SPROGPOLITIK PÅ DE DANSKE UNIVERSITETER. Rapport med anbefalinger Marts 2003
|
|
- Aage Lauritzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SPROGPOLITIK PÅ DE DANSKE UNIVERSITETER Rapport med anbefalinger Marts 2003 Rektorkollegiet nedsatte medio 2002 en arbejdsgruppe med repræsentanter for en række danske universiteter med det formål at diskutere, hvorledes det enkelte universitet kan definere en sprogpolitik som en integreret del af universitetets internationaliseringspolitik. Nedenstående rapport med anbefalinger er resultatet af dette arbejde. Arbejdsgruppens anbefalinger omfatter en generel oprustning af de danske universitetsstuderendes sproglige kompetencer i såvel dansk som fremmedsprog, og der er således ikke tale om, at kompetencer i et sprog styrkes på bekostning af et andet. Der forudses ikke en fælles sprogpolitik, hvorfor arbejdsgruppens arbejde skal opfattes som inspiration til universiteternes videre arbejde med de behandlede problemstillinger. Indledning Viden om fremmede sprog og kulturer og de dertil knyttede fremmedsproglige og interkulturelle kommunikationsfærdigheder giver adgang til viden generelt, til fremmede kulturer samt til udfordrende og spændende jobmuligheder. Den generelle globalisering såvel som udviklingen på det europæiske arbejdsmarked medfører et behov for en stigende mobilitet på tværs af landegrænser, sprog- og kulturbarrierer. Mobilitet forudsætter imidlertid, at de personer, som den involverer, er i stand til at kommunikere med hinanden på en hensigtsmæssig måde. Bologna-deklarationen (1999) og opfølgningen herpå 1 skal ligesom Ministerrådets beslutning om modersmål og 2+ fremmedsprog (Barcelona ) ses i lyset heraf. De europæiske regeringer har ikke blot erkendt behovet for en styrkelse af europæisk forskning og uddannelse som helhed, men også behovet for en styrkelse af de europæiske borgeres generelle fremmedsproglige og interkulturelle kommunikationsfærdigheder Punkt 44 i Formandsskabets konklusioner. Det europæiske rådsmøde marts 2002 i Barcelona (ES), jf. f&picture=0 1
2 I forslag til ny universitetslov 3 lægges der i lovforslaget såvel som i de dertil knyttede bemærkninger vægt på de danske universiteters evne til at kunne operere i international konkurrence inden for både uddannelse og forskning. Arbejdsgruppens arbejde har været præget af debatten om reformer i gymnasiet og på universiteterne. På gymnasieniveau sigter debatten mod en styrkelse af fagligheden og specielt en styrkelse af gymnasiets studieforberedende komponent. Arbejdsgruppen peger således på en mere konsekvent opfølgning og udnyttelse af de sproglige kompetencer, som de studerende har tilegnet sig i gymnasiet, for derved bl.a. at styrke en bred internationalisering i de videregående uddannelser. På universitetsniveau sigter debatten især mod yderligere internationalisering samt styrkelse af kandidaternes muligheder for både at finde ansættelse i Danmark og i udlandet, altså en tættere sammenhæng mellem uddannelse og senere beskæftigelse. Som et resultat af den såkaldte Bologna-proces sker der i disse år en hastig udvikling inden for europæisk højere uddannelse, og de danske universiteter må forholde sig proaktivt til de problemstillinger, som denne proces afføder. Et eksempel herpå er spørgsmålet om, hvilke sprog der forudsættes bekendte, hvilke sprog der undervises i, og hvilke sprog der undervises på i universiteternes uddannelsesprogrammer. Hertil kommer et mere praktisk betinget behov for også at operere på andre sprog end dansk (engelsk eller andre fremmedsprog) i eksempelvis studieadministration, personale-administration, bibliotek og andre ressourcecentre (IT-centre, laboratorier, mv.). Det er med andre ord nødvendigt, at de danske universiteter tager spørgsmålet om sprogpolitik seriøst og definerer en sådan som en integreret del af deres samlede strategiske planlægning. Nedenstående rapport og dens anbefalinger forholder sig udelukkende til sprogpolitiske spørgsmål, som vedrører universiteterne, og kun indirekte til uddannelsessektoren generelt og til sprogpolitik på nationalt niveau. Dette betyder bl.a., at rapporten diskuterer anvendelsen af dansk over for engelsk og andre fremmedsprog i universitetssektoren og ikke eksplicit diskuterer minoritetssprog som fx indvandrersprog i Danmark, deres udbredelse eller den ressource, som de repræsenterer. Hvad er universiteternes rolle i forhold til dansk sprog og kultur? Status Danske universiteter har bl.a. til formål at drive videnskab inden for dansk sprog og kultur og har desuden en forpligtelse til at sætte andre fags vidensområder i relation til den særligt danske kulturelle og sproglige forståelsesramme. Denne forståelsesramme er imidlertid kommet under pres i anden halvdel af det 20. århundrede, dels på grund af den stigende internationalisering, dels på grund af at den danske kulturelle og sproglige selvforståelse er blevet svækket. På trods af at standarddansk 3 2
3 sprog i dag er det måske mest homogene nationalsprog i Europa, sker der i disse år en udvikling, som sandsynligvis vil påvirke dette forhold: Det danske sprog har det seneste halve århundrede ændret sig markant: Der er en betragtelig åbenhed over for individuel sproglig variation, og afstanden mellem udtale og ortografi er samtidig blevet øget. Det danske talesprogs uformelle varianter har bredt sig ind på områder, hvor man tidligere anvendte mere formelle varianter. Undervisningen og dermed befolkningens kundskaber i sproglige emner er blevet stadigt lavere prioriteret i uddannelsessystemet. Den danske kulturelle selvforståelse er spaltet mellem det nationale på den ene side og på den anden side en opvurdering af andre højstatuskulturer og deres sprog, først og fremmest engelsk. Parallelt hermed er der sket en udvikling i uddannelsessystemet, herunder på universiteterne, der betyder, At tekstanalysen og dens teoridannelser i udstrakt grad har erstattet den tidligere nationale litteraturhistorie som danskfaglig selvforståelse. At interessen for dansk sprog og dets strukturer har veget pladsen til fordel for universelle sproglige fænomener samt