Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO:
|
|
- Børge Krog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Semi-struktureret interview-vejledning til UNDERSØGELSESSKEMA FOR DEPRESSIV SYMPTOMATOLOGI, KLINISK VURDERING (IDS-C) PATIENTENS NAVN: DATO: INTERVIEWER: SCORE: Jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål om hvordan du har haft det i de sidste 8 dage. Når du svarer på disse spørgsmål, så prøv at sammenligne den sidste uge med en periode hvor du havde det godt og var mere som du plejer at være. Patienter med kroniske symptomer kan være ude af stand til at angive en periode hvor de havde det normalt eller kan eventuelt angive at deprimeret er deres sædvanlige tilstand. Depressionstilstand bør i disse tilfælde dog ikke rates som 'normal' (d.v.s. en score på 0 ). Ved hver enkelt rating skal hyppighed, varighed og intensitet / sværhedsgrad tages i betragtning. Graden af den funktionsforstyrrelse der er forårsaget af symptomet kan være vigtig ved rating af visse, men ikke alle symptomer. 1. Hvordan har du sovet i den forløbne uge? Har du haft svært ved at falde i søvn, når du gik i seng? Hvor længe er du om at falde i søvn umiddelbart efter du er gået i seng? Hvor mange gange i den forløbne uge har du haft svært ved at falde i søvn? 1. Søvnløshed i form af indsovningsbesvær 0 Det tager aldrig mere end 30 minutter at falde i søvn. 1 Under halvdelen af gangene tager det mindst 30 minutter at falde i søvn. 2 De fleste gange tager det mindst 30 minutter at falde i søvn. 3 De fleste gange tager det mindst 60 minutter at falde i søvn. 2. Er du i løbet af den forløbne uge vågnet midt om natten? Hvor længe ligger du så vågen? Står du ud af sengen? (HVIS INGEN SØVNLØSHED) Har din søvn visse nætter været urolig eller forstyrret? 2. Søvnløshed - gennemsovningsbesvær 0 Vågner ikke i løbet af natten. 1 Urolig, let søvn med ganske få opvågninger. 2 Vågner mindst én gang i løbet af natten, men falder i søvn igen uden besvær. 3 Vågner de fleste nætter mere end én gang i løbet af natten og ligger vågen i 20 minutter eller længere.
2 3. Hvad tid er du vågnet op om morgenen i den forløbne uge? Med eller uden et vækkeur? Er det tidligere end hvad der er normalt for dig? Hvor mange gange i den forløbne uge? Er du i stand til at falde i søvn igen? 3. Søvnløshed tidlig morgenvågning 0 Vågner højst 30 minutter før det er nødvendigt i under halvdelen af tilfældene. 1 Vågner mere end 30 minutter før det er nødvendigt i over halvdelen af tilfældene. 2 Vågner mindst 1 time før det er nødvendigt i over halvdelen af tilfældene. 3 Vågner mindst 2 timer før det er nødvendigt i over halvdelen af tilfældene. 4. Hvor mange timer har du i gennemsnit sovet per døgn i den forløbne uge, når du medregner en lur ind imellem? Hvad er det meste du har sovet indenfor et døgn i sidste uge? 4. Øget søvnbehov - hypersomni 0 Sover højst 7-8 timer per nat, uden at tage en ekstra lur senere 1 Sover op til 10 timer i løbet af et døgn (lur inkluderet) 2 Sover op til 12 timer i løbet af et døgn (lur inkluderet) 3 Sover mere end 12 timer i løbet af et døgn (lur inkluderet) 5. Hvordan vil du beskrive dit humør i den forløbne uge? Har du været nedtrykt, trist til mode, ked af det eller deprimeret? Hvor meget af tiden i løbet af den forløbne uge har du følt dig? Hele dagen? Hver dag? 5. Stemningsleje (nedtrykt) 0 Føler sig ikke nedtrykt. 1 Føler sig nedtrykt i mindre end halvdelen af tiden. 2 Føler sig nedtrykt i mere end halvdelen af tiden. Føler sig helt igennem nedtrykt så godt som hele tiden. 6. Har du været irritabel i den forløbne uge? Har du oplevet, at du lettere er blevet vred eller har ladet dig irritere af andre? Hvor meget af tiden i den forløbne uge? 6. Stemningsleje (irritabel) 0 Føler sig ikke irritabel. 1 Føler sig irritabel mindre end halvdelen af tiden. 2 Føler sig irritabel mere end halvdelen af tiden. 3 Føler sig særdeles irritabel praktisk taget hele tiden.
