Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO:"

Transkript

1 Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO: INTERVIEWER: SCORE: Jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål om hvordan du har haft det i de sidste 8 dage. Når du svarer på disse spørgsmål, så prøv at sammenligne den sidste uge med en periode hvor du havde det godt og var mere som du plejer at være. Patienter med kroniske symptomer kan være ude af stand til at angive en periode hvor de havde det normalt eller kan eventuelt angive at deprimeret er deres sædvanlige tilstand. Depressionstilstand bør i disse tilfælde dog ikke rates som 'normal' (d.v.s. en score på 0 ). Ved hver enkelt rating skal hyppighed, varighed og intensitet / sværhedsgrad tages i betragtning. Graden af den funktionsforstyrrelse der er forårsaget af symptomet kan være vigtig ved rating af visse, men ikke alle symptomer. 1. Hvordan har du sovet i den forløbne uge? Har du haft svært ved at falde i søvn, når du gik i seng? Hvor længe er du om at falde i søvn umiddelbart efter du er gået i seng? Hvor mange gange i den forløbne uge har du haft svært ved at falde i søvn? 1. Søvnløshed i form af indsovningsbesvær 0 Det tager aldrig mere end 30 minutter at falde i søvn. 1 Under halvdelen af gangene tager det mindst 30 minutter at falde i søvn. 2 De fleste gange tager det mindst 30 minutter at falde i søvn. 3 De fleste gange tager det mindst 60 minutter at falde i søvn. 2. Er du i løbet af den forløbne uge vågnet midt om natten? Hvor længe ligger du så vågen? Står du ud af sengen? (HVIS INGEN SØVNLØSHED) Har din søvn visse nætter været urolig eller forstyrret? 2. Søvnløshed - gennemsovningsbesvær 0 Vågner ikke i løbet af natten. 1 Urolig, let søvn med ganske få opvågninger. 2 Vågner mindst én gang i løbet af natten, men falder i søvn igen uden besvær. 3 Vågner de fleste nætter mere end én gang i løbet af natten og ligger vågen i 20 minutter eller længere.

2 3. Hvad tid er du vågnet op om morgenen i den forløbne uge? Med eller uden et vækkeur? Er det tidligere end hvad der er normalt for dig? Hvor mange gange i den forløbne uge? Er du i stand til at falde i søvn igen? 3. Søvnløshed tidlig morgenvågning 0 Vågner højst 30 minutter før det er nødvendigt i under halvdelen af tilfældene. 1 Vågner mere end 30 minutter før det er nødvendigt i over halvdelen af tilfældene. 2 Vågner mindst 1 time før det er nødvendigt i over halvdelen af tilfældene. 3 Vågner mindst 2 timer før det er nødvendigt i over halvdelen af tilfældene. 4. Hvor mange timer har du i gennemsnit sovet per døgn i den forløbne uge, når du medregner en lur ind imellem? Hvad er det meste du har sovet indenfor et døgn i sidste uge? 4. Øget søvnbehov - hypersomni 0 Sover højst 7-8 timer per nat, uden at tage en ekstra lur senere 1 Sover op til 10 timer i løbet af et døgn (lur inkluderet) 2 Sover op til 12 timer i løbet af et døgn (lur inkluderet) 3 Sover mere end 12 timer i løbet af et døgn (lur inkluderet) 5. Hvordan vil du beskrive dit humør i den forløbne uge? Har du været nedtrykt, trist til mode, ked af det eller deprimeret? Hvor meget af tiden i løbet af den forløbne uge har du følt dig? Hele dagen? Hver dag? 5. Stemningsleje (nedtrykt) 0 Føler sig ikke nedtrykt. 1 Føler sig nedtrykt i mindre end halvdelen af tiden. 2 Føler sig nedtrykt i mere end halvdelen af tiden. Føler sig helt igennem nedtrykt så godt som hele tiden. 6. Har du været irritabel i den forløbne uge? Har du oplevet, at du lettere er blevet vred eller har ladet dig irritere af andre? Hvor meget af tiden i den forløbne uge? 6. Stemningsleje (irritabel) 0 Føler sig ikke irritabel. 1 Føler sig irritabel mindre end halvdelen af tiden. 2 Føler sig irritabel mere end halvdelen af tiden. 3 Føler sig særdeles irritabel praktisk taget hele tiden.

