Kvælstof både ressource og miljøproblem
|
|
|
- Charlotte Birthe Holmberg
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Institut for Plante- og Miljøvidenskab Kvælstof både ressource og miljøproblem Lars Stoumann Jensen, Professor Kickoff marts 2013
2 Kvælstof i landskabet Kvælstof er et vigtigt næringsstof Tilstrækkelig kvælstof gødskning er afgørende for udbyttes størrelse og kvalitet dvs. fødevaresikkerhed Fremstilling af handels/ kunstgødning er meget energikrævende dvs. påvirker global opvarmning Intensiv gødningsanvendelse (mineralsk såvel som organisk) medfører øgede tab til det omgivende miljø (atm.+akv.) Mange forskellige virkemidler kan anvendes til at imødegå disse udfordringer DNMARK.dk Kickoff møde marts
3 Reaktivt kvælstof (N r ) cyclus, hovedstrømme, effekter Formel NH 3 (g) -3 NH N 2 (g) 0 N 2 O (g) +1 No x (g) +x NO NO (picture by Anne-Christine LeGall). DNMARK.dk Kickoff møde marts
4 Vi er alle afhængige af N i vores føde Kvælstofgødskning er en af de væsentligste faktorer for afgrødeproduktion med højt udbytte og kvalitet, herunder protein Tilstrækkeligt protein i diæten er nødvendige for livsvigtige fysiologiske funktioner hos dyr og mennesker 48% af verdens befolkning kan brødfødes udelukkende på grund af N i industrielt fremstillet kunstgødning.... For lidt.. For meget DNMARK.dk Kickoff møde marts
5 Haber Bosch syntese af ammoniak og produktion af N gødninger +NH 3 NH 4 NO 3 (33% N) HNO 3 +CaCO 3 +Na 2 CO 3 Ca(NO 3 ) 2 (16% N) N 2 +O 2 +phosphate rock +H 2 SO 4 NaNO 3 (16% N) Nitrophosphates (12-20% (NH 4 ) 2 SO 4 (21% N) Højt tryk (>200 atm.) Høj temp. (1000 C) Katalysator H 2 NH 3 +H 3 PO 4 +CO 2 +NH 4 NO 3 +urea+h 2 O +H 2 O Ammoniumphosphates (11-21% N) Urea (45% N) Nitrogen solutions UAN (27-53% N) Ammonia water (20% N) DNMARK.dk Kickoff møde marts
6 Industrielle anvendelser af NH 3 Udgør ca 25% af forbruget i Europa Den kemiske industri (melamin, gummi, plastic) Olie- og gasudvinding Køling Sprængstof (TNT) Resten anvendes til gødningsproduktion DNMARK.dk Kickoff møde marts
7 Handelsgødningers energiforbrug og klimaeffekt Energi-forbrug, produktion NH 3 ca MJ/kg N P fert. ca. 14 MJ/kg P K fert. ca. 9 MJ/kg K (50 MJ = ca. 25 km i bil) Produktion udgør > 90% Transport og udbringning < 10% Klimaeffekt Produktion af ammoniumnitrat 3,6 5 kg CO 2 -eq / kg N Anvendelse 5 8 kg CO 2 -eq / kg N (hovedsalig N 2 O emission i marken) DNMARK.dk Kickoff møde marts
8 Eks. udbytte og protein respons N opt * N opt = økon. optimal N tilførsel N norm N opt * = ved pristillæg for protein (2012 proteinpris) DNMARK.dk Kickoff møde marts
9 N gødskning og udbytter i EU (Jensen et al., ENA 2011) DNMARK.dk Kickoff møde marts
10 Relativt N-forbrug (1990 = 100) Udvikling i N forbrug og udbytter 0 Relativt handelsgødning N forbrug Danmark Tyskland Storbritanien Holland Sverige Faldende N forbrug i de fleste EU lande Stærk kontrast til vækstøkonomier (BRIC) hvor forbruget er stærkt stigende Udbytter i vinterhvede Svagt stigende eller stagnerende udbytter Generelt er N effektiviteten tilsyneladende stigende, men (Eurostat) DNMARK.dk Kickoff møde marts
11 Udvikling i proteinindhold i korn Konsekvensen er generelt faldende protein-indhold Konsekvenser for afgrødekvalitet og import af proteinfoder Økonomisk konsekvenser såvel drifts-, miljø- og samfundsøkonomisk genstand for heftig debat. (VSP, 2013) DNMARK.dk Kickoff møde marts
12 N forurening kilder og effekter Klimaforandring Fødevarer Nitrate Økosystemer og biodiversitet N 2 Gødnings Industri Ammonium- Nitrate NH 4 Forsuring - forvitring af kulturarv Forbrænding Human sundhed Kilder Kemisk/fysiske interaktioner Effekter DNMARK.dk Kickoff møde marts