3 7. Har du været specielt anspændt, nervøs eller pirrelig i løbet af den forløbne uge? Hvor meget af tiden? 7. Stemningsleje (angst) 0 Har ikke følt sig angst eller anspændt. 1 Føler sig angst/anspændt mindre end halvdelen af tiden. 2 Føler sig angst/anspændt mere end halvdelen af tiden. 3 Føler sig udtalt angst/anspændt så at sige hele tiden. 8. Når der i løbet af den forløbne uge skete noget godt selv små hændelser, kom du så i bedre humør? Hvor længe varede denne bedring af humøret? Er der også hændt noget, der burde have gjort dit humør bedre men ikke gjorde det? 8. Stemningsreaktivitet 0 Humøret stiger til normalt niveau og varer ved i flere timer, når der hænder noget godt. 1 Humøret stiger, men ikke til normalt niveau, når der hænder noget godt. 2 Humøret stiger kun en smule i forbindelse med enkelte særlige, meget kærkomne hændelser. 3 Humøret bliver slet ikke bedre, ikke engang når der sker noget virkelig godt og ønsket. 9. Har du i løbet af den forløbne uge bemærket, at du har det værre på et specielt tidspunkt i løbet af dagen for eksempel om morgenen eller om aftenen? (HVIS JA), Har det forbindelse med særlige begivenheder? Hvor meget værre har du det en smule eller meget? Selv i weekenden? 9. Døgnvariation (stemningsleje) 0 Bemærker ingen regelmæssig sammenhæng mellem humør og tid på dagen. 1 Humøret hænger ofte sammen med tidspunktet på dagen på grund af ydre faktorer. 2 Det meste af ugen synes humøret at hænge mere sammen med tidspunktet på dagen end med begivenheder. 3 Humøret er, helt forudsigeligt, markant bedre eller værre på en bestemt tid hver dag. 9A. Er humøret typisk værre om MORGENEN, EFTERMIDDAGEN eller AFTENEN (SÆT RING OM ÉN AF DE TRE MULIGHEDER). 9B. Mener patienten at humørsvingningerne skyldes ydre faktorer? JA eller NEJ (SÆT RING OM ÉN AF DE TO SVARMULIGHEDER).
4 10. Har du i dit liv oplevet sorg eller tab, som for eksempel en nær vens eller familiemedlems død (eller kæledyrs død, opsigelse fra en vigtig stilling, flytning)? Kan du huske, hvordan du havde det? Har dit humør i denne uge på nogen måde føltes som sorg? (HVIS IKKE), på hvilken måde har det været anderledes? 10. Stemningens kvalitet 0 Sindsstemningen er praktisk taget identisk med de følelser, der er forbundet med tab ved dødsfald, eller den er upåvirket / neutral. 1 Sindsstemningen minder overvejende om sorgfølelse ved dødsfald, selv om den kan synes at mangle årsag, være ledsaget af større grad af angstfølelse eller være meget mere intens. 2 Mindre end halvdelen af tiden er sindsstemningen kvalitativt væsensforskellig fra sorgfølelse og er derfor vanskelig at forklare overfor andre. 3 Sindsstemningen er næsten hele tiden kvalitativt væsensforskellig fra sorgfølelse. UDFYLD ENTEN 11 ELLER 12 (IKKE BEGGE) 11. Hvordan har din appetit været i den forløbne uge? Har du måttet tvinge dig selv til at spise? Har andre kraftigt opfordret dig til at spise eller husket dig på at få noget at spise? 11. Appetit (nedsat) 0 Ingen ændring i forhold til sædvanlig appetit. 1 Spiser sjældnere og/eller mindre mængder end sædvanligt. 2 Spiser meget mindre end sædvanligt og kun med overvindelse. 3 Spiser sjældent i løbet af et døgn og kun med meget stor overvindelse eller efter overtalelse fra andre. 12. Har du konstateret, at du spiser mere end sædvanligt? Har du følt dig drevet til at spise? Har du haft spiseorgier? 12. Appetit (øget) 0 Ingen ændring i forhold til sædvanlig appetit. 1 Føler behov for at spise hyppigere end sædvanligt. 2 Spiser oftere og/eller større mængder end sædvanligt. 3 Føler sig drevet til at spise alt for meget ved og mellem måltiderne.
