Redegørelse for vandindvindingen

Transkript

1 TÅRNBYFORSYNING Vand A/S Redegørelse for vandindvindingen i 2013 Rekvirent Rådgiver TÅRNBYFORSYNING Vand A/S Orbicon A/S Gemmas Allé 39 Ringstedvej Kastrup 4000 Roskilde Telefon Telefon Sag nr Projektleder Hans Ole Hansen Projektmedarbejder Ole Ambrosius Revisions nr. 1 Godkendt af Omar C. Thomsen Udgivet April 2014 TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 2013 April 2014

2 TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i 2013 April 2014

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Overvågningens omfang Pejlinger Analyser Generelle forhold Pejleresultater Området ved Gemmas Allé Lufthavnsområdet Området ved Bjørnbaksvej Vandkvalitet Analyseprogram Klorid, sulfat, nikkel og magnesium Området ved Gemmas Allé Lufthavnsområdet Området ved Bjørnbaksvej Rentvandet Miljøfremmede stoffer Området ved Gemmas Allé Lufthavnsområdet Området ved Bjørnbaksvej Rentvandet Sammenfatning Oppumpede vandmængder TÅRNBYFORSYNING A/S Øresundsforbindelsen Afværgeanlæg Konklusion og forslag til analyseprogram Grundvandsniveau Vandindvinding Analyser af naturlige grundvandsparametre Miljøfremmede stoffer Moniteringsboringer Sammenfatning af Vandforsyningens indvindingsstatus Referencer TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i April 2014 side 1 af 26

4 BILAGSOVERSIGT Bilag 1 Potentialekort. Potentialeforhold oktober/november 2013 Bilag 2.1 Variationer i moniteringsboringernes vandspejl ( ) Bilag 2.2 Variationer i indvindingsboringernes driftsvandspejl ( ) Bilag 3.1 Bilag 3.2 Bilag 3.3 Bilag 3.4 Bilag 3.5 Bilag 4.1 Bilag 4.2 Bilag 4.3 Bilag 5 Bilag 6 Udvikling i kloridindholdet Udvikling i sulfatindholdet Udvikling i nikkelindholdet Udvikling i magnesiumindholdet Udvikling i klorid, sulfat, nikkel og magnesium i rentvand Miljøfremmede stoffer i indvindingsboringer, oversigt over påviste parametre Miljøfremmede stoffer i rentvand på vandværket Analyser for miljøfremmede stoffer i indvindingsboringer, alle parametre Indvinding og tilladelser Analysefrekvens for miljøfremmede stoffer TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i April 2014 side 2 af 26

5 1 Indledning Denne rapport redegør for overvågningen af vandindvindingen ved TÅRNBY- FORSYNING. Overvågningen gennemføres i henhold til aftale af 15. maj 1995 ( 4) mellem A/S Øresundsforbindelsen (ASØ) og Tårnby Kommune i hvis rettigheder og forpligtelser TÅRNBYFORSYNING A/S er indtrådt. Rapporten skal i henhold til aftalen med ASØ beskrive følgende hovedemner: Overvågningens omfang og tidsforløbet i overvågningsaktiviteterne. Generelle forhold og eventuelle ændringer af de enkelte overvågningssteder. Pejleresultater og vurdering af vandstande i forhold til fastlagte vandstandsbånd. Vandanalyser og vurdering af vandkvalitet i forhold til hidtidig og fremtidig indvinding. Opgørelse af indvundne vandmængder sammenholdt med forventet indvinding. Anbefalinger for eventuelle ændringer i moniteringsstrategi. I år 2000 afsluttede ASØ overvågningen af grundvandsforholdene langs Landanlæggene, så vurderingen af relationerne mellem ASØ s og TÅRNBY FORSYNINGs overvågning er udeladt. Status for ASØ s afsluttede overvågning findes i /4/ og gentages ikke i nærværende rapport. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i April 2014 side 3 af 26

6 2 Overvågningens omfang Overvågningsprogrammet omfatter pejling af boringer, vandanalyser og registrering af indvundne vandmængder. 2.1 Pejlinger Der foregår automatisk pejling af vandstanden i 6 moniteringsboringer og i alle TÅRNBY FORSYNINGs 10 indvindingsboringer. Placeringen af indvindings- og moniteringsboringerne fremgår af figur 2.1. Figur 2.1 Placering af indvindings- og moniteringsboringer. (Rød prik: Indvindingsboring. Grøn prik: Moniteringsboring) Indvindingsstyringen er ændret, således at der ikke kun styres efter vandspejl, men primær styring er efter flow. Der er desuden for den afsænkede vandstand indlagt faste niveauer med alarm og ved overskridelse heraf ændres ydelsen af driftsvagten ved hjælp af frekvensregulering af pumperne. Vandstanden i indvindingsboringerne rapporteres løbende i vandværkets SRO-anlæg. Flowmålere i råvandsstationer og på vandværket aflæses automatisk af SRO-anlægget. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i April 2014 side 4 af 26

7 2.2 Analyser Prøveprogrammet for naturligt forekommende parametre omfatter generelt: Analyse af vandet fra de enkelte indvindingsboringer for klorid hver måned. Analyse efter fuld boringskontrol af alle indvindingsboringer en gang hvert år. Indenfor vandforsyningens indvindingsopland er der en række både kendte og ukendte forureningskilder, som kan påvirke grundvandsressourcen med miljøfremmede stoffer. Grundvandet fra indvindingsboringerne analyseres derfor for et bredt spektrum af miljøfremmede stoffer. Indtil 2007 blev der i en række boringer kun analyseret hvert tredje år for en række af de miljøfremmede stoffer. Analyseprogrammet blev som en ekstra sikkerhed udvidet i perioden år til, at der i alle boringer analyseredes årligt. Dette er justeret i 2010 til kun at omfatte stofgrupper i boringer, hvor der i perioden blev konstateret fund inden for disse stofgrupper. Analyseprogrammet for 2013 blev fastlagt ved udarbejdelsen af Årsredegørelsen for 2012 og det her angivne analyseomfang er fulgt gennem Analyseprogrammet for 2014 fremgår af bilag 6 i nærværende årsredegørelse. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i April 2014 side 5 af 26

