdsvej. Grundvandsstanden i den del af grundvandsmagasinet, som Bjørnbaksvej kildepladsen indvinder fra, overvåges af moniteringsboringerne DGU.nr og (TP29). Dog blev grundvandsstanden ved boring sidst pejlet i starten af 2001, da pejlingerne ophørte, samtidig med at Øresundsforbindelsen stoppede moniteringsaktiviteterne. Loggeren i boring har været ude af funktion i en årrække, men blev udskiftet i slutningen af Der er siden målt et nogenlunde stabilt vandspejlsniveau i ca. kote -1,3 m, men i 2010 er vandstanden steget ca. 0,5 meter til ca. kote -0,8, hvilket ligger over vandstandsbåndet. I den sidste halvdel af 2008 sås en stigning i vandstanden for alle tre boringer på Bjørnbaksvej, en stigning som er øget i 2009, hvor indvindingen er reduceret yderligere. Den samme stigning i vandspejlet ses i boring C, hvor vandspejlet nu ligger over kote 7. Denne stigende tendens i vandstanden for indvindingsboringerne er brudt i 2010, hvor vandstanden i alle indvindingsboringer er faldet lidt, dette på trods af en stort set uændret indvinding i forhold til Tårnby Vandforsyning, Redegørelse for vandindvindingen i 2010 Juni 2011 side 10 af 24

12 5 Vandkvalitet 5.1 Analyseprogram Der er udført boringskontrol i december 2010 samt analyse for udvalgte miljøfremmede stoffer fra alle 10 indvindingsboringer. Derudover er der analyseret for klorid i alle indvindingsboringer. De månedlige analyser for klorid er udført på laboratoriet på TÅRNBYFORSYNINGS rensningsanlæg. Dons Vandanalytiske Laboratorium har udtaget og forestået analysearbejdet for boringskontrol og miljøfremmede stoffer, delvis ved underleverandører. Analyseresultaterne er henholdsvis indlæst og indtastet i Vandforsyningens Vanddatabase. I det følgende kommenteres udviklingen for nogle udvalgte naturlige parametre, som karakteriserer tilstanden af grundvandsmagasinet. Det drejer sig om parametrene: Klorid (Cl) Sulfat (SO 4 ) Nikkel (Ni) Magnesium (Mg) Udviklingen i kloridindholdet er et udtryk for om grundvandsmagasinet overudnyttes, så der strømmer saltvand ind i sænkningstragten eller trænger saltvand op fra dybereliggende saltholdige lag. Grænseværdien for klorid i drikkevand er 250. Sulfatindholdet og nikkelindholdet er ligeledes en indikator for, om grundvandsmagasinet udnyttes på en hensigtsmæssig måde. Sulfatindholdet stiger sædvanligvis, hvis grundvandsstanden afsænkes for meget, så der sker iltning af pyritholdige jordlag. Grænseværdien for sulfat i drikkevand er 250. Pyrit er en jern-svovlforbindelse, som også indeholder sporelementet nikkel. Ved afsænkning af grundvandsstanden kan luftens ilt få adgang til at ilte pyritten, og sulfat- og nikkelindholdet stiger i vandet. Stigningen i nikkelindholdet kan være særlig udtalt ved indvindingsboringer, som er utilstrækkelig forseglet ved toppen af forerøret, og hvor der kan trænge luft ud i de afsænkede/tørlagte jordlag. Fænomenet med frigivelse af nikkel ved barometerånding er beskrevet i reference /7/. Nikkelindholdet kan endvidere stige voldsomt i en overgangsperiode, hvis grundvandsstanden pludselig stiger, hvorved frigivet nikkel vaskes ud i vandet. Nikkelproblematikken er endvidere beskrevet i aktivitetsplanen for vandindvindingen og vandbehandlingen /5/. Nikkelindholdet i grundvandet har løbende fået opmærksomhed efter at grænseværdien for nikkel i drikkevand ved indgang til ejendom blev sænket til 20 /8/ mod tidligere 50. Nikkel er bl.a. mistænkt for at være allergi- og kræftfremkaldende og grænseværdier er løbende under overvejelse. Tårnby Vandforsyning, Redegørelse for vandindvindingen i 2010 Juni 2011 side 11 af 24

