Redegørelse for vandindvindingen

Transkript

1 TÅRNBYFORSYNING Vand A/S Redegørelse for vandindvindingen i 211 Rekvirent Rådgiver TÅRNBYFORSYNING A/S Orbicon A/S Gemmas Allé 39 Ringstedvej Kastrup 4 Roskilde Telefon Telefon Sag nr Projektleder Hans Ole Hansen Revisions nr. Godkendt af Omar C. Thomsen Udgivet April 212 TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 211 April 212

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Overvågningens omfang Pejlinger Analyser Generelle forhold Pejleresultater Området ved Gemmas Allé Lufthavnsområdet Området ved Bjørnbaksvej Vandkvalitet Analyseprogram Klorid, sulfat, nikkel og magnesium Området ved Gemmas Allé Lufthavnsområdet Området ved Bjørnbaksvej Rentvandet Miljøfremmede stoffer Området ved Gemmas Allé Lufthavnsområdet Området ved Bjørnbaksvej Rentvandet Sammenfatning Oppumpede vandmængder TÅRNBYFORSYNING A/S Øresundsforbindelsen Afværgeanlæg Konklusion og forslag til analyseprogram Grundvandsniveau Vandindvinding Analyser af naturlige grundvandsparametre Miljøfremmede stoffer Moniteringsboringer Sammenfatning af Vandforsyningens indvindingsstatus Referencer TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 211. April 212 side 1 af 25

3 BILAGSOVERSIGT Bilag 1 Potentialekort. Potentialeforhold oktober 211 Bilag 2.1 Variationer i moniteringsboringernes vandspejl ( ) Bilag 2.2 Variationer i indvindingsboringernes driftsvandspejl ( ) Bilag 3.1 Bilag 3.2 Bilag 3.3 Bilag 3.4 Bilag 3.5 Bilag 4.1 Bilag 4.2 Bilag 4.3 Bilag 5 Bilag 6 Udvikling i kloridindholdet Udvikling i sulfatindholdet Udvikling i nikkelindholdet Udvikling i magnesiumindholdet Udvikling i klorid, sulfat, nikkel og magnesium i rentvand Miljøfremmede stoffer i indvindingsboringer, oversigt over påviste parametre Miljøfremmede stoffer i rentvand på vandværket Analyser for miljøfremmede stoffer i indvindingsboringer, alle parametre Indvinding og tilladelser Analysefrekvens for miljøfremmede stoffer TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 211. April 212 side 2 af 25

4 1 Indledning Denne rapport redegør for overvågningen af vandindvindingen ved TÅRNBY FORSYNING. Overvågningen gennemføres i henhold til aftale af 15. maj 1995 ( 4) mellem A/S Øresundsforbindelsen (ASØ) og Tårnby Kommune i hvis rettigheder og forpligtelser TÅRNBY FORSYNING A/S er indtrådt. Rapporten skal i henhold til aftalen med ASØ beskrive følgende hovedemner: Overvågningens omfang og tidsforløbet i overvågningsaktiviteterne. Generelle forhold og eventuelle ændringer af de enkelte overvågningssteder. Pejleresultater og vurdering af vandstande i forhold til fastlagte vandstandsbånd. Vandanalyser og vurdering af vandkvalitet i forhold til hidtidig og fremtidig indvinding. Opgørelse af indvundne vandmængder sammenholdt med forventet indvinding. Anbefalinger for eventuelle ændringer i moniteringsstrategi. I år 2 afsluttede ASØ overvågningen af grundvandsforholdene langs Landanlæggene, så vurderingen af relationerne mellem ASØ s og TÅRNBY FORSYNINGs overvågning er udeladt. Status for ASØ s afsluttede overvågning findes i /4/ og gentages ikke i nærværende rapport. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 211. April 212 side 3 af 25

5 2 Overvågningens omfang Overvågningsprogrammet omfatter pejling af boringer, vandanalyser og registrering af indvundne vandmængder. 2.1 Pejlinger Der foregår automatisk pejling af vandstanden i 6 moniteringsboringer og i alle TÅRNBY FORSYNINGs 1 indvindingsboringer. Placeringen af indvindings- og moniteringsboringerne fremgår af figur 2.1. Figur 2.1 Placering af indvindings- og moniteringsboringer Indvindingsstyringen er ændret, således at der ikke kun styres efter vandspejl, men primær styring er efter flow. Der er desuden for den afsænkede vandstand indlagt faste niveauer med alarm og ved overskridelse heraf ændres ydelsen af driftsvagten ved hjælp af frekvensregulering af pumperne. Vandstanden i indvindingsboringerne rapporteres løbende i vandværkets SRO-anlæg. Flowmålere i råvandsstationer og på vandværket aflæses automatisk af SRO-anlægget. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 211. April 212 side 4 af 25

6 2.2 Analyser Prøveprogrammet for naturligt forekommende parametre omfatter generelt: Analyse af vandet fra de enkelte indvindingsboringer for klorid hver måned. Analyse efter fuld boringskontrol af alle indvindingsboringer en gang hvert år. Indenfor vandforsyningens indvindingsopland er der en række både kendte og ukendte forureningskilder, som kan påvirke grundvandsressourcen med miljøfremmede stoffer. Grundvandet fra indvindingsboringerne analyseres derfor for et bredt spektrum af miljøfremmede stoffer. Indtil 27 blev der i en række boringer kun analyseret hvert tredje år for en række af de miljøfremmede stoffer. Analyseprogrammet blev som en ekstra sikkerhed udvidet i perioden år til, at der i alle boringer analyseredes årligt. Dette er justeret i 21 til kun at omfatte stofgrupper i boringer, hvor der i perioden 27-9 blev konstateret fund inden for disse stofgrupper. Analyseprogrammet for 211 blev fastlagt ved udarbejdelsen af Årsredegørelsen for 21 og det her angivne analyseomfang er fulgt gennem 211. Analyseprogrammet for 212 fremgår af bilag 6 i nærværende årsredegørelse. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 211. April 212 side 5 af 25