13 Kvælstof udfordringen et komplekst problem Multi-kilde/-aktører Landbrug Fossile brændsler(energi, industry, transport), Naturlige Multi-forureningsstoffer N 2 O, NO x, NH 3, NO 3-, organisk N, aerosoler etc Multi-problem Drivhusgas, biodiversitet, vandkvalitet, Human sundhed Multi-receptor Skov og andre terrestisek økosystemer, landbrug Vandmiljø (fersk, kystnært, marint) Troposphere, stratosphere Byer, befolkning Multi-effect Kaskade effekter (Jan Willem Erisman, ECN, The Netherlands) DNMARK.dk Kickoff møde marts
14 Den hidtil mest omfattende analyse af kvælstofs positive og negative effekter +650 sider +175 forfattere DNMARK.dk Kickoff møde marts
15 The N cascade DNMARK.dk Kickoff møde marts
16 De 5 væsentligste N r miljøeffekter som kategoriseret i European N Assessment DNMARK.dk Kickoff møde marts
17 N kredsløbet i Europa (ENA, 2011) DNMARK.dk Kickoff møde marts
18 N kredsløbet i Europa 2000 DNMARK.dk Kickoff møde marts 2013 (ENA, 2011) 18
19 Skæbnen af gødnings N (Braun/UNEP, 2007) Store tab fra landbrugsmæssig produktion! Stort behov for øget - N udnyttelses effektivitet - Recirkulering DNMARK.dk Kickoff møde marts
20 400 N input til Europas landbrugsjord 350 Kg N/ha Grazing-N Manure-N Fertiliser-N (ENA, 2011) DNMARK.dk Kickoff møde marts
21 N input til Europas landbrugsjord Kunstgødning Husdyrgødning DNMARK.dk Kickoff møde marts 2013 (ENA, 2011) 21
22 N input til Europas landbrugsjord Total N input N overskud (tilført fraført) N kg/ha (ENA, 2011) DNMARK.dk Kickoff møde marts
23 Danmarks N effektivitet væsentligt øget men vi skal endnu længere op! t N % N-surplus N-leaching N-efficiency DNMARK.dk Kickoff møde marts 2013 (Dalgaard, 2011) 23
24 Total N r emissioner i Europa - domineres af landbrug (ENA, 2011) DNMARK.dk Kickoff møde marts
25 Konsekvenser af atmosfæriske emissioner (ENA, 2011) DNMARK.dk Kickoff møde marts
26 Samfundsøkonomiske omkostninger ved N r emissioner i Europa Samlet mia. per år! (ENA, 2011) DNMARK.dk Kickoff møde marts
27 European Nitrogen Assessment - anbefalinger ENA team proposes a package of 7 key actions: Agriculture Improving nitrogen use efficiency in crop production Improving nitrogen use efficiency in animal production Increasing the fertilizer N equivalence value of animal manure Transport and Industry Low-emission combustion and energy-efficient systems Waste water treatment Recycling nitrogen (& phosphorus) from waste water systems Societal consumption patterns Energy and transport savings Lowering human consumption of animal protein Disse har dannet baggrund for DNMARK aktiviteter DNMARK.dk Kickoff møde marts
28 European Nitrogen Assessment - anbefalinger Disse har dannet baggrund for DNMARK scenarier DNMARK.dk Kickoff møde marts
29 RC4: Critical N impact issues in Denmark (Lead: Lars S Jensen, Co-lead: Ole Hertel) Focus: gaps in our current N knowledge, in-depth studies of critical N issues in relation to a sustainable agriculture and food production. PhD and postdoc education projects: 4.1 Urban-rural N recycling from waste (KU-AGEC, HEDEDK, ORGREST) 4.2 Cost benefits of N measures to improve surface water quality (KU-FOI, MEM, MAFF, ENVS) 4.3 Sustainable, low N food consumption (AU-ARTS, WHO, Horsens, AU-AGRO, KU-FOI) 4.4 Watershed N Management (DAAS, AGRO, ARLA, ADVICE, YARA, MUNICIPAL) 4.5 Nitrogen mitigation, Ecosystems Services mapping and biodiversity management (AU- BIO, AGRO, EEA, ALECTIA) 4.6 Agricultural airborne N pollution, particle pollution and public health effects (AU-ENVS, AU- HEALTH, MEM-EPA, OfficeDoctors, ALLERGY, LUNG, DK-HEALTH) 4.7 Groundwater N-pollution and public health effects (GEUS, HEALTH, OfficeDoctors, MEM- Nature, WaterAalborg) DNMARK.dk Kickoff møde marts
Kort og godt om de vigtige ressourcer Kvælstof, Fosfor og organisk stof
Institut for Plante- og Miljøvidenskab Kort og godt om de vigtige ressourcer Kvælstof, Fosfor og organisk stof Konference 4.-5. marts 2013 Lars Stoumann Jensen Professor [email protected] Vi er alle afhængige
Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?
Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University
Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) Ammoniak i
BÆREDYGTIG RESSOURCEUDNYTTELSE I LANDBRUGET - KVÆLSTOF, FORBRUG OG FODAFTRYK
BÆREDYGTIG RESSOURCEUDNYTTELSE I LANDBRUGET - KVÆLSTOF, FORBRUG OG FODAFTRYK Ph.d. studerende Morten Graversgaard, - FOULUM PROGRAM Kvælstof en nødvendig ressource Kvælstof en begrænsende faktor Kvælstof
LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING
LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING Af Marie Trydeman Knudsen Foulum, 29. august 2012 Hvem er jeg? Post doc ved Århus Universitet, Foulum PhD studie: Miljøvurdering af importerede økologiske
Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein
Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Af forsker Marie Trydeman Knudsen, Institut for Agroøkologi, Århus Universitet Biomasse Presning/ fraktionering Grønsaft
Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Mere biomasse Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Temaer HVOR MEGET mere biomasse? Mere biomasse HVORFRA? Mere biomasse HVORDAN? HVOR MEGET
Dan Gødning. Behold kvælstoffet i marken!
Dan Gødning Behold kvælstoffet i marken! Råvareforsyning og produktion Sortiment Kvælstoftab Agrotain Anbefalinger vedr. udbringning Opbevaring Hjemmeside Hvordan produceres gødning I Gas 450 C 200 atm
Kvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV
FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV Martin Nørregaard Hansen Landskonsulent, ph.d., PlanteInnovation SEGES DM&E, 19 sep. 2017 DE FORSKELLIGE FORSURINGSTYPER De forskellige forsuringstyper har forskellige
Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte
Teknik til udbringning af husdyrgødning effekter på miljø, planteudnyttelse og udbytte Martin N. Hansen AgroTech A/S Jegerblevetbedtomat holdeto foredrag idag 1. Spredteknikk for husdyrgjødsel i åpennåker.
En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark
En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år
»Industrial water efficiency. Danish Water Forum, 30. april 2013 Karsten Nielsen, Forretningschef - vand, miljø og energi
»Industrial water efficiency Danish Water Forum, 30. april 2013 Karsten Nielsen, Forretningschef - vand, miljø og energi Markedet Industriens behov Danske løsninger - aktører »Market Opportunities Global
Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis
Implementering af Vandrammedirektiv i DK
Implementering af Vandrammedirektiv i DK Disposition Historisk vandmiljøforvaltning i DK Den danske implementeringsproces Den danske indsats i vandrammedirektiv N- reduktion Vandløb Sammenfatning Flemming
Gyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S
Gyllenedfældning og klimaeffekt Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S? Indhold Martin Nørregaard Hansen Gyllenedfældning og klimaeffekt Hvad er nedfældning og hvor meget benyttes teknologien Hvad er de
Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn
Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det
Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.:
Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.: 2740 8933 N-Sensor Ens tildeling passer (næsten) aldrig Baggrunds data? Conductivity [ms/m] 50 bonitets
Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle
Institut for Plante- og Miljøvidkab (PLEN) Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle Lars Stoumann Jen, professor, KU Wibke Christel & Kun Zhu, PhD stud., KU Renata Wnetrzak, PhD stud., Univ.
Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne
AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,
Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016
FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK
GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER
GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER Mette Termansen PLAN HVAD ER ØKOSYSTEMTJENESTER? MAES PROCESS I EU MAES DK OVERSIGT & TILGANG: MAES1: REVIEW + STATUS FOR VIDEN MAES2:
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os?
Humus overset faktor i jordens potentiale Professor Jørgen E. Olesen Problemstillinger Ændringer i jordens kulstof påvirker klimabelastning (positivt eller negativt) Jordens kulstof påvirker jordens funktion
Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg
Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og
Hvilken betydning kan de globale megatrends have for dansk landbrug og udviklingen i landdistrikterne?
