23. JANUAR Evalueringsrapport. Bioanalytikeruddannelsen Evaluering af hele uddannelsen

Transkript

1 23. JANUAR 2018 Evalueringsrapport Bioanalytikeruddannelsen Evaluering af hele uddannelsen

2 Indhold 1. Rapportens konklusion: Vurderinger og anbefalinger Kriterium 1: Videngrundlag Kriterium 2: Mål for læringsudbytte Kriterium 3: Tilrettelæggelse og gennemførelse Kriterium 4: Intern kvalitetssikring og udvikling Høring og høringssvar Det eksterne panel Om uddannelsen Grundoplysninger om udbuddet Uddannelsens mål for læringsudbytte Uddannelsens mål for læringsudbytte (2009) Studieindhold og opbygning (2009) Studieaktiviteter (2009) Uddannelsens mål for læringsudbytte (2016) Studieindhold og opbygning (2016) Studieaktiviteter (2016) Om evaluering af hele uddannelser Evalueringens genstandsfelt Vurderingsgrundlaget Redegørelsen Panelets møde med uddannelsen Evalueringsrapporten og opfølgning Kriterier for evaluering Kriterium 1: Videngrundlag Kriterium 2: Mål for læringsudbytte Kriterium 3: Tilrettelæggelse og gennemførelse Kriterium 4: Intern kvalitetssikring og udvikling Høringssvar fra uddannelsen Dokumentation fremlagt

3 1. Rapportens konklusion: Vurderinger og anbefalinger Det er panelets vurdering, at University College Lillebælts (herefter UCL) udbud af uddannelse til bioanalytiker samlet set på de fire kriterier har høj uddannelsesfaglig kvalitet. Uddannelsens ledere og uddannelsesfaglige medarbejdere er fagligt dedikerede og udviser stor engagement i uddannelsen. Studiemiljøet er kendetegnet af stor respekt og tillid mellem uddannelsesfaglige medarbejdere og studerende, hvilket er et aktiv for opnåelse af uddannelsens læringsudbytte. Vurderingen er baseret på nedestående kriterier, hvor panelets anbefaling til uddannelsen også fremgår. 1.1 Kriterium 1: Videngrundlag Panelets vurdering og anbefaling. Panelet vurderer, at uddannelsen er tilknyttet et fagligt relevant miljø, og uddannelsen er baseret på ny viden. Uddannelseschef og leder har fokus på kompetenceudvikling inden for prioriterede videnområder for at sikre et opdateret videngrundlag i uddannelsen. Uddannelsen har et tæt samarbejde med klinisk praksis, så relevant viden om professionen kommer ind i uddannelsen. Videngrundlaget opdateres løbende af de uddannelsesfaglige medarbejdere og indholdet i undervisningen justeres i forhold til seneste viden gennem tæt samarbejde mellem de uddannelsesfaglige medarbejdere. Studerende har primært adgang til et opdateret videngrundlag gennem undervisningen. Panelet anbefaler, at uddannelsen skaber tydelighed og systematik omkring informationer til studerende om deres muligheder for at deltage i relevante forsknings- og udviklingsaktiviteter, så de studerende er informeret om muligheder og kan træffe valg i forhold hertil. Panelet anbefaler også, at der etableres en mere formel struktur og organisering for videndeling, såfremt antallet af medarbejdere øges. Succes med nuværende videndeling er i høj grad baseret på, at gruppen af medarbejdere er lille. 1.2 Kriterium 2: Mål for læringsudbytte Panelets vurdering og anbefaling. Panelet vurderer, at uddannelsens mål for læringsudbytte er tilgodeset gennem den nationale studieordning. Der er en tydelig integreret sammenhæng mellem teoretiske og kliniske studieforløb. De uddannelsesfaglige medarbejdere er tydelige i vægtning af og argumentation for valg af emner og læringsudbytter, hvilket skaber sammenhæng for de studerende. Uddannelsen tilbyder ad hoc undervisning, så det er muligt for studerende at opnå læringsudbytte. 3

4 Panelet anbefaler, at uddannelsen forsætter med den gode fleksibilitet i uddannelsen, der giver mulighed for at tilgodese den enkelte studerendes forudsætninger for at indgå i studieforløb. 1.3 Kriterium 3: Tilrettelæggelse og gennemførelse Panelets vurdering og anbefaling. Panelet vurderer, at det er muligt for studerende at opnå uddannelsens mål for læringsudbytte. Den gennemsnitlige arbejdsbelastning for studerende udgør ca. 40 timer svarende til et fuldtidsstudie. Uddannelsen har stor opmærksomhed på frafald og har bred vifte af tiltag til forebyggelse heraf. Undervisningen er pædagogisk kvalificeret gennem uddannelsesfaglige medarbejderes igangværende eller afsluttede adjunktforløb samt klinisk underviseres igangværende eller afsluttede diplomuddannelse som kliniske vejledere. Panelet anbefaler, at de uddannelsesfaglige medarbejderes pædagogiske kompetencer understøttes af kompetenceforløb for lektorer, så uddannelsens pædagogiske grundlag forsat opdateres. Panelet anbefaler, at studerendes viden og erfaringer fra udlandsophold i højere grad integreres i efterfølgende studieaktiviteter, så de studerende kan inddrage deres viden og erfaringer fra udlandsopholdet. 1.4 Kriterium 4: Intern kvalitetssikring og udvikling Panelets vurdering og anbefalinger. Panelet vurderer, at uddannelsen gennemfører løbende kvalitetssikring af uddannelsens teoretiske elementer, og der systematisk sker opfølgning i passende omfang. Panelet vurderer dog, at evalueringen af den kliniske praksis ikke er tilstrækkelig, idet der ikke kan dokumenteres systematisk opfølgning. Panelet vurderer, at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer understøtter realisering af mål for læringsudbytte. Panelet anbefaler, at uddannelsen får rettet op på evalueringspraksis i klinisk praksis og får tilpasset den aktuelle uddannelse gennem aftaler om fast procedure for evalueringer og systematisk opsamling på resultaterne heraf. Panelets anbefaler endvidere, at uddannelsen sikrer de studerendes ophold i udlandet og dermed det professionsfaglige perspektiv under praktikophold. Dette kan skabes gennem klarhed i opgavefordeling mellem international koordinator og uddannelsesleder, så der sikres systematisk opsamling på evalueringer. 4

