Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid. Sociale Institutioner. Generelt tilsyn forår Lundø

Transkript

1 Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner Generelt tilsyn forår 2013 Lundø Center for Anbringelse og Forebyggende Arbejde (CAFA) har gennemført det generelle driftsorienterede tilsynsbesøg for Gentofte Kommune på de sociale institutioner for børn og unge i foråret CAFA har på den baggrund udarbejdet vedhæftede indstilling til tilsynsrapport for Lundø. Gentofte Kommune skal hermed meddele, at man tilslutter sig CAFA s indstilling og ikke har yderligere bemærkninger. Juni 2013

2 Indholdsfortegnelse 1.0. Formål med det driftsorienterede tilsyn 1.1. Udførelse og myndighedsbeføjelse 1.2. Tilsynsrapportens opbygning 2.0. Tilsynets samlede vurdering og indstilling 3.0. Datagrundlag 1. Pædagogisk praksis Pædagogiske målsætninger og relation Medborgerskab Sundhed Institutionens refleksioner vedr. bruger/pårørendeinterview Samtaler / interviews / observationer 4.0. Datagrundlag 2. Faktuelle forhold Institutionens fysiske rammer Organisation, drift og forretningsgange Personaleforhold og arbejdsmiljø 5.0. Informationer om metoder i tilsynet Samtaler og interviews 5.2. Godkendelse af interviews 5.3. Brugernes og de pårørendes udtalelser 5.4. Definitioner bemærkninger, anbefalinger og påbud Side 2 af 45

3 1.0. Formål med det driftsorienterede tilsyn Denne rapport er udarbejdet på baggrund af det årlige driftsorienterede tilsyn, som kommunalbestyrelsen har pligt til at udføre, jf. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 16. Formålet med tilsynet er; at påse at borgerne får den hjælp, som de har ret til, at hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde, og at forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynet omfatter således både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. Det generelle driftsorienterede tilsyn på de sociale institutioner for børn og unge i Gentofte Kommune gennemføres ved undersøgelse af 6 overordnede temaer: 1. Pædagogiske målsætninger og relation. 2. Medborgerskab 3. Sundhed 4. De fysiske rammer, 5. Organisation, drift og forretningsgange, 6. Personaleforhold og arbejdsmiljø. Tilsynet lægger i 2013 hovedvægten på de tre temaer, 1. Pædagogisk praksis, 2. Medborgerskab og 3. Sundhed som der fokuseres særligt på i dialogen på tilsynsbesøget. Der vil være individuelle prioriteringer i forhold til disse 3 temaer på de enkelte institutioner. De øvrige 3 temaer gennemgås ved, at institutionerne forud for tilsynsbesøget udfylder et skema med oplysninger om konkrete faktuelle forhold på institutionen, som tilsynskonsulenterne kan spørge ind til under tilsynsbesøget. Temaet vedrørende sundhed vil desuden være indarbejdet i dette skema, med det formål at tilsynskonsulenterne under interviewene kan prioritere på baggrund af det skriftlige materiale. Spørgeguiden 2013, som benyttes til samtale/interview med medarbejdere, brugere og pårørende, er udarbejdet ud fra fremhævede punkter i Servicelovens 148a om det generelle driftsorienterede tilsyn, samt Vejledning nr. 3 om særlig støtte til børn og unge og deres familie jf. kapitel 3 om tilsyn. Det drejer sig om følgende punkter; målgruppens behov for nære, stabile relationer til voksne, opbygning af sociale relationer og netværk, skolegang, sundhed, trivsel og forberedelse til et selvstændigt voksenliv. Institutionens økonomiske forhold gennemgås ved særskilte møder to gange om året Udførelse og myndighedsbeføjelse Center for Anbringelse og Forebyggende arbejde (CAFA) foretager den udøvende del af det generelle driftsorienterede tilsynsbesøg på de sociale institutioner for børn og unge for Gentofte Kommune. Myndighedsbeføjelsen ligger fortsat hos Gentofte Kommune, Sociale Institutioner. Dette indebærer, at CAFA udarbejder et udkast til tilsynsrapporter. Gentofte Kommune godkender disse rapporter, udsender den endelige rapport og meddeler den enkelte institution eventuelle opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud. Tilsynsrapporterne offentliggøres på institutionens hjemmeside, på Tilbudsportalen og på Gentofte Kommunes hjemmeside. Side 3 af 45

4 1.2. Tilsynsrapportens opbygning Tilsynsrapporten indledes med to overordnede vurderinger på baggrund af de indsamlede oplysninger fra henholdsvis datagrundlag 1 og datagrundlag 2. Herunder fremgår de samlede opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud. Herefter følger de data, der ligger til grund for tilsynets vurdering af institutionen. Data er opdelt i to bilag, der afspejler dataindsamlingen: Datagrundlag 1: Her fremgår oplysninger om institutionens pædagogiske praksis, ud fra de tre temaer: Pædagogiske målsætninger og relation, medborgerskab og sundhed. Disse temaer er primært belyst gennem interview med institutionens ledelse og suppleret af samtaler med medarbejdere (oftest MED, TR, SR), interviews med pårørende samt observation/interviews med brugere. Datagrundlag 2: Den enkelte institutionsleder har inden tilsynsbesøget udfyldt et tilsendt skema med data, der vedrører faktuelle forhold på institutionen. Tilsynet har under tilsynsbesøget mulighed for at spørge uddybende til oplysninger i datagrundlag 2. Side 4 af 45

5 2.0. Tilsynets samlede vurdering og indstilling: Aflastningsinstitutionen Lundø Samlet vurdering Pædagogisk praksis. Datagrundlag 1 Lundø er en aflastningsinstitution for hjemmeboende børn/unge op til 18 år med forskellige former for funktionsnedsættelse, multihandicaps og psykisk udviklingshæmning. Lundø er en veldreven institution, der praktiserer de beskrevne pædagogiske mål og har en omsorgsfuld og imødekommende tilgang til børnene og deres forældre. Lundø har en struktur, der er tilrettelagt således, at børnene møder forskellige personale, hvilke man anser for at være en forberedelse til voksenlivet, hvor dette vilkår fortsat vil være aktuelt. Kardex og guidekort er grundlaget for det praktiske pædagogiske arbejde med det enkelte barn eller ung, og dialogmøder med forældre og i personale-dialoggrupperne er grundlaget for målsætninger og udviklingen af arbejdet. Der afholdes dialogmøder med forældrene, som foregår som en samtale mellem personalet og forældrene om barnet. Der bliver uarbejdet et kort referat af mødet, og vi opfordrer til, at dette referat også sendes til forældrene for at sikre koordinering og at fælles målsætninger følges. Lundø har bevågenhed på at forebygge magtanvendelse ved at foreslå nye pædagogiske strategier, hvis der opstår en magtanvendelse overfor et barn. Disse tiltag drøftes på pesonalemøder og i MED udvalg. Lundø har udarbejdet en kost- og motionspolitik, som beskriver nogle generelle målsætninger for, hvad kosten skal indeholde og sætter motion i sammenhæng med de faste aktiviteter, der foregår på Lundø. Et udviklingspunkt kunne være at få en pædagogisk drøftelse af, hvordan personalet kan tilrettelægge særlig motion i forhold til børnenes forskellige handicaps. Lundø har udarbejdet en seksualpolitik, der beskriver forskellige holdninger og regler samt forholder sig til grænsesætning mv. CAFA vurderer, at der i fremtiden bør være fokus på kæresteforhold og seksualitet, samt på udviklingen af en dialog med forældre herom. Indstillinger til påbud, anbefalinger og opmærksomhedspunkter: Pkt. 1. Opmærksomhedspunkt: Vi foreslår Lundø at fortsætte overvejelserne og forsøg med frivillige indsatser. Pkt. 2. Opmærksomhedspunkt: Referater af dialogmøder bør efter CAFAs opfattelse udsendes til forældrene. Pkt. 4. Anbefaling: CAFA anbefaler, at Lundø indtager en mere aktiv position i forhold til at støtte børnene og de unge i anvendelsen af teknologi og kommunikation i forhold til sociale medier. Det anbefales, at Lundø udarbejder mål for dette arbejde. Side 5 af 45

6 Pkt. 10. Opmærksomhedspunkt: Vi foreslår, at Lundø reviderer motionspolitikken således at den kommer til at indeholde nogle mål for udviklingen. Et punkt til pædagogisk drøftelse kunne være i hvilket omfang Lundøs personale kan understøtte børnene via særlig motion i forhold til deres forskellige handicaps. Pkt. 11. Opmærksomhedspunkt: Det foreslås, at spørgsmål som alkohol og rygning i forhold til målgruppen tages op til debat. Pkt. 12. Opmærksomhedspunkt: Vi opfordrer til en revision af Lundøs seksualpolitik, hvor overvejelserne jf. vurderingerne i pkt. 12 om kæresteforhold og seksualitet inddrages. Samlet vurdering Fysiske rammer, Organisation, drift og forretningsgange, Personaleforhold og arbejdsmiljø Datagrundlag 2 Lundø er en institution beliggende i gode, velindrettede lokaliteter både inde og ude. Værelserne til børnene og de unge er ligeledes velindrettede og tager hensyn til, at der skal bo skiftende børn og unge samt tager hensyn til behovet for hjælpemidler og specielle senge. CAFA vurderer, at Lundø arbejder seriøst på at leve op til de krav og udfordringer, som målgruppen stiller. Der er fokus på, når de nye børn og unge, der visiteres, stiller nye udfordringer til medarbejderne. Der er både hos ledelse og medarbejdere opmærksomhed på nødvendigheden af kompetenceudvikling via kurser og temadage. Der er tale om en veldrevet institution med en tydelig ansvarsfordeling og uddelegering, ligesom skifteholdsarbejdet sker i faste teams. Der er udarbejdet en række politikker og procedurer, ligesom der er en tydelig mødestruktur med MED udvalget som et centralt organ. Medarbejdersamtaler er udviklet til gruppesamtaler i de senere år. Lundø arbejder fortsat på udvikling af brugen af IT i det daglige arbejde bl.a. med henblik på at udvikle forældresamarbejdet. Indstillinger til påbud, anbefalinger og opmærksomhedspunkter: Pkt. 23. Anbefaling: Lundø bør udarbejde en procedure for indberetning af utilsigtede hændelser. Side 6 af 45

