2. Budgetfokus til Byrådets budgetseminar d. 22. juni 2018

Transkript

1 2. Budgetfokus til Byrådets budgetseminar d. 22. juni 2018 Forside viser Egedal Kommunes samlede udgifter i 2019 incl. overførselsudgifter og de fire nøgletal i kommunens økonomi med målsætninger fra Byrådets økonomiske politik. 1

2 1. Indledning Dette budgetfokus er det andet af tre frem mod vedtagelsen af budgettet. Formålet med budgetfokus er at beskrive forudsætningerne for budget , og opstille forskellige økonomiske perspektiver, der kan indgå i de politiske overvejelser i forbindelse med budgetvedtagelsen. Figur 1 Budgetprocessen for budget Figur 1 viser processen med at samle forudsætninger for budgettet med tre budgetkorrektioner mv., der sammenfattes i budgetfokus, som grundlag for de politiske drøftelser ved byrådets tre budgetseminarer. I de tekniske budgetkorrektioner medtages foruden tekniske budgetændringer også omplaceringer mellem centre, berigtigelser og byrådsbeslutninger, som påvirker kommende års budgetter. Dette budgetfokus giver overblik over økonomien i 2019-priser efter den 2. tekniske budgetkorrektion, og ændringernes effekt på kommunens økonomiske mål: Estimat på den forventede serviceramme for 2019 Resultat af 2. budgetkorrektion, herunder nye tillægsbevillinger, der påvirker 2019 og/eller efterfølgende år Prioriteringsforslag med udvidelser og reduktioner Opgørelse af årlige indtægter og udgifter ved byudvikling siden 2013 Følgende er pt. ikke indregnet: Konsekvenser af økonomiaftalen mellem regeringen og KL for 2019 (herunder servicerammens størrelse). Aftalen ventes udmeldt ultimo juni. Der tages derfor fortsat udgangspunkt i 2019 som budgetoverslagsår i budget Ny beregning af skatter, tilskud og udligning. Indtægtssiden kendes normalt ultimo juni, når økonomiaftalen mellem regeringen og KL er på plads, og Indenrigs- og Økonomiministeriet har beregnet tilskud og udligning I løbet af sommeren indarbejdes effekterne af lov- og cirkulæreprogrammet og de sidste tekniske korrektioner af budgetforslaget. Så er det samlede grundlag klar til budgetseminaret d. 30. august og budgetforhandlingerne. 2. Sammendrag Udfordringen for budget 2019 er primært, at økonomien er i ubalance. Der er udgifter for 66 mio. kr. mere, end der er indtægter. Årsagen til denne ubalance er, dels at serviceudgifterne er steget med 37 mio. kr. ift. oprindeligt budget for 2019, dels at bruttoanlægsudgifterne ligger 33 mio. kr. over, hvad kommunens økonomi har råd til at finansiere jf. Byrådets økonomiske politik. Derfor er der behov for, at reducere serviceudgifter og nedlægge/udskyde vedtagne anlægsprojekter, for at skabe balance i kommunens økonomi for budget Byrådet har anmodet om, at der udarbejdes prioriteringsforslag, der kan indgå i de politiske forhandlinger, og som sendes i høring i forlængelse af de politiske drøftelser på budgetseminaret d.22. juni. 2

3 Der er behov for prioriteringer, som bringer serviceudgifterne i balance med servicerammen svarende til en reduktion af driftsudgifterne med 37 mio. kr. Prioriteringsemnerne rummer forslag til besparelser og effektiviseringer for -37,8 mio. kr. på driften. Desuden er der behov for at reducere anlægsudgifterne med 33 mio. kr., så anlægsbudgettet tilpasses til, hvad driftsbalancen kan finansiere. Der er udarbejdet reduktionsforslag for -54,2 mio. kr. og udvidelsesforslag for 29,1 mio. kr., som muliggør de nødvendige prioriteringer på anlægsbudgettet. 3. Vision, politikker og strategier Byrådets vision lyder: Egedal - Hverdag og fællesskab i bevægelse Muligheder for alle Energi og miljø i balance Mangfoldighed i den nære natur og kultur Let adgang til arbejde. Visionen viser alle politikere, borgere, erhvervslivet, medarbejdere, mv. den politiske retning, der arbejdes hen i mod. Visionen rammesætter både det igangværende arbejde med Planstrategien, men også de politikker og strategier, der beskriver, hvordan der i Egedal arbejdes med eksempelvis Børn- og Unge, Personale, mv. Der skal være en kobling mellem visionen, herunder politikker og strategier og det konkrete arbejde med prioriteringsemner i budgettet; både til aktiviteterne på driften og til anlægsprojekterne. Planstrategien er en strategi for den fysiske planlægning og udvikling af Egedal i den kommende 12 års periode, der peger i retning af Byrådets vision. Planstrategien revideres hver 4. år, og processen er i gang. Det er besluttet, at der i den nye Planstrategi 2019 skal sættes fokus på: Varierede boligformer Erhvervsudvikling Identitet i bysamfundene Bymidter og fortætning Sammenbinding af Egedals infrastruktur Energi og Smart City. Disse strategiske fokusområder skal udmøntes i konkrete planer, initiativer og aktiviteter igangsættes, når Planstrategien er vedtaget. I en foranderlig verden arbejder Direktionen løbende på at tage bestik af og omsætte ændrede rammebetingelser til en egedalsk kontekst. Rammebetingelserne stiller krav til en organisation, der som offentlig myndighed styrings- og ledelsesmæssigt manøvrer i felterne af politik og civilsamfund. Det stiller krav til en effektiv, myndighedsudøvelse, der samtidig i en kompleks verden involverer borgerne i værdiskabende samproduktioner og medvirker til at øge robusthed og modstandskraft på et individuelt-, gruppeplan og i de fysisk rammer jf. den udvidede spilleplade. Her sættes der øget fokus på samskabelse med borgere, virksomheder og foreninger. Budskabet er, at organisationen både skal agere som klassisk offentlig instans og i højere grad end hidtil samskabe løsninger med borgerne. Direktionen arbejder udover Den udvidede spilleplade fortsat med Strategisk ledelseskommunikation Fælles kultur (Styrket kultur) Trivsel, herunder forebyggelse af sygefravær 4. Byrådets økonomiske politik skal sikre en balance i budgettet Overordnet er målsætningen for de økonomiske mål, at der skal være strukturel balance mellem indtægter og udgifter. Konkret betyder det, at indtægter, driftsudgifter, bruttoanlægsudgifter, SOLT og afdrag på kommunens gæld skal balancere. Den overordnede målsætning om strukturel balance er præciseret i fire konkrete økonomiske mål: 1. Overholdelse af servicerammen (betinget af økonomiaftalen idet pågældende år) 2. Driftsbalancen overskud på minimum 175 mio. kr. 3. Anlægsrammen minimum og maksimum investeringer mellem mio. kr. 4. Kassebeholdning mellem mio. kr. 3

4 De fire konkrete økonomiske mål, som fremgår af figur 2, er indbyrdes afhængige. Deres gensidige afhængighed bevirker, at de tilsammen danner den helhedsbetragtning, der er nødvendig for at kunne tydeliggøre, hvorvidt kommunens økonomi er i balance og robust. På nuværende tidspunkt er der en ubalance på 66 mio. kr., som illustreres i figur 3 og uddybes i de efterfølgende afsnit. Figur 2 Måltal i Byrådets økonomiske politik Figur 2 viser 4 nøgletal i kommunens økonomi med mål fra Byrådets økonomiske politik, som er vedtaget d. 27. februar Figur 3 De 4 nøgletal i budgetforslag 2019 Figur 3 viser de 4 hjørneflag, som de ser ud for 2019 på baggrund af det oprindelige budget og to runder af tekniske korrektioner pr.14/ Servicerammens størrelse i 2019 er estimeret ved prisfremskrivning af 2018-rammen. Størrelsen af 2019-servicerammen ventes udmeldt sidst i juni, så den tages med i næste budgetfokus i august 5. Serviceudgifterne overskrider servicerammen med 37 mio. kr. Serviceudgifterne overskrider servicerammen med 37 mio. kr. og mindsker dermed driftsbalancen. Det ses af figur 3, at stigningen i serviceudgifter ved de tekniske budgetkorrektioner betyder, at driftsbalancen mindskes med 37 mio. kr., så ubalancen øges, fordi driftsbalancen dermed kun kan finansiere under halvdelen af anlægsudgifterne. Og dermed hentes pengene i kassebeholdningen, som primært er opbygget med salgsindtægter fra byudvikling. 4