5 2. Høring og høringssvar Uddannelsen har haft evalueringsrapporten til høring i januar 2018 og har ikke har kommentarer til vurdering eller anbefalinger, men har ønsket nogle sproglige præciseringer indføjet i formuleringer på s Præciseringerne er efterfølgende godkendt af det eksterne panel og proces er afsluttet d. 23. januar Det eksterne panel Evaluering af hele uddannelsen er gennemført af et eksternt panel bestående af Uddannelsesleder Henrik Hansen, Professionshøjskolen Metropol Aftagerrepræsentant Jeanette Munk Rasmussen, Odense Universitetshospital, Svendborg sygehus Formand for censorkorpset for bioanalytikeruddannelsen Erling Birkemose Nielsen Lektor Thomas Søndergaard Larsen, Radiografuddannelsen, University College Lillebælt Bioanalytikerstuderende Helene Adlefeldt Larsen, Professionshøjskolen Absalon Panelets medlemmer har et indgående kendskab til uddannelsens fagområder, uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse samt forhold på arbejdsmarkedet. Panelets medlemmer er udpeget af udbuddet og godkendt af vicedirektøren for området. Rapporten her er udarbejdet af Kvalitet og Evaluering, UCL i samarbejde med det eksterne panel. 4. Om uddannelsen 4.1 Grundoplysninger om udbuddet UCL har siden 2009 udbudt uddannelsen, der pr flyttede til Campus Odense, Niels Bohrs Alle 1, 5230 Odense M sammen med otte andre uddannelser i UCL. Uddannelsen udbydes udelukkende som ordinært studie og ikke fjernstudie. Bioanalytikeruddannelsen er organisatorisk placeret i Det sundhedsfaglige område i UCL, som desuden dækker Radiografuddannelsen, Ergoterapeutuddannelsen, Fysioterapeutuddannelsen samt Sygeplejerskeuddannelsen. 4.2 Uddannelsens mål for læringsudbytte Uddannelsen har valgt, at studieordning 2009 er grundlaget for evaluering, idet den nye uddannelse fra 2016 ikke er fuldt implementeret, og idet der endnu ikke findes fyldestgørende dokumentation for alle semestre. Den nye uddannelse (2016) er fuldt implementeret fra efteråret Dog er medtaget dokumentation for begge uddannelser, hvor det er relevant, da de fremadrettede aktiviteter og indsatser eksempelvis prioritering af 5

6 videnaktiviteter og uddannelsens evalueringspraksis vedrører uddannelsen fra 2016, mens uddannelsen fra 2009 danner baggrund for de moduler, der præsenteres i afsnit 6.3. Uddannelsen fremlægger herunder mål for læringsudbytte, studieindhold og opbygning samt studieaktiviteter. Først for uddannelsen fra 2009 og dernæst for uddannelsen fra Uddannelsens mål for læringsudbytte (2009) Læringsudbytte for en professionsbachelor i biomedicinsk analyse omfatter den viden, de færdigheder og de kompetencer, som en professionsbachelor i biomedicinsk analyse har opnået efter gennemført uddannelse. Viden En nyuddannet professionsbachelor i biomedicinsk analyse: 1) har viden om centrale kundskabsområder inden for bioanalyse, biomedicin og sundhedsog naturvidenskab, herunder eksisterende laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser og deres kvalitetsvurdering og sikring, 2) kan forstå bioanalytikerfagets teori og metode og reflektere over laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser i forhold til deres profylaktiske, diagnostiske og behandlingsmæssige sammenhænge og relevans, 3) har viden om relevante områder inden for samfundsvidenskab og humaniora, herunder faglige, etiske, arbejdsmiljømæssige, patientrelaterede, økonomiske og organisatoriske forhold, 4) har viden om relevant videnskabs- og kommunikationsteori og har kendskab til disse teoriers betydning for professionsudøvelsen, 5) har viden om lovgrundlaget for professionsudøvelsen og kan forstå lovgivningens konsekvenser. Færdigheder En nyuddannet professionsbachelor i biomedicinsk analyse kan: 1) planlægge, udføre, dokumentere og vurdere laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser, 2) begrunde de valgte handlinger og løsninger i forhold til deres profylaktiske, diagnostiske og behandlingsmæssige relevans og i forhold til etiske, arbejdsmiljømæssige, patientrelaterede og organisatoriske forhold, 3) foretage kvalitetsvurdering og -sikring af laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser og begrunde de valgte handlinger og løsninger, 4) deltage i udvikling af vurderings- og sikringssystemer til styring af laboratoriemedicinske undersøgelsers og analysers kvalitet og validitet, 5) selvstændigt at opsøge, tilegne sig og kritisk vurdere ny viden i relation til bioanalytikerprofessionen og tilgrænsende områder, 6

7 6) anvende ny viden, dels i arbejdsmæssige sammenhænge, dels til aktiv deltagelse i forskning og udvikling, implementering og evaluering af nye laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser, 7) mundtligt og skriftligt formidle og kommunikere bioanalytikerprofessionens faglige og praksisnære problemstillinger og løsninger med anvendelse af et tydeligt fagsprog. Kompetencer En nyuddannet professionsbachelor i biomedicinsk analyse kan: 1) udvise ansvarlighed, professionalisme samt forståelse for etiske problemstillinger i forhold til patienten og dennes pårørende, i arbejdet omkring profylakse, diagnostik og behandling af sygdom, ved laboratoriemedicinske forsøg, og i forhold til det tværfaglige samarbejde med øvrige sundhedsgrupper. 2) kombinere bioanalytiske færdigheder med viden og forståelse for faglige, etiske, arbejdsmiljømæssige, patientrelaterede og organisatoriske forhold i forbindelse med planlægning, udvikling, implementering, udførelse, dokumentation og kvalitetssikring og - kontrol af biomedicinske analyser, 3) identificere generelle og specifikke bioanalytikerfaglige problemstillinger og analysere og fortolke disse med anvendelse af relevant teori og bidrage konstruktivt til udvikling af bioanalytikerprofessionen samt sundhedssystemets opbygning og organisation, 4) indgå i samarbejde med patienter, donorer, pårørende, kolleger og andre faggrupper uafhængigt af etnisk, kulturel, religiøs og sproglig baggrund, 5) koordinere og administrere gennemførelse af laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser, 6) videreudvikle egen viden, færdighed og kompetence samt identificere egne læringsbehov, 7) skabe fornyelse og anvende kendt viden i nye sammenhænge med henblik på at kunne følge, anvende og deltage i forskningsarbejde inden for det biomedicinske område, 8) fortsætte i teoretisk og kompetencegivende videreuddannelse på master- og kandidatniveau efter afsluttet grunduddannelse. (Kilde: Bekendtgørelse nr. 652 af 29/06/2009) 4.4 Studieindhold og opbygning (2009) Uddannelsen er normeret til 3½ år fuldtidsstudie svarende til 210 ECTS-point og består af følgende elementer: Aktivitet Teori 135 ECTS-point Klinik 75 ECTS-point Valgfrie elementer M11-13 ECTS-point M13-9 ECTS-point (National module) Tværfaglige forløb M5-9 ECTS-point 7