5 UDFYLD ENTEN 13 ELLER 14 (IKKE BEGGE) 13/14. Har du bemærket nogen ændring i din vægt? Passer dit tøj ikke så godt som det plejer? Hvor meget har din vægt ændret sig i de sidste to uger? 13. Vægt (tab) inden for de seneste to uger 0 Har ikke konstateret nogen vægtændring. 1 Det føles som om der er sket et ganske lille vægttab. 2 Har tabt 1 kg eller mere. 3 Har tabt 2 ½ kg eller mere. 14. Vægt (forøgelse) inden for de seneste to uger 0 Har ikke konstateret nogen vægtændring. 1 Det føles som om der er sket en ganske lille vægtforøgelse. 2 Har taget 1 kg eller mere på. 3 Har taget 2 ½ kg eller mere på. 15. Hvordan har din koncentration været i den forløbne uge? Har du været i stand til at koncentrere dig om det, du foretog dig (som for eksempel at læse eller se fjernsyn)? Lagde du mærke til om det var vanskeligere end sædvanligt at tage beslutninger, også når de var mindre væsentlige (hvad tøj du skulle have på, hvad du skulle spise, hvad du skulle se i fjernsynet)? 15. Koncentration / Beslutningstagning 0 Ingen ændring i den sædvanlige evne til at koncentrere sig og træffe beslutninger. 1 Føler sig til tider ubeslutsom eller har lagt mærke til at opmærksomheden ofte ikke kan fastholdes. 2 Må det meste af tiden anstrenge sig meget for at koncentrere opmærksomheden eller for at træffe beslutninger. 3 Kan ikke koncentrere sig nok til at læse eller tage selv mindre beslutninger. 16. Hvordan har du haft det med dig selv i den forløbne uge? Har du gjort dig mange bebrejdelser i den seneste uge? Mere end normalt? Har du haft skyldfølelse? Føler du det som om du bliver straffet? Har du lagt mærke til om din selvværdsfølelse har været lav i den forløbne uge? Hvordan bedømmer du din ligeværdighed som menneske i forhold til andre? 16. Syn på sig selv 0 Mener at han/hun er ligeværdig med andre og fortjener at have det ligeså godt. 1 Har gjort sig flere selvbebrejdelser end sædvanligt. 2 Er temmelig overbevist om at han/hun har skabt problemer for andre. 3 Ruger over større og mindre fejl ved sig selv.
6 17. Hvordan har du set på fremtiden (optimistisk/pessimistisk)? Ser du lysere på tingene, hvis du får opmuntring/beroligende forsikringer fra andre? Mener du det hele kommer til at udvikle sig positivt, ændre sig til det bedre, at det nok skal gå? 17. Syn på fremtiden 0 Ser på fremtiden med sædvanlig optimisme. 1 Har nu og da et pessimistisk syn på fremtiden som dog kan ændres af andre mennesker eller begivenheder. 2 Er overvejende pessimistisk med hensyn til den nærmeste fremtid. 3 Ser intet håb for sig selv / sin situation på noget tidspunkt i fremtiden. 18. Har du i den forløbne uge følt, at livet ikke var værd at leve? Har du tanker om død eller selvmord? Hvor ofte dukker disse tanker op? Hvor længe ad gangen har du dem? Hvilke tanker har du gjort dig? Har du overvejet en selvmordsplan i løbet af den seneste uge? Har du gjort noget for at skade dig selv? 18. Selvmordstanker og -forestillinger 0 Tænker ikke på død eller selvmord. 1 Føler, at livet er tomt eller ikke er værd at leve. 2 Tænker på selvmord/død flere gange om ugen i adskillige minutter ad gangen. 3 Tænker flere gange om dagen indgående på selvmord/død, eller har lagt konkrete selvmordsplaner eller forsøgt at begå selvmord. 