Bilag 1 1.Kliniske profil ved FTD Diagnostiske kernekriterier 2. Diagnosen understøttes af A. Adfærdsmæssige forstyrrelser Tale og sprog
|
|
- Fredrik Kronborg
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 1 1.Kliniske profil ved FTD Personlighedsændring og utilpasset social adfærd er de dominerende træk både initialt og under hele sygdomsforløbet. Instrumentelle funktioner som perception, rumlige færdigheder, praksis og hukommelse er intakte eller relativt velbevaret Diagnostiske kernekriterier A. Snigende debut og gradvis progression B. Tab af sociale færdigheder (mangelfuld situationsfornemmelse og selvkritik) C. Svigt i regulering af egen adfærd D. Følelsesmæssig affladning E. Mangelfuld sygdomsindsigt B-E optræder tidligt i sygdomsforløbet 2. Diagnosen understøttes af A. Adfærdsmæssige forstyrrelser Svigt i personlig hygiejne og pleje Mental rigiditet og mangelfuld fleksibilitet Distraherbarhed og mangelfuld vedholdenhed Hyperoralitet og ændring i madpræferencer Perseveration og stereotyp adfærd Stimulusbunden adfærd (utilization behaviour) B. Tale og sprog Ændringer i tale a. fåmælthed b. taletrang Stereotypi i talen Ekkolali Perseveration Mutisme C. Fysiske tegn Primitive reflekser Inkontinens Akinesi, rigiditet og tremor Lavt eller ustabilt blodtryk D. Undersøgelsesresultater 1. Neuropsykologi: betydelig reduktion i frontallapsprøver, men ingen tegn på alvorlig amnesi, afasi eller perceptuelle forstyrrelser 2. Neurofysiologi: eeg normalt på trods af klinisk evident demens 3. Neuroradiologi (strukturel og/eller funktionel): overvejende frontal og/eller anterior temporal patologi, evt. asymmetrisk Kilde: Neary, D., Snowden, J. S., Gustafson, L., Passant, U., Stuss, D., Black, S. et al. (1998). Frontotemporal lobar degeneration: a consensus on clinical diagnostic criteria. Neurology, 51,
2 Bilag 2 Internationale konsensuskriterier for adfærdsvarianten af frontotemporal demens (FTDC) I. Neurodegenerativ sygdom Følgende symptomer skal være til stede for at opfylde kriterierne for adfærdsvarianten af frontotemporal demens (behavioural variant of FTD; bvftd) A. Progredierende forringelse af adfærd og/eller kognition påvist via observation eller sygehistorie (ved en informant med godt kendskabtil patienten). II. Mulig (possible) bvftd Tre af de følgende adfærdsmæssige/kognitive symptomer (A-F) skal være til stede for at opfylde kriterierne. Tilstedeværelse af et symptom forudsætter, at det er permanent eller tilbagevendende og ikke blot enkeltstående eller sjældent forekommende. A. Tidlig* adfærdsmæssig disinhibition (manglende hæmning) [et af følgende symptomer (A.1-A.3) skal være til stede]: A.1. Socialt upassende adfærd A.2. Tab af gode manerer eller høflighed A.3. Impulsive, overilede eller ubetænksomme handlinger B. Tidlig apati eller træghed [et af følgende symptomer (B.1-B.2) skal være til stede]: B.1. Apati B.2. Træghed (inerti) C. Tidligt tab af evne til sympati eller empati [et af følgende symptomer (C.1-C.2) skal være til stede]: C.1. Mindsket reaktion på andre menneskers behov og følelser C.2. Mindsket social interesse, forbundenhed med andre eller personlig varme D. Tidlig persevererende, stereotyp eller kompulsiv / ritualistisk adfærd [et af følgende symptomer (D.1-D.3) skal være til stede]: D.1. Simple, gentagne bevægelser D.2. Komplekse, kompulsive eller ritualistiske bevægelser D.3. Stereotypt sprogbrug E. Hyperoralitet og ændringer i spisevaner [et af følgende symptomer (E.1-E.3) skal være til stede]: E.1. Ændringer i foretrukne fødevarer E.2. Ukontrolleret æderi, øget forbrug af alkohol eller cigaretter