3 7. Har du været specielt anspændt, nervøs eller pirrelig i løbet af den forløbne uge? Hvor meget af tiden? 7. Stemningsleje (angst) 0 Har ikke følt sig angst eller anspændt. 1 Føler sig angst/anspændt mindre end halvdelen af tiden. 2 Føler sig angst/anspændt mere end halvdelen af tiden. 3 Føler sig udtalt angst/anspændt så at sige hele tiden. 8. Når der i løbet af den forløbne uge skete noget godt selv små hændelser, kom du så i bedre humør? Hvor længe varede denne bedring af humøret? Er der også hændt noget, der burde have gjort dit humør bedre men ikke gjorde det? 8. Stemningsreaktivitet 0 Humøret stiger til normalt niveau og varer ved i flere timer, når der hænder noget godt. 1 Humøret stiger, men ikke til normalt niveau, når der hænder noget godt. 2 Humøret stiger kun en smule i forbindelse med enkelte særlige, meget kærkomne hændelser. 3 Humøret bliver slet ikke bedre, ikke engang når der sker noget virkelig godt og ønsket. 9. Har du i løbet af den forløbne uge bemærket, at du har det værre på et specielt tidspunkt i løbet af dagen for eksempel om morgenen eller om aftenen? (HVIS JA), Har det forbindelse med særlige begivenheder? Hvor meget værre har du det en smule eller meget? Selv i weekenden? 9. Døgnvariation (stemningsleje) 0 Bemærker ingen regelmæssig sammenhæng mellem humør og tid på dagen. 1 Humøret hænger ofte sammen med tidspunktet på dagen på grund af ydre faktorer. 2 Det meste af ugen synes humøret at hænge mere sammen med tidspunktet på dagen end med begivenheder. 3 Humøret er, helt forudsigeligt, markant bedre eller værre på en bestemt tid hver dag. 9A. Er humøret typisk værre om MORGENEN, EFTERMIDDAGEN eller AFTENEN (SÆT RING OM ÉN AF DE TRE MULIGHEDER). 9B. Mener patienten at humørsvingningerne skyldes ydre faktorer? JA eller NEJ (SÆT RING OM ÉN AF DE TO SVARMULIGHEDER).

4 10. Har du i dit liv oplevet sorg eller tab, som for eksempel en nær vens eller familiemedlems død (eller kæledyrs død, opsigelse fra en vigtig stilling, flytning)? Kan du huske, hvordan du havde det? Har dit humør i denne uge på nogen måde føltes som sorg? (HVIS IKKE), på hvilken måde har det været anderledes? 10. Stemningens kvalitet 0 Sindsstemningen er praktisk taget identisk med de følelser, der er forbundet med tab ved dødsfald, eller den er upåvirket / neutral. 1 Sindsstemningen minder overvejende om sorgfølelse ved dødsfald, selv om den kan synes at mangle årsag, være ledsaget af større grad af angstfølelse eller være meget mere intens. 2 Mindre end halvdelen af tiden er sindsstemningen kvalitativt væsensforskellig fra sorgfølelse og er derfor vanskelig at forklare overfor andre. 3 Sindsstemningen er næsten hele tiden kvalitativt væsensforskellig fra sorgfølelse. UDFYLD ENTEN 11 ELLER 12 (IKKE BEGGE) 11. Hvordan har din appetit været i den forløbne uge? Har du måttet tvinge dig selv til at spise? Har andre kraftigt opfordret dig til at spise eller husket dig på at få noget at spise? 11. Appetit (nedsat) 0 Ingen ændring i forhold til sædvanlig appetit. 1 Spiser sjældnere og/eller mindre mængder end sædvanligt. 2 Spiser meget mindre end sædvanligt og kun med overvindelse. 3 Spiser sjældent i løbet af et døgn og kun med meget stor overvindelse eller efter overtalelse fra andre. 12. Har du konstateret, at du spiser mere end sædvanligt? Har du følt dig drevet til at spise? Har du haft spiseorgier? 12. Appetit (øget) 0 Ingen ændring i forhold til sædvanlig appetit. 1 Føler behov for at spise hyppigere end sædvanligt. 2 Spiser oftere og/eller større mængder end sædvanligt. 3 Føler sig drevet til at spise alt for meget ved og mellem måltiderne.

