VÆRDIKATALOG FOR KALØ BUGT - Værdier og principper for planlægningen af Kalø Bugt

Transkript

1 VÆRDIKATALOG FOR KALØ BUGT - Værdier og principper for planlægningen af Kalø Bugt

2 INDHOLD Kalø Bugt Værdikatalog...3 Visionen...3 Værdier og principper - for planlægningen af Kalø Bugt Naturen og landskabet Klima og miljø De grønne rum...11 Tilgængelighed...13 Høj arkitektonisk værdi...13 Kultur- og landskabshistorien...15

3 KALØ BUGT Værdikatalog Syddjurs Kommune ønsker at udlægge og udvikle en række nye byområder langs Aarhusbugten. Områder, der dels skal sikre Syddjurs Kommune adgang til og andel i den østjyske vækst og dermed muligheden for at vedligeholde fremtidens velfærdskommune. Dels under hensyntagen til områdets enestående værdier skal styre den udvikling og tilflytning til området, der allerede er i gang og vil blive forstærket i de kommende generationer. Området ønskes udviklet etapevis over de næste mange år på baggrund af rådgivning og konkurrencer for de bedste arkitekter, byplanlæggere, økonomer, sociologer og måske kunstnere. Det er en af hensigterne at undgå negativ /reaktiv planlægning, hvor der alene ledes efter hvide pletter, og området derfor udvikler sig henad vejen for at ende et uønsket og ikke længere styrbart sted. Der ønskes endvidere udpeget og afgrænset en første etape, for hvilket, der udformes et detaljeret program, som inviterer arkitekter, investorer, developere og andre til at deltage i realiseringen af et nyt byudviklingsområde. Projektet og dets baggrund er nærmere beskrevet i Charter for planlægning af Kalø Bugt. Nærværende værdikatalog udfolder de værdier og principper, der skal ligge til grund for planlægningen. Visionen Visionen for Kalø Bugt er et levende og attraktivt byområde med bolig- og erhvervsområder kendetegnet ved spændende og nytænkende arkitektur og byggeri af høj kvalitet, der bruges til at give området identitet og stedskvalitet. Arkitektur og byggeri, der forholder sig til såvel den enestående herlighedsværdi i området som de kommende års miljø- og klimaforandringer. Stedskvalitet (identitet) og bæredygtighed i bredeste forstand er de bærende principper i planlægningen det være sig økonomisk, kulturelt, miljømæssigt og socialt. Principper, der i overskriftsform blandt andet afspejles i følgende værdier, der skal gennemsyre den detailplanlægning, der skal finde sted: Natur og landskabskvalitet Klima og Miljø Grønne rum sundhed og rekreation Det moderne byliv - kvalitet og mangfoldighed Tilgængelighed Høj arkitektonisk værdi Kultur- og landskabshistorien 3

4 4

5 VÆRDIER OG PRINCIPPER - for planlægningen af Kalø Bugt Metodisk ønsker Syddjurs Kommune som overordnet tilgang til planlægningen af området at tage afsæt i en proces- og værdiplanlægning frem for i en mere traditionel masterplanlægning, der som oftest ender med at måtte ændres. Fremtidens byområder langs Kalø Bugt skal ikke tegnes eller planlægges efter en på forhånd stramt komponeret fysisk struktur, men må planlægges som improvisation over en række fastlagte værdier og principper. De værdier, der præsenteres i det følgende tager afsæt i værdier og principper i Syddjurs Kommunes kommuneplan 2009 såvel som i øvrige planer, strategier og sektorpolitikkers værdier. Værdierne og principperne er desuden fremkommet på baggrund af blandt andet natur- og kulturarvsanalyser, ressourceanalyser og afholdte workshops. Værdierne skal ligge til grund for den efterfølgende dialog med overordnede myndigheder, kommunens borgere, arkitekter, rådgivere mm. Der er med andre ord ikke tale om en udtømmende og endelig liste af værdier og principper. Tværtimod er der givetvis tale om en mangelfuld liste, der skal udvikles og kvalificeres med yderligere værdier forud for detailplanlægningen af området. 5