E.3. Oral udforskning eller indtagelse af uspiselige ting F. Neuropsykologisk profil: svigt i eksekutive funktioner / produktivitet med relativ bevarelse af hukommelse og visuelt-rumlige funktioner [alle følgende symptomer (F.1-F.3) skal være til stede]: F.1. Svigt i eksekutive opgaver F.2. Relativ bevarelse af episodisk hukommelse F.3. Relativ bevarelse af visuelt-rumlige færdigheder III. Sandsynlig (probable) adfærdsvariant af FTD Alle de følgende symptomer (A-C) skal være til stede for at opfylde kriterierne. A. Opfylder kriterierne for mulig bvftd B. Udviser væsentlig funktionel forringelse (enten oplyst af primær omsorgsgiver eller dokumenteret ved Clinical Dementia Rating Scale (CDR) eller Functional Activities Questionnaire (FAQ)scores) C. Billeddannelsesresultater i overensstemmelse med bvftd [et af følgende (C.1-C.2) skal være til stede]: C.1. Frontal og/eller anterior temporal atrofi på MR eller CT C.2. Frontal og/eller anterior temporal hypoperfusion eller hypometabolisme på PET eller SPECT IV. Adfærdsvariant af FTD med sikker (definite) frontotemporal lobar degeneration (FTLD) patologi Kriterium A og enten kriterium B eller C skal være til stede for at opfylde kriteriet. A. Opfylder kriterierne for mulig eller sandsynlig bvftd B. Histopatologisk evidens for FTLD ved biopsi eller post morten C. Tilstedeværelse af en kendt patogen mutation V. Eksklusionskriterier for bvftd Både kriterium A og B skal være negative for enhver type bvftd diagnose. Kriterium C kan være positivt for mulig bvftd, men skal være negativ for sandsynlig bvftd. A. Mønsteret af deficits og symptomer kan forklares bedre af andre ikke-degenerative nervesygdomme eller medicinske tilstande B. De adfærdsmæssige forstyrrelser kan forklares bedre ved en psykiatrisk diagnose C. Biomarkører peger tydeligt i retning af Alzheimers sygdom eller andre neurodegenerative processer *Betegnelsen tidlig refererer til symptomer, der viser sig indenfor de første 3 år bvftd = adfærdsvariant af FTD; FTLD = frontotemporal lobar degeneration Kilde: Rascovsky, K., Hodges, J. R., Knopman, D., Mendez, M. F., Kramer, J. H., Neuhaus, J. et al. (2011). Sensitivity of revised diagnostic criteria for the behavioural variant of frontotemporal dementia. Brain, 134,
3 Bilag 3 Cambridge Behavioural Inventory Revised (CBI-R) Dansk version Til omsorgspersonen Deres navn: Dato: / / Patientens navn: Relation til patienten: Vi ønsker at stille en række spørgsmål vedrørende forskellige ændringer i patientens adfærd, som du muligvis har bemærket. Det er vigtigt at vi får Deres synspunkt, da dette vil være en hjælp i forbindelse med vores udredning. Læs venligst beskrivelsen af hvert problem omhyggeligt. Sæt ring om det nummer under overskriften Hyppighed, der bedst beskriver forekomsten af de adfærdsmæssige forandringer. Nogle af spørgsmålene vedrørende hverdagsfærdigheder er muligvis ikke relevante, eksempelvis hvis patienten aldrig har stået for indkøb. Udfyld venligst med I/R (ikke relevant). Alle spørgsmål vedrører patientens adfærd I LØBET AF DEN SIDSTE MÅNED. 0 Aldrig 1 måneden 2 ugen 3 Dagligt 4 Hele tiden Hukommelse og orientering HYPPIGHED Husker dårligt fra dag til dag (f.eks. vedrørende samtaler, ture etc.) Stiller de samme spørgsmål igen og igen Mister eller forlægger ting Glemmer navnene på velkendte personer Glemmer navne på genstande og ting Udviser vanskeligheder ved at koncentrere sig når han/hun læser eller ser fjernsyn Glemmer hvilken ugedag det er Bliver forvirret i ukendte omgivelser Færdigheder Har vanskeligheder ved at benytte elektriske apparater (f.eks. TV, radio, komfur, vaskemaskine) Har