undersøgelse af sprogbrugen og dens variation. At den nationale kultur som forståelsesramme for det danske sprog anses for mindre væsentlig; i stedet opprioriteres forskning i og anvendelse af overordnede betydningssystemer, fx i form af semiotiske analyser. Denne udvikling har en række positive virkninger og betyder, at de yngre generationer har tilegnet sig viden og udviklet kompetencer, som var ukendte eller langt mindre udviklede i deres forældres generation. Imidlertid har det samtidig den konsekvens, at de studerende på universiteterne ofte ikke har nogen veludviklet dansksproglig viden og bevidsthed og dermed heller ikke nogen sproglig selvkritik. Nogen af dem behersker ikke i tilstrækkelig grad et formelt standarddansk, når de begynder på universitetet. De mangler situationsfornemmelse og overfører normer fra deres eget talesprog til andre sammenhænge som eksempelvis mundtlige præsentationer i en akademisk sammenhæng (til eksamen) eller til mundtlig kommunikation i andre kulturer, ligesom de savner fornemmelse for varierende skriftsprogsnormer (genreforskelle), for relationen mellem form og indhold og dermed for en præcis, dækkende og adækvat sprogbrug, også når de efter afslutningen af deres studium påbegynder deres professionelle liv. De her skitserede forhold forstærkes for mennesker, der ikke har dansk som deres første sprog (modersmål), hvad enten det drejer sig om gæstestuderende, gæsteforskere eller indvandrere i Danmark. De møder typisk en manglende forståelse for eller holdning til sproglige spørgsmål, og de har vanskeligt ved at få hjælp til at løse deres sproglige problemer. Med indførelsen af den nye studieprøve fra sommeren 2002 har studerende med udenlandsk uddannelsesbaggrund fået et godt grundlag i form af studierelevante danskkompetencer. Universiteterne bør følge dette op ved at tilbyde fortsat, fagrelevant tilegnelse af dansk for disse studerende. 3
4 Anbefaling Arbejdsgruppen anbefaler, at de danske universiteter Går i dialog med de ansvarlige for ungdomsuddannelserne med henblik på at forbedre disse forhold i fremtiden (her kunne Rektorkollegiet spille en rolle som fælles talerør over for eksempelvis gymnasieskolen, der netop er i gang med et omfattende reformarbejde). Klart definerer sine forventninger til de studerendes danskkundskaber, når de starter på universitetet. Tager skridt til at videreudvikle de studerendes danskkundskaber og - færdigheder i løbet af de(t) første studieår, jf. nedenfor om sprogkompetencecentre. 4 Konsekvent indbygger mundtlig og skriftlig formuleringsevne i den samlede vurdering af de studerendes eksamenspræstationer. Foranstalter yderligere kursus og / eller adgang til autonom læring for studerende og ansatte, der ikke har dansk som første sprog (modersmål). Etablerer et tilbud om fagrelateret sprogindlæring (fx fagterminologi 5 ), der bygger oven på det niveau, der er opnået ved studieprøven for studerende og ansatte, der ikke har dansk som første sprog (modersmål). Konkret kunne universiteterne tage et fælles initiativ til at udvikle fx et web-baseret danskkursus, sproglig rådgivning og skrivecentre inden for rammerne af sproglige kompetencecentre. Disse anbefalinger er i overensstemmelse med tilsvarende anbefalinger fra arbejdsgruppen vedrørende Danskfagets fremtid om bedre sammenhæng mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Dette kan ske gennem en formulering af minimalkrav til de sproglige kompetencer som basis for klarere "afleveringsforretninger" fra det ene niveau til det andet. 6 Hvad er universiteternes rolle i forbindelse med engelsk og andre fremmedsprog Status Der er ikke nogen tvivl om, at engelsk ikke blot i den anglo-amerikanske kulturkreds, men også i store dele af Europa og resten af verden er lingua franca inden for bl.a. handel og transport og inden for meget store dele af højere uddannelse og forskning. Der er her tale om en anglificering eller amerikanisering snarere end en internationalisering. Det er imidlertid naturligt, at også danske universiteter og deres ansatte i stigende grad anvender engelsk, når videnskabelige resultater publiceres, når videnskabelige resultater formidles i undervisning, og når de kommunikerer med udenlandske fagkolleger eller studerende. 4 Arbejdsgruppen anvender termen sprogkompetencecentre for tydeligt at adskille disse fra de kendte sprogcentre for indvandrere og flygtninge. Der er tale om centre med flere sproglige støttefunktioner på universiteter og andre højere læreanstalter. 5 Reference til Bruxelleserklæringen (Jørgen Christian Nielsen, EsF) 6 Jf. Masterplan for fremtidens danskfag, november 2002; 4
5 Den udbredte anvendelse af engelsk i den europæiske universitetsverden skaber dog også en række problemer: En række kulturer, også inden for Europa, kommunikerer primært på andre sprog end engelsk (fx fransk, spansk og tysk). Hvis man som dansker udelukkende kan kommunikere på dansk eller engelsk, kan man ikke opnå en tilstrækkelig grad af kontakt med disse kulturer, fx i handelsøjemed eller i en ansættelsessituation. Hvis man udelukkende tilegner sig viden, som er formidlet på engelsk (hvis ikke på dansk), afskriver man forhåndskendskab til og interaktion med videnskabelige teoridannelser og projekter, som betjener sig af andre sprog i deres kommunikation. På et internationalt arbejdsmarked og i internationale eller internationalt orienterede organisationer er det væsentligt at besidde den nødvendige forståelse af fremmede kulturer og kulturforskelle for ikke at forfalde til hegemoni. Det er vanskeligt at tilegne sig denne forståelse uden også at kunne kommunikere på et for disse andre kulturer relevant sprog. Dansk intellektuel historie er præget af franske og tyske traditioner, der i dag er utilgængelige for den, som udelukkende behersker engelsk. Hvis danskerne generelt, og universiteternes dimittender i særdeleshed, skal kunne begå sig på et internationalt arbejdsmarked og dermed i mange forskellige sammenhænge bidrage til den fortsatte vækst og velfærd i det danske samfund, er det uomgængeligt, at de også skal kunne begå sig på andre fremmedsprog end engelsk. Det er