NOTAT. Nøgletal til budgetlægning Modtagere: Kommunalbestyrelsen m.fl. Juli 2017

Transkript

1 NOTAT Modtagere: Kommunalbestyrelsen m.fl. Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale CVR: Juli 2017 Nøgletal til budgetlægning Nøgletallene er primært udtrukket fra som er OIMs nøgletalssamling (Økonomi- og Indenrigsministeriet) samt Danmarks Statistik (Statistikbanken). Oplysningerne fra er regnskabstal, mens 2017 er budgettal med mindre andet er nævnt. Der startes med et resume, hvor de vigtigste konklusioner er fremhævet. Generelt forholder resumeerne sig til sammenligningskommunerne og landsgennemsnittet. Fx betyder det, at hvis der står, at Bornholm har de laveste udgifter, er det i forhold til sammenligningskommunerne og ikke nødvendigvis alle landets kommuner. Der er anvendt fast pris-/ lønniveau. Dvs., at tallene er i 2017 niveau med mindre andet er anført. Det bevirker, at tallene som udgangspunkt kan sammenlignes direkte over tid. I materialet anvendes begreberne bruttoudgifter og nettoudgifter. Bruttoudgifter er det totale ressourceforbrug til et givent område, uden at der er taget højde for, om udgifterne er dækker af indtægter (fx refusioner og betaling fra andre kommuner). Nettoudgifter er bruttoudgifter renset for indtægter. Dvs., at det er de reelle udgifter til et givent område. Bornholms Regionskommune sammenlignes som tidligere med kommunerne Lolland, Guldborgsund, Langeland, Tønder og Norddjurs. Derudover er data for hele landet anført for at give et indtryk af, hvordan udsnittet af yderkommuner ligger i forhold til hele landet. (I vedhæftede rapporter er sammenligningskommunerne dog ikke nødvendigvis de nævnte).

2 Indhold Børn og Familie... 3 Skole, Kultur og Fritid Ældre Psykiatri og Handicap Sundhed Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse Teknik og Miljø / Ejendomme og Drift Administration Side 2 af 45

3 Børn og Familie Resume Dagtilbud De samlede udgifter til børnepasning på Bornholm er i perioden faldet med 11 % pr årig, mens de på landsplan er faldet med 9 %. Af sammenligningskommunerne er det kun Lolland, der har haft samme fald som Bornholm. Tønder og Guldborgsund har haft fald på hhv. 1 og 4 %, mens Norddjurs og Langeland har haft stigninger på hhv. 4 og 5 %. For Bornholms vedkommende skyldes udviklingen, at udgifterne til både skolefritidsordninger og daginstitutioner er faldet. Bornholm nedlagde alle skolefritidsklubber pr. 1. januar Dertil er der i de seneste år sammenlagt en del daginstitutioner, hvilket har haft indflydelse på faldet i udgiftsniveauet. Nettoudgifterne til dagtilbud pr årig ekskl. SFO er faldet med 15 % på Bornholm i perioden Niveauet afspejler sig også i forældrebetalingstaksterne, hvor Bornholm har relativt lave takster og dermed lave enhedsudgifter. Taksterne i kommunerne fastlægges som udgangspunkt som 25 % af udgiftsniveauet, der er lovens minimumskrav. Børn og Familie Nettoserviceudgifterne til børn og unge med særlige behov har overordnet været faldende med 3 % fra 2012 til ud af 5 sammenligningskommuner har i samme periode haft en stigning i udgifterne på 9-31 %, mens en kommune har oplevet et fald på 2 %. Bornholm er den af kommunerne med den laveste andel af anbragte børn og unge i alderen 0-22 årige, mens Bornholm har den næstlaveste andel af børn og unge med personrettet forebyggende støtte. På den familierettede forebyggende støtte ligger Bornholm midt i feltet. I den vedhæftede rapport (se sidst i kapitlet om børn og unge) er gennemgået en række funktioner og det tekniske besparelsespotentiale. I rapporten fremgår et teknisk besparelsespotentiale vedr. PPR, særlige dagtilbud og særlige klubber, forebyggende foranstaltninger for børn og unge samt sikrede døgninstitutioner. Dagtilbudsområdet Nettodriftsudgifter til dagtilbud (inkl. SFO) Udgifterne til børnepasning netto er bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter, herunder takster og statsrefusion. Funktionerne vedrører generelle udgifter til børnepasning, skolefritidsordninger, dagpleje, vuggestuer, børnehaver, aldersintegrerede daginstitutioner, fritidshjem, private institutioner samt åbne pædagogiske tilbud og legesteder. I de samlede pasningsudgifter indgår kommunens samlede udgifter til børnepasning (inkl. SFO), herunder økonomiske fripladser, søskendetilskud, sprogvurdering, sprogstimulering, tilskud til forældre, der vælger privat pasning, tilskud til forældre på børnepasningsorlov samt tilskud til forældre vedrørende pasning af egne børn (funktion , samt ). Side 3 af 45

4 Nettodriftsudgifter til dagtilbud pr årig Bornholm % Lolland % Guldborgsund % Langeland % Tønder % Norddjurs % Hele landet % samt egne beregninger Dagtilbudsudgifter (ekskl. SFO) Viser de samlede dagtilbudsudgifter pr årig. Nøgletallet er beregnet som summen af funktionerne under hovedfunktion dagtilbud m.v. til børn (5.25). I forhold til nøgletallet nettodriftsudgifter til dagtilbud pr årig er samlede dagtilbudsudgifter ekskl. udgifter til SFO, og aldersgruppen er pr årig. Dagtilbudsudgifter (netto) pr årig R2012 R2013 R2014 R2015 R Bornholm % Lolland % Guldborgsund % Langeland % Tønder % Norddjurs % Hele landet % Kilde: Statistikbanken samt egne beregninger Side 4 af 45