vanskeligheder ved at skrive (f.eks. breve, julekort, lister etc.) Har vanskeligheder ved at bruge telefonen Har vanskeligheder ved at lave varme drikke (f.eks. the/kaffe) Har problemer med at håndtere penge eller betale regninger Selvomsorg Har vanskeligheder ved personlig pleje (f.eks. barbering eller påføring af makeup) Har vanskeligheder ved at klæde sig på Har vanskeligheder ved at spise, uden hjælp Har vanskeligheder ved at gå i bad alene Adfærd Griner eller synes noget er morsomt, som andre ikke finder morsomt Har temperamentsudbrud Er usamarbejdsvillig når han/hun bliver bedt om at gøre noget Udviser socialt upassende/pinlig adfærd Kommer med taktløse eller anstødelige bemærkninger Handler impulsivt uden at tænke sig om
4 Bilag 3 Cambridge Behavioural Inventory Revised (CBI-R) 0 Aldrig 1 måneden 2 ugen 3 Dagligt 4 Hele tiden Humør Græder Virker trist eller deprimeret Er meget rastløs eller ophidset Er meget irritabel Overbevisninger Ser ting som i virkeligheden ikke er til stede (visuelle hallucinationer) Hører lyde som i virkeligheden ikke er til stede (auditive hallucinationer) Har mærkelige eller bizarre ideer som ikke kan være virkelige/sande Spisevaner Foretrækker søde sager mere end tidligere Vil spise den samme slags mad igen og igen Har større appetit, spiser mere end tidligere Bordskik er aftagende, propper eksempelvis maden i munden Søvn Søvnen er afbrudt om natten Sover mere i løbet af dagen end tidligere (små lure etc.) Stereotypi og handlemønstre Er rigid eller fastlåst i sine ideer og holdninger Udvikler rutiner som han/hun ikke nemt kan tales fra, f.eks. at ville spise eller gå ture på bestemte tidspunkter Kigger meget på uret, eller virker besat af tiden Bruger gentagne gange den samme vending eller ord Motivation Udviser mindre entusiasme for hans/hendes sædvanlige interesser Udviser meget lidt interesse for at gøre nye ting Mangler initiativ til at holde kontakt med familie og venner Virker ligeglad med familiemedlemmers bekymringer og anliggender Udviser mindre omsorg Andre kommentarer:
5 Bilag 4 Moral Behavior Inventory (Mendez et al., 2005) (Dansk udgave) Dette spørgeskema består af nogle handlinger, som du skal bedømme ud fra termerne rigtig eller forkert. Der er ikke flere oplysninger end dem, du får her, så svar venligst så godt, som du kan. Vælg 1, hvis handlingen synes at være Ikke Forkert. Vælg 4, hvis handlingen synes at være Meget Forkert. Vælg 2 og 3 som grader af Forkert imellem 1 og 4. 1 Ikke Forkert; 2 Lidt Forkert; 3 Ret Forkert; 4 Meget Forkert 1. Ikke 2. Lidt 3. Ret 4. Meget forkert forkert forkert forkert 1. Ikke holder mindre løfter 2. Tager den sidste plads i en bus fuld af mennesker 3. Sælger en defekt bil til en anden person 4. Kører efter at have drukket alkohol 5. Snyder ind foran i køen, når du har travlt 6. Vælger ikke at give blod, når der søges bloddonorer 7. Er ondskabsfuld over for en person, du ikke kan lide 8. Siger en hvid løgn for at få en bedre billetpris 9. Forsøger at tvinge de hjemløse væk fra dit boligområde 10. Altid lader andre betale på restaurant 11. Ikke hjælper en anden person med at samle nogle papirer op, som han/hun har tabt 12. Beholder pengene, hvis du har fået for mange byttepenge i en butik 13. Ikke tilbyder at hjælpe efter en ulykke 14. Ignorerer en fremmed person, som er sulten 15. Ikke stemmer ved mindre valg
6 Bilag 4 1. Ikke 2. Lidt 3. Ret 4. Meget forkert forkert forkert forkert 16. Beholder penge, som du har fundet på jorden 17. Midlertidigt parkerer på en handicapplads 18. Kører lige ind foran andre bilister på motorvejen 19. Tager det største stykke af en kage 20. Beder andre om at lave nogle af dine lektier 21. Tager æren for andres arbejde 22. Nægter at hjælpe andre personer, som ikke fortjener det 23. Holder mere fri end dine kolleger
DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET
DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET Tidlige tegn på demens opsporing og udredning Geriatrisk Afdeling G OUH Svendborg Sygehus Soeren.Jakobsen@rsyd.dk Søren Jakobsen 16-04-2019 National
Læs merePsykiatrisk sygdom og demens
Psykiatrisk sygdom og demens Ved Overlæge Eva Berthou Demensdagene 2018 Disposition 1. Kognitive skader ved psykisk sygdom a. Skizofreni b. Bipolar sygdom c. Depression 2. Differentialdiagnostiske vanskeligheder
Læs mereFTD FrontoTemporal Demens Pande-Tindingelaps demens
FTD FrontoTemporal Demens Pande-Tindingelaps demens overlæge, PhD Hukommelsesklinikken Nationalt Videnscenter for Demens Neurologisk Klinik, Rigshospitalet Isselap Pandelap Nakkelap Tindingelap F + T =
Læs mereLaveste debutalder 100/10 5 ~ 5500pt 1 62 år >15 år 22. Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse
TABEL 1: Hyppigheden af AP og PD fremgår af tabel 1: Parkinsons syge MSA PSP CBD Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse Ca 15/10 5 ~ 450 nye /år 3.0 /10 5 ~ 55 nye /år 5.3 /10 5 ~ 97 nye / år 0.92/10
Læs mereDEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH
DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,
Læs mereDemens. Peter Roos Speciallæge i neurologi
Peter Roos Speciallæge i neurologi Indhold begrebet Kognitive funktioner Specifikke demenssygdomme Udredning for demens Medicinsk behandling af demens Adfærdsforstyrrelser ved demens (BPSD) 31te januar
Læs mereDemensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem
Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65
Læs mereOrganiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ
Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse
Læs mereTidlig opsporing af demens
Tidlig opsporing af demens 10 tegn på demens Forløbsprogram og vurderingsskema til tidlig opsporing af demens Forløbsprogram demensudredning Opgaver for demens-kontaktperson Ved kendt borger: den, der
Læs mereSocialkognitive forhold ved adfærdsvarianten af frontotemporal demens
Socialkognitive forhold ved adfærdsvarianten af frontotemporal demens En teoretisk og empirisk undersøgelse af de socialkognitive forhold ved adfærdsvarianten af frontotemporal demens, med særligt fokus
Læs mereFrontotemporal Demens
Ætiologi, symptomer og forløb Peter Roos, Hukommelsesklinikken Rigshospitalet De pårørendes perspektiv Charlotte Helsted Plejemæssige udforinger Trine Bjerregaard Axelsen, Demenscenter Tornhøjhaven, Aalborg
Læs mereVURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:
VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: 1 Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 5 Intellektuelle funktioner... 6 Følelsesmæssige
Læs mereALZHEIMER. Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER
ALZHEIMER Sygdomsindsigt ved ALZHEIMER Patienter med Alzheimers sygdom kan have svært ved at indse deres vanskeligheder, men forskningen på området er tvetydig. Skyldes det sygdommen, eller uklarhed i
Læs mereHvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens
Hvad er demens Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for Demens 5. maj 2017 Demenssygdomme Demens er ikke en naturlig følge af at blive
Læs mereVURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:
VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 4 Intellektuelle funktioner... 5 Følelsesmæssige funktioner...
