TÅRNBYFORSYNING Vand A/S. Årsrapport Redegørelse for vandindvindingen 2015

Transkript

1 August 2016

2 Udarbejdet af: Stine Reimer Priess Kontrolleret af: Jens Sølling Udgave: 4/12. august 2016 Ordrenummer: Krüger A/S Veolia Water Technologies, Danmark SØBORG Gladsaxevej 363 DK-2860 Søborg T kruger@kruger.dk AALBORG Indkildevej 6C DK-9210 Aalborg SØ T aalborg@kruger.dk AARHUS Haslegårdsvænget 18 DK-8210 Aarhus V T aarhus@kruger.dk GLOSTRUP SERVICE Fabriksparken 35 DK-2600 Glostrup T service@kruger.dk AQUACARE Fabriksparken 50 DK-2600 Glostrup T aquacare@kruger.dk ISO 9001 CERTIFIED CVR

3 Side: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Generelle vandforsyningsforhold Vandindvinding Tårnby Forsyning Øresundsforbindelsen Afværgeanlæg Grundvandsstand Grundvandsstand og ydelse i indvindingsboringer Grundvandsstand i moniteringsboringer Vandkvalitet Generelt Grundvandskvalitet Klorid Sulfat Nikkel Magnesium Arsen og kalium Miljøfremmede stoffer Drikkevandskvalitet Tårnby Vandværk Ledningsnet Moniteringsprogram Opsummering og anbefalinger Indvinding Grundvandsniveau Grundvandskemi Drikkevandskvalitet Anbefalinger Referencer Bilagsliste Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Datablad med boringsopbygning, vandkemi, ydelse og vandspejl i indvindingsboringer Datablad med vandkemi og indvinding for Tårnby Vandværk Moniteringsprogram K:\Projects\Vand\DK\Tårnby F\Div rep\82281_tårnby_årsredegørelse_jes\\rapport\tårnby årsrapport 2015_ docx\

4 Side: 2 1. Indledning Denne rapport redegør for overvågningen af vandindvindingen på TÅRNBYFORSYNING s kildepladser. Rapporten indeholder følgende hovedemner: Vandindvinding til Tårnby Vandværk, Øresundsforbindelsen og afværgeanlæg i Tårnby Kommune Udvikling i grundvandsstand i indvindingsboringer og moniteringsboringer samt ydelse i indvindingsboringer Udvikling i vandkvalitet i indvindingsboringer og ved afgang fra Tårnby Vandværk Anbefalinger til eventuelle ændringer i moniteringen K:\Projects\Vand\DK\Tårnby F\Div rep\82281_tårnby_årsredegørelse_jes\\rapport\tårnby årsrapport 2015_ docx\

5 Side: 3 2. Generelle vandforsyningsforhold TÅRNBYFORSYNING indvinder vand fra tre kildepladser: Gemmas Allé (GA1 og GA2), Lufthavnen (LU1, LU2, LU3 og Suhr) og Bjørnbaksvej (BJ1, BJ2, BJ3 og C). Råvandet fra boringerne ledes til Tårnby Vandværk. Placeringen af indvindingsboringer, vandværk, trykforøgere og pejleboringer er vist på figur 2.1. Figur 2.1 Placering af indvindings- og moniteringsboringer m.m. Vandindvindingen foregår fra de prækvartære kalkbjergarter, der består af Danienkalk, der er overlejret af kvartære dæklag bestående af moræneler, sand og grus af varierende tykkelse. Dæklaget er tyndt og varierer mellem 1,5 og 9 m i boringerne. I tabel 2.1 er vist data for indvindingsboringerne. Alle 10 boringer er i drift og indvinder med et næsten konstant vandspejl. Indvindingsboringerne regenereres jævnligt ved udsyring og udblæsning for at opretholde boringernes ydelse. Regenereringen sker i en turnus på cirka hvert år. I 2015 er boring BJ1, BJ2 og BJ3 ført op over terræn. K:\Projects\Vand\DK\Tårnby F\Div rep\82281_tårnby_årsredegørelse_jes\\rapport\tårnby årsrapport 2015_ docx\

6 Side: 4 Lokal nr. DGU nr. Forerør Indstrømnings interval Dim. Længde mm m.u.t. m.u.t. 1 Ca. ydelse i 2015 m 3 /t Seneste udsyring Indvindingsmønster GA ,3 13,3-39 (36) Fast ydelse GA , (47,5) Fast vandspejl SUHR B , (56,3) 7 Fast ydelse LU ,3 16,3-60 (56) Fast ydelse LU ,5 16,5-60 (59,1) 14, Fast ydelse LU , (59,5) 7,3 Fast vandspejl C ,7 17,7-40 (37) 11 Fast ydelse BJ , (36) 13,7 Fast ydelse BJ ,2 18,2-27,5 (26) 11 Fast ydelse BJ ,7 25,7-30 (28) 8 Fast ydelse 1 Tal i ( ) angiver senest målte dybde Tabel 2.1 Data for indvindingsboringer TÅRNBYFORSYNING moniterer vandspejlet i de 10 indvindingsboringer og i 6 moniteringsboringer jf. figur 2.1. I oktober/november 2013 blev der foretaget en pejlerunde i en række boringer i samarbejde med Kastrup Lufthavn og Dragør Vand. Ud fra data har Orbicon optegnet et potentialekort jf. figur 2.2. Potentialekortet er genereret delvis automatisk, hvilket indebærer, at der er medtaget driftsvandspejl i indvindingsboringerne, som derved kommer til at fortegne/overdrive sænkningstragtene omkring disse boringer. Der foreligger ikke noget potentialekort for 2014 eller 2015, men det formodes at potentialet i 2015 ligner potentialet i K:\Projects\Vand\DK\Tårnby F\Div rep\82281_tårnby_årsredegørelse_jes\\rapport\tårnby årsrapport 2015_ docx\

7 Side: 5 Figur 2.2 Potentialekort oktober/november Potentialekortet er udarbejdet af Orbicon. K:\Projects\Vand\DK\Tårnby F\Div rep\82281_tårnby_årsredegørelse_jes\\rapport\tårnby årsrapport 2015_ docx\

8 Side: 6 3. Vandindvinding Siden starten af 1990 erne har der været varierende indvinding inden for TÅRNBYFORSYNINGs indvindingsopland. Som det fremgår af figur 3.1 har oppumpningen svinget fra 1,2 mio. m 3 /år før anlægsarbejderne ved Landanlægget startede i 1994, til helt op på næsten 2,8 mio. m 3 /år, da vandafledningen under byggeriet var på sit højeste. Siden 2001 har oppumpningen været relativt stabil på mellem 1,72-1,93 mio. m 3 /år, med et dyk i år 2012 og 2013 til hhv. 1,63 mio. m 3 /år og 1,65 mio. m 3 /år. Figur 3.1 Vandindvinding i TÅRNBYFORSYNINGs indvindingsopland 3.1 Tårnby Forsyning TÅRNBYFORSYNING registrerer løbende de indvundne vandmængder fra de enkelte indvindingsboringer, samt ved indløbet til vandværket målt på tre råvandsstrenge. Suhrsboring, GA1 og lufthavnsboringerne leverer vand fra én streng, boringerne på Bjørnbaksvej og boring C fra en anden streng og boringen GA2 ved vandværket fra den sidste streng. I 2015 er der indvundet m 3 til Tårnby Vandværk, og indvindingstilladelsen på m 3 /år er overholdt. Fordelingen af de årlige indvindinger er vist i tabel 3.1. Den samlede indvinding er i forhold til 2014 ca m 3 lavere. Dette skyldes, at boring GA1 har været ude af drift i 3 måneder på grund af ombygning og boring BJ1, BJ2 og BJ3 er ført over terræn og har derfor også været ude af drift i en kortere periode. K:\Projects\Vand\DK\Tårnby F\Div rep\82281_tårnby_årsredegørelse_jes\\rapport\tårnby årsrapport 2015_ docx\