8 3 Generelle forhold I tabel 3.1 er vist en oversigt over indretningen af indvindingsboringerne. Tabel 3.1 Boringsindretning i indvindingsboringer. NB! Data er fra Der er ikke ændret på bestykning af boringerne siden, undtagen forerørsdiameter på boring BJ2 ( ), men den specifikke kapacitet af boringerne varierer med tiden. Alle 10 indvindingsboringer er i drift og indvinder med et næsten konstant vandspejl ved niveaustyring med anvendelse af frekvensregulering. Der indvindes mellem 4 og 14 m 3 /h pr. boring, aktuelt mindst fra boring GA2 og mest fra boring BJ2. Indvindingsboringerne regenereres jævnligt ved udsyring og udblæsning for at opretholde boringernes ydelse. Regenereringen sker i en turnus på cirka hvert år. I 2013 er boring LU1 og LU2 blevet regenereret. Andre aktiviteter udført på boringer og råvandsledninger i løbet af 2013 er følgende: I Boring BJ1 er ny råvandsledning ført ind i brøndkammer og monteret. Råvandsledning på Gemmas Alle blev retableret efter at have været beskadiget ved etablering af nyt rentvandsstik. Råvandsledning fra lufthavnen (LU1, LU2, LU3) blev beskadiget af gravemaskine under arbejde udført af Københavns Lufthavn. Råvandsledningen blev retableret indenfor ca. 5 timer. I oktober/november 2013 blev der foretaget en pejlerunde til en række boringer i samarbejde med Kastrup Lufthavn og Dragør Vand. Dette muliggør optegning af et aktuelt potentialekort. Kortet er medtaget som bilag 1. Det skal bemærkes, at potentialekortet er genereret delvis automatisk, hvilket indebærer, at der er medtaget driftsvandspejl i indvindingsboringerne, TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i April 2014 side 6 af 26

9 som derved kommer til at fortegne/overdrive sænkningstragtene omkring disse boringer. For at få et mere retvisende billede af grundvandspotentialet i Tårnby vil det være nødvendigt at foretage pejlingerne i ro i indvindingsboringerne, og det vil kræve en synkronpejlerunde, som ligger uden for nærværende redegørelse. Alle 6 dataloggere i moniteringsboringer har været i funktion i Loggerne blev kontrolleret i foråret 2009 og har fungeret siden, undtaget et kortvarigt udfald i 2010 i TP29, , et kortvarigt udfald i 253, , den 13. juni og den juli 2012, samt et udfald på alle loggerne den 29. april og fra den 4. til den 17. maj Fra SRO-anlægget, som blev omlagt i 2009, er det relativt enkelt at følge, om loggerne er funktionsdygtige. Der er ændret lidt på styringen i SRO-systemet. Vandstandsbåndene er fortsat alarmgrænse for tilladt indvinding, men der indvindes nu med fast ydelse, og i tilfælde af overskridelse af vandstandsbånd gives alarm til driften, som derefter ændre ydelsen. Der er installeret næsten 550 lækage-loggere på distributionsnettet, hvilket har medvirket til en hurtigere registrering af lækage på nettet. Enkelte loggere skal udskiftes, og udskiftning indgår som en løbende driftsopgave. Der samles data ind fra loggerne én gang om ugen, hvorefter data efterfølgende behandles i et computerprogram. De registrerede brud fordeler sig på ledningstyper og anboringer som vist i tabel 3.2. Årstal Hovedledninger Stikledninger Anboringer* *) Anboringsbøjler er typisk tæret og anboringer skudt af Tabel 3.2 Opgørelse over ledningsbrud ved TÅRNBYFORSYNING Vand En opgørelse over det umålte forbrug viser, at spildprocenten er steget lidt til 9,6 % i 2013 og har de senere år udviklet sig som vist i tabel 3.3. Den høje spildprocent i 2010 kan henføres til den kolde og lange vinter. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i April 2014 side 7 af 26

10 2007 9,8 % ,9 % ,7 % ,3 % ,8 % ,2 % ,6 % Tabel 3.3 Udvikling i umålt vandforbrug Der er i 2013 blevet renoveret 230 anboringer på Vestamager, hvor det høje saltindhold i jorden har ødelagt aluminiumsanboringerne. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i April 2014 side 8 af 26

11 4 Pejleresultater Pejlingerne i moniteringsboringerne bruges til at regulere indvindingen på Tårnby Vandværks kildepladser for at overholde kravet i indvindingstilladelsen /2/ om at opretholde en grundvandsstand svarende til år før etableringen af Øresundsforbindelsens Landanlæg. Reguleringen sker ved at regulere indvindingsmængden fra de enkelte indvindingsboringer i nærheden af moniteringsboringerne. Koterne for de anbefalede bånd for vandspejlsvariationerne er vist i tabel 4.1. Ud fra dette accepteres et fald i vandspejlet på én meter, men vandspejlet må gerne ligge højere end vandstandsbåndet. I 2013 blev der gennemført sammenhørende pejlinger i boring TP29, , og B5, , med henblik på at flytte den automatiske moniteringspejling fra boring TP29 til den nærliggende B5, da adgangsforholdene er blevet vanskelige til boring TP29. Vandstanden i begge boringer følger hinanden meget fint, hvilket er beskrevet nærmere i afsnittet 4.3 og vist i bilag 2.1. Moniteringsboring Vandspejlskote nov. 93 Bånd for vandspejlsvariation Lokal nr. DGU nr. Atlasblad 208 TP ,6-4,6 - -2, ,2-2,2 - -0,2 B4040 høj ,7-5,7 - -3,7 M ,2-3,2 - -1,2 B4043 høj ,0-16, ,0 B ,9-3,9 - -1,9 Pejling i TP29 er flyttet til B5 i 2014 TP ,9-3,9 - -1,9 Tabel 4.1 Vandspejlskoter for moniteringsboringer Vandspejlsvariationerne i moniterings- og indvindingsboringerne er vist grafisk i bilag 2.1 og 2.2. De anbefalede bånd for vandspejlsvariationerne for hver moniteringsboring er indtegnet på bilag 2.1. Nogle af vandstandskurverne har i tidligere perioder været præget af voldsomme udsving, som ikke kan henføres til reelle bevægelser i grundvandsstanden. Disse udsving har været forårsaget af problemer med den automatiske vandstandsregistrering og signalfejl. Efter en gennemgang af loggerne i 2007 har de vist et mere jævnt forløb. Dog er der udfald i dataopsamlingen på loggerne fra slutningen af 2008 til sidst i januar Alle loggere blev igen kontrolleret i 2009 og har haft stabile visninger siden. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i April 2014 side 9 af 26