19. Hvad har du brugt tiden til i løbet af den forløbne uge (når du ikke har været hjemme)? Er det normalt for dig? Er du holdt op med at gøre noget, du plejede at gøre? Hvordan ville du beskrive dit niveau med hensyn til at være interesseret i og motiveret for at udføre daglige gøremål? Føler du, at du skal tage dig sammen? Er der noget, du ser frem til eller stadig kan glæde dig over? 19. Engagement 0 Ingen ændring fra normalt niveau m.h.t. at udvise interesse for andre mennesker og aktiviteter. 1 Bemærker at antallet af interesser / aktiviteter er aftaget. 2 Konstaterer at der kun er en eller to af de tidligere interesser tilbage. 3 Har praktisk taget ingen interesse længere i sine tidligere aktiviteter 20. Hvor stor var din energi i den forløbne uge? Har du lagt mærke til, om du bliver hurtigere træt, end du plejer? Har du været træt hele tiden? 20. Energi / Tendens til træthed 0 Ingen ændring i det sædvanlige energiniveau. 1 Bliver hurtigere træt end sædvanligt. 2 Skal gøre sig betydelige anstrengelser for at komme i gang med eller gennemføre almindelige daglige aktiviteter. 3 Er ikke i stand til at udføre de fleste af de almindelige daglige aktiviteter p.g.a. manglende energi.
7 21. Har du haft nogen glæder og fornøjelser i den forløbne uge? Har der været noget, du har nydt (måltid, film, samvær med venner)? (HVIS JA), var den glæde, du oplevede, på det normale niveau for dig? (HVIS NEJ), hvis du fik mulighed for at opleve noget glædeligt eller fornøjeligt, tror du så at du ville nyde det? 21. Glæde / Nydelse (bortset fra seksuelle aktiviteter) 0 Deltager i og har den sædvanlige fornemmelse af glæde ved fornøjelige aktiviteter. 1 Føler ikke den sædvanlige glæde ved fornøjelige aktiviteter. 2 Har sjældent fornøjelse af nogen aktiviteter i det hele taget. 3 Er ikke i stand til at registrere den mindste fornemmelse af glæde eller fornøjelse ved noget som helst. 22. Hvordan har din interesse for sex været i løbet af den forløbne uge (ikke selve aktiviteten eller muligheden, men dit interesseniveau)? Er der sket en ændring i din interesse (siden før du blev nedtrykt)? Er sex noget, du har tænkt på i denne uge? Er det usædvanligt for dig? 22. Interesse for sex 0 Føler den sædvanlige interesse for eller glæde ved sex. 1 Interessen i og glæden ved sex er næsten lige så stor som den plejer at være. 2 Har kun lidt lyst til eller glæde ved sex. 3 Har absolut ingen interesse for eller glæde ved sex. 23. Har du i den forløbne uge følt at du var langsommere m.h.t. at tænke, tale eller bevæge dig? Har nogen kommenteret det over for dig? (RATINGEN BASERES PÅ OBSERVATION UNDER INTERVIEWET OG PATIENTENS EGET UDSAGN.) 23. Psykomotorisk hæmning 0 Normal tanke-, bevægelses- og talehastighed. 1 Patienten har lagt mærke til nedsat tankehastighed, og stemmen er mindre moduleret. 2 Er flere sekunder om at besvare de fleste spørgsmål. Angiver nedsat tankehastighed. 3 Reagerer stort set ikke på de fleste spørgsmål uden stærk tilskyndelse. 24. Har du i den forløbne uge bemærket, at du har følt dig rastløs eller urolig? Har du følt at du ikke kunne sidde stille eller havde brug for at bevæge dig? (RATINGEN BASERES PÅ OBSERVATION UNDER INTERVIEWET OG PATIENTENS EGET UDSAGN.) 24. Psykomotorisk agitation 0 Ingen øget hastighed eller usamlethed af tankegang eller bevægelser. 1 Er urolig, vrider hænderne og skifter ofte stilling. 2 Beretter om trang til at bevæge sig omkring og viser motorisk rastløshed. 3 Ikke i stand til at blive siddende. Traver uroligt omkring med eller uden tilladelse.