derfor vigtigt, at de får mulighed for at udvikle fremmedsproglige og interkulturelle kompetencer, ikke blot i den primære og sekundære sektor af uddannelsessystemet, men også på universitetsniveau. Den ovenfor beskrevne mangel på sproglig viden og bevidsthed gør sig naturligvis ikke kun gældende for modersmålet (dansk), men også for de respektive fremmedsprog. Et resultat heraf er, at man ofte må konstatere, at danske studerende og dimittender på trods af mange års fremmedsprogsundervisning gennem folkeskole og gymnasium alligevel viger tilbage for at anvende andre fremmedsprog end engelsk. Der ligger derfor en udfordring både for de underliggende niveauer og for universiteterne i at sikre, at de studerendes fremmedsproglige og interkulturelle kompetencer udvikles og vedligeholdes i tilstrækkelig grad. Endelig skal det i denne sammenhæng nævnes, at danskerne ikke sjældent overvurderer deres egen evne til at kommunikere adækvat på engelsk. Dette kunne skyldes den nævnte manglende sproglige opmærksomhed og dermed manglende sproglige selvkritik. Det er i denne forbindelse væsentligt at skelne mellem sprogstuderende, herunder danskstuderende, og ikke-sprogstuderende, idet man naturligvis må have forskellige forventninger til deres sproglige og kulturelle, herunder interkulturelle, kompetencer. På de sproglige uddannelser, hvad enten det drejer sig om de traditionelle filologier eller de nyere kommunikations- og / eller kulturorienterede uddannelser, kombinations-uddannelser, erhvervssproglige uddannelser eller andre sprogrelaterede uddannelser, udvikler de studerende på forskellig vis deres viden om samt 5
6 kompetence og færdigheder i sprog og interkulturel kommunikation. Kandidaterne skal efter endt uddannelse kunne varetage en række funktioner i samfundet: som undervisere (gymnasier, handelsskoler, seminarier, osv.), der skal sikre de fremmedsproglige kompetencer og færdigheder hos de kommende generationer, som sprogmediatorer i mange forskellige sammenhænge, herunder som tolke og oversættere, og som eksperter på højeste niveau. Det er universiteternes forpligtelse at udforme deres curricula således, at de studerende på de respektive uddannelsesprogrammer kan tilegne sig den relevante viden og udvikle de tilstrækkelige og nødvendige kompetencer til at kunne varetage arbejdsopgaver inden for en nærmere defineret profil. Hvad angår de ikke-sprogstuderende, er det i dag således, at de ikke nødvendigvis i løbet af studiet videreudvikler deres interkulturelle og fremmedsproglige kompetencer og færdigheder, der her betragtes som basiskompetencer. Det må derfor forudses, at der er behov for at udvikle disse kandidaters evne til at tilegne sig fremmedsproglige færdigheder og interkulturelle kompetencer således, at de i fremtiden har en mere attraktiv profil på arbejdsmarkedet i Danmark eller i udlandet. Fremmedsprog og interkulturel kompetence er allerede en central forudsætning for universiteternes mulighed for at tilbyde uddannelser, der tilgodeser kravene om en international dimension, jf. også den nye universitetslov. Dermed minder kravet om fremmedsproglig kompetence i intensitet og natur om de nu naturligt forudsatte kompetencer i fx IT, og kompetence i fremmedsprog (engelsk plus endnu et fremmedsprog) er de facto blevet en kulturteknik. I tilknytning hertil vil det være naturligt at pege på, hvor relativt enkelt det er at tilegne sig en vis færdighed i fremmedsprog, som tilhører samme sprogfamilie som allerede kendte sprog (det er fx ikke så vanskeligt at kommunikere med folk, der taler norsk eller svensk, når man selv taler dansk; det er ikke så vanskeligt at lære italiensk, hvis man allerede har en vis færdighed i spansk eller fransk; det samme gælder nederlandsk, hvis man allerede har en vis færdighed i tysk). Man kan sige, at der i denne sammenhæng er tale om en ubevidst viden og færdighed, som det er relativt nemt for den enkelte at videreudvikle. Samtidig hermed må man skelne mellem de fire færdigheder: lytte, læse (de receptive færdigheder) og tale, skrive (de produktive færdigheder). De ikke-sprogstuderende skal ikke nødvendigvis opnå samme niveau i alle fire færdigheder. En dansker kan således godt læse eller forstå (noget) talt norsk eller svensk uden nødvendigvis at kunne producere (tale eller skrive) det. En studerende har måske ikke brug for samme niveau i alle fire færdigheder, men et klart behov for at kunne læse og forstå fagtekster på et givet fremmedsprog. Anbefaling Arbejdsgruppen anbefaler, at de danske universiteter Går i dialog med de ansvarlige for ungdomsuddannelserne med henblik på at fremme de studerendes fremmedsproglige og interkulturelle kompetencer som skitseret ovenfor (her kunne Rektorkollegiet spille en rolle som fælles talerør over for eksempelvis gymnasieskolen, der netop er i gang med et omfattende reformarbejde). 6
7 Klart definerer sine forventninger til de studerendes fremmedsprogskundskaber, når de starter på universitetet, herunder evnen til at benytte litteratur på andre sprog end dansk eller engelsk. Klart definerer, hvilke uddannelser der skal udbydes på dansk, og hvilke uddannelser der i større eller mindre grad (også) skal udbydes på engelsk eller et andet fremmedsprog. For alle uddannelser klart definerer formål og indhold (det egentlige genstandsfelt), herunder hvilke uddannelser der udbydes i fremmedsprog. Klart definerer hvorledes den studerende i løbet af studiet kan tilegne sig eller videreudvikle sine basiskompetencer, herunder færdigheder inden for sprog og (interkulturel) kommunikation, jf. nedenfor. Tager initiativ til at fremme mobiliteten fra Danmark til udlandet for studerende på de uddannelser, hvor mobilitetsgraden ikke er tilstrækkelig høj, jf. nedenfor vedr. mobilitet i øvrigt. Tager initiativ til, at underviserne får mulighed for at styrke deres færdigheder inden for sprog og (interkulturel) kommunikation, således at de kan indgå i forpligtende og meningsfyldt samarbejde (udvikling og forskning) med kolleger uden for Danmark og / eller kan undervise på fremmedsprog inden for deres eget fagområde. Universiteterne bør endvidere gøre