5 Overskridelse af servicerammen kan desuden betyde merudgift pga. statslige sanktioner jf. budgetloven. Hvis kommunerne samlet overskrider servicerammen, vil Egedal som følge af en overskridelse af servicerammen få reduceret sit bloktilskud som statslig sanktion. Kombinationen af risiko for en sanktion fra staten og den mindskede driftsbalance, grundet de øgede serviceudgifter, gør, at servicerammen skal overholdes. Driftsbalancen mangler 66 mio. kr. for at balancere, og reduktioner på serviceudgifter vil øge overskuddet på driftsbalancen. 6. Overskuddet på driften er for lavt Byrådets måltal for driftsbalancen skal sikre, at resultatet af den skattefinansierede drift kan dække de årlige udgifter til indbetalingsrækken på SOLT, afdrag på lån samt anlægsprojekter. Driftsbalancen er i det korrigerede budget nede på -136 mio. kr., svarende til at der mangler 66 mio. kr. for at opnå økonomisk balance. Der er flere årsager som samlet giver denne effekt jf. figur 3; nemlig en kombination af for høje serviceudgifter og høje anlægsudgifter bla. som følge af byudvikling. Omfanget af anlægsprojekter er ved fastsættelsen af måltallet for driftsbalancen forudsat til at være max. 100 mio. kr. Men anlægsudgifterne er steget og udgør pt. 133 mio. kr. i Det manglende overskud på driftsbalance på 66 mio. kr. kan finansieres på to måder i kombination: ved at reducere serviceudgifterne og derved øge driftsbalancen, ved at reducere/udskyde anlægsudgifter Driftsbalancen påvirkes desuden af ændringer i generelle tilskud og udligning. Udligningsordningerne bestemmer, hvor stor en del af skatteindtægterne, kommunen kan beholde, og hvor meget der skal afleveres til udligningsordningerne. Servicerammen og serviceudgifterne påvirkes derimod ikke af ændringer i tilskud og udligningsordningerne. En ændret opgørelsesmåde hos Danmarks Statistik medfører at kriteriet vedr. udlændinges uddannelsesbaggrund ændres fra Kommunens betaling var i 2019 forventet til at udgøre 10,6 mio. kr. Ændringen i forventes at betyde, at udgiften til udligning vedrørende udlændinge vil falde fra 10,6 mio. kr. til ca. 6 mio. kr. hvert år fra og med Dette fald er endnu ikke indregnet i 2. tekniske budgetkorrektion Det vil blive indarbejdet sammen med øvrige ændringer af generelle tilskud og udligning, på baggrund af økonomiaftalen mellem regeringen og KL, som ventes at blive meldt ud sidst i juni. 7. Anlægsbudgettet kan ikke finansieres af driftsbalancen I det korrigerede budget 2019 er der anlægsudgifter for 133 mio. kr. Anlægsbudgettet overstiger Byrådets måltal på mio. kr. Anlægsrammen forhandles i forbindelse med den faseopdelte budgetlægning i KL, og rammen opgøres som udgangspunkt af kommunens anlægsbudget. Da der modsat servicerammen ikke er sanktion på disse udgifter i regnskabssituationen, er det primært forhandlingerne med de andre kommuner, samt hvad Egedal kommune har råd til, jf. overskuddet på driftsbalancen, der er afgørende for hvor mange udgifter, der kan prioriteres på anlæg. De budgetterede anlægsudgifter omfatter investeringer i byudvikling for 75,2 mio. kr. i Kommunens salgsprognoser for byggegrunde viser, at beløbet forventes at blive finansieret af indtægter fra kommende salg af byggegrunde jf. bilag 5. Indtil videre er der indgået en enkelt salgsaftale, hvor salgssummen først forfalder i 2019 (vedr. Annexet i Stenløse). Jf. Byrådets økonomiske politik budgetterer kommunen kun med salgsindtægter, hvor der er indgået salgsaftale. Denne praksis betyder, at budgettet for udgifter til byudviklingsaktiviteterne ser ud til at belaste driftsbalancen hårdt, mens salgsindtægterne håndteres som uforudsete indtægter, der tilflyder kassen ved grundsalg uden at fremgå af budgettet. Ejendomshandlen (herunder salg af grunde) har fra givet et nettoprovenu på 3,5 mio. kr. jf. bilag 5. 5

6 Fremadrettet forventes det, at overskuddet bliver større, og derfor er der behov for, at der tages stilling til, hvad provenuet fra ejendomshandlen skal anvendes til. Udgangspunktet er, at et overskud på salg af ejendomme kan disponeres til eksempelvis opfølgning på projekterne om multifunktionel anvendelse af skoler, en plejeboligplan og fortsat byudvikling, forudsat at økonomien er i balance. Ellers vil overskuddet skulle anvendes til at finansiere eksempelvis løbende drift eller afdrag på lån. Behov for prioritering af anlægsbudgettet I anlægsbudgettet for er der et krydspres mellem byudvikling, vedligeholdelsesefterslæb på bygninger og konstruktion af nye plejeboliger. Årsagen er blandt andet, at der er konstateret et efterslæb på de kommunale ejendomme for ca. 665 mio. kr. over de næste 10 år, hvoraf behovet i er ca. 230 mio. kr. Der i budgettet afsat 90 mio. kr. i til at reducere efterslæbet. Hvis den vedligeholdelsesmæssige stand af de kommunale bygninger skal forbedres, er der behov for at prioritere yderligere ressourcer til at gennemføre nødvendige vedligeholdelses- og moderniseringsprojekter på de bygninger, der er nødvendige for varetagelsen af kommunens kerneopgaver. I bilag 4 opstilles handlemuligheder for at skabe økonomisk råderum på anlægsområdet. Såfremt der ikke afsættes tilstrækkelige midler til at reducere efterslæbet, kan det ramme kernedriften i form af fx lukning af dele af skoler, lukning af idrætsfaciliteter mm. Desuden er konsulentfirmaet Brøndum og Fliess i skrivende stund i gang med at udarbejde forslag til omlægning til multifunktionelle kvadratmetre og bedre læringsmiljøer på skoleområdet. Dette arbejde vil udmunde i konkrete anbefalinger til investeringer, som på sigt kan optimere på kommunens anlægsportefølje på særligt skoleområdet. Hvis det besluttes at styre efter disse anbefalinger, vil det lægge pres på anlægsudgifterne i overslagsårene, men det kan samtidig frigøre bygninger og arealer til salg. Ydermere viser befolkningsprognosen, at der er behov for at bygge et nyt plejecenter. På nuværende tidspunkt er der indarbejdet et driftsbudget til de kommende plejeopgaver i budget 2021, men der er endnu ikke indarbejdet et anlægsprojekt. Der er afsat midler til at kortlægge mulighederne for et sådant byggeri. Administrationen er i gang med en analyse af mulighederne for at anlægge nye plejeboliger, som også ser på muligheder for multifunktionel anvendelse af kommunens bygninger på det sociale og sundhedsfaglige område. Ovenstående krydspres på anlægsbudgettet betyder, at der særligt i 2019 er behov for en politisk prioritering af anlægsbudgettet, da kommunens overskud på driftsbalancen ikke kan finansiere samtlige anlægsprojekter. Denne prioritering er essentiel for at undgå, at det er kassen, der finansierer en evt. ubalance i økonomien. Samtidig er der indenfor anlægsrammen muligheder for at prioritere anlægsmidler til de multifunktionelle projekter i takt med, at der realiseres salgsindtægter. Det kan på sigt give mulighed for at frigøre drifts- og anlægsmidler. 8. Kassebeholdning er ok men! Kassebeholdningen ultimo året skal ifølge Byrådets økonomiske politik være mindst -100 til 125 mio. kr. Den budgetterede kassebeholdning ultimo 2019 er på -126 mio. kr., så det er tilfredsstillende. I kassebeholdningen indgår dog elementer, som er helt eller delvist øremærkede: Salgsprisen på 65 mio. kr. vedr. parcel A7-A9, som er solgt med en klausul om, at kommunen har tilbagekøbspligt i op til 3 år. De seks affaldsordninger har samlet set d. 31/ et tilgodehavende på 6,3 mio. kr. i kommunekassen. Institutionernes eventuelle opsparing/overførsler mellem budgetår Opsparing til investeringer i anlæg 6

7 9. Lån og afdrag Byrådets økonomiske mål er, at der skal være balance mellem lånoptagelse og afdrag (undtaget lån til energibesparende foranstaltninger). Forholdet mellem låneoptag og afdrag over årene ses i figur 4. Figur 4 Afdrag på lån og låneoptag Figur 4. Afdrag og låneoptag. De kommende års låneoptag er især knyttet til energioptimeringsprojekterne i I 2018 overstiger låneoptagelsen markant kommunens afdrag på gæld jf. figur 4. Det 2. tekniske budget viser, at kommunens låntagning i perioden mindskes med 56 mio. kr. Når låntagningen mindskes, betyder det - alt andet lige - en mindsket rentebetaling og mindsket betaling af afdrag, som forbedrer driftsbalancen i de efterfølgende år. Dermed bliver der flere frie midler, som Byrådet kan disponere i de kommende år. 10. Effektiviseringer Effektiviseringsprogrammet Parat til fremtiden er nu afsluttet. Programmet har sammen med andre effektiviseringer leveret et provenu på i alt 327,3 mio. kr. i årene Parat til Fremtiden havde til formål at skabe råderum til øget pres på serviceudgifterne blandt andet som følge af det øgede antal ældre borgere. I figur 5 ses en oversigt over hvilke effektiviseringer, der er indregnet i budgetterne for Disse besparelser og effektiviseringer akkumuleres i budgetterne og er blivende forbedringer år for år. I bilag 2 findes desuden en oversigt over effektiviseringsprojekterne. Figur 5 Indarbejdede effektiviseringer Figur 5. Oversigt over ændringerne i de indarbejdede effektiviseringer i budgetterne for