8 Bachelorprojekt M14-15 ECTS-point M14-5 ECTS-point Fag på bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen er bygget op omkring fire fagområder: Biomedicinsk laboratorieanalyse Natur- og sundhedsvidenskabelige fag Samfundsvidenskabelige fag Humanistiske fag Oversigt over uddannelsens moduler (2009) Efterårssemestre Forårssemestre Modul 1 - Bioanalytikerpraksis Modul 2 Grundlæggende humanbiologi og bioanalyse Modul 3 Grundlæggende biokemi og bioanalyse 5 uger 5 uger 10 uger 10 uger Modul 5 - Tværprofessionel virksomhed Modul 7 Udvidet biokemi og bioanalyse Modul 6 - Udvidet humanbiologi og bioanalyse 2 uger Modul 4 Bioanalytisk kvalitetssikring 8 uger Modul 8 Molekylærbiologiske og genetiske analyser 10 uger 6 uger 4 uger 3 uger 7 uger 10 uger Modul 9 Biomedicinsk laboratorieanalyse i et tværgående perspektiv 10 uger Modul 13 - Valgmodul: bioanalytisk praksis-, udviklings- og forskningsviden Modul 10 Immunkemiske analyser 2 uger Modul 11 Klinisk modul Modul 12 Bioanalytisk udvikling og kvalitetssikring 4 uger 4 uger 3 uger 7 uger 6 uger 4 uger Modul 14 - Professionsbachelorprojekt 6 uger 3-4 uger uger Teoretisk undervisning Klinisk undervisning Valgfrit klinisk element Alle moduler, bortset fra modul 13 og modul 14, er af 10 ugers varighed svarende til 15 ECTS-point, 1 uge svarer ca. til 1,5 ECTS-point. 4.5 Studieaktiviteter (2009) Oversigten viser fordeling af studieaktiviteter på hvert modul i K1, K2, K3,K4 for den teoretiske undervisning jf. studieaktivitetsmodellens kvadranter. Modul (år) Teori uger K1 (timer) K2 (timer) K3 (timer) K4 (timer) I alt (timer) 8

9 1 (2015) 5 2 (2015) 10 3 (2016) 10 4 (2016) 2 5 (2016) 10 6 (2017) 7 7 (2016) 6 8 (2017) 10 9 (2016) (2016) 6 11 (2017) 3 12 (2017) 4 13 (2017) 0 14 (2017) % 23% 27% 4% 100% % 32% 30% 1% 100% % 26% 31% 7% 100% % 16% 48% 10% 100% % 32% 30% 9% 100% % 31% 30% 2% 100% % 38% 24% 4% 100% % 39% 22% 10% 100% % 57% 11% 9% 100% % 27% 36% 2% 100% % 24% 58% 8% 100% % 26% 24% 21% 100% % 0% 0% 0% 0% % 0% 96% 3% 100% Studieaktiviteter i den kliniske undervisning er som udgangspunkt planlagt til 40 timer ugentligt med en deltagelsespligt på 30 timer (K1) og 10 timers individuel studieaktivitet (K3) gennemsnitligt pr. uge. 4.6 Uddannelsens mål for læringsudbytte (2016) Mål for læringsudbyttet omfatter viden, færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik skal opnå i uddannelsen. Viden Den uddannede: 1) kan forstå og reflektere over centrale områder inden for sundheds- og naturvidenskab, herunder bioanalyse, biomedicin og sundhedsteknologi, 9

10 2) kan forstå og reflektere over relevansen af laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser i forhold til forebyggende, diagnostiske og behandlingsmæssige sammenhænge og relevans i relation til kvalitetssikring, patientforløb og -sikkerhed samt økonomi, 3) kan forstå og reflektere over professionens anvendte teorier og metoder, herunder forstå relevant forskningsmetodik, videnskabsteori og disse teoriers betydning for professionsudøvelsen, 4) har viden om og kan reflektere over professionens anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi og teknologiens betydning for bioanalytisk diagnostik, 5) har viden om, kan forstå og reflektere over borger- og patientforløb og kan indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde herom, 6) har viden om etik og kan reflektere over professionsrelaterede etiske problemstillinger, 7) har viden om og kan forstå innovation som metode til udvikling af praksis, 8) har viden om og kan reflektere over anvendelse af kommunikationsteorier og -metoder og kan forstå den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationsskabelse, 9) har viden om metoder og standarder for kvalitetssikring, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling og kan reflektere over deres anvendelse, 10) har viden om og kan reflektere over egen professionsudøvelse samt egen professions opgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv i forhold til at være aktør i det hele sundhedsvæsen, 11) har viden om prioriteringer af professionsfaglige indsatser under de givne rammebetingelser i sundhedsvæsnet og 12) har viden om og kan reflektere over videnskabsteori, forskningsmetode og modeller til evaluering, kvalitetssikring og -udvikling, samt relatere denne viden til forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis. Færdigheder Den uddannede kan: 1) anvende og selvstændigt vurdere laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser og begrunde valgte løsninger i relation til sundhedsteknologi, sundhedspædagogik, diagnostik og behandling og i relation til etiske, arbejdsmiljømæssige, patientrelaterede og organisatoriske forhold, 2) vurdere kvaliteten af laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser og begrunde de valgte løsninger i relation til sundhedsteknologi, sundhedspædagogik, diagnostik og behandling samt i relation til etiske, arbejdsmiljømæssige, patientrelaterede og organisatoriske forhold, 3) anvende og kritisk vurdere ny evidens- og erfaringsbaseret viden i relation til professionsudøvelsen inden for relevante forsknings- og udviklingsfelter, 4) begrunde og formidle implementering af metode til sikring og udvikling af bioanalytiske undersøgelser og analysers kvalitet og validitet i mono- og tværfaglige sammenhænge, 5) mundtligt og skriftligt formidle og kommunikere bioanalytikerprofessionens faglige og praksisnære problemstillinger og løsninger med anvendelse af et tydeligt og situationsbestemt fagsprog, 10