5 Nettodriftsudgifter private pasningsordninger Viser udgifterne til private pasningsordninger samt kommunale bidrag til skolefritidsordninger ved frie grundskoler, tilskud til forældre på børnepasningsorlov og forældre, der vælger privat pasning ( : Funktion (dr. 1, grp. 004), (dr. 1, grp. 018, 019) og (ekskl. dr. 1, grp. 007). Fra 2015: Funktion (dr. 1, grp. 004), (dr. 1, grp. 018, 019) og (ekskl. dr. 1, grp )). Nettodriftsudgifter private pasningsordninger pr årig Bornholm % Lolland % Guldborgsund % Langeland % Tønder % Norddjurs % Hele landet % samt egne beregninger Nettodriftsudgifter til søskenderabat og fripladser Omfatter udgifter til søskenderabat og fripladser i dagpleje, integrerede daginstitutioner, fritidshjem og puljeordninger ( : Funktion (dr. 1, grp. 002 og 003), (dr. 1, grp. 017), (dr. 1, grp. 002) samt (dr. 1, grp. 007). Fra 2015: Funktion (dr. 1, grp. 002 og 003), (dr. 1, grp. 017), (dr. 1, grp. 002 og 004), (grp. 002) samt (dr. 1, grp og )). Nettodriftsudgifter til søskenderabat og fripladser pr årig Bornholm % Lolland % Guldborgsund % Langeland % Tønder % Norddjurs % Hele landet % samt egne beregninger Takster i dagtilbud Nedenfor vises den gennemsnitlige månedlige takst i kr. for heltidspladser for hhv. dagpleje for børn i aldersgruppen 0-2 år, aldersintegrerede institutioner for børn i aldersgruppen 0-2 år og aldersintegrerede institutioner for børn i aldersgruppen 3-5 år. Den gennemsnitlige månedlige takst er beregnet ved en kombination af den månedlige takst for en heltidsplads og antallet af betalingsfri måneder. En heltidsplads defineres som en plads, hvor der ydes pasning hele dagen. For kommuner med modulopdelte takster, der afhænger af benyttelsestiden, er angivet den takst, der betales såfremt dagpleje eller daginstitutionen benyttes i 48 timer pr. uge (eller det antal pasningstimer i kommunens modulordning, der kommer tættest herpå). For kommuner med institutionsopdelte takster er angivet en repræsentativ takst for de enkelte institutionstyper. Side 5 af 45

6 Månedlig takst for dagplejeplads for 0-2 årige løbende prisniveau Bornholm Lolland Guldborgsund Langeland Tønder Norddjurs Jf. ovenstående er den månedlige takst i skemaet en beregnet størrelse, hvor der er fratrukket betalingsfri måneder. Fx er taksten på Bornholm i 2017 på kr. pr. måned inkl. én måneds betalingsfrihed. Omregnet til helårstakst bliver det til kr. pr. måned. Månedlig takst for daginstitutionspladser for 0-2 årige og 3-5 årige løbende prisniveau 0-2 årige Bornholm Lolland Guldborgsund Langeland Tønder Norddjurs årige Bornholm Lolland Guldborgsund Langeland Tønder Norddjurs Note: Fra 1. september 2017 stiger taksten på Bornholm til kr. for de 0-2 årige og til kr. for de 3-5 årige. Samlede antal pladser i dagpasning Det samlede antal budgetterede pladser omfatter antal fuldtidspladser og antal pladser mindre end fuld tid i dagpleje, vuggestuer, børnehaver, aldersintegrerede daginstitutioner, fritidshjem, private pasningsordninger og skolefritidsordninger, herunder ved frie grundskoler, i kommunens egne institutioner og i selvejende institutioner med og uden driftsoverenskomst med kommunen. Side 6 af 45

7 Samlede antal pladser i dagpasning pr årige Bornholm 78,8 78,5 78,2 72,3 69,7 Lolland 81,4 79,8 81,1 83,0 81,8 Guldborgsund 94,7 99,5 100,2 84,6 84,0 Langeland 69,0 72,2 72,9 71,7 56,0 Tønder 72,2 71,1 69,0 62,8 64,4 Norddjurs 77,8 75,8 74,3 72,3 72,9 Hele landet 81,7 79,9 80,9 80,1 79,3 Antal pladser i dagpleje pr årige (kommunale) Bornholm 28,6 23,9 25,2 22,6 22,3 Lolland 59,8 51,6 48,7 46,5 44,7 Guldborgsund 34,1 31,0 23,7 23,9 23,5 Langeland 65,4 66,7 65,3 66,7 63,1 Tønder 32,1 26,6 22,7 17,6 20,3 Norddjurs 52,1 47,2 47,1 45,2 40,9 Hele landet 30,3 27,1 25,9 23,7 21,7 Samlede antal pladser i daginstitutioner for 0-2 årige pr årige (kommunale) Bornholm - 28,0 30,2 27,2 30,6 Lolland - 12,2 13,0 13,2 13,9 Guldborgsund - 31,4 35,4 35,0 33,3 Langeland ,3 Tønder - 25,5 27,0 24,9 24,9 Norddjurs - 19,4 20,8 17,3 18,6 Hele landet - 34,4 36,6 37,1 37,1 Samlede antal pladser i daginstitutioner for 3-5 årige pr årige (kommunale) Bornholm - 68,0 63,6 63,3 59,6 Lolland - 86,7 90,1 88,2 78,9 Guldborgsund - 91,8 94,5 87,6 86,6 Langeland - 84,2 84,8 82,4 88,4 Tønder - 95,7 93,5 93,8 90,9 Norddjurs - 82,2 82,5 82,5 82,4 Hele landet - 92,2 90,7 90,2 89,0 Side 7 af 45