8 25./26./28. Har du haft nogle af følgende fysiske symptomer i den forløbne uge? (LÆS DE ENKELTE SYMPTOMER OP MED EN LILLE PAUSE EFTER HVERT FOR AT AFVENTE SVAR). Hvor meget har disse symptomer generet dig i den forløbne uge? (Hvor slemt har det været? Hvor meget af tiden har du haft dem?) 25. Somatiske klager 0 Ingen smerter eller følelse af tunghed i arme og ben. 1 Klager over hovedpine, mave-, ryg- eller ledsmerter som optræder med mellemrum men ikke er invaliderende. 2 Klager over at de ovennævnte smerter er til stede det meste af tiden. 3 Ovennævnte smerter har ført til funktionsforstyrrelse. 26. Autonome og kardiovaskulære klager 0 Ifølge patienten er der ingen palpitationer, tremor, sløret syn, tinnitus, øget svedafsondring, dyspnø, kulde- eller hedeture eller brystsmerter. 1 Ovennævnte symptomer er lette og kun til stede af og til. 2 Ovennævnte symptomer er moderate og til stede mere end halvdelen af tiden. 3 Ovennævnte symptomer har ført til funktionsforstyrrelse. 28. Gastrointestinale klager 0 Har afføring som sædvanlig. 1 Har tilbagevendende obstipation og/eller diarré, i let grad. 2 Har obstipation eller diarré det meste af tiden, uden funktionsforstyrrelse. 3 Intermitterende obstipation og/eller diarré, som kræver behandling eller forårsager funktionsforstyrrelse. 27. Har du pludseligt følt dig voldsomt angst, nervøs eller yderst utilpas? Fuldstændig panikslagen uden nogen påviselig grund? Er dette forekommet inden for den sidste uges tid? Hvornår forekom det sidste gang? Hvad skete der? Er der situationer eller ting, du konsekvent ikke bryder dig om eller undgår, fordi de gør dig angst? Nogen fobier? Har du bemærket om denne undgåelsesadfærd er tiltaget i den forløbne uge? 27. Panik-/fobisymptomer 0 Har hverken panikanfald eller fobisymptomer. 1 Har lette panikepisoder eller fobier, der som regel hverken fører til ændret adfærd eller er invaliderende. 2 Får kraftige panikanfald eller fobier der fører til ændret adfærd, men ikke er invaliderende. 3 Får mindst én gang om ugen invaliderende panikanfald eller alvorlige fobier, der medfører komplet og konsekvent undgåelsesadfærd.
9 29. Har du let følt dig afvist, forbigået, kritiseret eller såret af andre? Hvor ofte er dette sket? Hvordan reagerer du, når dette sker bliver du vred, ked af det osv.? (Find ud af, hvor stærk reaktionen er.) Hvordan indvirker det på din evne til at omgås andre mennesker eller til at klare arbejdsopgaver? 29. Nærtagenhed 0 Føler sig ikke afvist, forbigået eller kritiseret af andre i det hele taget. 1 Føler sig en gang imellem afvist, forbigået, kritiseret eller såret af andre. 2 Føler sig ofte afvist, forbigået, kritiseret eller såret af andre, dog kun med lettere indvirkning på social og arbejdsmæssig funktionsevne. 3 Føler sig ofte afvist, forbigået, kritiseret eller såret af andre, hvilket har ført til nedsat social og arbejdsmæssig funktionsevne. 30. Har du i den forløbne uge haft en følelse af, at du var tynget ned, som om du havde bly i arme og ben? Hvor mange dage? Hvor meget af tiden? Forstyrrer disse symptomer dine daglige aktiviteter? 30. Blytunghed / fysisk energi 0 Har ikke nogen fysisk fornemmelse af at være tynget ned og tappet for fysisk energi. 1 Har i perioder følelsen af at være fysisk nedtynget og tappet for fysisk energi, men uden negativ indvirkning på arbejde, skolegang eller aktivitetsniveau. 2 Føler sig fysisk tynget ned (tappet for fysisk energi) over halvdelen af tiden. 3 Føler sig fysisk tynget ned (tappet for fysisk energi) det meste af tiden, adskillige timer dagligt, flere dage om ugen. Scoringsområde: 0-90 Score:
Hamiltons Depressionsskala
Bilag 3 - Tværregional retningslinje Unipolar depression udredning, behandling og rehabilitering af voksne DokID 520881 Pt.-etiket Dato: Læge: Hamiltons Depressionsskala (HAM-D 17 ) Scoringsark Nr. Symptom
Læs mereInterview-guide til Hamiltons Depressionsskala. ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød
Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød i samarbejde med DUAG-gruppen ved overlæge Erik Roj Larsen, Risskov 2012 1 Introduktion Det foreslås,
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereHamiltons Depressionsskala. Scoringsark
Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig
Læs mereHamilton Angstskala (HAM-A 14 )
Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Angst 0 4 2* Anspændthed 0 4 3* Fobisk angst 0 4 4 Søvnforstyrrelser 0 4 5* Koncentrationsforstyrrelser 0 4 6 Nedsat stemningsleje 0 4 7*
Læs mereRating Scale for Bipolar Depression (BDRS)
Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS) VEJLEDNING: Jeg vil gerne stille dig et par spørgsmål om nogle symptomer, du måske har. Når du svarer, beder jeg dig huske på, at vi kun fokuserer på, hvordan
Læs mereOpfølgningsspørgeskema
BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereBeck Depression Inventory (BDI)
Psykiatrisk Forskningsenhed Hillerød Beck Depression Inventory (BDI) På følgende liste skal De i hver gruppe fra 1 til 21 finde det udsagn, der passer bedst til Deres tilstand for øjeblikket og sætte kryds
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereHvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Læs mereBeck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?
Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? På den følgende liste skal du finde de emotionelle sætninger og udsagn,
Læs mereI LØBET AF DEN FORLØBNE UGE...
SAMMENFATTENDE SPØRGESKEMA (SIGH SAD SA 2008) Dato / / I de spørgsmål, der følger her, bedes du sætte ring om den svarmulighed til spørgsmålet, der bedst beskriver, hvordan du har haft det i den forløbne
Læs mereDIAGNOSTISK INTERVIEW FOR ATYPISK DEPRESSION (DIAD)
DIAGNOSTISK INTERVIEW FOR ATYPISK DEPRESSION (DIAD) Michael Terman, PhD, Jamie B. Rifkin, AB, Jonathan W. Stewart, MD, Janet B.W. Williams, DSW Dansk version: Gabriele Bech-Andersen, Klaus Martiny Patientens
Læs mereSCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:
SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver
Læs mereLivskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom
COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit
Læs mereIUniversitätsklinikum I
IUniversitätsklinikum I Hamburg-Eppendorf I Spørgeskema vedrørende patientens sundhedstilstand (SF-36) I dette spørgeskema drejer det sig om din vurdering af din egen sundhedstilstand. Skemaet gør det
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde
Læs mereSpørgeskema om symptomer efter indlæggelse for hjertesygdom
AKJ-1001 Spørgeskema om symptomer efter indlæggelse for hjertesygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Medicinsk
Læs mereGRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte
Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål
Læs mereHvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?
Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en
Læs mereDepression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen
Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad
Læs meresundhedscenter for kræftramte Baseline-spørgeskema
sundhedscenter for kræftramte Baseline-spørgeskema Navn Fødselsdato Sådan udfyldes skemaet Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål om blandt andet kost, fysisk aktivitet, kontakt med andre mennesker,
Læs mereHvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?
Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer
Læs mereSpørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø + Spørgeskema Vi håber, at du vil deltage i undersøgelsen ved at besvare dette spørgeskema og sende det tilbage til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital i vedlagte
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte
Læs mereLivskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom
U - FU Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Opfølgningsskema regionmidtjylland FU HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred.
Læs mereCopies of this questionnaire and authorized translations can be obtained after signing a user s agreement.
International Osteoporosis Foundation QUALITY OF LIFE QUESTIONNAIRE Qualeffo-41 (10 December 1997) International Osteoporosis Foundation Copies of this questionnaire and authorized translations can be
Læs mereSpørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)
Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3
Læs mereVi vil bede dig om at besvare spørgsmålene et ad gangen, med udgangspunkt i din umiddelbare reaktion på det der spørges om.