11 6) anvende og mestre professionel og situationsbestemt kommunikation, vejledning og rådgivning om bioanalytisk diagnostik i borger- og patientforløb i professionspraksis og i tværprofessionel praksis, 7) mestre tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i forskellige borger- og patientforløb og sammenhænge, 8) anvende professionsrelevant informations-, kommunikations- og sundhedsteknologi, som i størst muligt omfang indtænke borgerens egne ressourcer, 9) anvende, vurdere og begrunde metoder og beskrevne standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling og 10) mestre relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt initiere og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde. Kompetencer Den uddannede kan: 1) handle professionelt og etisk velbegrundet samt påtage sig ansvar for bioanalytikerens professionsudøvelse og virksomhed, 2) selvstændigt planlægge, udføre, udvikle, kvalitetssikre og dokumentere bioanalytisk diagnostik og behandling samt formidle de forebyggende, diagnostiske og behandlingsmæssige implikationer heraf, 3) selvstændigt identificere forekomst og niveau af biomarkører i humant prøvemateriale samt påtage sig ansvar for at fortolke og formidle forebyggende, diagnostiske og behandlingsmæssige implikationer af den bioanalytiske diagnostik, 4) håndtere komplekse funktionsanalyser og vurdere, fortolke og formidle undersøgelsernes implikationer i et forebyggende, diagnostisk og behandlingsmæssigt perspektiv, 5) selvstændigt indgå i udvikling af sundhedsvæsenets, bioanalytikerprofessionens og egen praksis på basis af videnskabelige, teknologiske og samfundsmæssige udviklingstendenser samt evidens- og erfaringsbaseret viden, 6) håndtere og påtage sig ansvar for udvikling og implementering af nye sundheds- og informationsteknologiske løsninger med udgangspunkt i borgerens og patientens perspektiv, 7) håndtere og koordinere komplekse borger- og patientforløb, 8) selvstændigt udvise foretagsomhed og påtage sig ansvar for at implementere nye løsninger med udgangspunkt i borgerens og patientens perspektiv, 9) håndtere og selvstændigt indgå i kommunikation med borgere, patienter, pårørende og tværprofessionelle samarbejdsparter om bioanalytisk diagnostik i forskellige kontekster, 10) håndtere og selvstændigt indgå i og koordinere tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte borgeren og patienten som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb, 11) håndtere og påtage sig ansvar for professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante kontekst, 11

12 12) håndtere og påtage sig ansvar for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling og 13) udvise ansvarlighed og holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov. Kilde: Bekendtgørelse nr. 500 af 30/05/ Studieindhold og opbygning (2016) Uddannelsen er normeret til 3½ år fuldtidsstudie svarende til 210 ECTS-point og består af følgende elementer: Aktivitet Teori 135 ECTS-point Klinik 75 ECTS-point Valgfrie elementer S7-10 ECTS-point (heraf 5 tværfaglige ECTS-point) S4-10 ECTS-point S6-5 ECTS-point Tværfaglige forløb S1-2 ECTS-point S2-2 ECTS-point S3-6 ECTS-point (Innovation) S7-5 ECTS-point (valgfrie) S5-5 ECTS-point Bachelorprojekt S7-15 ECTS-point S7-5 ECTS-point Fagområder Bioanalytikeruddannelsen er opbygget omkring fire fagområder: Sundhedsvidenskab Naturvidenskab Humanistiske fag Samfundsvidenskab. 12

13 Oversigt over uddannelsens 7 semestre 4.8 Studieaktiviteter (2016) Oversigten viser fordeling af studieaktiviteter på hvert modul i K1, K2, K3,K4 for den teoretiske undervisning jf. studieaktivitetsmodellens kvadranter. Semester (år) Teori uger 1 (2016) 15 2 (2017) 20 3 (2017) 19 4 (2018) 0 5 *(2017) 12 K1 (timer) K2 (timer) K3 (timer) K4 (timer) I alt (timer) % 23% 30% 10% 100% % 26% 29% 10% 100% % 34% 25% 15% 100% % 0% 0% 0% 0% % 30% 31% 11% 100% 6 (2018) 13 Pt. Ikke planlagt 7 (2018) 16 Pt. Ikke planlagt * overgangsordning 13

14 Studieaktiviteter i den kliniske undervisning er som udgangspunkt planlagt til 40 timer ugentligt med en deltagelsespligt på 30 timer (K1) og 10 timers individuel studieaktivitet (K3) gennemsnitligt pr. uge. Bilag 3.2: Studieordning for uddannelsen til professionsuddannelse i bioanalytisk diagnostik 2016 (rev. aug. 2017) 5. Om evaluering af hele uddannelser 5.1 Evalueringens genstandsfelt Evalueringen skal undersøge kvaliteten på fire af fem hovedområder. Det betyder, at uddannelserne skal dokumentere, at de lever op til områdernes overordnede kriterier. Uddannelserne opstiller deres dokumentation ud fra spørgsmålene til områderne i vejledningen til uddannelsesakkreditering. Spørgsmålene er tilpasset UCLs kvalitetssystem. Grunduddannelser skal redegøre for Videngrundlag, Mål for læringsudbytte, Tilrettelæggelse og gennemførelse samt Kvalitetssikring og udvikling. De overordnede krav til evalueringens fire områder er beskrevet herunder: Videngrundlag Uddannelsen er tilknyttet et relevant fagligt miljø, hvor underviserne samlet set lever op til de krav til kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen. Uddannelsen er baseret på ny viden og tilrettelægges af undervisere, der deltager i eller har aktiv kontakt med relevante forsknings- eller udviklingsmiljøer. De studerende har kontakt til det relevante videngrundlag, fx gennem inddragelse i aktiviteter relateret hertil. Mål for læringsudbytte Uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til den relevante typebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser 1. Der er sammenhæng mellem uddannelsens struktur, læringsmål og adgangsgrundlag set i forhold til målene for læringsudbytte. Tilrettelæggelse og gennemførelse Uddannelsen er tilrettelagt, så den studerende kan opnå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for uddannelsens normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang i ECTS-point. Undervisningen på uddannelsen er pædagogisk kvalificeret. Kvalitetssikring og - udvikling Der gennemføres løbende kvalitetssikring og udvikling af uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse, herunder indsamling, analyse og anvendelse af relevant information og de studerendes evaluering af undervisningen. 1. Hvis uddannelsen er omfattet af en national studieordning er dette krav indfriet. 14

15 Dele af uddannelsen, der gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, kliniske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, omfattes. Uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer er relevante for at realisere målene for læringsudbytte. 5.2 Vurderingsgrundlaget Redegørelsen Uddannelsen har udarbejdet en redegørelse for den uddannelsesfaglige kvalitet i UCL s udbud af bioanalytikeruddannelsen. Redegørelsen samt bilag har udgjort grundlag for mødet med det eksterne panel Panelets møde med uddannelsen Panelet besøgte udbuddet den 5. december 2017 og mødtes her med uddannelseschef og leder/klinisk koordinator, fem uddannelsesfaglige medarbejdere samt seks studerende fra uddannelsen. De uddannelsesfaglige medarbejdere var udvalgt, så uddannelsens fagområder var bredt repræsenteret. De seks studerende var udvalgt ud fra kriterier om at have fødselsdag i 2. kvartal. Mødernes varighed var ca. 45 min., hvor panelet stillede spørgsmål til selvvalgte temaer og drøftede indhold i redegørelsen med repræsentanterne for uddannelsen Evalueringsrapporten og opfølgning Evalueringsrapporten her er udarbejdet på baggrund af den skriftlige redegørelse, mødet med repræsentanterne for uddannelsen og panelets opsamling fra mødet. Uddannelsen har eftersendt fem bilag til redegørelsen, og disse indgår ligeledes. Rapporten er godkendt af panelet og har været til høring på uddannelsen inden den endelige udformning. Rapportens konklusioner indgår i en helhedsvurdering af uddannelsen, der indeholder status samt handletiltag. Helhedsvurderingen skal godkendes af områdets vicedirektør, der også præsenterer resultaterne for UCL s bestyrelse. 6. Kriterier for evaluering 6.1 Kriterium 1: Videngrundlag Uddannelsen er baseret på det videngrundlag, der følger af reglerne for uddannelsen. Uddybning: a) Uddannelsen er tilknyttet et relevant fagligt miljø, hvor underviserne samlet set lever op til krav til kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen. b) Uddannelsen er baseret på ny viden og tilrettelægges af undervisere, der deltager i eller har aktiv kontakt med relevante forsknings- og udviklingsmiljøer. De studerende har kontakt til det relevante videngrundlag, fx gennem inddragelse i 15