8 Provenuet i Parat til fremtiden mv. er i det væsentlige tilvejebragt ved traditionelle initiativer (fx Lean i og på tværs af centre, standardisering, organisationsjustering, øget forebyggende sagsbehandling, aktivitetsbudgettering og IT-systemunderstøttelse af arbejdsgange). Lignende initiativer vil fortsat blive iværksat, men mulighederne for at tilvejebringe provenu vurderes at være faldende. Ny effektiviseringspulje skal øge digitaliseringen Fremadrettet er det målet at opnå yderligere effektiviseringer med en mere digital tankegang f.eks. flere selvbetjeningsløsninger, flere fleksible standardløsninger/automatisering, strukturering og deling af data, så de kan anvendes som beslutningsgrundlag, robotisering, velfærdsteknologi, mere forebyggelse af velfærdsproblemer samt og ikke mindst investering i den menneskelige side af forandringer (transition) og kompetenceudvikling af medarbejdere og borgere. Kommunens digitale strategi adresserer en del af disse emner. Der er fremsat et prioriteringsemne om at afsætte en investeringspulje på 2 mio. kr. i 2019 og frem. 11. Prioriteringsemner I processen med udarbejdelse af prioriteringsemner har fagudvalgene drøftet en række forslag om reduktioner og udvidelser. Disse emner er blevet suppleret med yderligere emner udarbejdet af administrationen. Tabel 1 viser sammendrag af den økonomiske effekt af årets prioriteringskatalog. Tabel 1 - Egedal Kommunes prioriteringsemner, budget Tabel 1 viser sammendrag af prioriteringskataloget pr. 15. juni 2018 fordelt på udvidelser, reduktioner, effektiviseringer og andele af serviceudgifter. På anlægsprojekterne er der reduktionsforslag for -54,2 mio. kr. og udvidelsesforslag for 29,1 mio. kr. I forhold til hvad kommunens økonomi har råd til at finansiere, er der behov for at reducere anlægsudgifterne med mindst 33 mio. kr. For driftsudgifterne er der forslag til reduktioner og effektiviseringer for i alt -37,8 mio. kr. Indledningsvis er der behov for prioriteringer, som bringer serviceudgifterne i balance med servicerammen svarende til en reduktion af driftsudgifterne med 37 mio. kr. Når budgettet ved prioriteringer igen er bragt i balance, er der som sædvanlig behov for, at summen af prioriterede udvidelsesforslag modsvares af en tilsvarende finansiering med reduktionsforslag, så Byrådets økonomiske mål samlet set overholdes, og det herunder sikres at service- og anlægsrammen overholdes. 8

9 Noter. Til prioriteringskataloget: I processen med at gennemarbejde forslagene i prioriteringskataloget har direktionen besluttet, at nogle enkelte prioriteringsforslag bør udgå i år, da de først er relevante i Det gælder følgende: CEI19-07A, Nye lokaler til hjemmeplejen. Hjemmeplejen i Ølstykke har base i en midlertidig pavillon ved Hampelandsskolen. Der er udfordringer med indeklimaet i bygningen og indretningen af omklædningsrum. Projektets pris er anslået til 3,6 mio. kr. i CEI19-02A: Flytning af Broen, som er et udrednings- og afklaringstilbud med adresse på Slotsgyden 2 i Veksø Bymidte. Social- og Sundhedsudvalget har besluttet, at tilbuddet skal flyttes, fordi naboerne har udtrykt utryghed ved at have målgruppen af borgere med psykosociale problemer beliggende i tæt bebyggelse med mange børnefamilier. Projektets pris er anslået til 12 mio. kr. i Forslaget tages i sin nuværende form ud af prioriteringskataloget, og i stedet medtages en light model til 2,4 mio. kr. Desuden er forslag nr. CSO19-108D (overflytning af rådhusets kantine fra CSO til CEI) taget ud af prioriteringskataloget, fordi forslagets eventuelle økonomiske effekt ikke er beregnet. 9

10 Bilag 1. Tekniske korrektioner i centrene For centrene samlet er der i 2019-priser indarbejdet tekniske korrektioner for i alt 27,3 mio. kr. ved to korrektionsrunder siden det oprindelige budget Serviceudgifterne er dog steget mere da der har været udgiftspres på udgifter indenfor servicerammen, mens der har været budgetforbedringer udenfor serviceudgifterne, Serviceudgifterne er således steget med 29,1 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget Samlet set overskrider det tekniske budget servicerammen med 37,1 mio. kr. Det oprindelige budget var 8 mio. kr. over servicerammen. Ved aprilseminaret var de tekniske korrektioner opgjort i 2018-priser. Nu er opgørelsen lavet ud fra 2019-priser, og det har medført en stigning på 0,7 mio. kr. på både driftsbalance og serviceudgifter. Fordelingen af korrektionerne på centre fremgår af tabel 1a for drift og tabel 1b for anlægsprojekter. Den største ændring et sket hos CSS, som ved 2. budgetkorrektion opjusterer sit samlede budget med 7,9 mio. kr. i Nettoudgiften til familier på flygtningeområdet øges, fordi kommunens mulighed for at få refusion er udløbet i Desuden øges udgifterne til botilbud med 1,2 mio. kr. i 2019 pga. enkeltsager. Desuden har Center for Teknik og Miljø fået tilført 8,1 mio. kr., fordi centeret har overtaget ansvaret for pleje af grønne arealer fra andre centre (CEI, CPK og CSD), som tilsvarende har afgivet budget til opgaverne. Budgetændringerne vedr. den grønne pleje er neutral for kommunen som helhed. Af de indarbejdede tekniske korrektioner er serviceudgifterne vokset med 9,6 mio. kr. i forhold til billedet ved april-seminaret. De samlede udgifter er i forhold til april øget med 5,5 mio. kr. Udviklingen skyldes i korte træk, at budgettet for 2019 løbende kvalificeres i takt med budgetopfølgningen i 2018 og nye prognoser. Tabel 2a - Indarbejdede tekniske korrektioner for 2019 Opr. budget 2019 Korr. budget 2019 (BK1+BK2) Ændr. ved BK2 DRIFT BK2 ændring i serviceudgifter Ændr. ved BK1 BK1 ændring i serviceudgifter Center, mio. kr. i 2019-priser Center for Borgerservice 302,0 292,3-8,7-3,3-0,9-0,4 Jobcentret 267,6 272,2 0,8-0,6 3,8 0,5 Center for Social Service 334,2 335,5 7,9 7,9-6,6-6,6 Center for Sundhed og omsorg 376,9 377,9-1,5-1,5 2,4 2,2 Center for Skole og Dagtilbud 721,5 737,0 3,0 3,0 12,5 12,5 Center for Plan, Kultur og Erhverv 56,2 51,6-4,3-4,3-0,3-0,3 Center for Teknik og miljø 84,1 92,0 8,1 8,1-0,2-0,2 Center for Ejendomme og Intern service 97,1 94,5-1,5-1,5-1,1-0,4 Center for Administrativ service 132,1 145,9 1,8 1,8 12,1 12,1 Direktion og sekretariater 24,3 24,3-0,0 0,0 0,0 Total 2.396, ,5 5,5 9,6 21,8 19,5 10