de studerende opmærksom på nedenstående forhold og bistå dem i at udvikle og dokumentere deres individuelle kompetencer og færdigheder: Muligheden for at udvikle partielle kompetencer (dvs. ikke nødvendigvis samme niveau i de fire færdigheder, jf. Europarådets fælles referenceramme) 7 Interkulturelle kompetencers betydning Anerkendelse af kompetencer og færdigheder, som ikke er formelt tillært; udvikling af individuelle porteføljer 8 Betydningen af ubevidst viden. I nogle lande sker dette dels ved direkte undervisning, som er integreret i studieprogrammet (og tildelt et vist antal ECTS), ved undervisning og / eller ved adgang til autonomt læringsmateriale på universitetet eller ved en kombination af disse muligheder. Dette sker kun i meget begrænset omfang på de danske universiteter og burde udvikles mere, for at de danske kandidater ikke stilles ringere end deres udenlandske kolleger på arbejdsmarkedet. Nedenfor diskuteres muligheder for sådanne tiltag, uden at det nødvendigvis påvirker den allerede eksisterende fagtrængsel (60 ECTS / år) negativt En sprogportefølje er i princippet en personlig mappe, hvori den studerende kan redegøre for og dokumentere sine fremmedsproglige kompetencer både dem, som han har lært i det formelle uddannelsessystem, og dem, som han har lært på anden måde. Der vil i løbet af 2003 blive udarbejdet en dansk version af sprogporteføljen på Handelshøjskolen i Århus; henvendelse kan ske til lektor Ole Lauridsen, ol@asb.dk. 7
8 Universiteterne og domænetab publicering og formidling på dansk eller fremmedsprog? Status Der udtrykkes ofte bekymring i offentligheden for, at det danske sprog taber domæner til fordel for engelsk. Blandt de internationaliserede domæner, som frygtes at gå tabt for det danske sprog, er reklameverdenen, de store erhvervskoncerner, ITmedierne og ikke mindst de højere uddannelser og forskningen. Ifølge en rapport fra Dansk Sprognævn (2001) er det især på naturvidenskaberne, at engelsk dominerer. På det samfundsvidenskabelige område er dansk i højere grad et levende videnskabssprog, om end mellem en tredjedel og halvdelen af de publicerede værker er på engelsk. Det samme gælder det humanistiske og det teologiske område, hvor situationen for det danske sprog måske endda er endnu gunstigere, fordi videnskabens genstandsområde her i særlig grad er dansk sprog og kultur. I det hele taget er der ikke noget en-til-en-forhold mellem domæne og sprog på det videnskabelige område. Sprogvalget er ikke bestemt af domænet som sådant, men bestemmes i de fleste tilfælde af forholdet mellem deltagerne i de sociale netværk, der eksisterer inden for domænet. Internationaliserede domæner er derfor ikke nødvendigvis ved at gå tabt for det danske sprog. Hvis alle i netværket har dansk som modersmål eller forventes at kunne dansk, så vil de alt andet lige tale og skrive på dansk med hinanden, uanset hvor mange engelske fagudtryk der måtte snige sig ind. Dette er jo ikke det samme som at tale eller skrive på engelsk. Tværtimod kan brugen af engelske ord og udtryk i det danske fagsprog netop være udtryk for den fornyelse og videreførelse af det danske videnskabssprog, som man gerne vil sikre, ligesom videnskabssproget tidligere så smidigt har absorberet latin og tysk. Der er kun få domæner i det danske samfund, hvor domænet som sådant dikterer, at sproget uanset parternes modersmål skal være engelsk eller et andet fremmedsprog. Et af de få eksempler er undervisningen på uddannelser, hvor studieordningen foreskriver undervisning på engelsk. Der er et stort pres på uddannelsesinstitutionerne for at lave uddannelser på engelsk. Begrundelsen er, at universiteterne ikke kan deltage i international udveksling af studerende og lærere, uden at relevante dele af uddannelserne udbydes på et sprog, som de udvekslede behersker. Samtidig er det klart, at hvis det engelske sprog institutionaliseres som undervisningssprog i tilstrækkeligt omfang, så vil det i samme grad fortrænge dansk som undervisningssprog i den højere uddannelse. I hvilket omfang kandidaterne skal bruge dansk og / eller fremmedsprog i forbindelse med deres arbejde vil naturligvis afhænge af flere forskellige faktorer. På forskningens domæne er problemstillingen en anden, og uddannelse og forskning bør derfor betragtes som to separate domæner. I forskningen er der en naturlig arbejdsdeling mellem dansk og andre sprog, hvor det styrende princip er den optimale kommunikation inden for deltagernetværkerne. Dansk er det foretrukne sprog i de lokalt dominerede netværk. Engelsk er det foretrukne sprog i de internationale netværk, hvor deltagerne som oftest ikke forstår hinandens modersmål. Det er med andre ord de enkelte forskeres kompetencer og ikke domænet, der bestemmer sprogvalget. Det danske sprogs status som videnskabssprog afhænger således af, hvilken status vi giver den forskning, og ikke mindst forskningsformidling, der finder sted i de lokale netværk, jf. Videnskabsministeriets forslag til ny universitetslov, der 8
9 understreger universiteternes forpligtelse til at formidle deres forskningsresultater til det danske erhvervsliv og det danske samfund generelt. Det udgør ikke nogen trussel mod det danske sprog, at forskerne publicerer deres internationale artikler på engelsk eller et andet fremmedsprog, hvis blot forskerne ikke forsømmer også at publicere til de lokale netværk på dansk, for det er her, det danske videnskabssprog skal udvikles. Det er derimod et problem for den fortsatte udvikling af det danske videnskabssprog, at den faglige status eller meritering, der følger med publicering til de lokale netværk (på dansk), er lavere end for publicering til de internationale netværk (på engelsk). Her kunne faglige referenter på danske eller nordiske tidsskrifter bidrage til, at publikationer inden for Danmark eller de øvrige nordiske lande ville opnår en højere status end tilfældet ofte er i dag. Det har været foreslået, at forskerne altid først skal skrive deres artikler på dansk og så få de væsentligste resultater oversat til engelsk. Men det ville koste mange penge, som forskningen kunne bruge bedre. Mange