7 3 Generelle forhold I tabel 3.1 er vist en oversigt over indretningen af indvindingsboringerne. DGU nr Atlasblad 28 Dim. mm Forerør Længde m.u.t. Vandværksnr Indstrømnings interval m.u.t. 1 Dim. mm Længde m GA ,3 13,3-39 2" 2-15,9-8 2,3 SP8A-7 (36) GA , " 25-21,6-2,1 8 1,7 SP8A-1 (47,5) SUHR 68B , " 28-26,4-21, 8 1,7 SP8A-1 (56,3) LU ,3 16,3-6 2" 33-29,5-28, 8 1,2 SP8A-1 (56) LU ,5 16,5-6 3" 35-32, -25, 1 1, SP14A-1 (59,1) LU , " 23-25, -16, 1 1,7 SP14A-1 (59,5) C ,7 17,7-4 2" 18-14,1-1,5 17 2,8 SP14A-1 (37) BJ , " 22-21,5-19, SP14A-1 BJ ,2 18,2-27,5 (26) BJ ,7 25,7-3 (28) Stigrør (Wellmaster) Pumpe indsugningskote Pumpe type Grundfos 2" 21-19,7-18,5 1 1,6 SP14A-1 2" 21,5-2,2-18, ,8 SP14A-1 Tabel 3.1Boringsindretning i indvindingsboringer. NB! Data er fra Der er ikke ændret på bestykning af boringerne siden, men den specifikke kapacitet af boringerne varierer med tiden. Alle 1 indvindingsboringer er i drift og indvinder med et næsten konstant vandspejl ved niveaustyring med anvendelse af frekvensregulering. Der indvindes mellem 4 og 14 m 3 /h pr. boring, mindst fra boring GA2 og mest fra boring LU2. Indvindingsboringerne regenereres jævnligt ved udsyring og udblæsning for at opretholde boringernes ydelse. Regenereringen sker i en turnus på cirka hvert år. I 211 er boring LU3 blevet regenereret. Dette kan dog ikke ses på vandspejlsniveauet, som det er vist i bilag 2.2 og tiden mellem regenerering af denne boring kan nok øges. I oktober 211 blev der foretaget en pejlerunde til en række boringer i samarbejde med Kastrup Lufthavn og Dragør Vand. Dette muliggør optegning af et aktuelt potentialekort. Kortet er medtaget som bilag 1. Det skal bemærkes, at potentialekortet er genereret delvis automatisk, hvilket indebærer, at der er medtaget driftsvandspejl i indvindingsboringerne, som derved kommer til at fortegne/overdrive sænkningstragtene omkring disse boringer. For at få et mere retvisende billede af grundvandspotentialet i Tårnby vil det være nødvendigt foretage pejlingerne i ro i indvindingsboringerne, og det vil kræve en synkronpejlerunde, som ligger uden for nærværende redegørelse. Alle 6 dataloggere i moniteringsboringer har været i funktion i 211. Loggerne blev kontrolleret i foråret 29 og har fungeret siden, undtaget et Min. VSP kote Forventet max. Ydelse m 3 /t Specifik kapacitet m 3 /t/ms TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 211. April 212 side 6 af 25

8 kortvarigt udfald i 21 i TP29, Fra SRO-anlægget, som blev omlagt i 29, er det relativt enkelt at følge, om loggerne er funktionsdygtige. Der er ændret lidt på styringen i SRO-systemet. Vandstandsbåndene er fortsat alarmgrænse for tilladt indvinding, men der indvindes nu med fast ydelse, og i tilfælde af overskridelse af vandstandsbånd gives alarm til driften, som derefter ændre ydelsen. Der er installeret næsten 5 loggere på distributionsnettet, hvilket har medvirket til en hurtigere registrering af lækage på nettet. Enkelte loggere skal nu udskiftes, og udskiftning vil fremover indgå som en løbende driftsopgave. Der samles data ind fra loggerne én gang om ugen, hvorefter data efterfølgende behandles i et computerprogram. Af de 47 brud, der blev fundet i 211, er de 42 opdaget ved hjælp af loggerne. De registrerede brud fordeler sig på ledningstyper og anboringer som vist i tabel 3.2. Årstal Hovedledninger Stikledninger Anboringer* *) Anboringsbøjler er typisk tæret og anboringer skudt af Tabel 3.2 Opgørelse over ledningsbrud ved TÅRNBYFORSYNING Vand En opgørelse over det umålte forbrug viser, at spildprocenten er faldet til 1,7 % i 211 og har de senere år udviklet sig som vist i tabel 3.3. Den høje spildprocent i 21 kan henføres til den kolde og lange vinter. 27 9,8 % 28 8,9 % 29 8,7 % 21 12,3 % 211 1,7 % (skønnet) Tabel 3.3 Udvikling i umålt vandforbrug Der er i 211 blevet renoveret hovedledning i Amager Landevej, samt distributionsledninger på Følfodvej og Tårnbyvej. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 211. April 212 side 7 af 25

9 4 Pejleresultater Pejlingerne i moniteringsboringerne bruges til at regulere indvindingen på Tårnby Vandværks kildepladser for at overholde kravet i indvindingstilladelsen /2/ om at opretholde en grundvandsstand svarende til år før etableringen af Øresundsforbindelsens Landanlæg. Reguleringen sker ved at regulere indvindingsmængden fra de enkelte indvindingsboringer i nærheden af moniteringsboringerne. Koterne for de anbefalede bånd for vandspejlsvariationerne er vist i tabel 4.1. Ud fra dette accepteres et fald i vandspejlet på én meter, men vandspejlet må gerne ligge højere end vandstandsbåndet. Moniteringsboring Vandspejlskote nov. 93 Bånd for vandspejlsvariation Lokal nr. DGU nr. Atlasblad 28 TP ,6-4,6 - -2, ,2-2,2 - -,2 B44 høj ,7-5,7 - -3,7 M ,2-3,2 - -1,2 B443 høj , -16, - -14, TP ,9-3,9 - -1,9 Tabel 4.1 Vandspejlskoter for moniteringsboringer Vandspejlsvariationerne i moniterings- og indvindingsboringerne er vist grafisk i bilag 2.1 og 2.2. De anbefalede bånd for vandspejlsvariationerne for hver moniteringsboring er indtegnet på bilag 2.1. Nogle af vandstandskurverne har i tidligere perioder været præget af voldsomme udsving, som ikke kan henføres til reelle bevægelser i grundvandsstanden. Disse udsving har været forårsaget af problemer med den automatiske vandstandsregistrering og signalfejl. Efter en gennemgang af loggerne i 27 har de vist et mere jævnt forløb. Dog er der udfald i dataopsamlingen på loggerne fra slutningen af 28 til sidst i januar 29. Alle loggere blev igen kontrolleret i løbet af 29 og har haft stabile visninger siden. Dog skal loggeren i boring GA1 kontrolleres. 4.1 Området ved Gemmas Allé Indvindingsboringerne til Gemmas Allé kildepladsen omfatter boringerne GA1 og GA2. Kildepladsen ligger tæt ved Øresundsforbindelsens Landanlæg. Grundvandsstanden i området overvåges af moniteringsboringerne DGU.nr (253), (B44 høj) og (TP4). Indvindingsmængden er reduceret ganske meget i forhold til tidligere år og i forhold til 21 med ca. 33. m 3 og har ikke været så lav siden I anlægsfasen for Landanlægget lå vandstanden i moniteringsboringerne under vandstandsbåndene. Men efter overgang til driftsfasen i 1997 steg TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 211. April 212 side 8 af 25