7 3.0. Datagrundlag 1: Pædagogisk praksis Udfyldes af konsulenterne Tilsyn 2013 Tilbuddets navn og adresse: Aflastningsinstitution Lundø Bank Mikkelsens vej Gentofte / lundoe@gentofte.dk Driftsparagraf: 67 stk. 1-3 i Lov om social service Antal pladser: 22 pladser Dato og tidspunkt for tilsyn: Tilbuddet repræsenteret ved: D Ledelsen var repræsenteret ved: Leder Bente Aalling og viceforstander Hanne Hansen Medarbejderne var repræsenteret ved: Omsorgsmedhjælper, Serina Ingemann Nielsen, ungesiden og pædagog Helle Dalskov Pedersen, børnesiden. Brugerne var repræsenteret ved: Observation, hvori indgik 2 børn. Pårørende var repræsenteret ved: 3 forældre. Tilsynet foretaget af: CAFA ved konsulenterne Anette Hansen og Karin Skov Larsen Dato for sidste tilsyn: Opfølgende tilsyn d , tilsyn d samt uanmeldt tilsyn d Side 7 af 45

8 Pædagogiske målsætninger og relation: 1. Pædagogiske målsætninger for den daglige praksis Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Lundøs formål er at tilbyde en aflastning for forældre, der har behov. Intentionen er at skabe et trygt, omsorgsfuldt og struktureret aflastningsforløb for børnene. Denne målsætning udmøntes i dagligdagen ved at have fokus på: At tilgodese forældrenes behov for aflastningsdage At skabe aktiviteter for børn/unge både på Lundø og i de tilfælde, hvor det er muligt, i lokalområdet At fremme udviklingen for det enkelte barn på de områder hvor det er muligt At støtte børnene i at udvikle relationer og være med i et fællesskab Lundø står til rådighed for forældrene i det omfang, de har brug for vejledning og sparring i forhold til deres børn. Aktuelt er Lundø normeret til 22 pladser. Der er for tiden venteliste, men da to 18 årige skal udskrives, vil de børn på venteliste blive indskrevet i foråret. Der er perioder, hvor der er stor efterspørgsel på pladser og andre perioder, hvor efterspørgslen er mindre. Tendensen har i det sidste år været, at de nye børn, der indskrives er inden for målgruppen i modsætning til sidste år, hvor Lundø indskrev et par børn, der var meget plejekrævende. Lundø har deltaget i nogle projekter, hvor man har fundet noget indhold anvendeligt i praksis, mens andet har været vanskeligt at implementere: Malerprojekt: Et projekt, hvor en maler inspirerede børn og unge til at male, har været en succes. I starten var børnene og de unge meget forbeholdne, men da de kom i gang, blev resultatet nogle flotte billeder, der hænger på Lundø. Moveprojekt: Dette projekt har givet viden om bevægelse og motion for børnene. Det er dog vanskeligt at gennemføre, fordi børnene og de unge ikke kommer på Lundø hver dag, og aktiviteten skal være kontinuerlig. Desuden er børnene og de unge ofte trætte, når de kommer om eftermiddagen og har derfor brug for at slappe af. Frivilligprojekt: Det har været vanskeligt at etablere, da det ikke var muligt at koordinere med de frivillige, da børnene kommer på forskellige tidspunkter. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Lundø har nogle fremadrettede overvejelser om, hvordan de kan anvende den viden, de har fået fra projekterne. Man ønsker at fortsætte med maleprojektet næste år. De to øvrige projekter finder man vanskelige at implementere på Lundø. Som et nyt tiltag, vil der komme en konsulent fra SIFA og vejlede personalet om, hvordan de kan arbejde med en personlig profil af barnet, der skal have fokus på ressourcer. Dette tiltag er udsprunget af personalets GRUS samtaler. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Side 8 af 45

9 Ingen CAFA vurderer, at Lundø fortsat har deres målsætning i fokus. Vi finder det positivt, at Lundø eksperimenterer med nyudvikling via gennemførelse af projekter. I sagens natur vil noget indhold i projekter kunne implementeres og andet ikke. Vi vil dog pege på, at der kan være meget at hente for børnene og de unge ved inddragelse af frivillige i arbejdet. CAFA foreslår derfor, at mulighederne for at udvikle og gennemføre aktiviteter med en frivillig indsats fortsat afsøges. Måske behøver en frivillig indsats ikke i alle situationer være koblet sammen med konkrete børn. Opmærksomhedspunkt: Vi foreslår Lundø at fortsætte overvejelserne og forsøg med frivillige indsatser. 2. Behandlingsplaner Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Lundø har et Kardex system på hvert barn/ung, der jf. forstander sikrer en fælles viden om børnene. Dette Kardex erstatter behandlingsplaner, og forstander pointerer sådan på baggrund af, at Lundø ikke er en behandlingsinstitution. Desuden beskriver guidekort de aktuelle informationer om hvert enkelt barn. Disse kort hænger rundt på institutionen de dage, barnet eller den unge er på Lundø. Kardex udarbejdes i samarbejde med forældrene på dialogmøderne. Lundø kan have nogle andre erfaringer med børnene end forældrene, f.eks. at de unge kan klare at komme senere i seng en aften, hvis der er en fodboldkamp og alligevel fastholdes i at komme op til tiden om morgenen. Sådanne forskelle i erfaringer med børnenes adfærd drøftes med forældrene på dialogmøder og giver anledning til, at børnene får afprøvet nye ting. Børnene deltager ikke på dialogmøder, da forældrene jf. forstander synes, det er vanskeligt at drøfte deres børns udvikling, når de er til stede. Forstander har ikke overvejelser om, at børnene kunne have gavn af at deltage på dialogmøderne. Lundø har fået ekstra ressourcer i forhold til et enkelt barn med særlige behov. Denne bevilling skal evalueres i marts måned, mhp. om det har haft den ønskede effekt. I forhold til kommunikation anvender personalet fortsat tegn til tale og boardmaker. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Personalet er på et kursus blevet præsenteret for et nyt kommunikationssystem, som man overvejer, om man kan anvende i fremtiden. Side 9 af 45

10 C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Bemærkning fra tilsyn 2011: Det foreslås, at mulighederne for inddragelse af børnene og de unge i dialogmøderne overvejes, og det foreslås, at referatet af dialogmødet udsendes til forældrene. Opfølgende tilsyn 2011 Sociale Institutioner: En inddragelse af børnene og de unge i dialogmøderne er blevet debatteret i Lundø. Dette vil dog betyde, at de skal holdes hjemme fra skole eller børnehave, hvilket ikke er en målsætning i Lundø. Dialogmøderne fortsætter uændret. Det vurderes således, at Lundø har forholdt sig relevant til forslaget. Opfølgning ved tilsyn : Jf. ovenstående fra det opfølgende tilsyn har Sociale Institutioner forholdt sig til, at Lundø har forholdt sig relevant til spørgsmålet om inddragelse. Der ses ikke at være taget stilling til forslaget om referat af dialogmøder. Tilsyn 2013: Vi har fulgt op på forslaget om referatskrivning, og det oplyses, at der skrives et kort referat af dialogmødet, som sættes i barnets mappe. Forældrene får ikke tilsendt referatet. Forstanderen udtaler, at personalet og forældrene drøfter barnets udvikling og ændrer eventuel i Kardex, hvis der er nye oplysninger. Det oplyses, at Lundø har indarbejdet en ny procedure, når børnene skal flyttes til ungesiden, idet der nu deltager et personale fra ungesiden, for at skabe en glidende overgang til samarbejde med nyt personale. Lundø har fortsat opmærksomhed på, at Kardex udarbejdes i samarbejde med forældrene. Vi finder, at Lundø er opmærksom på de mulige udviklingsområder for børnene, som bliver drøftet på dialogmøder, set indenfor den ramme, at Lundø ikke opfatter sig selv som en behandlings institution. Lundø og Sociale Institutioner har forholdt sig til børnene og de unges inddragelse i dialogmøderne ved opfølgende tilsyn i og vurderet, at den under de nuværende omstændigheder er tilstrækkelig. CAFA er ikke ubetinget enig i denne vurdering og finder, at der løbende bør ske en differentiering i målene for inddragelse i forhold til det enkelte barn/ungs ressourcer, herunder en aldersvurdering, og vi ser det som en opgave for Lundø, at man ligesom på andre punkter forsøger at udvide synet på barnet eller den unges muligheder, herunder støtter en udvikling af forældrenes syn, hvis det er påkrævet. I forhold til referater af dialogmøder, så er det vores opfattelse, at alle mødedeltagere i møderne bør have fremsendt referatet, især henset til, at der bør være sikkerhed for, at formuleringer af målsætninger mv. kendes af alle. Opmærksomhedspunkt: Referater af dialogmøder bør efter CAFAs opfattelse udsendes til forældrene. Side 10 af 45

11 3. Barn/ung/voksen-relation Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Der er faste rutiner, når børnene ankommer til Lundø på aflastningsophold eksempelvis om, hvordan de tages imod. Personalet er bevidst om hvert enkelt barns faste rutiner for, at de kan lande bedst muligt på afdelingen. Børnene er ofte mere knyttet til noget personale end andet. Eksempelvis kan et barn eller ung ønske at komme de weekends, hvor en medarbejder, barnet/den unge er glad for, er på arbejde. Et barn kan også have en interesse, det deler med en medarbejder f.eks. fodbold, som gør, at barnet er særlig knyttet til denne. Personalet taler åbent om dette i gruppen, og barnet eller den unge kan således vælge det personale, de er særlig glade for. Det oplyses videre, at personalet har øje for børnenes kropssprog, hvis de eksempelvis ikke ønsker at være sammen med en bestemt medarbejder, kan personalet bytte rundt. Eksempelvis kan et barn være vredt, når det møder en medarbejder, og ændre humør, hvis det møder en anden. Personalet ser, at de unge udvikler deres selvstændig, når de flytter til ungesiden. Dels vil den unge gerne spejle sig i de andre unge, og dels bliver den unge på børnesiden forberedt på, hvilke forventninger der stilles på ungesiden. Personalet på ungesiden ser på de unge, der flytter ind, med nye øjne og udfordrer de unges selvstændighed på en ny måde. På børnesiden er der en struktureret og travl hverdag med mange praktiske opgaver og børn, der er ressourcekrævende. På ungesiden oplever de unge, at der er en større frihed og råderum til at kunne tage selvstændige beslutninger. Eksempelvis at kunne være længe oppe, hvis der er fodbold i fjernsynet. Forstanderen oplyser, at der kun er få børn, der over årene ikke har kunnet trives på Lundø. De fleste børn er glade for at komme, og forældrene har tillid til Lundø. De har erfaring med, at indkøringen på Lundø foregår over kort tid. Der har kun været et enkelt barn, der har haft en indkøring på over to måneder. Lundø har på møder med forældrebestyrelsen drøftet forældrenes ønske om en fast kontaktperson, som er til stede, når barnet er på aflastningsophold. Lundø har udtrykt en forståelse for dette ønske, men man mener ikke, at det kan koordineres i praksis i forhold til den skiftende personalegruppe, og idet børnene kommer på forskellige tidspunkter.. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Forstanderens vurdering er, at barn/voksenrelationen fungerer hensigtsmæssigt, hvorfor der ikke er overvejelser om at ændre på forholdene omkring denne. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Opmærksomhedspunkt tilsyn : CAFA foreslår, at der fortsættes en dialog med forældrene om forholdene omkring forældrenes ønske om større gennemsigtighed i forhold til barnets kontaktperson Side 11 af 45