12 4.1 Området ved Gemmas Allé Indvindingsboringerne til Gemmas Allé kildepladsen omfatter boringerne GA1 og GA2. Kildepladsen ligger tæt ved Øresundsforbindelsens Landanlæg. Grundvandsstanden i området overvåges af moniteringsboringerne DGU.nr (253), (B4040 høj) og (TP4). Indvindingsmængden er faldet med ca m 3 /år fra 2012 til 2013 til ca m 3 /år, til samme niveau som i 2011, men lavere end i perioden 2000 til I anlægsfasen for Landanlægget lå vandstanden i moniteringsboringerne under vandstandsbåndene. Men efter overgang til driftsfasen i 1997 steg vandstanden i alle tre boringer mellem 2 og 4 m over de følgende 3 år, hvilket betød, at vandstanden i boringerne og vendte tilbage til et niveau, der lå inden for vandstandsbåndene. Vandstanden i boring lå dog stadig ca. 1 m under vandstandsbåndet. Dataindsamling fra vandstandspejlingerne i , og har været stabile i 2013 undtagen et udfald på alle loggerne den 29. april og fra den 4. til den 17. maj I boring har udviklingen af vandstanden i 2013 været stabil og vandspejlet ligger mellem vandstandsbåndene. Boring er beliggende mellem Gemmas Allé og indvindingsboring (boring C), tættest på boring C. Der indvindes mindre fra de to boringer på Gemmas Alle og mere fra boring C, hvilket forklarer det stabile vandspejl i I boring var vandstanden relativ stabil fra 2000 til 2010, efter boring GA1 igen blev sat i drift i år Det stabile vandspejl lå 0,5 1 meter under vandstandsbåndet, og vandspejlet er styret af påvirkningen fra indvindingen på Gemmas Allé og fra Landanlæggets grundvandssænkning. I 2010 begyndte en udvikling med stigende vandstand, som er fortsat i 2011, til at vandstanden var inden for vandstandsbåndet. Vandspejlet i boringen i 2013 var stabil, og er omkring det nedre vandstandsbånd. Indvindingsmængden var på niveau med Vandstanden i boring har været forholdsvis stabil gennem en årrække, og denne tendens fortsatte i Vandstanden ligger stabilt omkring ca. 1 meter under vandstandsbåndet, hvilket hænger sammen med, at grundvandsstanden ved primært er bestemt af den nærliggende og nødvendige grundvandssænkning ved Landanlægget. Vandstanden i indvindingsboring GA1 var stabil over hele året omkring kote -18/-18,5 m på trods af en mindre indvinding fra GA1. I GA2 var vandstanden høj umiddelbart efter regenerering i 2010, men faldt jævnt igen og faldende tendens er fortsat i 2011 og Men i løbet af 2013 har niveauet stabiliseret sig omkring kote -17 selv med en lidt større indvinding i 2013 end i Dette kan hænge sammen med den mindre indvinding fra GA Lufthavnsområdet Vurderingen af vandstandsforholdene omfatter i dette afsnit Suhrs-boringen og lufthavnsboringerne LU1, LU2 og LU3. Grundvandsstanden i lufthavns- TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i April 2014 side 10 af 26

13 området overvåges af moniteringsboringerne DGU.nr (B4043 høj) og (M2). Indvindingsmængden er faldet med ca m 3 i forhold til år Siden loggeren i blev udskiftet i starten af 2008 har vandstanden ligget stabilt i den øvre del af vandstandsbåndet, med en lille stigning på ca. 0,5 meter i efteråret 2012, og vandstande har været konstant gennem hele Vandstanden i denne moniteringsboring er udover lufthavnsboringerne i overvejende grad styret af grundvandsforholdene ved banegraven ved Kastrup station og ved Regnvandsbassin H1. Endvidere foregår der forskellige afværgepumpninger på lufthavnsområdet og ved Kastrup station, som er uden for TÅRNBYFORSYNINGs indflydelse, men som må formodes at påvirke grundvandsstanden i Vandstanden i har været relativt stabilt henover 2013 med et lille fald. Boringen er beliggende tæt på indvindingsboringerne LU1 og Suhrs, hvor den samlede indvinding er steget lidt for LU1 med ca m 3 /år. Vandstanden ligger således fortsat væsentligt over vandstandsbåndet, idet indvindingen fra lufthavnsboringerne i midten af 90 erne, hvor vandstandsbåndende blev fastlagt, var ca m 3 /år større end i dag. Vandstanden i indvindingsboringerne har haft mindre udsving i løbet af Effekten af regenereringen i boring Suhr i marts 2010 kan iagttages at falde lidt, da der er et lille fald i vandspejlet ved konstant indvinding. Vandstanden i LU1 og LU2 er steget med ca. 2 m pga % lavere indvinding i Indvindingen i LU3 er steget med m 3 /år, hvilket kan ses på et lille fald i vandstanden i boringen. 4.3 Området ved Bjørnbaksvej Vurderingen af vandstandsforholdene omfatter i dette afsnit boringerne på Bjørnbaksvej kildeplads BJ1, BJ2 og BJ3 samt boring C på Løjtegårdsvej. Grundvandsstanden i den del af grundvandsmagasinet, som Bjørnbaksvej kildepladsen indvinder fra, overvåges af moniteringsboringerne DGU.nr og (TP29), som i 2014 bliver erstattet af boring (B5). Grundvandsstanden ved boring blev sidst pejlet i starten af 2001, da pejlingerne ophørte, samtidig med at Øresundsforbindelsen standsede moniteringsaktiviteterne (TP29) er blevet erstattet af boring (B5), da der har været vanskeligheder med at opretholde adgangen til boring på containerpladsen på Kirstinehøj. Derfor er moniteringen af vandstanden i området mellem kildepladsen på Bjørnbaksvej og afværgepumpningen ved Icopal, Amager Landevej 233, flyttet til boring (B5). Dermed er moniteringspunktet flyttet ca. 260 meter mod øst, nærmere mod afværgepumpningen på Icopalgrunden, hvilket er vist på nedenstående figur 4.1. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i April 2014 side 11 af 26

14 Flytning af moniteringsboring Icopal afværgepumpning Figur 4.1 Flytning af vandstandspejling fra moniteringsboring til boring Siden 18. september 2013 og frem til årsskiftet er begge boringer pejlet med automatisk pejleudstyr for at sammenligne vandstandsudviklingen i begge boringer. I bilag 2.1 kan det ses, at vandstanden i boringerne følger hinanden, med en forskel på ca. 40 cm højere vandstand i boring Indvindingsmængden i 2013 er steget i boringerne BJ1, BJ2 og C og faldet i boring BJ3 i forhold til Loggeren i boring var ude af funktion i en årrække, men blev udskiftet i slutningen af Der er siden målt et nogenlunde stabilt vandspejlsniveau i ca. kote -1,3 m, men i 2010 steg vandstanden ca. 0,5 meter til kote -0,8, og denne tendens er omend svagt fortsat i 2011 til ca. kote - 0,6, hvilket ligger over vandstandsbåndet. I år 2013 er vandstanden faldet tilbage til kote -1,3 igen, som kan hænge sammen med stigningen i indvindingen i forhold til årene Efter pejledataene fra 2013 vurderes, at det automatiske pejleudstyr fungerer korrekt, selv om der er to udsving i august 2013, som ikke kan forklares på baggrund af den månedlige udpumpning fra afværgeboringen fra Icopal. Udviklingen i vandstanden i indvindingsboringerne siden 2008 følger fint de mindre ændringer i indvindingen fra de enkelte boringer. Dette kan også ses i 2013, hvor vandstanden i boringerne BJ1, BJ2 og BJ3 er meget konstant med en konstant indvinding og vandstanden i boring C er faldende grundet større indvinding i TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i April 2014 side 12 af 26