8 Børn og ungeområdet Nettoserviceudgifter til børn og unge med særlige behov Omfatter bl.a. udgifter til plejefamilier og opholdssteder for børn og unge, forebyggende foranstaltninger for børn og unge samt sikrede og almindelige døgninstitutioner for børn og unge. Indtægter fra refusion for særligt dyre enkeltsager indgår ikke i nøgletallet ( : Funktion samt Fra 2016: Funktion ). Nettoserviceudgifter til børn og unge med særlige behov pr årig Bornholm % Lolland % Guldborgsund % Langeland % Tønder % Norddjurs % Hele landet % og egne beregninger Nedenunder følger en række nøgletal vedrørende andelen af børn og unge, der er anbragte eller modtager forebyggende støtte. Kilde: Statistikbanken Side 8 af 45

9 Kilde: Statistikbanken Andelen af børn og unge der modtager familierettet forebyggende støtte i pct. af befolkningen 0-22 årige i 2015 Nøgletalsanalyse af børne- og ungeområdet I forbindelse med analyse af børne- og ungeområdet i forlængelse af budget 2015 er der udarbejdet en nøgletalsanalyse af området. En opdatering af afsnit 4 i rapporten ses i bilag 9.1a. Udvikling i antal underretninger på Børn- og Familieområdet % Kilde: DUBU Side 9 af 45

10 Fra 2009 til 2016 har der været en stigning på 215 % i antallet af underretninger. Det skal nævnes, at overgrebspakken fra 2013 har medført en skærpet forpligtigelse for offentligt ansatte i.f.t. at underrette ved overgreb samt ved fravær fra skole. Ikke alle underretninger bliver til sager. Men Børn og Familie skal alligevel forholde sig til hver enkelt underretning indenfor 24 timer, undersøge indhold og omfang, og evt. foretage børne- og forældresamtale samt indhente oplysning fra evt. netværk m.v. Side 10 af 45

11 Skole, Kultur og Fritid Resume Overordnet set fremgår det, at Bornholm har et udgiftsniveau på undervisningsområdet, der ligger under gennemsnittet (i 2016 dog over landsgennemsnittet), og Bornholm ligger i den nedre del af feltet i forhold til de øvrige kommuner. Der er dog en stor spredning i undervisningsudgifterne pr årig blandt kommunerne. Der ses i perioden en stigning i nettodriftsudgifterne på Bornholm på 3 %, mens stigningen på landsplan kun er 2 %. Bevæger man sig længere ned i tallene, ses at Bornholm har udgifter til folkeskoler pr årig, der ligger en smule over landsgennemsnittet. Bornholm ligger i den nedre del af feltet af sammenligningskommuner mht. folkeskoleudgifter pr. elev. Udgiften pr. elev giver dog ikke svar på, om der er større forskelle kommunerne imellem i forhold til andelen anvendt på specialundervisning, modtageklasser, udviklingspuljer mm. Udgiften til private- og efterskoler pr årig ligger i % over landsgennemsnittet. På Bornholm er privatskolefrekvensen 33 % mod et landsgennemsnit på 18,3 %. Svaret på om søgningen til privat- og efterskoler udløser en merudgift eller en besparelse, vil afhænge af den marginale effekt på klassedannelsen/-optimeringen på folkeskolerne. En anden af de styrende faktorer for udgifterne til folkeskolen er skolestrukturen. Mange små skoler og / eller skoler med lave klassekvotienter medfører højere udgifter pr. elev. Ses der på den gennemsnitlige skolestørrelse i 2016, ligger Bornholm under landsgennemsnittet og højt ift. sammenligningskommunerne, bortset fra Lolland. Man skal dog være opmærksom på, at der er forskelle mellem kommunerne, hvad angår selve registreringen. For nogle kommuner er der tale om at antallet af skoler, er antallet også i fysisk forstand. For andre er der tale om, at tidligere selvstændige skoler administrativt er slået sammen, men fortsat findes som selvstændige fysiske enheder (én skole på flere matrikler). For Bornholm gør begge dele sig gældende, da man i perioden har afskaffet distriktsmodellen, hvilket så igen giver databrud i løbet af perioden. Den gennemsnitlige klassekvotient på Bornholm ligger over landsgennemsnittet, og er den højeste af sammenligningskommunerne. Alt andet lige vil en høj klassekvotienter medføre lavere udgifter pr. elev. Bornholm ligger højt på udgifterne til den pædagogiske og psykologiske rådgivning (PPR). Dette kan dog skyldes at Bornholm har konteret udgifter til konsulenter inden for læse- skrive- og inklusion hos PPR frem for hos skoleområdet. På specialskoleområdet ses en stor spredning i udgifter pr årig. Bornholm ligger i midten, hvilket i 2016 svarer til et niveau på 64 % af, hvad der anvendes på Langeland, og 75 % over hvad der anvendes pr årig i Tønder. Bornholm har i perioden haft et tydeligt fald i antallet af SFO-pladser pr årige. I denne periode er SFO-tilbuddet på Bornholm blevet afkortet, da skoledagen blev længere. I samme periode er klubtilbuddet for årige faldet væk. På kulturområdet ligger Bornholm over gennemsnittet i forhold til udgifter pr. indbygger, mens udgifterne på sport- og fritidsområdet ligger lavere end gennemsnittet. Bornholms udgifter til biblioteker pr. indbygger er på niveau med sammenligningskommunernes. Side 11 af 45