12 under aflastning. Forældrene mener, at det kunne sikre en bedre kommunikation mellem dem og institutionen. Dette opmærksomhedspunkt skal ses i sammenhæng med pkt. 9 (forældresamarbejde). Opfølgende tilsyn : Det fremgår fra det opfølgende tilsyn, at Lundø har været i dialog med forældrebestyrelsen omkring mere gennemsigtighed vedrørende kontaktperson. Det er oplyst, at alle børn og unge har en kontaktperson, men pågældende har ikke nødvendigvis vagter, når barnet eller den unge er i aflastning. Det kan pga. det store antal børn og personale samt individuelt tilrettelagt aflastning ikke lade sig gøre at samordne dette. Det er oplyst, at Lundø vil revidere informationsmateriale om institutionen, således at forventningerne afstemme bedre på dette punkt i forhold til fremtidige forældre. Sociale Institutioner vurderer, at der gøres, hvad der er muligt, og man anerkender, at det ikke altid er muligt at imødekomme forældres ønsker. Tilsyn 2013: Der synes ikke at være behov for yderligere opfølgning på ovennævnte aktuelt. CAFA vurderer, at personalet har fokus på at tilgodese det enkelte barns behov for at have kontakt med relevante voksne. : Ingen. Medborgerskab: 4. Inddragelse af barn/ ung/bruger Brugerinddragelse/indflydelse A. Beskrivelse: Lundø har faste rutiner, når børnene ankommer, som er beskrevet tidligere i denne rapport. Derudover er der faste rutiner som: Samling. Oplæsning fra kontaktbogen for det enkelte barn. Børnene og de unge kan deltage i praktiske gøremål alt afhængig af funktionsniveau og motivation. Formålet er at udvikle større selvhjulpenhed. Personalet har fokus på det enkelte barns ønsker eksempelvis, hvad de vil have i deres madpakker til næste dag. Børnene kan endvidere komme med ønsker til menuen til deres fødselsdage. Videre bliver børnene hørt i deres ønsker vedrørende, hvilke ture der skal arrangeres. Børnene har ofte meninger om, hvor de vil hen. Eksempelvis er mange børn glade for at køre med S-tog. Børnene kan også få indflydelse på deres sengetider, eksempelvis hvis der er fodbold i fjernsynet, kan det betyde, at de er længere oppe om aftenen. Personalet har generelt fokus på, at børnene udvikler en høj grad af selvhjulpenhed f.eks. ved at børste tænder eller klare toiletbesøg selv. Man træner også børnene i Side 12 af 45

13 spisesituationer for at styrke deres selvstændighed. Forældrene er jf. ledelsen meget optagede af, at deres børn ser rene og soignerede ud, når de skal af sted i skole eller børnehave, hvilket man bakker op omkring. Personalet er opmærksom på at støtte børnene i at få udtrykt sig enten sprogligt eller ved deres kropssprog både individuelt, men også i fællesskabet eksempelvis til samling. Forældrene stiller krav til Lundø i forhold til børnenes selvstændighed. Personalet sikrer, at disse medtages på personalemøder for at koordinere og tilpasse forventninger. Samtidig er personalet i dialog med forældrene, når Lundø kan se, at børnene udvikler sig og f.eks. kan sove selv. Personalet har fokus på, at barnet kan have forskellig adfærd og reaktioner hos forældrene og på Lundø. Som tidligere nævnt inddrages børnene ikke i dialogmøder. Der henvises til pkt. 2. Sociale medier mv. I forhold til sociale medier, er der børn og unge der logger på Youtube på computeren, men der er ingen af børnene, der anvender Facebook eller lignende. Lundø læner sig op af forældrenes holdning til sociale medier, og det ikke har været på tale i forhold til nogen børn. Der har kun været en enkelt ung, der har en mobiltelefon. Den afleverede han til personalet efter forældrenes ønske, da han kontaktede dem om natten, hvilket ikke var hensigtsmæssigt. Lundø har fået bevilget fire IPADs, som bruges i fællesskab af børnene og de unge. Personalet har erfaret, at det inspirerer til fællesskab mellem børnene, da de i højere grad sidder sammen og benytter spillene, end når de sidder ved PCén. Der har været et eksempel på, at et barn/ung havde særlig kendskab til Ipad ens funktioner og blev anerkendt af de andre børn unge. Denne kommunikation har betydet, at gruppen fik et større socialt fællesskab. Det oplyses, at der har været et enkelt barn, der har haft sin IPAD med i bussen, da det betød, at barnet sad roligt og spillede i bussen. Hvis dette barn ikke havde sin IPAD med, blev der konflikter med de andre børn. Der har været nogle etiske overvejelser på Lundø i forhold til de billeder, børnene kan tage på IPADs. Personalet sikrer herefter, at de billeder der eventuelt er taget med barnets egen Ipad, som ikke må komme ud i det offentlige rum, bliver slettet inden barnet / den unge får sin Ipad med hjem. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Ingen oplyste. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Ingen. Side 13 af 45

14 CAFA vurderer, at Lundø forbereder og styrker børnene i forhold til selvstændighed og selvhjulpenhed. I forhold til sociale medier er det vores vurdering, at Lundø bør overveje at indtage en mere aktiv position i forhold til at støtte børnene og især de unge i anvendelsen af teknologi og kommunikation bl.a. via sociale medier. Det er videre vores opfattelse, at man fra Lundøs side bør motivere og støtte forældrene i, at de giver de unge mulighed for f.eks. at anvende mobiltelefoner, når det er aldersrelevant, og det kan støtte kommunikation, selvstændighed og selvhjulpenhed. Sammen med forældrene kan de unge evt. støttes konkret i at anvende telefonen og i løsningen af de problemer, som uvægerligt vil opstå. Vi ser udviklingen af dette område bl.a. ud fra et normaliserings perspektiv og i et kommunikationsperspektiv. Vi anbefaler Lundø, at man igangsætter denne udvikling ved at udvikle en politik på området eller nogle målsætninger, som kan være vejledende for udviklingen. Anbefaling: CAFA anbefaler, at Lundø indtager en mere aktiv position i forhold til at støtte børnene og de unge i anvendelsen af teknologi og kommunikation bl.a. i forhold til sociale medier. Det anbefales, at Lundø udarbejder mål for dette arbejde. 5. Magtanvendelse Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: I har der været 1 ikke tilladt magtanvendelse. Forstander oplyser, at den ikke tilladte magtanvendelse drejede sig om et barn, der ikke ville have sko på en vinterdag, da barnet skulle ud til taxaen, der ikke kunne vente, da der sad andre børn, der skulle bringes i skole eller institution. Derfor valgte personalet, at en holdt barnet, mens en anden gav det sko på. Magtanvendelsen er indberettet til Gentofte kommune. Forstander oplyser, at barnet ikke har ønsket at udtale sig om hændelsen, hvilket de oplever som en typisk reaktion. Forældrene er blevet orienteret om magtanvendelsen. Denne magtanvendelse har været drøftet i personalegruppen og har affødt refleksioner om, at hvis en sådan episode forekommer en anden gang, vil personalet vente til barnet vil samarbejde. Derefter vil Lundø få barnet bragt til skole eller institution en taxa på et senere tidspunkt. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Som nævnt ovenfor. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Side 14 af 45

15 Opmærksomhedspunkt tilsyn : Vi mener, at Lundø bør afklare deres rolle helt i forhold til indhentning af udtalelser fra børn og unge i forbindelse med indberetninger om magtanvendelse. Opfølgende tilsyn : Forstander fortæller i det opfølgende tilsyn, at de, i det omfang, det er muligt, indhenter udtalelser fra børn og unge i forbindelse med indberetninger om magtanvendelse. Forstander fortæller, at mange af de unge/børnene ikke har noget talesprog. Det betyder, at det kan være vanskeligt at indhente en egentlig udtalelse fra barnet/den unge. Lundø foretager derfor altid en konkret pædagogisk vurdering, i forhold til hvordan den unge/barnet kan udtale sig vedrørende magtanvendelsen. Forstander fortæller, at alle magtanvendelser efterfølgende bliver taget op på personalemøder, så personalet kan reflektere over deres praksis. Konsulenten vurderer, at forstander forholder sig relevant til opmærksomhedspunktet, men opfordrer til, at forstanders overvejelser og svar mere tydeligt fremgår i indberetningerne for magtanvendelserne. Tilsyn 2013: Der ses ikke behov for yderligere opfølgning udover vores vurdering nedenfor. CAFA vurderer, at Lundø på relevant måde drøfter magtanvendelser på personalemøder og reflekterer om at anvende andre strategier i forhold til konflikthåndtering. I forhold til at indhente børn og unges udtalelser til indberetninger om magtanvendelse, har vi forståelse for, at det kan være vanskeligt pga. børn og unges kommunikationsvanskeligheder, og vi er enige i, at måden hvorpå indhentning af udtalelse finder sted må vurderes individuelt. Vi kunne her foreslå, at forældrene evt. inddrages i denne vurdering. Ingen. 6. Skole og aktivitetstilbud Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Forstanderen oplyser, at der ikke er nyt under dette punkt. Hermed opsummeres fra tidligere rapport: Personalet afleverer børnene til bussen til kørsel til skole eller institution. Iværksættelse af aktiviteter enten i Lundøs egne rammer eksempelvis på legeplads eller indendørs med brætspil eller PC/IPAD. Udendørs aktiviteter i form af ture i lokalområdet eller musikfestival. Barnet frekventerer fritidstilbud i skoleferierne. Forstander udtaler, at der skal være en tilpas balance mellem tilbud af aktiviteter og Side 15 af 45