5 UDFYLD ENTEN 13 ELLER 14 (IKKE BEGGE) 13/14. Har du bemærket nogen ændring i din vægt? Passer dit tøj ikke så godt som det plejer? Hvor meget har din vægt ændret sig i de sidste to uger? 13. Vægt (tab) inden for de seneste to uger 0 Har ikke konstateret nogen vægtændring. 1 Det føles som om der er sket et ganske lille vægttab. 2 Har tabt 1 kg eller mere. 3 Har tabt 2 ½ kg eller mere. 14. Vægt (forøgelse) inden for de seneste to uger 0 Har ikke konstateret nogen vægtændring. 1 Det føles som om der er sket en ganske lille vægtforøgelse. 2 Har taget 1 kg eller mere på. 3 Har taget 2 ½ kg eller mere på. 15. Hvordan har din koncentration været i den forløbne uge? Har du været i stand til at koncentrere dig om det, du foretog dig (som for eksempel at læse eller se fjernsyn)? Lagde du mærke til om det var vanskeligere end sædvanligt at tage beslutninger, også når de var mindre væsentlige (hvad tøj du skulle have på, hvad du skulle spise, hvad du skulle se i fjernsynet)? 15. Koncentration / Beslutningstagning 0 Ingen ændring i den sædvanlige evne til at koncentrere sig og træffe beslutninger. 1 Føler sig til tider ubeslutsom eller har lagt mærke til at opmærksomheden ofte ikke kan fastholdes. 2 Må det meste af tiden anstrenge sig meget for at koncentrere opmærksomheden eller for at træffe beslutninger. 3 Kan ikke koncentrere sig nok til at læse eller tage selv mindre beslutninger. 16. Hvordan har du haft det med dig selv i den forløbne uge? Har du gjort dig mange bebrejdelser i den seneste uge? Mere end normalt? Har du haft skyldfølelse? Føler du det som om du bliver straffet? Har du lagt mærke til om din selvværdsfølelse har været lav i den forløbne uge? Hvordan bedømmer du din ligeværdighed som menneske i forhold til andre? 16. Syn på sig selv 0 Mener at han/hun er ligeværdig med andre og fortjener at have det ligeså godt. 1 Har gjort sig flere selvbebrejdelser end sædvanligt. 2 Er temmelig overbevist om at han/hun har skabt problemer for andre. 3 Ruger over større og mindre fejl ved sig selv.

6 17. Hvordan har du set på fremtiden (optimistisk/pessimistisk)? Ser du lysere på tingene, hvis du får opmuntring/beroligende forsikringer fra andre? Mener du det hele kommer til at udvikle sig positivt, ændre sig til det bedre, at det nok skal gå? 17. Syn på fremtiden 0 Ser på fremtiden med sædvanlig optimisme. 1 Har nu og da et pessimistisk syn på fremtiden som dog kan ændres af andre mennesker eller begivenheder. 2 Er overvejende pessimistisk med hensyn til den nærmeste fremtid. 3 Ser intet håb for sig selv / sin situation på noget tidspunkt i fremtiden. 18. Har du i den forløbne uge følt, at livet ikke var værd at leve? Har du tanker om død eller selvmord? Hvor ofte dukker disse tanker op? Hvor længe ad gangen har du dem? Hvilke tanker har du gjort dig? Har du overvejet en selvmordsplan i løbet af den seneste uge? Har du gjort noget for at skade dig selv? 18. Selvmordstanker og -forestillinger 0 Tænker ikke på død eller selvmord. 1 Føler, at livet er tomt eller ikke er værd at leve. 2 Tænker på selvmord/død flere gange om ugen i adskillige minutter ad gangen. 3 Tænker flere gange om dagen indgående på selvmord/død, eller har lagt konkrete selvmordsplaner eller forsøgt at begå selvmord. 19. Hvad har du brugt tiden til i løbet af den forløbne uge (når du ikke har været hjemme)? Er det normalt for dig? Er du holdt op med at gøre noget, du plejede at gøre? Hvordan ville du beskrive dit niveau med hensyn til at være interesseret i og motiveret for at udføre daglige gøremål? Føler du, at du skal tage dig sammen? Er der noget, du ser frem til eller stadig kan glæde dig over? 19. Engagement 0 Ingen ændring fra normalt niveau m.h.t. at udvise interesse for andre mennesker og aktiviteter. 1 Bemærker at antallet af interesser / aktiviteter er aftaget. 2 Konstaterer at der kun er en eller to af de tidligere interesser tilbage. 3 Har praktisk taget ingen interesse længere i sine tidligere aktiviteter 20. Hvor stor var din energi i den forløbne uge? Har du lagt mærke til, om du bliver hurtigere træt, end du plejer? Har du været træt hele tiden? 20. Energi / Tendens til træthed 0 Ingen ændring i det sædvanlige energiniveau. 1 Bliver hurtigere træt end sædvanligt. 2 Skal gøre sig betydelige anstrengelser for at komme i gang med eller gennemføre almindelige daglige aktiviteter. 3 Er ikke i stand til at udføre de fleste af de almindelige daglige aktiviteter p.g.a. manglende energi.

