Bacheloruddannelsen i Produkt- og Designpsykologi

Transkript

1 Studieordning for Bacheloruddannelsen i Produkt- og Designpsykologi semester Det Teknisk - Naturvidenskabelige Fakultet September 2011 Version 2 september 2014

2 Forord: I medfør af lov 695 af 2. juni 2011 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i produkt- og designpsykologi, som udbydes i Aalborg. Uddannelsen følger endvidere Rammestudieordningen og tilhørende Eksamensordning ved Det Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet. AAU, september 2011 Uffe Kjærulff Studieleder 1

3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv Bekendtgørelsesgrundlag Fakultetstilhørsforhold Studienævnstilhørsforhold... 3 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil Optagelse Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens normering angivet i ECTS Eksamensbevisets kompetenceprofil Uddannelsens kompetenceprofil:... 4 Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Uddannelsesoversigt: Modulbeskrivelser... 7 Designpsykologisk projektarbejde (P0)... 7 Menneskers Interaktion med teknik, objekter eller mennesker (P1)... 8 Lineær algebra Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund Grundlæggende programming Psykometri og anvendelighed (P2) Calculus Interaktionsdesign Introduktion til Eksperimentalpsykologi Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision Kapitel 5: Andre regler

4 Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. 1.1 Bekendtgørelsesgrundlag Bacheloruddannelsen i produkt- og designpsykologi er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 212 af 21. februar 2012 (Adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. 1.2 Fakultetstilhørsforhold Bacheloruddannelsen hører under Det Teknisk - Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. 1.3 Studienævnstilhørsforhold Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Elektronik og IT, School of Information and Communication Technology (SICT). Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil 2.1 Optagelse Optagelse på bacheloruddannelsen i produkt- og designpsykologi forudsætter en gymnasial uddannelse. Uddannelsens specifikke adgangskrav er dansk A, engelsk B, matematik A og fysik B jf. adgangsbekendtgørelsen. Alle fag skal være bestået. 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (produkt- og designpsykologi). Den engelske betegnelse: Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Engineering Psychology) 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS. 2.4 Eksamensbevisets kompetenceprofil Nedenstående vil fremgå af eksamensbeviset: Bacheloruddannelsen i Produkt- og designpsykologi er en tværfaglig uddannelse, der skal give den studerende relevant psykologi- og ingeniørfaglig kunnen, så den studerende kvalificeres til at varetage erhvervsfunktioner, som kræver viden og færdigheder inden for begge fagområder. 3

5 2.5 Uddannelsens kompetenceprofil: Bachelor: Viden: kognitionspsykologi (perception, opmærksomhed, bevidsthed, hukommelse, begrebsdannelse, sprog, tænkning, problemløsning, intelligens, kreativitet og ekspertise) almenpsykologiske grunddiscipliner (udviklingspsykologi, personlighedspsykologi, motivationspsykologi, emotionspsykologi og socialpsykologi) sammenhængen mellem psykologi og naturvidenskabelige discipliner (fysikken omkring lys og lyd, fysiologi og mekanik, det sanse-motoriske apparat) grundlæggende ingeniørfaglige discipliner (systemforståelse, systemudvikling, programmering, designprocesser, elektronik, sensorer og aktuatorer) statistik og eksperimentelle metoder (design af laboratorieforsøg og brugerundersøgelser) og det videnskabsteoretiske og etiske grundlag for disse metoder. kan forstå og reflektere over teorier, metode og praksis indenfor disse områder. Færdigheder: kan analysere og strukturere komplekse ingeniørmæssige opgaver. kan afgrænse, afdække og udrede psykologiske aspekter ved komplekse ingeniørmæssige opgaver på en problemorienteret måde kan relatere disse psykologiske aspekter til almenpsykologiske problemstillinger kan indkredse nye ingeniørmæssige udfordringer og muligheder ud fra viden om psykologiske forhold kan forstå og evaluere psykologiske forskningsbidrags relevans for ingeniørmæssige opgaver kan anvende etablerede eksperimentalpsykologiske forskningsmetoder systematisk i forhold til ingeniørmæssige opgaver kan formidle psykologisk og teknisk/naturvidenskabelig viden og afrapportere egne og andres undersøgelser, således at de kan gøres nyttige for industrien og for andre praksisfelter. Kompetencer: konsultative opgaver i forbindelse med design, produktion og evaluering af artefakter, brugssituationer og services, der kræver psykologisk indsigt, fx udvikling, anvendelse og udbredelse af industriprodukter assisterende opgaver i forbindelse med udredning af psykologiske og tekniske problemstillinger assisterende opgaver i erhvervslivet og i forskningsinstitutioner i forbindelse med gennemførelse af forskningsprojekter, der rummer kombinerede tekniske og psykologifaglige aspekter 4

6 formidling af generelle psykologiske problemstillinger, herunder i særdeleshed teknisk-naturvidenskabelige problemstillinger inden for almene og anvendte psykologiske problemstillinger. Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen. Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion: forelæsninger klasseundervisning projektarbejde workshops opgaveløsning (individuelt og i grupper) lærerfeedback faglig refleksion porteføljearbejde studenteroplæg 5