11 Tabel 2b - Anlægsbudget Brutto anlægsudgift i opr. budget Korr. budget (Opr. +BK1 +BK2) ANLÆG Anlæg, korr. nettoudg ift Ændring BK2 Ændring BK1 Center, mio. kr. i 2019-priser Center for Borgerservice 0,9 0,3 0,3 - -0,7 Jobcentret 0,0 0,0 0,0-0,0 Center for Social Service 0,0 0,0 0,0-0,0 Center for Sundhed og omsorg 0,0 0,0 0,0-0,0 Center for Skole og Dagtilbud 25,0 25,6 25,6 0,6 0,0 Center for Plan, Kultur og Erhverv 1,0 6,0 6,0 4,4 0,6 Center for Teknik og miljø 37,0 39,2 39,2 1,4 0,8 Center for Ejendomme og Intern service 52,0 54,5 38,6 2,5 0,0 Center for Administrativ service 6,1 7,0 7,0-0,9 Direktion og sekretariater 0,0 0,0 0,0-0,0 Total 122,1 132,6 116,7 8,9 1,7 Tabel 2a og 2b viser sammendrag af ændringerne ved tekniske korrektioner og det oprindelige budget for budgetoverslagsår 2019 i budgettet for men opskrevet til 2019 PL. Korrigeret budget er summen af det oprindelige budget og de to tekniske korrektioner. Tallene er fra Prisme d. 16. maj 2018, dvs. efter 2. tekniske budgetkorrektion er registreret. Alle beløb er udgifter, dvs. negativt fortegn angiver indtægter eller udgiftsreduktioner. På anlæg er budgettet ved anden tekniske budgetkorrektion jf. tabel 2b øget med 8,9 mio. kr. Heraf var 7,1 mio. kr. dog indregnet i prognosen ved aprilseminaret, jf. sagen om overførsel og anlægsrevision på byrådsmødet d. 21. marts 2018, hvor er seks anlægsprojekter til i alt 7,1 mio. kr. skubbet fra 2018 til 2019 jf. tabel 2a. Ændringen er indarbejdet i Prisme ved 2. tekniske budgetkorrektion. Hos CPK er der ved en fejl skubbet to gange 1,5 mio. kr. vedr. markedsføring fra 2018 til Det ene beløb vil blive søgt tilbageført til 2018, hvorved den reelle stigning i anlægsbudget ved BK2 er 0,3 mio. kr. Nedenfor findes en kort beskrivelse af de væsentligste tekniske korrektioner for hvert center. CBS Center for Borgerservice nedjusterer ved 2. budgetkorrektion sit budget med -8,7 mio. kr., hvoraf -3,3 mio. kr. er serviceudgifter. De væsentligste bevægelser er: Udgifter til førtidspension reduceres i den seneste handleplan med -3,9 mio kr. Køb af ydelser hos Hjælpemiddeldepotet ændres med -0,4 mio. kr. Hjælpemiddeldepotets bestyrelse har d. 19/ besluttet, at Depotet skal reparere mere selv, hvilket medfører mindre forbrug på indkøb, men øget forbrug til løn. Besparelse på boligsikring (-1,3 mio. kr.), fordi 80 midlertidige boliger til flygtninge først tages i brug 2020 Reduktion med -1,0 mio. kr. som følge af mere effektiv sagsbehandling samt ved mindreudgifter til kontante ydelser - særlig støtte. Faldet ses ligeledes i korrigeret budget Administrativ besparelse på -0,9 mio. kr. ved reduktion med to integrationsmedarbejdere. Udgifter til personlig pleje øges med 1,6 mio. kr., fordi antallet visiterede timer på baggrund af befolkningsprognosen 2019 er steget med timer fra 2018 til Udgifter til praktisk hjælp reduceres med -1,1 mio. kr., fordi antallet af visiterede timer på baggrund af regnskabsresultatet 2017 og befolkningsprognosen falder med timer fra 2018 til Udgifter til handicapbiler forventes øget med 0,9 mio. kr. pga. forventning om 10 nye biler i Årligt bevilliges normalt mellem antal handicapbiler. Ved behov skal der genbevilges efter 6 år og i 2019 er der en forventning om 8 genbevillinger. 11

12 Tilskuddet til borgerstyret personlig pleje Ventes reduceret med -1,2 mio. kr. på baggrund af en revurdering af borgere, samt øget refusion fra regionen for respiratorbrugere. Udgifter til pædagogisk støtte og aflastning reduceres med -1,8 mio. kr. på baggrund af ændret behov ved budgetopfølgning i Ved 1. budgetkorrektion er CBS s budget ændret med -0,9 mio. kr., hvoraf -0,4 mio. kr. er serviceudgifter. Der er mange mindre ændringer på forskellige aktiviteter, men de væsentligste ændringer er: Der omplaceres -1,0 mio. kr. til CAS vedr. Kommunens hjemmeside samt afledt drift med Ny- og redesign af Egedal Kommunes hjemmeside. De budgetterede udgifter til Hjælpemiddeldepotet øges med 0,837 mio. kr. på baggrund af Hjælpemiddeldepotets ændringer af priser og forventede mængder i 2018 jf. Hjælpemiddeldepotets 2018-budget, som bestyrelsen godkendte d. 13/ Gebyrindtægter på inddrivelse af ejendomsskatter budgetteres øget med kr. Ændringen skyldes en lovændring (Lov nr af 19. december 2017), som har givet kommunerne mulighed for at opkræve gebyr vedr. inddrivelse af ejendomsskatter. Byrådet har d. 31/ besluttet, at dette gebyr fra og med 2018 opkræves i Egedal Kommune. Anlægsbudgettet reduceres med kr., som overføres fra CBS til CAS vedr. Ny-design af Egedal Kommunes hjemmeside. JOB Jobcenteret opjusterer ved 2. budgetkorrektion sit driftsbudget med 0,8 mio. kr., mens serviceudgifterne reduceres med -0,9 mio. kr. Der er mange modsatrettede bevægelser. De væsentligste bevægelser er: Sygedagpengebetaling nedjusteres på baggrund af regnskabsresultatet for 2017 med - 4,5 mio. kr. svarende til 20 helårspersoner (fra 460 til 440 personer). Ledighedsydelse opjusteres med 2,9 mio. kr svarende til 12 helårspersoner, grundet strukturelle udfordringer på området. Der vil ske en yderligere kvalificering frem mod BK3. Flekslønstilskud opjusteres med 1,5 mio. kr. svarende til 36 helårspersoner (fra 148 til 184 helårspersoner). Det ændrede skøn er baseret på regnskabsresultatet for Det forhøjede grundtilskud er bortfaldet i 2019, og sammen med det lavere antal flygtninge (fra 224 i 2018 til 145 i budgetforslag 2019) giver det kommunen en mindreindtægt på ca. 1,0 mio. kr. Ved 1. budgetkorrektion er Jobcenterets budget for serviceudgifter øget med 0,5 mio. kr. i Stigningen skyldes, at der i 2018 bliver ansat en ny integrationskonsulent pga. en fordobling af behovet for kontaktforløb fra 184 i 2015 til 408 primo Jobcenterets driftsudgifter udenfor servicerammen er desuden øget med netto 3,286 mio. kr. De væsentligste bevægelser er: Udgifterne til forsikrede ledige (A-dagpenge) forventes øget som følge af forlængelsen af dagpengeperioden fra 2 til 3 år. Hertil kommer en mindre gunstig udvikling i antallet af ledige end forventet. Således viser tal fra jobindsats.dk, at der i december 2016 var 428 fuldtidspersoner på A-dagpenge, mens der i december 2017 var 453 fuldtidspersoner på ydelsen. Der er tale om en generel trend for hele Region Hovedstaden, hvor ledigheden er steget i perioden. Den gennemsnitlige pris pr. helårsperson udgør kr. Budgettet for erhvervsgrunduddannelse er justeret med -0,447 mio. kr. på baggrund af regnskabsresultatet for Ressourceforløbsydelsen er nedskrevet med -0,367 mio. kr. svarende til 3 helårspersoner med en gennemsnitspris på kr. Danskuddannelse er nedjusteret til 2017-niveau. Priser og mængder bliver genberegnet mod BK3 på baggrund af data som ventes modtaget ultimo maj måned. 12

13 CSS CSS opjusterer ved 2. budgetkorrektion sit samlede budget med 7,9 mio. kr. i 2019 og overslagsårene. Denne opjustering forventes dog, at skulle mindskes med 2 mio. kr. i BK3, således at der opjusteres netto 5,7 mio. kr. fra BK1 til BK3. Opjusteringen har to hovedårsager. Nettoudgiften til familier på flygtningeområdet øges, fordi kommunens mulighed for at få refusion er udløbet ultimo april På aktiviteten Forebyggende foranstaltninger børn, unge og familier opjusteres med i alt 4,5 mio. kr. Antallet af borgere er uændret. Stigningen skyldes, at kommunen fremadrettet bærer den fulde udgift selv. Udgifter til botilbud øges med 1,2 mio. kr. i Budgettet til Ophold og anbringelser børn og unge øges med 0,8 mio. kr. som følge af, at 4 borgere, der er bevilget botilbud i 2018, fortsætter i Denne fulde udgift af at bevilge de fire tilbud i 2018 er 4,1 mio. kr., men da disse borgere er i systemet i forvejen er nettoeffekten på budgettet i 2019 på 0,8 mio. kr. På Forebyggende foranstaltninger for voksne opjusteres budgettet med 0,4 mio. kr. grundet en tilgang af borgere, der kommer i dagtilbud. Ved 1. budgetkorrektion har CSS en ændring på -6,6 mio. kr. Beløbet omplaceres til CSD, som samtidig overtager opgaver med dagbehandling light. Hele beløbet er serviceudgift, og omplaceringen gælder også i overslagsårene. CSO Center for Sundhed og Omsorg har i 2. budgetkorrektion justeret budgettet med -1,5 mio. kr. i forhold til BK1 med følgende ændringer: Tilbageførsel fra BK1 vedr. p/l-regulering på løn:-1,5 mio. kr. Budget til tilsyn på døgnpladserne, samt budget til FSIII (fællessprog 3) øges med kr. Ved 1. budgetkorrektion er CSO s budget netto øget med 2,4 mio. kr. Heraf vil 1,5 mio. kr. blive trukket ud igen ved 2. budgetkorrektion pga. en fejl med beregning af pris- og lønregulering. De væsentligste bevægelser er: Sygeplejen tilføres 0,1 mio. kr. som følge af påbud til tilsynsmyndigheden om øget dokumentation Der bliver behov for køb af yderligere to pladser efter 83a i lov om social service, dvs. personlig pleje/praktisk hjælp eller plejehjemsplads i andre kommuner - svarende til en årlig merudgift på 0,8 mio. kr. CSD For Center for Skole og Dagtilbud er budgettet ved 2. budgetkorrektion øget med 3,0 mio. kr. Der er en del små bevægelser. I nedenstående med medtaget bevægelser på 1 mio. eller mere. Opjustering af budgettet til eksterne specialtilbud på skoleområdet med 2,2 mio. kr. som følge af en stigning i antallet af elever. Opjustering elevtallet med 50 elever på almenområdet til en enhedspris på kr. svarende til en opjustering på 2,3 mio. kr. Opjusteringen sker på baggrund af skolernes seneste prognose for elevtal i skoleåret 2018/2019. Den nye budgetmodel for skoleområdet blevet lagt i Prisme. Budgetmodellen er opstillet med beløb i både og 2018-priser. Samlet set er budgettet i Prisme øget med 1,1 mio. kr. primært pga. forskelle i P/L-niveauer i den nye budgetmodel. Nedjustering af budgettet på dagplejen med i alt -1,7 mio. kr., som følge af nedjustering med 3 dagplejere og en administrativ medarbejder. Nedjustering af budgettet til autisme spektrum forstyrrelse (ASF) ved Ung Egedal Kommune -1,0 mio. kr. Ved 1. budgetkorrektion har CSD fået øget budgettet med 12,5 mio. kr. i Ændringerne vedrører alle serviceudgifter. De væsentligste bevægelser er: Kapacitetstilpasning på dagtilbudsområdet: -9,6 mio. kr. 13