oversættelser ville være pligtøvelser uden nogen veldefineret målgruppe. Desuden stiller en dansk og en international kontekst typisk forskellige krav til format og indhold, samtidig med at forskningspublikationen er karakteriseret af begrebsudvikling og sproglig innovation på et højt abstraktionsniveau. Disse forhold gør det vanskeligt for oversættere uden relevant faglig indsigt at lave en adækvat gengivelse, og en dårligt oversat artikel er på forhånd handicappet på det internationale marked. Anbefaling Forskningsformidling til de lokale netværk (på dansk) skal styrkes. Universiteterne bør arbejde for, at forskningen bliver mest mulig tilgængelig i forskellige medier og for forskellige modtagere i Danmark, og informationsudvekslingen skal fremmes ikke blot mellem forskningen og det danske samfund (den afprofessionaliserede formidling), men også mellem fagene (den tværfaglige formidling). Universiteterne, eller deres institutter og forskningscentre, bør fastlægge klare strategier for, hvilke(t) sprog deres forskere anvender i deres publikationer. Universiteterne bør arbejde for, at forskeruddannelse og evt. -efteruddannelse gør den enkelte forsker i stand til at formidle sine egne forskningsresultater på både (som minimum) dansk og engelsk. En strategi, som fastlægger, at ph.d.- studerende skal formidle deres forskningsresultater på både dansk og fremmedsprog, vil kunne etablere nogle gode vaner, som de bagefter vil bringe med sig i en fortsat forskerkarriere. Samtidig bør en sproglig konsulenttjeneste sprogkompetencecentre (jf. nedenfor) stå til rådighed for forskere, der gerne vil have sproglig feedback, før et manuskript på engelsk sendes til den internationale redaktion. Hvordan håndteres fagtrængsel, så opnåelse af bedre sprogkundskaber ikke sker på bekostning af kernefag? Status Spørgsmålet er herefter, hvorledes det skal lade sig gøre at opfylde dette behov inden for de givne økonomiske rammer og de givne ECTS-rammer. 9
10 Det kan forudses, at universiteterne kun i begrænset omfang vil være parate til at reservere en del af de 180 ECTS på en bacheloruddannelse eller de 120 ECTS på en kandidatuddannelse til forbedring af de studerendes sproglige kompetencer. En sådan forbedring kan imidlertid både finde sted i tilknytning til de øvrige fag og uden for den obligatoriske undervisning. Anbefaling Nedenfor anføres nogle muligheder for at styrke de studerendes sproglige basiskompetencer i tilknytning til og måske som en reel styrkelse af deres kernefag. Disse muligheder skal betragtes som en slags idekatalog til de universiteter, som vælger at følge rapportens anbefalinger og derefter arbejder med implementeringen af disse. Undervisningssprog Mobilitet Undervisningen på fremmedsprogsstudierne forgår på de(t) givne fremmedsprog. Pensum omfatter litteratur på flere forskellige sprog. Dette er en forpligtelse for både underviser og studerende, jf. også den i indledningen nævnte Barcelona-erklæring. De studerende vil således have mulighed for at vedligeholde de 2 eller 3 fremmedsprog (eller evt. flere), som de allerede har lært i folkeskole og gymnasial uddannelse (eller i andre sammenhænge). De studerende trænes i flersproglig litteratursøgning (trykte og elektroniske medier). Dette kan ske i forbindelse med de introduktioner til litteratursøgning, som tilbydes i forbindelse med de fleste uddannelser og følges op i tilknytning til de respektive kernefag. En (del af en) uddannelse gennemføres på fremmedsprog. Dette kan ske o på udenlandske universiteter (mobilitet, jf. nedenfor) o ved ikke-dansksprogede lærerkræfter på universiteterne o ved danske lærerkræfter med den nødvendige kompetence i det pågældende fremmedsprog. Meritgivende udveksling i et eller to semestre i løbet af den danske uddannelse, typisk inden for SOKRATES-programmet eller tilsvarende. I forbindelse med dobbelte akademiske grader (double degrees) udarbejdet i bilateralt samarbejde mellem danske og udenlandske universiteter, hvor de studerende skal gennemføre en del af uddannelsen på det udenlandske universitet. I forbindelse med fælles akademiske grader (joint degrees) udarbejdet i samarbejde mellem danske og udenlandske universiteter, hvor de studerende skal gennemføre en del af uddannelsen på de(t) udenlandske universitet(er). Meritgivende praktik i en udenlandsk virksomhed. Sprogundervisning og adgang til autonom læring Sprog- og kommunikationskurser uden for ECTS i DK eller udlandet; både uden for og i tilknytning til udvekslingsophold eller dobbelt- / fællesgrader. 10
11 Introduktion til, hvorledes man lærer at lære fremmedsprog (burde ligge i ungdomsuddannelserne). Adgang til nye læringsværktøjer (autonom læring; udnyttelse af moderne teknologi). Udvikling af egentlig sprogportefølje. Egentlige sprogmoduler som en integreret del af et ikke-sprogligt curriculum. Tandem-læring. De internationale studerende som en ressource på danske universiteter De fleste danske universiteter har hidtil overset den sproglige ressource, som de udenlandske studerende udgør. Disse studerende bør komme og vil som oftest meget gerne i en bedre kontakt med de danske studerende både i forbindelse med og uden for studiet. Dette kan bl.a. ske ved en bevidst planlægning af Projektarbejde i flersprogede / flerkulturelle grupper. Studentersociale aktiviteter (danske og udenlandske studerende; typisk planlagt og gennemført af de studerende). Det er væsentligt at påpege, at en række af ovenstående anbefalinger ikke nødvendigvis vil medføre en øget ressourcebelastning. Meget vil kunne opnås ved at omlægge nuværende praksis og samarbejde mellem universiteterne indbyrdes eller mellem universiteterne og andre kursusudbydere (strategiske alliancer). - Andre anbefalinger vil kræve en vis investering og i nogle tilfælde også et vist mål af driftsudgifter. På hvilket niveau skal medarbejderne kunne engelsk? Er det tilstrækkeligt at kunne kommunikere på engelsk med en udlænding, eller skal engelsk være et alternativt arbejdssprog til dansk? Status Kravene til medarbejdernes fremmedsproglige kompetence afhænger af, hvilken sprogpolitik det enkelte universitet vedtager, for det vil også være afgørende for, i hvilken sammenhæng medarbejderne skal kunne anvende de(t) pågældende fremmedsprog. Hvad angår de videnskabelige medarbejdere, er det spørgsmålet, om de skal kunne læse og henvise til litteratur på fremmedsproget, om de skal kunne undervise på fremmedsproget, eller de skal kunne deltage i faglige konferencer, mv. på fremmedsproget. Universiteterne vil kunne sikre sig fremmedsproglig kompetence ved rekruttering af nye medarbejdere. Hvad angår bibliotekarer og det teknisk-administrative personale, er det afgørende, hvilken funktion de har på deres respektive arbejdspladser. Hvis de skal kunne kommunikere med ikke-danske studerende eller ansatte, skal de have det nødvendige sproglige beredskab til at kunne udfylde deres job på en kompetent måde. 11