10 vandstanden i alle tre boringer mellem 2 og 4 m over de følgende 3 år, hvilket betød, at vandstanden i boringerne og vendte tilbage til et niveau, der lå inden for vandstandsbåndene. Vandstanden i boring lå dog stadig ca. 1 m under vandstandsbåndet. Pejlingerne i og har i perioder været ustabile grundet problemer med den automatiske vandstandspejling, hvilket også kunne ses i slutningen af 28. Der har ikke været loggerproblemer i I boring er udviklingen med en stigende vandstand fortsat fra 21, og vandspejlet i boringen er nu tæt på den øvre grænse i vandstandsbåndet. Boring er beliggende mellem Gemmas Allé og indvindingsboring (boring C), tættest på boring C. Fra de 3 boringer indvindes der i 211 mindre end i de tidligere år. I boring var vandstanden relativ stabil fra 2 til 21, efter boring GA1 igen blev sat i drift i år 2. Det stabile vandspejl lå,5 1 meter under vandstandsbåndet, og vandspejlet er styret af påvirkningen fra indvindingen på Gemmas Allé og fra Landanlæggets grundvandssænkning. I 21 begyndte en udvikling med stigende vandstand, som er fortsat i 211, og vandstanden er nu inden for vandstandsbåndet. Vandspejlet i boringen er nu stort set som ved pejlinger i 1999, hvor indvindingsmængden var den samme som i 211. Vandstanden i boring har været forholdsvis stabil gennem en årrække, og denne tendens fortsatte i 21. Vandstanden ligger stabilt omkring ca. 1 meter under vandstandsbåndet, hvilket hænger sammen med, at grundvandsstanden ved primært er bestemt af den nærliggende og nødvendige grundvandssænkning ved Landanlægget. Vandstanden i boring GA1 var stabil over hele året omkring kote -18. Det kunne indikere defekt, og loggeren foreslås derfor kontrolleret. I GA2 var vandstanden høj umiddelbart efter regenerering i 21, men faldt hurtigt og var ved slutningen af 21 i kote -16,5. I 211 er den faldende tendens fortsat, og niveauet er ved udgangen af året i kote -18, Lufthavnsområdet Vurderingen af vandstandsforholdene omfatter i dette afsnit Suhrs-boringen og lufthavnsboringerne LU1, LU2 og LU3. Grundvandsstanden i lufthavnsområdet overvåges af moniteringsboringerne DGU.nr (B443 høj) og (M2). Indvindingsmængden er øget ganske lidt i forhold til tidligere år og i forhold til 21 med ca. 1. m 3. Siden loggeren i i starten af 28 blev udskiftet har vandstanden ligget stabilt i den øvre del af vandstandsbåndet, med en lille stigning på ca.,5 meter i løbet af 211. Vandstanden i denne moniteringsboring er udover lufthavnsboringerne i overvejende grad styret af grundvandsforholdene ved banegraven ved Kastrup station og ved Regnvandsbassin H1. Endvidere foregår der forskellige afværgepumpninger på lufthavnsområdet og ved Kastrup station, som er uden for TÅRNBY FORSYNINGs indflydelse, men som må formodes at påvirke grundvandsstanden i TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 211. April 212 side 9 af 25

11 Vandstanden i har været relativt stabilt henover 211. Boringen er beliggende tæt på indvindingsboringerne LU1 og Suhrs, hvor den samlede indvinding er stort set den samme som i 21. Vandstanden ligger således fortsat væsentligt over vandstandsbåndet, idet indvindingen fra lufthavnsboringerne i midten af 9 erne, hvor vandstandsbåndende blev fastlagt, var det dobbelte af i dag. Vandstanden i indvindingsboringerne har været relativ stabil i løbet af 211. Effekten af regenereringen i boring Suhr i marts 21 synes fortsat at holde. 4.3 Området ved Bjørnbaksvej Vurderingen af vandstandsforholdene omfatter i dette afsnit boringerne på Bjørnbaksvej kildeplads BJ1, BJ2 og BJ3 samt boring C på Løjtegårdsvej. Grundvandsstanden i den del af grundvandsmagasinet, som Bjørnbaksvej kildepladsen indvinder fra, overvåges af moniteringsboringerne DGU.nr og (TP29). Dog blev grundvandsstanden ved boring sidst pejlet i starten af 21, da pejlingerne ophørte, samtidig med at Øresundsforbindelsen standsede moniteringsaktiviteterne. Indvindingsmængden er på niveau med de foregående tre år. Loggeren i boring var ude af funktion i en årrække, men blev udskiftet i slutningen af 27. Der er siden målt et nogenlunde stabilt vandspejlsniveau i ca. kote -1,3 m, men i 21 steg vandstanden ca.,5 meter til kote -,8, og denne tendens er omend svagt fortsat i 211 til ca. kote -,6, hvilket ligger over vandstandsbåndet. I den sidste halvdel af 28 sås en stigning i vandstanden for alle tre boringer på Bjørnbaksvej, en stigning som fortsatte i 29, hvor indvindingen blev reduceret yderligere. Men i 21 skiftede det, og vandstanden faldt igen. Tendensen med en faldende vandstand i indvindingsboringerne er fortsat i 211, hvor vandstanden i alle indvindingsboringer er faldet lidt på trods af de uændrede indvindingsmængder i forhold til 21. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 211. April 212 side 1 af 25

12 5 Vandkvalitet 5.1 Analyseprogram Der er udført boringskontrol i oktober 211 samt analyse for udvalgte miljøfremmede stoffer fra alle 1 indvindingsboringer. Derudover er der analyseret for klorid i alle indvindingsboringer. De månedlige analyser for klorid er udført på laboratoriet på TÅRNBYFORSYNINGs rensningsanlæg. Laboratoriet på rensningsanlægget analyserer desuden for E-coli og coliforme bakterier i drikkevandet. Der udtages 2 vandprøver hver uge én på rensningsanlægget og én fra forsyningsnettet - på skift hos ansatte i vandforsyningen. Dons Vandanalytiske Laboratorium har udtaget og forestået analysearbejdet for boringskontrol og miljøfremmede stoffer, delvis ved underleverandører. I det følgende kommenteres udviklingen for nogle udvalgte naturlige parametre, som karakteriserer tilstanden af grundvandsmagasinet. Det drejer sig om parametrene: Klorid (Cl) Sulfat (SO 4 ) Nikkel (Ni) Magnesium (Mg) Udviklingen i kloridindholdet er et udtryk for om grundvandsmagasinet overudnyttes, så der strømmer saltvand ind i sænkningstragten eller trænger saltvand op fra dybereliggende saltholdige lag. Grænseværdien for klorid i drikkevand er 25. Sulfatindholdet og nikkelindholdet er ligeledes en indikator for, om grundvandsmagasinet udnyttes på en hensigtsmæssig måde. Sulfatindholdet stiger sædvanligvis, hvis grundvandsstanden afsænkes for meget, så der sker iltning af pyritholdige jordlag. Grænseværdien for sulfat i drikkevand er 25. Pyrit er en jern-svovlforbindelse, som også indeholder sporelementet nikkel. Ved afsænkning af grundvandsstanden kan luftens ilt få adgang til at ilte pyritten, og sulfat- og nikkelindholdet stiger i vandet. Stigningen i nikkelindholdet kan være særlig udtalt ved indvindingsboringer, som er utilstrækkelig forseglet ved toppen af forerøret, og hvor der kan trænge luft ud i de afsænkede/tørlagte jordlag. Fænomenet med frigivelse af nikkel ved barometerånding er beskrevet i reference /7/. Nikkelindholdet kan endvidere stige voldsomt i en overgangsperiode, hvis grundvandsstanden pludselig stiger, hvorved frigivet nikkel vaskes ud i vandet. Nikkelproblematikken er endvidere beskrevet i aktivitetsplanen for vandindvindingen og vandbehandlingen /5/. Nikkelindholdet i grundvandet har løbende fået opmærksomhed efter at grænseværdien for nikkel i drikkevand ved indgang til ejendom blev sænket til 2 /8/ mod tidligere 5. Nikkel er bl.a. mistænkt for at være allergi- og kræftfremkaldende og grænseværdien er løbende under overvejelse. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 211. April 212 side 11 af 25