12 Skole Undervisningsudgifter Udgifter til undervisning netto er bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter og statsrefusion. Funktionerne vedrører de samlede udgifter til folkeskolen, pædagogisk psykologisk rådgivning, kommunal og regional specialundervisning, bidrag til statslige og private skoler samt udgifter til efterskoler og ungdomsskoler. Vær opmærksom på, at der som led i folkeskolereformen i årene , er afsat midler til efteruddannelse og lærere og pædagoger i folkeskolen, som registreres på den nye funktion , som medtages fra regnskab 2014 ( : Funktion: , , (ekskl. dr. 1, grp. 004), (ekskl. dr. 1, grp ) samt : Funktion , , (ekskl. dr. 1, grp. 004), , (ekskl. dr. 1, grp ) samt Fra 2017: Funktion , , (ekskl. dr. 1, grp. 004), , (ekskl. dr. 1, grp. 004) samt ). Undervisningsudgifter (netto) pr årig Bornholm % Lolland % Guldborgsund % Langeland % Tønder % Norddjurs % Hele landet % samt egne beregninger Der er for alle kommuner en generel stigning fra 2013 til 2014, hvilket kan tilskrives gennemførelsen af folkeskolereformen. Udgifter til folkeskolen (netto) Nøgletallet er beregnet på baggrund af nettodriftsudgifterne på funktionen Bemærk at visse udgifter til efter- og videreuddannelse i folkeskoler fra regnskab 2014 er flyttet til , hvorfor der er databrud fra 2013 til Fra budget 2016 er en del af tidl. funktion vedr. syge- og hjemmeundervisning flyttet til , hvorfor der er databrud fra 2015 til Udgifter til folkeskolen (netto) pr. elev Bornholm % Lolland % Guldborgsund % Langeland % Tønder % Norddjurs % Hele landet % samt egne beregninger Gennemsnitlig skolestørrelse Antal normalklasseelever i forhold til antal folkeskoler. Antallet af normalklasseelever fra børnehaveklasse til 10. klasse og antal folkeskoler opgjort som gennemsnittet i de to skoleår, der indgår i kalenderåret. For det seneste skoleår er der tale om et forventet antal. Side 12 af 45

13 Gennemsnitlig skolestørrelse Bornholm Lolland Guldborgsund Langeland Tønder Norddjurs Hele landet Gennemsnitlig klassekvotient Antal normalklasseelever i børnehaveklasse til 10. klasse pr. klasse. Antallet af normalklasseelever og antal normalklasser fra børnehaveklasse til 10. klasse opgjort som gennemsnittet i de to skoleår, der indgår i kalenderåret. For det seneste skoleår er der tale om et forventet antal. Gennemsnitlig klassekvotient Bornholm 21,4 21,0 20,6 21,0 21,8 22,1 Lolland 20,0 20,4 20,3 20,7 21,2 21,2 Guldborgsund 21,1 21,3 21,6 21,7 21,6 21,6 Langeland 20,1 20,1 20,6 20,5 20,3 20,6 Tønder 20,8 21,0 21,6 21,4 21,6 21,1 Norddjurs 19,8 19,8 19,8 19,8 19,7 19,4 Hele landet 21,3 21,5 21,6 21,7 21,8 21,8 Nettodriftsudgifter til privatskoler, efterskoler m.fl. Omfatter udgifter vedrørende kommunens bidrag til statslige og private skoler (ekskl. skolefritidsordninger) samt efterskoler og ungdomsskoler. Bemærk at bidrag til staten for tosprogede og kommunale tilskud til frie grundskoler ikke er inkluderet i nøgletallet ( : Funktion (ekskl. dr. 1, grp ) samt Fra 2017: Funktion (ekskl. dr. 1, grp. 004) samt ). Nettodriftsudgifter til privatskoler, efterskoler m.fl. pr årig Bornholm % Lolland % Guldborgsund % Langeland % Tønder % Norddjurs % Hele landet % samt egne beregninger Side 13 af 45

14 Antal privatskoleelever pr. 100 elever Antal privatskoleelever i procent af det samlede antal elever i privat- og folkeskolen. Elevtallet i folke- og privatskole er opgjort som gennemsnittet af elever i to skoleår. Privatskoleelever pr. 100 elever Bornholm 23,8 24,5 25,8 29,1 32,0 33,0 Lolland 26,9 26,9 27,2 28,4 29,4 29,4 Guldborgsund 16,2 16,1 15,9 16,1 16,7 17,0 Langeland 16,8 15,5 13,6 13,4 13,6 13,9 Tønder 22,2 23,4 23,3 23,6 24,9 26,0 Norddjurs 11,5 11,7 12,0 12,9 14,0 14,5 Hele landet 15,8 16,2 16,7 17,5 18,1 18,3 Nettodriftsudgifter 3.04 Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v. (PPR) pr årig Bornholm % Lolland % Guldborgsund % Langeland % Tønder % Norddjurs % Hele landet % Kilde: Statistikbanken samt egne beregninger Nettodriftsudgifter 3.08 Kommunale specialskoler pr årig Bornholm % Lolland % Guldborgsund % Langeland % Tønder % Norddjurs % Hele landet % Kilde: Statistikbanken samt egne beregninger Skolefritidsordning Månedlig takst for SFO Den gennemsnitlige månedlige takst i kr. for en heltidsplads i skolefritidsordninger for børn i aldersgrupperne 6-9 år og år. Den gennemsnitlige månedlige takst er beregnet ved en kombination af den månedlige takst og antallet af betalingsfri måneder. En heltidstakst dækker over mulighed for pasning i morgen- og eftermiddagstimerne eller hele dagen. Side 14 af 45

15 Månedlig takst for SFO løbende prisniveau 6-9-årige Bornholm Lolland Guldborgsund Langeland Tønder Norddjurs årige Bornholm Lolland Guldborgsund Langeland Tønder Norddjurs Samlede antal pladser i SFO Det samlede antal budgetterede pladser omfatter antal fuldtidspladser og antal pladser mindre end fuld tid i skolefritidsordninger. Pladser i SFO pr årige Bornholm 45,8 46,4 47,8 43,8 40,6 Lolland 44,0 45,6 48,4 53,5 52,9 Guldborgsund 64,6 69,0 70,2 52,5 52,7 Langeland 38,1 38,9 41,0 38,3 20,2 Tønder 36,0 34,3 32,5 29,3 30,7 Norddjurs 45,9 45,5 43,1 41,5 43,1 Hele landet 44,1 44,9 45,7 46,2 46,1 Side 15 af 45

