Dagens læringsmål. Introduktion til kurset. Introduktion til kurset. Introduktion til kurset - det I forventes at kunne efter kurset

Transkript

1 PV Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund Introduktion til PBL og kurset 9 september 2011 Lars Peter Jensen og Christina Grann Myrdal lpj@es.aau.dk grann@plan.aau.dk Dagens læringsmål Kendskab til PV-kursets indhold Kendskab til problemorienteret projektarbejde på Aalborg Universitet. Kendskab til projektets faser og rapportskrivning i et sådant omfang, at I kan bruge det i P0 perioden. Billede: Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund (PV) Omfang: 5 ECTS i P0/P1 Placering: P0/P1 Forudsætninger: Ingen. Formål: at støtte de studerende, teoretisk såvel som praktisk i at planlægge og udføre et videnskabeligt problembaseret projektarbejde med samfundsmæssig relevans. 1. Del: problembaseret projektarbejde: Problembaseret læring foregår som udgangspunkt i grupper, hvilket giver de bedste muligheder for at favne den kompleksitet, som arbejdet med virkelige problemer rummer både fagligt g og kontekstuelt. Samtidig vil problemfeltet være afgrænset under hensyntagen til projektenhedens mål og de ressourcer, der er til rådighed. I et problembaseret projektarbejde er det derfor centralt at udnytte og udvikle projektgruppens samlede kapacitet inden for samarbejde, læring og projektstyring; samtidigt med at den enkelte får mulighed for at udfolde og udvikle viden, færdigheder og kompetencer. 2. Del: samfundsmæssig relevans : I problembaseret læring tages der udgangspunkt i et virkeligt problem; dvs. at både problemet og potentielle løsninger er indlejret i en teknologisk og samfundsmæssig kontekst. At arbejde problemorienteret inden for Ingeniør-, natur- og sundhedsvidenskaberne indebærer således identificering af relevante kontekstuelle sammenhænge, herunder menneskelige og samfundsmæssige behov, og inddragelse af disse i udviklingen af en problemløsning. - det I forventes at kunne efter kurset Viden der gør de studerende i stand til at: redegøre for grundlæggende læringsteori; redegøre for teknikker til planlægning og styring af projektarbejde; redegøre for forskellige tilgange til problembaseret læring (PBL); herunder Aalborg modellens udgangspunkt g i problemer, der indgår i en samfundsmæssig og/eller humanistisk sammenhæng. redegøre for forskellige tilgange til identifikation, analyse og vurdering af ingeniør, natur og sundhedsvidenskabelige problemstillinger og løsninger i et videnskabsteoretisk, etisk, og samfundsmæssigt perspektiv; redegøre for konkrete metoder til at udføre denne analyse og vurdering. - det I forventes at kunne efter kurset Færdigheder, der gør de studerende i stand til at: planlægge og styre et problembaseret studieprojekt; analysere projektgruppens organisering af gruppesamarbejdet, med henblik på at identificere stærke og svage sider, og på den baggrund komme med forslag til, hvordan samarbejdet i fremtidige grupper kan forbedres; reflektere over årsager til og anvise mulige løsninger på eventuelle gruppekonflikter; analysere og vurdere egen studieindsats og læring, med henblik på at identificere stærke og svage sider, og der ud fra overveje videre studieforløb og studieindsats; reflektere over de anvendte metoder i et videnskabsteoretisk perspektiv reflektere over hvorledes ingeniør-, natur- og sundhedsvidenskaberne er påvirket af og i sig selv påvirker menneskers og samfunds udvikling udpege relevante fokusområder, begreber og metoder til at vurdere og udvikle løsninger under hensynstagen til de samfundsmæssige og humanistiske sammenhænge i hvilke løsningen skal indgå. 1