9 Side: 7 Boring (GA1) m 3 /år (GA2) m 3 /år B (SUHR) m 3 /år (LU1) m 3 /år (LU2) m 3 /år (LU3) m 3 /år (C) m 3 /år (BJ1) m 3 /år (BJ2) m 3 /år (BJ3) m 3 /år Samlet m 3 /år Tabel 3.1 Årlige oppumpede vandmængder i indvindingsboringer i perioden I vandindvindingsplanen for Tårnby fra 1995 /1/ blev der opstillet en prognose for de fremtidige indvindingsmængder under forudsætning af, at grundvandsstanden skulle bevæge sig inden for nogle nærmere angivne vandstandsbånd, se afsnit 4. Det blev beregnet, at Tårnby Vandværk kunne forvente at indvinde m 3 /år samtidig med, at Øresundsforbindelsen ville lægge beslag på ca m 3 /år for at tørholde Landanlægget /1/. 3.2 Øresundsforbindelsen Øresundsforbindelsen indgik aftale med det daværende Københavns Amt og blev tildelt en maksimal indvindingstilladelse på 1,4 mio. m 3 /år, heri indregnet usikkerhedsvariationer /2/. Den oppumpede vandmængde fra Øresundsforbindelsens Landanlæg er vist i tabel 3.2. Anlæg m³/år Øresundsforbindelsens Landanlæg Tabel 3.2 Årlige oppumpede vandmængder fra Øresundsforbindelsens Landanlæg Det har ikke været muligt at få tal for den bortpumpede vandmængde fra Landanlægget i Oppumpningen i 2015 er steget i forhold til i K:\Projects\Vand\DK\Tårnby F\Div rep\82281_tårnby_årsredegørelse_jes\\rapport\tårnby årsrapport 2015_ docx\

10 Side: Afværgeanlæg I Tårnby Kommune afværgepumper Region Hovedstaden på to lokaliteter: - Tårnby Hovedbibliotek - Lufthavn Syd Vandet fra Tårnby Hovedbibliotek ledes til Øresundsforbindelsens Landanlæg og hovedparten af vandet fra Lufthavn Syd ledes til recipient. Derudover afværgepumpes der ved Icopal. Vandet anvendes som sekundavand i Københavns Lufthavn. I tabel 3.3 er vist de oppumpede vandmængder fra de forurenede lokaliteter. Oppumpede vandmængder er oplyst af Tårnby Kommune. Placeringen af Icopal og Tårnby Hovedbibliotek er vist på figur 2.1, mens afværgepumpningen ved Lufthavn Syd ligger mere sydligt og uden for kortet. Anlæg m³/år Tårnby Hovedbibliotek Lufthavn Syd Icopal I alt Tabel 3.3 Årlige oppumpede vandmængder fra forurenede lokaliteter Afværgepumpningen fra Lufthavn Syd er steget markant i 2015, så den samlede oppumpning fra de tre anlæg er steget med m 3 i forhold til i Afværgepumpningen fra Tårnby Hovedbibliotek og Icopal er på niveau med de tidligere år. Ved separationspumpningen i LU2 bliver der indvundet 1-2 m 3 /t. Dette giver en vandmængde på ca m 3 /år fra den øvre del af boringen, som ledes til kloak. K:\Projects\Vand\DK\Tårnby F\Div rep\82281_tårnby_årsredegørelse_jes\\rapport\tårnby årsrapport 2015_ docx\

11 Side: 9 4. Grundvandsstand 4.1 Grundvandsstand og ydelse i indvindingsboringer Der indvindes med en fast ydelse i hovedparten af indvindingsboringerne jf. tabel 2.1, hvor kun boring GA2 og LU3 indvinder efter fast vandspejl. Vandstanden og ydelsen i boringerne moniteres kontinuerligt via SRO-anlægget. I bilag 1 er vist vandspejlet i indvindingsboringerne målt på SRO-anlægget. 4.2 Grundvandsstand i moniteringsboringer Pejlingerne i moniteringsboringerne bruges til at regulere indvindingen på Tårnby Vandværks kildepladser for at overholde kravet i indvindingstilladelsen /3/ om at opretholde en grundvandsstand svarende til år før etableringen af Øresundsforbindelsens Landanlæg. Reguleringen sker ved at regulere indvindingsmængden fra de enkelte indvindingsboringer i nærheden af moniteringsboringerne. Koterne for de anbefalede bånd for vandspejlsvariationerne er vist i tabel 4.1. Ud fra dette accepteres et fald i vandspejlet på én meter i forhold til vandspejlet i 1993, men vandspejlet må gerne ligge højere end vandstandsbåndet. Placeringen af moniteringsboringerne er vist på figur 2.1. Boring Vandspejlskote nov Bånd for vandspejlsvariation (TP4) -3,6-4,6 - -2, (253) -1,2-2,2 - -0, (B4040 høj) -4,7-5,7 - -3, (M2) -2,2-3,2 - -1, (B403 høj) -15,0-16, , (B5)* -2,9-3,9 - -1,9 * Pejling er flyttet fra boring (TP29) til (B5) i 2014 Tabel 4.1 Vandspejlskoter for moniteringsboringer På figur er vist vandspejlsvariationerne i moniteringsboringerne inden for de tre områder Gemmas Allé, Lufthavnen og Bjørnbaksvej. Nogle af vandstandskurverne har i perioder været præget af voldsomme udsving, som ikke kan henføres til reelle bevægelser i grundvandsstanden. Disse udsving er i stedet henført til problemer med den automatiske vandstandsregistrering og signalfejl. Kildepladsen ved Gemmas Allé ligger tæt ved Øresundsforbindelsens Landanlæg og indvindingsboringerne overvåges af moniteringsboring (TP4), (253) og (B4040). For moniteringsboring (B4040) er bånd for vandspejlsvariation generelt overholdt siden 1994 og ligger i 2015 omkring kote -4,5. For boring (253) ligger vandspejlet generelt under vandstandsbåndet i perioden og for boring (TP4) har vandspejlet generelt ligget under K:\Projects\Vand\DK\Tårnby F\Div rep\82281_tårnby_årsredegørelse_jes\\rapport\tårnby årsrapport 2015_ docx\

12 Side: 10 vandstandsbåndet siden Der er et udfald i SRO-målingen i 2015 i boring i slutningen af december. Figur 4.1 Variationer i vandspejl i moniteringsboringer ved Gemmas Allé med tilhørende vandstandsbånd Moniteringsboring (M2) og (B4043) overvåger vandspejlet i indvindingsboringerne ved Lufthavnen jf. figur 4.2. K:\Projects\Vand\DK\Tårnby F\Div rep\82281_tårnby_årsredegørelse_jes\\rapport\tårnby årsrapport 2015_ docx\