16 det, at børnene har brug for at slappe af efter en dag i skole og institution med aktiviteter B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Forstanderen oplyser, at der ikke er nye tiltag i forhold til dette punkt. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Ingen CAFA vurderer, at personalet har fokus på at afstemme aktivitetsniveauet i forhold til, hvad børnene kan magte. Vi henviser dog til vurdering og anbefaling i pkt. 4 om sociale medier. Ingen. Se dog anbefaling i pkt Inklusion Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Forstander udtaler, at der intet nyt er på dette område. Nedenstående er en sammenfatning af sidste års rapport, hvor det blev oplyst, at man forsøger at inkludere i det omgivende samfund, hvor det er muligt, f.eks. ved: Aktiviteter f.eks. på nærliggende legepladser eller indkøb i supermarkeder, hvor børnene/de unge bliver positivt mødt af andre. Understøttende i forhold til børns relationer til andre børn ved arrangementer eksempelvis festivaler. Lundø ønsker, at børnenes skoler eller institutioner benytter Lundøs legeplads. Personalet er understøttende i forhold til at udvikle børnene indbyrdes relationer på Lundø. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Jf. forstander har forældrene et ønske om, at deres børn forbliver i aflastning på Lundø udover det 18 år, hvilket forstander anser for relevant, at Gentofte kommune har fokus på fremover. Hvis det bliver aktuelt, vil det blive et udviklingsområde for Lundø i fremtiden. C. Konkret opfølgning på evt. på opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Side 16 af 45

17 Ingen CAFA vurderer, at Lundø generelt har fokus på inklusion på relevante områder i forhold til Lundøs aflastningsfunktion. Vi vil dog også her henvise til vores vurdering i punkt 4, der omhandler sociale medier, mobiltelefon m.v., og hvor vi finder, at Lundø bør indtage en aktiv rolle i forhold til at introducere, støtte og løse problemer i forhold til målgruppens anvendelse af disse medier i det omfang, det muligt. Vi ser i høj grad dette som inklusion. Ingen. Se dog anbefaling i punkt Forældresamarbejde/ forældreinddragelse Brugerinddragelse/indflydelse A. Beskrivelse: Der er en forældrebestyrelse på Lundø, og der arrangeres div. forældrearrangementer. Endvidere foregår der dialogmøder med det enkelte barns forældre samt telefonsamtaler og dialog via kontaktbogen. Som tidligere beskrevet har nogle forældrenes ønske om en fast kontaktperson, som er der, når barnet er på aflastningsophold, været drøftet forældrebestyrelsen. Der henvises herom til punkt 2. Dialogmøderne har fungeret igennem tre år, og det oplyses, at de er medvirkende til, at flere medarbejdere har kendskab til det enkelte barn og dets familie. Det skaber bedre information til personalegruppen om barnet. Personalet i dialoggruppen har ansvar for forældrekontakt og kontakt med kommune etc. Dog er det væsentligt at have en direkte dialog med forældrene fra det personale, der er på vagt, såfremt der er informationer, der er nødvendige at drøfte med forældrene. Lundø arbejder fortsat med at få fotos af personalet på hjemmesiden. Dels har der været IT problemer, og dels har det været drøftet i personalegruppen, da de skal give deres tilladelse. Lundø har lagt kostplanen ud på deres hjemmeside, således at forældrene kan følge med i den kost, der bliver serveret. Lundø har ikke fået tilbagemeldinger fra forældre om dette tiltag. Medicinordineringen og ønsker om aflastningsdøgn kan forældrene sende elektronisk. Nogle forældre har ønsket, at de selv kunne tage initiativ til at bytte aflastningsdøgn forældrene imellem. Forstanderen oplyser, at dette ønske ikke er blevet imødekommet, idet Lundø ikke er interesseret i, at nogle forældre evt. kan lægge pres på andre forældre, så aflastningsfordelingen ønsker Lundø selv at tilrettelægge. Side 17 af 45

18 Et resultat af brugerundersøgelsen fra viste, at forældrene er interesseret i at få mere detaljeret viden om, hvad der konkret foregår i dagligdagen for deres børn. Dette har foranlediget en ændring, således at hver vagt beskriver de aktiviteter, der er foregået, i kontaktbogen. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Ingen oplyste. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Bemærkning tilsyn 2011: Det foreslås, at forældremappe og evt. nyhedsbreve opdateres, og det foreslås, at forslag fra forældre til yderligere indhold i information om nye medarbejdere tages op til overvejelse. Opfølgende tilsyn 2011: Lundøs hjemmeside er opdateret ift. nyhedsbreve. Således ligger både nye og gamle nyhedsbreve tilgængeligt her. Det er aftalt, at alle nyheder og fælles information skal sendes ud på skrift til alle forældre. Samtidig sættes ny information i forældremappen. Opmærksomhedspunkt tilsyn : Vi bakker op omkring Lundøs videre udvikling af mulige nye løsninger på kontakten mellem medarbejdere og forældre. Det foreslås, at Lundø fortsætter arbejdet med at effektivisere information, herunder en modernisering med mere digital kommunikation. Vi foreslår Lundø at inddrage forældrene i en dialog om løsninger og i fremtidige evalueringer af disse. Det foreslås, at Lundø tager et initiativ i forhold til skoler og evt. Sociale Institutioner mhp. en afdækning af problemstillingerne i forældrenes klager over kommunikationsbrists i forhold til kørsel og bortkomne ting mellem hjem/skole/aflastning. Opfølgende tilsyn : Fra opfølgende tilsyn fremgår bl.a. at forstander fortæller, at Lundø har været i dialog med forældrebestyrelsen om en effektivisering og modernisering af kommunikationen. Det har ført til følgende indsatsområder: Der udsendes et nyhedsbrev som medarbejdere fra børne/ungesiden laver (ca. en gang i kvartalet, dog kun hvis der er behov for det). Digitalisering af medicinsedler Mere korrespondance med forældre via mail. Med hensyn til afdækning af forældreklager ift. busselskaberne, så har der været tale om enkelttilfælde, som er håndteret med de konkrete forældre. Med hensyn til bortkomne ting er det oplyst, at der er en stor opmærksomhed på, at børnene og de unge får medbragte ting med hjem igen. Der er helt præcise procedurer for, hvordan f.eks. børnenes tøj håndteres på institutionen. Sociale Institutioner vurderer, at spørgsmålene er relevant afdækket. Tilsyn 2013 CAFA ser ikke behov for yderligere opfølgning på de konkrete bemærkninger/ opmærksomhedspunkter. Side 18 af 45

19 CAFA vurderer, at Lundø har udviklet relevante tiltag i forhold til den digitale udvikling for at styrke forældresamarbejdet og systematisering af informationer. Det er vores indtryk, at der fortsat kan udvikles på dette område, og vi anbefaler at der fortsat er opmærksomhed på området. Der henvises også til punkt 2 vedr. udsendelse af referater til forældrene fra dialogmøder. Ingen. Se opmærksomhedspunkt i pkt. 2 om udsendelse af referater til forældrene af dialogmøder. Sundhed: 9. Kost Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Forstander oplyser, at kostpolitikken (Kost- og motionspolitik fra 2009) stadig er aktuel og følges i forhold til de kostanvisninger, der er gældende. Forældrene ønsker om alsidighed harmonerer ikke altid med børnenes ønsker om gammeldags mad med sovs, kød og kartofler. Disse ønsker forsøges tilgodeset i madplanen, således at der er grønt til alle retter. Nedenstående er et kort resume af de væsentligste overvejelser i forhold til kosten.: Madplanen er tilrettelagt for en uge ad gangen. Madplanen er varieret og indeholder fisk, kød, grøntsager og frugt med grønt. Madplanen bliver lagt ud på Lundøs hjemmeside. Køkkenmedarbejderen tilbereder maden og kan tage højde for særlige ønsker fra børnene, eksempelvis ved fødselsdage. Madpakker forberedes af nattevagterne. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Ingen oplyste. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Opmærksomhedspunkt fra tilsyn : Vi foreslår, at Lundø går i en nærmere dialog med forældrene om deres ønsker og holdninger til kosten. Opfølgende tilsyn : Forstander fortæller, at Lundø nu lægger madplanen på hjemmesiden, så forældrene kan følge med i, hvad børnene/de unge får at spise. Lundø har været i dialog med forældrebestyrelsen om muligheden for at få økologisk mad, men Lundø har vurderet, at det pt. er for dyrt at købe økologiske varer. Forstander fortæller, at man på Lundø Side 19 af 45

20 hele tiden udfordrer forældrene til at opdatere børnenes/de unges sedler med ønsker til mad, så Lundø kan være opmærksomme på barnets/den unge præferencer f.eks. til madpakken. Tilsyn 2013: Der ses ikke at være behov for yderligere opfølgning på det konkrete opmærksomhedspunkt. CAFA vurderer, at Lundø forsøger at tage højde for både forældre og børns ønsker i madplanen, men det er vores indtryk, at der er behov for en fortløbende dialog med forældrene herom, og en fortløbende afdækning af, om argumenterne imod økologisk kost holder. Ingen. 10. Motion Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Lundø har udarbejdet en motionspolitik (Kost- og motionspolitik fra 2009). Den indeholder en kort beskrivelse af, hvordan motion indgår i hverdagens gøremål. Hverdagen indeholder motion for børnene på flere områder. Børnene er på legepladsen, hvor de f.eks. cykler eller går med gåvogne. Indendørs har de en sofacykel, som børnene er glade for at anvende. Personalet går med børnene i gymnastiksalen eller Snozelhuset. Endvidere tager personalet børnene med på gåture i lokalområdet. Forstander oplyser, at børnene ofte er trætte, når de kommer på Lundø, og de har haft motion på skolen eller fritidshjemmet, så de har brug for at slappe af. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Forstander oplyser, at der ikke er nye tiltag til dette punkt. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Ingen. Det er CAFAs indtryk, at det indtænkes, at børnene og de unge får rørt sig under opholdet på Lundø, om end det ikke synes at være et område, som der er stor opmærksomhed på. Side 20 af 45

