Der kan være mindre produktion i lave miljøklasser i forbindelse med administration ved f.eks. laboratorier, fotografiske virksomheder og lign.

Transkript

1 Definitioner I de generelle rammebestemmelser og af evt. særbestemmelser fremgår hovedanvendelsen for det enkelte rammeområde. Der kan generelt etableres de faciliteter, der naturligt hører til hovedanvendelsen i forbindelse hermed, som f.eks.klublokaler i idrætshal. Gælder der særlige forhold for et rammeområde, fremgår det af en særbestemmelse. De enkelte særbestemmelser står ved det kort, hvor rammeområdet vises. En særbestemmelse gælder altid frem for generelle rammebestemmelser. Følgende definitioner er oplistet alfabetisk: Administrative erhverv Erhverv med overvejende administration som f.eks. advokater, revisorer, IT-virksomheder, konsulentvirksomheder, landinspektører og lign. Der kan være mindre produktion i lave miljøklasser i forbindelse med administration ved f.eks. laboratorier, fotografiske virksomheder og lign. Almen service Almen service omfatter service, der tjener et alment formål så som uddannelsesinstitutioner og grundskoler døgn- og daginstitutioner institutioner inden for social- og sundhedsområdet administrative funktioner kirker og kirkegård Der kan etableres funktioner i tilknytning hertil som f.eks. præstegård ved en kirke, lærer- og elevboliger ved en skole, idrætsanlæg ved skoler og lign. Anden almen service som kulturelle institutioner (teatre, kulturhuse og museer) kan kun indpasses hvis der er tilføjet en særbestemmelser herfor. I boligområder kan der jf. de generelle rammebestemmelser indpasses almen service til områdets lokale forsyning i form af daginstitutioner så som børnehaver, vuggestuer og lignende samt mindre døgninstitutioner. Større døgninstitutioner kan kun placeres i områder, hvor der er mulighed for øvrig almen service. Bebyggelsesprocent Angiver etagearealets procentvise andel af grundstykkets areal jf. regler i bygningsreglementet. Beregnes for den enkelte ejendom. Hvor der i kommuneplanen fastsættes en bebyggelsesprocent for et område

2 under ét, kan der ved lokalplanlægning fastlægges en anden fordeling af byggemuligheden på de enkelte ejendomme under forudsætning af, at den samlede bebyggelsesprocent for området overholdes. Andel i selvstændigt matrikulerede fælles friarealer kan ikke medregnes ved beregning af bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom. Boliger Boliger i boligområder er til helårsbeboelse. Omfatter såvel familieboliger som bofællesskaber, kollektiver, kollegier mv. Bygningshøjde Angiver bebyggelsens maksimale bygningshøjde målt fra naturligt terræn eller fra et nærmere fastlagt niveauplan ved skrånende terræn. Detailhandel Butikker, der forhandler varer til private kunder / slutbrugere. For yderligere definitioner vedr. detailhandel se Retningslinje 2 (/DKplan /dkplan.aspx?pageid=9). Egentlige erhverv, engroshandel og liberale erhverv Egentlige erhverv Industri, værksteder, håndværks-, lager-, engros-, oplags-, entreprenør- og transportvirksomheder med tilhørende administration samt erhvervsrelateret service som synshaller, større renserier og lignende. I særlige tilfælde dyreklinikker, hvis de er i en miljø-klasse, hvor de ikke kan indpasses i centerområder. Engroshandel Videresalg af produkter til detailhandel, til andre engrosvirksomheder, til fremstillingsvirksomheder og til professionelle brugere som håndværkere, offentlige brugere mv. Kan ofte ligge i områder til egentlige erhverv. For snitflade til detailhandel se - Retningslinje 2 (/DKplan/dkplan.aspx?pageId=9). Liberale erhverv Erhverv, hvor man sælger sin tid eller en service. Kan være butikslignende med stor kundehenvendelse som ejendomsmæglere, banker, rejsebureauer,