13 Side: 11 Figur 4.2 Variationer i vandspejl i moniteringsboringer ved Lufthavnen med tilhørende vandstandsbånd Vandspejlet i moniteringsboring (M2) har siden 2007 ligget over vandstandsbåndet og i boring (B4043) har vandspejlet ligget over vandstandsbåndet siden Boring (TP29) og efterfølgende boring (B5) har overvåget vandspejlet i forhold til indvindingsboringerne ved Bjørnbaksvej jf. figur 4.3. K:\Projects\Vand\DK\Tårnby F\Div rep\82281_tårnby_årsredegørelse_jes\\rapport\tårnby årsrapport 2015_ docx\

14 Side: 12 Figur 4.3 Variationer i vandspejl i moniteringsboringer ved Bjørnbaksvej Vandspejlet i moniteringsboringen ligger over vandstandsbåndet. K:\Projects\Vand\DK\Tårnby F\Div rep\82281_tårnby_årsredegørelse_jes\\rapport\tårnby årsrapport 2015_ docx\

15 Side: Vandkvalitet 5.1 Generelt Der er udført boringskontrol i oktober 2015 samt analyse for udvalgte miljøfremmede stoffer fra de 10 indvindingsboringer. Derudover analyserer TÅRNBYFORSYNING selv for klorid i alle indvindingsboringer hver måned. De månedlige analyser for klorid er udført på laboratoriet på TÅRNBY- FORSYNINGs rensningsanlæg. Dons Vandanalytiske Laboratorium har udtaget og forestået analysearbejdet for boringskontrol og miljøfremmede stoffer. Der udtages langt flere analyser end lovkravet i indvindingsboringerne og fra Tårnby Vandværk. I det følgende kommenteres udviklingen for nogle udvalgte naturlige parametre, som karakteriserer tilstanden af grundvandsmagasinet. Det drejer sig om parametrene: - Klorid (Cl) - Sulfat (SO 4 ) - Nikkel (Ni) - Magnesium (Mg) På figur 5.1 er vist et konceptuelt profilsnit for vandindvindingen i Tårnby. Udviklingen i kloridindholdet er et udtryk for om grundvandsmagasinet overudnyttes, så der strømmer saltvand ind i sænkningstragten eller trænger saltvand op fra dybereliggende saltholdige lag. Forhøjede koncentrationer af klorid kan også være udtryk for belastning med vejsalt i nærområdet til en boring. Grænseværdien for klorid i drikkevand er 250 mg/l. Sulfat- og nikkelindholdet er ligeledes en indikator for, om grundvandsmagasinet udnyttes på en hensigtsmæssig måde. Sulfatindholdet stiger sædvanligvis, hvis grundvandsstanden sænkes for meget, så der sker iltning af pyritholdige jordlag. Grænseværdien for sulfat i drikkevand er 250 mg/l. Pyrit er en jern-svovlforbindelse, som også indeholder sporelementet nikkel. Ved sænkning af grundvandsstanden kan luftens ilt få adgang til at ilte pyritten, og give anledning til, at sulfat- og nikkelindholdet stiger i vandet. Stigningen i nikkelindholdet kan være særlig udtalt ved indvindingsboringer, som er utilstrækkelig forseglet ved toppen af forerøret, og hvor der kan trænge luft ud i de afsænkede/tørlagte jordlag. TÅRNBYFORSYNINGs boringer er dog alle undersøgt og forseglet. Fænomenet med frigivelse af nikkel ved barometerånding er beskrevet i /4/. Nikkelindholdet kan endvidere stige voldsomt i en overgangsperiode, hvis grundvandsstanden pludselig stiger, hvorved frigivet nikkel vaskes ud i vandet. Nikkelproblematikken er endvidere beskrevet i aktivitetsplanen for vandindvindingen og vandbehandlingen /5/. K:\Projects\Vand\DK\Tårnby F\Div rep\82281_tårnby_årsredegørelse_jes\\rapport\tårnby årsrapport 2015_ docx\

16 Side: 14 Figur 5.1 Konceptuelt profilsnit over grundvandskemien i et nordvest-sydøst gående tværsnit. Profilsnittet er baseret på den geologiske model /7/ Grundvandets store hårdhed på Amager er bl.a. bestemt af et højt indhold af magnesium. Høje indhold af magnesium træffes især i områder, hvor havvand eller salt grundvand blandes i det ferske grundvand. Grænseværdien for magnesium i drikkevand er 50 mg/l, og er begrundet i, at indtagelse af magnesiumsulfat i større mængde kan have en afførende virkning. Udover ovennævnte udvalgte naturlige parametre kommenteres i det følgende indhold af miljøfremmede stoffer, der er et udtryk for forureningsbelastningen af grundvandsmagasinet. 5.2 Grundvandskvalitet Grundvandskvaliteten i de enkelte indvindingsboringer er beskrevet nærmere i bilag 1 Alle planlagte vandanalyser i boringerne er blevet udtaget i Klorid Kloridindholdet i indvindingsboringerne er vist på figur 5.2. K:\Projects\Vand\DK\Tårnby F\Div rep\82281_tårnby_årsredegørelse_jes\\rapport\tårnby årsrapport 2015_ docx\

17 Side: 15 Figur 5.2 Kloridkoncentration i indvindingsboringer til Tårnby Vandværk Kloridindholdet i indvindingsboringerne er generelt forhøjet. Indholdet er svagt stigende eller stigende i boring GA1, Suhr, LU1, LU2, BJ1, BJ2 og BJ3 og stagnerende eller faldende i boring GA2, LU3 og C. Grunden til de forhøjede kloridkoncentrationer i boringerne kan både skyldes vejsaltning og optrængning af residualt havvand. I boring GA1 og GA2 tyder det på, at det forhøjede kloridindhold skyldes vejsaltning formentlig fra motorvejen, da koncentrationen stiger, når ydelsen falder. Det modsatte ville være tilfældet, hvis klorid stammede fra optrængning af residualt havvand, hvor koncentrationen ville falde med en faldende ydelse. Indholdet i boring (BJ3) steg markant i 2007, men har siden da ligget stabilt omkring 200 mg/l. Kloridindholdet i boring (BJ1) har været stigende i perioden 2006 til 2013 og er efterfølgende stagneret. Grænseværdien for drikkevand på 250 mg/l er overholdt i alle indvindingsboringer undtagen boring (BJ1) Sulfat Sulfatindholdet i indvindingsboringerne er vist på figur 5.3. Grænseværdien for drikkevand på 250 mg/l er overholdt for alle boringerne i perioden Der forekommer ingen stigende tendenser i sulfatindholdet i de 10 boringer. Indholdet i boring (GA1) steg markant i 2011, men er faldet efterfølgende til samme niveau som før stigningen. K:\Projects\Vand\DK\Tårnby F\Div rep\82281_tårnby_årsredegørelse_jes\\rapport\tårnby årsrapport 2015_ docx\

18 Side: 16 Figur 5.3 Sulfatkoncentration i indvindingsboringer til Tårnby Vandværk Nikkel Nikkelindholdet i indvindingsboringerne til Tårnby Vandværk er vist på figur 5.4. Indholdet ligger under grænseværdien for drikkevand på 20 µg/l i 9 ud af de 10 indvindingsboringer, og koncentrationen ligger kun over grænseværdien for drikkevand i boring (LU1). Der forekommer ikke stigende tendenser i indvindingsboringerne. Figur 5.4 Nikkelkoncentration i indvindingsboringer til Tårnby Vandværk K:\Projects\Vand\DK\Tårnby F\Div rep\82281_tårnby_årsredegørelse_jes\\rapport\tårnby årsrapport 2015_ docx\