6 6

7 1. NATUREN OG LANDSKABET Områdets største kvaliteter er landskabet og udsigten. Bevarelse af områdets herlighedsværdier forstået som kystnærhed, havudsigt og småskalalandskab er derfor omdrejningspunktet for byudviklingen i området. Boligerne skal underordnes landskabet, og landskabet skal i lige så høj som arkitekturen give området identitet og stedskvalitet. Det betyder, at karakteren af fri og vild natur skal fastholdes. Kun i bebyggelsernes allernærmeste omgivelser anlægges veje, parkeringsmuligheder, terrasser og lignende. Uden for disse områder gror græsset, blomsterne og buskene, så det vilde dyreliv kan færdes frit. Skove, lunde, hegn og stier bevarer deres nuværende karakter og udgør byområderne nærrekreative område. Hensynet til landskabet og miljøet vejer tungere end trangen til at indhegne, og private haver er reduceret til et minimum. Arealerne udlagt til parcelhushaver skal mindskes mest muligt. De nære udearealer kan godt have privat karakter, men de må ikke kultiveres i større omfang. Landskabets former skal respekteres og må ikke ændres. Det betyder at bebyggelse skal tilpasse sig de eksisterende karakteristiske landskabsformer, og eksisterende terræn må så vidt muligt ikke reguleres. Bebyggelsen skal føje sig ind i en landskabelig sammenhæng, hvor terrænspring skal gives en naturlig bearbejdning, dvs. ingen nivellerede plateauer med huse på, men bebyggelse indpasset i terrænet. Den visuelle påvirkning af kysten skal imødegås ved særlige krav til arkitekturen. Blandt andet til grønne, beplantede flader, sammenhængende bebyggelser i helheder og ingen reflekterende materialer. Bebyggelserne skal falde i med den omgivende natur. Udsigten til vandet er et væsentligt aktiv. Det skal sikres, at de områder, hvorfra der er udsigtsmuligheder, forbeholdes boliger og erhverv. Og det skal sikres, at denne udsigtsmulighed er til stede til alle tider, dvs. at udformningen af foranliggende bebyggelse altid skal tage hensyn til de bagvedliggende områders udsigtsmuligheder. Offentlighedens adgang til at færdes i områder med særlige landskabelige kvaliteter skal sikres. Nærheden til naturen er en væsentlig kvalitet. Konflikter imellem krav om en bymæssig tæthed og nærhed til naturen og de rekreative områder skal imødegås. Der skal skabes gode forbindelser og tilgængelighed til naturen. Derudover er der defineret følgende værdier: Af hensyn til naturen skal der bygges så tæt som muligt. Planter og dyrs muligheder skal sikres gennem grønne kiler og spredningskorridorer. Den natur, det tager langst tid at genskabe, er mest værdifuld. En bøgeskov er således mere værdifuld end et overdrev. Områdets arts- og biodiversitet skal beskyttes og bevares. Adgang til naturen og muligheden for naturoplevelser har høj prioritet. Formidling af muligheder for at benytte naturen skal sikres. derved styrkes mulighederne for et aktivt friluftsliv og for sundhed, hvorved trivsel og velfærd øges. 7

