Personlige resourcer og tværfagligt samarbejde

Transkript

1 Personlige resourcer og tværfagligt samarbejde Kursus synstræning på hjerneskadede 2017 NeuroOptometrist Karsten Haarh

2 (Hvorfor) er det vigtigt og nødvendigt at inkludere andre fagprofessionelles vurderinger i vores behandlingsplan?

3 Hvem har vi med at gøre? De borgere vi har med at gøre ved NOR er ofte hårdt ramt på alle områder. De er i livskrise, oplever kraftige ændringer i deres liv, har begrænsede resourcer/kræfter, måske mgl. forståelse for hvad vi siger, mgl. overblik og forståelse for deres situation m.v., Hvem opfordrer altid pt. til at have bisidder med?

4 Hvad bør vi have med? Funktionsniveauer, eksisterende kompensationer og mulige begrænsninger i deltagelse, personlige resourcer og evne til at opnå relevant overførselsværdi bør altid inddrages i undersøgelsen/udredningen og vurderes før man anbefaler NOR og beskriver muligt opnåelige forbedringer og evt. bivirkninger.

5 Steen Aalberg ABIkursus KSI 2014: Målet idag er: -At se på konsekvenser af synsproblemer i sammenhæng med hjerneskade samt på rehabiliteringsmuligheder. Et indblik i hjerneskaders direkte eller indirekte indflydelse på synet og synsfunktionen Et indblik i synets betydning for rehabiliteringsarbejdet generelt og for patientens potentielle funktionsniveau.

6 Pointe! Sammenhæng er her det ord vi skal lægge mærke til kan vi vurdere hjerneskadens betydning for den neurooptometriske indsats uden at have sat os ind i materiale/journalerne fra andre faggrupper? kan vi vurdere evt. begrænsninger i mulighederne uden at kende hjerneskadens placering og omfang? kan vi vurdere pt. s personlige resourcer uden at vide noget om hele personen (helhedsvurdering)

7 Forpligtigelse som sundhedspersonale Som sundhedspersonale er vi forpligtet til: 20. En autoriseret sundhedsperson skal ved udfærdigelse af erklæringer, som vedkommende afgiver i sin egenskab af autoriseret sundhedsperson, udvise omhu og uhildethed 75. En autoriseret sundhedsperson, der gør sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af sin virksomhed, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.

8 Moral og etik Vi er også moralsk og etisk forpligtet til, at sørge for at belastningen for den enkelte patient er mindst mulig og relevant; i egenindsats, tidsforbrug og økonomisk. Hvis man er ansat på en offentlig institution eller arbejder med bevilling fra det offentlige har vi en reel, moralsk og etisk forpligtigelse til at drage omsorg for at de bevilligede midler (skattekroner) bruges på fornuftig måde. Grundprincippet er bedst og billigst. Altid skal der drages omsorg for, at der i videst mulige omfang kun arbejdes med rehabilitering, når der kan forventes relevante funktions-forbedringer. Det betyder også, at vi skal fokusere (ikke nødvendigvis kun adressere) på de erkendte behov og ikke kun på en helhedsorienteret behandlingsprofil. Som terapeuter har vi en særlig forpligtelse til at handle etisk forsvarligt. Fagetiske principper eller retningslinjer kan ses som et udtryk for fagets evne og vilje til selvjustits og dermed som en vej til at legitimere vores handlinger. *1

9 Der er altid en forpligtigelse for på bedst mulige måde, at drage omsorg for at Vi har alle relevante og opnåelige oplysninger og inddrager dem i vores behandlingsprofil Vores viden er så opdateret som muligt Vi arbejder så vidensorienteret som muligt Vi arbejder så evidenbaseret som muligt Vi oplyser når vi prøver os frem

10 Strukturelle skader Hvilken skade CNS/neurologi Skelet Det endokrine system Øjet

11 Generel helbredstilstand Hvad Stofskifte Diabetes Parkinsson Epilepsi Fibromyalgi Ernæringsforhold Fordøjelsessystem (næringsoptagelse)

12 Generel helbredstilstand Hvad Stofskifte Diabetes Parkinsson Epilepsi Fibromyalgi Ernæringsforhold Fordøjelsessystem (næringsoptagelse)

13 Psyke

14 Personlighed

15 Relationen til andre professionelle*1 A. Fysioterapeuten indgår i ligeværdigt samarbejde med kollegaer og andre professionelle. B. Fysioterapeuter henviser patienten til kollegaer eller andre sundhedsprofessionelle, når grænsen for eget kompetenceområde nås, og det vurderes, at andres kompetencer er nødvendige for at sikre patienten optimal behandling. Det kan kun gøres bedst muligt, hvis vi sætter os ind i undersøgelser, vurderinger og konklusioner fra de andre sundhedsfag