13 Grundvandets store hårdhed på Amager er bl.a. bestemt af et højt indhold af magnesium. Høje indhold af magnesium træffes især i områder, hvor havvand eller salt grundvand blandes i det ferske grundvand. Grænseværdien for magnesium i drikkevand er 50, og er begrundet i, at indtagelse af magnesiumsulfat i større mængde kan have en afførende effekt. Udover ovennævnte udvalgte naturlige parametre kommenteres i det følgende indholdet af miljøfremmede stoffer, der er et udtryk for forureningsbelastningen af grundvandsmagasinet. 5.2 Klorid, sulfat, nikkel og magnesium Udviklingen i indholdet af klorid, sulfat, nikkel og magnesium i de 10 indvindingsboringer er sammenstillet for de tre kildepladser og afbilledet som tidsserier i bilag samt for rentvand i bilag Området ved Gemmas Allé Kloridindholdet i råvandet fra boring GA2 har helt tilbage til 1994 svinget omkring med enkelte afvigelser i både nedadgående og opadgående retning. Men siden udførelsen af en erstatningsboring i 2005, og en reduktion af indvindingen fra boringen, er kloridindholdet faldet til omkring , men har i 2010 bevæget sig op mod 120. Kloridindholdet i GA1 svinger omkring 120. Kloridindholdet i de to tæt liggende boringer er nu mere ens. Sulfatindholdet i GA2 har altid haft et uroligt forløb, sandsynligvis afhængig af boringens aktuelle tilstand med hensyn til indstrømningsfordeling, hvor den før lå mellem 200 og 250. Ved etableringen af erstatningsboringen i 2005 faldt sulfatindholdet til omkring de 100, hvor det lå de efterfølgende tre år. Der er herefter sket en stigning og i løbet af 2010 nåede indholdet op på 154. Sulfatindholdet i GA1 har i snart 10 år ligget relativt stabilt omkring 175. I 2001 blev der for første gang påvist nikkel i vandet fra GA2 over daværende detektionsgrænse på 4, men analyserne i alle årene derefter viser igen indhold under detektionsgrænsen på 3, igen i 2010 er niveauet over detektionsgrænsen, men kun på 4. I GA1 er nikkelindholdet under detektionsgrænsen i alle årene. Magnesiumindholdet er i 2010 på 47 i begge boringer, hvilket er en lille stigning i GA1 i forhold til Sammenfatning Der er ikke noget i klorid-, sulfat- og nikkelindhold, der tyder på overudnyttelse af Gemmas Allé kildepladsen. Dog er magnesiumindholdet steget lidt i Lufthavnsområdet Kloridindholdet i Lufthavnsboringerne har siden 1999 været forholdsvis stabilt, og denne tendens fortsætter i Niveauet er relativt lavt, og der er ikke noget der tyder på en umiddelbar trussel om optrængning af saltvand fra dybere niveauer. Tårnby Vandforsyning, Redegørelse for vandindvindingen i 2010 Juni 2011 side 12 af 24

14 Sulfatindholdet i boring LU1 og Suhrs faldt i forbindelse med forerørsforsegling af boringerne i Herefter har indholdet stabiliseret sig i alle 4 boringer til et niveau, der ligger mellem 93 og 183, højest i boring LU3, hvor indholdet i 2010 var 183. Effekten af forerørsforseglingen er fortsat tydelig i forhold til boringernes nikkelindhold, hvor den stigning, der igen var begyndt i 2007, er knækket eller faldet i Denne positive udvikling er fortsat i 2010, hvor faldet fortsætter. Niveauet i 2010 ligger mellem 3 og 8, med den højeste værdi i boring LU1. Niveauet er dog langt fra niveauet i 2002, hvor der blev registreret et indhold på 30 i LU1. Magnesiumindholdet i Lufthavnsboringerne er generelt højt omkring i Indholdet af magnesium stiger i alle 4 boringer i løbet af Sammenfatning Kloridindholdet er forholdsvis stabilt. Efter forerørsforseglingerne i 2003 kunne observeres et fald i både sulfat- og nikkelindhold i flere boringer, og nikkelindholdet har stabiliseret sig i alle 4 boringer. Magnesiumindholdet er højt på kildepladsen Området ved Bjørnbaksvej Området omfatter boringerne BJ1, BJ2 og BJ3 ved Bjørnbaksvej og boring C på Løjtegårdsvej. Selvom de 3 boringer på Bjørnbaksvej ligger tæt, er vandkvaliteten meget forskellig i boringerne. Kloridindholdet varierer mellem boringerne i 2010 fra 85 til 340, størst er indholdet i boring BJ1. Det er vanskeligt at give en entydig forklaring på de varierede forhold på kildepladsen. Fra vinteren 2009 sås en stigning i kloridindholdet for de tre boringer BJ1, BJ2 og BJ3 på 20-30, selvom indvindingen i perioden var stabil. Sulfatindholdet i boringerne var ved sidste analyse i 2010 mellem 67 og 84 på selve Bjørnbaksvej kildeplads, mens indholdet i boring C ved sidste måling lå på 147. For alle tre boringer på Bjørnbaksvej gælder det, at der i 2010 ses et lille fald i sulfatindholdet. I boring C er det faldet ganske lidt i 2010, men er ellers stabilt omkring 150. Nikkelindholdet har varieret meget over tid, men var i 2007 under detektionsgrænsen på 3 i alle boringer. Tendensen med målbart nikkelindhold , hvor der blev registreret nikkelværdier over detektionsgrænsen i alle boringer, er brudt, idet nikkelindholdet i 2010 i alle boringer er under detektionsgrænsen. Magnesiumindholdet er i 2010 fortsat tendensen fra 2009 og er steget med 3-4 i alle 4 boringer. Højest var indholdet i boring BJ1, hvor indholdet ligger væsentlig over kravet til drikkevand på 50. Sammenfatning Indholdet af sulfat og nikkel er faldet i alle 4 boringer, især for nikkel er det markant. Klorid- og magnesiumindholdet er steget i Magnesiumindholdet er gennemgående højt. Tårnby Vandforsyning, Redegørelse for vandindvindingen i 2010 Juni 2011 side 13 af 24