14 Fjernelse af ikke udmøntet effektivisering: 3,7 mio. kr./år fra budgetaftalen i forlængelse af ansøgning om tillægsbevilling ved 1. pol. Budgetopfølgning i På den centrale ramme på skoler, budgetlægning på baggrund af regnskab 2017: 5,0 mio.kr. Der er primært tale om udgifter til befordring og privatskoler Politisk beslutning om nedjustering for effektivisering på skoleområdet: 6,8 mio. kr. Omplacering af midler fra CSS vedr. dagbehandling light: 6,4 mio. kr. CPK Center for Plan og Kultur nedjusterer ved 2. budgetkorrektion sit driftsbudget med -4,3 mio. kr., som alle er serviceudgifter. De væsentligste bevægelser er: Der omplaceres -3,3 mio. kr. til CTM sammen med ansvaret for pleje af grønne arealer ved idrætsanlæg, kulturhuse mv. Der omplaceres -0,9 mio. kr. til CAS vedr. kommunearkivet (løn og øvrig drift) Ved 1. budgetkorrektion har CPK en mindre nedjustering af serviceudgifterne i form af berigtigelse på kr. fordi en tillægsbevilling til arkivversioner ved en fejl tidligere er blevet registreret dobbelt. På anlæg er der desuden en berigtigelse på 0,6 mio. kr. vedr. lydisolering af Musikzonen. Det er i budgetaftalen for besluttet at afsætte dette rådighedsbeløb, som ved en fejl blev slettet ved 2. budgetkorrektion i CTM Center for Teknik og Miljø opjusterer ved 2. budgetkorrektion sit driftsbudget med 8,1 mio. kr., som alle er serviceudgifter. Årsagen er at CTM har fået tilført opgaver for 8,1 mio. kr. vedr. pleje af kommunens grønne arealer ved idrætsanlæg, bygninger mv. Opgaverne er overført fra CEI, CPK og CSD, som tilsvarende har afgivet budget til opgaverne. Budgetændringerne vedr. den grønne pleje er neutral for kommunen som helhed. Ved 1. budgetkorrektion har CTM reduceret serviceudgifterne med -0,2 mio. kr. som følge af en udmeldt prisændring vedr. Movias busdrift. På anlæg er der en stigning på 0,8 mio. kr. som følge af Byrådets beslutning d. 27/ om ændret bidragsfordeling ved kystbeskyttelse i Tangbjerg. Det øgede rådighedsbeløb i 2019 er lagt i Prisme i forbindelse med 1. budgetkorrektion. CEI På Center for Intern Service er der ved 2. budgetkorrektion ændret følgende: overført -4,2 mio. kr. til CTM vedrørende pleje af udearealer. Der er tilført 0,6 mio. kr. fra CAS i 2019 vedr. kopimaskiner. Der er rettet en fejl på 1,1 mio. kr., hvorved der er tilført dette beløb. Ved 1. budgetkorrektion er CEI s budget ændret med -1,1 mio. kr., hvoraf -0,4 mio. kr. vedrører serviceudgifter. CAS Center for Administrativ Service har ved 2. budgetkorrektion en stigning af budgettet på 1,8 mio. kr. på serviceudgifter i De væsentligste øvrige ændringer er: Tilpasning af Byrådets vederlag til faktiske forhold: kr. Elevbudgettet er tilpasset incl. indregning af barsler: kr. Fra CPK er omplaceret 0,9 mio. kr. vedr. kommunearkivet (løn og øvrig drift) Ved 1. budgetkorrektion er der hos Center for Administrativ Service på servicerammen en stigning af budgettet på 12,1 mio. kr. Heraf udgør overførsler mellem centre 0,5 mio. kr. Den største post er administrative effektiviseringer Fase 3, som også tidligere er omtalt i prognosen for udgiftspres til ØU d. 21. februar. Effektiviseringerne figurerer under CAS af konteringsgrunde, for de vedrører også de øvrige centre. I de seneste 3 år er der i økonomistyringen gennemført flere ændringer af processer og skabeloner, hvorved der er 14

15 opnået en mere effektiv drift. På IT-området er snitfladen mellem kommunen og IT-forsyningen blevet fastlagt. De årsværk, der er registreret i revisionens rapport skal således fortsat bruges på at løse opgaver, som Egedal har til fagapplikationer og support på skoleområdet. På sekretariatsområdet er der med etableringen af skoledistrikter og institutionsområder allerede sket en reduktion af administrativt personale. På nuværende tidspunkt kan fase 3 således ikke realiseres. Det medfører en manglende gevinstrealisering på 7,4 mio. kr. årligt fra og med De væsentligste øvrige ændringer er: Budgetterede gevinstrealiseringer på 2,4 mio. kr. årligt vedr. monopolbrudsprogrammet er som følge af reducerede licensomkostninger ikke realistiske og tages ud af budgettet. CAS lønbudget er øget med 0,4 mio. kr., fordi lønniveauet for de nye HR-partnere, Kommunikations-partnere og løn- og personalekonsulenter var højere pr. årsværk end den gennemsnitlige udgift pr. årsværk i Egedal kommune. I forbindelse med dannelse af ny organisering/partnerskabsmodel har CAS fået tilført midler svarende til kommunens gennemsnitsudgift for årsværk. Barselspuljen er på baggrund af regnskab 2017 og forventningerne til 2018 og frem forhøjet med 1 mio. kr. Fra CBS er omplaceret 1,0 mio. kr. vedr. Kommunens hjemmeside samt afledt drift vedr. Ny- og redesign af Egedal Kommunes hjemmeside, Til CEI er omplaceret i alt 0,6 mio. kr. vedr. multifunktionsmaskinerne på Rådhus og sundhedscenter. Til drift overføres 0,2 mio. kr. årligt og i 2019 overføres 0,4 mio. kr. til udskiftning af 13 maskiner. På anlæg er der ændringer for 0,9 mio. kr. på følgende to projekter: Monopolbrudsprogram, der er overført kr. fra 2017 til 2019, da projektet er forsinket. Ny design af Egedal Kommunes hjemmeside. Projektet er overført fra CBS med kr. 15