15 5 Vandkvalitet 5.1 Analyseprogram Der er udført boringskontrol i oktober 2013 samt analyse for udvalgte miljøfremmede stoffer fra alle 10 indvindingsboringer. Derudover er der analyseret for klorid i alle indvindingsboringer. De månedlige analyser for klorid er udført på laboratoriet på TÅRNBYFORSYNINGs rensningsanlæg. Laboratoriet på rensningsanlægget analyserer desuden for E-coli og coliforme bakterier i drikkevandet. Der udtages 2 vandprøver hver uge én på rensningsanlæggets vandindstallation og én fra forsyningsnettet - på skift hos ansatte i vandforsyningen. Dons Vandanalytiske Laboratorium har udtaget og forestået analysearbejdet for boringskontrol og miljøfremmede stoffer. I det følgende kommenteres udviklingen for nogle udvalgte naturlige parametre, som karakteriserer tilstanden af grundvandsmagasinet. Det drejer sig om parametrene: Klorid (Cl) Sulfat (SO 4 ) Nikkel (Ni) Magnesium (Mg) Udviklingen i kloridindholdet er et udtryk for om grundvandsmagasinet overudnyttes, så der strømmer saltvand ind i sænkningstragten eller trænger saltvand op fra dybereliggende saltholdige lag. Grænseværdien for klorid i drikkevand er 250. Sulfatindholdet og nikkelindholdet er ligeledes en indikator for, om grundvandsmagasinet udnyttes på en hensigtsmæssig måde. Sulfatindholdet stiger sædvanligvis, hvis grundvandsstanden afsænkes for meget, så der sker iltning af pyritholdige jordlag. Grænseværdien for sulfat i drikkevand er 250. Pyrit er en jern-svovlforbindelse, som også indeholder sporelementet nikkel. Ved afsænkning af grundvandsstanden kan luftens ilt få adgang til at ilte pyritten, og sulfat- og nikkelindholdet stiger i vandet. Stigningen i nikkelindholdet kan være særlig udtalt ved indvindingsboringer, som er utilstrækkelig forseglet ved toppen af forerøret, og hvor der kan trænge luft ud i de afsænkede/tørlagte jordlag. TÅRNBYFORSYNINGs boringer er dog alle undersøgt og forseglet. Fænomenet med frigivelse af nikkel ved barometerånding er beskrevet i reference /7/. Nikkelindholdet kan endvidere stige voldsomt i en overgangsperiode, hvis grundvandsstanden pludselig stiger, hvorved frigivet nikkel vaskes ud i vandet. Nikkelproblematikken er endvidere beskrevet i aktivitetsplanen for vandindvindingen og vandbehandlingen /5/. Nikkelindholdet i grundvandet har løbende fået opmærksomhed efter at grænseværdien for nikkel i drikkevand ved indgang til ejendom blev sænket til 20 /8/ mod tidligere 50. Nikkel er bl.a. mistænkt for at være allergi- og kræftfremkaldende og grænseværdien er løbende under overvejelse. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i April 2014 side 13 af 26

16 Grundvandets store hårdhed på Amager er bl.a. bestemt af et højt indhold af magnesium. Høje indhold af magnesium træffes især i områder, hvor havvand eller salt grundvand blandes i det ferske grundvand. Grænseværdien for magnesium i drikkevand er 50, og er begrundet i, at indtagelse af magnesiumsulfat i større mængde kan have en afførende virkning. Udover ovennævnte udvalgte naturlige parametre kommenteres i det følgende indhold af miljøfremmede stoffer, der er et udtryk for forureningsbelastningen af grundvandsmagasinet. 5.2 Klorid, sulfat, nikkel og magnesium Udviklingen i indholdet af klorid, sulfat, nikkel og magnesium i de 10 indvindingsboringer er sammenstillet for de tre kildepladser og vist som tidsserier i bilag samt for rentvand i bilag Området ved Gemmas Allé Kloridindholdet i råvandet fra boring GA2 har helt tilbage til 1994 svinget omkring med enkelte afvigelser i både nedadgående og opadgående retning. Efter udførelsen af en erstatningsboring i 2005, og en reduktion af indvindingen fra boringen faldt kloridindholdet til omkring , men det er gradvis steget igen og har i 2013 har ligget på omkring 120. Kloridindholdet i GA1 har tidligere svinget omkring 120, men steg foruroligende i løbet af 2011 og blev i december 2011 målt til 184. I 2012 faldt kloridindholdet igen til et indhold på mellem , som det også har ligget på i Sulfatindholdet i GA2 har altid haft et uroligt forløb, sandsynligvis afhængig af boringens aktuelle tilstand med hensyn til indstrømningsfordeling. Før etableringen af erstatningsboringen lå sulfatindholdet mellem 200 og 250, og ved etableringen af erstatningsboringen i 2005 faldt sulfatindholdet til omkring 100, hvor det lå de efterfølgende tre år. Der er herefter sket en stigning, og i løbet af 2011 nåede indholdet op på 157, men det har i 2012 og 2013 været konstant og er målt til hhv. 139 og 135. Sulfatindholdet i GA1 lå frem til 2011 relativt stabilt omkring 175, men steg pludselig i 2011 til 245. Efterfølgende er det faldet til 209 i både 2012 og Dette understøtter formodningen om, at stigningen i både klorid- og sulfatindhold i GA1 kan hænge sammen med reduktionen i indvindingen, hvorved mere salt- og sulfatholdige horisonter måske kommer til at dominere vandkvaliteten. I 2013 er indvindingen forøget lidt i boring GA2 og faldet i GA1, og koncentrationerne har været konstante i forhold til I 2013 er nikkelindholdet i GA1 og GA2 steget lidt til hhv. 5,1 og 3,0. Magnesiumindholdet er i 2013 på 48 og 50 i henholdsvis GA1 og GA2 boringer, hvilket er en lille stigning i forhold til TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i April 2014 side 14 af 26