16 aktiviteter relateret hertil. Panelets vurdering og anbefaling Panelet vurderer, at uddannelsen er tilknyttet et fagligt relevant miljø og uddannelsen er baseret på ny viden. Uddannelseschef og leder har fokus på kompetenceudvikling inden for prioriterede videnområder for at sikre et opdateret videngrundlag i uddannelsen. Uddannelsen har et tæt samarbejde med klinisk praksis, så relevant viden om professionen kommer ind i uddannelsen. Videngrundlaget opdateres løbende af de uddannelsesfaglige medarbejdere og indholdet i undervisningen justeres i forhold til seneste viden gennem tæt samarbejde mellem de uddannelsesfaglige medarbejdere. Studerende har primært adgang til et opdateret videngrundlag gennem undervisningen. Panelet anbefaler, at uddannelsen skaber tydelighed og systematik omkring informationer til studerende om deres muligheder for at deltage i relevante forsknings- og udviklingsaktiviteter, så de studerende er informeret om muligheder og kan træffe valg i forhold hertil. Panelet anbefaler også, at der etableres en mere formel struktur og organisering for videndeling, såfremt antallet af medarbejdere øges. Succes med nuværende videndeling er i høj grad baseret på, at gruppen af medarbejdere er lille. Fagligt miljø A: Hvilket fagligt miljø er udbuddet/uddannelsen tilknyttet? Det faglige miljø forstås her som summen af undervisernes videntilegnelse, - udvikling og kvalifikationer. Uddannelsen har i redegørelsen beskrevet og dokumenteret videnaktiviteter som uddannelsesleder og uddannelsesfaglige medarbejdere har været involveret i gennem de seneste to år. Videnaktiviteterne dækker bredt indenfor forskning, udvikling og profession. Især er samarbejdet med professionen om uddannelsen velbeskrevet. Uddannelsesleder har opmærksomhed på, hvad der rører sig i professionen og har dermed opmærksomhed på, hvilke videnområder, der er behov for opdatering på. Videnbehov drøftes på individuelle møder med medarbejdere og herunder ved MUS-samtaler. De uddannelsesfaglige medarbejdere beskriver på mødet, hvordan de holder sig fagligt opdateret gennem tæt samarbejde med klinisk praksis, gennem forskningsaktiviteter, deltagelse i efteruddannelse, konferencer og netværk. De studerende giver ved mødet udtryk for, at den viden de opnår gennem uddannelsen er opdateret, da underviserne prioriterer at bruge nyeste viden bl.a. ved at inddrage de nyeste forskrifter fra klinikker. B: Hvor stor en andel af underviserne deltager i videnaktiviteter, som er relevante for udbuddet? Alle uddannelsesfaglige medarbejdere er involveret i relevante videnaktiviteter, og alle har et tæt samarbejde med de kliniske uddannelsessteder. 16

17 C: Er der undervisere, som samlet set ikke lever op til kravet om et kvalifikationsniveau over bachelorniveauet? Alle uddannelsesfaglige medarbejdere lever op til kvalifikationskravet med uddannelsesniveau over bachelorniveau. Uddannelsen har ligeledes dokumenteret kvalifikationsniveauet for eksterne og kliniske undervisere. Prioritering af videnaktiviteter A: Hvilke prioriteringer og sammenhænge ligger bag jeres arbejde med at tilvejebringe uddannelsens videngrundlag? Uddannelsen har prioriteret videnaktiviteter for ud fra videnområder i uddannelsen for at sikre et relevant og aktuelt videngrundlag. Især er videnaktiviteter inden for sundheds- og naturvidenskab prioriteret. Uddannelsen har ligeledes prioriteret et forsat tæt samarbejde med praksis, der har været med i udvikling af moduler i den nye uddannelse. Samarbejdet giver de uddannelsesfaglige medarbejdere mulighed for studiebesøg i klinisk praksis for at være opdateret på ny viden, metoder og lignende, der har relevans for de teoretiske forløb. B: Hvilke undervisere har ansvar for udbuddets/uddannelsens tilrettelæggelse, og hvilken kontakt har de hver især med uddannelsens faglige miljø, som er relevant for udbuddet/uddannelsen? Af redegørelse fremgår, at de uddannelsesfaglige medarbejdere er organiseret, så alle har fagligt og pædagogisk ansvar for udvikling og tilrettelæggelse af ét eller flere moduler/semestre. Fordelingen er primært sket ud fra undervisernes faglige kompetencer. Ansøgning om deltagelse på ex. kurser sker elektronisk og i ansøgninger skal fremgå, hvordan medarbejderen vil videndele. Personalegruppens størrelse og den interne organisering gør, at den erhvervede viden har nemme betingelser for at blive til organisatorisk viden, idet videndeling sker i såvel uformelle fora som i formelle fora så som personalemøder, hvilket de uddannelsesfaglige medarbejdere bekræfter ved mødet. Uddannelsesleder sikrer videngrundlag i moduler gennem drøftelser med alle uddannelsesfaglige medarbejdere om aktuelle tendenser i hvert enkelt modul og deltager desuden i opfølgning af den studenterrettede evaluering af moduler. De studerendes kontakt til videngrundlaget A: Hvordan har de studerende kontakt til det faglige miljø, der er tilknyttet udbuddet/miljøet, og de aktiviteter, der er knyttet til det faglige miljø? De studerendes primære kontakt med videngrundlaget sker gennem den teoretiske og kliniske undervisning samt gennem eksamensopgaver, der er orienteret mod klinisk praksis. Studerende har også mulighed for at indgå i forsknings- og udviklingsprojekter samt opnå viden om aktuelle projekter og tendenser gennem uddannelsens 3-4 åbne årlige temaeftermiddage. De studerende giver under mødet udtryk for, at den viden de opnår gennem uddannelsen er brugbar og de oplever, at underviserne prioriterer, at undervisningen indeholder nyeste viden. De studerende oplever, at de teoretisk er klædt på til at indgå i klinisk undervisning. 17