13 Grundvandets store hårdhed på Amager er bl.a. bestemt af et højt indhold af magnesium. Høje indhold af magnesium træffes især i områder, hvor havvand eller salt grundvand blandes i det ferske grundvand. Grænseværdien for magnesium i drikkevand er 5, og er begrundet i, at indtagelse af magnesiumsulfat i større mængde kan have en afførende virkning. Udover ovennævnte udvalgte naturlige parametre kommenteres i det følgende indhold af miljøfremmede stoffer, der er et udtryk for forureningsbelastningen af grundvandsmagasinet. 5.2 Klorid, sulfat, nikkel og magnesium Udviklingen i indholdet af klorid, sulfat, nikkel og magnesium i de 1 indvindingsboringer er sammenstillet for de tre kildepladser og afbilledet som tidsserier i bilag samt for rentvand i bilag Området ved Gemmas Allé Kloridindholdet i råvandet fra boring GA2 har helt tilbage til 1994 svinget omkring med enkelte afvigelser i både nedadgående og opadgående retning. Efter udførelsen af en erstatningsboring i 25, og en reduktion af indvindingen fra boringen, er kloridindholdet faldet til omkring 9 1, men det har i bevæget sig op omkring 12, og er fortsat til 13 ved sidste måling i 211. Kloridindholdet i GA1 har svinget omkring 12, men er steget foruroligende meget i løbet af 211 og er i december målt til 184. Sulfatindholdet i GA2 har altid haft et uroligt forløb, sandsynligvis afhængig af boringens aktuelle tilstand med hensyn til indstrømningsfordeling, hvor den før etableringen af erstatningsboringen lå mellem 2 og 25. Ved etableringen af erstatningsboringen i 25 faldt sulfatindholdet til omkring de 1, hvor det lå de efterfølgende tre år. Der er herefter sket en stigning, og i løbet af 211 nåede indholdet op på 157. Sulfatindholdet i GA1 har i snart 1 år ligget relativt stabilt omkring 175, men er pludselig i 211 steget til 245. Det foreslås undersøgt, om stigningen i både klorid- og sulfatindhold i GA1 kan hænge sammen med reduktionen i indvindingen, hvorved mere salt- og sulfatholdige horisonter måske kommer til at dominere vandkvaliteten. I 21 blev der for første gang påvist nikkel i vandet fra GA2 over den daværende detektionsgrænse på 4, men analyserne har i alle årene derefter igen vist indhold under detektionsgrænsen på 3, og i 211 lige på detektionsgrænsen på 2. I GA1 er nikkelindholdet for første gang over detektionsgrænsen og oppe på 8. Magnesiumindholdet er i 211 på 45 og 43 i henholdsvis GA1 og GA2 boringer, hvilket er et lille fald i forhold til 21. Sammenfatning Der er sket en markant ændring i både klorid, sulfat og nikkel indholdet for boring GA1. Den væsentligt reducerede indvinding i 211, kan være årsagen til dette, men årsagen hertil skal undersøges. Vandkvaliteten i GA2 er ikke ændret væsentligt i forhold til 21. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 211. April 212 side 12 af 25

14 5.2.2 Lufthavnsområdet Kloridindholdet i lufthavnsboringerne har siden 1999 været forholdsvis stabilt, og denne tendens fortsatte i 211. Dog er især LU1 og LU2 steget ved sidste måling i december. Niveauet er relativt lavt, og der er ikke noget der tyder på en umiddelbar trussel om optrængning af saltvand fra dybere niveauer. Sulfatindholdet i boring LU1 og Suhrs faldt i forbindelse med forerørsforsegling af boringerne i 23. Herefter har indholdet stabiliseret sig i alle 4 boringer til et niveau, der i 211 ligger mellem 12 og 17, højest i boring LU3. Den positive effekt af forerørsforseglingen er brudt, og nikkelindholdet er steget meget, især i LU1 og LU2. Niveauet i 211 ligger mellem 5 og 18, med den højeste værdi i boring LU1. Nikkelindholdet nærmer sig derfor niveauet i 22, hvor der blev registreret et indhold på 3 i LU1. Det er dog underligt, at der ikke er sket en tilsvarende stigning i sulfatindholdet. Magnesiumindholdet i lufthavnsboringerne er generelt højt omkring 53-6 i 211. Indholdet af magnesium er faldet i alle 4 boringer i løbet af 211, og er lavere end i de foregående år. Sammenfatning Kloridindholdet er forholdsvis stabilt. Efter forerørsforseglingerne i 23 kunne observeres et fald i både sulfat- og nikkelindhold i flere boringer, og nikkelindholdet var stabiliseret i alle 4 boringer. Men i 211 er der sket en stigning i boringerne LU1 og LU2. Magnesiumindholdet er faldet på kildepladsen Området ved Bjørnbaksvej Området omfatter boringerne BJ1, BJ2 og BJ3 ved Bjørnbaksvej og boring C på Løjtegårdsvej. Selvom de 3 boringer på Bjørnbaksvej ligger tæt, er vandkvaliteten meget forskellig i boringerne. Kloridindholdet varierer mellem boringerne i 211 fra 85 til 351, størst er indholdet i boring BJ1. Det er vanskeligt at give en entydig forklaring på de varierede forhold på kildepladsen. Fra vinteren 29 ses en stigning i kloridindholdet for de tre boringer BJ1, BJ2 og BJ3 på 2-3, selvom indvindingen i perioden var stabil. Det højere niveau er fortsat også i 211. Sulfatindholdet i boringerne var i 211 mellem 69 og 86 på selve Bjørnbaksvej kildeplads, mens indholdet i boring C lå på 145. For alle fire boringer er sulfatindholdet stort set uændret siden 29. Nikkelindholdet har varieret meget over tid, men har i de sidste år ligget omkring en detektionsgrænse på 3 i alle boringer. Nikkelindholdet i 211 er mellem 1 og 5, højest i BJ3, som altid ved målbart indhold har ligget højest af de 4 boringer. Magnesiumindholdet i Bjørnbaksvej boringerne er i lighed med de øvrige indvindingsboringer faldet i 211. I lighed med tidligere år var indholdet højest i boring BJ1, 66, hvilket dog er væsentligt lavere end de foregående år. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 211. April 212 side 13 af 25