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 (Omtryk - 25-09-2013 - Powerpoint præsentation fra foretrædet den 24/9-13 vedlagt) ULØ Alm.del Bilag 199 Offentligt Sustainable Agriculture Hvilken betydning
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Hvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark
Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i
Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d.
Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d. Potentiale ~2 mia. mennesker spiser insekter (Asien, Afrika og Sydamerika) FAO anslår, at fødevareproduktionen
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt
INSEKTER SOM PROTEINKILDE
INSEKTER SOM PROTEINKILDE Lars Lau Heckmann, Teknologisk Institut Plantekongres 17-18. jan. 2017 Potentiale FAO anslår, at fødevareproduktionen skal stige med mindst 70% for at kunne brødføde verden i
et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia vandsektorens teknologifond
Ammonia Recover plant et samarbejde om udvikling og test af Green Aqua Ammonia recover plant med tilskud fra vandsektorens teknologifond the Green Aqua Ammonia Recover plant is a Win Win offer for the
Behovet for politisk handlekraft. Theresa Scavenius, PhD, Lektor Institut for Planlægning, AAU København
Behovet for politisk handlekraft Theresa Scavenius, PhD, Lektor Institut for Planlægning, AAU København Klimapolitik: hvad er det? Montreal Protokol (1989): Ozone regulering and Freon (CFCs) udfasningsplan.
Hvad er bæredygtighed? Brundtland
Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige
Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder
Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer
Marie Trydeman Knudsen Knudsen
Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima
DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse
DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch
Innovation af affaldssektoren under fremtidens rammebetingelser. Henrik Wenzel Syddansk Universitet
Innovation af affaldssektoren under fremtidens rammebetingelser Henrik Wenzel Syddansk Universitet Fælles netværksmøde for Ressourcenetværket og Netværket for Affald, energi og klima www.topwaste.dk Onsdag
FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR
FREMTIDENS ØKONOMI ER CIRKULÆR Professor Flemming Besenbacher Chairman of Carlsberg A/S and the Carlsberg Foundation Aarhus Universitet Center for Cirkulær Bioøkonomi, Foulum den 23. maj 2017 21 ST CENTURY
Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Genanvendelse ja tak - men i et livscyklusperspektiv
Genanvendelse ja tak - men i et livscyklusperspektiv Thomas H Christensen Professor, Dr.,PhD DTU Miljø Danmarks Teknsike Universitet Kongens Lyngby [email protected] Affald i Europa -2009 Eurostat 2012 2
Danish Technology Center Denmark
Danish Technology Center Denmark INDUSTRIAL Wastewater Treatment Systems A B C FiltraCon Filtration Systems FiltraSep Separation Filtration Systems FiltraFlo Filtration Flotation Systems APPLICATION
Lossepladser og vandressourcer
BETYDNINGEN AF GRUNDVANDSOVERFLADEVANDS- INTERAKTION FOR VANDKVALITETEN I ET VANDLØB BELIGGENDE NEDSTRØMS FOR RISBY LOSSEPLADS PhD studerende Nanna Isbak Thomsen1 PhD studerende Nemanja Milosevic1 Civilingeniør
MILJØ &GØDSKNING. JOHAN von ROSEN Landmand GUSTAV SCHROLL Landmand JOHANNES MOURITSEN Docent emeritus
MILJØ &GØDSKNING JOHAN von ROSEN Landmand GUSTAV SCHROLL Landmand JOHANNES MOURITSEN Docent emeritus MILJØ &GØDSKNING & S TA T O G L A N D B R U G Resultater fra ekskursion til Skåne 26. marts 2018 DEN
Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab
AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for
Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof
Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme
Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi
Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng
Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen
Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area and joint conclusions Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Content 1. The system 2. Incineration 3. Biological treatment 4. Results
Træpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014
Træpille bæredygtighed WP1 Michael Schytz 8. april 2014 WP1 Træpille bæredygtighed To formål med WP1 Identificer relevante bæredygtighedskriterier og certificeringsmuligheder Sammenligning af CO2 balance
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller
Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of
Miljøindikatorer - for bygninger
Miljøindikatorer - for bygninger Klaus Hansen Energi og Miljø SBi Fokus Aktuel situation i DK og EU Energi- og materialeforbrug CEN om miljøvurdering af bygninger og byggevarer LCA og miljøindikatorer