7 3.1 Uddannelsesoversigt: Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur). Semester Modul ECTS P/K Bedømmelse Prøve *) 1. Designpsykologisk projektarbejde 5 P B/IB Intern Menneskers interaktion med teknik, objekter 10 P 7-trins-skala Intern eller mennesker Lineær algebra 5 K 7-trins-skala Intern Problembaseret læring i videnskab, teknologi 5 K B/IB Intern og samfund Grundlæggende programmering 5 K B/IB Intern 2. Psykometri og anvendelighed 15 P 7-trins-skala Ekstern Calculus 5 K 7-trins-skala Intern Interaktionsdesign 5 K B/IB Intern Introduktion til eksperimentalpsykologi 5 K B/IB Intern 3. Teknologi og viden 15 P 7-trins-skala Ekstern Almen- og kognitionspsykologi 5 K B/IB Intern Proceduremæssig programmering 5 K B/IB Intern Statistik 5 K 7-trins-skala Intern 4. Menneske og apparater 15 P 7-trins-skala Intern Biofysik 5 K B/IB Intern Fysisk interface design 5 K 7-trins-skala Intern Struktureret systemudvikling 5 K B/IB Intern 5. Instrumentering af interaktive systemer 20 P 7-trins-skala Ekstern Lineære kredsløb 5 K B/IB Intern Elektronik og måleteknik 5 K B/IB Intern 6. Bachelorprojekt (Interaktion og 20 P 7-trins-skala Ekstern oplevelse) Bachelorprojekt (Designpsykologi) 20 P 7-trins-skala Ekstern Vælg ét projekt Eksperimentalpsykologi 5 K 7-trins-skala Intern Perceptionspsykologi 5 K 7-trins-skala Intern *) P = Projekt - K = Kursus 6

8 3.2 Modulbeskrivelser Designpsykologisk projektarbejde (P0) Project Work in Engineering Psychology Placering: Formål: Mål: 1. semester Den studerende skal gennem modulet opnå viden om den problemorienterede og projektorganiserede indlæringsform gennemført i grupper. Herudover skal den studerende introduceres til problemstillinger og begreber inden for produkt- og designpsykologi Efter kurset skal den studerende have: Viden der gør de studerende i stand til at: forstå og gøre rede for de i projektet anvendte teorier og metoder beskrive typiske faser i et problembaseret projekt redegøre for organisering af gruppesamarbejde og samarbejde med vejledere. Færdigheder, der gør de studerende i stand til at: beskrive, analysere og afgrænse en faglig relevant problemstilling opstille en problemformulering beskrive problemstillingen i et helhedsorienteret perspektiv formidle og forsvare projektets overvejelser, arbejdsresultater og arbejdsprocesser skriftligt, grafisk og mundtligt beskrive opnåede erfaringer med gruppens projektarbejde. Kompetencer, der gør de studerende i stand til at: reflektere over gruppebaseret og individuel videns tilegnelse. Undervisningsform: Prøveform: Vurderingskriterier: Gruppeorganiseret projektarbejde støttet af vejleder og andre undervisningsformer jf. starten af kapitel 3. Individuel mundtlig prøve på baggrund af projektdokumentationen. Er angivet i rammestudieordningen. 7

9 Menneskers interaktion med teknik, objekter eller mennesker (P1) Human Interaction with Technology, Objects or Other Humans Placering: Forudsætninger: Formål: Mål: 1. semester Gennemført P0 modul Igennem P1-projektet skal de studerende tilegne sig viden indenfor de tekniske og psykologiske fagområder relaterende til produkt- og designpsykologi, gennem teoretisk og praktisk arbejde med udgangspunkt i interaktionen mellem menneske og et udvalgt objekt (eller andre mennesker). Denne interaktion analyseres fra et psykologisk teoretiske perspektiv med henblik på at formulere hypoteser og forslag til forbedring af interaktionen. Disse hypoteser og forslagene testes gennem psykofysiske forsøg, hvor data fra forsøgspersoner indsamles og analyseres ved hjælp af statistiske værktøjer. Projektet skal således omfatte en grundig analyse af de teoretiske, eksperimentale og praktiske aspekter af mennesker-objekt interaktionen og belyse problemer og/eller forslag til forbedring. Studerende der gennemfører modulet skal: Viden: have opnået forståelse for relationen mellem fysiske stimuli og perception. have tilegnet sig viden om psykofysisk forsøg, metoder for dataindsamling og analyse. have tilegnet sig indsigt i grundlæggende psykologiske- og perceptionsteorier bag psykofysiske relationer. have kendskab til tekniske og psykologiske baggrund i det omfang, relevante design og interaktions problemstillinger kan udpeges. have viden om arbejdsprocesserne i et længerevarende problembaseret projektarbejde. udvise kendskab til teori og metode i et omfang, så der kan redegøres for projektets teoretiske og metodiske grundlag. Færdigheder: være i stand til, med udgangspunkt i en relevant interaktions problemstilling, at identificere relevante psykologisk teorier og psykofysiske metoder til at undersøge interaktionen. være i stand til at anvende relevante psykofysiske metoder til at indsamle data fra en gruppe af mennesker. kunne formulere og teste hypoteser ved hjælp af psykologiske teorier og psykofysiske forsøgsmetoder. være i stand til at anvende en relevant metode til struktureret projektarbejde, herunder at kunne analysere og formulere et problem, opstille en hypotese samt opdele problemet i mindre dele. kunne vurdere egen anvendelse af ovennævnte teorier og metoder. kunne formidle ovenstående viden og færdigheder med korrekt 8

10 brug af fagterminologi, mundtlig såvel som skriftlig igennem en projektrapport. være i stand til at analysere egen læreproces under inddragelse af relevante analysemetoder. kunne planlægge et længerevarende gruppesamarbejde og samarbejde med vejleder. Kompetencer: have opnået forståelse for generelle psykofysiske relationer, i særdeleshed hvad angår hvordan mennesker interagerer med sin omverden. have opnået forståelse for hvordan viden og metoder fra empirisk psykologi anvendes til løsning af designopgaver. kunne tage ansvar for egen læreproces under et længerevarende projektforløb, samt generalisere og perspektivere de erhvervede erfaringer. have opnået evnen til, på egen hånd og i grupper, at planlægge, strukturere, gennemføre og reflektere over et projekt, som tager udgangspunkt i interaktionen mellem mennesker og et produkt, en maskine eller andre mennesker, hvori perception indgår som et centralt element. Undervisningsform: Prøveform: Vurderingskriterier: Gruppeorganiseret projektarbejde støttet af vejleder(e) med kompetencer indenfor psykologi og teknik. Individuel mundtlig prøve på baggrund af projektdokumentationen. Er angivet i rammestudieordningen. 9