16 Bilag 2. Budgetteret effekt af Parat til fremtiden og øvrige effektiviseringer Tabel 3 - Effektiviseringer, der er indregnet i kommunens budget Projekt, mio. kr. i 2017-priser Parat til fremtiden, Fase 1 39,4 39,4 39,4 39,3 Fase 2 46,6 53,6 63,6 65,6 Udviklingsstrategi CSS 0,3 0,6 0,6 0,6 Energieffektiviseringer 0,2 2,7 4,7 Nye principper for klassedannelse 4,2 3,7 3,7 3,7 Ny områdestruktur samt administration af institutioner 0,8 0,8 0,8 0,8 Administrativ effektivisering 3,5 10,6 18,1 18,1 Prioritering og råderum 37,7 37,7 37,7 37,7 Fase 3 0,5 0,5 0,5 0,5 Nøgletalsanalyse af serviceudgifter Seniorjob 0,5 0,5 0,5 0,5 Parat til fremtiden i alt 86,4 93,5 103,5 105,5 Øvrige effektiviseringer indregnet i budget ,6 16,6 16,6 16,6 Velfærdsteknologiske indsatser - Medicinbokse 1,4 1,4 1,4 1,4 Hurtigere opfølgning tættere visitation 1,0 1,0 1,0 1,0 Tandplejen 0,5 0,5 0,5 0,5 Dagplejen 1,5 1,5 1,5 1,5 Reducerer antallet af timer til demenskoordinatorer i Sundhedsteamet 0,2 0,2 0,2 0,2 Antallet af borgere der henvises til sygeplejeklinikken i stedet for hjemmebesøg øges Den forebyggende indsats Det gode hverdagsliv implementeres ikke på plejecentrene 0,4 0,4 0,4 0,4 0,5 0,5 0,5 0,5 Mere forebyggelse via investering i sagsbehandlere - delvis implementering 2,3 2,3 2,3 2,3 Mere forebyggelse via investering i sagsbehandlere - fuld implementering 7,5 7,5 7,5 7,5 Understøttende økonomisk kontrol af regningerne kontra bevillingerne på 1,3 1,3 1,3 1,3 Fritvalgsområdet Øvrige effektiviseringer indregnet i budget ,1 26,0 33,2 33,2 Genforhandling af Fujitsu-kontrakter (IT) 0,3 0,3 0,3 0,3 Telefon og kopi 0,1 0,1 0,1 0,1 Genforhandlign af KMD kontrakter og ændering af afregningsform 0,2 0,2 0,2 0,2 Parat tilfremtiden reduktion af afsatte investeringsmidler 1,3 1,5 1,5 1,5 Rusmiddelområde 0,3 0,3 0,3 0,3 Tæt på tværs - børnehandicap 0,6 0,6 0,6 0,6 Tæt på tværs og handicappolitikken 0,3 0,3 0,3 0,3 Voksen handicap 8,5 8,5 8,5 8,5 Ændret ledelsesstruktur i dagplejen 1,5 1,5 1,5 1,5 Reduktion i ledelsesstrukturen i skoler og SFO 1,5 3,0 3,0 3,0 Ændring i ledelsesstrukturen på dagtilbud 0,8 1,5 1,5 1,5 Fortsat udvikling af implementeringen af skolestrukturen 5,1 12,3 12,3 Fokus på udarbejdelse af standardiserede tilbud til borgere 1,7 2,0 2,0 2,0 Optimering af udelseskatalog til rehabiteringsforløb 0,2 0,2 0,2 0,2 Optimering af bibliotekstilbuddene i hele kommunen 1,0 1,0 1,0 Effektiviseringer i alt 120,1 136,0 153,2 155,2 Nye effektiviseringer ift. året før 15,9 17,2 2,0 Tabel 3. Effektiviseringer der er indregnet kommunens budget jf. orientering af Byrådet d. 1. februar 2017 om Økonomisk effekt af Parat til Fremtiden og øvrige effektiviseringer. Beløb vedr. Voksen Handicap er berigtiget fra 4,0 til 8,5 mio. svarende til CSD17-105D i Budget Tabellen er ajourført med effekt af energieffektiviseringer og udskudt gevinstrealisering ved tillægsbevilling på 7,1 mio. kr. i 2017 samt teknisk korrektion på 7,5 mio. kr. i 2018 pga. forsinkelser i processen med administrative effektiviseringer. Nederst i tabellen ses summen af nye effektiviseringer i forhold til året før. 16

17 Bilag 3. Kommunens økonomiske hovedtal Nedenfor findes en sammenstilling af hovedtallene fra 2015 og frem til budgetåret. Tabel 4 - Kommunens økonomiske hovedtal mio. kr. R 2015 R 2016 R 2017 B 2018 B 2019 Skatter, generelle tilskud og udligningsordninger Driftsudgifter excl. forsyningsvirksomhed Renter Resultat af ordinær drift (driftsbalance) Anlægsudgifter Anlægsindtægter Resultat, skattefinansieret område (A) Forsyningsvirksomheder (B) Årets resultat (A og B i alt) Kassebeholdning, primo, incl. forsyning Årets resultat Optagne lån Afdrag på lån (excl. SOLT) Indbetaling til SOLT-depotet Øvrige balanceforskydninger mv. (excl. SOLT) Kassebeholdning ultimo, incl. forsyning Tabel 4. Hovedtal 1 i løbende priser med kommunale fortegn, dvs. at negativt fortegn er indtægt og resultat af opsparing, mens positivt fortegn er udgift og resultat af overtræk. Anlægsudgifter og indtægter er excl. forsyning. Anlægsudgifterne viser i tabel 4 en stigning, som især er drevet af byudviklingsprojekter jf. bilag 5. Anlægsindtægter er hovedsagelig indtægter fra salg af byggegrunde. Men i budgetteret indgår der -6,2 mio. kr. i anlægsindtægter i form af medfinansiering af cykelsti (-4,3 mio. kr. i 2018) og medfinansiering fra parkeringsfonden (-1,9 mio. kr. i 2019). Disse indtægter indgår i anlægsindtægterne i tabel 4. Tabel 4 viser, at kommunens driftsbalance i alle de tre foregående år har været lavere end Byrådets måltal på 175 mio. kr. Nøgletallet driftsbalance er identisk med regnskabets resultat af ordinær, skattefinansieret drift før anlægsudgifter, lån, afdrag og indbetaling til SOLT. Måltallets størrelse er fastsat for at sikre midler til finansiering af anlægsrammen samt afdrag på lån og indbetaling til SOLT. Byrådets måltal for kassebeholdning er på mio. kr. ultimo året. Det er blevet opfyldt i de sidste tre års regnskaber og det 2. tekniske budgetforslag viser, at målet også vil blive opfyldt i budgetåret. 1 Tallene er fra regnskab , korrigeret budget 2018 ved 1. politiske budgetopfølgning, BR-beslutninger til og med d. 30/ samt budget pr. 14/ efter 2. tekniske korrektion. 17

18 Bilag 4. Handlemuligheder for at skabe økonomisk råderum på anlægsområdet i budget Anlægsbudgettet for 2019 er under pres. For at skabe et økonomisk råderum til prioritering af nye anlægsprojekter ifm. budgetforhandlingerne til Budget , er det nødvendigt at udarbejde prioriteringsemner, der muliggør, at Byrådet kan reperiodisere eller annullere allerede vedtagne anlægsprojekter. Dette notat indeholder oplæg til, hvordan presset på anlægsbudgettet i 2019 kan reduceres. Der opstilles handlemuligheder ift. 2 scenarier: Scenarie 1: Annullering, udskydelse og prioritering af anlægsprojekter i 2019 for at sikre overholdelse af Byrådets økonomiske politik (jf. et anlægsbudget på mellem 60 og 100 mio. kr.) Scenarie 2: Annullering, udskydelse og prioritering af anlægsprojekter i 2019 for at sikre overholdelse af Egedal Kommunes (forventede) andel af anlægsrammen som fastsat i økonomiaftalen mellem KL og Regeringen. Jf. de vedtagne tekniske korrektioner (BK1 og BK2) til det oprindelige budget for 2019, er der et samlet brutto-anlægsbudget i 2019 på 132,6 mio. kr. Hertil kommer yderligere tekniske korrektioner for samlet 1,5 mio. kr. og uomgængelige anlægsudgifter i 2019 for 10,4 mio. kr., der indarbejdes i BK3. De uomgængelige udgifter på 10,4 mio. kr. dækker over følgende projekter: CTM 19-01: Etablering af smart parkeringsløsning - Egedal By: 1 mio. kr. i 2019 CEI19-14A: Energimærkning: 1,4 mio. kr. i 2019 og 1,4 mio.kr. i 2020 CEI19-14A: Energimærkning: 6,5 mio. kr. (fremrykkelse af ETA-projektet fra 2020 til 2019) CEI19-05A: Nye lokaler til hjemmeplejen i Smørum: 1,1 mio. kr. i 2019 CPK19-01A: Fælles markedsføring af Kildedal-området: 0,4 mio. kr. i 2019 Dermed ender anlægsbudgettet i 2019 på 144,5 mio. kr. Anlægsmåltallet i Byrådets økonomiske politik, er 60 til 100 mio. kr. Når anlægsmåltallet skal overholdes, er der behov for at udskyde eller annullere anlægsprojekter for minimum 44,5 mio. kr. Hvis der skal være plads til prioritering af nye anlægsprojekter ifm. budgetforhandlingerne for , er der behov for yderligere reperiodiseringer eller annullering af allerede vedtagne anlægsprojekter i Nedenfor angives de anlægsprojekter, der kan udskydes eller annulleres samt konsekvenserne herved. Anlægsbudgettet for 2019 kan overordnet set inddeles i fem kategorier, jf. tabel 5. 18