16 Kultur og fritid Nettodriftsudgifter til folkebiblioteker Omfatter udgifterne til folkebibliotekerne inkl. udgifter til bøger og andre udlånsmaterialer (funktion ). Nettodriftsudgifter til folkebiblioteker pr. indbygger Bornholm % Lolland % Guldborgsund % Langeland % Tønder % Norddjurs % Hele landet % og egne beregninger Nettodriftsudgifter til bøger og udlånsmaterialer Omfatter udgifterne til bøger og andre udlånsmaterialer ved folkebiblioteker (funktion (dr. 1, grp. 003, 008)). Nettodriftsudgifter til bøger og udlånsmaterialer pr. indbygger Bornholm % Lolland % Guldborgsund % Langeland % Tønder % Norddjurs % Hele landet % og egne beregninger Biblioteker Omfatter betjeningssteder med offentlig adgang. Betjeningssteder omfatter fast afdelinger og bogbusser, uanset åbningstid. Antal biblioteker Bornholm % Lolland % Guldborgsund % Langeland % Tønder % Norddjurs % Hele landet % Side 16 af 45

17 Biblioteksudlån Omfatter samlet antal udlånte materialer fra folkebibliotekerne pr. indbygger. Udlånte materialer omfatter bøger, lydbøger, musik, video, cd-rom samt andre materialer. I det samlede antal udlånte materialer indgår udover udlån til private også udlån til institutioner og andre kommuners biblioteker. Biblioteksudlån pr. indbygger Bornholm 11,7 11,1 10,4 9,9-15 % Lolland 8,0 7,4 7,3 7,1-11 % Guldborgsund 13,8 13,4 11,9 10,7-22 % Langeland 8,5 9,3 8,5 7,5-12 % Tønder 13,5 13,2 11,4 10,4-23 % Norddjurs 10,8 9,7 8,9 8,6-20 % Hele landet 13,5 12,7 11,9 11,0-19 % og egne beregninger Personale ved folkebiblioteker Omfatter samlet antal personale i årsværk ved folkebibliotekerne pr indbyggere. Antallet af personale i årsværk ved folkebiblioteker omfatter bibliotekarer, assistenter samt øvrigt personale. Personale ved folkebiblioteker pr indbyggere Bornholm 0,71 0,62 0,62 0,62-13 % Lolland 0,70 0,66 0,63 0,59-16 % Guldborgsund 0,92 0,92 0,84 0,77-16 % Langeland 0,75 0,75 0,75 0,76 1 % Tønder 0,59 0,58 0,56 0,49-17 % Norddjurs 0,64 0,62 0,68 0,62-3 % Hele landet 0,74 0,71 0,70 0,68-8 % Nettodriftsudgifter til kultur Omfatter udgifter til museer, biografer, teatre, musikarrangementer og andre kulturelle opgaver (funktion ). Nettodriftsudgifter til kultur pr. indbygger Bornholm % Lolland % Guldborgsund % Langeland % Tønder % Norddjurs % Hele landet % og egne beregninger Side 17 af 45

18 Nettodriftsudgifter til kultur pr. indbygger Nettodriftsudgifter til sport og fritid Omfatter udgifter til fritidsområder og fritidsfaciliteter, herunder idrætsanlæg (som primært anvendes i idrætsundervisningen) samt udgifter til folkeoplysning, bl.a. tilskud til foreninger og klubber samt ungdomsskolevirksomhed (funktion , og ). Nettodriftsudgifter til sport og fritid pr. indbygger Bornholm % Lolland % Guldborgsund % Langeland % Tønder % Norddjurs % Hele landet % samt egne beregninger Nettodriftsudgifter til sport og fritid pr. indbygger Side 18 af 45

19 Ældre Resume I forhold til landet som helhed har Bornholm en højere andel af indbyggere over 65 år og derover. Men i forhold til de øvrige kommuner ligger Bornholm midt i feltet. Jo større andel ældre en kommune har jo flere udgifter til ældreområdet alt andet lige, når man måler et nøgletal i forhold til pr. indbygger. Omkring nøgletallet nettodriftsudgifter til ældreomsorg pr. indbygger ligger Bornholm højt, hvilket også harmonerer med, at Bornholm har en stor andel ældre. Men også ved nettodriftsudgifterne pr. 65+ årig ligger Bornholm over landsgennemsnittet og kun overgået af Langeland i budget Dette hænger formentligt til dels sammen med, at Bornholm har forholdsvis mange 85+ årige, som alt andet lige er mere udgiftstunge end en 65 årig. Andelen af 85+ årige på Bornholm er i 2015 på 3,1 %, mens landstallet kun er på 2,1 %. Kun Langeland har en højere andel, som er på 4,2 %, mens Lolland ligger på samme niveau som Bornholm. Ser man på visiterede timer til hjemmehjælp pr. uge i eget hjem i 2015, ligger Bornholm højest både for de årige og for de 80+ årige (Center for Ældre gør opmærksom på, at tallene ikke nødvendigvis kan sammenlignes, da Bornholm har indregnet nogle ydelser, som de andre kommuner muligvis ikke har). Ser man på andelen af modtagere af hjemmehjælp i egen bolig i 2015, ligger Bornholm i mellemgruppen i begge alderskategorier. Dvs., at de borgere der modtager hjemmehjælp i aldersgruppen årige samt 80+ årige på Bornholm får forholdsvis flere timer, hvilket øger nettodriftsudgifterne pr. 65+ årig. Andel indbyggere på 65 år og derover i pct. af antal indbyggere i kommunen pr. 1. januar Bornholm 23,8 24,7 25,8 26,6 27,4 27,9 Lolland 24,5 25,5 26,3 27,0 27,5 28,1 Guldborgsund 22,7 23,7 24,2 24,8 25,2 25,5 Langeland 28,2 29,3 30,3 31,3 31,8 32,3 Tønder 20,3 21,0 21,7 22,4 22,8 23,1 Norddjurs 20,5 21,0 21,6 22,2 22,6 23,2 Hele landet 17,3 17,8 18,2 18,6 18,8 19,1 Nettodriftsudgifter til ældreomsorg Omfatter udgifter til ældreboliger, pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede, forebyggende indsats for ældre og handicappede samt plejehjem og beskyttede boliger (funktion ). Side 19 af 45