7 21. Har du haft nogen glæder og fornøjelser i den forløbne uge? Har der været noget, du har nydt (måltid, film, samvær med venner)? (HVIS JA), var den glæde, du oplevede, på det normale niveau for dig? (HVIS NEJ), hvis du fik mulighed for at opleve noget glædeligt eller fornøjeligt, tror du så at du ville nyde det? 21. Glæde / Nydelse (bortset fra seksuelle aktiviteter) 0 Deltager i og har den sædvanlige fornemmelse af glæde ved fornøjelige aktiviteter. 1 Føler ikke den sædvanlige glæde ved fornøjelige aktiviteter. 2 Har sjældent fornøjelse af nogen aktiviteter i det hele taget. 3 Er ikke i stand til at registrere den mindste fornemmelse af glæde eller fornøjelse ved noget som helst. 22. Hvordan har din interesse for sex været i løbet af den forløbne uge (ikke selve aktiviteten eller muligheden, men dit interesseniveau)? Er der sket en ændring i din interesse (siden før du blev nedtrykt)? Er sex noget, du har tænkt på i denne uge? Er det usædvanligt for dig? 22. Interesse for sex 0 Føler den sædvanlige interesse for eller glæde ved sex. 1 Interessen i og glæden ved sex er næsten lige så stor som den plejer at være. 2 Har kun lidt lyst til eller glæde ved sex. 3 Har absolut ingen interesse for eller glæde ved sex. 23. Har du i den forløbne uge følt at du var langsommere m.h.t. at tænke, tale eller bevæge dig? Har nogen kommenteret det over for dig? (RATINGEN BASERES PÅ OBSERVATION UNDER INTERVIEWET OG PATIENTENS EGET UDSAGN.) 23. Psykomotorisk hæmning 0 Normal tanke-, bevægelses- og talehastighed. 1 Patienten har lagt mærke til nedsat tankehastighed, og stemmen er mindre moduleret. 2 Er flere sekunder om at besvare de fleste spørgsmål. Angiver nedsat tankehastighed. 3 Reagerer stort set ikke på de fleste spørgsmål uden stærk tilskyndelse. 24. Har du i den forløbne uge bemærket, at du har følt dig rastløs eller urolig? Har du følt at du ikke kunne sidde stille eller havde brug for at bevæge dig? (RATINGEN BASERES PÅ OBSERVATION UNDER INTERVIEWET OG PATIENTENS EGET UDSAGN.) 24. Psykomotorisk agitation 0 Ingen øget hastighed eller usamlethed af tankegang eller bevægelser. 1 Er urolig, vrider hænderne og skifter ofte stilling. 2 Beretter om trang til at bevæge sig omkring og viser motorisk rastløshed. 3 Ikke i stand til at blive siddende. Traver uroligt omkring med eller uden tilladelse.