17 Sammenfatning Efter faldet i koncentrationen af klorid og sulfat i 2012 grundet en lidt forøget indvinding har indholdet af både klorid og sulfat i boring GA1 været konstant i 2013, hvilket kan hænge sammen den formindskede indvinding sammenlignet med Derfor anbefales det igen at øge indvindingen lidt fra GA1. Vandkvaliteten i GA2 er ikke ændret væsentligt og den lidt forøgede indvindingsmængde anbefales derfor bibeholdt Lufthavnsområdet Kloridindholdet i lufthavnsboringerne har siden 1999 været forholdsvis stabilt, men er steget med omkring 10 i løbet af I boringerne Suhrs, LU2 og LU3 er indholdet steget gennem hele året 2013, hvor niveauet i boring LU1 er steget og efterfølgende faldet i løbet af Kloridindholdet i LU2 er det højeste af alle 4 boringer, og det anbefales at følge udviklingen i LU2, da niveauet selv med en kraftig reduktion på ca m 3 /år er steget i Niveauet i de andre boringer er lavere, og der er ikke noget der tyder på en umiddelbar trussel om optrængning af saltvand fra dybere niveauer. Sulfatindholdet i boring LU1 og Suhrs faldt i forbindelse med forerørsforsegling af boringerne i Herefter har indholdet stabiliseret sig i alle 4 boringer til et niveau, der i 2013 ligger mellem 109 og 167, med en lille stigning på mellem 2 og 20 i forhold til Nikkelindholdet ligger på det samme lave niveau som i 2012 i boringerne Suhrs, LU2 og LU3, men er steget i boring LU1 og er næsten tilbage på 2011-niveau. Magnesiumindholdet i lufthavnsboringerne er generelt højt omkring i Indholdet af magnesium er steget lidt i alle 4 boringer i løbet af 2013, men er stadig på samme niveau som i de foregående år. Sammenfatning Kloridindholdet er steget lidt i alle 4 boringer, selv i LU2 hvor indvindingen er blevet reduceret med m 3 /år. Sulfat- og nikkelindhold er stabilt i alle 4 boringer, og magnesiumindholdet er steget lidt på kildepladsen Området ved Bjørnbaksvej Området omfatter boringerne BJ1, BJ2 og BJ3 ved Bjørnbaksvej og boring C på Løjtegårdsvej. Selvom de 3 boringer på Bjørnbaksvej ligger tæt, er vandkvaliteten meget forskellig i boringerne. Kloridindholdet varierer mellem boringerne i 2013 fra omkring 100 til 372, størst er indholdet i boring BJ1. Det er vanskeligt at give en entydig forklaring på de varierede forhold på kildepladsen. I 2013 har kloridindholdet for de fire boringer BJ1, BJ2, BJ3 og C været stabilt, selvom der har været ændringer i oppumpningen fra boringerne BJ3 og C på hhv m 3 /år og m 3 /år. Sulfatindholdet i boringerne var i 2013 konstant i forhold til de foregående år på mellem 68 og 86 på selve Bjørnbaksvej kildeplads, mens indholdet i boring C lå på 146. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i April 2014 side 15 af 26

18 Nikkelindholdet har varieret meget over tid, men har i de senere år været lavt i alle boringer. Nikkelindholdet har i 2013 ligget mellem 2 og 4,7, højest i BJ3, og med en let stigende tendens. Magnesiumindholdet i Bjørnbaksvej boringerne er steget med omkring 3-8 i I lighed med tidligere år var indholdet højest i boring BJ1, 78. Sammenfatning Der er kun få og ikke foruroligende ændringer i vandkvaliteten i forhold til 2012 for kildepladsen Rentvandet Rentvandet i afgangen fra vandværket er præget af den blanding af råvand, der tilføres vandværket. Se bilag 3.5. Kloridindholdet går upåvirket igennem vandværket, og rentvandet efter blandingsanlægget har i 2013 haft et stabilt kloridindhold på omkring 120, hvilket er lavere end i årene frem til 2010 og væsentligt under grænseværdien på 250 for drikkevand. I 2005 sås et fald i indholdet af sulfat i rentvand, hvilket skyldes etablering af blandingsanlægget, hvor vandet fra Tårnby Vandværk blandes med vand fra HOFOR (tidligere Københavns Energi). Siden 2011 og frem til 2013 har sulfatindholdet været konstant på mellem , svarende til niveauet i Magnesiumindholdet i rentvandet er efter justeringer af blandingsanlægget i 2010 faldet fra omkring 60 til 35. Grænseværdien for magnesium i rentvand er på 50. Blandingsanlægget fungerer effektivt. Det tidligere forhøjede indhold målt fra 2005 til 2010 skyldes, at den benyttede prøvehane sad blot én meter fra blandeanlæggets udløb, hvor der måske ikke var sket tilstrækkelig opblanding. I eftersommeren 2010 blev prøvetagningen for magnesiumanalyser udvidet til også at omfatte prøvetagning i værkstedet ca. 50 meter fra blandeanlægget, og disse vandprøver viser alle indhold under grænseværdien. Der sker ikke anden tilførsel af vand på strækningen til værkstedsbygningen. Fra 2011 er alle rentvandsprøver udtaget i værkstedsbygningen. Nikkelindholdet var i 2013 på 1,7 ved udgang vandværket, hvor grænseværdien er 20. Sammenfatning For de fire naturlige grundvandsparametre klorid, sulfat, magnesium og nikkel har niveauet været konstant fra 2011 til Vandforsyningens arbejde med at optimere blandeanlægget og prøvetagningen ser ud til at have virket. 5.3 Miljøfremmede stoffer Grundvandet i Tårnby er belastet med en lang række miljøfremmede stoffer, først og fremmest organiske klorforbindelser og deres nedbrydningsprodukter, samt fenoler og pesticider - alt sammen udtryk for den industrielle og bymæssige aktivitet, der i mange år har fundet sted i Tårnby. Siden 1987 er der analyseret for miljøfremmede stoffer i TÅRNBYFORSYNINGs indvindingsboringer med 2-3 års mellemrum. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i April 2014 side 16 af 26

19 I dette program var der varierende frekvens for analysehyppigheden i de enkelte boringer. Men i perioden blev det komplette analyseprogram gennemført én gang årligt i alle boringer. På baggrund heraf er der udvalgt boringer med specifikke forureningsproblemer for analyse i Fund af miljøfremmede stoffer er for indvindingsboringerne opsummeret i bilag 4.1, og for rentvand i bilag 4.2. Et bredere udvalg af analyseresultater for miljøfremmede stoffer i indvindingsboringerne fremgår af bilag 4.3. Grænseværdien for enkeltstoffer af pesticider og deres nedbrydningsprodukter i drikkevand er på 0,1, mens den samlede sum af pesticider ikke må overskride 0,5. Grænseværdien for trichlorethylen i drikkevand er 1,0, og detektionsgrænsen er på 0, Området ved Gemmas Allé I 2007 blev der for første gang påvist et miljøfremmed stof i boring GA1, idet der blev fundet BAM i boringen. Stoffet blev i 2008 påvist i samme lave niveau, 0,019, men blev ikke fundet i Til gengæld blev der fundet mechlorprop lige over detektionsgrænsen med et indhold på 0,014. I 2011 til 2013 er mechlorprop igen under detektionsgrænsen, mens BAM måles på lavt niveau, 0,020. I GA2 er der samme mønster som i GA1. Der er igen fundet BAM, 0,050, på samme niveau som 2006, mens mechlorprop for 4. år i træk er under detektionsgrænsen. Atrazin er til gengæld fundet for første gang med en koncentration på 0,027 i Lufthavnsområdet I Suhrs-boringen har der været svingende indhold af dietylether og etanol, men i 2008 blev stofferne ikke påvist. I oktober 2013 er der fundet 0,38 dietylether, hvilket dog er mindre end i marts 2012, hvor indholdet var på 0,54. er ikke påvist siden Lufthavnsboringerne LU1 og LU2 har i en årrække været påvirket af organiske klorforbindelser og deres nedbrydningsprodukter. I LU1 er der dog i 2013 ikke fundet klorerede opløsningsmidler eller klorerede nedbrydningsprodukter. I 2003 blev der etableret separationspumpning i LU2, hvilket fik indholdet af trichlorethylen og cis-1.2 dichlorethylen til at falde markant i vandet, der pumpes til vandværket. I LU2 er der i 2013 blevet fundet et indhold af benzen på 0,058, 1.2- dichloretan på 0,17, trichlorethylen på 0,56, cis-1,2-dichlorethylen på 0,11 og 2,6-dimethylphenol på 0,11. Alle koncentrationerne har været faldende siden 2012 med undtagelse af 2,6-dimethylphenol, som er første gang det bliver registreret i boringen. Det anbefales fortsat at holde separationspumpeanlægget i drift. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i April 2014 side 17 af 26