11 Lineær algebra Linear Algebra Placering: Forudsætninger: Mål: 1. semester Optagelse på 1. semester. Studerende der gennemfører modulet: Viden: skal have viden om definitioner, resultater og teknikker indenfor teorien for lineære ligningssystemer skal have kendskab til lineære transformationer og deres sammenhæng med matricer skal have viden om computerværktøjet MATLAB og dets anvendelse indenfor lineær algebra skal have kendskab til simple matrixoperationer skal have kendskab til invertibel matrix og invertibel lineær afbildning skal have kendskab til vektorrummet Rn og underrum deraf skal have kendskab til lineær afhængighed og uafhængighed af vektorer, samt dimension og basis for underrum skal have kendskab til determinant for matricer skal have kendskab til egenværdier og egenvektorer for matricer og deres anvendelse skal have kendskab til projektioner og ortonormale baser skal have viden om første ordens differentialligninger, samt om systemer af lineære differentialligninger. Færdigheder: skal kunne anvende teori og regneteknik for lineære ligningssystemer til at afgøre løsbarhed, og til at bestemme fuldstændige løsninger og deres struktur skal kunne repræsentere lineære ligningssystemer ved hjælp af matrixligninger, og omvendt skal kunne bestemme og anvende reduceret echelonform af en matrix skal kunne anvende elementære matricer i forbindelse med Gauss-elimination og inversion af matricer skal kunne afgøre lineær afhængighed eller lineær uafhængighed af små systemer af vektorer skal kunne bestemme dimension af og basis for underrum skal kunne bestemme matrix for en givet lineær afbildning, og omvendt skal kunne løse simple matrixligninger skal kunne beregne invers af små matricer skal kunne bestemme dimension af og basis for nulrum og søjlerum skal kunne beregne determinanter og kunne anvende resultatet af 10

12 beregningen skal kunne beregne egenværdier og egenvektorer for simple matricer skal kunne afgøre, om en matrix er diagonaliserbar, og i bekræftende fald gennemføre en diagonalisering, for simple matricer skal kunne beregne den ortogonale projektion på et underrum af Rn skal kunne løse separable og lineære første ordens differentialligninger, generelt, og med begyndelsesbetingelser. Kompetencer: skal udvikle og styrke sit kendskab til, forståelse af, og anvendelse af matematiske teorier og metoder indenfor andre fagområder skal ud fra givne forudsætninger kunne ræsonnere og argumentere med matematiske begreber indenfor lineær algebra. Undervisningsform: Prøveform: Vurderingskriterier: Forelæsninger med tilhørende opgaveregning. Individuel intern mundtlig eller skriftlig prøve. Er angivet i rammestudieordningen. 11

13 Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund Problem based Learning in Science, Technology and Society Placering: Forudsætninger: Formål: Mål: 1. semester Optagelse på 1. semester. Kursets formål er at støtte de ingeniørstuderende, teoretisk såvel som praktisk i at planlægge og udføre et videnskabeligt problembaseret projektarbejde med samfundsmæssig relevans. I problembaseret læring tages der udgangspunkt i et virkeligt problem; dvs. at både problemet og potentielle løsninger er indlejret i en teknologisk og samfundsmæssig kontekst. At arbejde problemorienteret inden for Ingeniørvidenskaberne indebærer således identificering af relevante kontekstuelle sammenhænge, herunder menneskelige og samfundsmæssige behov, og inddragelse af disse i udviklingen af en problemløsning. Problembaseret læring foregår som udgangspunkt i grupper, hvilket giver de bedste muligheder for at favne den kompleksitet, som arbejdet med virkelige problemer rummer både fagligt og kontekstuelt. Samtidig vil problemfeltet være afgrænset under hensyntagen til projektenhedens mål og de ressourcer, der er til rådighed. I et problembaseret projektarbejde er det derfor centralt at udnytte og udvikle projektgruppens samlede kapacitet inden for samarbejde, læring og projektstyring; samtidigt med at den enkelte får mulighed for at udfolde og udvikle viden, færdigheder og kompetencer. Efter kurset skal den studerende have: Viden der gør de studerende i stand til at: redegøre for grundlæggende læringsteori; redegøre for teknikker til planlægning og styring af projektarbejde; redegøre for forskellige tilgange til problembaseret læring (PBL); herunder Aalborg modellens udgangspunkt i problemer, der indgår i en samfundsmæssig og/eller humanistisk sammenhæng. redegøre for forskellige tilgange til identifikation, analyse og vurdering af ingeniørvidenskabelige problemstillinger og løsninger i et videnskabsteoretisk, etisk, og samfundsmæssigt perspektiv; redegøre for konkrete metoder til at udføre denne analyse og teknologivurdering. Færdigheder, der gør de studerende i stand til at: planlægge og styre et problembaseret studieprojekt; analysere projektgruppens organisering af gruppesamarbejdet, med henblik på at identificere stærke og svage sider, og på den baggrund komme med forslag til, hvordan samarbejdet i fremtidige grupper kan forbedres; reflektere over årsager til og anvise mulige løsninger på eventuelle gruppekonflikter; analysere og vurdere egen studieindsats og læring, med henblik på at identificere stærke og svage sider, og der ud fra overveje videre studieforløb og studieindsats; 12