Læs mereDemens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent
Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning
Læs mereSamtykke til databehandling? Ja Nej. Oplysninger CPR nummer Navn Adresse Husnummer Postnummer By. adresse. Telefonnummer
Samtykke til databehandling? Ja Oplysninger CPR nummer Navn Adresse Husnummer Postnummer By E-mailadresse Telefonnummer Hvor har du hørt om os? Fra egen læge Fra jobcenteret Fra medier Fra en pårørende
Læs mereStart, styr, stop den frontale hjerne og eksekutive funktioner Ida Unmack Larsen, cand. psych., Ph.d. Neurologisk afdeling
Start, styr, stop den frontale hjerne og eksekutive funktioner Ida Unmack Larsen, cand. psych., Ph.d. Neurologisk afdeling Kognitive funktioner Hvad er eksekutive funktioner? Vi kalder dem også styringsfunktioner:
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereDemensskole. Efteråret 2014
Demensskole Efteråret 2014 Demens i Herning Kommune År 2013: Ca. 1220 borgere og 3.700 pårørende lever med demens. År 2020 vil antallet være 1500 borgere og 4500 pårørende. Sundhed og Ældre Program for
Læs mereINFORMATION TIL FAGFOLK
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereINFORMATION TIL FAGFOLK
MIND MY MIND INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Psykologisk hjælp til børn og unge med tegn
Læs mereFor at anmode om behandling i Internetpsykiatrien skal du indsende et skema. Skemaet
Internetpsykiatrien For at anmode om behandling i Internetpsykiatrien skal du indsende et skema. Skemaet starter på næste side. Skemaet indeholder kontaktoplysninger, et felt hvor du kan fortælle om dig
Læs mereHvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?
Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en
Læs mere2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske
Læs mereVelkommen til undervisning.
Velkommen til undervisning. Hvad er demens? Demens Sekundær demens Længerevarende lavt stofskifte Udtalte saltforstyrrelser Meget lave B12 Visse blodansamlinger Trykforstyrrelser i hjernen Borrelia Pseudodemens
Læs mereMin vurdering af mine kognitive vanskeligheder. Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder.
Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder. Giv dig venligst god tid til at læse de følgende udsagn.
Læs mereDiagnosen til Debat. DemensDagene. Mandag den 7. maj 2012
Diagnosen til Debat DemensDagene Mandag den 7. maj 2012 WHO 2012 http://www.who.int/mental_health/neurology/en/ Demens i Danmark Se regionale/kommunale tal på www.videnscenterfordemens.dk Antal demente
Læs mereAT GENKENDE ADHD SYMPTOMER
AT GENKENDE ADHD SYMPTOMER Følgende viser, hvilken adfærd, man kan møde hos børn. Der er tale om ADHD og også om et antal relaterede tilstande. Hvorfor er det vigtigt at kende symptomerne på ADHD? ADHD
Læs mereDEMENS, DEPRESSION OG
DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred
Læs mereSpørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)
Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs mereNår kuren kommer udfordringer for demensvenligt Norden. Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens DemensDagene 2018
Når kuren kommer udfordringer for demensvenligt Norden Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens DemensDagene 2018 Alzheimers sygdom, kliniske kriterier (NIA-AA, 2011) Tidlig og mere præcis diagnose
Læs mereUdfordringer og demenskoordinatorens rolle ved kombination af sygdommene ALS og FTD. Birgit J. Hovmand Schjøtt
Udfordringer og demenskoordinatorens rolle ved kombination af sygdommene ALS og FTD Birgit J. Hovmand Schjøtt RehabiliteringsCenter for Muskelsvind (RCFM) www.rcfm.dk Program Noget om ALS Noget om FTD
Læs mereDemensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH
Demensbehandling 19 april 2016 Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demens Af hvem og hvor udredes patienten Hvordan stilles diagnosen Behandling og opfølgning Samarbejdsaftalen
Læs mereFØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.
FØLGEVIRKNINGER AF DELIR Demensdagene 2011. Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor Lisbeth.Uhrskov@ps.rm.dk HVORDAN ER DET AT VÆRE DELIRØS? A. De diagnostiske kriterier
Læs mereSpørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!
Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en
Læs mereDemensenheden. Hukommelsesproblemer?