20 I 2010 blev der for første gang konstateret benzen på lavt niveau. Dette er genfundet i analysen fra 2011 på et højere niveau, 0,30, men har været faldende siden til 0,058. Indholdet af toluen og xylener i 2013 er i forhold til 2012 atter faldet under grænseværdien. I LU3 blev der heller ikke i 2013 fundet miljøfremmede stoffer Området ved Bjørnbaksvej Området omfatter boringerne BJ1, BJ2 og BJ3 ved Bjørnbaksvej og boring C på Løjtegårdsvej. Boring C er den af samtlige indvindingsboringer, der er hårdest belastet med det bredeste spektrum af miljøfremmede stoffer. Indholdet af organiske klorforbindelser og deres nedbrydningsprodukter steg markant i år Indholdet af trichlorethylen har ligget stabilt omkring 5 indtil 2006, hvor det steg, og ved udgangen af 2008 var koncentrationen på 29. Boringen blev borehulslogget i 2008, og en påvist utæthed i den øverste del af forerøret blev i foråret 2009 forseglet med bentonit (Mikrolit) i de øverste 22 meter. Indholdet af de påviste klorerede opløsningsmidler og deres nedbrydningsprodukter er i 2013 faldet i forhold til niveauerne efter Benzen blev i 2008 påvist i en koncentration på 0,064 og i 2010 og 2012 blev der fundet både benzen, toluen og xylener. I 2013 lå værdierne igen under detektionsgrænsen. I 2008, 2011 og 2012 blev der fundet dichlorprop i boring C på et lavt niveau 0,015, men indholdet er i 2013 faldet til under detektionsgrænsen. Indvindingen i boring C er nede på 10 m 3 /h, men vandkvaliteten i boringen belaster den samlede vandkvalitet. Dog er koncentrationerne af miljøfremmede stoffer generelt faldet ved øgning af indvindingen med m 3 /år. Selvom de 3 boringer på Bjørnbaksvej ligger tæt, er boringerne meget forskelligt belastet med miljøfremmede stoffer. I dette område med mange forskelligartede virksomheder og værksteder er det først og fremmest organiske klorforbindelser og deres nedbrydningsprodukter, der præger vandkvaliteten. I BJ1 blev der i 2009 fundet etanol i en koncentration på 0,19. I 2011 til 2013 er der ikke fundet noget over detektionsgrænsen på 0,005. I BJ2 er der fundet trichlorethylen siden 1995, men i 2013 var indholdet nede på 0,4. I BJ3 er der også fundet trichlorethylen siden 1995, men i 2013 var indholdet faldet til under detektionsgrænsen. Indholdet af vinylklorid og cis 1,2 dichlorethylen er i 2013 ligeledes faldet til under detektionsgrænsen. Ligesom i 2012 er der i 2013 med hhv. 70 og 110 diethylether fundet en lille stigning i vandblandbare opløsningsmidler i både BJ2 og BJ3, hvilket TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i April 2014 side 18 af 26

21 anbefales, at det bliver fulgt nærmere. Ligesom i 2009 til 2012 blev der ikke påvist pesticider i 2013 i de tre boringer. I BJ2 er der i 2012 påvist 0,1 MTBE, men dette er ikke undersøgt i MTBE anbefales analyseret igen i Rentvandet Der er udtaget i alt 9 rentvandsprøver i 2013 for analyse for klorerede opløsningsmidler. Hver måned undtagen i maj, august og september. Der blev detekteret både trichlorethylen, trichlormethan og Cis-1.2-dichlorethylen som klorerede opløsningsmidler og benzen, etylbenzen, toluen og xylener som flygtige aromater i 2013, se bilag 4,2. Forekomsten af organiske klorforbindelser i boringerne slår således igennem i rentvandet, og det har udgjort et kvalitetsmæssigt problem for drikkevandet langt tilbage i tiden. I 2011 til 2013 har indholdet af trichlorethylen i rentvandet fra Gemmas Allé ligget stabilt omkring 0,3 og dermed pænt under grænseværdien på 1,0. Indholdet af flygtige aromater målt i rentvandet i november 2013 anbefales fulgt op, da der ikke har været lignende gennemslag siden Der er ved analyserne i april og november 2013 ikke konstateret indhold af pesticider over detektionsgrænsen. 5.4 Sammenfatning Af de naturlige grundvandsparametre ligger indholdet af magnesium højt i alle boringer og over grænseværdien for drikkevand i alle lufthavnsboringerne samt i boringerne BJ1 og BJ3. Problemet er løst ved at blande vand fra vandværket med importeret vand fra HOFOR. Vandforsyningen har optimeret blandingsanlægget og det har siden 2011 igen leveret rentvand med magnesiumindhold betydeligt under grænseværdien. Af miljøfremmede stoffer er det de organiske klorforbindelser, der i vedvarende grad påvises over detektionsgrænsen i rentvandet, se figur 5.1. Der er i 2013 konstateret forekomster i 5 af vandværkets boringer: LU2, C, BJ2, BJ3 og GA2 se figur 5.2. Forekomsterne er så udbredte, at de slår igennem i rentvandsanalyserne, men koncentrationen i rentvandet ligger generelt under grænseværdien. I 2013 blev grænseværdien på 1 for koncentrationen af trichlorethylen i drikkevand kun overskredet i boring C med et indhold på 3,5. I boring LU2 har problemet været mindre efter, at der i 2003 blev igangsat separationspumpning. Denne afværgeforanstaltning blev standset i 2011 med umiddelbar stigning i indholdet af trichlorethylen til følge. Efter at separationspumpningen er genoptaget, har indholdet været faldende. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i April 2014 side 19 af 26