14 reflektere over de anvendte metoder i et videnskabsteoretisk perspektiv reflektere over hvorledes ingeniørvidenskab er påvirket af og i sig selv påvirker menneskers og samfunds udvikling udpege relevante fokusområder, begreber og metoder til at vurdere og udvikle løsninger under hensynstagen til de samfundsmæssige og humanistiske sammenhænge i hvilke løsningen skal indgå herunder brugerinddragelse, interessentanalyse og miljøregulering. Kompetencer, som gør de studerende i stand til at: indgå i et teambaseret projektarbejde; formidle et projektarbejde; reflektere og udvikle egen læring bevidst; indgå i og optimere kollaborative læreprocesser; reflektere over sit professionelle virke i relation til det omgivende samfund; Forholde sig til de komplekse sociale og miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med anvendelse af teknologiske løsninger Give et kvalificeret svar på, hvorvidt en løsning er menneskeligt eller samfundsmæssigt nyttig. Grupperne vil i relation til P1 projektet skulle anvende begreber og værktøjer til problembaseret projektledelse og skal i en skriftlig procesanalyse for hhv. P0 og P1 reflektere over den problembaserede læring for gruppen. Det kontekstuelle perspektiv i forhold til videnskab, teknologi og samfund betyder, at de studerende i deres P1 projekt arbejder med metoder til at forstå problemer og vurdere og udvikle løsninger under hensynstagen til de samfundsmæssige og humanistiske sammenhænge i hvilke disse indgår. Disse projektaktiviteter vil i forløbet blive vurderet og kommenteret af undervisere med henblik på at sikre sammenhæng imellem kurset og projektarbejdet. Kurset skaber endvidere grundlaget for at de studerende i P2- projektenheden opdyrker kompetence i at inddrage relevante humanistiske og samfundsmæssige forhold i udvikling af ingeniørvidenskabelige løsninger. Dette vil blive understøttet af PVbivejledning med vægt på det kontekstuelle perspektiv. I P2 følges udviklingen inden for problembaseret læring op ved konsultation for at understøtte at de tillærte kompetencer bliver en forankret del af projektarbejdet. Indhold: Kursets indhold er helhedsorienteret, idet det både sigter på den helhed projektgruppen udgør og den helhed de samfundsmæssige forhold udgør for projektet. Studieintroduktion og -teknik; Videnskabelig redelighed; Skriftlig og mundtlig formidling af projektresultater. Erfaringsopsamling Projektplanlægning, inkl. projektstyring og ledelse; 13

15 Kommunikationen i og udad gruppen Læringsstile, teamroller og gruppedynamik; Kreativitet i projektarbejdet Konflikthåndtering; Faser i et problemorienteret projektarbejde fra initierende problem over problemanalyse til problemformulering; Teori om læreprocesser; Metoder til analyse og dokumentation af gruppens læreprocesser; Videnskabsteori; Sociologisk metode: kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder; Tilgange til identifikation, analyse og vurdering af teknologiske problemstillinger og løsninger i relation til brugeren og det omgivende samfund med vægt på: Miljø, ressourceforbrug og socialt ansvar; herunder vurdering af miljø- og sundhedsbelastninger i et livscyklusperspektiv. Samfundsøkonomi; herunder forståelse for branchens samfundsøkonomiske udvikling og påvirkning. Kulturforståelse og interkulturelle processer; herunder forståelse for branchens ageren i globale produktkæder. Politiske processer, magt og regulering; herunder forståelse for produktkrav påvirket af politiske initiativer og industriens motivation for at imødekomme og påvirke de politiske processer. Undervisningens organisering: Prøveform: Vurderingskriterier: Kurset er organiseret som et miks af forelæsninger, seminarer, workshops, gruppekonsultation og selvstudie. Kurset eksamineres individuelt på baggrund af en skriftlig opgave. Er angivet i rammestudieordningen. 14

16 Grundlæggende programmering Introduction to Programming Placering: 1. semester Forudsætninger: Optagelse på 1. semester. Formål: Students who complete the module obtain a solid foundation in working with computers and other digital devices, which will be built upon in future coursework to enable programming for different media platforms and working with analog and digital sensors. Furthermore, to provide the student with a foundation and basic introduction for the systematic development of programs using object oriented modeling and programming. The student should acquire an understanding of basic concepts and mechanisms in an object oriented programming language such that the student is able to use the language and associated class library to implement small programs. Mål: Students who complete the course module will obtain the following qualifications Knowledge Understanding of flow control structures, both logical (e.g., if, case), and loop (e.g., for, while) Understanding data types and structures (e.g., array, struct, list) Understanding functions Understanding basic principles of Object Oriented programming, such as using application programming interfaces (APIs), the need to create custom classes, concepts of access (e.g., public, private, protected) and the concepts of inheritance, composition and encapsulation Understanding of design methodologies for programming and understanding of the distinction between good and bad programming practices Understanding of programming design patterns Skills Ability to apply knowledge to the design of a simple event-driven interactive interface, e.g., a simple game Interpret and analyze programming code and work out manually Ability to apply programming skills to the implementation of input devices, e.g., keyboard, mouse Ability to apply programming skills to the design and implementation of basic functions and classes Synthesize built-in functions and classes from APIs Ability to apply knowledge to the systematic design of software with proper documentation Must be able to plan and perform systematic test of small programs (application) Competencies Evaluate existing code, judge its design and recommend changes Must have competencies in using object oriented programming in solving programming tasks, especially programming tasks related to Medialogy, communication and IT/New Media (application) 15

17 Undervisningsform: Prøveform: Vurderings- Kriterier: Jf. beskrivelsen i starten af kapitel 3. Individuel mundtlig eller skriftlig prøve. Er angivet i rammestudieordningen. 16