19 Side: 17 Som tidligere beskrevet skyldes de forhøjede nikkelkoncentrationer pyritoxidation. Der er specielt mulighed for nikkeludvaskning i boringer, hvor vandspejlet er sænket under forerøret og står i kalken. Dette er tilfældet i boring Suhr, LU1, LU2 og BJ Magnesium Indholdet af magnesium i de 10 indvindingsboringer er vist på figur 5.5. Grænseværdien for drikkevand er overskredet i flere af indvindingsboringerne, men grænseværdien overholdes i hele perioden i boring (GA1), (GA2) og (C). For at kunne overholde grænseværdien for drikkevand på 50 mg/l til forbrugerne er der derfor installeret et blandeanlæg på Tårnby Vandværk, hvordet behandlede vand fra indvindingsboringerne blandes med vand fra HOFOR. Figur 5.5 Magnesiumkoncentration i indvindingsboringer til Tårnby Vandværk Arsen og kalium Grænseværdien for drikkevand for arsen er i perioder overskredet i boring Suhr og BJ3 og for kalium i boring LU3. Der er dog ikke problemer med at overholde grænseværdien for drikkevand til forbrugerne ved afgang vandværk Miljøfremmede stoffer Grundvandet i Tårnby er belastet med en lang række miljøfremmede stoffer, først og fremmest klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter, diethylether, ethanol, BTEX er og pesticider - alt sammen udtryk for den industrielle og bymæssige aktivitet, der i mange år har fundet sted i Tårnby. Fund af miljøfremmede stoffer i indvindingsboringerne er beskrevet nærmere i bilag 1. K:\Projects\Vand\DK\Tårnby F\Div rep\82281_tårnby_årsredegørelse_jes\\rapport\tårnby årsrapport 2015_ docx\

20 Side: 18 Grænseværdien for enkeltstoffer af pesticider og deres nedbrydningsprodukter i drikkevand er på 0,1 µg/l, mens den samlede sum af pesticider ikke må overskride 0,5 µg/l. Grænseværdien for de klorerede opløsningsmidler i drikkevand er 1,0 µg/l og for vinylklorid (VC) 0,3 µg/l, mens den samlede sum af klorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter ikke må overskride 3 µg/l Klorerede opløsningsmidler Der er fund af klorerede opløsningsmidler i 6 ud af de 10 indvindingsboringer. På figur 5.6 er vist indholdet af TCE i de 6 indvindingsboringer, da TCE påvises i de højeste koncentrationer. Der forekommer dog også koncentrationer af cis-dce over grænseværdien for drikkevand på 1 µg/l i boring C. Figur 5.6 TCE-koncentration i indvindingsboringer til Tårnby Vandværk, hvor det er påvist Indholdet af TCE ligger over grænseværdien for drikkevand i boring LU2, C og BJ2, specielt indholdet i boring C er meget højt, hvilket er problematisk for vandindvindingen. Der afværgepumpes for klorerede opløsningsmidler på Tårnby Hovedbibliotek og Icopal og der er flere kilder til klorerede opløsningsmidler i området. Klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter findes altså udbredt i magasinet og udgør en væsentlig trussel for vandindvindingen /8/. Indholdet af TCE i drikkevandet til forbrugerne er under grænseværdien for drikkevand, hvilket dels kan skyldes, at de høje koncentrationer i boring C fortyndes, dels at TCEindholdet formentlig reduceres ved beluftningen. K:\Projects\Vand\DK\Tårnby F\Div rep\82281_tårnby_årsredegørelse_jes\\rapport\tårnby årsrapport 2015_ docx\

21 Side: Pesticider I indvindingsboringerne er der påvist pesticiderne mechlorprop, dichlorprop, atrazin, 4- CPP og BAM. BAM er påvist i de højeste koncentrationer og er derfor vist på figur 5.7. Figur 5.7 BAM-koncentration i indvindingsboringer til Tårnby Vandværk, hvor det er påvist Koncentrationerne af BAM i de 4 indvindingsboringer er enten stagnerende eller faldende og forekommer i 2015 i lave koncentrationer. BAM vurderes derfor ikke at udgøre et problem for vandindvindingen i dag. Påvisningerne af de resterende fire pesticider forekommer i lave koncentrationer, som vurderes uproblematiske. Derudover er der en enkelt påvisning af dieldrin på 3,3 µg/l i 2000 i boring Suhr. Koncentrationen i 2000 ligger over grænseværdien for drikkevand på 0,03 µg/l og bør derfor undersøges nærmere. Der er ikke analyseret for stoffet i rentvandet Øvrige miljøfremmede stoffer Diethylether Der er fund af diethylether i 6 ud af de 10 indvindingsboringer jf. figur 5.8. K:\Projects\Vand\DK\Tårnby F\Div rep\82281_tårnby_årsredegørelse_jes\\rapport\tårnby årsrapport 2015_ docx\

22 Side: 20 Figur 5.8 Diethyletherkoncentration i de 6 indvindingsboringer til Tårnby Vandværk, hvor stoffet er påvist Indholdet i boring Suhr, BJ2 og BJ3 ligger over grænseværdien for drikkevand på 40 µg/l. Diethylether kan ikke henledes til specifikke forureninger /7/. Ethanol Der er fund af ethanol i de samme boringer som der er fund af diethylether (Suhr, LU1, LU2, BJ1, BJ2 og BJ3). I flere boringer er der påvist en høj koncentration i 2009, men ved de efterfølgende analyser er koncentrationen under detektionsgrænsen på 5 25 µg/l. Der er ingen grænseværdi for drikkevand for ethanol. Kilden til ethanol er ikke kendt, men formodes at stamme fra deicing af fly. BTEX er Der er fund af benzen, toluen og/eller xylen i boring LU1, LU2, C, BJ2 og BJ3. Fundene forekommer i forholdsvis lave koncentrationer og langt under grænseværdien for drikkevand. De vurderes derfor ikke at udgøre et problem for vandforsyningen. PFAS I 2014 er der analyseret for fluorstofferne PFOS og PFOA i lufthavnsboringerne LU1, LU2 og LU3. Fluorstofferne benyttes i brandslukningsskum, og der er analyseret for stofferne for at undersøge om der er spor fra Lufthavnens brandøvelsesplads Syd i vandet til indvindingsboringerne. Der er fund i afværgefilteret i boring LU2 under grænseværdien for drikkevand på 0,1 µg/l. Det anbefales at der analyseres for fluorstofferne i alle Tårnbys indvindingsboringer mindst en gang, og at der analyseres i LU1, LU2, LU2 afværge og LU3 hvert år, for at følge udviklingen af fluorstofferne i boringer tættest på Lufthavnens brandøvelsespladser. K:\Projects\Vand\DK\Tårnby F\Div rep\82281_tårnby_årsredegørelse_jes\\rapport\tårnby årsrapport 2015_ docx\