22 Figur 5.1 Trichlorethylen i rentvand ved Tårnby Vandværk (2,6 den vurderes at være en uforklarlig analyseuregelmæssighed) Figur 5.2 Trichlorethylen i indvindingsboringer Lignende foranstaltning er en mulighed for boring C, hvor det ser ud til, at selvom forseglingen har hjulpet, så er der fortsat et højt niveau af trichlorethylen. Det anbefales at følge udviklingen efter det kraftige fald, der har været fra 2012 til 2013, før en evt. separationspumpning overvejes yderligere. Løsningen med separationspumpning afhænger også af mulighederne for afledning af afværgevand. Der har vedvarende været påvist pesticider i GA1 og GA2, hvor der er registreret forekomster af atrazin, BAM og mechlorprop på lavt niveau. I 2013 blev der ikke fundet mechlorprop, men der er fortsat forekomster af BAM, og der er fundet atrazin. Der blev i analysen for pesticider i rentvand i 2013 ikke konstateret værdier over detektionsgrænsen. I BJ2 er der påvist 0,1 MTBE i 2012, og dette er ikke undersøgt i 2013, men anbefales fulgt nærmere i TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i April 2014 side 20 af 26

23 1000 m3/år 6 Oppumpede vandmængder Siden starten af 90 erne er der sket meget store udsving i indvindingen i TÅRNBYFORSYNINGs indvindingsopland. Som det fremgår af figur 6.1 har indvindingen svinget fra 1,2 mio. m 3 /år før anlægsarbejderne ved Landanlægget startede til helt op på næsten 2,8 mio. m 3 /år da vandafledningen under byggeriet var på sit højeste. Siden 2001 har indvindingen været relativ stabil på mellem 1,75-1,95 mio. m 3 /år, med et dyk i år 2012 og 2013 til hhv. 1,63 mio. m 3 /år og 1,65 mio. m 3 /år Tårnby Øresund Total År Figur 6.1 Vandindvinding i TÅRNBYFORSYNINGs indvindingsopland 6.1 TÅRNBYFORSYNING TÅRNBYFORSYNING registrerer løbende de indvundne vandmængder fra de enkelte indvindingsboringer, samt ved indløbet til vandværket målt på tre råvandsstrenge. Suhrs-boring, GA1 og lufthavnsboringerne leverer vand fra én streng, boringerne på Bjørnbaksvej og boring C fra en anden streng og boringen GA2 ved vandværket fra den sidste streng. Ud fra disse målinger kan indvindingsmængderne fordeles på de tre overordnede kildepladsområder: Gemmas Allé, Luftshavnsområdet og området ved Bjørnbaksvej (Inkl. boring C). I år 2013 blev der i alt indvundet m 3 til vandværket, således at indvindingen er under de tilladte m 3 /år. Fordelingen af de årlige indvindinger er vist i bilag 5. Indvindingen er ift ca m 3 lavere. I vandindvindingsplanen for Tårnby fra 1995 /1/ blev der opstillet en prognose for de fremtidige indvindingsmængder under forudsætning af, at grundvandsstanden skulle bevæge sig inden for nogle nærmere angivne vandstandsbånd. Se afsnit 4. Det blev beregnet, at Tårnby Vandværk kunne forvente at indvinde m 3 /år samtidig med, at Øresundsforbindelsen ville lægge beslag på ca m 3 /år for at tørholde Landanlægget /1/. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i April 2014 side 21 af 26

24 6.2 A/S Øresundsforbindelsen Modelberegninger i /1/ viste som nævnt ovenfor, at der måtte forventes at en bortledning af ca m 3 /år for at tørholde Landanlægget samtidig med, at der bliver indvundet m 3 /år til Tårnby Vandværk. Øresundsforbindelsen blev i aftale med daværende Københavns Amt tildelt en maksimal indvindingstilladelse på 1,4 mio. m 3 /år, heri indregnet usikkerhedsvariationer /11/. Den bortpumpede vandmængde fra Landanlægget var i 2013 på m 3. Vandmængden er registreret fra et notat udarbejdet til Banedanmark om opgørelse af oppumpede og udledte vandmængder i Vandmængden er i forhold til 2012 ca m 3 højere /12/. 6.3 Afværgeanlæg Hovedstadsregionen er tilsynsmyndighed på to afværgepumpninger i Tårnby Kommune: Tårnby Hovedbibliotek og Lufthavn Syd. Oppumpede vandmængder i 2013 er oplyst af Tårnby Kommune. I 2013 blev der for forureningen syd for Tårnby Hovedbibliotek afværgepumpet m 3, som blev afledt til Øresundsforbindelsens Landanlæg. Denne mængde er m 3 højere end i 2012 og hermed modvirkes tendensen fra de foregående år, hvor der var et fald i afværgepumpningen. Den oppumpede mængde er højere end før 2006, hvor der skete en forøgelse på over 100 % i forhold til tidligere år. Der er i 2013 fundet spor af vandblandbare opløsningsmidler i Suhrs boring i form af diethylether, som er en af de to nærmeste boringer, men der er ikke fundet spor af vandblandbare opløsningsmidler i LU1, som er den anden boring tæt på. I lufthavnsområdet ved Lufthavn Syd blev der i 2013 afværgepumpet ca m 3. Dette er et fald i forhold til 2012 på m 3. Derudover afværgepumpes der ved Icopal. Vandet anvendes som sekundavand i Københavns Lufthavn, og i 2013 var oppumpningen på m 3. Denne afværgepumpning er ikke med i Hovedstadsregionens opgørelse over afværgemængder i Tårnby, men er af Københavns Lufthavn indberettet til Tårnby Kommune. Oppumpningen i 2013 er ca m 3 lavere end i Ved separationspumpningen i LU2 bliver der indvundet ca. 2 m 3 /h. Dette giver en vandmængde på m 3 /år fra den øvre del af boringen. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i April 2014 side 22 af 26

25 7 Konklusion og forslag til analyseprogram 7.1 Grundvandsniveau Efter at Øresundsforbindelsens Landanlæg, hvad angår grundvandssænkningen, er overgået til driftsfasen i år 2000, har grundvandsstanden i Tårnby stabiliseret sig på et niveau, som det fremgår af potentialekortet for oktober 2013 i bilag 1. Grundvandsstanden ved Tårnby Vandværks kildepladser ligger over eller inden for de i indvindingstilladelsen fastlagte vandstandsbånd bortset fra den ene af boringerne omkring Gemmas Allé. Her er vandstanden først og fremmest styret af Landanlægget og vil ikke kunne holdes, selvom indvindingen til vandværket helt ophører. 7.2 Vandindvinding Tårnby Vandværk indvandt i år m 3 og m 3 blev ledt til kloak som led i separationspumpning i LU2. De indvundne vandmængder ligger dermed under indvindingstilladelsens rammer, som siger, at der må indvindes m 3 /år. 7.3 Analyser af naturlige grundvandsparametre Vandindvindingen er underlagt et omfattende analyseprogram, som dækker bredt for de naturlige grundvandsparametre. TÅRNBYFORSYNING udtager én årlig boringskontrol pr. boring, hvilket er mere end de er pligtige til. Herudover følges kloridindholdet i boringerne med månedlige analyser. Prøvetagningsprogrammet blev oprindelig fastlagt ud fra nødvendigheden af at følge udviklingen tæt med hensyn til optrængning af saltvand og iltning af pyrit, på det tidspunkt, da grundvandssænkningen var mest intensiv i anlægsfasen af Landanlægget. De månedlige analyser for klorid, udføres af TÅRNBYFORSYNINGS eget laboratorium. Dons Laboratorium udfører øvrige analyser som omfatter analyser på vandværket, boringskontrol og prøver på ledningsnettet, hvor der som et minimum følges bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg /8/, dog med en årlig boringskontrol frem for hvert tredje år som krævet. 7.4 Miljøfremmede stoffer Vandindvindingen er underlagt et omfattende analyseprogram for miljøfremmede stoffer, som skal overvåge den varierede forureningsbelastning, som indvindingsområdet er udsat for. I årene har overvågningen vist, at indholdet af organiske klorforbindelser i boring C er steget. I boring C blev forerøret forseglet i 2009, og desuden er indvindingen blevet reduceret, hvilket alt i alt kan have resulteret i det fald i indholdet af organiske klorforbindelser, der er konstateret i Koncentrationen af trichlorethylen i rentvandet ligger således også fortsat et pænt stykke under grænseværdien for drikkevand. TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i April 2014 side 23 af 26