2 - det I forventes at kunne efter kurset Kompetencer, som gør de studerende i stand til at: indgå i et teambaseret projektarbejde; formidle et projektarbejde; reflektere og udvikle egen læring bevidst; indgå i og optimere kollaborative læreprocesser; reflektere over sit professionelle virke i relation til det omgivende samfund; Forholde sig til de komplekse sociale og miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med anvendelse af teknologiske løsninger Give et kvalificeret svar på, hvorvidt en løsning er menneskeligt eller samfundsmæssigt nyttig. Grupperne vil i relation til P1 projektet skulle anvende begreber og værktøjer til problembaseret projektledelse og skal i en skriftlig procesanalyse for hhv. P0 og P1 reflektere over den problembaserede læring for gruppen. Det kontekstuelle perspektiv i forhold til videnskab, teknologi og samfund betyder, at de studerende i deres P1 projekt arbejder med metoder til at forstå problemer og vurdere og udvikle løsninger under hensynstagen til de samfundsmæssige og humanistiske sammenhænge i hvilke disse indgår. Disse projektaktiviteter vil i forløbet blive vurderet og kommenteret af konsulenter fra PV-gruppen af undervisere med henblik på at sikre sammenhæng imellem kurset og projektarbejdet. Kurset skaber endvidere grundlaget for at de studerende i P2-projektenheden opdyrker kompetence i at inddrage relevante humanistiske og samfundsmæssige forhold i udvikling af ingeniør, natur og sundhedsvidenskabelige løsninger. Dette vil blive understøttet af PVbivejledning med vægt på det kontekstuelle perspektiv. I P2 følges udviklingen inden for problembaseret læring op ved konsultation for at understøtte at de tillærte kompetencer bliver en forankret del af projektarbejdet. - Indhold i kurset Kursets indhold er helhedsorienteret, idet det både sigter på den helhed projektgruppen udgør og den helhed de samfundsmæssige forhold udgør for projektet. Studieintroduktion og -teknik; Videnskabelig redelighed; Skriftlig og mundtlig formidling af projektresultater. Erfaringsopsamling Projektplanlægning, inkl. projektstyring og ledelse; Kommunikationen i og udad gruppen Læringsstile, teamroller og gruppedynamik; Konflikthåndtering; Faser i et problemorienteret projektarbejde fra initierende problem over problemanalyse til problemformulering; Teori om læreprocesser; Metoder til analyse og dokumentation af gruppens læreprocesser; Kreativitet i projektarbejdet; Videnskabsteori; Sociologisk metode: kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder; Tilgange til identifikation, analyse og vurdering af teknologiske k problemstillinger og løsninger i relation til brugeren og det omgivende samfund med vægt på; Miljø, ressourceforbrug og socialt ansvar; Samfundsøkonomi; Kulturforståelse og interkulturelle processer; Politiske processer, magt og regulering; Undervisningens organisering og eksamination Kurset er organiseret som et mix af forelæsninger, seminarer, workshops, gruppekonsultation og selvstudie. Efter nogle af kursusgangene udarbejder grupperne en skriftlig besvarelse af opgaver vedrørende den pågældende kursusgang. g De skriftlige opgaver samles i en portfolio, der bruges til: 1. Refleksion til statusseminaret 2. Refleksion og dokumentation (bilag) til procesanalysen 3. Baggrund (evt. bilag) og repetition til eksamen Kurset eksamineres individuelt på baggrund af en skriftlig opgave med afsæt i portfolierne. (7 timer) Der gives bedømmelsen bestået eller ikke bestået. Videnskabelig redelighed og formidling 2

3 Skriftlig og mundtlig formidling af projektresultater. Erfaringsopsamling Projektplanlægning, inkl. projektstyring og ledelse Projektplanlægning, inkl. projektstyring og ledelse Projektplanlægning, inkl. projektstyring og ledelse Kommunikationen i og udad gruppen 3

4 Læringsstile, teamroller og gruppedynamik Læringsstile, teamroller og gruppedynamik Kreativitet i projektarbejdet Konflikthåndtering Faser i et problemorienteret projektarbejde fra initierende problem over problemanalyse til problemformulering Teori om læreprocesser 4