18 De studerende fortæller, at uddannelsen i de første studieår bygger på viden fra lærebøger, og der senere i studiet er mulighed for at deltage i forsknings- og udviklingsprojekter. De studerende ved mødet har kendskab til ét forskningsprojekt, som fire studerende kunne tilmelde sig. De studerende har ikke viden om andre projekter, som de kan deltage i. De uddannelsesfaglige medarbejdere oplyser, at primært bachelorstuderende har mulighed for at blive koblet på forskningsprojekter samt indgå i Journal Clubs, som afholdes af sundhedsområdets post Doc og ph.d. studerende. Endvidere skal studerende i forbindelse med opgaver inddrage forsknings- og udviklingsbaseret viden. Der er på uddannelsen ikke en fast procedure eller strategi for information til studerende om deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter. Der er i UCL regi planer om at etablere et website, hvor forskningscentret skal informere studerende om projektmuligheder. 6.2 Kriterium 2: Mål for læringsudbytte Der er sammenhæng mellem uddannelsens indhold og målene for læringsudbytte. Uddybning: a) Uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til den relevante typebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser b) Der er sammenhæng mellem uddannelsens struktur, læringsmål og adgangsgrundlag set i forhold til målene for læringsudbytte. Panelets vurdering og anbefaling Panelet vurderer, at uddannelsens mål for læringsudbytte er tilgodeset gennem den nationale studieordning. Der er en tydelig integreret sammenhæng mellem teoretiske og kliniske studieforløb. De uddannelsesfaglige medarbejdere er tydelige i vægtning af og argumentation for valg af emner og læringsudbytter, hvilket skaber sammenhæng for de studerende. Uddannelsen tilbyder ad hoc undervisning, så det er muligt for studerende at opnå læringsudbytte. Panelet anbefaler, at uddannelsen forsætter med den gode fleksibilitet i uddannelsen, der giver mulighed for at tilgodese den enkelte studerendes forudsætninger for at indgå i studieforløb. Mål for læringsudbytte A: Hvordan understøtter uddannelsens struktur den faglige sammenhæng for de studerende, så det er muligt for dem at nå uddannelsens samlede mål for læringsudbytte. Uddannelsen 2009 er fastlagt gennem national studieordning, hvorfor denne evaluering ikke forholder sig til dette. Uddannelsen 2016 består af en national og en institutionsspecifik del. I uddannelsen 2016 er sikret længere klinikperioder samt øget vekselvirkning mellem teori og praksis for at styrke de faglige sammenhænge og øge muligheder for transfer. Uddannelse 2016 er udviklet i tæt samarbejde med klinisk praksis med henblik på at skabe sammenhæng mellem studieaktiviteter og stigende kompleksitet hen over uddannelsen for at sikre læringsudbytte. 18

19 Struktur, indhold og forventninger til studerende fremgår af systematiske semesterbeskrivelser og studieplaner for teoretiske og kliniske studieforløb. Sammenhæng mellem uddannelsens struktur, læringsmål og adgangsgrundlag set i forhold til målene for læringsudbytte A: Hvad er uddannelsens adgangsgrundlag og hvordan bygger uddannelsen videre på det faglige niveau, som de studerende har opnået gennem deres adgangsgivende uddannelser? Studerende, der optages på uddannelsen efter kvote 1 eller kvote 2, har alle matematik C og bioteknologi A eller kemi C. Adgangskvotienten for kvote 1 i 2016 var 8,6. Uddannelsen er tilrettelagt med basisintroduktion inden for fagene, hvorefter kompleksiteten øges. Uddannelsen udbyder studiestøttende undervisning inden for henholdsvis kemi og statistik, som oftest er de fag, der giver de studerende udfordringer. Flere af de studerende fortæller ved mødet, at de har deltaget i ekstra kemi-undervisning, hvilket har været en støtte op til eksamener. Uddannelseschefen og -leder beskriver ved mødet, at læringsudbyttet er styrende for indholdet i studieaktiviteterne og niveauet afstemmes gennem viden om professionen, samarbejdet med klinikkerne samt resultater fra dimittend- og aftagerundersøgelser. De studerende fortæller, at der er både generelle og individuelle studieplaner for de kliniske undervisningsforløb, hvorved de kender læringsudbyttet af forløbene. De studerende oplever, at de har indflydelse på indhold og undervisningsformer, så det kan tilpasses deres læringsstile. De studerende oplever også, at de gennem de uddannelsesfaglige medarbejdere har mulighed for at få udpeget de vigtigste områder i teoretisk stof for at opnå læringsudbytte. Endvidere får studerende tilbudt repetitionstimer af fagligt stof op til eksamener. 6.3 Kriterium 3: Tilrettelæggelse og gennemførelse Tilrettelæggelsen og den praktiske gennemførelse af uddannelsen understøtter opnåelsen af målene for læringsudbytte. Uddybning: a) Uddannelsen er tilrettelagt, så den studerende kan opnå uddannelsens mål for læringsudbytte inden for uddannelsens normerede studietid og med en samlet arbejdsbelastning svarende til uddannelsens omfang i ECTS-point. b) Undervisningen på uddannelsen er pædagogisk kvalificeret. c) Uddannelsen er tilrettelagt, så det er muligt at gennemføre én eller flere dele af uddannelsen eller udbuddet i udlandet inden for uddannelsens normerede studietid Dele af uddannelsen, der gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, kliniske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, indgår som integrerede dele af uddannelsen, således at de studerendes læring på institutionen og på dele, der gennemføres uden for institutionen, supplerer hinanden. 19