21 Vi foreslår, at Lundø sætter sig nogle mål på motionsområdet, som indarbejdes i motionspolitikken. Et punkt til pædagogisk drøftelse kunne være i hvilket omfang Lundøs personale kan understøtte børnene via særlig motion i forhold til deres forskellige handicaps. Opmærksomhedspunkt: Vi foreslår, at Lundø reviderer motionspolitikken, således at den kommer til at indeholde nogle mål for udviklingen. Et punkt til pædagogisk drøftelse kunne være i hvilket omfang Lundøs personale kan understøtte børnene via særlig motion i forhold til deres forskellige handicaps. 11. Rusmidler Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Det oplyses, at der ikke er nogen af de unge på Lundø, der drikker alkohol eller ryger. Såfremt det skulle forekomme, ville det være et arrangement samråd med forældrene, hvor de skulle give tilladelse til dette. Dette tema har ikke været drøftet på Lundø. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Ingen oplyste. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Ingen. Vi er enige i, at alkohol og rygning er områder, som for de fleste i Lundøs målgruppe ikke er relevante. Men det vurderes dog, at emnerne bør drøftes mellem personale og forældre mhp. at sikre, at disse emner er debatteret, hvis det bliver aktuelt for nogle af de unge. Opmærksomhedspunkt: Det foreslås, at spørgsmål som alkohol og rygning i forhold til målgruppen tages op til debat. 12. Seksualitet Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Lundø har udarbejdet en seksualpolitik i Denne er udarbejdet i samråd med en seksualvejleder. Seksualpolitikken tager udgangspunkt i WHOs definition af Side 21 af 45

22 seksualitet, og det fremgår, at for medarbejderne på Lundø, så betyder det, at man accepterer og anser menneskets seksuelle udvikling, som et basalt behov og en integreret del af det enkelte menneskes personlige udvikling uanset handicap, så længe det ikke involverer en grænseoverskridende adfærd. Politiken beskriver tilladt og ikke tilladt adfærd for børnene og de unge. Det fremgår, at på Lundø må man gerne: - være gode kammerater - holde hinanden i hånden - kalde hinanden søde ting - være kærester - give sin kæreste et knus og kram, hvis denne indvilliger i det - holde om hinanden, f.eks. når man sidder og ser tv - være alene på sit værelse, hvis man får behov for, at tilfredsstille sig seksuelt På Lundø må man ikke - sove på samme værelse som sin kæreste - kysse hinanden på munden - tage tøjet af hinanden - være alene pige / dreng på værelset med lukket dør - udøve sin seksualitet i det offentlige rum Om personalets opgave fremgår bl.a. - at sikre der ikke sker seksuelle krænkelser eller overgreb - at lære børnene og de unge at respektere egne og andres personlige grænser - at lære børnene og de unge at udvikle egen identitet og at det er i orden sige fra - at støtte og vejlede på den enkelte på respektfuldt måde Seksualpolitikken indeholder derudover holdninger og vejledning til personalet omkring grænsesætning mhp. at undgå overgreb. Personalet påtager sig drøftelser individuelt med børnene eller de unge i forhold til deres seksualitet. Lundø har, som det fremgår ovenfor den generelle holdning, at seksuelle aktiviteter, eksempelvis hvis en ung har lyst til at masturbere, skal det foregå på værelset. Det oplyses, at en ung lært eksempelvis har lært hjemmefra at masturbere, og personalet hjælper pågældende med at gå privat. De oplever, at den unge bliver mere rolig. Personalet har en bevågenhed overfor, hvad den unge foretager sig af seksuelle aktiviteter, når de beder den ung om at gå på deres værelser, for at sikre at den unge passer på sine egne grænser. De unge må ikke sove i samme rum, når de er kærester. Der kan være behov for at støtte dem i deres måde at være kærester på, eksempelvis hvis den ene part vil kysse meget, og den anden ikke har lyst, men ikke kan sætte sine grænser. Personalet drøfter seksualitet i deres teams, når de aktuelt står i en konkret situation. Forstander fortæller, at det for nogle medarbejdere kan være svært at tale med børn/unge om deres seksualitet, medens det for andre falder mere naturligt. Seksualitet er dog et tabuiseret tema, som det kan være vanskeligt at drøfte med forældrene. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Ingen oplyste. Side 22 af 45

23 C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Ingen. Det er vores vurdering, at det er positivt, at der forefindes en politik på området. Det er CAFAs indtryk, at der er en vis opmærksomhed på de unges kæresteforhold og seksualitet, men at det også er et område, der bør udvikles, og hvor der bør bestræbes på en inddragelse af forældrene på trods af tabuisering. Vi finder politikkens indhold helt relevant, men mangler lidt mere fokus på støtten til børnene og de unge ift. håndteringen af deres seksualitet, herunder især mulighederne og støtten til at have kæresteforhold, der også indebærer et seksuelt forhold. Vi er klar over, at det kan være vanskeligt at give de unge mulighed for at have et seksuelt forhold til hinanden i institutionens rammer, men da de unge i alder er op til 18 år, kan det efter vores opfattelse ligge indenfor institutionens muligheder jf forslaget ovenfor at skabe plads til dialog om dette med forældrene. Opmærksomhedspunkt: Vi opfordrer til en revision af Lundøs seksualpolitik, hvor overvejelserne jf. vurderingerne i pkt. 12 om kæresteforhold og seksualitet inddrages. 13. Rygning Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Forstander oplyser, at der er ingen af de unge, der ryger se i øvrigt under punkt 11 om rusmidler. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Ingen C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Ingen. Se vurderinger i pkt. 11. Side 23 af 45

24 Ingen. Se dog opmærksomhedspunkt i pkt. 11. INSTITUTIONENS REFLEKSIONER VEDR. BRUGER/ PÅRØRENDE INTERVIEWS : 14. Interviews A. Beskrivelse: Forstander oplyser, at de har drøftet ønsker til madplan fra forældrene. Der har i øvrigt ikke været drøftelser på andre områder. SAMTALER / INTERVIEWS / OBSERVATIONER: 15. Samtale med medarbejdere Samtaler / Interviews / Observationer A. Hvilke medarbejdere er der talt med, fx faggrupper, ansættelse, repræsentanthverv og lign. Vi talte med Serina Ingemann Nielsen omsorgsmedhjælper, ungesiden og Helle Dalskov Pedersen pædagog, børnesiden. B. Omstændigheder i forbindelse med samtalen. Medarbejderne var udvalgt af forstander. Samtalen foregik uforstyrret. C. Beskrivelse: Brugernes behov for nære og stabile relationer til voksne. For at sikre informationerne vedr. det enkelte barn/den unge har Lundø valgt at opdele børnene i grupper. Til hver gruppe er tilknyttet nogle medarbejder dialoggruppen som er ansvarlig for kontakt til forældre, skole, dialogmøder, samt at skrive rapporter. Inden der afholdes dialogmøde med forældrene, drøftes det på personalemøde, hvilke informationer, det er vigtig at videregive til forældre. Lundø har et dagbogssystem som ajourføres hver dag. Det er et vigtigt redskab i kommunikationen mellem medarbejderne. Barnet/den unge har en dagbog som et vigtigt kommunikationsmiddel mellem forældre, skole og Lundø. Den ajourføres dagligt fra Lundøs side. Lundø deltager i møder på skole efter behov, men typisk deltager de, når der skal ske forandringer for det enkelte barn/ung. Hvert barn har et Kardex, med oplysninger om det enkelte barn. Kardexet hænger på afdelingen, så det er synligt og tilgængeligt. I det daglige arbejde, aftales det det på forhånd, hvilke medarbejdere, der har ansvar for det enkelte barn/unge, når det kommer til Lundø. I valget af voksen lægges der vægt på, hvem der har den bedste kontakt og den bedste kemi i forhold til barnet/den unge. Sociale relationer og netværk Side 24 af 45

25 Medarbejderne fortæller, at kontakten mellem børnene/de unge kan opbygges via de aktiviteter, de laver, som f.eks. at gå tur sammen og spille Wii. For enkeltes vedkommende opbygges venskaber, fordi de kommer fra samme skole. For at understøtte venskaber i det daglige, tages der hensyn til, hvis nogen gerne vil sove sammen, og ved spisning tages hensyn til, hvem der kan have glæde af at sidde ved siden af hinanden. I ferier kommer børnene/de unge forsat i deres respektive fritidsklubber, hvilket er med til at opretholde de daglige relationer. Seksualitet. Medarbejderne fortæller, at man ikke oplever egentlige kæresteforhold. Der er opmærksomhed på, at børnene/de unge kan have brug for at blive vejledt vedr. deres seksualitet, ligesom der er opmærksomhed på at guide den enkelte til, hvor det er i orden at udøve sin seksualitet. Rusmidler Det er medarbejdernes oplevelse, at det ikke aktuelt for de børn/unge, der kommer på Lundø. De er ikke vidende om, at nogen har nydt nogen former for øl, vin mv. Det har ikke været et tema i personalegruppen. Sundhed. Medarbejderne fortæller, at de af og til, bliver opmærksom på nye behov hos det enkelte barn/unge, som der kan være brug for at drøfte. Medarbejderne fortæller, at de kan sætte det på som punkt på personalemøde, hvor der er mulighed for at drøfte det med kollegaer. De oplever, at børnene kan være meget konservative i deres madvalg, så barnet f.eks. kun vil have leverpostej på sit rugbrød. De forsøger at præge børnene/de unge i deres madvalg, men må nogle gange også erkende, at det er nødvendigt at lade dem vælge selv, for at de får noget at spise. Medarbejderne fortæller, at de har opmærksomhed på den gruppe af børn/unge, som har et stort aktivitets behov. Her sørger de for, at de kan komme ud i Lundøs atriumgård, ud og gå en tur eller lave andre praktiske ting, som f.eks. at feje. I det daglige er der ikke så meget tid til aktiviteter, da mange af børnene og de unge kommer sent. I weekenden er der mere tid, og her er der plads til f.eks. til en tur i Hareskoven, eller en tur med toget osv. For de børn, der ikke er så glade for at bevæge sig, kan det virke motiverende, hvis de kan få lov at være med til at skubbe et barn i en kørerstol, så kan de pludselig gå langt. Forberedelse til et selvstændigt voksenliv Medarbejderne fortæller, at de prøver at få på øje for, hvornår den enkelte selv kan være med til at beslutte og udvikle selvstændighed. De nævner eksempler på beslutningsområder som, hvad vil den enkelte have at spise, hvilket wii-spil vil barnet spille, om det vil cykle en tur. Større ting som planlægning af ture, og hvem der skal med, besluttes af medarbejderne, som så fortæller børnene og de unge det. I beslutningerne tages hensyn til, hvad den enkelte kan og vil. De beskriver, at nogle gange må de være lidt listige for at motivere den enkelte til at komme med, men også nogen gange fastholde, at den enkelte skal med, hvis barnet eller den unge f.eks. har siddet i længere tid foran en computer. Lundø støtter op om de beslutninger, der bliver taget vedr. det enkelte barn eller ung, hvor der tages udgangspunkt i den udvikling, der er i gang. Målet er at gøre den enkelte så selvhjulpen som muligt. Der kan f.eks. være et forældreønske om, at barnet skal støttes i at spise selv, eller at barnet skal lære at tage tøj på selv. Så støtter Lundø op om det. Side 25 af 45