20 Nettodriftsudgifter til ældreomsorg pr. indbygger Bornholm % Lolland % Guldborgsund % Langeland % Tønder % Norddjurs % Hele landet % samt egne beregninger Ældreudgifter (netto) Omfatter udgifter som vedrører genoptræning, ældreboliger, pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede, forebyggende indsats, plejehjem og beskyttede boliger, hjælpemidler m.v. til ældre samt kontaktperson- og ledsageordning (funktion (dr. 1, grp. 001), , (dr. 2, grp ), , (ekskl. dr. 1, grp ), (ekskl. dr. 1, grp. 004), , (dr. 1, grp. 001, , , 091, 093) samt (dr. 1, grp. 002)). Ældreudgifter (netto) pr. 65+ årig Bornholm % Lolland % Guldborgsund % Langeland % Tønder % Norddjurs % Hele landet % samt egne beregninger Side 20 af 45

21 Gennemsnitlige visiterede timer til hjemmehjælp Omfatter gennemsnitlig visiterede timer til hjemmehjælp pr. uge i eget hjem til modtagere af hjemmehjælp i Center for Ældre gør opmærksom på, at tallene ikke nødvendigvis kan sammenlignes, da Bornholm har indregnet nogle ydelser (fire sundhedslovsydelser), som de andre kommuner muligvis ikke har. Det gør, at tallene for Bornholm er højere end de reelt er. Med andre ord er tallene i ovennævnte tabel ikke nødvendigvis 100 % sammenlignelig. Fra 2016 indregnes de fire sundhedslovsydelser ikke længere. Side 21 af 45

22 Modtagere af visiteret hjemmehjælp i eget hjem Omfatter andelen af borgere der er modtagere af visiteret hjemmehjælp i eget hjem i 2015 (pct.). Udgifter til boligydelse Udgifterne til boligydelse er sat i forhold til det mulige antal modtagere af boligydelse. Folke- og førtidspensionister omfatter også beboere på plejehjem, selvom disse ikke kan modtage boligydelse (funktion ). Udgifter til boligydelse pr. pensionist R2012 R2013 R2014 R2015 R Bornholm % Lolland % Guldborgsund % Langeland % Tønder % Norddjurs % Hele landet % samt egne beregninger Side 22 af 45

23 Boligydelsesmodtagere Antal husstande der modtog boligydelse pr. 100 husstande i egentlige boliger. Boligydelsesmodtagere pr. 100 husstande Bornholm 11,7 11,3 10,9 10,7 Lolland 12,8 12,0 11,9 11,9 Guldborgsund 11,5 11,5 11,4 11,2 Langeland 11,1 10,9 10,3 10,2 Tønder 10,2 9,7 9,5 9,4 Norddjurs 11,1 10,9 10,6 10,5 Hele landet 10,7 10,5 10,4 10,2 Pladser på plejehjem og i plejecentre Antal pladser på plejehjem og plejecentre i henhold til servicelovens 140 pr årige. Pladser på plejehjem og i plejecentre pr årige Bornholm 11,2 6,6 6,9 7,2 6,4 Lolland Guldborgsund 5,7 3,8 3,2 3,2 3,1 Langeland Tønder Norddjurs Hele landet 7,1 5,7 4,9 4,7 4,1 Pladser i plejeboliger Antal pladser i plejeboliger, i henhold til lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger 5, stk. 2 pr årige. Pladser i plejeboliger pr årige Bornholm 46,1 51,2 51,5 49,6 48,8 Lolland 46,8 45,6 42,6 37,7 35,6 Guldborgsund 38,2 36,5 36,8 34,4 33,7 Langeland 53,3 52,4 51,4 50,0 49,6 Tønder 53,5 47,6 45,6 44,4 43,5 Norddjurs 47,4 47,3 45,5 39,4 43,1 Hele landet 44,6 45,3 45,3 44,9 44,9 Side 23 af 45

24 Pladser i ældreboliger Antal pladser i ældreboliger, i henhold til lov om almene boliger og støttede private andelsboliger 5 pr årige. Pladser i ældreboliger pr årige Bornholm 42,8 40,9 33,3 29,6 25,3 Lolland 23,0 21,3 18,7 17,7 17,9 Guldborgsund 31,5 28,8 29,2 27,9 27,4 Langeland 21,4 21,0 20,5 20,0 19,8 Tønder 24,8 22,5 21,9 20,7 19,7 Norddjurs Hele landet 37,4 36,3 35,3 33,5 32,2 Ventetid til plejehjem og plejeboliger Indikatoren for den gennemsnitlige ventetid opgøres i antal dage, og gælder kun for personer, der er blevet visiteret gennem den generelle venteliste. Den gennemsnitlige ventetid på denne liste beregnes på baggrund af de personer som i årets løb har fået tilbud en bolig, uanset hvornår de er visiteret. Gennemsnitlig ventetid til plejehjem og plejeboliger for personer over 67+ årige Bornholm Lolland Guldborgsund Langeland Tønder Norddjurs Kilde: Statistikbanken Betaling for udbragt mad Betaling for madservice med udbringning (kommunens takst for tilbuddet om et måltid udbragt til hjemmet). Betaling for udbragt mad pr. dag løbende prisniveau Bornholm Lolland Guldborgsund Langeland Tønder Norddjurs Side 24 af 45