23 Side: Drikkevandskvalitet TÅRNBYFORSYNING følger udviklingen i vandkvaliteten ved at udtage vandprøver fra Tårnby Vandværk og på ledningsnettet. TÅRNBYFORSYNING har udtaget alle lovpligtige vandanalyser i Tårnby Vandværk Udvalgte resultater fra overvågningen af vandkvaliteten ved afgang vandværk fra Tårnby Vandværk er vist i bilag 2. I det følgende beskrives udviklingen af de stoffer, der har været problematiske i området. Vandanalyserne er udtaget efter opblanding med vand fra HOFOR. I 2015 er der kun få overskridelser af grænseværdien for drikkevand ved afgang vandværk. Der er en enkelt overskridelse af jern på 1,8 mg/l, kimtal ved 37 C på 47, mangan på 0,041 mg/l. Koncentrationerne for de tre parametre er overholdt i de resterende prøver udtaget i 2015 og vurderes derfor generelt ikke at udgøre et problem for vandforsyningen Grundvandskemiske parametre På figur 5.6 er vist indholdet af nikkel, sulfat, klorid og magnesium ved afgang fra Tårnby Vandværk i perioden Figur 5.6 Klorid-, magnesium-, sulfat- og nikkelkoncentration ved afgang fra Tårnby Vandværk På figur 5.6 ses et generelt fald i koncentrationen af klorid, sulfat og magnesium i Dette skyldes at prøveudtagningsstedet flyttes og vandet fra Tårnby Vandværk når at blive blandet bedre med vandet fra HOFOR på det nye prøveudtagningssted. Efterfølgende ligger koncentrationen af klorid, sulfat og magnesium relativt konstant omkring hhv. 125 mg/l, 90 mg/l og 35 mg/l. K:\Projects\Vand\DK\Tårnby F\Div rep\82281_tårnby_årsredegørelse_jes\\rapport\tårnby årsrapport 2015_ docx\

24 Side: 22 Der er ingen problemer med at overholde grænseværdierne i drikkevand for kalium og arsen, som ellers er påvist over grænseværdien i enkelte boringer Miljøfremmede stoffer Der er fund af flere forskellige miljøfremmede stoffer i rentvandet. De enkelte stofgrupper er gennemgået i nedenstående afsnit. Klorerede opløsningsmidler På figur 5.7 er vist indholdet af klorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter i rentvandet fra Tårnby Vandværk. Figur 5.7 Koncentrationen af klorerede opløsningsmidler ved afgang fra Tårnby Vandværk Af de klorerede opløsningsmidler forekommer TCE i de højeste koncentrationer, som også ses for råvandet. I perioden er der enkelte overskridelser af grænseværdien for drikkevand for TCE. Indholdet viser dog at på trods af de høje koncentrationer fra boring C og LU2 overholdes grænseværdien for drikkevand generelt for rentvandet. Pesticider og BTEX er Der forekommer også enkelte påvisninger af benzen, toluen, xylen og BAM i perioden i rentvandet i koncentrationer op til hhv. 0,034 µg/l, 0,31 µg/l, 0,21 µg/l og 0,017 µg/l. Koncentrationer er lave og vurderes uproblematiske for vandforsyningen. Diethylether og ethanol Der er senest analyseret for diethylether og ethanol i rentvandet i 2002 og 2012, hvor indholdet af stofferne er under detektionsgrænsen på hhv. 700 µg/l og 5 µg/l. Det anbefales, at der analyseres for stofferne i rentvandet i K:\Projects\Vand\DK\Tårnby F\Div rep\82281_tårnby_årsredegørelse_jes\\rapport\tårnby årsrapport 2015_ docx\

25 Side: Ledningsnet Der forekommer ingen overskridelser af grænseværdien for drikkevand ved forbrugers taphane i Tårnbys forsyningsområde i Der er udtaget 28 vandprøver på ledningsnettet. Derudover har TÅRNBYFORSYNING udtaget to til tre vandprøver hver uge én på rensningsanlæggets vandinstallation og én til to fra forsyningsnettet - på skift hos ansatte i vandforsyningen. Disse vandprøver er analyseret for E. Coli og coliforme med Hack-hurtigmetoden, hvor resultatet vises efter 24 timer. Der var ingen positive påvisninger i 2015 på disse prøver. 5.4 Moniteringsprogram Moniteringsprogrammet for indvindingsboringer til Tårnby Vandværk er fastsat i samråd med Tårnby Kommune. I bilag 3 er vist prøvetagningshyppigheden for de 10 indvindingsboringer og i tabel 5.1 og 5.2 er vist hvilke parametre, der skal prøvetages for i boringer, fra vandværk og på ledningsnet i K:\Projects\Vand\DK\Tårnby F\Div rep\82281_tårnby_årsredegørelse_jes\\rapport\tårnby årsrapport 2015_ docx\

26 Side: 24 Jan-mar Apr-juni Jul-sep Okt-dec Boring (GA1) BK + MF* (GA2) BK + MF* B (Suhr) BK + MF* (LU1) BK + MF* (LU2) 3 K 3 K 3 K BK + 3 K + MF* (LU2-3 K 3 K 3 K 3 K + PFAS afværge) (LU3) BK + 3 K + MF* (C) 3 K 3 K 3 K BK + 3 K + MF* (BJ1) BK + 3 K + MF* (BJ2) BK + 3 K + MF* (BJ3) BK + 3 K + MF* Tårnby Vandværk Afgang vandværk BE+K+Mg UK + K BE+K+Mg NK+K+Mg BE+K+Mg NK+K+Mg BE+K+Mg UK + K BE+K+Mg BE+K+Mg NK+Mg+OM+VO BE+K+Mg Ledningsnet Øst BE 2 BE BE BE Nordregårdsskolen BE Vest BE BE BE BE Englandsvej 290 BE BE BE Kastrupgårdsskolen BE Syd BE BE BE Fuglebækvej 3 BE+US Korsvejens Skole BE Løjtegårdsskolen BE Skottegårdsskolen BE Skelgårdsskolen BE Kastrup Skole BE Tårnbygårdsskolen BE Pilegårdsskolen BE * Se tabel 5.2 for beskrivelse af miljøfremmede stoffer (MF) BK: Boringskontrol, K: Klorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter, BE: Begrænset kontrol, NK: Normal kontrol, UK: Udvidet kontrol, Mg: Magnesium, OM: Organiske mikroforureninger, US: Uorganiske sporstoffer. Tabel 5.1 Moniteringsprogram i 2016 K:\Projects\Vand\DK\Tårnby F\Div rep\82281_tårnby_årsredegørelse_jes\\rapport\tårnby årsrapport 2015_ docx\

27 Side: 25 DGU nr. Lokal nr. Olieprodukter og flygtige aromater Klorerede opløsningsmidler Nedbrydningsprod ukter af klorerede opløsningsmidler Vandblandbare opløsningsmidler Phenol og alkylphenol Klorphenoler Pesticider PFAS GA1 X X X X X X GA2 X X X X X X B Suhr X X X X X X X X LU1 X X X X X LU2 X X X X X X X LU3 X X X X C X X X X X X X X BJ1 X X X X X BJ2 X X X X X BJ3 X X X X X X X X Tabel 5.2 Prøvetagning for miljøfremmede stoffer i indvindingsboringer i 2016 K:\Projects\Vand\DK\Tårnby F\Div rep\82281_tårnby_årsredegørelse_jes\\rapport\tårnby årsrapport 2015_ docx\