26 I boring LU2 faldt indholdet af organiske klorforbindelser i det oppumpede råvand efter indførelsen af separationspumpning, men steg igen efter forsøgsvis ophør med separationspumpning september Separationspumpningen er genoptaget, og indholdet af organiske klorforbindelser har i 2012 og 2013 været let faldende. I årsredegørelserne frem til 2009 indgik der et analyseprogram med prøveudtagningsfrekvens, som i vid udstrækning var baseret på det oprindelige oplæg fra 1995, /1/. I dette program var der varierende frekvens for analysehyppigheden i de enkelte boringer. Men i perioden blev det komplette analyseprogram gennemført én gang årligt i alle boringer. Dette er imidlertid en stor omkostning, og der er derfor på baggrund af disse intensive analyser og de historiske data reduceret i programmet. Den overordnede prøvetagningsfrekvens og den specifikke for 2014 fremgår af bilag 6. Analyseprogrammet omfatter følgende stofgrupper: Olieprodukter og flygtige aromater opløsningsmidler Nedbrydningsprodukter fra klorerede opløsningsmidler opløsningsmidler alkylphenol Klorphenoler Pesticider Princippet for prøveudtagningsfrekvensen er at i boringer, hvor der er fundet stoffer fra en stofgruppe analyseres årligt for denne stofgruppe, i øvrige boringer analyseres der for stofgrupperne hvert tredje år. Undtaget herfra er dog phenol og alkylphenol samt klorphenoler, som kun er fundet i boringerne C og Suhrs, men sidste fund var i år 2000 i boring Suhrs. I disse to boringer analyseres der hvert tredje år for de to stofgrupper. For de øvrige boringer screenes der på kildepladsniveau med én boring i lufthavnen og én boring på Bjørnbaksvej. Analyseprogrammet for rentvand skal fortsætte efter det hidtidige program med årlige analyser for hele spektret af miljøfremmede stoffer i Tårnby. Dog gennemføres der skærpet overvågning med månedlige analyser af trichlorethylen og halvårlige analyser af rentvandet for øvrige organiske klorforbindelser og deres nedbrydningsprodukter. 7.5 Moniteringsboringer A/S Øresundsforbindelsen afsluttede i 2001 overvågningen vedrørende grundvandsforhold efter etablering af Landanlæggene til den faste forbindelse over Øresund. Men TÅRNBYFORSYNING har fortsat overvågningen i de 6 moniteringsboringer, hvor der er installeret automatisk vandstandsregistrering. Alle loggere har haft stabile visninger i Moniteringen af vandstanden i området mellem kildepladsen på Bjørnbaksvej og afværgepumpningen ved Icopal, Amager Landevej 233, er flyttet fra boring til boring Dermed flyttes moniteringspunktet ca. 260 meter mod øst, nærmere mod afværgepumpningen på Icopalgrunden. Flytningen er gennemført på baggrund af vanskelige adgangsforhold ved boring TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i April 2014 side 24 af 26

27 7.6 Sammenfatning af Vandforsyningens indvindingsstatus Vandkvaliteten er i 2013 forbedret i nogle boringer, og i andre er den forringet. Parametrene nikkel, sulfat, klorid, magnesium og organiske klorforbindelser følges tæt gennem et fastlagt analyseprogram. Magnesiumindholdet i boringerne har været let stigende i 2013, men indholdet i rentvandet har været konstant på mellem 34 og 43, altså under kravværdien på 50, godt hjulpet af blandeanlægget på vandværket. Koncentrationen af organiske klorforbindelser er faldet i flere af boringerne. Grænseværdien på 1 i rentvand for trichlorethylen er overholdt, og det lave indhold fra 2011 og 2012 er fortsat i Det er især indholdet i boring C, som påvirker den samlede vandkvalitet, men indholdet i 2013 har vist et stort fald. Der er i 2013 indvundet ca m 3 og således under de m 3 /år, der var forudset muligt samtidig med påvirkningen fra Øresundsforbindelsens landanlæg. Indvindingen er en smule lavere end i TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i April 2014 side 25 af 26

28 8 Referencer /1/ Vandindvindingsplan for Tårnby Kommunale Vandforsyning. Udført for A/S Øresundsforbindelsen og Tårnby Kommune. DGU Kunderapport nr /2/ Indvindingstilladelse for Tårnby Kommune. Københavns Amt, 20. august /3/ Tårnby Kommune. Vandforsyningsplan HOH Vand & Miljø A/S, november /4/ TÅRNBYFORSYNING. Redegørelse for vandindvindingen i Rambøll, november /5/ TÅRNBYFORSYNING. Aktivitetsplan for vandindvindingen og vandbehandlingen. Hedeselskabet, april /6/ Københavns Amt, Teknisk Forvaltning. Magle Allé 10, Tårnby. Omfattende undersøgelser. NIRAS, november /7/ Feldthusen Jensen, T. Nikkelfrigivelse betinget af barometerånding via boringer. ATV-møde marts /8/ Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Nr.1449 af /9/ TÅRNBYFORSYNING. Redegørelse for vandindvindingen i Orbicon A/S, juni /10/ TÅRNBYFORSYNING. Redegørelser for vandindvindingen i Orbicon A/S, september 2007 oktober /11/ Aftale mellem Københavns Amt og A/S Øresundsforbindelsen om grundvandssænkning på Amager i forbindelse med etablering og drift af Øresundsforbindelsens Landsanlæg. Københavns Amt /12/ Notat Bane Geo 69. Rambøll TÅRNBYFORSYNING, Redegørelse for vandindvindingen i April 2014 side 26 af 26

29 Potentialekort. Potentialeforhold, oktober/november 2013 Bilag 1