15 5.2.4 Rentvandet Rentvandet i afgangen fra vandværket er præget af den blanding af råvand, der tilføres vandværket. Kloridindholdet går upåvirket igennem vandværket, og rentvandet efter blandingsanlægget har i 2010 haft et stabilt kloridindhold på omkring 150, hvilket er væsentligt under grænseværdien på 250 for drikkevand. I 2005 sås et fald i indholdet af sulfat i rentvand, hvilket skyldes etablering af et blandingsanlæg, hvor vandet fra Tårnby Vandværk blandes med vand fra Københavns Energi. I 2008 begyndte en stigning, som fortsatte i 2009, men er aftaget i 2010 og sulfatindholdet er omkring 117. Nikkelindholdet ligger i 2010 under detektionsgrænsen på 3, hvor grænseværdien er 20. Magnesiumindholdet i rentvandet efter blandingsanlægget er i 2010 omkring 60. Grænseværdien for magnesium i rentvand er på 50. Dette stof er det ikke praktisk muligt at behandle sig fra på vandværket. For at reducere magnesiumindholdet blev det tidligere omtalte blandingsanlæg etableret i Indholdet af magnesium i vandet i ledningsnettet fra Københavns Energi, er relativt stabilt i hele 2010 omkring 25. Indholdet af magnesium i boringerne fra Tårnby Vandforsyning er i 2010 mellem 39 og 75. Magnesiumindholdet i rentvandet begyndte at stige fra midt i 2007 fra 37 til 60 i I samme periode er magnesiumindholdet i boringerne steget mellem 1 til 4. Blandingsanlægget fungerer således ikke helt effektivt, idet der er sket stigning for både magnesium og sulfat i rentvandet, der pumpes ud fra vandværket. Der har i vandforsyningens drift været mistanke om, at fordi vandprøven blev udtaget fra en prøvehane blot én meter fra blandeanlæggets udløb var der ikke tilstrækkelig opblanding. Fra eftersommeren 2010 er prøvetagningen for magnesiumanalyser udvidet til også at omfatte prøvetagning i værkstedet ca. 50 meter fra blandeanlægget, og disse vandprøver har alle vist indhold under grænseværdien. Men det bør fortsat vurderes om blandeforholdet i anlægget skal ændres, så vand fra KE indgår med en større andel. Sammenfatning For de to naturlige grundvandsparametre klorid og sulfat er niveauet stabilt til svagt faldende i For magnesium er indholdet fortsat højt lige efter blandeanlægget, men supplerende vandprøver udtaget et stykke fra rentvandsafgangen viser indhold under grænseværdien. Vandforsyningen arbejder fortsat på at optimere blandeanlægget. 5.3 Miljøfremmede stoffer Grundvandet i Tårnby er belastet med en lang række miljøfremmede stoffer, først og fremmest organiske klorforbindelser og deres nedbrydningsprodukter, samt fenoler og pesticider - alt sammen udtryk for den industrielle og Tårnby Vandforsyning, Redegørelse for vandindvindingen i 2010 Juni 2011 side 14 af 24