18 Psykometri og anvendelighed (P2) Psychometry and Usability Placering: Forudsætninger: Formål: 2. semester Gennemført 1. semester De studerende skal gennem teoretisk og praktisk arbejde med en udvalgt mennesker-objekt interaktion tilegne sig viden indenfor produkt- og designpsykologi (Engineering Psychology) relaterede tekniske såvel som psykologiske fagområder. De studerende skal, ved brug af relevante metoder og teorier, dokumentere interaktions princip, anvendelsesområde og problemstilling, som kan opstå ved den valgte interaktion. Med udgangspunkt i psykologiske teorier og tekniske muligheder og opstilling af hypoteser for en forbedret interaktion; udføres tests gennem psykofysiske forsøg såvel som usability evalueringer, hvor både menneskers perceptionsevner og interaktionsoplevelser er taget i betragtning. Gennem en statistisk analyse af forsøgets resultater vurderes design og forslag til forandring af interaktions objektet. I forhold til 1. semester fokuseres der på dette semester i højere grad på statistiske metoder for data analyse sammen med interaktions design og interaktions oplevelser. Der er derfor faglig fokus på forsøgsdesign, statistiske data analyse og perceptionspsykologi. Mål: Studerende der gennemfører modulet skal: Viden: have opnået erfaring med teorier og metoder til design og validering af videnskabelige eksperimenter. have sat sig i besiddelse af statistiske indsamlings- og analysemetode til eksperimentelle undersøgelser. have opnået indsigt i empiri og hypotesedannelse og dennes anvendelse indenfor brugercentret produktudvikling. udvise kendskab til teori og metode i et omfang, så der kan redegøres og argumenteres for projektets teori og metode; herunder både valg og fravalg. beherske den relevante fagterminologi. Færdigheder: have indsigt i grundlæggende psykologiske perceptionsteorier og eksperimentalpsykologi. være i stand til at analysere en given interaktion og identificere problemer, begrænsninger og mulig forbedring ved brug af psykologiske principper og tekniske analysemetoder. være i stand til at forholde sig kritisk og konstruktivt til de muligheder og problemer, som er knyttet til empiri og hypotesedannelse. kunne anvende matematiske teorier og metoder til at konstruere og analysere statistiske modeller af data fra eksperimentelle undersøgelser. 17

19 kunne formidle viden og færdigheder med korrekt brug af fagterminologi, mundtligt såvel som skriftligt igennem en projektrapport. kunne analysere og modellere egen læreproces under inddragelse af relevante analysemetoder og erfaringer fra P0 og P1. Kompetencer: have opnået evnen til, på egen hånd og i grupper, at planlægge, strukturere, gennemføre og reflektere over et projekt, som tager udgangspunkt i interaktionen mellem mennesker og et produkt, en maskine eller andre mennesker, hvor perception og interaktions oplevelse indgår som centrale elementer. have opnået evnen til, på egen hånd og i grupper, at indhente den fornødne viden af psykologisk såvel som teknisk karakter, og være i stand til at formulere og teste hypoteser om psykologiske og tekniske aspekter af interaktionen mellem mennesker og et produkt, en maskine eller andre mennesker. kunne generalisere og perspektivere erfaringerne med projektplanlægning og samarbejde med henblik på det videre studieforløb. Undervisningsform: Prøveform: Vurderingskriterier: Gruppeorganiseret projektarbejde, støttet af vejleder(e) med kompetencer indenfor psykologi og teknik. Individuel mundtlig prøve på baggrund af projektdokumentationen. Er angivet i rammestudieordningen. 18

20 Calculus Calculus Placering: Forudsætninger: Mål: 2. semester Lineær algebra fra 1. semester Studerende der gennemfører modulet skal have: Viden: skal have kendskab til elementære trigonometriske funktioner skal have viden om talrækker og følger skal have viden om Taylors formel samt Taylor rækker skal have viden om reelle funktioner af to og flere variable skal have viden om partielle afledede og sammensat differentiation skal have viden om ekstremumsbestemmelse skal have viden om komplekse tal og rødder i polynomier skal have kendskab til den komplekse eksponentialfunktion hyperbolske funktioner samt deres relation til trigonometriske funktioner skal have viden om lineære differentialligninger med konstante koefficienter skal have viden om koblede første ordens lineære differentialligninger skal have viden om inhomogene anden ordens lineære differentialligninger skal have viden om Laplace-transformationer og deres anvendelser i forbindelse med løsning af differentialligninger. Færdigheder: skal kunne udføre test til afgørelse af om rækker konvergerer skal kunne approksimere funktioner vha. Taylor rækker og vurdere fejlled skal kunne arbejde med funktioner i flere variable samt have en geometrisk forståelse af disse skal kunne differentiere funktioner i flere variable (herunder sammensatte funktioner) samt have en geometrisk forståelse heraf skal kunne regne med komplekse tal samt anvende disse i forbindelse med løsning af andengrads ligninger skal kunne løse inhomogene anden ordens lineære differentialligninger skal kunne arbejde konkret med Laplace-transformationen skal kunne anvende Laplace-transformationen til at løse lineære differentialligninger. Kompetencer: skal udvikle og styrke sit kendskab til, forståelse af, og anvendelse af matematiske teorier og metoder indenfor andre fagområder 19

21 skal ud fra givne forudsætninger kunne ræsonnere og argumentere med matematiske begreber indenfor calculus. Undervisningsform: Prøveform: Vurderingskriterier: Forelæsninger med tilhørende opgaveregning. Individuel intern mundtlig eller skriftlig prøve. Er angivet i rammestudieordningen. 20

22 Interaktionsdesign Interaction Design Placering: Prerequistites: Objectives: 2. semester All courses and project-modules on the 1st semester must have been passed by the student. The objective of the course is to provide the students with an understanding of the theories and methods of interaction design and the ability to apply these theories and methods for concrete design problems. The students who complete the course module will obtain the following qualifications: Knowledge: The iterative process of interaction design (different life cycle models) (application) User centered methods for design (application) Methods for user tests (application) Conceptualizing interaction (understanding) Characterize users and their needs, preferences and capabilities (understanding) Conceptual design and using prototypes in design (application) Data gathering (application) Data analysis and interpretation: (application) o Qualitative (identifying recurring patterns and themes, categorizing data, looking for critical incidence etc.) o Quantitative analysis including basic descriptive statistics, measures of central tendency (mean, median and mode) and variability (standard deviation and variance) Graphical data representation (knowledge) Physical computing (i.e., designing interfaces which go beyond the traditional graphical user interfaces) from a designer perspective (understanding) The concept of designing and building lo-fi and hi-fi prototypes as an integral part of the interactive design process and to evaluate these in user tests (understand/apply) Applying usability test design of goals and principles such as user friendliness, learnability, likeability, sociability, playability etc. using both: o Empirical methods (focus group, questionnaires, interviews, observation, case studies, field studies etc.) o Theoretical methods (cognitive walkthroughs, task analysis, heuristic evaluation etc.) Understanding techniques processes and issues involved in creating successful physical and virtual interfaces. Understanding and applying principles and goals for the interaction design of physical and virtual interfaces: Affordances, constraints, mapping, causality, feedback, modes etc. 21