25 Betaling for forplejning på plejehjem Beboerens betaling for fuld forplejning pr. måned ved ophold på plejehjem. Fuld forplejning dækker over alle måltider og mellemmåltider som tilbydes beboere på plejehjem, uanset at den enkelte har mulighed for at fravælge en del heraf. For kommuner, der opkræver betaling pr. døgn, er månedstaksten 30 gange døgntaksten. Betaling for forplejning på plejehjem pr. mdr. løbende prisniveau Bornholm Lolland Guldborgsund Langeland Tønder Norddjurs Betaling for aflastningsophold Borgeres betaling for et aflastningsophold på plejehjem pr. døgn. Betaling i forbindelse med et aflastningsophold kan bl.a. indeholde forplejning, vask og leje af linned m.v., men ikke husleje. Der er forskel på hvilke serviceydelser, der dækkes af betalingen, kommunerne imellem. Betaling for aflastningsophold pr. døgn løbende prisniveau Bornholm Lolland Guldborgsund Langeland Tønder Norddjurs Side 25 af 45

26 Psykiatri og Handicap Resume Overordnet set fremgår det, at Bornholm har et udgiftsniveau til foranstaltninger for voksne handicappede, der pr. indbygger ligger over landsgennemsnittet. Og kun Lolland har større udgifter pr. indbygger i Det skal bemærkes, at indtægter fra særligt dyre enkeltsager ikke indgår i nøgletallet. Hvis Bornholm eksempelvis får forholdsvis flere indtægter fra denne ordning end sammenligningskommunerne, vil nøgletallet for Bornholm reelt være lavere. I rapporten Analyse af det specialiserede voksensocialområde fra april 2015 udarbejdet af Deloitte (ikke vedhæftet), er nogle af hovedkonklusionerne, at Bornholm i sammenligning med andre kommuner generelt har lavere enhedsomkostninger og højere andel af borgere, der modtager tilbud (modtagerandel) - ikke mindst på 104 (aktivitets- og samværstilbud) og 108 (længerevarende ophold i botilbud). En ændret registreringspraksis får brugerandelen til at stige fra , mens antallet af borgere i tilbuddene er uændret. I rapporten konstateres det endvidere, at der ikke er noget i Bornholms sociale profil og sundhedsprofil, der indikerer, at der er grundlag for et højere udgiftsbehov på Bornholm end i de sammenlignelige kommuner. De lave enhedsomkostninger kan umiddelbart skyldes to ting eller en kombination heraf. Enten er vi gode til at styre udgifterne i tilbuddene, og/eller også er der for mange borgere visiteret til botilbud, som kunne bo i egen bolig. For at vurdere hvorvidt der visiteres borgere til de respektive tilbud med lavere støttebehov, er der lavet en gennemgang af de botilbud, hvor det kan være relevant at se på, om borgeren kan flytte i egen bolig. Der arbejdes desuden med en handleplan, som adresserer anbefalingerne fra Deloittes rapport. Nettoserviceudgifter til foranstaltninger for voksne handicappede Omfatter udgifter til botilbud, kontaktperson- og ledsageordning samt tilskud til ansættelse af hjælpere til personer med nedsat funktionsevne. Indtægter fra refusion for særligt dyre enkeltsager indgår ikke i nøgletallet (funktion , (dr. 1, grp ) samt (dr. 1, grp. 004)). Nettoserviceudgifter til foranstaltninger for voksne handicappede ekskl. hjælpemidler pr. indbygger Bornholm % Lolland % Guldborgsund % Langeland % Tønder % Norddjurs % Hele landet % samt egne beregninger Side 26 af 45

27 Ballerup-undersøgelsen Ballerup-undersøgelsen er en sammenligning, hvor kommunerne i Region Hovedstaden sammenlignes med kriterier, der ikke findes i andre statistikker. Undersøgelsen er med 2016 regnskabstal og ses i bilag 9.1b Side 27 af 45

28 Sundhed Resume Bornholms udgifter pr. indbygger til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet er blandt de højeste og over landsgennemsnittet. Udgiften på området varierer betydeligt fra kommune til kommune og fra region til region, og bl.a. demografien har stor betydning. Bornholm er særligt udfordret både i forhold til sin demografi. Den enkelte kommune har dog kun begrænset mulighed for at påvirke udgiftsniveaet. Ser man på udgifter pr. indbygger til sundhedsområdet ekskl. aktivitetsbestemt medfinansiering, har Bornholm den laveste udgift pr. indbygger i hele perioden 2012 til 2016 og under landsgennemsnittet. De lavere udgifter hænger til dels sammen med, at andelen af borgere på 67 år og derover, der er modtagere af genoptræning og vedligeholdelsestræning, er meget lav på Bornholm. I 2016 var der således kun 0,2 % af borgere over 67 år og derover, der modtog genoptræning, mens landstallet var på 2,2 %. Andelen af borgere på 75 år og derover, der modtager forebyggende hjemmebesøg, er forholdsvis lav. På Bornholm var der således 14,3 % i 2016, der modtog forebyggende hjemmebesøg, mens det var 19,8 % i hele landet. Nettodriftsudgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet pr. indbygger Kommunerne har et delvist betalingsansvar for sundhedsvæsenet, idet kommunerne medfinansierer behandlingen af kommunens borgere på sygehuset og på praksisområdet. Den kommunale medfinansiering opgøres som en nærmere fastsat procentdel af den fastsatte takst for den enkelte behandlingstype, dog med et maksimumbeløb pr. udskrivning. Afregningen sker som udgangspunkt mellem region og kommune. Der gælder et loft for regionernes indtægter fra den kommunale medfinansiering (funktion ). Nettodriftsudgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet pr. indbygger Bornholm % Lolland % Guldborgsund % Langeland % Tønder % Norddjurs % Hele landet % samt egne beregninger Side 28 af 45

29 Nettodriftsudgifter til sundhedsydelser ekskl. medfinansiering pr. indbygger Vedrører de kommunale udgifter til sundhedsområdet dog undtaget kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsvæsenet (hovedkonto 4 ekskl. funktion ). Nettodriftsudgifter til sundhedsydelser ekskl. medfinansiering pr. indbygger Bornholm % Lolland % Guldborgsund % Langeland % Tønder % Norddjurs % Hele landet % samt egne beregninger Side 29 af 45