16 bymæssige aktivitet, der i mange år har fundet sted i Tårnby. Siden 1987 er der analyseret for miljøfremmede stoffer i Tårnby Vandforsynings indvindingsboringer med 2-3 års mellemrum. I dette program var der varierende frekvens for analysehyppigheden i de enkelte boringer. Men i perioden er det komplette analyseprogram gennemført én gang årligt i alle boringer. På baggrund heraf er der udvalgt boringer med specifikke forureningsproblemer for analyse i Fund af miljøfremmede stoffer er for indvindingsboringerne opsummeret i bilag 4.1, og for rentvand i bilag 4.2. Et udvalg af analyseresultater for miljøfremmede stoffer i indvindingsboringerne fremgår af bilag 4.3. Grænseværdien for enkeltstoffer af pesticider og deres nedbrydningsprodukter i drikkevand er på 0,1, mens den samlede sum af pesticider ikke må overskride 0,5. Grænseværdien for trichlorethylen i drikkevand er 1, Området ved Gemmas Allé I 2007 blev der for første gang påvist et miljøfremmed stof i boring GA1, idet der blev fundet BAM i boringen. Stoffet blev i 2008 påvist i samme lave niveau, 0,019, men blev ikke fundet i Til gengæld blev der fundet mechlorprop lige over detektionsgrænsen med et indhold på 0,014. I 2010 er mechlorprop igen under detektionsgrænsen, mens BAM måles på lavt niveau, 0,021. I GA2 er der samme mønster som i GA1. Der er igen fundet BAM, 0,039, mens mechlorprop er under detektionsgrænsen. Det er første gang siden 1995 at mechlorprop ikke er fundet i GA2. Niveauet for BAM i GA2 er som i Lufthavnsområdet I Suhrs boring har der de sidste år været en faldende tendens i forekomsten af dietylether og etanol, og i 2008 blev stofferne ikke påvist. I 2010 er der i gruppen af vandblandbare opløsningsmidler kun analyseret for acetone, som ikke blev fundet. Der er således ikke i 2010 fundet miljøfremmede stoffer i Suhrs-boringen. Lufthavnsboringerne LU1 og LU2 har i en årrække været påvirket af organiske klorforbindelser og deres nedbrydningsprodukter. I 2002 blev der etableret separationspumpning i LU2, hvilket fik indholdet af trichlorethylen og cis-1.2 dichloretylen til at falde markant. I LU1 er der i 2010 ikke fundet klorerede opløsningsmidler. Der er ikke analyseret for klorerede nedbrydningsprodukter. I LU2 er der i 2010 fundet et indhold af trichlorethylen på 1,1, 1.1- dichloretan på 0,028, 1.2-dichlorethan på 0,27 og cis-1,2- dichlorethylen på 0,39. Der er for første gang fundet det klorerede nedbrydningsprodukt vinylklorid i et niveau på 0,031. Der er sket et lille fald i indholdet af trichlorethylen og øvrige niveauer er som året før. Separationspumpeanlægget fungerer derfor efter hensigten i forhold til trichlorethylen. Tårnby Vandforsyning, Redegørelse for vandindvindingen i 2010 Juni 2011 side 15 af 24

17 I LU3 blev der heller ikke i 2010 fundet miljøfremmede stoffer Området ved Bjørnbaksvej Området omfatter boringerne BJ1, BJ2 og BJ3 ved Bjørnbaksvej og boring C på Løjtegårdsvej. Boring C er den af samtlige indvindingsboringer, der er hårdest belastet med det bredeste spektrum af miljøfremmede stoffer. Indholdet af organiske klorforbindelser og deres nedbrydningsprodukter steg markant i år Siden har indholdet af trichlorethylen ligget stabilt omkring 5 indtil 2006, hvor det steg, og ved udgangen af 2008 var koncentrationen på 29. Figur 5.1Trichlorethylen i boring C, Boringen blev borehulslogget i 2008, og en påvist utæthed i den øverste del af forerøret er i foråret 2009 forseglet med bentonit (Mikrolit) i de øverste 22 meter. Indholdet af de påviste klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter er i 2010 nogenlunde på samme niveau som i Dog er der i 2010 fundet 1.1-dichloretylen for første gang og i koncentrationen 0,23. Benzen og andre flygtige aromater har ikke været registreret i boringen siden tilbage i 2003, men benzen blev i 2008 påvist i koncentration på 0,064. I 2009 blev der ikke fundet flygtige aromater, men i 2010 er der fundet både benzen, toulen og xylener. I 2010 blev der fundet pesticidet 4-CPP for første gang i boringen. Niveauet er relativt lavt, 0,036. Tårnby Vandforsyning, Redegørelse for vandindvindingen i 2010 Juni 2011 side 16 af 24