3 forsikringsselskaber og lign. Liberale erhverv kan desuden omfatte service som danseskole, fitnesscentre og motionscentre samt klinikker, læger, fysioterapeuter, tandlæger, eller administrative erhverv. Dyrlæger, dyreklinikker mv. kan i nogle tilfælde - afhængig af miljøklasse - indpasses i områder til liberale erhverv. Erhverv i egen bolig Der kan i henhold til byggeloven etableres mindre erhverv (miljøklasse 1-2) som f.eks. liberale erhverv i egen bolig under forudsætning af: at virksomheden drives af den, der bebor ejendommen, og der ikke er ansatte, der ikke bebor ejendommen at bygningens karakter af beboelse ikke forandres at erhvervet ikke medfører støj-, trafik- og parkeringsgener for det omkringliggende område samt naboer at den nødvendige parkering etableres på egen grund. Etageantal og etageboliger Etageantal Til etageantallet medregnes kældre, hvor loftet ligger mere end 1,25 m over terræn, samt kældre, der ved terrænspring har mindst én frilagt facadeside (og derved fremstår som en fuld etage). Hvor terrænforhold og særlige bygningsmæssige forhold giver mulighed for det, kan bebyggelse i én etage fremstå i 2 etager mod lavest liggende terræn. Den ekstra etage fremkommer ved helt eller delvist frilagt kælder på mindst en facadeside. Med ½ etage menes udnyttelige tagetager, uanset om etagen faktisk udnyttes eller ej - og uanset at denne i henhold Bygningsreglementets beregningsregler regnes som en fuld etage. En udnyttelig tagetage er en tagetage med trempelkonstruktion og/eller med en taghældning på mere end 30 grader. Åbne opholdsarealer eller terrasser i bygningens tagetage eller på bygningens tag regnes som en fuld etage. Etageboliger

4 Boligbebyggelser i flere etager med både vandret og lodret lejlighedsskel. Fællesanlæg I boligområder kan etableres anlæg til fælles anvendelse så som fælles parkering, beboerhus/fælleshus, vaskeri, legeplads, boldbaner, grønning mv. Hotel, restauration og forlystelse Herunder også pensionater, spillesteder, beværtninger, bodegaer, diskoteker mv. Forlystelse omfatter funktioner som biograf, bowlinghal, spillehal, legeland, indendørs gokartbane og lignende. Restauration defineres som salg af drikkevarer og fødevarer til fortæring på stedet. Take-away restauranter, grillbarer, pølsevogne mv., som sælger tilberedt mad, er restauranter. Slagtere, smørrebrødsforretninger, bagere og lign. er dagligvarehandel. Indpasning af nye spillesteder, diskoteker, restauration og forlystelser skal ske under hensyn til miljøklassificering. Lavenergibebyggelse Ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning ved lokalplanlægning for områder, som er eller forventes at blive udlagt til kollektiv varmeforsyning. Varmeforsyningsområder godkendes af Viborg Kommune på grundlag af et konkret projekt efter Varmeforsyningsloven. Ved ny bebyggelse, der opføres som lavenergibebyggelse, skal Viborg Kommune dispensere fra en lokalplans bestemmelser om tilslutning til kollektiv varmeforsyning i henhold til planloven. Sommerhus Et sommerhus er en bolig, der - bortset fra kortvarige ferieophold alene bruges til overnatning fra 1. april til 1. oktober. Pensionister er i visse tilfælde undtaget herfra jf. planlovens 41. Tekniske anlæg Omfatter tekniske anlæg til almene formål som f.eks. trafikanlæg (vej, tog, bus og parkering), forsyningsanlæg, lossepladser, rensningsanlæg mm. Mindre tekniske anlæg til et områdes lokale forsyning som transformerstationer og regnvandsbassiner kan indpasses i det enkelte rammeområde, mens større tekniske anlæg skal etableres i erhvervsområder eller selvstændige rammeområder hertil.

5 Tæt-lav bebyggelse og Åbent-lav bebyggelse Tæt-lav bebyggelse Boliger, som er helt eller delvis sammenbygget med en eller flere bygninger af tilsvarende art. Dvs. kædehuse, rækkehuse, dobbelthuse og lignende med lodret lejlighedsskel. Bygningerne kan være i flere etager, men kan ikke være med vandret lejlighedsskel. Bebyggelsen skal være sammenbygget ved boligen. Det kan dog tillades, at bebyggelsen sammenbygges ved garagen/carporten, hvis denne er integreret i boligbebyggelsen (dvs. ikke blot sammenbygget med boligen). En integreret garage/carport karakteriseres ved enten: - at boligen og garagen/carporten er opført under samme tagkonstruktion - at boligen og garagen/carporten er opført/fremstår i samme facadematerialer - at boligen og garagen/carporten har et sammenhængende arkitektonisk udtryk. Hver boligenhed med tilhørende grundareal skal kunne udstykkes til en selvstændig ejendom med lovlig vejadgang jf. byggelovens 10a. Principper for tæt-lav boligbebyggelse fremgår af retningslinje 1. (/DKplan /dkplan.aspx?pageid=445) Åben-lav bebyggelse Fritliggende beboelsesbygninger med 1 bolig pr. parcel. Betegnes også som parcelhuse og villaer. I områder, hvor der kan etableres åben-lav boligbebyggelse, kan kommunen tillade, at der opføres enkelte dobbelthuse under forudsætning af, at den enkelte boligenhed kan udstykkes i overensstemmelse med den fastsatte mindste grundstørrelse og den maksimale bebyggelsesprocent for åben-lav jf. byggelovens 8a.