28 Side: Opsummering og anbefalinger 6.1 Indvinding Tårnby Vandværk indvandt i m 3 og derudover blev ca m 3 ledt til kloak som led i separationspumpning fra LU2. De indvundne vandmængder ligger dermed under indvindingstilladelsens ramme på m 3 /år. 6.2 Grundvandsniveau Grundvandsstanden ved Tårnby Vandværks kildepladser ligger i moniteringsboringerne over eller inden for de i indvindingstilladelsen fastlagte vandstandsbånd bortset fra to af boringerne omkring Gemmas Allé. Her er vandstanden først og fremmest styret af Landanlægget og vil ikke kunne holdes, selvom indvindingen til vandværket helt ophører. 6.3 Grundvandskemi I indvindingsboringerne til Tårnby Vandværk er der set nærmere på problemstofferne klorid, sulfat, nikkel og magnesium. Indholdet af klorid er generelt overholdt i indvindingsboringerne undtagen i boring BJ1, hvor koncentrationen ligger omkring 350 mg/l. Indholdet af sulfat og nikkel er generelt forhøjet i indvindingsboringerne, men overholder grænseværdien for drikkevand. Indholdet af sulfat er højest i boring GA1 og for nikkel i boring LU1. Magnesiumindholdet er også forhøjet i indvindingsboringerne og ligger ved flere målinger over grænseværdien for drikkevand i boring LU1, LU2, LU3, BJ1, BJ2, BJ3 og Suhr. Vandindvindingen er underlagt et omfattende analyseprogram for miljøfremmede stoffer, der skal overvåge den varierede forureningsbelastning, som indvindingsområdet er udsat for. Specielt indholdet af klorerede opløsningsmidler er højt i flere indvindingsboringer. De højeste koncentrationer forekommer i boring C og indholdet stiger fra 2014 til 2015 og ligger på op til 18 µg/l i I boring LU2 faldt indholdet af klorerede opløsningsmidler i det oppumpede råvand efter indførelsen af separationspumpning, men steg igen efter forsøgsvis ophør med separationspumpning i september Separationspumpningen er genoptaget, og indholdet af klorerede opløsningsmidler er fortsat lavere end før separationspumpningen blev indført og ligger i 2015 mellem 0,95-3,7 µg/l. Indholdet af diethylether overskrider grænseværdien for drikkevand i boring Suhr, BJ2 og BJ3. Diethylether kan ikke henledes til specifikke forureninger /7/. I afværgefilteret i LU2 er der påvist fluorstoffer, der formentlig stammer fra en af lufthavnens brandøvelsespladser. Det anbefales at der hvert år analyseres for fluorstoffer i alle lufthavnsboringerne samt i de boringer, der ligger tættest på lufthavnen. 6.4 Drikkevandskvalitet Kravene til drikkevandskvaliteten er generelt overholdt. Der forekommer enkelte overskridelser for bakteriologiske parametre og mangan i 2015, men koncentrationerne K:\Projects\Vand\DK\Tårnby F\Div rep\82281_tårnby_årsredegørelse_jes\\rapport\tårnby årsrapport 2015_ docx\

29 Side: 27 for parametrene er overholdt i de resterende prøver udtaget i 2015 og er derfor ikke et problem for vandforsyningen. Grænseværdien for klorerede opløsningsmidler, pesticider og BTEX er er overholdt. Det anbefales, at der analyseres for diethylether og ethanol i rentvandet, for at sikre at grænseværdien for drikkevand ikke er overskredet, når der forekommer høje koncentrationer i boring Suhr, BJ2 og BJ Anbefalinger Ved gennemgang af vandkvalitet, grundvandsstand og oppumpede vandmængder er fremkommet følgende anbefalinger: - Analysere for fluorstoffer i LU1, begge filtre i LU2, LU3, C, BJ1, BJ2 og BJ3 - Hæve vandspejlet i boring BJ2 til minimum 15 m u.t., så vandspejlet ikke står nede i filteret - Analysere for diethylether og ethanol i rentvandet fra Tårnby Vandværk. K:\Projects\Vand\DK\Tårnby F\Div rep\82281_tårnby_årsredegørelse_jes\\rapport\tårnby årsrapport 2015_ docx\

30 Side: Referencer /1/ Vandindvindingsplan for Tårnby Kommunale Vandforsyning. Udført for A/S Øresundsforbindelsen og Tårnby Kommune. DGU Kunderapport nr /2/ Aftale mellem Københavns Amt og A/S Øresundsforbindelsen om grundvandssænkning på Amager i forbindelse med etablering og drift af Øresundsforbindelsens Landsanlæg. Københavns Amt /3/ Indvindingstilladelse for Tårnby Kommune. Københavns Amt, 20. august /4/ Feldthusen Jensen, T. Nikkelfrigivelse betinget af barometerånding via boringer. ATV-møde marts /5/ TÅRNBYFORSYNING. Aktivitetsplan for vandindvindingen og vandbehandlingen. Hedeselskabet. April /6/ Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Nr af /7/ Naturstyrelsen. Grundvandskemisk tolkning Tårnby-Dragør. Orbicon, August /8/ Naturstyrelsen. Grundvandskortlægning Tårnby-Dragør, Trin 1. Orbicon. Marts 2013 K:\Projects\Vand\DK\Tårnby F\Div rep\82281_tårnby_årsredegørelse_jes\\rapport\tårnby årsrapport 2015_ docx\

31 Bilag 1 Boringsopbygning, vandkemi, ydelse og vandspejl i indvindingsboringer

32 DGU nr.: (GA1) Vurderinger: Udført/ombygget: 1962/2014 Adresse: Gemmas Allé 39 Vandspejl og ydelse: Ydelse: Der indvindes efter fastholdt ydelse omkring 9 m3/t i boringen. Vandspejl: Vandspejlet ligger stabilt og står oppe i forerøret over filteret. Det er derfor muligt at sænke vandspejlet yderligere 1-2 m i boringen ud fra boringsopbygningen uden at få problemer med forhøjede nikkelkoncentrationer. Men da vandstandsbåndene i området ikke er overholdt kann vandspejlet ikke sænkes yderligere. Grundvandskemi: Klorid: Forholdsvis lave koncentrationer (<150 mg/l) og stabil, dog med en svagt stigende tendens. Sulfat: Indholdet er højt (op til 245 mg/l) og viser at der sker pyritoxidation i nærheden af boringen - uproblematisk. Nikkel: Lave koncentrationer (<10 µg/l) og forholdsvis stabil - uproblematisk. Magnesium: Stabil koncentration omkring 45 mg/l, koncentration forhøjet pga. indvinding fra kalk og dermed tæt på grænseværdi for drikkevand. Miljøfremmede stoffer: BAM: Enkelte påvisninger i lave koncentrationer under 0,02 µg/l - uproblematisk. Mechlorprop: Én påvisning i 2009 på 0,014 µg/l - uproblematisk. Vurdering: God og stabil vandkvalitet - forhøjet, men uproblematisk indhold af sulfat. Bilag 1

33 DGU nr.: (GA2) Vurderinger: Udført/ombygget: 1977/2005 Adresse: Gemmas Allé 39 Vandspejl og ydelse: Ydelse: Ydelsen er relativ konstant og ligger mellem 3-4 m3/t. Vandspejl: Der indvindes efter fast vandspejl i boringen omkring kote -18,4 m. Vandspejlet står oppe i forerøret over filteret. Det er derfor muligt at sænke vandspejlet yderligere 1-2 m i boringen ud fra boringsopbygningen uden at få problemer med forhøjede nikkelkoncentrationer. Men da vandstandsbåndene i området ikke er overholdt kann vandspejlet ikke sænkes yderligere. Grundvandskemi: Klorid: Forholdsvis stabilt indhold og har ligget omkring 100 mg/l siden Generelt ser det ud til at kloridindholdet falder når vandspejlet falder og dermed når ydelsen øges. Dette tyder på at kloridkoncentrationen stammer fra vejsaltning og når indvindingen øges blandes vandet med kloridfattigt vand fra et større opland. Sulfat: Svingende koncentrationer af sulfat, men har ligget forholdsvis stabilt mellem mg/l siden Forhøjede koncentrationer viser at der foregår pyritoxidation i nærheden. Nikkel: Lave og stabile koncentrationer (<5 µg/l) - uproblematisk Magnesium: Koncentration er konstant og har ligget under grænseværdien for drikkevand siden Fortsat forhøjede koncentrationer i boringen. Miljøfremmede stoffer: BAM: Faldende koncentrationer af BAM i uproblematiske koncentrationer. Mechlorprop: Påvisninger af mechlorprop i faldende koncentrationer (< 0,077 µg/l) - uproblematisk. Atrazin: En enkelt påvisning i 2013 på 0,027 µg/l - uproblematisk. PCE: En enkelt påvisning i boringen i 2012 på 0,21 µg/l - uproblematisk. Vurdering: God og stabil vandkvalitet med lave indhold af miljøfremmede stoffer. Bilag 1