26 Medarbejderne fortæller, at de har en oplevelse af, at det, at skulle flytte fra børnesiden til ungesiden, kan være motiverende for en udvikling. Flytning til ungesiden foregår typisk, når barnet omkring 12 til 13 år, men afhænger også af, hvor klar den enkelte er. I forhold til hvad der skal ske i fremtiden for den enkelte unge, er det forældrene, der beslutter, hvornår der skal tales med den unge om det. Nogen har brug for at blive forberedt i god tid, andre har først brug for, at der tales med dem, lige før det sker. De unge deltager ikke i dialogmøder. Forstanders eventuelle kommentarer: 16. Samtale med brugere Samtaler / Interviews / Observationer A. Hvilke brugere er der talt med (alder, køn, afdeling el. lign.) Vi gennemførte en observation som alternativ til en samtale. Der var et barn på ca. 9 år til stede, da vi kom, og efter ca. 20 minutter kom endnu et barn på ca. 5 år. B. Omstændigheder i forbindelse med samtalen Observationen blev foretaget på børnesiden. Der blev ikke gennemført hverken samtale eller observation på ungeafdelingen, da der ikke var unge til stede, mens vi var på tilsynsbesøg. C. Beskrivelse: Observation: Et barn sidder i en stol, er i gang med et Wii-spil. En medarbejder sidder på sofabordet ved siden af barnet, småsnakker med barnet og guider det i konkrete situationer i forhold til spillet. Medarbejderne flytter barnet tættere på TV, og siger: Så kan du bedre se. Barnet er meget optaget af spillet, og selv om medarbejderne taler sammen, er han helt koncentreret om spillet. Der er i alt 5 medarbejdere til stede samt forstander i den periode, vi opholder os på afdelingen. En medarbejder læser i barnets kontaktbog, andre medarbejdere går rundt og forbedrer til, at andre børn kommer ved bl.a. at hænge Kardex op. Der hersker en rolig og rar stemning, og medarbejderne taler indbyrdes sammen, og fortæller om små episoder om børnene. Vi får oplyst, at der vil komme 8 børn den dag mod normalt 12. Der er afbud pga. sygdom. Efter ca. 20 minutter kommer endnu et barn, som bringes af forældrene. En medarbejder henter barnet, som sidder i en stor klapvogn. De kommer ind på stuen, der er lidt problemer med at få rettet klapvognen op, og medarbejderne hjælper hinanden. Da den er rettet op, hjælper en medarbejder barnet til at sidde bedre, retter på dets hoved. Et par af medarbejderne er på skift henne ved barnet, snakker lidt til det, stryger det over kinden Lidt efter løfter medarbejderen barnet ud af klapvognen, sætter sig i sofaen med det. Småsnakker med barnet. Det virker hyggeligt og rart, og barnet kommer med små udbrud og lyde. Vi tolker, at barnet virker tilfreds og tilpas. Forstander laver sjov med barnet, der spiller Wii, har øjenkontakt med barnet, og barnet får et stykke chokolade. Snakker om hemmeligheder, og om en medarbejder, Side 26 af 45

27 der har hemmeligheder, involverer medarbejderne i det, og situationen virker rar og humoristisk. Vi forlader afdelingen efter ca minutter. Forstanders eventuelle kommentarer: 17. Samtale med pårørende Samtaler / Interviews / Observationer A. Hvilke pårørende er der talt med (alder, køn, afdeling el. lign.) Vi har interviewet 3 pårørende med børn i alderen 4 til 16 år. Et barn er tilknyttet børnesiden, to er tilknyttet ungesiden. De pårørende har ikke tidligere været interviewet i forbindelse med CAFAs tilsyn. B. Omstændigheder i forbindelse med samtalen Da ingen forældre havde mulighed for at komme den dag, vi var på tilsynsbesøg, havde forstander truffet aftale om telefoninterview. Der er således tale om, at de tre forældre er interviewet individuelt pr. telefon. C. Beskrivelse: Brugernes behov for nære, stabile relationer til voksne En forælder giver udtryk for, at hun ikke ved så meget om det, hun ved ikke helt bestemt, hvilke voksne der er der, hvornår. Den pårørende har indtryk af, at man på Lundø tager sig godt af barnet. Ved indskrivningen beskrev forældrene deres barns behov, og de har indtryk af, at pædagogerne har lyttet og læst om det. De oplever, at deres barn er glad, og de har indtryk af, at pædagogerne er glade for barnet. En anden forælder giver udtryk for at deres barn er meget glad for alle de voksne og viser gensynsglæde og krammer de voksne. Barnet er ikke knyttet til nogen bestemt voksen, men viser glæde ved alle de voksne. En forælder fortæller, at hendes barn aktuelt er flyttet fra børnesiden til ungesiden. Skiftet har været svært, men det er forælderens opfattelse, at pædagogerne på børnesiden har været gode til at informere ungesiden. Der har ikke dissideret været en voksen, som er fulgt med derover. Forælderen fortæller, at den unge har voksne på Lundø, som den unge foretrækker, det er ikke altid til at sige hvorfor, men måske noget med, hvem der er en tydelig voksen. I forbindelse med overgangen til ungesiden har forælderen deltaget i et møde. En forælder giver udtryk for, at der er en meget god og positiv kontakt mellem dem (forældrene) og Lundø. Personalet og i særdeleshed forstander og viceforstander er søde, hjælpsomme og meget forstående. En forælder nævner, at pædagogerne gør meget for at opfylde børnenes/de unges behov og nævner som eksempel, at den unge i forbindelse med flytningen på unge afdelingen blev klar over, at den unge var meget glad for musik, og barnet fik en ghettoblaster og høretelefoner. Sociale relationer og netværk En forælder fortæller, at ved første besøg, hvor de spiste på afdelingen, fik de indtryk af, at pædagogerne opfordrer og støtter børnene i at have kontakt og relation til hinanden, men at de også lader det være op til børnene, om de vil det. Forælderen Side 27 af 45

28 giver udtryk for, at det vil være godt, hvis Lundø også støtter op om, at børnene etablerer venskaber. En forælder fortæller, at deres barn ikke søger tættere kontakt til andre børn/unge. Det er forælderens oplevelse, at barnet ikke har behovet for at være sammen med andre. Barnet har i ligeså høj grad behov for at kunne trække sig tilbage til sit eget værelse og måske se en film. Det er dog indtrykket, at Lundø forsøger at skabe positiv kontakt mellem børnene/de unge. En forælder fortæller, at selv om hendes barn ikke knytter sig til andre børn/unge, men mest til voksne, er det indtrykket, at Lundø støtter op om kontakten til andre børn og unge. Det er forælderens ønske at det sker, men på barnets præmisser. Det fremhæves, at ungeafdelingen laver forskellige aktiviteter som er ungdomsrelateret som f.eks. biografture. Skolegang/udannelse: En forælder fortæller, at deres barn går i daginstitution. Forælderen ved ikke helt, hvor meget kommunikation der er mellem institutionen og Lundø og er usikker på, om der er et formaliseret samarbejde. Det er indtrykket, at Lundø ville ringe til institutionen, hvis der var brug for at drøfte barnets adfærd. Det er indtrykket, at der er en uformel snak ved afhentning. En forælder fortæller, at de i en periode, hvor deres barn havde det meget vanskeligt, oplevede meget stor opbakning fra skole og Lundø, hvor de sammen kunne hjælpe og støtte op om barnet. De fortæller også, at Lundø har bakket meget op om at være opmærksom på, hvor barnet sad i bussen til skolen. Sundhed og trivsel En forælder fortæller, at Lundø serverer god gammeldags mad, hvilket deres barn er glad for. Det fungerer godt. Det er indtrykket, at der altid er grønt til. En forælder fortæller, at Lundø er gode til at tage hensyn til, at barnet skal passe på vægten f.eks. ved at barnet får øst mad op 2 gange i stedet for en gang. Det er barnet tilfreds med, og føler, at det har fået meget mad. Det nævnes, at Lundø er gode til at tage hensyn til børnenes kostvaner hjemmefra f.eks., hvad de plejer at spise til morgenmad. En forælder fortæller, at de ringer til Lundø, hvis der er noget, deres barn f.eks. ikke kan lide at få med i madpakken. Så føres det på barnets liste over mad. Det er deres oplevelse, at ønsket respekteres og efterleves af Lundø Hvad angår aktivet, giver en forældre udtryk for, at børnene er meget indendørs i vinterhalvåret. En forælder giver udtryk for, at der er en del aktivitet i weekender som f.eks. togtur, besøg på legeplads, tur til Køge, besøg i Snozzelhuset. Forælderen giver udtryk for tilfredshed med tilbuddene. Forælderen giver udtryk for, at Lundø gør meget for at tilgodese deres barns ønsker for aktiviteter som f.eks. at tage ud og se på dyr, bil i en vaskehal og andet. Forberedelse til et selvstændigt voksenliv En forælder fortæller, at deres barn ikke er i stand til at give udtryk for egne ønsker, og derfor er han heller ikke med til møder. Forælderen kunne ønske, at Lundø i højere grad fik mulighed for at give udtryk for, hvad de synes kunne være godt for deres barn, når det skal ud i et voksentilbud. Generelt synes de, at Lundø gør, hvad de kan for at støtte op om, at deres børn bliver så selvhjulpne som muligt. Det er indtrykket, at Lundø forsøger at medinddrage børnene og de unge, hvor det er muligt. En forælder nævner, at her lærer barnet at tage hensyn til andre, hvilket er en stor fordel senere hen, når det skal ud i en mere selvstændig tilværelse. Forhold på institutionen, som de pårørende ønsker at informerer om. En forælder fortæller, at de altid har kunnet tale med Lundø om at bytte aflastningsdøgn, hvis de har behov. Det er ikke altid, det kan efterkommes, men forælderen oplever, at de bliver hørt. Ligeledes kan Lundø ringe og spørge, om de Side 28 af 45

29 kan bytte. En forælder giver udtryk for, at vedkommende føler sig tryg ved at have sit barn på Lundø, og de får de informationer, som de skal have. De praktiske aftaler vedr. aflastningsdøgn fungerer, selv om kommunikationsformen er lidt gammeldags (ikke via IT). Det vigtigste er, at det fungerer, og det gør det. Forælderen har flere gange oplevet, at Lundø uopfordret har tilbudt deres hjælp f.eks. ved at tage barnet i flere aflastningsdøgn En forælder giver udtryk for håbet og forventningen om, at pædagogerne kontinuerligt udvikler sig fagligt, således at de kan varetage de enkelte børns udvikling. En forælder giver udtryk for, at det ville være dejligt, hvis Lundø havde mulighed for at fortsætte med at have de unge i aflastning efter det 18. år, det ville være trygt for alle. Alle tre forældre giver udtryk for, at de meget glade for, at deres børn/unge er i aflastning på Lundø. Der gives udtryk for tryghed ved samarbejdet, og de synes samstemmende, at de bliver informeret, når det er nødvendigt. Forstanders eventuelle kommentarer: Side 29 af 45