19 Tabel 5 - Opdeling af anlægsbudgettet i 2019 (bruttobudget, mio.kr.) Vedligehold og efterslæb 37,0 37,0 37,0 35,0 2. Strukturomlægninger/ Effektivisering af driften 8,8 16,8 20,3 30,0 3. Byudvikling/Tilpasning til demografi 83,7 50,0 17,0 16,5 4. Serviceforbedring 1, Lovkrav/Påbud 3,1 0,4 0 0 Politisk vedtaget i alt 2 134,2 104,1 74,3 81,5 Teknisk korrektion, jf. lovkrav/påbud til Budget ,4-5,1 0 0 Anlægsramme budget ,5 99,0 74,3 81,5 Der er forudsat lånefinansiering for samlet 15,5 mio. kr. i 2019, jf. ETA-projekter for 9 mio. kr. og projekter vedr. Energistyring på 6,5 mio. kr. Disse indtægter er ikke indregnet i bruttoanlægsbudgettet. Scenarie 1: Annullering, udskydelse og prioritering af anlægsprojekter i 2019 for at sikre overholdelse af Byrådets økonomiske politik Administrationen har udarbejdet forslag til udskydelse og annullering af anlægsprojekter i 2019 for at sikre en overholdelse af Byrådets økonomiske politik. Derudover fremsættes til forslag til prioritering af nye anlægsprojekter i I alt fremsættes 11 reduktionsforslag på anlægsområdet for i alt 54,1 mio. kr. Såfremt alle 11 reduktionsforslag prioriteres, vil der være et økonomisk råderum på 9,6 mio. kr. i 2019 til prioritering af nye anlægsprojekter. I udarbejdelsen af de 11 reduktionsforslag er der taget udgangspunkt i annullering eller udskydelse af anlægsprojekter, der ikke allerede er i gangsat og hvor der således ikke er indgået kontrakter eller andre juridiske bindinger. Reduktionsforslagene vil medføre risiko for påbud, midlertidig lukninger af skoler og andre kommunale bygninger og faciliteter, samt overskridelser af tidsplanerne for de vedtagne byudviklingsprojekter. Derudover må der forventes utilfredshed fra borgere (se i øvrigt prioriteringskataloget for en nærmere beskrivelse af forslagene).s I alt fremsættes seks udvidelsesforslag for 9,6 mio. kr. Der er tale om anlægsprojekter, som vil styrke varetagelsen af kernedriften. De seks udvidelsesforslag er (se i øvrigt prioriteringskataloget for en nærmere beskrivelse af forslagene): CEI19-02A:Flytning af Broen: 2,4 mio. kr. (evt. 12. mio.kr., hvis nybyg) i 2019 CEI19-12A: Planlægningsmidler til ny skolestruktur: 2 mio. kr. i 2019 og 2,0 mio.kr. i 2020 CEI19-16A: Tilkobling til fjernvarme: 1,3 mio. kr. årligt i periode CEI19-06A: Flytning af hjemmeplejen til Damgårdsparken 2,3 mio.kr. CEI19-09A: Hjertestarter: 0,2 mio. kr. i 2019 Reduktion af beløb vedr. annullering af vedligeholdelsesbudgettet: 1,6 mio. kr. i 2019 Hermed bliver den samlede reduktion af vedligeholdelsesbudgettet i ,4 mio. kr. En prioritering af alle reduktionsforslag er nødvendig, hvis der skal være plads til prioritering af nye anlægsprojekter samtidig med, at Byrådets økonomiske politik skal overholdes. Ved en prioritering af scenarie 1 vil anlægsbudgettet i 2019 og overslagsårerne fordele sig på de fem kategorier således: 2 Difference ift. de 132,6 mio. kr. der fremgår af budgetnotatet Mål og budgetfokus skyldes indregningen af reperiodiseringer, der ikke var indregnet i BK1 og BK2. 19

20 Tabel 6 - Opdeling af anlægsbudgettet i 2019 ved Scenarie 1 (bruttobudget, mio.kr.) Vedligehold og efterslæb 18,6 39,0 37,0 37,0 2. Strukturomlægninger /Effektivisering af driften 12,2 16,8 20,3 30,0 3. Byudvikling/Tilpasning til demografi 57,3 76,4 17,0 16,5 4. Serviceforbedring 3,7 2,9 1,3 1,3 5. Lovkrav/Påbud 8,2-2,1 0 0 Politisk vedtaget i alt 100,0 133,0 75,6 84,8 Scenarie 2: Annullering, udskydelse og prioritering af anlægsprojekter i 2019 for at sikre overholdelse af Egedal Kommunes (forventede) andel af anlægsrammen Jævnfør økonomiaftalen for 2019 mellem KL og regeringen, forventes Egedal Kommunes andel af den samlede anlægsramme for kommunerne at være ca. 130 mio. kr. Dermed er der mulighed for, inden for anlægsloftet, at prioritere yderligere 30 mio. kr. i anlæg. Dette vil dog medføre et brud med Byrådets økonomiske politik, og det vil være nødvendigt at finde finansiering af de 30 mio. kr. ved hjælp af driftsbesparelser eller øgede indtægter. Alternativet vil være et ufinansieret træk på Kassen. Såfremt der budgetteres med et anlægsbudget i 2019 på 130 mio. kr., vil administrationens anbefaling være, at sikre budget til følgende: Yderligere reduktion af beløb vedr. annullering af vedligeholdelsesbudgettet: 12,4 mio. kr. i 2019 Hermed bliver den samlede reduktion af vedligeholdelsesbudgettet i mio. kr. Dermed vurderes det, at risikoen for, at bygninger skal lukkes sfa. påbud, bygningsskader og lignende reduceres væsentligt. Prioritering af midler til CEI19-01A: Anlægsmåltal til forbedringer af bygninger i forlængelse af radon-kampagnen: 2,0 mio.kr. i 2019 og 18 mio. kr. i 2020, der finansieres af ETA-projekter planlagt til 2021 (-20 mio. kr.) Prioritering af midler til CTM19-05A: Lys på cykelstier: 1,2 mio.kr. i 2019 og 6 mio. kr. årligt i 2020 og 2021 Prioritering af midler til CEI19-04A: Teleslynger på Egedal Rådhus: 0,3 mio. kr. Prioritering af midler til CEI19-03A: Etablering af ny Ølstykkehal (forudsættes 100 pct. indtægtsdækket via private donationer, men kræver måltal ift. Egedal Kommunes andel af anlægsrammen): 9,1 mio.kr. i 2019 og 9,1 i Prioritering af midler til CEI19-08A: Ny kunstgræsbane i Ledøje-Smørum Idrætsanlæg (indtægtsdækket via private donationer, men kræver måltal ift. Egedal Kommunes andel af anlægsrammen): 5 mio. kr. i 2019 Ved en prioritering af scenarie 2 vil anlægsbudgettet i 2019 og overslagsårerne fordele sig på de fem kategorier som vist i tabel 7. 20

21 Tabel 7 - Opdeling af anlægsbudgettet i 2019 ved Scenarie 2 (bruttobudget, mio.kr.) Vedligehold og efterslæb 31,0 39,0 37,0 37,0 2. Strukturomlægninger /Effektivisering af driften 14,2 34,8 0,3 30,0 3. Byudvikling/Tilpasning til demografi 57,3 76,4 17,0 16,5 4. Serviceforbedring 19,3 18,0 7,3 1,3 5. Lovkrav/Påbud 8,2-2,1 0 0 Politisk vedtaget i alt 130,0 166,5 61,6 84,8 Scenarie 2 medfører en overskridelse af Byrådets økonomiske politik med samlet 15,9 mio. kr., forudsat at en ny kunstgræsbane i Smørum samt en ny hal i Ølstykke finansieres af indtægter fra private donationer. Med mindre der findes anden finansiering, vil scenarie 2 således medføre et ufinansieret kassetræk. Alternativ til scenarie 2 Et alternativ til scenarie 2 vil være at vedtage en hensigtserklæring om, at eventuelle salgsindtægter i 2019 prioriteres til finansiering af følgende: Yderligere reduktion af beløb vedr. annullering af vedligeholdelsesbudgettet: 12,4 mio. kr. Prioritering af midler til CEI19-01A: Anlægsmåltal til forbedringer af bygninger i forlængelse af radon-kampagnen: 2,0 mio.kr. Prioritering af midler til CTM19-05A: Lyspå cykelstier: 1,2 mio.kr. Prioritering af midler til CEI19-04A: Teleslynger på Egedal Rådhus: 0,3 mio. kr. Alternativ til scenarie 2 kan også være, at der i stedet for midler til ovenstående og de to privat finansierede projekter afsættes en ramme på i alt 30 mio. kr. til opfølgning på multifunktionelle kvadratmetre og plejeboligplan. De 30 mio. kr. vil blive prioriteret af eventuelle salgsindtægter i