16 Grænsen er ikke altid lige klar og nem at overskue. Vi støder ofte på gråzoner Meget er ikke entydigt

17 Lad dig ikke begrænse Når alt dette er sagt, så husk At vi altid skal gøre alt vi kan for at hjælpe patienten Og er der ikke evidens der hjælper, så følg bedst mulige kliniske praksis Er der ingen klinisk praksis der hjælper, så prøv noget nyt Men altid vidensbaseret og inddrage relevante oplysninger fra andre sundhedsfag ikke kun vurdere sine egen undersøgelsersresultater

18 Hvem/hvor er det væsentligt at få oplysninger fra og sætte sig ind i Neurolog Øjenlæge Neuropsykolog Psykolog Fysio-/ergoterapeut.

19 Beskrivelse af pt. både mundtligt og skriftligt Forskellige begreber skal være på plads, hvis vi vil forstås bedst muligt af de faggrupper vi arbejder sammen med Kommunikation fungerer bedst når der er viden om og forståelse af den anden parts verdensopfattelse

20 Begreber ved vurdering af den enkelte borgers resourcer Funktionsevne Aktivitet Deltagelse Kompensation Rehabilitering

21 Funktionsevne Funktionsevne er en fællesbetegnelse for kroppens funktioner, dvs. evnen til at udføre daglige aktiviteter og deltage i samfundslivet. Nedsat funktionsevne betyder, at et menneske ikke kan eller har svært ved at gennemføre sine daglige aktiviteter og deltage i samfundslivet uden hjælp. Funktionsevnenedsættelse opstår i et samspil mellem personens kropslige og kognitive (erkendelsesmæssige) funktioner og omgivelsernes både sociale, psykologiske og fysiske forhold. Dvs. at mennesker, trods mange ligheder, kan have et forskelligt omfang af nedsat funktionsevne. En persons funktionsevne og behov for kompensation kan kun vurderes i forhold til det daglige liv, som er normalt for personen.

22 Aktivitet Aktivitet er en persons udførelse af en opgave eller en handling f.eks. bevægelse og færden, omsorg for sig selv.

23 Deltagelse Deltagelse er involvering i dagliglivet, f.eks. deltagelse i sociale begivenheder som familiemiddage, fødselsdage, kortspilsaftener eller varetagelse af et arbejde.

24 Kompensation Kompensation angiver både individuelle og kollektive støtte- eller indsatsmuligheder for, at en person med nedsat funktionsevne igen kan udføre sine normale aktiviteter og deltage i samfundslivet. Et kompensatorisk hjælpemiddel/træning genetablerer eks. bedst mulige visus og kompenserer her udelukkende for den mal-adaptation der allerede er sket i forhold til visus.

25 Og set i relation til den samlede rehabiliteringsindsats Et hjælpemiddel/træning kan enten målrette fremtidig udvikling i den visuelle process til et mindre adaptationspræget status eller forbedre funktionspotentialet ved at mindske intensiteten af den visuelle stress i personen. Det skaber en bedre balance mellem den kognitive repræsentation (det indre kort) og virkeligheden. Dette koncept ligger inden for rammerne af rehabilitering. Hvidbogen om Rehabiliteringsbegrebet: "Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.

26 Referencer Lov om sundhedspersonale: Grundbog om hjælpemidler: til personer med funktionsnedsættelse; redigeret af Åse Brandt,Lilly Jensen ISBN-13: Etik i sundhedsvæsenet af Jacob Birkler ISBN-13: WHO ICF: Sundhedsstyrelsen ICF: WHO ICD: Dansk ICD: BEST PRAKSIS SVAGSYN 2011: OEP: Paul Harris, BVC 1, BVC 2: og The Binocular Continuum: Neuropædagogisk håndbog: Steen Aalberg; Kursus DO Torben Helstrup, Kim Juel og Peter knop: Fra apparatfejl til helhedssyn Arthur Seiderman & Steven Marcus: 20/20 is not enough Penelope Suter & Lisa Harvey: Vision Rehabilitation William Padula: Neuro-visual Processing Rehabilitation Mette Nielsen & Gitte Rom: Perspektiver på kommunikation i sundhedsfaglige proffesioner Hjerneforum: Hjernen og synet Susan Schlüter & Vibeke Søndergaard: Skjulte lidelser Fokusområder om nedsat Funktionsevne og kompensation maj 2009, Indenrigs- og socialministeriet