30 4.0. Datagrundlag 2: Faktuelle forhold Udfyldes af institutionen Tilsyn 2013 Institutionens navn: Dato for udfyldelse af skema: Skema udfyldt af: Aflastningsinstitutionen Lundø, Bank Mikkelsens vej 1, 2820 Gentofte 22. februar 2013 Bente Aalling Hanne Hansen INSTITUTIONENS FYSISKE RAMMER: 18. Institutionens fysiske rammer A Fysiske rammer Fysisk beliggenhed og tilgængelighed Aflastningsinstitutionen Lundø er beliggende på Bank-Mikkelsens Vej 1 i Gentofte og er normeret til 22 døgnpladser. Institutionen er i et plan og let tilgængelig. B. Udendørs fysiske rammer Lundø er opdelt i to afdelinger en børne- og en ungeafdeling. Disse afdelinger har til huse i samme bygning. I midten af bygningen ligger en stor fælles atriumgård med legeredskaber, borde og bænke. Vi har desuden en meget stor have, hvor der mulighed for mange forskellige aktiviteter; der er bl.a. boldbane, trampolin, gynger, sandkasse og andet. Derudover har Lundø, sammen med Specialbørnehaven Troldemosen, rådighed over en pavillon med kondiredskaber. Pavillonen er beliggende på Bank-Mikkelsens Vej. De 2 institutioner har desuden indgået en aftale om, at Lundø kan benytte Troldemosens legeplads, når Troldemosen, som jo er et dagtilbud, er lukket. C. Indendørs fysiske rammer og indretning Børnenes og de unges værelser er lyse, venlige og forholdsvis store, men da vi kun har 16 værelser til de 22 pladser, er det en nødvendighed, at en stor del af værelser deles af 2 børn/unge. Ud fra det sørger vi for, at indretningen er god og hensigtsmæssig og fremtræder så hjemligt, som det er muligt, under hensyntagende til den enkelte og målgruppens særlige behov. Eksempelvis vælges sengetæpper og puder i forskellige farver, mønstre og materialer og udsmykningen på værelserne er malet på væggene frem for billedophæng, som i en svær situation kan indbyde til nedrivning og ødelæggelse. Alle Side 30 af 45

31 værelser har et skab til børnenes tøj. Personalet lægger vægt på, at der ved den enkeltes ophold er opmærksomhed på særlige ønsker/behov, hos den enkelte bruger (egne puder, bamser etc.). Der er fællesrum samt bade- og toiletfaciliteter (3 badeværelser med toilet til deling mellem 11 børn) både på børne- og ungeafdelingen, det vil sige i alt 6 badeværelser med toilet til deling mellem 22 børn og unge. I en pavillon er der indrettet motionsrum til brug for både børn/unge og personale. Vi samarbejder med børnehaven Troldemosen, omkring brugen af motionsfaciliteterne, men stadig til brug for børn/unge og personale; Der ophænges guidekort for hver enkelt bruger ved alle de funktioner / behov der er omkring den enkelte bruger i løbet af et døgn. Guidekortene indeholder de konkrete oplysninger, vi har fået beskrevet fra forældrene. Da hele døgnet er beskrevet på den enkeltes guidekort, udskiftes de, hver gang barnet / den unge tager hjem og et nyt barn overtager pladsen, således at alt personale præcist ved, hvad der er behov for i forhold til den enkelte bruger på det givne tidspunkt, og hvordan der skal ageres i de forskellige situationer. På den måde sikrer personalet sig, at der ikke opstår misforståelser ved vagtskifte, og at børnene / de unge hele tiden får den korrekte behandling både fysisk og pædagogisk eksempelvis ved når der gives medicin, særlige hensyn ved måltider, og sove tider osv.. D. Udnyttelse af fysiske rammer Vi udnytter vores indendørs fysiske rammer, så hensigtsmæssigt det er muligt, men på baggrund af, at mange af børnene / de unge, af forskellige årsager og behov, ikke kan dele værelse med andre når de skal sove, finder vi, at der generelt er for få værelser til børnene / de unge. Vi har derfor tidligere inddraget et kontor til værelse til børnene på børnesiden. E. Sikring af flugtveje Alle flugtvejene er sikret og afmærket efter forskrifterne. F. Alarmer Lundø har et varslingsanlæg med direkte kontakt til Falck. Alarmsystemet skal sikre, at brandvæsenet kan være til stede indenfor fem minutter. G. Legeplads og tilsyn af denne Vores legeplads og redskaber bliver tilset og vedligeholdt af vores alt mulig mand. H. Andet Sociale Institutioner i Gentofte kommune er informeret om og opmærksom på problematikker i forbindelse med, at der er et begrænset antal muligheder for at give enkelt værelser til børnene / de unge I. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Side 31 af 45

32 Institutionen fremstår lys og velindrettet, med plads til de nødvendige hjælpemidler. Fællesarealerne, som forbinder de to afdelinger, virker venlige og indbydende med sofagruppe og blomster. På børnesiden er der taget hensyn til, at mindre børn har behov for diverse hjælperedskaber og tremmesenge, hvor ungesiden i højere grad er indrettet som et ungdomsmiljø med plads til at ligge i sækkestole og se tv. På begge afdelinger er der opsat billeder fra et malerprojekt, der har været gennemført. SIFA har oplyst, at det er planen, at alle legepladser, der er omfattet af lovgivningen om tilsyn, skal have tilsyn hver 4. år. Vi er usikre på, hvordan Lundøs legeplads skal under tilsyn og forventer, at der sker en afklaring i sammenhæng med denne planlægning. Aktuelt synes der jf. pkt. G at være tale om et tilsyn fra institutionen selv. Ingen 19. Brand og beredskab Fysiske rammer A. Beredskabsplan Lundø har udarbejdet en beredskabsinstruks, som også indeholder en evakueringsplan. Beredskabsinstruksen opdateres løbende. Sidst 28. september. B. Evakueringsplan Se ovenstående punkt A. C. Brandsyn dato og evt. bemærkninger Der blev foretaget brandsyn den 4. oktober. D. Brandøvelse Afholdt den 16. juni E. Førstehjælp F. Andet I marts 2009 har der været afholdt førstehjælpskursus på institutionen og med opfølgende kursus den 23. november 2009 for at sikre, at alle medarbejdere har et kursus, der ikke er mere end 5 år gammelt. Intet. G. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Side 32 af 45

33 Ingen kommentarer. Ingen. 20. Bygninger Fysiske rammer A. Igangværende/planlagte ombygninger Ingen. B. Plan for malermæssig - og indvendig vedligeholdelse Al vedligeholdelse sker løbende og i samarbejde med Gentofte Ejendomme. Vi har netop modtaget en rapport fra byggesyn udført i 2011 fra Gentofte Ejendomme. Rapporten indeholder en langsigtet planlægning i forhold til vedligeholdelsen. Alle værelser og gangarealer er malet i december. C. Energibesparende tiltag/initiativer Ingen. D. Evt. bemærkninger fra Arbejdstilsynet E. Andet Risikobaseret tilsyn fra arbejdstilsynet den 30. oktober. Ingen bemærkninger ifølge besøgsrapporten. Intet. F. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Ingen kommentarer. Ingen Sundhed, hygiejne og rengøring Fysiske rammer A. Personlig hygiejne, herunder regler og retningslinjer Side 33 af 45

34 Almindelige regler og retningslinjer omkring hygiejne er nedskrevet i vores personalemappe, en mappe som nyansatte får udleveret. Specifikke ting og forholdsregler om den enkelte bruger indskrives i barnet / den unges kardex / guidekort. På den måde kan personalet hele tiden opdatere sig om eventuelle særlige og aktuelle forhold vedrørende den enkelte bruger. Der er generelt stor opmærksomhed på god hygiejne. Retningslinjer og rutiner fungerer fint, og der er sjældent tale om sygdom eller smitte. Efter behov arrangeres besøg af en hygiejnesygeplejerske (uddannet sygeplejerske med speciale i hygiejne) fra ambulatorium på Bank-Mikkelsens Vej 5, med henblik på at give personalet undervisning / opdatering i sondemadning, rengøring og god hygiejne. Vi har senest afholdt et kursus i sondemadning i februar. B. Håndtering af smitsomme sygdomme Personalet håndterer smitsomme sygdomme efter lægens/forældrenes anvisninger. Men da forældre ikke har pligt til at oplyse, om deres barn har en smitsom sygdom, indgår (ved introduktionsmøderne) en klar opfordring til forældrene om at huske at orientere personalet om, hvorvidt barnet har - eller har særlig risiko for at få - en smitsom sygdom. På den måde kan personalet få mulighed for at tage de relevante forholdsregler. Forældrene orienteres også om, at institutionen, af hensyn til smitterisikoen for de andre børn, i visse tilfælde ikke kan modtager syge børn. C. Tilses/undersøges brugeren regelmæssigt af en læge og tandlæge Da vores brugere er børn og unge, som bor hjemme, er det ikke en del af Lundøs kerneydelse / ansvar at sørge for regelmæssig besøg hos læge og tandlæge D. Rengøringsplaner og rengøringsstandard E. Andet Der er rengøringsplan / aftale indgået med firmaet Rationel. Hvis vi finder, at standarden ikke overholdes, tages det op med firmaet og de medarbejdere, som foretager rengøringen i dagligdagen. Der er blevet gjort hovedrengøring på hele institutionen i december. Intet. F. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i CAFA vurderer, at der er god opmærksomhed på hygiejne mv., ligesom det er vurderingen, at der er den nødvendige kommunikation mellem Lundø og forældrene på dette område. Ingen. Side 34 af 45