8 25./26./28. Har du haft nogle af følgende fysiske symptomer i den forløbne uge? (LÆS DE ENKELTE SYMPTOMER OP MED EN LILLE PAUSE EFTER HVERT FOR AT AFVENTE SVAR). Hvor meget har disse symptomer generet dig i den forløbne uge? (Hvor slemt har det været? Hvor meget af tiden har du haft dem?) 25. Somatiske klager 0 Ingen smerter eller følelse af tunghed i arme og ben. 1 Klager over hovedpine, mave-, ryg- eller ledsmerter som optræder med mellemrum men ikke er invaliderende. 2 Klager over at de ovennævnte smerter er til stede det meste af tiden. 3 Ovennævnte smerter har ført til funktionsforstyrrelse. 26. Autonome og kardiovaskulære klager 0 Ifølge patienten er der ingen palpitationer, tremor, sløret syn, tinnitus, øget svedafsondring, dyspnø, kulde- eller hedeture eller brystsmerter. 1 Ovennævnte symptomer er lette og kun til stede af og til. 2 Ovennævnte symptomer er moderate og til stede mere end halvdelen af tiden. 3 Ovennævnte symptomer har ført til funktionsforstyrrelse. 28. Gastrointestinale klager 0 Har afføring som sædvanlig. 1 Har tilbagevendende obstipation og/eller diarré, i let grad. 2 Har obstipation eller diarré det meste af tiden, uden funktionsforstyrrelse. 3 Intermitterende obstipation og/eller diarré, som kræver behandling eller forårsager funktionsforstyrrelse. 27. Har du pludseligt følt dig voldsomt angst, nervøs eller yderst utilpas? Fuldstændig panikslagen uden nogen påviselig grund? Er dette forekommet inden for den sidste uges tid? Hvornår forekom det sidste gang? Hvad skete der? Er der situationer eller ting, du konsekvent ikke bryder dig om eller undgår, fordi de gør dig angst? Nogen fobier? Har du bemærket om denne undgåelsesadfærd er tiltaget i den forløbne uge? 27. Panik-/fobisymptomer 0 Har hverken panikanfald eller fobisymptomer. 1 Har lette panikepisoder eller fobier, der som regel hverken fører til ændret adfærd eller er invaliderende. 2 Får kraftige panikanfald eller fobier der fører til ændret adfærd, men ikke er invaliderende. 3 Får mindst én gang om ugen invaliderende panikanfald eller alvorlige fobier, der medfører komplet og konsekvent undgåelsesadfærd.

9 29. Har du let følt dig afvist, forbigået, kritiseret eller såret af andre? Hvor ofte er dette sket? Hvordan reagerer du, når dette sker bliver du vred, ked af det osv.? (Find ud af, hvor stærk reaktionen er.) Hvordan indvirker det på din evne til at omgås andre mennesker eller til at klare arbejdsopgaver? 29. Nærtagenhed 0 Føler sig ikke afvist, forbigået eller kritiseret af andre i det hele taget. 1 Føler sig en gang imellem afvist, forbigået, kritiseret eller såret af andre. 2 Føler sig ofte afvist, forbigået, kritiseret eller såret af andre, dog kun med lettere indvirkning på social og arbejdsmæssig funktionsevne. 3 Føler sig ofte afvist, forbigået, kritiseret eller såret af andre, hvilket har ført til nedsat social og arbejdsmæssig funktionsevne. 30. Har du i den forløbne uge haft en følelse af, at du var tynget ned, som om du havde bly i arme og ben? Hvor mange dage? Hvor meget af tiden? Forstyrrer disse symptomer dine daglige aktiviteter? 30. Blytunghed / fysisk energi 0 Har ikke nogen fysisk fornemmelse af at være tynget ned og tappet for fysisk energi. 1 Har i perioder følelsen af at være fysisk nedtynget og tappet for fysisk energi, men uden negativ indvirkning på arbejde, skolegang eller aktivitetsniveau. 2 Føler sig fysisk tynget ned (tappet for fysisk energi) over halvdelen af tiden. 3 Føler sig fysisk tynget ned (tappet for fysisk energi) det meste af tiden, adskillige timer dagligt, flere dage om ugen. Scoringsområde: 0-90 Score:

Hamiltons Depressionsskala

Hamiltons Depressionsskala Bilag 3 - Tværregional retningslinje Unipolar depression udredning, behandling og rehabilitering af voksne DokID 520881 Pt.-etiket Dato: Læge: Hamiltons Depressionsskala (HAM-D 17 ) Scoringsark Nr. Symptom

Læs mere

Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala. ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød

Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala. ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød i samarbejde med DUAG-gruppen ved overlæge Erik Roj Larsen, Risskov 2012 1 Introduktion Det foreslås,

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig

Læs mere

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 )

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Angst 0 4 2* Anspændthed 0 4 3* Fobisk angst 0 4 4 Søvnforstyrrelser 0 4 5* Koncentrationsforstyrrelser 0 4 6 Nedsat stemningsleje 0 4 7*

Læs mere

Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS)

Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS) Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS) VEJLEDNING: Jeg vil gerne stille dig et par spørgsmål om nogle symptomer, du måske har. Når du svarer, beder jeg dig huske på, at vi kun fokuserer på, hvordan

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Beck Depression Inventory (BDI)

Beck Depression Inventory (BDI) Psykiatrisk Forskningsenhed Hillerød Beck Depression Inventory (BDI) På følgende liste skal De i hver gruppe fra 1 til 21 finde det udsagn, der passer bedst til Deres tilstand for øjeblikket og sætte kryds

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? På den følgende liste skal du finde de emotionelle sætninger og udsagn,

Læs mere

I LØBET AF DEN FORLØBNE UGE...

I LØBET AF DEN FORLØBNE UGE... SAMMENFATTENDE SPØRGESKEMA (SIGH SAD SA 2008) Dato / / I de spørgsmål, der følger her, bedes du sætte ring om den svarmulighed til spørgsmålet, der bedst beskriver, hvordan du har haft det i den forløbne

Læs mere

DIAGNOSTISK INTERVIEW FOR ATYPISK DEPRESSION (DIAD)

DIAGNOSTISK INTERVIEW FOR ATYPISK DEPRESSION (DIAD) DIAGNOSTISK INTERVIEW FOR ATYPISK DEPRESSION (DIAD) Michael Terman, PhD, Jamie B. Rifkin, AB, Jonathan W. Stewart, MD, Janet B.W. Williams, DSW Dansk version: Gabriele Bech-Andersen, Klaus Martiny Patientens

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit

Læs mere

IUniversitätsklinikum I

IUniversitätsklinikum I IUniversitätsklinikum I Hamburg-Eppendorf I Spørgeskema vedrørende patientens sundhedstilstand (SF-36) I dette spørgeskema drejer det sig om din vurdering af din egen sundhedstilstand. Skemaet gør det

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde

Læs mere

Spørgeskema om symptomer efter indlæggelse for hjertesygdom

Spørgeskema om symptomer efter indlæggelse for hjertesygdom AKJ-1001 Spørgeskema om symptomer efter indlæggelse for hjertesygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Medicinsk

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt? Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

sundhedscenter for kræftramte Baseline-spørgeskema

sundhedscenter for kræftramte Baseline-spørgeskema sundhedscenter for kræftramte Baseline-spørgeskema Navn Fødselsdato Sådan udfyldes skemaet Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål om blandt andet kost, fysisk aktivitet, kontakt med andre mennesker,

Læs mere

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger? Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer

Læs mere

Spørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø + Spørgeskema Vi håber, at du vil deltage i undersøgelsen ved at besvare dette spørgeskema og sende det tilbage til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital i vedlagte

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom U - FU Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Opfølgningsskema regionmidtjylland FU HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred.

Læs mere

Copies of this questionnaire and authorized translations can be obtained after signing a user s agreement.

Copies of this questionnaire and authorized translations can be obtained after signing a user s agreement. International Osteoporosis Foundation QUALITY OF LIFE QUESTIONNAIRE Qualeffo-41 (10 December 1997) International Osteoporosis Foundation Copies of this questionnaire and authorized translations can be

Læs mere

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Vi vil bede dig om at besvare spørgsmålene et ad gangen, med udgangspunkt i din umiddelbare reaktion på det der spørges om.