5 Videnskabsteori Sociologisk metode: kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder Teknologiske problemstillinger og løsninger i relation til brugeren og det omgivende samfund Miljø, ressourceforbrug og socialt ansvar Billede: samfundsfaget.dk Kulturforståelse og interkulturelle processer Samfundsøkonomi Billede: greekshares.com 5

6 Politiske processer, magt og regulering - Indhold i kurset alt 12 kursusgange 1. Del: problembaseret projektarbejde 2. Del: samfundsmæssig relevans PV2: Professionel projekt-formidling PV6: Få styr på samarbejdet PV1: Introduktion kurset og PBL PV3: Erfaringsopsamling fra P0 PV7: Projektplanlægning og målgrupper PV8: Modeller og sociologisk metode PV4: Introduktion til STS PV5: Datavirksomheder i kontekst PV10: Videnskabsteori og metode PV11: Teknologivurdering Billede: greekshares.com PV9: Kreativ problemløsning PV12: Softwaresystemer i kontekst Kursusplan PV 5 ECTS 2t. Forelæsning: Introduktion kurset og PBL v/ Lars Peter Jensen og Christina Grann 2t. f. 2t. øvelser: Professionel projektformidling /v Lars Peter Jensen 4t. Workshop: Erfaringsopsamling fra P0 v/jette Holgaard og Lone Pedersen 2t. Forelæsning: Introduktion til STS v/ Lone Pedersen 1t. forelæsning/3t Cafedialog/1t. gæsteforelæsning: Datavirksomheder i kontekst: Økonomi/ Social ansvarlighed /Miljøetik/Regulering v/christina Grann og Kirsten Krogh 6t. Workshop: Få styr på samarbejdet v/lars Peter Jensen 6t. Workshop: Få styr på projektet + målgruppeanalyse v/ Lars Peter Jensen og Christina Grann 2t. forelæsning/ 2t. øvelser / Modeller og sociologisk metode v. Christina Grann og Kirsten Krogh Hansen 6t. Workshop: Kreativ problemløsning v/christina Grann og Lars Peter Jensen 2t. Forelæsning: Videnskabsteori og metode v/ Kirsten Krogh Hansen 4t. workshop: Teknologivurdering V. Lone Pedersen 2t. forelæsning: Softwaresystemer i kontekst v. Lone Pedersen 7t. skriftlig eksamen med udgangspunkt i case i januar 6

7 PAUSE Adams trust building exercise 51 7

8 PBL- principper Aalborg modellen Læring Problembaseret Kontekstuel Projekt organiseret Erfaringsorienteret Socialt Deltager styret Gruppebaseret Et semester 50% kurser 50% kurser Kursus 5 ECTS Kursus 5 ECTS Kursus 5 ECTS Projekt 15 ECTS I grupper op til 8 personer Individuel eksamination Indhold Teori-praksis relationen Interdisciplinær Eksemplarisk læring Meta-læring ECTS (European Credit Transfer System) = 30 arbejdstimer 53 Problemorientering At undre sig Stille spørgsmål Være målrettet Tænke helhedsorienteret Hvad er et problem En for nogle utilfredsstillende situation - fx: et stigende antal danske børn er overvægtige En mulighed for forbedringer - fx: hjemmesiden for Danmarks idrætsforbund kan forbedres En situationens hvor konsekvenser og muligheder er ukendte. - Ungdomskulturen skal undersøges for at kunne målrette og effektiviser informationskampagner - Det skal undersøges hvilke medier og teknologier, der med fordel kan anvendes for at påvirke børns motionsvaner. Billede: Billede: Tre fagligheder Den kontekstuelle faglighed - Hvad, Hvorfor, Hvem, Hvor, Hvornår både på mikro (person), meso (netværk) og makro (samfund) niveau Den teknisk-naturvidenskabelige faglighed -Hvordan i forhold til produktet Projektarbejdets faglighed -Hvordan i forhold til processen Hvad er et projekt? Billede: 8