23 Skills: Design (apply) solutions to simple interaction design related problems, including uses in the process Understanding and applying how to perform user evaluations Ability to demonstrate (application) the concept behind their interface design through conceptual models and sensor data mapping. Competencies: Analyze needs of different target groups Compare different user-centered evaluation methods, on a level to decide which of them are applicable and suitable for certain evaluations. Apply and evaluate selected user-centered evaluation methods Apply the iterative methods for interaction design. Type of instruction: Exam format: Refer to the overview of instruction types listed in the start of chapter 3. The types of instruction for this course are decided in accordance with the current Framework Provisions and directions are decided and given by the Study Board for Media Technology. Individual assessment in accordance with the current Framework Provisions and directions on examination from the Study Board for Media Technology and Study Board for Electronics and IT. Note that if parts of the assessment are to be based on written work or exercises, a deadline is stipulated for when the work must be handed in. If the student hands in a paper/exercises after the deadline, the student has used an examination attempt. Evaluation criteria: The criteria for the evaluation are specified in the Framework Provisions. 22

24 Introduktion til eksperimentalpsykologi Introduction to Experimental Psychology Placering: Forudsætninger: Formål: 2. semester Gennemført projekt og Lineær algebra på 1. semester Indenfor Produkt- og designpsykologi er et af de meget væsentlige elementer, at kunne vurdere produkters egenskaber i forhold til menneskers brug af dem. For at kunne gøre dette på en kvalificeret måde er det absolut nødvendigt, at den studerende får et indgående kendskab til de psykologiske faktorer, der spiller ind. Introduktion til eksperimentalpsykologi er det første af flere kurser, som fokuserer på menneskets psykologi, og hvordan man gennem eksperimenter kan øge forståelsen herfor. Til at opbygge erfaring med eksperimentelt design og udførsel, berører kurset temaer, som er grundlæggende for uddannelsens kompetenceprofil. Korrekt indsamling og analyse af psykofysiske data er en central del af de faglige færdigheder, som kendetegner og benyttes gennem alle uddannelsens semestre. Det optimalt tilrettelagte eksperimentelle design afhænger af forskellige faktorer, og der findes ikke én færdig opskrift hertil. Derfor er det vigtigt for de studerende at få erfaring med eksperimentdesign og udførsel, samt analyse og behandling af eksperimentets data. Mål: Kursets formål er at understøtte den studerende i læringen at udføre simple eksperimenter med metode i fokus. Dermed skal den studerende lære at forme en konkret problemstilling via et teoretisk argument til en testbar hypotese og at afprøve denne hypotese på en eksperimentel forsvarlig vis. Viden: De studerende skal tilegne sig viden om de for produkt- og designpsykologien væsentligste fagelementer fra eksperimentalpsykologien, samt forståelse for relevante metoder fra eksperimentalpsykologien. De studerende skal tilegne sig viden om at designe videnskabelige eksperimenter og analysere de herigennem indsamlede data. De studerende skal opnå forståelse for empiri og hypotesedannelse. Færdigheder: De studerende skal kunne anvende teorier og teknikker for design af videnskabelige eksperimenter. De studerende skal kunne anvende statistisk dataanalyse metoder og opstille relationer og modeller mellem de eksperimentale variabler. De studerende skal kunne kombinere psykologiske teorier og eksperimentelle designmetoder til at undersøge menneskers oplevelse og forståelse af omverdenen. 23

25 Kompetencer: De studerende skal kunne opstille og vurdere hypoteser vedrørende sammenhæng og forskel mellem eksperimentelle variabler. De studerende skal på baggrund af psykologiske teorier og eksperimentelle forudsætninger kunne relatere og opstille eksperimentelle paradigmer og afprøve hypoteser. Indhold: Kursets teoretiske introduktioner til fagelementerne kan bl.a. indeholde: Eksperimentalpsykologiske forskningsmetoder Opmærksomhed Auditiv og visuel perception Kort- og langtidshukommelse Sprog og begreber Problemløsning og beslutningstagning Kursets praktiske introduktion til fagelementer kan bl.a. indeholde: Deltagelse i eksperimenter Introduktion til et analyseværktøj Relationer mellem eksperimentelle variable, herunder kausalitetsbegrebet Inter- og Intrasubject design Skalatyper og centrum-/spredningsbegreber Hyppigheds-, sandsynligheds- og fordelingsbegreber Hypoteseprøvning og testning vedrørende sammenhæng og forskel mellem indbyrdes uafhængige og afhængige stikprøver. Undervisningsform: Prøveform: Vurderingskriterier: Som udgangspunkt afvikles modulet som forelæsninger med tilhørende opgaver. Der henvises dog til beskrivelsen af uddannelsens undervisningsformer i indledningen af kapitel 3. Individuel intern mundtlig eller skriftlig prøve. Er angivet i rammestudieordningen. 24

26 Teknologi og viden Technology and Human Knowledge Placering: Formål: Mål: 3. semester Menneskets omgang med såvel simple som komplekse systemer er kendetegnet ved at være informationsbehandling. Derfor er det afgørende, at den studerende forstår og kan evaluere samspillet mellem menneske og maskine, idet menneskets kognitive formåen netop er afgørende for en optimal interaktion. Studerende der gennemfører modulet skal: Viden have forståelse for, hvorledes mennesker opfatter, forstår og behandler information. have forståelse for de kognitionspsykologiske aspekter ved menneskelig informationsbehandling. have forståelse for programmering, herunder lagring og præsentation af information Færdigheder kunne operationalisere denne viden i designet af brugergrænseflader. kunne anvende teori og metode i forhold til selvstændigt og kritisk at evaluere brugergrænseflader. Kompetencer kunne designe computer programmer, der kan formidle information. kunne udføre brugerundersøgelser, som kan teste sådanne programmers anvendelighed i forhold til menneskelige og teknologiske faktorer ved informationsbehandling. kunne redegøre for de teoretiske principper bag design og testning af programmet samt analysere testningens resultat. Undervisningsform: Prøveform: Vurderingskriterier: Projektarbejde suppleret med studiekredse, forelæsninger, o.l. Projektgruppen skal udarbejde en rapport. Individuel mundtlig prøve på baggrund af projektdokumentationen. Er angivet i rammestudieordningen 25