15 Sammenfatning Der er kun få ændringer i vandkvaliteten i forhold til 21, dog er magnesiumindholdet faldet i alle 4 boringer Rentvandet Rentvandet i afgangen fra vandværket er præget af den blanding af råvand, der tilføres vandværket. Se bilag 3.5. Kloridindholdet går upåvirket igennem vandværket, og rentvandet efter blandingsanlægget har i 211 haft et stabilt kloridindhold på omkring 125, hvilket er lavere end i 21 og væsentligt under grænseværdien på 25 for drikkevand. I 25 sås et fald i indholdet af sulfat i rentvand, hvilket skyldes etablering af blandingsanlægget, hvor vandet fra Tårnby Vandværk blandes med vand fra Københavns Energi. I 28 begyndte en stigning, som fortsatte i 29, hvorefter den aftog i 21. I 211 er sulfatindholdet faldet yderligere og er nu omkring 93, svarende til niveauet i 27. Nikkelindholdet ligger i 21 under detektionsgrænsen på 3, hvor grænseværdien er 2. I 211 blev nikkelanalysen ved en fejl taget ude på ledningsnettet og var under detektionsgrænsen. I 212 vil der blive analyseret for nikkel ved vandværket. Magnesiumindholdet i rentvandet efter blandingsanlægget var i 21 omkring 6. Grænseværdien for magnesium i rentvand er på 5. I 211 er magnesiumindholdet nede på 33. Der har været tvivl om, hvorvidt blandingsanlægget fungerede effektivt, eller om det tidligere forhøjede indhold skyldes, at den benyttede prøvehane sad blot én meter fra blandeanlæggets udløb, hvor der ikke var sket tilstrækkelig opblanding. I eftersommeren 21 blev prøvetagningen for magnesiumanalyser udvidet til også at omfatte prøvetagning i værkstedet ca. 5 meter fra blandeanlægget, og disse vandprøver viser alle indhold under grænseværdien. Der sker ikke anden tilførsel af vand på strækningen til værkstedsbygningen. I 211 er alle rentvandsprøver udtaget i værkstedsbygningen. Samtidig er blandingsanlægget justeret, så andelen af vand fra KE er øget med 1%. Sammenfatning For de tre naturlige grundvandsparametre klorid, sulfat og magnesium er niveauet faldet i 211. Vandforsyningens arbejde med at optimere blandeanlægget ser ud til at have virket. 5.3 Miljøfremmede stoffer Grundvandet i Tårnby er belastet med en lang række miljøfremmede stoffer, først og fremmest organiske klorforbindelser og deres nedbrydningsprodukter, samt fenoler og pesticider - alt sammen udtryk for den industrielle og bymæssige aktivitet, der i mange år har fundet sted i Tårnby. Siden 1987 er der analyseret for miljøfremmede stoffer i TÅRNBY FORSYNINGs indvindingsboringer med 2-3 års mellemrum. I dette program var der varierende frekvens for analysehyppigheden i de enkelte boringer. Men i perioden 27-9 blev det komplette analyseprogram gennemført én gang årligt i alle boringer. På baggrund heraf er der udvalgt boringer med specifikke forureningsproblemer for analyse i 211. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 211. April 212 side 14 af 25

16 Fund af miljøfremmede stoffer er for indvindingsboringerne opsummeret i bilag 4.1, og for rentvand i bilag 4.2. Et udvalg af analyseresultater for miljøfremmede stoffer i indvindingsboringerne fremgår af bilag 4.3. Grænseværdien for enkeltstoffer af pesticider og deres nedbrydningsprodukter i drikkevand er på,1, mens den samlede sum af pesticider ikke må overskride,5. Grænseværdien for trichlorethylen i drikkevand er 1,. Dons laboratorium, som forestår vandanalyserne for TÅRNBYFORSYNING, har i 211 benyttet en anden underleverandør til analyser for de miljøfremmede stoffer. Det har betydet, at detektionsgrænsen for analyserne i 211 for en del af stofferne er hævet. Dette gælder for klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter samt for flygtige aromater, hvor detektionsgrænsen før var,2, men i 211 er,1. For øvrige stoffer, herunder pesticider, er detektionsgrænsen uændret i forhold til 21. Der er fortsat langt, mindst en faktor 1, op til grænseværdierne for stofferne, så der er således ingen umiddelbar risiko ved denne ændring, men det betyder, at det er vanskeligere at følge udviklingen i vandkvaliteten. Pga. de vanskelige forhold TÅRNBYFORSYNING indvinder under er det uhensigtsmæssigt, så der er i februar 212 afholdt møde med Dons, hvor moniteringsprogram og detektionsgrænser blev drøftet. Dons forklarede, at de fremover igen ville få udført analyser hos den tidligere underleverandør og dermed også få genindført de lavere detektionsgrænser Området ved Gemmas Allé I 27 blev der for første gang påvist et miljøfremmed stof i boring GA1, idet der blev fundet BAM i boringen. Stoffet blev i 28 påvist i samme lave niveau,,19, men blev ikke fundet i 29. Til gengæld blev der fundet mechlorprop lige over detektionsgrænsen med et indhold på,14. I 211 er mechlorprop igen under detektionsgrænsen, mens BAM måles på lavt niveau,,14. I GA2 er der samme mønster som i GA1. Der er igen fundet BAM,,3, mens mechlorprop er under detektionsgrænsen. For begge stoffer er udviklingen positiv, for BAM er det det laveste niveau, der er fundet, siden det første gang blev konstateret i Det er andet år siden 1995, at mechlorprop ikke er fundet i GA Lufthavnsområdet I Suhrs-boringen har der de sidste år været en faldende tendens i forekomsten af dietylether og etanol, og i 28 blev stofferne ikke påvist. I 211 er der analyseret for den normale gruppe af vandblandbare opløsningsmidler uden der blev fundet noget. Der er således heller ikke i 211 fundet miljøfremmede stoffer i Suhrs-boringen. Lufthavnsboringerne LU1 og LU2 har i en årrække været påvirket af organiske klorforbindelser og deres nedbrydningsprodukter. I 23 blev der etableret separationspumpning i LU2, hvilket fik indholdet af trichlorethylen og cis-1.2 dichloretylen til at falde markant. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 211. April 212 side 15 af 25