35 ORGANISATION, DRIFT OG FORRETNINGSGANGE: 22. Medicinhåndtering Pædagogisk praksis A. Er der udarbejdet medicinvejledning på institutionen Ja vi har udarbejdet medicinvejledning i Den revideres løbende og er senest revideret i september B. Hvordan praktiseres medicingivningen På hver vagt er der udpeget én medarbejder, som er medicinansvarlig, således at opgaven ligger ét bestemt sted. Den medicinansvarlige skal kvittere for al medicinhåndtering i særlige kvitteringsskemaer ved dosering af medicinen. Når medicinen gives, er det den medarbejder der giver barnet medicinen, der kvitterer for handlingen. For at sikre, at alle har fået deres medicin, er der en medarbejder der er ansvarlig for efterfølgende at tjekke det op. I skemaet registreres dato, barnets/den unges navn, cpr. nr. klokkeslæt, m.m. Skulle der opstå fejl eller utilsigtede hændelser i forbindelse med medicinhåndtering registreres disse i et særskilt skema, der sendes elektronisk til en ProcessManager i Gentofte Kommune. I skemaet beskrives fejlen, konsekvenserne, forhold som havde betydning for fejlen etc. Derudover tager vi fra ledelsen en snak med medarbejderen og hændelsen analyseres i MED-udvalget. Forældrene skal medsende et medicinskema til Lundø, hver gang deres barn skal på ophold, da barnets/den unges medicin kan blive ændret fra gang til gang. Hvis forældre glemmer at medsende skemaet, vil de blive kontakt for at undgå fejlmedicinering. C. Hvordan opbevares medicinen Forældrene skal sende al den medicin med barnet, som det enkelte barn / den unge skal have under hvert ophold. Medicinen opbevares i aflåste medicinskabe på henholdsvis børne- og ungesiden så længe barnet er på ophold på Lundø. Efterfølgende sendes medicinen med barnet hjem igen. D. Benyttes EKJ, fx medicinskema til daglig medicinhåndtering og registrering af utilsigtede hændelser Nej. E. Andet Intet. F. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Siden Tilsynet i har Lundø indført digitalisering af medicinsedler, hvilket betyder at forældrene elektronisk kan indberette barnets medicin til Lundø. Forældrene skal Side 35 af 45

36 fortsat skriftlig meddele barnets medicin til Lundø. På baggrund af samtalen med ledelsen ved tilsynet i år, er det vurderingen, at der er den nødvendige opmærksomhed på at informationer vedr. det enkelte barns medicin videregives. Ingen. 23. Utilsigtede hændelser Pædagogisk praksis A. Sker der registrering af utilsigtede hændelser ja (1) B. Hvordan foregår opfølgning på hændelser C. Andet Se punkt 19 B D Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud i Gentofte har registreret 2 utilsigtede hændelser. Dette blev drøftet på Tilsynsbesøget. Ledelsen kunne umiddelbart ikke give forklaring på, hvilke utilsigtede hændelser, der er tale om. De udelukker ikke, at der kan være tale om, at enkelt medarbejder har indberettet en utilsigtet hændelse, uden at ledelsen har fået en orientering. Anbefaling: Lundø bør udarbejde en procedure for indberetning utilsigtede hændelser. 24. Klagesager Pædagogisk praksis A. Klager fra brugere/pårørende over forhold på institutionen siden sidste tilsyn, formelle og uformelle Ingen. B. Hvad omhandler de og hvordan er de løst Ikke relevant i forhold til ovenstående. C. Procedure for behandling og opfølgning på klager Vi har en procedure for, hvordan personalet skal handle, hvis de modtager en klage. Vi har et registreringsskema, som de skal udfylde og videregive til ledelsen. Herefter Side 36 af 45

37 handler ledelsen ud fra den konkrete klages art. D. Kritik og klageadgang for brugere og forældre E. Andet Både børn, unge og forældre kan altid fremkomme med kritik og klager overfor ledelsen. Intet. F. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Det er fortsat uklart for os, om der foreligger en klagevejledning for forældre (brugere). Ingen. 25. Tilbudsportal og hjemmeside Organisation, drift og forretningsgange A. Overensstemmelse mellem den pædagogiske praksis og den beskrevne pædagogik anført på Tilbudsportalen Det er Lundøs værdigrundlag og dermed pædagogisk praksis, der er anført på Tilbudsportalen. Her er beskrevet en individuel hensyntagen til det enkelte barn og den enkelte familie, hvilket er i overensstemmelse med Lundøs pædagogiske praksis. B. Hjemmeside F. Andet Vi har en hjemmeside, der fremstår med relevante oplysninger, og beskrivelser af Lundøs almindelige daglige praksis, visitation, indskrivning etc. Intet. G. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Det er, at der fortsat bør være fokus på, at hjemmesiden er opdateret med aktuelle informationer. Hjemmesiden kan være en vigtig informationskilde for forældrene, som ikke har deres daglige gang på Lundø. Vi bemærkede Lundøs nye positive tiltag, hvor madplanen bliver lagt ud på hjemmesiden, men vi kunne også i forbindelse med tilsynet konstatere, at den ikke Side 37 af 45

38 var opdateret den sidste måned. Ingen. PERSONALEFORHOLD OG ARBEJDSMILJØ: 26. Personale og kompetenceudvikling Personaleforhold og arbejdsmiljø A. Er der en klar ansvars- og opgavefordeling Vi har en relativ flad ledelsesstruktur, hvor større og mere afgørende beslutninger drøftes, og hvis det er muligt træffes også den endelige beslutning i ledelsesteamet. Ansvar og kompetence i ledelsesteamet indgår i stillingsbeskrivelserne. Personalet har delt sig op i forskellige ansvarsgrupper efter interesseområder, og hver gruppe har det økonomisk ansvar for det udmeldte budget. B. Tilgang og afgang af personale kontinuitet og stabilitet i personalegruppen C. Personaleudvikling; kurser, efteruddannelse og personaletræning Vi har en uddannelsespolitik, hvoraf det fremgår, at alle kursusansøgninger bliver behandlet i vores MED - udvalg. Der er i personalegruppen enighed om at prioritere temadage og interne kurser for det samlede personale højt. D. Interne kurser og temadage E. MUS - Trivsel og arbejdsglæde - Kommunikation og samarbejde - It og kommunikation - Kunstprojekt med børnene og de unge - Kommunikations muligheder til børn / unge med Spielmeyer-Vogt syndrom - MOVE projekt: Bevægelse og selvhjulpenhed for børn og unge Er efter aftale mellem personalet og ledelsen ændret til GRUS samtaler som er afholdt i de respektive weekends teams. I var der opfølgning på de samtaler, der har været afholdt i Det er aftalt, at hvis nogle af personalerne derudover ønsker en MUS samtale, kan de rette henvendelse til ledelsen. Der er ingen, der har ønsket og fået afholdt MUS samtale i. F. Supervision Vi anvender supervision, når personalet giver udtryk for behov i forhold til konkrete udfordringer og problemstillinger i forbindelse med et enkelt barn. Der er således ikke tale om en fast planlagt supervisionsrække, men et middel der kan bruges ad hoc. G. Introduktionsforløb for nye medarbejdere Side 38 af 45

39 Alle faste nye medarbejdere får udleveret en medarbejderhåndbog, og introduceres ud fra en udarbejdet tjekliste med instruktioner og huskeliste. De nye medarbejdere er føl hos gamle medarbejdere i begyndelsen. Løse vikarer læser medarbejderhåndbogen på institutionen. H. Skriftlig formuleret uddannelseskrav og forventninger til praktikanter Ja vi har en skriftlig politik vedrørende praktikanter på Lundø. Der er opdelt i 3 punkter. - forventninger til de studerende - generelt vedrørende praktikken - forventninger til den praktikansvarlige politikken er senest er revideret i februar I. Lokalaftaler Ja - om afholdelse af afspadsering, hviletid og fridøgns bestemmelser - afholdelse af seniordage J. Andet Intet. K. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Af informationer ved tilsynsbesøget fremgår det, at Lundø har en stabil medarbejdergruppe. Vi fik oplyst, at de faste weekendteams fungerer godt, og at personalet ikke er interesseret i at ændre på denne struktur, da de faste grupper repræsenterer en tryghed og et grundigt kendskab til hinanden. Der har været nogle udfordringer i at få delt nødvendig viden mellem de faste teams. Personalet har været på et to dages kursus i kommunikation for at have fokus på, hvordan de kan udvikle denne videndeling. De har ændret strukturen på personalemødet, så der er afsat en tid til deling af viden, eksempelvis hvis en forælder har givet en ny information om et barn til det ene weekendteam, skal de sørge for at informere det andet team. Det er oplyst, at forstanderen ophører i nær fremtid. Der er ikke et fastsat tidsperspektiv, men man afventer udfaldet af ansættelsessamtaler. Dialoggrupperne, som er formet omkring en fast gruppe børn, har det overordnede ansvar for kommunikationen om det enkelte barn. F.eks. at skrive rapport til kommunen, eller hvis forældrene har et ønske omkring deres barn, der skal drøftes. Det er dog stadig centralt at tage problemer op, når de opstår. Eksempelvis hvis der er ændringer i medicinen, tager det personale, der får informationen fra forældrene, ansvar for at få koordineret denne viden. Det er, at der en høj grad af uddelegering af ansvar til de enkelte afdelinger og de enkelte medarbejdere. Side 39 af 45

40 Det er, at Lundøs fokus på kommunikation og samarbejde i medarbejdergruppen er relevant, set på baggrund af, at medarbejderne arbejder forskudt af hinanden, og med skiftende børn/unge med meget forskellige problematikker. Det er også vores vurdering, at det er nødvendigt at fokusere på faglig udvikling i forhold til målgruppen, hvilket forældrene jf. udtalelser i interview i dette tilsyn (se i datagrundlag 1) også har en forventning om. Vi finder, at Lundø prioriterer faglig udvikling via kurser og intern udvikling. På tilsynsbesøget er erfaringer med Grus-samtaler ikke drøftet, ligesom anvendelse af supervision heller ikke er drøftet. Vi er usikre på, hvor ofte supervision finder sted i praksis. Ingen. 27. Sygefraværspolitik Personaleforhold og arbejdsmiljø A. Statistik over sygefravær, procentvis i. Fra januar december B. Politik og indsatser ved højt fravær C. Andet Intet. Vi har en sygefraværspolitik som er vedtaget i Den tager udgangspunkt i Gentofte Kommunes overordnede politik på området, men vi har yderligere konkretiseret en række områder, som vi finder relevante og specifikke i forhold til Lundø. Lundø har bl.a. udarbejdet et skema for gennemførelse af sygefraværssam-taler. Dette indebærer bl.a., at der skal tages referat af samtalerne, som begge parter er forpligtet til at underskrive. Det skal fremgå af referatet, hvad der er aftalt i forhold til, hvad der eventuelt kommunikeres ud til personalet - og hvad der kan udmeldes - samt eventuelle konsekvenser i forbindelse med syge-fraværet. D. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Side 40 af 45