22 Bilag 5. Byudvikling Byudvikling Egedal Kommune har igennem en årrække haft aktiviteter med byudvikling. Der er blevet opkøbt jord, byggemodnet og parceller er solgt i blokke eller enkeltvis til boligbyggeri. Med byudvikling forstås her, at kommunen opkøber en ejendom (både jord og bygninger) med henblik på at ændre ejendommens anvendelse med ny lokalplan, og at ændringen er til byformål. Omfanget af byudvikling har siden 2016 været større end perioden , som var præget af finanskrisen i 2007 og eftervirkninger heraf. I de kommende år er der flere projektområder med byudvikling i gang. Derfor er det på tide at gøre status over økonomien i byudviklingen baseret på regnskabsresultater. Nærværende sammenstilling omfatter perioden , hvor alle køb og salg af ejendomme er medregnet 3. Omfanget af betalinger af grundkapitalindskud er også medtaget i sammenstillingen, fordi kommunen jf. regeringens og KL s økonomiaftale er forpligtet til at betale indskud i Landsbyggefonden ved byggeri af almene boliger. Grundkapitalindskuddet er et langfristet og uforrentet lån, som finansieres af kommunekassen, og beløbet fremgår i regnskabet som en balancepost. Sammenstillingen omfatter ikke afledte effekter af byudvikling så som øget skattegrundlag, ændringer i bloktilskud, kommunal udligning eller øget behov for plejeboliger, institutioner mv. I tabel 8 ses sammendrag af økonomien i ejendomshandel og grundkapitalindskud i perioden. Tabel 8 - Ejendomshandel og grundkapitalindskud Køb og salg af ejendomme , mio. kr I alt Byudvikling på tidl. landbrugsjord 4,7-3,3-16,6 8,7-21,3-27,8 Byudvikling med salg til ændret anvendelse i by 0,0-4,1-24,3-14,0-1,9-44,2 Ejendomshandler med uændret anvendelse -3,9-3,6-1,9-0,6-5,0-15,0 Byudvikling med institutionsbyggeri mv. -0,7-0,7 4,9 5,3-2,4 6,3 I alt ejendomshandel 0,1-11,7-38,0-0,5-30,6-80,7 Grundkapitalindskud 11,8 11,5 38,9 14,4 0,6 77,2 Sum af ejendomshandel og grundkapitalindskud 12,0-0,2 0,9 13,9-30,0-3,5 Tabel 5. Sammendraget er baseret på regnskabsoplysninger om kommunens anlægsprojekter vedr. køb og salg i årene Sidst i bilag 3 findes en komplet oversigt over de anlægsprojekter der ligger til grund for tabel 5. Anlægsprojekterne er skønsvist opdelt på fire typer i tabel 8. Opdelingen er lavet for vise den tidsmæssige fordeling og økonomi i de forskellige typer af projekter. Byudvikling med ændret anvendelse i by omfatter således bl.a. frasalg af de tidligere rådhuse i Smørum (2015) og Ølstykke (2016). Ejendomshandler med uændret anvendelse omfatter salg af tidligere kommunale ældreboliger, grunde mv. Udgifterne til institutionsbyggeri i tabel 5 omfatter servicearealer i tilknytning til plejeboliger og færdiggørelsen af institutionen Marienlyst. Tabel 8 viser, at grundkapitalindskuddet i de fleste år har været større end nettogevinsten ved byudvikling. Det skyldes, at kommunen i perioden har opført relativt mange almene boliger, dels for at øge udbuddet af almene boliger, dels for at sætte gang i byggeriet. Men i 2017 er der en nettogevinst ved byudvikling på 30 mio. kr., også efter betaling af grundkapitalindskud. Samlet har nettoindtægten ved ejendomshandel i årene været 3,5 mio. kr. højere end, hvad kommunen har udbetalt i grundkapitalindskud til almene boliger i perioden. 3 Det kan diskuteres, om økonomien kan betragtes isoleret i perioden Perioden omfatter kun få opkøb af jord, mens der er solgt grunde, som er opkøbt tidligere. Omvendt er en tilbagebetaling af depositum for Kildedal-projektet registreret som en udgift dengang, hvor projektet blev opgivet. Det kan diskuteres om denne tilbagebetaling bør indgå i materialet, eller om indtægter fra tidligere jordkøb skal medregnes. Men i stedet for at opstille nærmere kriterier for undtagelser er alle betalinger i perioden medtaget. 22

23 Prognose på økonomi i byudvikling Fremadrettet er der er en række projekter i gang både med salg om salgsklargøring, som dette afsnit giver et overblik over. I den aktuelle investeringsoversigt er der jf. tabel 9 budgetteret med 75 mio. kr. i 2019 og yderligere 69 mio. kr. i til byggemodning, parkeringshus ved rådhuset og de nye institutioner i Smørum og Ølstykke. Salg af jord og ejendomme er som udgangspunkt ikke indregnet i budgettallene jf. Byrådets økonomiske politik. Når der indgås salgsaftale for et projektområde, så indarbejdes salgsprisen i kommunens i budgettet (på investeringsoversigten) som en indtægt, og salgsindtægten medregnes i kassebeholdningen. I tabel 9 ses et overblik over de projekter, som er solgt eller ved at blive klargjort til salg, og hvor administrationen har en prognose for salgspris og -år. Tabel 9 - Projekter med byudvikling Beløb i kr. U/I Budget Budget Budget Budget Struktur og tekst Center for Ejendomme og Intern Service - ØU U Jordkøb 1. del Landsskabsbyen Egedal by U Center for Teknik og Miljø - TMU U Byggemodning Dyvelåsen i Smørumnedre U Kirkevangen Nord - byggemodning U Kong Svends Park etape 2 - byggemodning U Egedal By - Parcel A6 - A10, byggemodning U Egedal By Parcel A11- A20, byggemodning. U Center for Ejendomme og Intern Service - PU Parkeringshus ved rådhuset U Parkeringshus ved rådhuset I Center for Skole og Dagtilbud - BSU U Ny institution i Ølstykke U Center for Skole og Dagtilbud - FU Ny institution i Smørum U I alt Tabel9. Oversigt over projekter med byudvikling, hvor der er afsat rådighedsbeløb på investeringsoversigten i Udtræk fra investeringsoversigten d. 24. maj Prioriteringsforslag vedr. byudvikling er ikke indregnet i tabellen. Tabel 10 viser, at kommunen har en række projektområder undervejs i processen frem mod salg. Prognosen for salgsindtægter er opdelt i tre grupper med stigende usikkerhed bl.a. på de projekter, der ligger nogle år ude i fremtiden. Ved projekter, hvor der opføres almene boliger, skal kommunen betale grundkapitalindskud. For eksempel skal kommunen i projektet med Rådhusannekset i Stenløse betale 10,5 mio. kr. i grundkapitalindskud ud af en salgspris på 14,0 mio. kr., så projektets nettoindtægt kun bliver på de 3,5 mio. kr., som fremgår af tabel 10. Kategorien af projekter med konkret planlagte salg er administrationens prognose (skøn pr. 3. maj 2018) for det kommende års salgsindtægter. Tilsvarende har administrationen foretaget et skøn over de kommende indtægter i de projekter, som ligger længere ude i fremtiden, og som derfor er behæftet med større usikkerhed. 23

24 Tabel 10 - Prognose for nettosalgsindtægter* ved projekter med salg af byggegrunde Beløb i kr.* Potentielle nettosalgsindtægter* i alt Salg, der allerede er optaget på investeringsoversigten Parcel A6 - Egedal By** Rådhusannekset, Stenløse** Parcel A7, A8.1, A8.2, A9.1 og A9.2 - Egedal By Dyvelåsen, parcelhusgrunde - godkendte salg Salg, der konkret er planlagt Dyvelåsen, parcelhusgrunde - budgetteret salg Storparcel 96 - Stenløse Syd Parcel A2/A20** Storparcel 90 - Stenløse Syd Små almene boliger målrettet flygtninge** Hede Enge Ryttergården, Smørum Salg behæftet med større usikkerhed Værebro Industri, udvidelse Parcel A10, A11.1, A11.2, A12, A13.1 og A13.2, Egedal By Kirkevangen Nord, Smørum Kong Svends Park, etape 1 - delvis Kong Svends Park, etape 2 - delvis Yderligere parceller i Egedal By * Nettosalgsindtægter excl moms og fratrukket markedsføringsudgift og 2%-bidrag til kunstpuljen. Salgsprognosen er opdateret d. 3. maj ** For disse projekter er salgsindtægten endvidere fratrukket grundkapitalindskud Byudviklingsprojekterne vil ifølge prognoserne generere betydelige indtægter i budgetperioden jf. figur 6, så de vedtagne investeringer i fortsat opkøb af jord og kan dækkes af de årlige salgsindtægter. Dog er det vigtigt at bemærke, at estimatet på hovedparten af salgsindtægterne i 2020 og frem er behæftet med større usikkerhed (både beløb og år) end estimatet på Udfordringen med prioritering af investeringerne i byudvikling er derfor primært at overholde kommunens anlægsramme, samtidig med at renoveringsprojekter og andre anlægsinvesteringer kan gennemføres i ønsket omfang sideløbende med byudviklingsprojekterne. Anlægsrammen er i 2018 er på 122 mio. kr., og den forventes i 2019 at blive på ca. 127 mio. kr. Desuden kan det være en udfordring at sikre rum til større investeringer f.eks. i skoler. Figur 6 Anlægsudgifter til byudvikling Figur 6. Sammenstilling af de årlige anlægsudgifter til byudvikling fra tabel 6 og de skønnede årlige salgsindtægter med stigende usikkerhed ud i overslagsårene jf. tabel 7. 24