17 I LU1 er der i 211 ikke fundet klorerede opløsningsmidler eller klorerede nedbrydningsprodukter. Dog har de tidligere fund været under detektionsgrænsen ved det laboratorium, der udførte analyserne i 211. Der er i 211 analyseret for den normale gruppe af vandblandbare opløsningsmidler, men der er ikke fundet noget. I LU2 er der i 211 fundet et indhold af trichlorethylen på 4,6, 1.2- dichlorethan på,34 og cis-1,2-dichlorethylen på 1,1. Øvrige stoffer fra gruppen, som blev fundet sidste år forekom i et niveau, som er under den anvendte detektionsgrænse. Der er sket en stigning i indholdet af klorerede stoffer. I september 211 blev separationspumpeanlægget forsøgsvis standset, umiddelbart virker dette som om, det var for tidligt, og det bør overvejes om ikke separationspumpeanlægget igen skal sættes i drift. I 21 blev der for første gang konstateret benzen på lavt niveau. Dette er genfundet i analysen fra 211 på et højere niveau,,3. I LU3 blev der heller ikke i 211 fundet miljøfremmede stoffer Området ved Bjørnbaksvej Området omfatter boringerne BJ1, BJ2 og BJ3 ved Bjørnbaksvej og boring C på Løjtegårdsvej. Boring C er den af samtlige indvindingsboringer, der er hårdest belastet med det bredeste spektrum af miljøfremmede stoffer. Indholdet af organiske klorforbindelser og deres nedbrydningsprodukter steg markant i år 22. Siden har indholdet af trichlorethylen ligget stabilt omkring 5 indtil 26, hvor det steg, og ved udgangen af 28 var koncentrationen på 29. Boringen blev borehulslogget i 28, og en påvist utæthed i den øverste del af forerøret er i foråret 29 forseglet med bentonit (Mikrolit) i de øverste 22 meter. Indholdet af de påviste klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter er i 211 steget lidt igen i forhold til niveauerne efter 28. Benzen og andre flygtige aromater har ikke været registreret i boringen siden tilbage i 23, men benzen blev i 28 påvist i koncentration på,64. I 29 blev der ikke fundet flygtige aromater, men i 21 er der fundet både benzen, toluen og xylener. De tidligere fundne niveauer er alle under detektionsgrænsen anvendt i 211. I 211 er der igen fundet dichlorprop i boringen på et lavt niveau. Indvindingsmængden i boring C er nu nede på 1 m 3 /h, men vandkvaliteten i boringen belaster den samlede vandkvalitet. Der er tre muligheder: Boringen opgives og sløjfes, der etableres separationspumpning eller der etableres videregående vandbehandling på vandværket. Der er fortsat ikke truffet en endelig beslutning om boring C. Selvom de 3 boringer på Bjørnbaksvej ligger tæt, er boringerne meget forskelligt belastet med miljøfremmede stoffer. I dette område med mange forskelligartede virksomheder og værksteder er det først og fremmest orga- TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 211. April 212 side 16 af 25

18 niske klorforbindelser og deres nedbrydningsprodukter, der præger vandkvaliteten. Der har de sidste år ikke været registreret miljøfremmede stoffer i BJ1, men i 29 blev der fundet etanol i en koncentration på,19. I 211 er der ikke fundet noget over detektionsgrænsen på,25. I BJ2 og BJ3 er der fundet trichlorethylen siden 1995, og i 211 var niveauet i BJ2 og BJ3 henholdsvis 2,6 og,97. I begge boringer er der endvidere fundet vinylklorid, dog på et lavt niveau, henholdsvis,29 og,19, ligesom der i begge boringer er cis-1,2-dichlorethylen på henholdsvis,22 og,68. Der er i 211 ikke fundet vandblandbare opløsningsmidler i de tre Bjørnbaksvej boringer. I 211 er der analyseret for pesticider i BJ3, som er den eneste af de tre boringer, hvor der tidligere er fundet pesticider. Men der blev ikke påvist pesticider i Rentvandet Det eneste miljøfremmede stof der i 211 er fundet i rentvandet over detektionsgrænsen er i lighed med de tidligere år trichloretylen. Der blev i 211 udtaget 9 prøver fra rentvandet til analyse for klorerede opløsningsmidler. Forekomsten af organiske klorforbindelser i boringerne slår igennem i rentvandet, og det har udgjort et kvalitetsmæssigt problem for drikkevandet langt tilbage i tiden. I 21 og ind i begyndelsen af 211 er der overordnet set sket et lille fald i indholdet af trichlorethylen i rentvandet fra Gemmas Allé. Der er ikke i 211 analyseret for vinylklorid i rentvandet, da der ikke blev fundet vinylklorid over detektionsgrænsen ved analysen i 21. Der er ved analyserne i april og november 211 ikke konstateret indhold af pesticider over detektionsgrænsen. 5.4 Sammenfatning Af de naturlige grundvandsparametre ligger indholdet af magnesium højt i alle boringer og over grænseværdien for drikkevand i alle lufthavnsboringerne samt i boringerne BJ1 og BJ3. Problemet er løst ved at blande vand fra vandværket med importeret vand fra Københavns Energi. Funktionen af blandeanlægget er blevet forstyrret, men vandforsyningen har optimeret anlægget og blandingsanlægget leverer nu igen rentvand med magnesiumindhold betydeligt under grænseværdien. Af miljøfremmede stoffer er det de organiske klorforbindelser, der i vedvarende grad påvises over detektionsgrænse i rentvandet, se figur 5.1. Der er i 211 konstateret forekomster i 4 af vandværkets boringer: LU2, C, BJ2 og BJ3, se figur 5.2. Forekomsterne er så udbredte, at de slår igennem i rentvandsanalyserne, men koncentrationen i rentvandet ligger generelt under grænseværdien. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 211. April 212 side 17 af 25

19 Figur 5.1 Trichlorethylen i rentvand ved Tårnby Vandværk Figur 5.2 Trichlorethylen i indvindingsboringer I tre af boringerne var koncentrationen af trichlorethylen over grænseværdien på 1, og den højeste værdi blev registreret i boring C med et indhold på 13. I boring LU2 har problemet været mindre efter, at der i 23 blev igangsat separationspumpning, en afværgeforanstaltning som forsøgsvis blev stoppet i september 211, med umiddelbar stigning i indholdet af trichlorethylen. Lignende foranstaltning er en mulighed for boring C, hvor det ser ud til, at selvom forseglingen har hjulpet, så er der fortsat et højt niveau af trichlorethylen. Løsningen med separationspumpning afhænger dog af mulighe- TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 211. April 212 side 18 af 25

20 derne for afledning af afværgevand. Alternativt kan der etableres videregående vandbehandling på vandværket med aktivt kulfiltrering. Der har vedvarende været påvist pesticider i GA1 og GA2, hvor der er registreret forekomster af BAM og mechlorprop. I 211 blev der ikke fundet mechlorprop, men der er fortsat forekomster af BAM. Der blev i analysen for pesticider i rentvand i 211 ikke konstateret værdier over detektionsgrænsen. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 211. April 212 side 19 af 25