20 Panelets vurdering og anbefaling Panelet vurderer, at det er muligt for studerende at opnå uddannelsens mål for læringsudbytte. Den gennemsnitlige arbejdsbelastning for studerende udgør ca. 40 timer svarende til et fuldtidsstudie. Uddannelsen har stor opmærksomhed på frafald og har bred vifte af tiltag til forebyggelse heraf. Undervisningen er pædagogisk kvalificeret gennem uddannelsesfaglige medarbejderes igangværende eller afsluttede adjunktforløb samt klinisk underviseres igangværende eller afsluttede diplomuddannelse som kliniske vejledere. Panelet anbefaler, at de uddannelsesfaglige medarbejderes pædagogiske kompetencer understøttes af kompetenceforløb for lektorer, så uddannelsens pædagogiske grundlag forsat opdateres. Panelet anbefaler, at studerendes viden og erfaringer fra udlandsophold i højere grad integreres i efterfølgende studieaktiviteter, så de studerende kan inddrage deres viden og erfaringer fra udlandsopholdet. Tilrettelæggelse som et fuldtidsstudium A: Hvordan er uddannelsen tilrettelagt som et fuldtidsstudium inden for normering for de studerende? Hvordan er studieaktiviteterne fordelt på forskellige aktivitetstyper igennem hele uddannelsen? Uddannelsen har redegjort for tilrettelæggelse af studieaktiviteter for såvel uddannelsen 2009 som uddannelsen Der er planlagt en arbejdsuge på 40 timer fordelt på studieaktivitetsmodellens fire kvadranter. Studerende har i trivselsundersøgelser tilkendegivet, at de gennemsnitlig bruger ca. 41 timer pr. uge på studiet. Et flertal af studerende har ved trivselssamtaler givet udtryk for, at arbejdsbelastningen er voldsom. De uddannelsesfaglige medarbejdere fortæller, at de søger at udligne mængde af læsestof og forberedelse hen over semestrene, så arbejdsbelastningen bliver jævn. Koordinering af studieaktiviteter sker på personalemøder. Studerende beskriver ved mødet, at der er stor forskel på arbejdsbelastningen mellem studerende, hvilket tilskrives forskellige læringsstile. Nogle af de studerende bruger op til 56 timer pr. uge, da de bruger meget tid på at forberede sig til undervisningen, andre lærer bedst ved at få stoffet gennemgået i undervisningen og derefter tilegne sig viden. Den store arbejdsmængde har været til drøftelse med de uddannelsesfaglige medarbejde, der efterfølgende har justeret i læsestoffet. Gennemførelse og frafald A: Hvilke forhold kan forklare de problemer, som tallene for frafald og/eller gennemførelse eventuelt indikerer? Hvilke strategier har institutionen, og hvilke tiltag er der iværksat for at afhjælpe problemet på uddannelsen? Uddannelsen har gennemført en undersøgelse af årsager til frafald og har på baggrund heraf valgt at gennemføre indsatser rettet mod: 20

21 Rekruttering og optagelse Studiestøttende faglige tilbud Studieteknik og Work load Det sociale og faglige studiemiljø Gennem individuelle trivselssamtaler afdækkes, hvilke studerende, der er i risikogruppe for at falde fra og forebyggelse sker gennem tilbud om yderligere trivselssamtaler med den enkelte studerende. De uddannelsesfaglige medarbejdere oplyser, at faglige problemstillinger afdækkes gennem test og selvevalueringsværktøjer, og at studerende selv kan opsøge eller tilbydes studiestøttende studieaktiviteter til ex at afkode opgaveforståelser, i studieteknik eller tilbydes specialpædagogisk støtte, hvis der er behov herfor. De uddannelsesfaglige medarbejdere er også opmærksomme på at styrke det sociale studiemiljø på holdene og dermed understøtte de studerendes trivsel. Endvidere er der mulighed for at tilknytte studentervejledere fra andre hold til ex at støtte det sociale studiemiljø på et hold. De studerende oplever, at de uddannelsesfaglige medarbejdere er vedholdende med at spørge ind til medstuderendes viden om enkelte studerende ved fravær. De studerende har viden om, at de uddannelsesfaglige medarbejdere har handleplaner for at forebygge frafald. Kvalitet i undervisningens gennemførelse A: Er uddannelseselementerne tilrettelagt, så undervisnings- og arbejdsformer understøtter, at de studerende kan opnå deres læringsmål? B: Har det faglige indhold en hensigtsmæssig bredde, dybde og relevans i forhold til uddannelsens sigte? Uddannelsen har i redegørelsen fremlagt dokumentation for kvaliteten i undervisningens gennemførelse i modul 8, modul 10 samt modul 12, som eksemplariske cases. De studerende oplever, at der er god sammenhæng mellem uddannelsens moduler og læringsmålene bliver opnået. De studerende føler sig teoretisk generelt godt klædt på til at indgå i kliniske forløb. Der har været en enkelt periode med længerevarende sygdom blandt uddannelsesfaglige medarbejdere, hvor studerende oplevede, at der var mange vikarer inde og nogle faglige områder blev enten udskudt til senere moduler eller søgt løst ved undervisning af studentervejledere fra ældre årgange. De studerende oplever, at læringsudbyttet på trods heraf blev nået. Uddannelsens ledere supplerer med, at uddannelsen har få faste undervisere, der dækker mange fag, hvilket giver en sårbarhed ved længerevarende sygdom. Uddannelsen er i gang med fremadrettet at finde ny medarbejder. Udlandsophold A: Hvilke dele af uddannelsen kan gennemføres i udlandet inden for uddannelsens normerede studietid? 21

22 Uddannelserne (2009 og 2016) er tilrettelagt så studerende kan tage på udlandsophold inden for den normerede studietid, hvilket primært sker som praktikophold. I foråret 2017 har 5 studerende været på udlandsophold og i efteråret 2017 har 2 studerende været afsted. De studerende skal dokumentere opfyldelse af læringsmål gennem skriftlig opgave, hvortil der er knyttet vejleder fra uddannelsen samt gennem indsendelse af logbog to gange i forløbet, som den internationale koordinator forholder sig til. Undervisningen på uddannelsen er pædagogisk kvalificeret A: Hvordan er undervisningen på uddannelsen pædagogisk kvalificeret, og hvad er uddannelsens praksis for løbende pædagogisk opkvalificering af underviserne? Studieaktiviteterne er tilrettelagt ud fra et fælles pædagogisk værdigrundlag, ligesom der arbejdes med nye tiltag så som innovative studieformer, cooperative learning, blended learning og teknologistøttede værktøjer ex. spil samt anvendelse af professionslaboratorier, der tilbyder færdighedstræning gennem afprøvning af teknikker, metoder mv. Alle uddannelsesfaglige medarbejdere er adjunkter eller lektorer og uddannelsen understøtter derud over med kompetenceudvikling inden for pædagogik og læring på master og diplomniveau samt deltagelse i UCL s lektorkvalificeringsprojekter under MOVE. De kliniske vejledere, med en enkelt undtagelse, har gennemført klinisk vejledermodul på diplomniveau. Uddannelseschef og leder fortæller ved mødet, at uddannelsens didaktiske basis struktur er opbygget efter studieaktivitetsmodellens kvadranter med viden, afprøvning, forberedelse og videndeling. Undervisningen understøttes af e-læringsværktøjer og blended learning som uddannelsen udvikler i samarbejde med UCL s læringsteknologiske enhed for at kunne understøtte de studerendes læringsstile. Et bærende princip er, at de studerende skal være mere aktive i deres læring og de skal møde tilpas med udfordringer. De uddannelsesfaglige medarbejdere giver ved mødet eksempler på, hvordan de arbejder med nye undervisningsformer ex innovationspædagogik og progression i læringsformer i uddannelsen. Undervisergruppen har ikke en ens tilgang til valg af metoder, men tilpasser det indhold og hold gennem fælles drøftelser i personalegruppen Nogle studieaktiviteter afvikles i professionslaboratorium, hvor de studerende har mulighed for at omsætte viden til færdigheder gennem afprøvninger. Uddannelsens ledere har oplevelse af, at afprøvning i laboratoriet er motiverende og understøtte naturvidenskabelig viden til forståelse. Metoden understøtter uddannelsens princip om at have mange tilgange til læring. Professionslaboratoriet understøtter desuden de studerendes mulighed for at opnå viden inden for specialer, som de ikke stifter bekendtskab med under praktikker. En udfordring ved professionslaboratoriet er, at det ikke matcher den højteknologiske udvikling i klinikkerne, idet uddannelsen ikke har midler til at bekoste løbende udskiftning. Underviserne søger at kompensere herfor ved at give de studerende viden om forskellen mellem lavteknologi og højtteknologi samt viden om, hvori udviklingen består. Simulationsundervisning understøttes af et professionsdidaktisk udviklingsprojekt under MOVE, hvor de uddannelsesfaglige medarbejdere også er repræsenteret. 22