18 Indvindingsmængden i boring C er nu nede på 10 m 3 /h, men vandkvaliteten i boringen belaster den samlede vandkvalitet. Der er tre muligheder: Boringen opgives og sløjfes, der etableres separationspumpning eller der etableres videregående vandbehandling på vandværket. Vandforsyningen overvejer de tre muligheder. Selvom de 3 boringer på Bjørnbaksvej ligger tæt, er boringerne meget forskelligt belastet med miljøfremmede stoffer. I dette område med mange forskelligartede virksomheder og værksteder er det først og fremmest organiske klorforbindelser og deres nedbrydningsprodukter, der præger vandkvaliteten. Der har de sidste år ikke været registreret miljøfremmede stoffer i BJ1, men i 2009 er der fundet etanol i koncentrationen 0,19. Der er ikke analyseret for vandblandbare opløsningsmidler i I BJ2 og BJ3 er der fundet trichlorethylen tilbage til 1995, og i 2008 var niveauet i BJ2 og BJ3 henholdsvis 1,5 og 0,83. I begge boringer er der endvidere fundet vinylklorid, dog på et meget lavt niveau, henholdsvis 0,023 og 0,098, ligesom der i begge boringer er cis-1,2- dichlorethylen på henholdsvis 0,084 og 1,5. Der er i 2010 ikke analyseret for vandblandbare opløsningsmidler og pesticider i de tre Bjørnbaksvej boringer. Endelig er der i 2010 benzen i BJ2 i koncentrationen 0,033, mens stoffet heller ikke i 2010 blev registreret i BJ3. Dette er samme mønster og niveau som de tidligere år Rentvandet Det eneste miljøfremmede stof der i 2010 er fundet i rentvandet over detektionsgrænsen er i lighed med de tidligere år trichloretylen. Figur 5.2 Trichlorethylen i rentvand ved Tårnby Vandværk Tårnby Vandforsyning, Redegørelse for vandindvindingen i 2010 Juni 2011 side 17 af 24

19 Forekomsten af organiske klorforbindelser i boringerne slår igennem i rentvandet, og det har udgjort et kvalitetsmæssigt problem for drikkevandet langt tilbage i tid. I 2010 og ind i begyndelsen af 2011 er der overordnet set sket et lille fald i indholdet af trichlorethylen i rentvandet fra Gemmas Allé. Den analyseres dog et indhold på 1,5, men en omprøve en uge senere viser indhold på 0,62, og dette niveau under grænseværdien på 1,0 holder året ud. Der er i 2010 analyseret for vinylklorid i rentvand, hvilket er første gang siden Der blev ikke fundet vinylklorid over detektionsgrænsen. Der er ved analyserne i april og oktober 2010 ikke konstateret indhold af pesticider over detektionsgrænsen. 5.4 Sammenfatning Af de naturlige grundvandsparametre ligger indholdet af magnesium højt i alle boringer og over grænseværdien for drikkevand i alle lufthavnsboringerne samt i boringerne BJ1, BJ2 og BJ3. Problemet har været løst ved at blande vand fra vandværket med importeret vand fra Københavns Energi. Funktionen af blandeanlægget er blevet forstyrret, og vandforsyningen arbejder på at optimere anlægget. Af miljøfremmede stoffer er det de organiske klorforbindelser, der i vedvarende grad påvises over detektionsniveau i rentvandet. Der er i 2010 konstateret forekomster i 4 af vandværkets boringer: LU2, C, BJ2 og BJ3. Forekomsterne er så udbredte, at de slår igennem i rentvandsanalyserne, men koncentrationen ligger generelt under grænseværdien. I tre af boringerne var koncentrationen af trichlorethylen over grænseværdien på 1, og den højeste værdi blev registreret i boring C med et indhold på 8,9. I boring LU2 er problemet mindsket efter, at der i 2002 blev igangsat separationspumpning. Lignende foranstaltning er en mulighed for boring C, hvor det ser ud til at selvom forseglingen har hjulpet, så er der fortsat et højt niveau af trichlorethylen. Dog afhænger løsningen med separationspumpning af mulighederne for afledning af afværgevand. Alternativt kan der etableres videregående vandbehandling på vandværket med aktivt kulfiltrering. Der har vedvarende været påvist pesticider i GA1 og GA2, hvor der er registreret forekomster af BAM og mechlorprop. I 2010 blev der ikke fundet mechlorprop, men der er fortsat forekomster af BAM. Der blev i analysen for pesticider i rentvand i 2010 ikke konstateret værdier over detektionsgrænsen. Tårnby Vandforsyning, Redegørelse for vandindvindingen i 2010 Juni 2011 side 18 af 24