8 8

9 2. KLIMA OG MILJØ Når byer vokser, er der andre hensyn at tage end hensynet til landskabet. Der er hensyn som afstand til centrum, prisen på jord og dermed kravet til tæthed - tæthed for at skabe bæredygtighed i veje, kloakker, fjernvarme, institutioner, kollektiv trafik osv. De fleste af disse krav får større betydning i takt med fortsat centralisering og øget global opvarmning med deraf følgende nødvendige klimaindsatser. Danmark er på både europæisk og globalt plan stærkt engageret i at reducere CO2- udledning. Det danske plansystem har i denne forbindelse som et bærende formål at optimere ressourceudnyttelsen ved byudvikling. Det betyder, at byudviklingen i Kalø Bugt skal tilrettelægges, så arealforbrug af god landbrugsjord, nyanlæg af infrastruktur og ressourceforbrug til transport minimeres. Og at udnyttelse af investeringer i service og attraktivitet maksimeres. De største dfordringer er klimaændringerne. Om 50 år er klimaet suptropisk, og vegetationen skal derfor tænkes ind. Den vegetation, der på sigt kan overleve, skal allerede nu tænkes ind i området. Og de udfordringer, der vil opstå som følge af øget solopvarmning og nedbør skal adresseres. De øgede regnmængder skal tænkes ind i bebyggelsen i form af regnvandsbassiner, naturlig afkøling ved hjælp af gennemstrømmende vand osv. Regnvandsledninger og regnvandsbassiner skal dimensioneres i forhold til de øgede regnmængder. Det prioriteres, at afvandingen af området og dermed områdets karakter af bæredygtigt system synliggøres i åbne systemer. Dette af miljømæssige, pædagogiske og økonomiske grunde. Den sydvendte skråning er unik i forhold til Aarhus, og udgør et stort aktiv. Der skal kigges mod de sydlige egne af Europa for at se, hvordan man overlever i forhold til afkøling og skygge. Nye bebyggelser kan bygges ind i skrænten for afkøling. Al udvikling og bebyggelse af området skal ske i overensstemmelse med Syddjurs Kommunes klimaplan. 9

10 10

11 3. DE GRØNNE RUM Syddjurs Kommune vægter sundhed og det gode liv højt. Både sundhed og det gode liv er tæt forbundet med eksistensen af rekreative arealer og muligheder for et aktivt fritidsliv. Der vil derfor blive lagt vægt på, at udlæg af grønne rum, der både inspirerer til aktivitet og rekreation og tilfører områderne en grøn identitet, skal være en integreret del af byudviklingsområderne. De nye borgeres behov for aktivitet og rekreation i nærområdet skal kunne opfyldes, og de rekreative områder skabe liv i området. De grønne områder skal fyldes med rekreative funktioner fra sidde- og udsigtspladser, gå- og løberuter over legepladser og bålpladser til boldbaner og sanserum. Mulighederne er mangfoldige og udvikles i det videre forløb. Men de grønne rum skal være mere end det. De skal være funktionelle i den forstand, at de aktivt skal binde byområder sammen. Skov og Landskab ved Københavns Universitet har kortlagt følgende oplevelsesværdier, der knytter sig til naturen og grønne rum: Urørt og eventyrligt miljø Skovfølelse Udblik og åbent landskab Kystfølelse Variationsrigdom og naturpædagogik Kulturhistorie og levende landskab Aktivitet og udfordring Service og samvær Disse værdier skal karakterisere de grønne rum langs Kalø Bugt. 11