Vi vil gerne takke dig for at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Tests og Eksperimental Socialpsykologi (CETES) i samarbejde med Stressklinikken, ved Aalborg Universitet. Vi
Læs mereQuality of Life Questionnaire
Quality of Life Questionnaire Qualeffo-41 (10 December 1997) Users of this questionnaire (and all authorized translations) must adhere to the user agreement. Please use the related Scoring Algorithm. A
Læs mereKolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv
Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens
Læs mereAfsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereSpørgeskema om din nyresygdom
NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT
Læs mereSpørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen. Sundhedstjenesten
Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen Sundhedstjenesten Edinburgh skemaet Du har født for nogle måneder siden. De følgende 10 spørgsmål skal belyse, hvordan du har haft det i løbet af de sidste 7 dage
Læs mereSamtykke til databehandling? Ja Nej. Oplysninger CPR nummer Navn Adresse Husnummer Postnummer By. adresse. Telefonnummer
Samtykke til databehandling? Ja Oplysninger CPR nummer Navn Adresse Husnummer Postnummer By E-mailadresse Telefonnummer Hvor har du hørt om os? Fra egen læge Fra jobcenteret Fra medier Fra en pårørende
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereSkema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH
Label Dato Kære patient Du er blevet behandlet med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i opfølgningen på behandlingen har vi brug for nogle oplysninger
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske
Læs mereAPN Afsluttende spørgeskema i undersøgelsen. om helbredsrelateret livskvalitet
APN-1019 Afsluttende spørgeskema i undersøgelsen om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereAPU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet
APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,
Læs mereFor at anmode om behandling i Internetpsykiatrien skal du indsende et skema. Skemaet
Internetpsykiatrien For at anmode om behandling i Internetpsykiatrien skal du indsende et skema. Skemaet starter på næste side. Skemaet indeholder kontaktoplysninger, et felt hvor du kan fortælle om dig
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs mereBipolar affektiv lidelse
Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereIdentifikation af den ældre depressive patient
Identifikation af den ældre depressive patient Karen Andersen-Ranberg MD, Ph.D Geriatrisk afd., Institut for Sundhedstjenesteforskning,Syddansk Universitet Eller. Hvorfor er det så svært med den ældre
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs merePsykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge
Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,
Læs mereIdentifikation af højrisikosituationer
Recke & Hesse 2003 Kapitel 4 Identifikation af højrisikosituationer I dette kapitel skal vi beskæftige os med kortlægningen af de personlige højrisikosituationer. Som vi tidligere har beskrevet, opfatter
Læs mereOmsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser
Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en
Læs mereALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereAlt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind
Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereFORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
Læs mereSådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel
MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events Stressekspert og instruktør
Læs mereSKRIV LÆSELIGT. Årsagssammenhæng* Grad seneste dage. 9 0 1 2 3 U- Musands
SKRIV LÆSELIGT Selvratingsskala for evaluering af lœgemiddelbehandling UKU-SERS-Pat - Skoringsark (Nord J Psychiatry 2001;xx:yy-yy) ANVEND BESVAR ALLE SPØRGSMÅL KUGLEPEN M K Patientens navn (init.) Køn
Læs mereHVORFOR ER DET VIGTIGT?
HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR
Læs mereTræthed. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium
Træthed Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium At tale om træthed Det er svært at tale om træthed. Dilemmaet imellem det, man gerne vil, og det man ikke kan, fører ofte til frustrationer. Det kan nogle
Læs mereUNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED
UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED En helt ny undersøgelse af 1000 unge mænd og kvinders syn på sygdomme, sundhed og brug af sundhedsvæsnet Forum for Mænds Sundhed 30. maj 2015 Undersøgelsens resultater resume:
Læs mere1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164
1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Læs mere2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,
Læs mereSkema: Præoperativt/Forambulant Version: 1.2 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH
Label / Navn og CPR Dato Kære patient Du er blevet henvist til vurdering for behandling med neuromodulation i form af rygmarvsstimulation (SCS), dorsalrodsgangliestimulation (DRG) eller perifer nervestimulation
Læs mereSpørgeskema om din hverdag med muskelsygdom
NMU-2 Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Neurologisk Ambulatorium
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereSådan forebygger spotter og håndterer du stress
MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan forebygger spotter og håndterer du stress LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events BEVIDSTHED Du skal blive så bevidst om dig selv og din omverden,
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereEr du klar over det mand?