27 Almen- og kognitionspsykologi General and Cognition Psychology Placering: Formål: Mål: 3. semester At give den studerende mulighed for at danne et overblik over almen- og kognitionspsykologien Efter kurset skal den studerende have: Viden der gør de studerende i stand til at: grundlæggende viden om almenpsykologiens grunddiscipliner forståelse for psykologiens historie og udvikling og for sammenhænge i almenpsykologiens retninger viden om klassiske samt moderne teorier om personlighedspsykologi samt sammenhæng med andre psykologiske discipliner viden om basale forsknings- og undersøgelsesmetoder i personlighedspsykologien viden om udviklingspsykologiens basale temaer, herunder klassiske og moderne teorier og centrale forskningsresultater samt sammenhængen med andre discipliner. viden om basale forsknings- og undersøgelsesmetoder i udviklingspsykologien viden om og overblik over kognitionspsykologiens områder og metoder. viden om områder, teorier og metoder i aktuel kognitionspsykologi, herunder: Sansning og perception, opmærksomhed og bevidsthed, arbejds- og langtidshukommelse, kategorier og begreber, sprog og sprogbrug, problemløsning ræsonnement og beslutningstagning, intelligensbegreber, ekspertise og kreativitet viden om primære områder og aktuel forskning i anvendt kognitionspsykologi grundlæggende forståelse for de i relation til PDP vigtigste indsigter fra kognitionspsykologiens forskellige områder Færdigheder, der gør de studerende i stand til at: at identificere og formulere væsentlige og relevante kognitionspsykologiske problemstillinger inden for de centrale temaer at identificere formål, design og fund i enkle empiriske undersøgelser at analysere, diskutere og reflektere over problemstillingerne under inddragelse af teori og evidens Kompetencer, der gør de studerende i stand til at: at anvende teori og empiri i kritisk diskussion af kognitionspsykologiske fænomener inden for de centrale temaer at knytte teori og empiri til praktiske, konkrete og dagligdags 26

28 problemstillinger Prøveform: Individuel skriftlig eller mundtlig prøve. Vurderingskriterier: Er angivet i rammestudieordningen 27

29 Proceduremæssig programmering Procedural Programming Placering: Forudsætninger: Formål: Mål: 3. semester Introduction to Programming Students who complete the module enrich their background in working with computers and other digital devices in procedural ways to enable programming for different media platforms and working with analog and digital sensors. Efter kurset skal den studerende have: Viden der gør de studerende i stand til at: Understand integrated development environments Understand differences between run-time and compile-time computer programming languages. Understand recursive functions Understand instances of inheritance, composition and encapsulation, and explain their utility. Understand pointers and references Understand types, declarations, expressions and statements Understand libraries and the concept of linking Understand the complexity of a program Understand different methods for debugging code Færdigheder, der gør de studerende i stand til at: Design an event-driven interactive interface, e.g., a simple game and integrate external libraries (application) Interpret and analyze a basic object oriented program and elaborate its functionality Interpret compiling error messages (understanding) Design and implement algorithms for data structure manipulation using references and addresses where necessary (application) Work out the complexity of a program (understanding) Explain how to use algorithms, functions and data for solving problems (understanding) Kompetencer, der gør de studerende i stand til at: Evaluate (analysis) existing code, judge its design and recommend changes. Prøveform: Vurderingskriterier: Individuel skriftlig eller mundtlig prøve Er angivet i rammestudieordningen 28

30 Statistik Statistic Placering: Forudsætninger: Formål: Mål: 3. semester Grundlæggende statistisk dataanalyse svarende til kurset introduktion til eksperimentalpsykologi på 2. semester. Kurset skal understøtte den studerende i læringen af klassisk statistisk analyse af kvalitative måledata Efter kurset skal den studerende have: Viden der gør de studerende i stand til at: Få forståelse for klassiske metoder til statistisk analyse af kvantitative og kvalitative måledata i forbindelse med designede forsøg. Herunder: eksplorative teknikker til dataanalyse flersidet variansanalyse multipel regressionsanalyse kovariansanalyse analyse af latinske kvadrater samt logistisk regressionsanalyse item-respons analyse kontingenstabelanalyse (herunder 2-sidede og 3-sidede tabeller samt betinget uafhængighed kendskab til grafiske modeller. Færdigheder, der gør de studerende i stand til at: anvende en softwarepakke til analyse og fortolkning af data i relation til konkrete forsøg. Kompetencer, der gør de studerende i stand til at: at kunne identificere og udregne relevante og simple empiriske frekvens- og associationsmål, samt vurdere deres statistiske usikkerhed at kunne opstille, analysere og kontrollere en statistisk model til beskrivelse af data fra et designet eksperiment at kunne på basis af videnskabelige hypoteser formulere, teste og vurdere tilsvarende statistiske hypotesers validitet at kunne formidle resultaterne af en statistisk analyse samt diskutere konsekvenser af analysens forudsigelser Undervisningsform: Prøveform: Vurderingskriterier: Forelæsninger med tilhørende opgaveregning. Individuel skriftlig eller mundtlig prøve Er angivet i rammestudieordningen 29