12 12

13 4. DET MODERNE BYLIV - Kvalitet og mangfoldighed Et aktivt og levende bymiljø fordrer indbyggere, og det fordrer servicetilbud. Vi ved fra kortlægninger af folks ønsker, at blandt andet følgende forhold kendetegner det gode bysamfund: Offentlige servicetilbud (daginstitutioner, skole, fritidstilbud mm.) Attraktive og varierede byggemuligheder En velfungerende infrastruktur (kollektiv trafik, gode veje, stisystemer mm.) Attraktivt landskab med adgang til vand, skov og grønne kiler Indkøbsmuligheder Idræts-/fritidsarealer og tilbud delsbutikker. Ud fra ovenstående er der altså tale om udvikling af bysamfund af en betydelig størrelse med 3.000, eller måske indbyggere over de næste 10, 20 og 30 år. Boligformerne, de rekreative områder og tilgængeligheden skal afspejle en mangfoldig beboersammensætning, hvor forskellige interesser og præferencer skal imødekommes. Tæthed og nærhed skal befordre fællesskab, identitet og aktivitet. Tilgængelighed Tilgængelighed er et afgørende princip for planlægningen af Kalø Bugt. Det gælder den store tilgængelighed til og fra området i sin helhed, hvor der allerede er tale om en veludbygget vejbetjening af området med en gennemgående hovedfærdselsåre i form af landevejen (Århusvej) og kun kort afstand til Djurslandsmotorvejen. Byudvikling i dette område vil med andre ord være kendetegnet ved dels høj tilgængelighed, dels udnyttelse af eksisterende infrastruktur. Og det gælder den lille tilgængelighed, hvor der skal sikres let adgang til og mellem for- De nye byområder skal med andre ord være store nok til at rumme de servicetilbud, der er forudsætningen for udviklingen af byer med aktivitet, levende bymiljøer og selvstændig identitet. Det er derfor en forudsætning, at der skabes byområder med en kritisk masse af indbyggere, der kan oppebære såvel vuggestuer, børnehaver og skoler som detailhanskellige delområder og til naturområder og rekreative arealer. Høj tilgængelighed til naturområderne prioriteres højt og skal bidrage til opfyldelsen af Syddjurs Kommunes vision om det sunde liv. Området er i dag kun i mindre omfang kendetegnet ved stisystemer. Disse skal udvikles om muligt med udgangspunkt i kulturhistoriske spor som eksempelvis kirkestier. Høj arkitektonisk værdi Visionen for området er et levende og attraktivt byområde med bolig- og erhvervsområder kendetegnet ved spændende og nytænkende arkitektur og byggeri af høj kvalitet, der bruges til at give området identitet og stedskvalitet. Arkitektur og byggeri, der forholder sig til såvel den enestående herlighedsværdi i området som de kommende års miljø- og klimaforandringer. Det skal udformes i respekt for naturen, samtidig med at naturen er et aktiv. Nye boligområder bygges med et smukt arkitektonisk udtryk, der er i harmoni med områdets natur, landskab og kulturhistorie. Vi vil se nye løsninger på bebyggelse i naturen og natur i bebyggelsen. 13

14 14

15 Kultur- og landskabshistorien Området er en kulturgeografisk perle præget af menneskers virke gennem årtusinder og fremstår som et åbent landbrugslandskab, der falder fra de høje bakkelandskaber ud i de omgivende vige og bugter og sunde. Sammenknytningen af landskabs- og kulturhistorien med de nye byudviklingsområder er en forudsætning for at bibringe områderne identitet. Den enestående landskabshistorie kombineret med blotlæggelse, synliggørelse og anvendelse af de kulturhistoriske spor skal give området identitet og stedskvalitet. Ligeledes skal de eksisterende landsbyer og deres historie(r) fortælles og give området yderligere historisk forankring. Der er til brug herfor udarbejdet en landskabs- og kulturhistorisk kortlægning, der fortæller områdets kultur- og landskabshistorie. Kulturarv, kulturværdier og landskabsværdier skal i det hele taget spille en central strategisk rolle i arbejdet med at skabe et attraktivt byudviklingsområde med en stærk identitet Området er en integreret del af kommuneplan 2009 for Syddjurs Kommune, der med udgangspunkt i netop dette område tegner et billede af kommunens byområder, der som perler på en snor fra Kalø Bugt snor sig dels langs vandet mod Vrinners, Knebel, Tved og det øvrige Mols (den blå snor) og langs jernbanen og istidslandskabet ind i landet fra Hornslet til Mørke, Ryomgård, Kolind og resten af det indre Djursland (den grønne snor). Eller i et bredere perspektiv og med tæt sammenhæng med Kommuneplan 2009 for Aarhus; perler på en blå snor fra Aarhus Centrum over Risskov, Egå, Skæring og Skødstrup/ Løgten til Kalø Bugt og videre mod Mols; og perler på en grøn snor fra Aarhus Centrum over Trøjborg, Skejby, Lisbjerg, Lystrup, Hjortshøj og Skødstrup/Løgten til Kalø Bugt og videre mod Hornslet og det indre Djursland. Området er endvidere defineret som en afgørende vækstdriver i kommunens erhvervspolitik fra 2009, der udpeger området som centralt for kommunens erhvervsudvikling. I det pågående arbejde med udarbejdelsen af såvel en bosætningspolitik som en efterfølgende boligpolitik tillægges området endvidere central betydning for kommunens udvikling. 15