Vi vil bede dig om at besvare spørgsmålene et ad gangen, med udgangspunkt i din umiddelbare reaktion på det der spørges om. Vi vil gerne takke dig for at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Tests og Eksperimental Socialpsykologi (CETES) i samarbejde med Stressklinikken, ved Aalborg Universitet. Vi

Læs mere

Quality of Life Questionnaire

Quality of Life Questionnaire Quality of Life Questionnaire Qualeffo-41 (10 December 1997) Users of this questionnaire (and all authorized translations) must adhere to the user agreement. Please use the related Scoring Algorithm. A

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen. Sundhedstjenesten

Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen. Sundhedstjenesten Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen Sundhedstjenesten Edinburgh skemaet Du har født for nogle måneder siden. De følgende 10 spørgsmål skal belyse, hvordan du har haft det i løbet af de sidste 7 dage

Læs mere

Samtykke til databehandling? Ja Nej. Oplysninger CPR nummer Navn Adresse Husnummer Postnummer By. adresse. Telefonnummer

Samtykke til databehandling? Ja Nej. Oplysninger CPR nummer Navn Adresse Husnummer Postnummer By.  adresse. Telefonnummer Samtykke til databehandling? Ja Oplysninger CPR nummer Navn Adresse Husnummer Postnummer By E-mailadresse Telefonnummer Hvor har du hørt om os? Fra egen læge Fra jobcenteret Fra medier Fra en pårørende

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Skema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label Dato Kære patient Du er blevet behandlet med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i opfølgningen på behandlingen har vi brug for nogle oplysninger

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

APN Afsluttende spørgeskema i undersøgelsen. om helbredsrelateret livskvalitet

APN Afsluttende spørgeskema i undersøgelsen. om helbredsrelateret livskvalitet APN-1019 Afsluttende spørgeskema i undersøgelsen om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

For at anmode om behandling i Internetpsykiatrien skal du indsende et skema. Skemaet

For at anmode om behandling i Internetpsykiatrien skal du indsende et skema. Skemaet Internetpsykiatrien For at anmode om behandling i Internetpsykiatrien skal du indsende et skema. Skemaet starter på næste side. Skemaet indeholder kontaktoplysninger, et felt hvor du kan fortælle om dig

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Bipolar affektiv lidelse

Bipolar affektiv lidelse Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani

Læs mere

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug

Læs mere

Identifikation af den ældre depressive patient

Identifikation af den ældre depressive patient Identifikation af den ældre depressive patient Karen Andersen-Ranberg MD, Ph.D Geriatrisk afd., Institut for Sundhedstjenesteforskning,Syddansk Universitet Eller. Hvorfor er det så svært med den ældre

Læs mere

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

Identifikation af højrisikosituationer

Identifikation af højrisikosituationer Recke & Hesse 2003 Kapitel 4 Identifikation af højrisikosituationer I dette kapitel skal vi beskæftige os med kortlægningen af de personlige højrisikosituationer. Som vi tidligere har beskrevet, opfatter

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events Stressekspert og instruktør

Læs mere

SKRIV LÆSELIGT. Årsagssammenhæng* Grad seneste dage. 9 0 1 2 3 U- Musands

SKRIV LÆSELIGT. Årsagssammenhæng* Grad seneste dage. 9 0 1 2 3 U- Musands SKRIV LÆSELIGT Selvratingsskala for evaluering af lœgemiddelbehandling UKU-SERS-Pat - Skoringsark (Nord J Psychiatry 2001;xx:yy-yy) ANVEND BESVAR ALLE SPØRGSMÅL KUGLEPEN M K Patientens navn (init.) Køn

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Træthed. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Træthed. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Træthed Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium At tale om træthed Det er svært at tale om træthed. Dilemmaet imellem det, man gerne vil, og det man ikke kan, fører ofte til frustrationer. Det kan nogle

Læs mere

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED En helt ny undersøgelse af 1000 unge mænd og kvinders syn på sygdomme, sundhed og brug af sundhedsvæsnet Forum for Mænds Sundhed 30. maj 2015 Undersøgelsens resultater resume:

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

Skema: Præoperativt/Forambulant Version: 1.2 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Præoperativt/Forambulant Version: 1.2 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label / Navn og CPR Dato Kære patient Du er blevet henvist til vurdering for behandling med neuromodulation i form af rygmarvsstimulation (SCS), dorsalrodsgangliestimulation (DRG) eller perifer nervestimulation

Læs mere

Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom

Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom NMU-2 Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Neurologisk Ambulatorium

Læs mere

INFORMATION TIL FORÆLDRE

INFORMATION TIL FORÆLDRE MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk

Læs mere

Sådan forebygger spotter og håndterer du stress

Sådan forebygger spotter og håndterer du stress MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan forebygger spotter og håndterer du stress LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events BEVIDSTHED Du skal blive så bevidst om dig selv og din omverden,

Læs mere

INFORMATION TIL FORÆLDRE

INFORMATION TIL FORÆLDRE MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk

Læs mere

Er du klar over det mand?