21 1 m3/år 6 Oppumpede vandmængder Siden starten af 9 erne er der sket meget store udsving i indvindingen i TÅRNBYFORSYNINGs indvindingsopland. Som det fremgår af figur 6.1 har indvindingen svinget fra 1,2 mio. m 3 /år før anlægsarbejderne ved Landanlægget startede til helt op på næsten 2,8 mio. m 3 /år da vandafledningen under byggeriet var på sit højeste. Siden 21 har indvindingen været relativ stabil på mellem 1,75-1,95 mio. m 3 /år Tårnby Øresund Total År Figur 6.1 Vandindvinding i TÅRNBYFORSYNINGs indvindingsopland 6.1 TÅRNBYFORSYNING TÅRNBYFORSYNING registrerer løbende de indvundne vandmængder fra de enkelte indvindingsboringer, samt ved indløbet til vandværket målt på tre råvandsstrenge. Suhrs-boring, GA1 og lufthavnsboringerne leverer vand fra én streng, boringerne på Bjørnbaksvej og boring C fra en anden streng og boringen GA2 ved vandværket fra den sidste streng. Ud fra disse målinger kan indvindingsmængderne fordeles på de tre overordnede kildepladsområder: Gemmas Allé, Luftshavnsområdet og området ved Bjørnbaksvej (Inkl. boring C). I år 211 blev der i alt indvundet m 3 til vandværket, således at indvindingen er under de tilladte 8. m 3 /år. Fordelingen af de årlige indvindinger er vist i bilag 5. Indvindingen er ift m 3 lavere. I vandindvindingsplanen for Tårnby fra 1995 /1/ blev der opstillet en prognose for de fremtidige indvindingsmængder under forudsætning af, at grundvandsstanden skulle bevæge sig inden for nogle nærmere angivne vandstandsbånd. Se afsnit 4. Det blev beregnet, at Tårnby Vandværk kunne forvente at indvinde m 3 /år samtidig med, at Øresundsforbindelsen ville lægge beslag på ca. 82. m 3 /år for at tørholde Landanlægget /1/. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 211. April 212 side 2 af 25

22 6.2 A/S Øresundsforbindelsen Modelberegninger i /1/ viste som nævnt ovenfor, at der måtte forventes at en bortledning af ca. 82. m 3 /år for at tørholde Landanlægget samtidig med, at der bliver indvundet m 3 /år til Tårnby Vandværk. Øresundsforbindelsen blev i aftale med daværende Københavns Amt tildelt en maksimal indvindingstilladelse på 1,4 mio. m 3 /år, heri indregnet usikkerhedsvariationer /12/. Den bortpumpede vandmængde fra Landanlægget var i 211 på m 3. Vandmængden er registreret fra et notat udarbejdet til Banedanmark om opgørelse af oppumpede og udledte vandmængder i 211 /16/. 6.3 Afværgeanlæg Hovedstadsregionen er tilsynsmyndighed på to afværgepumpninger i Tårnby Kommune: Tårnby Hovedbibliotek og Lufthavn Syd. Oppumpede vandmængder i 211 er oplyst af Tårnby Kommune. I 211 blev der for forureningen syd for Tårnby Hovedbibliotek afværgepumpet 38.1 m 3, som blev afledt til Øresundsforbindelsens Landanlæg. Denne mængde er lavere end i 21 og hermed fortsættes tendensen fra året før, hvor der var et tilsvarende fald i afværgepumpningen. Den oppumpede mængde er dog fortsat højere end før 26, hvor der skete en forøgelse på over 1 % i forhold til tidligere år. Analyseomfanget for vandblandbare opløsningsmidler var i 211 mere omfattende end de to foregående år. Der er ikke fundet spor af vandblandbare opløsningsmidler i de nærmeste boringer, Suhrs og LU1, i 211. I lufthavnsområdet ved Lufthavn Syd blev der i 211 afværgepumpet ca m 3. Dette er en stigning i forhold til tidligere år. Derudover afværgepumpes der ved Icopal. Vandet anvendes som sekundavand i Københavns Lufthavn, og i 211 var oppumpningen på 165. m 3. Denne afværgepumpning er ikke med i Hovedstadsregionens opgørelse over afværgemængder i Tårnby, men er af Københavns Lufthavn indberettet til Tårnby Kommune. Oppumpningen i 211 er ca. 14. m 3 mindre end i 21. Ved separationspumpningen i LU2 blev der indvundet ca. 2 m 3 /h. Da pumpningen blev stoppet i september giver det en vandmængde på 13. m 3 /år fra den øvre del af boringen. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 211. April 212 side 21 af 25

23 7 Konklusion og forslag til analyseprogram 7.1 Grundvandsniveau Efter at Øresundsforbindelsens Landanlæg, hvad angår grundvandssænkningen, er overgået til driftsfasen i år 2, har grundvandsstanden i Tårnby stabiliseret sig på et niveau, som det fremgår af potentialekortet for oktober 211 i bilag 1. Grundvandsstanden ved Tårnby Vandværks kildepladser ligger over eller inden for de i indvindingstilladelsen fastlagte vandstandsbånd bortset fra den ene af boringerne omkring Gemmas Allé. Her er vandstanden først og fremmest styret af Landanlægget og vil ikke kunne holdes, selvom indvindingen til vandværket helt ophører. 7.2 Vandindvinding Tårnby Vandværk indvandt i år m 3 og 13. m 3 blev ledt til kloak som led i separationspumpning i LU2. De indvundne vandmængder ligger dermed under indvindingstilladelsens rammer, som siger, at der må indvindes 8. m 3 /år. 7.3 Analyser af naturlige grundvandsparametre Vandindvindingen er underlagt et omfattende analyseprogram, som dækker bredt for de naturlige grundvandsparametre. TÅRNBYFORSYNING udtager én årlig boringskontrol, hvilket er mere end de er pligtige til. Herudover følges kloridindholdet i boringerne med månedlige analyser. Prøvetagningsprogrammet blev oprindelig fastlagt ud fra nødvendigheden af at følge udviklingen tæt med hensyn til optrængning af saltvand og iltning af pyrit, på det tidspunkt, da grundvandssænkningen var mest intensiv i anlægsfasen af Landanlægget. De månedlige analyser for klorid, udføres af TÅRNBYFORSYNINGS eget laboratorium. Dons Laboratorium udfører øvrige analyser som omfatter analyser på vandværket, boringskontrol og prøver på ledningsnettet, hvor der som et minimum følges bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg /8/, dog med en årlige boringskontrol frem for hvert tredje år som krævet. 7.4 Miljøfremmede stoffer Vandindvindingen er underlagt et omfattende analyseprogram for miljøfremmede stoffer, som skal overvåge den varierede forureningsbelastning, som indvindingsområdet er udsat for. I årene har overvågningen vist, at indholdet af organiske klorforbindelser i boring C er steget. Især stigningen i koncentrationen af stoffet trichlorethylen er markant, hvilket også kommer til udtryk i rentvandskvaliteten. Der er i alle årets måneder analyseret for denne parameter, og indholdet er faldet til et godt stykke under grænseværdien på 1,. I boring C blev forerøret i 29 forseglet, hvilket har forbedret vandkvaliteten lidt, herudover er indvindingen fra boringen nedsat ift. tidligere år, således at der fra 29 indvindes 1 m 3 /h sammenlignet med 17 m 3 /h i 27. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 211. April 212 side 22 af 25