34 DGU nr.: B (Suhr) Vurderinger: Udført/ombygget: 1933/1990 Adresse: Amager Landevej 151 Vandspejl og ydelse: Ydelse: Der indvindes efter fast ydelse i boringen omkring 7 m3/t. Vandspejl: Vandspejlet ligger forholdsvis konstant omkring kote -19 m. Vandspejlet står langt under borerøret og bør ikke sænkes yderligere. Grundvandskemi: Klorid: Forholdsvis konstant indhold omkring 125 mg/l, men stiger svagt. Sulfat: Indholdet har siden 2005 ligget stabilt omkring 100 mg/l - uproblematisk. Nikkel: Nikkelindhold i boringen følger vandspejlet, ved faldede vandspejl falder nikkelindholdet. Svingende koncentrationer, dog under 9 µg/l siden uproblematisk med fastholdt vandspejl. Magnesium: Forhøjede og stabile indhold over grænseværdien for drikkevand - problematisk. Arsen: Stabile koncentrationer, der dog ligger over grænseværdien for drikkevand - uproblematisk da det fortyndes på vandværket. Miljøfremmede stoffer: Diethylether: Påvist høje koncentrationer i 90'erne, men koncentrationerne er faldet markant. Koncentration ligger i 2015 på 290 µg/l, hvilket er langt over grænseværdien for drikkevand på 40 µg/l - problematisk. Ethanol: Indholdet er lavt og har siden 2012 ligget <5 µg/l - uproblematisk. Øvrige stoffer: Der er en enkelt påvisning af BAM (0,023 µg/l) og MTBE (0,04 µg/l) i lave koncentrationer, stofferne er derfor ikke vist på grafen - uproblematisk. Der er analyseret for dieldrin én gang i 2000 og stoffet er påvist i en koncentration på 3,3 µg/l, hvilket er over grænseværdien for drikkevand på 0,03 µg/l - bør undersøges nærmere. Vurdering: Stabil vandkvalitet med indhold af magnesium over 50 mg/l. Overholder grænseværdien for drikkevand på grund af opblanding med vand fra HOFOR. Indholdet af diethylether i boringen er problematisk, men grænseværdi overholdes i vand til forbrugerne. Indholdet af dieldrin bør undersøges nærmere. Vandspejlet i boringen bør fastholdes og ikke sænkes yderligere. Bilag 1

35 DGU nr.: (LU1) Vurderinger: Udført/ombygget: 1963/2006 Adresse: Københavns Lufthavn Vandspejl og ydelse: Ydelse: Der indvindes efter fastholdt ydelse i boringen på 8 m3/t, men da vandspejlet faler til under minimumsvandstanden fastsat i boringen reduceres ydelsen. Vandspejl: Vandspejlet ligger meget jævnt omkring kote -22,2 m. Vandspejlet står langt under forerøret og bør derfor holdes konstant og ikke sænkes yderligere for at forhindre nikkeludvaskning. Grundvandskemi: Klorid: Kloridindholdet er svagt stigende, men ligger under 120 mg/l. Sulfat: Sulfatkoncentrationen ligger højt i , men falder efterfølgende. Har siden 2005 ligget stabilt omkring 100 mg/l - uproblematisk. Nikkel: Nikkelindhold i boringen følger generelt vandspejlet, ved faldede vandspejl falder nikkelindholdet og der forekommer dermed svingende koncentrationer (op til 30 µg/l) - uproblematisk med fastholdt vandspejl. Magnesium: Koncentrationen er stabil men forhøjet og ligger ved flere målinger over grænseværdien for drikkevand - problematisk. Miljøfremmede stoffer: Diethylether: Lave koncentrationer (<6,3 µg/l) under grænseværdien for drikkevand - uproblematisk. Ethanol: Få høje koncentrationer (<440 µg/l), men er ikke påvist over detektionsgrænsen på 5-25 µg/l efterfølgende - uproblematisk. Klorerede opløsningsmidler: Der er påvist TCE og cis-dce i boringen i koncentrationer op til hhv. 0,26 µg/l og 0,063 µg/l. Der er også påvist vinylklorid og 1,1-DCA i koncentrationer op til 0,041 µg/l og 0,12 µg/l. Påvist i lave og forholdsvis uproblematiske koncentrationer. Øvrige miljøfremmede stoffer: Udover de nævnte parametre er der påvist benzen, chloroform og MTBE i koncentrationer op til hhv. 0,25, 0,12 og 0,033 µg/l, hvilket er i uproblematiske koncentrationer. Vurdering: Vandspejl bør holdes konstant og ikke sænkes yderligere. Vandkvalitet præget af svingende vandspejl og derved forhøjede koncentrationer af sulfat og nikkel. Indholdet af magnesium ligger over 50 mg/l. Overholder grænseværdien for drikkevand på grund af opblanding med vand fra HOFOR. Har flere påvisninger af miljøfremmede stoffer, men stofferne forekommer i lave og uproblematiske koncentrationer inden for de seneste år. Bilag 1

36 DGU nr.: (LU2)- primær indvinding Vurderinger: Udført/ombygget: 1964 Vandspejl og ydelse: Adresse: Københavns Lufthavn Ydelse: Boringen indvinder efter fast ydelse på omkring 14,5 m3/t. Vandspejl: Ligger forholdsvis konstant omkring kote m. Vandspejlet står langt under forerøret og bør derfor holdes konstant og ikke sænkes yderligere for at forhindre nikkeludvaskning. Grundvandskemi: Klorid: Indhold er stigende, men ligger omkring 150 mg/l og langt under grænseværdien for drikkevand. Der skal fortsat holdes øje med koncentrationen. Sulfat: Stabil koncentration omkring 125 mg/l - uproblematisk. Nikkel: Varierende koncentration, der tyder på at nikkelindholdet følger vandspejlet, ved faldede vandspejl falder nikkelindholdet og der forekommer dermed svingende koncentrationer (op til 15 µg/l) - uproblematisk med fastholdt vandspejl. Magnesium: Koncentrationen er stabil men forhøjet og har siden 1997 ligget over grænseværdien for drikkevand - problematisk. Miljøfremmede stoffer: I 2003 er der installeret separationspumpning fra det øvre filter i boringen. Klorerede opløsningsmidler: Påvisning af TCE (9,2 µg/l), cis-dce (1,3 µg/l), 1,1- DCA (0,078 µg/l), 1,2-DCA (1,6 µg/l) og VC (0,04 µg/l). Koncentrationerne af TCE, cis-dce og 1,2-DCA ligger derfor i perioder over grænseværdien for drikkevand for enkeltstoffer, også ved flere målinger i 2015 for TCE. Koncentrationen af TCE falder markant efter at separationspumpningen startes. Koncentrationen begynder dog at stige igen i Koncentrationen af TCE er problematisk. BTEX'er: Der er påvist benzen (0,3 µg/l), toluen (0,13 µg/l) og xylen (0,061 µg/l) - uproblematisk. Øvrige stoffer: Enkelt fund af diethylether (5 µg/l) og ethanol (5 µg/l) i lave koncentrationer - uproblematisk. Vurdering: Vandspejl bør holdes konstant og ikke sænkes yderligere. Vandkvalitet præget af svingende vandspejl i perioder og derved forhøjede koncentrationer af sulfat og nikkel. Magnesiumindholdet ligger over 50 mg/l, men overholder grænseværdien for drikkevand ved opblanding med vand fra HOFOR. Har flere påvisninger af miljøfremmede stoffer, og indholdet af TCE ligger over 1 µg/l i Problematisk vandkvalitet, men overholder grænseværdi for drikkevand ved opblanding og stripning på vandværk. Bilag 1