Demensenheden Hukommelsesproblemer? Hukommelsesproblemer? I denne folder finder du informationer om hukommelsesproblemer og demenssygdomme. De tilbud, der findes i Greve Kommune på demensområdet er beskrevet,
Læs mereADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1
ADHD Overordnet orientering 1 AD/HD AD - Attention deficit HD - Hyperactivity disorder Problemer med: Opmærksomhed Hyperaktivitet Impulsivitet 2 3 typer ADHD A D D H D + I A = opmærksomhed H = hyperaktivitet
Læs mereHukommelsesbesvær og demenssygdomme
Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Slagelse Kommune 1.marts 2014 Robert Graff Gergelyffy Overlæge Ældremedicinsk afdeling Slagelse Sygehus Indhold 1. Demenssygdomme: Hyppighed Hvad er demens egentlig?
Læs merewidex zen terapi Introduktion
widex zen terapi Introduktion tinnitus har mange ansigter Widex Zen Terapi indeholder systematiske retningslinier, som audiologer og tilpassere kan bruge til behandling af tinnitus ved hjælp af Widex høreapparater
Læs mereEfter indlæggelse på Intensiv afdeling
Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk
Læs mereNår hukommelsen svigter Information om Demens
Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der
Læs mereUhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland
farvedesign opmenuen edesign fra PU-designs højreklik på farvenet og vælg algte slides Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland
Læs mereSPQ. Schizotypal Personality Questionnaire. Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland
Schizotypal Personality Questionnaire Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland Schizotypal Personality Questionnaire Adrian Raine Med forfatteren
Læs mereADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN
ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi
Læs mereRating Scale for Bipolar Depression (BDRS)
Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS) VEJLEDNING: Jeg vil gerne stille dig et par spørgsmål om nogle symptomer, du måske har. Når du svarer, beder jeg dig huske på, at vi kun fokuserer på, hvordan
Læs mereAUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER SUPPLEMENT
Nr. 6 AUTISMESPEKTRUM FORYRRELSER SUPPLEMENT Undersøgtes cpr.nr. og initialer Dato for interview Interviewer ID-kode: INDHOLDSFORTEGNELSE GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE... 3 2 GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE
Læs mereHamiltons Depressionsskala
Bilag 3 - Tværregional retningslinje Unipolar depression udredning, behandling og rehabilitering af voksne DokID 520881 Pt.-etiket Dato: Læge: Hamiltons Depressionsskala (HAM-D 17 ) Scoringsark Nr. Symptom
Læs mereDemensområdet Når hukommelsen svigter
Demensområdet Når hukommelsen svigter Pjece 2018 Formål med pjecen: Allerød Kommune vil gerne udbrede information om kommunes tilbud for at give dig den bedste rådgivning, information, støtte og vejledning,
Læs mereÆndret væremåde. et MS-symptom. Ændret væremåde. et MS-symptom
VELKOMMEN TIL REGIONALT TIL REGIONALT MEDLEMSMØDE MEDLEMSMØDE OM OM Ændret væremåde Ændret væremåde et MS-symptom et MS-symptom Søndag den 9. september / / 2018 / SCLEROSEFORENINGEN.DK 1 Ændret væremåde
Læs mereOmsorg for personer med demens modul 1
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Omsorg for personer med
Læs mereEn dag er der ingenting tilbage
For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereNår hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud
Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Ballerup Kommune har en række tilbud til demensramte borgere og deres pårørende. Her i pjecen kan
Læs mereNår hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende
Vil du vide mere? Kommunens hjemmeside: www.ballerup.dk Demenslinien - telefonrådgivning: 5850 5850 Alzheimerforeningen: 3940 0488, www.alzheimer.dk www.videnscenterfordemens.dk Når hukommelsen svigter
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereSOLISTEN - psykose på det store lærred
SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur
Læs mereTypiske ulykker med ældre bilister
Typiske ulykker med ældre bilister 15 2 Typiske ulykker med ældre bilister De almindeligste ulykkesårsager i trafikken er kørsel med høj hastighed og kørsel med sprit eller narkotika i blodet. Ældre bilister
Læs mereHvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde?
Hvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde? Demenskonsulent Susie Dybing, Hillerød kommune Livet skal leves også med demens!