12 For alle medarbejdere gælder det, ligesom for de studerende, at de ikke nødvendigvis skal have samme niveau i alle fire færdigheder. Anbefaling For at ovenstående skal kunne realiseres, vil det være nødvendigt at sikre alle medarbejderes sproglige kompetencer. Det kan bl.a. ske ved rekruttering ved efter- og videreuddannelse i Danmark ved (intensive) kurser i udlandet ved udveksling (job swop), gerne i kombination med et intensivt kursus; job swop giver også mulighed for øget indsigt i kulturforskelle inden for det relevante arbejdsområde samt videndeling og udveksling af erfaringer. Af hensyn til kvaliteten i undervisningen er det uhyre vigtigt, at de medarbejdere, som påtager sig at undervise på engelsk eller et andet fremmedsprog, har de nødvendige og tilstrækkelige kompetencer til at gøre dette. Man kan derfor - ud over ovenstående - overveje at indføre en form for certificering af de pågældendes fremmedsproglige kompetencer. Dette kan naturligvis ikke gøres, med mindre de pågældende medarbejdere har haft mulighed for at udvikle deres sproglige kompetencer i tilstrækkelig grad. Sprogkompetencecentre En række af anbefalingerne i de foregående afsnit vil med fordel kunne implementeres ved etablering af sprogkompetencecentre på de enkelte universiteter. Sådanne centre kunne bl.a. tilbyde undervisning i eller på anden måde støtte de studerendes tilegnelse af de sproglige og interkulturelle basiskompetencer. De kunne danne rammerne om såvel undervisning som autonom læring i dansk for nye studerende, dansk som fremmedsprog for udenlandske forskere, undervisere og studerende, dansk nomenklatur inden for bestemte fagområder samt fremmedsprog for danske forskere, undervisere og studerende. Et sprogkompetencecenter bør også løbende kunne udføre sproglig revision og egentlige oversættelser af videnskabelige artikler på professionelt niveau. Endvidere bør de sikre kvaliteten og gennemskueligheden i de administrative tekster, der er oversat til engelsk. I takt med den stigende internationalisering er universiteterne nødt til at producere og ajourføre regelsamlinger, studievejledning, formularer, eksamensbeviser, websteder osv. på både engelsk og dansk. Personalet er ikke nødvendigvis uddannet til dette, og ofte er sådanne tekster derfor ikke udarbejdet på et tilstrækkeligt professionelt niveau, hvilket ikke fremmer det enkelte universitets image i omverdenen, og slet ikke hvis disse tekster finder vej til universiteternes brochurer, websteder, mv. 12
13 Skal det accepteres, at noget så centralt som studieordninger, dimittendtaler, etc. kun findes / foregår på dansk? Arbejdsgruppen har valgt ikke at gå i detaljer med disse spørgsmål, men vil anbefale universiteterne generelt at gennemgå alle deres kommunikationskanaler til studerende og forskere. Hvilke tekster, der udelukkende skal foreligge på dansk, og hvilke, der skal foreligge på engelsk og / eller andre fremmedsprog, afgøres af, om studerende, forskere og undervisere forventes at kunne dansk eller ej. Det er således den konkrete målgruppe, som i hvert enkelt tilfælde afgør valget af dansk og / eller fremmedsprog. Dette gælder naturligvis såvel den mundtlige som den skriftlige kommunikation. Skal det accepteres, at noget så centralt som visse møder, undervisning, etc. alene holdes på engelsk? Også dette spørgsmål har arbejdsgruppen valgt kun at berøre ganske kort. Da sprogpolitikken også skal ses som en integreret del af universiteternes internationaliseringspolitik, er det arbejdsgruppens overordnede anbefaling, at universiteterne bør skelne mellem studerende og forskere, som kun opholder sig på det danske universitet i en kortere periode, og dem, der opholder sig der i længere tid (mere end et år). For sidstnævnte gruppe bør man forvente, at de lærer sig dansk også for at kunne deltage i tilstrækkeligt omfang i forskellige interne samarbejdsrelationer og i de demokratiske processer. De danske universiteter befinder sig i den danske kulturkreds, og hvis man vil deltage i de demokratiske processer, er man også forpligtet til at lære dansk. Omvendt må udenlandske studerende på uddannelser, som fx udbydes på engelsk, forvente, at de kan gennemføre studium og kommunikation med administration, bibliotek mv. på engelsk. Eksamensbeviser og Diploma Supplement bør udarbejdes på undervisningssproget. Endvidere bør alle have adgang til en engelsk oversættelse af disse dokumenter, ligesom universiteterne i fornødent omfang må udarbejde oversættelser til andre fremmedsprog, fx tysk for en kandidat i tysk og spansk for en kandidat i spansk. Marts 2003 På arbejdsgruppens vegne, Karen M. Lauridsen (formand) Handelshøjskolen i Århus 13
Sprogpolitik for RUC
ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det
Læs merePolitik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel
Læs merePolitik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel udenlandske som
Læs mereIntroduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen
Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale
Læs mereParallelsprogspolitik hvad kan det være? CIPs jubilæumskonference Frans Gregersen
Parallelsprogspolitik hvad kan det være? CIPs jubilæumskonference 2.11 2017 Frans Gregersen Overblik Baggrund: Internationalisering og nordisk sprogpolitik Forløb: Hvad gjorde vi i parallelsprogsgruppen?