37 DGU nr.: (LU2)- afværgefilter Vurderinger: Udført/ombygget: 1964 Adresse: Københavns Lufthavn Vandspejl og ydelse: Der pumpes fra et øvre filter i boringen for derved at forsøge at fastholde de miljøfremmede stoffer i den øvre indstrømningszone, så de ikke trækkes ned i den primære indstrømningszone. Der er pumpet siden 2003 fra både det øvre filter og fra den åbne kalkboring med en ydelse på 1-2 m3/t fra det øvre filter. Miljøfremmede stoffer: Klorerede opløsningsmidler: Koncentrationen af TCE varierer µg/l og ligger ved seneste måling i 2015 på 40 µg/l. Indholdet af cis-dce varierer mellem 2,9-16 µg/l. Indholdet af vinylklorid, 1,1-DCA og 1,2-DCA er påvist i koncentrationer op til 0,095 µg/l, 0,33 µg/l og 2 µg/l. BTEX'er: Der er også påvist benzen, toluen og xylen i koncentrationer op til 0,062 µg/l, 0,1 µg/l og 0,075 µg/l. PFAS: I 2014 er der for første gang analyseret for fluorstoffer (PFAS), som påvises i en sumkoncentration på 0,031 µg/l i det øvre filter. Dette er under grænseværdien for drikkevand på 0,1 µg/l. Stoffet er ikke påvist i vandet fra den primære indvindingszone. Vurdering: Der forekommer høje koncentrationer af kloreerde opløsningsmidler. Separationspumpning bør fortsat opretholdes. Bilag 1

38 DGU nr.: (LU3) Vurderinger: Udført/ombygget: 1969/2006 Adresse: Københavns Lufthavn Vandspejl og ydelse: Ydelse: Ydelsen falder svagt i 2015 fra 7,8 m3/t til 6,8 m3/t, men stiger i december til 7,2 m3/t. Vandspejl: Der indvindes efter fastholdt vandspejl i boringen, der ligger helt fast på kote -16,9 m. Vandspejlet står nær bunden af forerøret og bør ikke sænkes yderligere. Grundvandskemi: Klorid: Indholdet ligger stabilt omkring 125 mg/l. Sulfat: Sulfatindholdet er forhøjet, men forholdsvis konstant omkring 170 mg/l - uproblematisk med vandspejl i forerøret. Nikkel: Nikkelindholdet (<6,1 µg/l) er stabilt, lavt og uproblematisk Magnesium: Koncentrationen er stabil men forhøjet og har ved alle målinger ligget over grænseværdien for drikkevand - problematisk. Kalium: Forhøjet kaliumindhold (30 µg/l) over grænseværdien for drikkevand på 10 µg/l - problematisk. Miljøfremmede stoffer: MTBE: Der forekommer en enkelt påvisning af MTBE (0,02 µg/l) i uproblematisk. Vurdering: Vandspejl bør holdes konstant og ikke sænkes yderligere. Stabil og god vandkvalitet - dog med koncentrationer af magnesium og kalium over grænseværdien for drikkevand, hvilket overholdes i drikkevandet til forbrugerne på grund af opblanding med vand fra HOFOR. Ingen miljøfremmede stoffer i vandet fra boringen. Ingen fund af miljøfremmede stoffer Bilag 1

39 DGU nr.: (C)- side 1 Vurderinger: Udført/ombygget: 1954 Adresse: Løjtegårdsvej 97-99, Hotel Scandic Vandspejl og ydelse: Ydelse: Der indvindes efter fast ydelse i boringen på 11 m3/t. Vandspejl: Vandspejlet liggger omkring kote -8 m. Grundvandskemi: Klorid: Stabilt kloridindhold omkring 100 mg/l. Sulfat: Forholdsvis konstant og let forhøjet sulfatindhold omkring 150 mg/l - uproblematisk. Nikkel: Lavt og forholdsvis stabilt indhold af nikkel (<3 µg/l siden 2011) - uproblematisk. Magnesium: Stabilt og forhøjet indhold af magnesium, der holder sig under grænseværdien for drikkevand undtagen en enkelt måling i uproblematisk. Miljøfremmede stoffer: Se beskrivelse på næste side. Vurdering: Stabil vandkvalitet med meget høje koncentrationer af klorerede opløsningsmidler. Bilag 1

40 DGU nr.: (C)- side 2 Vurderinger: Udført/ombygget: 1954 Adresse: Løjtegårdsvej 97-99, Hotel Scandic Miljøfremmede stoffer: Klorerede opløsningsmidler: Der er fund af klorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter. Den højeste koncentration forekommer for TCE, der er målt i koncentrationer op til 17 µg/l. Koncentrationen på 29 µg/l målt i 2008 antages at være en fejlmåling. Koncentrationen ligger i 2015 på 13 µg/l. Ud over TCE er der påvist nedbrydningsprodukterne cis-dce (6,3 µg/l), trans-dce (1,5 µg/l) og vinylklorid (1,4 µg/l). Koncentrationen af cis-dce og vinylklorid ligger over grænseværdien for drikkevand i Derudover er der påvist 1,1-DCE (0,089 µg/l), 1,1-DCA (0,033 µg/l) og 1,2- DCA (0,46 µg/l) i boringen. Indholdet af klorerede opløsningsmidler er stærkt problematisk, da koncentrationerne ligger langt over grænseværdien for drikkevand. BTEX'er: Der er påvist benzen (7,3 µg/l), toluen (0,24 µg/l) og xylen (0,068 µg/l) i boringen. Benzen er ikke påvist siden 2012, toluen siden 2013 og xylen er ikke påvist i Stofferne forekommer derfor i uproblematiske koncentrationer i dag. Pesticider: Der er påvist BAM (0,082 µg/l), 4-CPP (0,036 µg/l) og dichlorprop (0,026 µg/l) i boringen. BAM er ikke påvist siden 2013 og dichlorprop er ikke påvist siden 2010, mens 4-CPP er påvist i 2015 i en koncentration på 0,03 µg/l. Pesticiderne forekommer i uproblematiske koncentrationer. Andre stoffer: Derudover er der påvist MTBE en enkelt gang i 2009 i en koncentration på 2009 og urea (CH4N2O) i en koncentration på 0,23 µg/l i Der er ikke analyseret for stoffet efterfølgende. Bilag 1