24 I boring LU2 faldt indholdet af organiske klorforbindelser i det oppumpede råvand efter indførelsen af separationspumpning, men er steget igen efter det forsøgsvise ophør med separationspumpningen fra september 211. Der bør udtages en ekstra analyse og er niveauet fortsat højt, så bør det overvejes at genstarte separationspumpningen. I de hidtidige årsredegørelser indgik der et analyseprogram og prøveudtagningsfrekvens, som i vid udstrækning var baseret på det oprindelige oplæg fra 1995, /1/. I dette program var der varierende frekvens for analysehyppigheden i de enkelte boringer. Men i perioden 27-9 blev det komplette analyseprogram gennemført én gang årligt i alle boringer. Dette er imidlertid en stor omkostning, og der er derfor på baggrund af de sidste de 3 års intensive analyser og de historiske data reduceret i programmet. Den overordnede prøvetagningsfrekvens og den specifikke for 212 fremgår af bilag 6. Analyseprogrammet omfatter følgende stofgrupper: Olieprodukter og flygtige aromater Klorerede opløsningsmidler Nedbrydningsprodukter fra klorerede opløsningsmidler opløsningsmidler Phenol og alkylphenol Klorphenoler Pesticider Princippet for prøveudtagningsfrekvensen er at i boringer, hvor der er fundet stoffer fra en stofgruppe analyseres årligt for denne stofgruppe, i øvrige boringer analyseres der for stofgrupperne hvert tredje år. Undtaget herfra er dog phenol og alkylphenol samt klorphenoler, som kun er fundet i boringerne C og Suhrs, men sidste fund var i år 2 i boring Suhrs. I disse to boringer analyseres der hvert tredje år for de to stofgrupper. For de øvrige boringer screenes der på kildepladsniveau med én boring i lufthavnen og én boring på Bjørnbaksvej. Analyseprogrammet for rentvand skal fortsætte efter det hidtidige program med årlige analyser for hele spektret af miljøfremmede stoffer i Tårnby. Dog gennemføres der skærpet overvågning med månedlige analyser af trichlorethylen og halvårlige analyser af rentvandet for øvrige organiske klorforbindelser og deres nedbrydningsprodukter. 7.5 Moniteringsboringer A/S Øresundsforbindelsen har afsluttet overvågningen vedrørende grundvandsforhold efter etablering af Landanlæggene til den faste forbindelse over Øresund. TÅRNBYFORSYNING fortsætter overvågningen i de 6 moniteringsboringer, hvor der er installeret automatisk vandstandsregistrering. Alle loggere har haft stabile visninger i 211. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 211. April 212 side 23 af 25

25 7.6 Sammenfatning af Vandforsyningens indvindingsstatus Vandkvaliteten er i 211 forbedret i nogle boringer, og i andre er den forringet. Parametrene nikkel, sulfat, klorid, magnesium og organiske klorforbindelser følges tæt gennem et fastlagt analyseprogram. Magnesiumindholdet i boringerne er faldet i 211, og indholdet i rentvandet er nu nede på 33, altså noget under kravværdien på 5, tillige godt hjulpet af blandeanlægget på vandværket. Koncentrationen af organiske klorforbindelser er steget i flere af boringerne. Dog er grænseværdien på 1 i rentvand for trichlorethylen overholdt, og indholdet er lavere i 211 end i de foregående år, og har nu et niveau svarende til 26-niveauet. Det er især indholdet i boring C, som påvirker den samlede vandkvalitet. Denne boring følges tæt. Der er i 211 indvundet under de 8. m 3 /år, der var forudset muligt samtidig med påvirkningen fra Øresundsforbindelsens landanlæg. Indvindingen er en smule lavere end i 21. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 211. April 212 side 24 af 25

26 8 Referencer /1/ Vandindvindingsplan for Tårnby Kommunale Vandforsyning. Udført for A/S Øresundsforbindelsen og Tårnby Kommune. DGU Kunderapport nr /2/ Indvindingstilladelse for Tårnby Kommune. Københavns Amt, 2. august /3/ Tårnby Kommune. Vandforsyningsplan HOH Vand & Miljø A/S, november /4/ TÅRNBY FORSYNING. Redegørelse for vandindvindingen i 21. Rambøll, november 22. /5/ TÅRNBY FORSYNING. Aktivitetsplan for vandindvindingen og vandbehandlingen. Hedeselskabet, april 23. /6/ Københavns Amt, Teknisk Forvaltning. Magle Allé 1, Tårnby. Omfattende undersøgelser. NIRAS, november 22. /7/ Feldthusen Jensen, T. Nikkelfrigivelse betinget af barometerånding via boringer. ATV-møde marts 22. /8/ Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Nr.1449 af /9/ TÅRNBY FORSYNING. Redegørelse for vandindvindingen i Orbicon A/S, juni 26. /1/ TÅRNBY FORSYNING. Redegørelse for vandindvindingen i 26. Orbicon A/S, september 27. /11/ TÅRNBY FORSYNING. Redegørelse for vandindvindingen i 27. Orbicon A/S, juni 28. /12/ Aftale mellem Københavns Amt og A/S Øresundsforbindelsen om grundvandssænkning på Amager i forbindelse med etablering og drift af Øresundsforbindelsens Landsanlæg. Københavns Amt /13/ TÅRNBY FORSYNING. Redegørelse for vandindvindingen i 28. Orbicon A/S, august 29. /14/ TÅRNBY FORSYNING. Redegørelse for vandindvindingen i 29. Orbicon A/S, november 21. /15/ TÅRNBY FORSYNING. Redegørelse for vandindvindingen i 21. Orbicon A/S, juni 211. /16/ Notat Bane Geo 67. Rambøll TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 211. April 212 side 25 af 25

27 Potentialekort. Potentialeforhold, oktober 211 Bilag 1

28 Kote, (m) Kote, (m) Kote, (m) Moniteringsboringer Bilag 2.1 Gemmas Allé Vandstandsbånd følger boringssignatur Lufthavn 5 Vandstandsbånd følger boringssignatur Bjørnbaksvej Vandstands bånd følger boringssignatur Variationer i moniteringsboringers vandspejl