9 Definition af et projekt: En unik og kompleks arbejdsopgave, En tidsbegrænset og målorienteret opgave med et dokumenteret resultat. En kreativ og iterativ proces. At arbejde på usikker grund Billede: Billede: clipart/choice.gif Projektarbejdets faser Projektarbejdets faser: Projekttid Dokumentation Projektfaser: Initierende problem Problemanalyse Problemformulering Projektafgrænsning Problemløsning Rapportering Ab Arbejdspapirer Rapport Billede: KVL (Andersen et al, 1995) Det igangsættende problem er åbent formuleret er båret af interesse og motivation har eller sigter mod samfundsmæssig relevans Problemanalysefasen nedefra og op Problemforståelse relevante definitioner og forklaringer med henblik på at forstå problemets karakter Problemets opståen og omfang Mulige problemløsninger, rammerne for problemløsningerne og de mulige aftagere. Tema: Projektarbejdets faser Billede KVL (Andersen et al, 1995:62) 9

10 Problemanalysefasen oppefra og ned Problemformuleringen er: Teknologiforståelse relevante definitioner og forklaringer med henblik på at forstå en teknologis karakter og potentialer Mulige aftagere til teknologien en søgen efter problemer Teknologiens samfundsmæssige relevans og mulighed for realisering Motiverende Velargumenteret Afgrænset Retningsvisende Billede KVL (Andersen et al, 1995:62) Problembearbejdningen: Løsningsstrategi I dybden med ét aspekt af problemet. Er fokuseret i forhold til det vi skal vide mere om, og evt. hvad kan vi gøre ved det -spørgsmål. Er systematisk (ift. metodevalg) og sammenknytter teori og praksis. Billede KVL (Andersen et al, 1995:144) Konklusionens fire trin Resultater Svar på problemformuleringen Metoderefleksioner Perspektiver Gruppearbejde LEARNING BY DOING!! Det er vigtigt at være bevidste om forskellige roller i gruppen lære at bruge styrker og forbedre svagheder Husk vær ærlig Billede: 10

11 En vejleder er: En samarbejdspartner, som: Hvad er en vejleder? Påpeger potentialer Stiller spørgsmål Giver konstruktiv kritik HUSK! Mødeledelse og forberedelse HUSK! Vejlederaftaler Billede: En vejleder er IKKE : et orakel en projektleder en del af gruppen en utømmelig ressource Rapporten: Synopsis Forord Indholdsfortegnelse Indledning 1. Hoveddel: problemanalyse Problemformulering og - afgrænsning 2. Hoveddel: problemløsning Konklusion Referenceliste Appendiks og bilag Billede: Billede: HOLD STYR PÅ KILDERNE Referenceliste Chicago-metoden Reference i teksten: Navn plus årstal, eks. (Jensen, 1999a) Referencelisten: Alfabetisk, efternavn og årstal, eks. Jensen, Hans (1999a): Elektroniske System, AAU Forlaget, Aalborg Nummer-metoden Reference i teksten: Et nummer, eks. [4] Referencelisten: I nummerorden eks. [4] Hans Jensen, Elektroniske System, AAU Forlaget, Aalborg 1999a Referencelisten skal indeholde så præcise oplysninger som muligt: Bøger: Forfatter(e), år, titel,forlag, udgivelsessted, evt. ISBNnummer. Tidsskrifter: Samme + tidsskrift navn, nummer og dato/måned. Internet: Så mange oplysninger som muligt, inkl. dato for downloading. Personer: Navn, titel, virksomhed/institution. Chicago-metoden: Nummermetoden: Billede: home6.inet.tele.dk/aamsk/husk_z.gif Billede: 11

12 Næste gang: Projektformidling (PV2) Uge Bait & Inf: mandag d. 12 september i A314 Dat & SW: onsdag d. 14 september i Aud3 hvor I får gode råd til skriftlig og mundtlig formidling VI SES 12