20 1000 m3/år 6 Oppumpede Vandmængder Siden starten af 90 erne er der sket meget store udsving i indvindingen i Tårnby Vandforsynings indvindingsopland. Som det fremgår af figur 6.1 har indvindingen svinget fra 1,2 mio. m 3 /år før anlægsarbejderne ved Landanlægget startede til helt op på næsten 2,8 mio. m 3 /år da vandafledningen under byggeriet var på sit højeste. Siden 2001 har indvindingen været relativ stabil på mellem 1,75-1,95 mio. m 3 /år Tårnby Øresund Total År Figur 6.1: Vandindvinding i Tårnby Vandforsynings indvindingsopland 6.1 Tårnby Vandforsyning Tårnby Vandforsyning registrerer løbende de indvundne vandmængder fra de enkelte indvindingsboringer, samt ved indløbet til vandværket målt på tre råvandsstrenge. Suhrs-boring, GA1 og Lufthavnsboringerne leverer vand fra én streng, boringerne på Bjørnbaksvej og boring C fra en anden streng og boringen GA2 ved vandværket fra den sidste streng. Ud fra disse målinger kan indvindingsmængderne fordeles på de tre overordnede kildepladsområder: Gemmas Allé, Luftshavnsområdet og området ved Bjørnbaksvej (Inkl. boring C). I år 2010 blev der i alt indvundet m 3 til vandværket, således at indvindingen er under de tilladte m 3 /år. Fordelingen af de årlige indvindinger er vist i bilag 5. Indvindingen er ift stort set uændret, da den kun er m 3 højere i I vandindvindingsplanen for Tårnby fra 1995 /1/ blev der opstillet en prognose for de fremtidige indvindingsmængder under forudsætning af, at grundvandsstanden skulle bevæge sig inden for nogle nærmere angivne vandstandsbånd. Se afsnit 4. Det blev beregnet, at Tårnby Vandværk kunne forvente at indvinde m 3 /år samtidig med, at Øresundsforbindelsen ville lægge beslag på ca m 3 /år til grundvandssænkning for at tørholde Landanlægget /1/. Tårnby Vandforsyning, Redegørelse for vandindvindingen i 2010 Juni 2011 side 19 af 24

21 6.2 A/S Øresundsforbindelsen Modelberegninger i /1/ viste som nævnt ovenfor, at der måtte forventes at en bortledning af ca m 3 /år til grundvandssænkning for at tørholde Landanlægget samtidig med, at der bliver indvundet m 3 /år til Tårnby Vandværk. Øresundsforbindelsen blev i aftale med daværende Københavns Amt tildelt en maksimal indvindingstilladelse på 1,4 mio. m 3 /år, heri indregnet usikkerhedsvariationer /12/. Den bortpumpede vandmængde fra Landanlægget var i 2010 på m 3. Vandmængden er registreret fra et notat udarbejdet til Banedanmark om opgørelse af oppumpede og udledte vandmængder i 2010 /15/. 6.3 Afværgeanlæg Hovedstadsregionen er tilsynsmyndighed på to afværgepumpninger i Tårnby Kommune: Tårnby Hovedbibliotek og Lufthavn Syd. Oppumpede vandmængder i 2010 er oplyst af Tårnby Kommune. I 2010 blev der for forureningen syd for Tårnby Hovedbibliotek afværgepumpet m 3, som blev afledt til Øresundsforbindelsens Landanlæg. Denne mængde er 17 % lavere end 2009 men stadig højere end før 2006, hvor der skete en forøgelse på over 100 % i forhold til tidligere år. På grund af de faldende niveauer er analyseomfanget for vandblandbare opløsningsmidler reduceret både i 2009 og Der er ikke i de foretagne analyser fundet spor af vandblandbare opløsningsmidler i de nærmeste boringer, Suhrs og LU1, i I lufthavnsområdet ved Lufthavn Syd blev der i 2010 afværgepumpet på ca m 3. Dette er også en reduktion i forhold til Derudover afværgepumpes der ved Icopal. Vandet anvendes som sekundavand i Københavns Lufthavn og i 2010 var oppumpningen på m 3. Denne afværgepumpning er ikke med i Hovedstadsregionens opgørelse over afværgemængder i Tårnby, men er af Københavns Lufthavn indberettet til Tårnby Kommune. Oppumpningen i 2010 er på niveau med Ved separationspumpningen i LU2 indvindes ca. 2 m 3 /h, hvilket giver en vandmængde på m 3 /år fra den øvre del af boringen. Tårnby Vandforsyning, Redegørelse for vandindvindingen i 2010 Juni 2011 side 20 af 24