Er du klar over det mand? Det behøver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker
Læs mereBørn på 12 og 13 (selvrapporteringsformat)
Børn på 12 og 13 (selvrapporteringsformat) Spørgsmålene er beregnet til børn som dig, der har cystisk fibrose. Dine svar vil hjælpe os med at forstå, hvordan det er at have sygdommen, og hvordan behandlingerne
Læs mereLotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus
Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression
Læs mereDEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE
DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler
Læs mereEmotionel modtagelighedsanalyse
Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er
Læs mereSkema: Follow-up Version: 1.2 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH
Label / Navn og CPR Dato Kære patient Du er blevet behandlet med neuromodulation i form af rygmarvsstimulation (SCS), dorsalrodsgangliestimulation (DRG) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter.
Læs mereSpørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn
Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler
Læs mereNationale Rygregister
Nationale Rygregister BASISSKEMA FOR PATIENTER MED HALSRYGLIDELSER Navn: E-mail: Fødselsdato: STAMOPLYSNINGER 1. Højde: cm. 2. Vægt: kg. Dato for operation: 3. Ryger 4. Drikker du alkohol på ugentlig basis?
Læs mereSYMPTOM. Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning
1 SYMPTOM Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning B 1 DIAGNOSE Skizofreni/psykose 2 SYMPTOM Kommenterende eller diskuterende stemmer B 2 DIAGNOSE Skizofreni/psykose 3 SYMPTOM
Læs mereSymptomregistreringsskema (ugeskema)
Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige
Læs mereEr du sygemeldt på grund af stress?
Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereEr du klar over det mand?
Er du klar over det mand? Det beh k høver ikke være kedeligt at leve længere Mange mænd spiser for meget, bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget alkohol. Og de knokler på arbejdet. Men de snakker
Læs mereHandleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave
Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -
Læs mereSpørgeskema om din nyresygdom
NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT
Læs mereKort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer
2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet
Læs mereOm undersøgelsen. Sådan udfylder du skemaet
Om undersøgelsen Det spørgeskema, du skal til at udfylde, indeholder spørgsmål om din brug af naturen og dine oplevelser med at være aktiv i naturen. Der er også nogle spørgsmål, som handler om din trivsel.
Læs mereUndersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom
Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom En undersøgelse blandt parkinsonramte og pårørende UCB Nordic & Parkinsonforeningen // 29.04.2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereDepression. Depressionens negative spiral
Depression Hvad er depression? Mere end 200.000 danskere er til enhver tid deprimerede. Depression er en alvorlig psykisk lidelse, hvori der indgår både biologiske og psykologiske årsager. Depression findes
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed
Læs mereEksempel på udfyldelse. Skal ikke bruges Eksempel på udfyldelse. Skal ikke bruges
Eksempel på udfyldelse. Skal ikke bruges Eksempel på udfyldelse. Skal ikke bruges Kære deltager Formålet med dette skema er, at det skal give et billede af din nuværende fysiske og psykiske tilstand. Vi
Læs mereKarin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde
Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde Karin.foerslev@gmail.com NORMALE/ALVORLIGE REAKTIONER: Tudetur: almindelig, normalpsykologisk
Læs mereSIPP-118. Spørgeskema om Personlighed. Navn: Dato: Alder:
SIPP-118 Spørgeskema om Personlighed Navn: Dato: Alder: Bemærk Spørgeskemaet angår de sidste 3 måneder. Det er din egen opfattelse, der gælder, ikke andres. Det er vigtigt at læse spørgsmålene grundigt,
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs mereSpørgeskema. Opfølgning på behandling for søvnapnø. Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert.
SAU- Spørgeskema Opfølgning på behandling for apnø Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak. OM BRUGEN AF DIT APPARAT
Læs mereSELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.
PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi
Læs mereINFORMATION TIL FAGFOLK
MIND MY MIND INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Psykologisk hjælp til børn og unge med tegn
Læs mere