23 Klinisk undervisning A: Hvordan supplerer de studerendes læring både på og uden for institutionen gensidigt hinanden? Uddannelsen har redegjort for samarbejdet mellem uddannelse og klinisk praksis på det organisatoriske niveau gennem formelle mødefora, og gennem ad hoc aktiviteter, som sikrer, at uddannelse og klinisk praksis har stor indsigt i hinandens områder, hvilket giver mulighed for at skabe sammenhæng i de studerendes læring. Uddannelsens ledere beskriver ved mødet, at der er aftalt to årlige møder med klinisk praksis, hvor drøftelser og videndeling om tematikker er centrale for at afstemme niveau og indhold i den teoretiske undervisning. Desuden afstemmes indhold i klinisk praksis også gennem drøftelser i uddannelsesudvalget. Der er forventning fra ledere om, at de uddannelsesfaglige medarbejdere deltager i temamøder med klinisk praksis og aktiviteter i klinisk praksis omkring konkrete studerende. På baggrund af drøftelser i uddannelsesudvalget har der været dialog med de kliniske undervisningssteder om at inddrage studerende i flest mulige opgaver, herunder analyser og fejlfinding, så praktikkerne ikke er øve-praktikker. Studerende har mødepligt under praktikken. De studerende indgår i formelle fora, hvor den kliniske undervisning drøftes på generelt plan. Uddannelseschef og - leder beskriver på mødet, at forventningsafstemning mellem studerende og klinisk praksis bl.a. sker på 1. semester, hvor bioanalytikere kommer ind og fortæller om specialområder, hvorved de studerende får indsigt i, hvad der venter dem i praktikken. Her introduceres også til praktikkerne samt forventninger til at indgå som studerende på en arbejdsplads med respekt for kulturen der. Det er de kliniske undervisere, der har ansvar for mødepligt og regler overholdes. Hvis de studerende ikke overholder det, så tager klinisk praksis kontakt til uddannelsen som tager samtalen med den studerende. På tema- og dialogmøder kan emner af pædagogisk karakter tages op. De uddannelsesfaglige medarbejdere redegør for, hvordan de i undervisningen opfordrer studerende til at inddrage viden fra og om klinisk praksis i studieaktiviteter, ligesom de studerendes viden og erfaringer inddrages videndeling om specialer mellem studerende, undervisere/vejledere. De uddannelsesfaglige medarbejdere har i tæt samarbejde med klinikkerne og praktikkoordinator/uddannelsesleder afdækket og fundet frem til den nyeste viden med relevans for praksis og inddraget denne i den teoretiske undervisning. Undervisere og praktikkoordinator har to årlige møder, hvor aktuelle temaer drøftes for at sikre videnniveauet, hvor der også indgår tilbagemeldinger fra klinisk praksis, hvis der ex. anvendes forældet undervisningsmaterialer. De kliniske undervisere får indsigt i de teoretiske forløb ved eksaminer, hvor de indgår som medbedømmere. Problemstillinger omkring konkrete studerende eller konkrete praktikforløb i forhold til at opnå læringsudbytte drøftes i direkte dialog mellem klinisk praksis og uddannelsens praktikkoordinator. 23

24 De studerende ved mødet oplever, at der er god sammenhæng mellem de teoretiske forløb på uddannelsen og afprøvning i klinisk praksis. De kliniske undervisere har været inde på UCL i teoretiske forløb og undervise, og de uddannelsesfaglige medarbejdere er opdaterede på praksis inden for specialerne. De studerende oplyser, at de indgår i praktiske opgaver i klinisk praksis og har mulighed for både at udføre rutineopgaver, men også at møde passende udfordringer. De studerende er bevidste om, at de skal være aktive og opsøge viden i klinikkerne, men oplever, at de har været igennem det mest relevante i undervisning på modul 8 og 10 i forhold til at gå indgå i hverdagen i klinikkerne. De studerende oplyser, at de kan kontakte praktikkoordinatoren på uddannelsen, hvis der er forhold i de konkrete forløb, der ikke er tilfredsstillende. 6.4 Kriterium 4: Intern kvalitetssikring og udvikling Kvalitetssikringen af uddannelsen er i overensstemmelse med de europæiske standarder og retningslinjer for de videregående uddannelsesinstitutioners interne kvalitetssikring af uddannelser og er velfungerende i praksis. Uddybning: a) Institutionen sikrer, at der gennemføres løbende kvalitetssikring og udvikling af uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse, herunder indsamling, analyse og anvendelse af relevant information og de studerendes evaluering af undervisningen. b) Dele af uddannelsen, der gennemføres uden for institutionen, herunder praktik, kliniske forløb og uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, omfattes. Uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer er relevante for at realisere målene for læringsudbytte. Panelets vurdering og anbefaling Panelet vurderer, at uddannelsen gennemfører løbende kvalitetssikring af uddannelsens teoretiske elementer, og der systematisk sker opfølgning i passende omfang. Panelet vurderer dog, at evalueringen af den kliniske praksis ikke er tilstrækkelig, idet den ikke kan dokumenteres systematisk opfølgning. Panelet vurderer, at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer understøtter realisering af mål for læringsudbytte. Panelet anbefaler, at uddannelsen får rettet op på evalueringspraksis i klinisk praksis og får den tilpasset den aktuelle uddannelse gennem aftaler om fast procedure for evalueringer og systematisk opsamling på resultaterne heraf. Panelets anbefaler endvidere, at uddannelsen sikrer de studerendes ophold i udlandet og dermed det professionsfaglige perspektiv under praktikophold. Dette kan skabes gennem klarhed i opgavefordeling mellem international koordinator og uddannelsesleder, så der sikres systematisk opsamling på evalueringer. Studenterevalueringer a. Hvordan anvendes den indsamlede information og resultaterne af de studerendes evaluering af undervisningen? 24