22 7 Konklusion og forslag til analyseprogram 7.1 Grundvandsniveau Efter at Øresundsforbindelsens Landanlæg, hvad angår grundvandssænkningen, er overgået til driftsfasen i år 2000, har grundvandsstanden i Tårnby stabiliseret sig på et niveau, som det fremgår af potentialekortet for oktober 2010 i bilag 1. Grundvandsstanden ved Tårnby Vandværks kildepladser ligger over eller indenfor de i indvindingstilladelsen fastlagte vandstandsbånd bortset fra 2 boringer omkring Gemmas Allé. Her er vandstanden først og fremmest styret af Landanlægget og vil ikke kunne holdes, selvom indvindingen til vandværket helt ophører. 7.2 Vandindvinding Tårnby Vandværk indvandt i år m 3 og m 3 blev ledt til kloak som led i separationspumpning i LU2. De indvundne vandmængder ligger dermed igen under indvindingstilladelsens rammer, som siger, at der må indvindes m 3 /år. 7.3 Analyser af naturlige grundvandsparametre Vandindvindingen er underlagt et omfattende analyseprogram, som dækker bredt for de naturlige grundvandsparametre. Tårnby Vandforsyning udtager én årlig boringskontrol, hvilket er mere end de er pligtige til. Herudover følges kloridindholdet i boringerne med månedlige analyser. Prøvetagningsprogrammet blev oprindelig fastlagt ud fra nødvendigheden af at følge udviklingen tæt med hensyn til optrængning af saltvand og iltning af pyrit, på det tidspunkt, da grundvandssænkningen var mest intensiv i anlægsfasen af Landanlægget. De månedlige analyser for klorid, udføres af TÅRNBYFORSYNINGS eget laboratorium. Dons Laboratorium udfører øvrige analyser som omfatter analyser på vandværket, boringskontrol og prøver på ledningsnettet, hvor der som et minimum følges bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg /8/, dog med en årlige boringskontrol frem for hvert tredje år som krævet. 7.4 Miljøfremmede stoffer Vandindvindingen er underlagt et omfattende analyseprogram for miljøfremmede stoffer, som skal overvåge den varierede forureningsbelastning, som indvindingsområdet er udsat for. I årene har overvågningen vist, at indholdet af organiske klorforbindelser i boring C er steget. Især stigningen i koncentrationen af stoffet trichlorethylen er markant, hvilket også kommer til udtryk i rentvandskvaliteten. Der er i alle årets måneder analyseret for denne parameter og indholdet er meget tæt på grænseværdien på 1,0. I boring C blev forerøret i 2009 forseglet, hvilket har forbedret vandkvaliteten lidt, herudover er indvindingen fra boringen nedsat ift. tidligere år, således at der fra 2009 indvindes 10 m 3 /time sammenlignet med 17 m 3 /time i Tårnby Vandforsyning, Redegørelse for vandindvindingen i 2010 Juni 2011 side 21 af 24

23 I boring LU2 faldt indholdet af organiske klorforbindelser i det oppumpede råvand efter indførelsen af separationspumpning, niveauet i 2010 er højere end umiddelbart efter 2002, men lavere end de sidste tre år. I de hidtidige årsredegørelser indgik der et analyseprogram og prøveudtagningsfrekvens, som i vid udstrækning var baseret på det oprindelige oplæg fra 1995, /1/. I dette program var der varierende frekvens for analysehyppigheden i de enkelte boringer. Men i perioden er det komplette analyseprogram gennemført én gang årligt i alle boringer. Dette er imidlertid ganske omkostningsfyldt, og der er derfor på baggrund af de sidste de 3 års intensive analyser og de historiske data reduceret i programmet. Den overordnede prøvetagningsfrekvens og den specifikke for 2011 fremgår af bilag 6. Analyseprogrammet omfatter følgende stofgrupper: Olieprodukter og flygtige aromater opløsningsmidler Nedbrydningsprodukter fra klorerede opløsningsmidler opløsningsmidler Phenol og alkylphenol Klorphenoler Pesticider Princippet for prøveudtagningsfrekvens er at i boringer, hvor der er fundet stoffer fra en stofgruppe analyseres årligt for denne stofgruppe, i øvrige boringer analyseres der for stofgrupperne hvert tredje år. Undtaget herfra er dog phenol og alkylphenol samt klorphenoler, som kun er fundet i boringerne C og Suhrs, men sidste fund var i år 2000 i boring Suhrs. I disse to boringer analyseres der hvert tredje år for de to stofgrupper, for de øvrige boringer screenes der på kildepladsniveau med én boring i lufthavnen og én boring på Bjørnbaksvej. Analyseprogrammet for rentvand skal fortsætte efter det hidtidige program med årlige analyser for hele spektret af miljøfremmede stoffer i Tårnby. Dog gennemføres der skærpet overvågning med månedlige analyser af trichlorethylen og halvårlige analyser af rentvandet for øvrige organiske klorforbindelser og deres nedbrydningsprodukter. 7.5 Moniteringsboringer A/S Øresundsforbindelsen har afsluttet overvågningen vedrørende grundvandsforhold efter etablering af Landanlæggene til den faste forbindelse over Øresund. Tårnby Vandforsyning fortsætter overvågningen i de 6 moniteringsboringer, hvor der er installeret automatisk vandstandsregistrering. Alle loggere har haft stabile visninger i Sammenfatning af Vandforsyningens indvindingsstatus Vandkvaliteten er i 2010 forbedret i nogle boringer, og i andre er den forringet. Parametrene nikkel, sulfat, klorid, magnesium og organiske klorforbindelser følges tæt gennem et fastlagt analyseprogram. Magnesiumindholdet er steget i 2010, og blandingsanlægget bør gennemgås og optimeres. Tårnby Vandforsyning, Redegørelse for vandindvindingen i 2010 Juni 2011 side 22 af 24