30 Nettodriftsudgifter til kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Omfatter funktionen: Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning. På funktionen registreres kommunernes indsats i forbindelse med kommunal genoptræning efter sundhedsloven og træning efter serviceloven. Indsatsen omfatter såvel genoptræning af borgere efter udskrivning fra sygehus på baggrund af genoptræningsplan efter sundhedslovens 140, samt genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. Træning efter servicelovens 86 til personer med ophold i boformer efter servicelovens , som ydes i forbindelse med botilbuddet, registreres ikke på funktion , men på funktionerne , , og og træning efter servicelovens 86 til personer med ophold i friplejeboliger der er certificerede til at levere denne ydelse, registreres på funktion gruppering 013. Nettodriftsudgifter til kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning pr. 67 år og derover Bornholm % Lolland % Guldborgsund % Langeland % Tønder % Norddjurs % Hele landet % Kilde: Statistikbanken samt egne beregninger Andel af borgere på 67 år og derover der er modtagere af genoptræning og / vedligeholdelsestræning Bornholm 0,4 0,3 0,2 0,6 0,2 Lolland 4,5 4,3 4,0 4,3 4,4 Guldborgsund ,8 Langeland - 1,3 3,7 3,4 2,4 Tønder 1,8 2,5 2,4 1,6 1,4 Norddjurs 1,9-5,1 5,3 5,1 Hele landet 2,3 2,4 2,5 2,4 2,2 Kilde: Statistikbanken Andel af borgere på 75 år og derover, der er modtagere af forebyggende hjemmebesøg Bornholm 15,7 14,6 14,0 15,2 14,3 Lolland 24,9 22,7 21,0 19,0 14,6 Guldborgsund 38,9 38,8 35,2 26,8 19,6 Langeland 29,3 17,0-28,6 21,5 Tønder 23,8 26,5 26,1 27,3 27,6 Norddjurs 11,9 12,3 10,4 - - Hele landet 25,5 24,2 22,9 21,4 19,8 Kilde: Statistikbanken Side 30 af 45

31 Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse Resume Nettodriftsudgifterne til aktivering pr årig er faldet. Udgifterne ligger for Bornholms vedkommende over udgifterne på landsplan. Udgifterne til introduktionsforløb for udlændingene er øget. På Bornholm ligger udgifterne under sammenligningskommunerne, men over landsgennemsnittet. Udgifterne til forsørgelse pr årig ligger i flere af kommunerne markant over landsgennemsnittet. På Bornholm er der sket en stigning i udgifterne med 8 %, mens stigningen på landsplan er på 3 %. Lolland har haft den største stigning med 17 %. Vedr. sygedagpenge er faldet i udgifterne større end i hele landet. Nettodriftsudgifterne er de laveste blandt sammenligningskommunerne og ligger også under gennemsnittet for hele landet. Angående udgifter til førtidspension har Lolland og Langeland højere udgifter, mens de øvrige kommuner og hele landet ligger lavere end Bornholm. For alle sammenligningskommuner (undtagen Tønder) er der tale om en stigning. Bornholm har haft den største stigning. På landsplan har der været et fald. Andelen af førtidspensionister ligger stabilt i perioden. Og i alle de medtagne kommuner over tallet på landsplan. Udgifter til boligsikring ligger lavere end landsgennemsnittet og midt i feltet af kommunerne, hvilket også gør sig gældende for antal husstande, der modtager boligsikring. Vedr. udgifter til kontanthjælp og revalidering ligger Bornholm over landsgennemsnittet, og som den lavest blandt de øvrige kommuner. Nettodriftsudgifter til aktivering Omfatter aktivering af kontanthjælpsmodtagere, løntilskud, servicejob, seniorjob og øvrige beskæftigelsesordninger (funktion , samt ). Nettodriftsudgifter til aktivering pr årig Bornholm % Lolland % Guldborgsund % Langeland % Tønder % Norddjurs % Hele landet % samt egne beregninger Side 31 af 45

32 Nettodriftsudgifter til introduktionsforløb m.v. for udlændinge Omfatter introduktionsforløb, introduktionsydelse og repatriering. Fra 2015 indgår integrationsydelse (tidligere kontanthjælp og uddannelseshjælp til flygtninge) i opgørelsen (funktion ). Nettodriftsudgifter til introduktionsforløb m.v. for udlændinge pr. indbygger Bornholm % Lolland % Guldborgsund % Langeland % Tønder % Norddjurs % Hele landet % samt egne beregninger Nettodriftsudgifter til forsørgelse Omfatter udgifter førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp, udgifter til sociale formål og personlige tillæg, revalidering samt løntilskud og servicejob. Nøgletallet omfatter ikke kommunale udgifter på hovedkonto 8, hvortil staten yder 100 pct. refusion (2012: Funktion , , samt : Funktion , , , , samt Fra 2016: Funktion , , , , samt ). Nettodriftsudgifter til forsørgelse pr årig Bornholm % Lolland % Guldborgsund % Langeland % Tønder % Norddjurs % Hele landet % samt egne beregninger Nettodriftsudgifter til sygedagpenge Udgifter på funktionen vedrører sygedagpenge, som kommunen selv afholder samt sygedagpenge, hvortil der ydes 50 pct. statsrefusion. Nøgletallet omfatter ikke kommunale udgifter til sygedagpenge, hvortil staten yder 100 pct. refusion (funktion ). De udgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats (funktion ), der vedrører sygedagpengemodtagere (grp ), indgår ikke i opgørelsen. Nettodriftsudgifter til sygedagpenge pr årig Bornholm % Lolland % Guldborgsund % Langeland % Tønder % Norddjurs % Hele landet % samt egne beregninger Side 32 af 45