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs mereVærd at vide om Alzheimers demens
Værd at vide om Alzheimers demens Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-41 EXE.1874 Indhold Demens
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereUdarbejdet af Gitte Rohr og AMJ
Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere
Læs mereHvad er demens? Demens er betegnelsen for en tilstand, hvor de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom
Hvad er demens? Demens er betegnelsen for en tilstand, hvor de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom Der findes cirka 200 sygdomme, der giver demens Der findes desværre ingen helbredende behandling
Læs merePiger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte
Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte S. Sørensen psykolog BRAINSTORM den første mistanke Hvad skal vi nå? Mistanke om personlighedsforstyrrelse De
Læs merePsykoseteamet BUP-Odense. Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose
Psykoseteamet BUP-Odense Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose Symptomer, behandling og samarbejde med primærsystemet belyst via case 1 Samarbejde, samarbejde,
Læs mereWorkshop oplæg: Udviklingshæmning og demens
Workshop oplæg: Fagkonference om udviklingshæmning d. 9. maj 2019 M a rlene T h e a g e r, p e c i a lpædagogisk k o n s u lent o g VISO - s p e c i alist, S ø d i s b akke A n e t t e Høg Blach, u d v
Læs mereSådan forebygger spotter og håndterer du stress
MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan forebygger spotter og håndterer du stress LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events BEVIDSTHED Du skal blive så bevidst om dig selv og din omverden,
Læs mereDiagnosekriterier for demens og demensgivende sygdomme
Diagnosekriterier for demens og demensgivende sygdomme Nationalt Videnscenter for Demens Diagnosekriterier for demens og demensgivende sygdomme Denne oversigt over diagnosekriterier for en række primære
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereNeurodegenerative lidelser.
Neurodegenerative lidelser. Formiddagens program. 09.30 09.50: Hvad er demens? 09.50 10.30: Alzheimers demens. 11.00-11.15: Pause. 11.15 11.45: Frontotemporal demens. 11.45-12.00: At være pårørende til
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs mereSpørgeskema om din nyresygdom
NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT
Læs mereDemens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem
Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både
Læs mereFOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital
FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke
Læs merePoul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov
Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereSkal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015
Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle
Læs mereSubjektiv hukommelsessvækkelse den tidligste sygdomsfase. Asmus Vogel Nationalt Videnscenter for Demens
Subjektiv hukommelsessvækkelse den tidligste sygdomsfase Asmus Vogel Nationalt Videnscenter for Demens Hvad skal vi tage med hjem? Er subjektive klager relateret til demens Forskningskriterier Klinisk
Læs mereSpørgeskema om. Børns spisevaner og forhold til madlavning
Barnets navn... Barnets klasse........ Spørgeskema om Børns spisevaner og forhold til madlavning Spørgeskema ifm. projektet Smag for Livet, der er financieret af Nordeafonden ( www.smagforlivet.dk). FORORD
Læs mereSkizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk
Skizofreni Skizofreni April 2017 1 Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige, forudsigelige Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab Skyldes dårlige forældre Kan ikke helbredes
Læs mereNeuropsykologiskundersøgelse ved demensudredning:
Neuropsykologiskundersøgelse ved demensudredning: domæner tests demenstyper indikationsområder Dansk Geriatrisk Selskab s årsmøde Klarskovgård, marts 2014 ved Peter Bruhn 1 Diagnostiske demenskriterier
Læs mereMIN LIVSHISTORIE. Glemmer jeg, så husker du.
MIN LIVSHISTORIE Glemmer jeg, så husker du. Mit navn Evt. kaldenavn Fødselsdag og år INDHOLD: Forord 1. Lidt om hvem jeg er... side 4 2. Baggrund... side 5 3. Sådan kommunikerer jeg med andre... side 7
Læs mereAnvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.
Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014
Læs mereVi kan ikke fjerne demens. Men vi kan gøre hverdagen lidt nemmere. Gode råd om livet med demens
Vi kan ikke fjerne demens. Men vi kan gøre hverdagen lidt nemmere Gode råd om livet med demens Hvad er demens? Demens er betegnelsen for den tilstand, man kommer i, når de mentale færdigheder bliver svækket
Læs mereKognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?
Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk
Læs mereSemi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO:
Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO: INTERVIEWER: SCORE: Jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål
Læs mereLewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom
Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876
Læs mereSådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel
MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events Stressekspert og instruktør
Læs mere