24 Koncentrationen af organiske klorforbindelser er steget i flere af boringerne. Dog er grænseværdien på 1 i rentvand for trichlorethylen overholdt, og indholdet er lavere i 2010 end de foregående år, og har nu et niveau svarende til 2006-niveauet. Det er især indholdet i boring C, som påvirker den samlede vandkvalitet. Denne boring følges tæt. Der er i 2010 indvundet under de m 3 /år, der var forudset muligt samtidig med påvirkningen fra Øresundsforbindelsens landanlæg. Indvindingen er på niveau med Tårnby Vandforsyning, Redegørelse for vandindvindingen i 2010 Juni 2011 side 23 af 24

25 8 Referencer /1/ Vandindvindingsplan for Tårnby Kommunale Vandforsyning. Udført for A/S Øresundsforbindelsen og Tårnby Kommune. DGU Kunderapport nr /2/ Indvindingstilladelse for Tårnby Kommune. Københavns Amt, 20. august /3/ Tårnby Kommune. Vandforsyningsplan HOH Vand & Miljø A/S, november /4/ Tårnby Vandforsyning. Redegørelse for vandindvindingen i Rambøll, november /5/ Tårnby Vandforsyning. Aktivitetsplan for vandindvindingen og vandbehandlingen. Hedeselskabet, april /6/ Københavns Amt, Teknisk Forvaltning. Magle Allé 10, Tårnby. Omfattende undersøgelser. NIRAS, november /7/ Feldthusen Jensen, T. Nikkelfrigivelse betinget af barometerånding via boringer. ATV-møde marts /8/ Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Nr.1449 af /9/ Tårnby Vandforsyning. Redegørelse for vandindvindingen i Orbicon A/S, juni /10/ Tårnby Vandforsyning. Redegørelse for vandindvindingen i Orbicon A/S, september /11/ Tårnby Vandforsyning. Redegørelse for vandindvindingen i Orbicon A/S, juni /12/ Aftale mellem Københavns Amt og A/S Øresundsforbindelsen om grundvandssænkning på Amager i forbindelse med etablering og drift af Øresundsforbindelsens Landsanlæg. Københavns Amt /13/ Tårnby Vandforsyning. Redegørelse for vandindvindingen i Orbicon A/S, august /14/ Tårnby Vandforsyning. Redegørelse for vandindvindingen i Orbicon A/S, november /15/ Notat Bane Geo 57. Rambøll Tårnby Vandforsyning, Redegørelse for vandindvindingen i 2010 Juni 2011 side 24 af 24

26 BILAG 1 Potentialekort. Potentialeforhold, oktober km

27 Kote, (m) Kote, (m) Kote, (m) Moniteringsboringer Bilag 2.1 Gemmas Allé Vandstandsbånd følger boringssignatur Lufthavn 5 0 Vandstandsbånd følger boringssignatur Bjørnbaksvej Vandstands bånd følger boringssignatur Variationer i moniteringsboringers vandspejl

28 Kote, (m) Kote, (m) Indvindingsboringer, Gemmas Allé Bilag GA GA Variationer i indvindingsboringers driftvandspejl

29 Kote, (m) Kote, (m) Kote, (m) Kote, (m) Indvindingsboringer, Lufthavn Bilag Suhrs LU LU LU Variationer i indvindingsboringers driftvandspejl

30 Kote,(m) Kote, (m) Kote, (m) Kote, (m) Indvindingsboringer, Bjørnbaksvej Bilag C BJ BJ BJ Variationer i indvindingsboringers driftvandspejl

31 Kloridindhold Bilag Gemmas Allé GA1 GA Lufthavn Suhrs LU1 LU2 LU Bjørnbaksvej C BJ1 BJ2 BJ3

32 Sulfatindhold Bilag Gemmas Allé GA1 GA Lufthavn Suhrs LU1 LU2 LU Bjørnbaks vej C BJ1 BJ2 BJ3

33 μg/l μg/l μg/l Nikkelindhold Bilag Gemmas Allé GA1 GA Lufthavn Suhrs LU1 LU2 LU Bjørnbaksvej C BJ1 BJ2 BJ3

34 Magnesiumindhold Bilag Gemmas Allé GA1 GA Lufthavn Suhrs LU1 LU2 LU Bjørnbaksvej C BJ1 BJ2 BJ3

35 Rentvand, Gemmas Allé Bilag Klorid Sulfat Magnesium Nikkel