Læs mereCampus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB
Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereSAMFUNDSFAG, CENTRALFAG
SAMFUNDSVIDENSKAB SYDDANSK UNIVERSITET SAMFUNDSFAG, CENTRALFAG 3-årig Bacheloruddannelse Et bredt samfundsengagement Samfundsfag, centralfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereIlisimatusarfik strategi 2015-2020
Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og
Læs mereCenter for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)
Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP
Læs merestadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.
Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,
Læs mereHøringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser
28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling
Læs mereForskning. For innovation og iværksætteri
Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk
Læs merePejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017
1 Pejlemærker for KU frem mod 2029 Revideret version 3. januar 2017 Understøttelse 2 3 Formål med pejlemærkerne for KU frem mod 2029 Drøftelserne om pejlemærkerne for KU frem mod 2029 har fungeret som
Læs mereMake it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold
Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen
Læs mereSproglærerforeningens Sprogpolitik 2015
Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence
Læs mereStudieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation
Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Side 1 af 9 Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Et erhvervsøkonomisk tilvalg SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereUddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)
D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Uddannelsesstrategi 2015-17 for Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske
Læs mereKvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation
Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil
Læs mereSprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog
Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Af Mia Steen Johnsen I de seneste 10 år er sprog, sprogbrug og sprogpolitik for alvor kommet på den politiske dagsorden i Danmark, og emnerne
Læs mereAnbefalinger for God Undervisning/læring
Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning
Læs mereForord til "Verden læser spansk 2016" af undervisnings-, kultur- og sportsministeren
Forord til "Verden læser spansk 2016" af undervisnings-, kultur- og sportsministeren Det spanske sprogs placering på verdenskortet vidner om en lingvistisk indflydelse på tværs af landegrænser, som åbner
Læs mereINGENIØRERS BEHOV FOR SPROG
d Gør tanke til handling VIA University College INGENIØRERS BEHOV FOR SPROG ECML Sprog på Kryds og Tværs Odense, den 26. september 2016 6. oktober 2016 Birgitte Balsløv og Marianne Lippert 1 Bring ideas
Læs mereSammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på.
NOTAT 31. oktober 2008 Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008 AC v/ formand for DM Ingrid Stage Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. Der
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2016
Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereDebatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne
Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere
Læs mereIndsatsområde: Kvalitetssikring af ph.d.-uddannelserne på AU
Indsatsområde: Kvalitetssikring af ph.d.-uddannelserne på AU AU s mål er at: - Medvirke til at sætte - Udvikle fælles - Tilbyde en ph.d.- - Udarbejde kvalitetssikringspolitik med den internationale kvalitetsstandarder
Læs mereRandersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi
Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske
Læs mereAkkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter.
Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Uddannelsen
Læs mereAC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2014
Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereAftalen er gældende for alle fakulteter i Danmark, se bilag. Aftalen er sidst revideret juni 2005.
KVL juni 2005 Åbent marked for ph.d.-kurser Aftale mellem alle fakulteter i den danske universitetsverden Aftalen er gældende for alle fakulteter i Danmark, se bilag. Aftalen er sidst revideret juni 2005.
Læs merePrincipper for studiestarten
Principper for studiestarten 0. Formål Syddansk Universitet ønsker at integrere alle nye studerende på bedste vis i det faglige og sociale liv på deres nye studie. Alle studerende skal hjælpes til at blive
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs mereBehov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd
Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.
Læs mereSikkerhed og risikostyring
Ny, international uddannelse Sikkerhed og risikostyring 2-årig Cand.scient.techn. uddannelse ESBJERG Bliv ekspert i sikkerhed og risikostyring Drømmer du om at blive ekspert i at rådgive virksomheder om
Læs mereGlobal Refugee Studies
Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee
Læs mereSammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet
En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,
Læs merePH.D. EN KARRIEREVEJ FOR SYGEPLEJERSKER? BENTE APPEL ESBENSEN FORSKNINGSLEDER OG LEKTOR, SYGEPLEJERSKE, CAND. CUR., PH.D.
PH.D. EN KARRIEREVEJ FOR SYGEPLEJERSKER? BENTE APPEL ESBENSEN FORSKNINGSLEDER OG LEKTOR, SYGEPLEJERSKE, CAND. CUR., PH.D. 1 AGENDA Ph.d. uddannelsen hvad er en ph.d.? hvordan får man tildelt en ph.d. grad?
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne
Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereVedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje
Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Den 19. december 2016 Ref.: BGR Sagsnr.: 1611-0045 Dansk Sygeplejeråd Vedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker
Læs mereNETVÆRK og Den internationale dimension. Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan?
NETVÆRK og Den internationale dimension Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan? PROGRAM Præsentation Baggrund - den internationale dimension Internationalisering, IT og Fælles
Læs mereVirksomhedsprojekt. Betingelser
Virksomhedsprojekt Betingelser Den studerendes tilknytning til en virksomhed formaliseres med denne kontrakt. Kontrakten indgås mellem den studerende, instituttet for den uddannelse, hvor den studerende
Læs mereAarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas
Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus Lasting Ideas Om Aarhus School of Business Aarhus School of Business er et af 12 universiteter i Danmark Aarhus School of Business er EQUIS akkrediteret,
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport 13. maj 2002 PE 312.516/1-33 ÆNDRINGSFORSLAG 1-33 Udkast til betænkning (PE 312.516) Cristina Gutiérrez Cortines Universiteterne
Læs mereProjektorienteret forløb - Praktik
Projektorienteret forløb - Praktik 10, 20 eller 30 ECTS Selvvalgt modul på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab OBS: Nærværende papir henvender sig kun til studerende der ønsker at tage praktik som
Læs mereERHVERVSAKADEMI AARHUS TALENTSTRATEGI SPROGPOLITIK. Talentstrategi. Erhvervsakademi Aarhus. Side 0 af 4
Talentstrategi Erhvervsakademi Aarhus Side 0 af 4 Baggrund og indledning Lovbekendtgørelse nr. 750 af 25. juni 2014 (Lov om ændring af universitetsloven og forskellige andre love Initiativer for særlig
Læs mereDANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006
DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design
Læs mereDen sprogstrategiske satsning
Den sprogstrategiske satsning Flere sprog til flere studerende Sprog på Kryds og Tværs SDU Odense, 26.10.2016 Sanne Larsen og Joyce Kling, Center for Internationalisering og Parallelsproglighed 27-09-2016
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2013
Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereJAs uddannelsespolitik
JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.