31 Menneske og apparater Humans and Device Placering: Formål: Mål: 4. semester Projektenheden formål er at den studerende opnår indsigt i såvel fysiologiske (sensomotoriske) som ergonomiske samt psykologiske aspekter i forhold til design af apparater. Studerende der gennemfører modulet skal: Viden indsigt i såvel fysiologiske (sensomotoriske) som ergonomiske samt psykologiske aspekter i forhold til design af apparater forståelse for de perceptionspsykologiske aspekter og basale kognitionspsykologiske aspekter (opmærksomhed, bevidsthed) omkring mennesket og dets brug af apparater forståelse for de fysiologiske aspekter omkring mennesket og dets brug af apparater forståelse for apparaters mekanik og deres brugbarhed i forhold til adfærds- og ikke-adfærdsbetingede variabler hos mennesket forståelse for de grundlæggende betingelser for testning af apparaters betydning for sansepåvirkning Færdigheder designet af apparater, hvori der tages højde for adfærds- og ikkeadfærdsbetingede variabler designet, udførelsen og evalueringen af en forsøgsopstilling, der kan teste apparaters anvendelighed i forhold til perceptions- og kognitionspsykologiske samt sensomotoriske faktorer redegørelse for de teoretiske principper bag design og testning af apparater og analyse af testningens resultat Kompetencer Gennem projektarbejdet skal den studerende opnå kompetencer i implementering af et apparat sammen med en forsøgsopstilling gennem hvilken apparatet testes. Undervisningsform: Prøveform: Vurderingskriterier: Projektarbejde suppleret med studiekredse, forelæsninger, o.l. Projektgruppen skal udarbejde en rapport. Individuel mundtlig prøve på baggrund af projektdokumentationen. Er angivet i rammestudieordningen 30

32 Biofysik Biophysics Placering: Forudsætninger: Formål: Mål: 4. semester Efter kurset skal den studerende have: Viden Have grundlæggende forståelse for biomekanik og elektricitet og magnetisme. Herunder: Newtonsk mekanik statik og dynamik Materialefysik - deformerbare legemer Materialeegenskaber Elektrisk ladning og elektriske felter Gauss' lov for det elektriske felt Elektrisk potential Capacitans og dialektriske materialer Strøm og modstand Magnetfeltet og bevægende ladning Magnetfeltets kilder, Gauss lov for magnetfeltet Faradays lov, induktion Induktans og selvinduktion Færdigheder og kompetencer: Praktisk anvendelse af bevægelsesanalyse, vævsmekanik, strukturmekanik og biosensorer (strain gauges, sensorer til kraftmåling etc.) og klinisk anvendelse af elektricitet og magnetisme. Undervisningsform: Prøveform: Vurderingskriterier: Forelæsninger med tilhørende opgaver. Individuel skriftlig eller mundtlig prøve. Er angivet i rammestudieordningen 31

33 Fysisk interface design Physical Interface Design Placering: Formål: Mål: 4. semester Physical Interface Design is a course module where students learn about basic principles of electronics and how different touch based sensors can be interfaced to a microcontroller to design novel forms of interactions between man and machines. Efter kurset skal den studerende have: Viden: Must have knowledge about basic user interface design principles for realizing a physical interface for human-computer interaction. Must have knowledge of related work in sensors technology and media applications Must have knowledge of basic electronics: capacitor, diode, and transistor Must have knowledge of sensing possibilities: push buttons, potentiometers, photo resistors and force sensitive resistors (FSR) Must have an understanding of data mapping strategies Must have understanding on using micro-controllers: interface to the computer, analog/digital output Must have understanding of circuit applications: DC Filtering, circuit protection and amplifier Must have an understanding of basic programming concepts in context of real-time use of signals (such as sampling rate, scaling and filtering) Færdigheder,: Must be able to apply knowledge to the development of a physical interface artifact used in conjunction with a PC software application- and demonstrate its use (application) Must be able to apply theories and methods to the design of a user-test of artifact, including: meeting end-user(s), assessing needs, translation of needs into design goals, arranging test and designing test-set up including data collection for evaluation of test according to goals. Must be able to analyze use of the artifact Must be able to synthesize knowledge in written documentation Kompetencer: Must have ability to evaluate the artifact Undervisningsform: Forelæsning, opgaver, workshops o. lign. 32

34 Prøveform: Vurderingskriterier: Individuel skriftlig eller mundtlig prøve. Er angivet i rammestudieordningen 33

35 Struktureret systemudvikling Structured Systems Development Placering: Forudsætninger: Formål: Mål: 4. semester At give den studerende kendskab til gængse udviklingsmetodikker, der anvendes til at strukturere et udviklingsforløb, som omfatter elektroniske komponenter og/eller software. Her i indgår metoder til analyse af krav, system definition, nedbrydning af systemet i delsystemer, metoder til fastlæggelse af grænseflader samt test og verifikation af det etablerede system. Kurset afvikles i tæt tilknytning til semestrets projektmodul bl.a. ved at kursusøvelserne tager udgangspunkt i det valgte projekt. Efter kurset skal den studerende have: Viden der gør de studerende i stand til at: kunne redegøre for og skelne mellem forskellige udviklingsmodeller kunne redegøre for sammenhængen mellem en udviklingsproces og tidsplanlægning kunne redegøre for designmetoder til både hardware og softwareudvikling kunne forklare betydningen af en krav-analyse og specifikation for et udviklingsforløb kunne forklare interaktion mellem system og eksterne aktører kunne identificere og klassificere generelle grænseflader, f.eks. med henblik på genbrugelighed af grænseflader kunne skelne mellem prototype implementation, emulering og simulering kunne redegøre for black- og whitebox testmetoder Færdigheder, der gør de studerende i stand til at: kunne udforme og gennemføre et struktureret udviklingsforløb kunne beskrive og redegøre for en struktureret kravs analyse og specifikation, f.eks. ved brug af UML use cases kunne udarbejde verificérbare krav til system og delsystem kunne opstille og argumentere for interne og eksterne grænseflader kunne planlægge og gennemføre test samt evaluering af delsystemer og det samlede system Kompetencer, der gør de studerende i stand til at: være i stand til at definere et system, nedbrydelse i delsystemer samt integration af delsystemer være i stand til at vurdere og perspektivere system verifikation i forhold til systemkrav 34