Er du klar over det mand? Er du klar over det mand? Det behøver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker

Læs mere

Børn på 12 og 13 (selvrapporteringsformat)

Børn på 12 og 13 (selvrapporteringsformat) Børn på 12 og 13 (selvrapporteringsformat) Spørgsmålene er beregnet til børn som dig, der har cystisk fibrose. Dine svar vil hjælpe os med at forstå, hvordan det er at have sygdommen, og hvordan behandlingerne

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

Skema: Follow-up Version: 1.2 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Follow-up Version: 1.2 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label / Navn og CPR Dato Kære patient Du er blevet behandlet med neuromodulation i form af rygmarvsstimulation (SCS), dorsalrodsgangliestimulation (DRG) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter.

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Nationale Rygregister

Nationale Rygregister Nationale Rygregister BASISSKEMA FOR PATIENTER MED HALSRYGLIDELSER Navn: E-mail: Fødselsdato: STAMOPLYSNINGER 1. Højde: cm. 2. Vægt: kg. Dato for operation: 3. Ryger 4. Drikker du alkohol på ugentlig basis?

Læs mere

SYMPTOM. Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning

SYMPTOM. Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning 1 SYMPTOM Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning B 1 DIAGNOSE Skizofreni/psykose 2 SYMPTOM Kommenterende eller diskuterende stemmer B 2 DIAGNOSE Skizofreni/psykose 3 SYMPTOM

Læs mere

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

Symptomregistreringsskema (ugeskema) Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Er du klar over det mand?

Er du klar over det mand? Er du klar over det mand? Det beh k høver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Om undersøgelsen. Sådan udfylder du skemaet

Om undersøgelsen. Sådan udfylder du skemaet Om undersøgelsen Det spørgeskema, du skal til at udfylde, indeholder spørgsmål om din brug af naturen og dine oplevelser med at være aktiv i naturen. Der er også nogle spørgsmål, som handler om din trivsel.

Læs mere

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom En undersøgelse blandt parkinsonramte og pårørende UCB Nordic & Parkinsonforeningen // 29.04.2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Depression. Depressionens negative spiral

Depression. Depressionens negative spiral Depression Hvad er depression? Mere end 200.000 danskere er til enhver tid deprimerede. Depression er en alvorlig psykisk lidelse, hvori der indgår både biologiske og psykologiske årsager. Depression findes

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Eksempel på udfyldelse. Skal ikke bruges Eksempel på udfyldelse. Skal ikke bruges

Eksempel på udfyldelse. Skal ikke bruges Eksempel på udfyldelse. Skal ikke bruges Eksempel på udfyldelse. Skal ikke bruges Eksempel på udfyldelse. Skal ikke bruges Kære deltager Formålet med dette skema er, at det skal give et billede af din nuværende fysiske og psykiske tilstand. Vi

Læs mere

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde Karin.foerslev@gmail.com NORMALE/ALVORLIGE REAKTIONER: Tudetur: almindelig, normalpsykologisk

Læs mere

SIPP-118. Spørgeskema om Personlighed. Navn: Dato: Alder:

SIPP-118. Spørgeskema om Personlighed. Navn: Dato: Alder: SIPP-118 Spørgeskema om Personlighed Navn: Dato: Alder: Bemærk Spørgeskemaet angår de sidste 3 måneder. Det er din egen opfattelse, der gælder, ikke andres. Det er vigtigt at læse spørgsmålene grundigt,

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

Spørgeskema. Opfølgning på behandling for søvnapnø. Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert.

Spørgeskema. Opfølgning på behandling for søvnapnø. Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. SAU- Spørgeskema Opfølgning på behandling for apnø Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak. OM BRUGEN AF DIT APPARAT

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi

Læs mere

INFORMATION TIL FAGFOLK

INFORMATION TIL FAGFOLK MIND MY MIND INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Psykologisk hjælp til børn og unge med tegn

Læs mere