Læs mereInteressetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner
Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Præsentation af det danske formandskab på uddannelsesog ungdomsområdet i Europa-Parlamentets kulturudvalg (CULT) Præsentation
Læs mereProjektorienteret forløb - Praktik
Projektorienteret forløb - Praktik 10, 20 eller 30 ECTS Selvvalgt modul på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab OBS: Nærværende papir henvender sig kun til studerende der ønsker at tage praktik som
Læs mereEliteuddannelse i Danmark
Eliteuddannelse i Danmark - Politikpapir vedtaget i Uddannelsespolitisk udvalg, november 2008 I april 2006 kom begrebet eliteuddannelse på den politiske dagsorden, da regeringen præsenterede sin globaliseringsstrategi.
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereNotat: Internationale studerende i Danmark
Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter.
Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-
Læs mere1. Indledning. 2. Vision. 3. Mission. Påtage sig værtsskabet for internationale forskningskonferencer Arbejde bevidst og målrettet på international
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Vision... 2 3. Mission... 2 4. Strategiske principper... 3 5. International og national baggrund... 4 6. De studerendes sproglige kompetencer... 5 7. Undervisning
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet
Læs mereKORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING
INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene
Læs mereFremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé
Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,
Læs mereDimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015
Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs merenotat nr. 20 22.08 2013
Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central
Læs mereDomstolsstyrelsen. Notat om. 4. september 2003. rapport om tolkebistand i retssager:
Domstolsstyrelsen Administrationskontoret CER10667/Sagsbeh. CER J.nr. 02.01.01.2001-7.246 rapport om tolkebistand i retssager: Notat om 4. september 2003 Nedenfor redegøres for hovedindholdet af de forslag
Læs mereCenter for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)
Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte
Læs mereKvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation
Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.
Læs mereKORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige
Læs mereUddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs merekorte og mellemlange videregående uddannelser roller & opgaver for de lokale uddannelsesudvalg
korte og mellemlange videregående uddannelser roller & opgaver for de lokale uddannelsesudvalg LUU Det lokale uddannelsesudvalg Sekretariatet for Uddannelse og Kompetence I denne pjece får du, som TL s
Læs mereDTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:
Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en
Læs mereStudieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereFremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel
Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /
Læs merePolitik for engelsk i Helsingør Kommune
Politik for engelsk i Helsingør Kommune 1. Baggrund Alle har brug for engelsk i et globaliseret samfund. Det er nødvendigt, at børns og unges engelskkompetencer styrkes, så de unge bliver i stand til at
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereScience. strategi. for Esbjerg Kommune
Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have
Læs mereØkonomilinjen - Businessklassen
Økonomilinjen - Businessklassen Økonomilinjen - Businessklassen Virksomhedsøkonomi A Matematik B International økonomi A Du er lidt af en børshaj og interesserer dig for økonomi både i virksomheden og
Læs mereSTRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE
STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE 2017 2020 INDLEDNING Esbjerg Kommune vil være Danmarks nye vækstcenter i 2020 og er med sine ca. 10.000 ansatte den største og mest mangfoldige arbejdsplads i
Læs mereVejledning til standardaftale for internationale uddannelsesforløb
Vejledning til standardaftale for internationale uddannelsesforløb Som led i kvalitetssikringen af de uddannelser, som udbydes i samarbejde med udenlandske universiteter, har universitetets ledelse besluttet
Læs mereHHX fyr op under. ambitionerne. En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale.
fyr op under 09102014 ambitionerne En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale. 2 Velkommen til IBC Handels- gymnasiet Fredericia/Middelfart IBC HANDELSGYMNASIET
Læs mereBallerup Kommunes kommunikationspolitik
Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad
Læs mereSamarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.
Indhold 1. Aftalens parter...2 2. Præambel...2 3. Aftalens indhold...2 3.1 Forskningssamarbejde...3 3.2 Studentersamarbejde...3 3.3 Iværksætteri...3 3.4 Sundhed...4 4. Organisering og opfølgning...4 5.
Læs mereEtisk kodeks Maj 2016
Idégrundlag hoej.dk A/S er grundlagt i 2005 ud fra en ide om, at dødsfald skal kunne kommunikeres og være tilgængelige på tryk og på internettet for efterladte, venner og bekendte - lokalt og globalt.
Læs mereInternationale ingeniørstuderende i hovedstaden
januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale
Læs mereOm erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov
DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereStrategi for udvikling af fag og uddannelse
Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereBilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på
Læs merekøbenhavns universitet det teologiske fakultet Målplan Det Teologiske Fakultet
københavns universitet det teologiske fakultet Målplan 2018-2023 Det Teologiske Fakultet Indledning Det Teologiske Fakultet har som mål at befinde sig i toppen blandt teologiske fagmiljøer og institutioner
Læs mereDe overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).
STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE
Læs mereCand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet
Enhedens navn Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Bente Appel Esbensen, Forskningsleder, ekstern lektor Glostrup Hospital, FORSEN Institut for Folkesundhedsvidenskab,
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereFagmodul i Journalistik
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016
Læs mereErgoterapeutuddannelsen
Tillæg vedrørede internationale uddannelsesmuligheder Gældende august 2014 1 1. Internationale uddannelsesmuligheder... 3 2. Ansøgning og Merit... 3 3. Læringskontrakt og læringsudbytter... 3 4. Sprog...
Læs mere