Energimærkning af små gasapparater Forundersøgelse. Projektrapport November 2007

Transkript

1 Energimærkning af små gasapparater Forundersøgelse Projektrapport November 2007

2 Energimærkning af små gasapparater Forundersøgelse Karsten V. Frederiksen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2007

3 Titel : Energimærkning af små gasapparater Rapport kategori : Projektrapport Forfatter : Karsten V. Frederiksen Dato for udgivelse : Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : ; H:\731\09 Energimærkning af små gasapparater (fase 1)\ forundersøgelsesnotat\forundersøgelse FINAL.doc Sagsnavn : Energimærkning af små gasapparater (fase 1) ISBN :

4 DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side 1 Forord Resumé og konklusion Apparatidentifikation Mærkning og behovsprofiler Nøgletal om energi, miljø og komfort Forventet forbrugstal Effektivitetstal Miljø Komfort Omfang og potentiale Boliginstallationer Erhvervsinstallationer Mærkningsmodeller og afprøvningsmetodikker Sammenfatning Referenceliste Bilag Bilag 1: Annonce

5 DGC-rapport 2 1 Forord Efter udarbejdelsen af Miniportal for små gasforbrugende apparater /1/ har Gasselskaberne igangsat denne forundersøgelse. Den skal danne grundlag for, hvorvidt en egentlig mærkningsordning for små gasapparater bør etableres. Baggrunden er, at energimærkningsordningen for gaskedler har vist sig at være en god markedsregulator. Det samme gælder mærkningsordningen for elapparater (hårde hvidevarer). Problemet er, at i visse tilfælde er gaskomfurer blevet valgt fra alene på grund af, at elapparaterne var forsynet med et energimærke. Hertil kommer, at der generelt er meget fokus på at fremme små gasapparater - specielt som et miljøvenligt alternativ til elapparater. Med afsæt i rammerne for mærkningsordningen for små gaskedler og CENstandarder for test af gaskomfurer og andre små gasapparater vil det være relativt let at udvikle og etablere en energimærkningsordning for små gasapparater. I denne første fase af projektet er der gennemført en indledende potentialeundersøgelse, der identificerer, hvilke apparater der bør indgå, samt hvilke kendte kilder der kan bruges ved fastlæggelse af rammerne for en mærkningsordning. Hørsholm, november 2007 Karsten V. Frederiksen Leder af Rumvarme og industri Per G. Kristensen Projektchef

6 DGC-rapport 3 2 Resumé og konklusion Formålet med fase 1 af projektet er at få svar på en række spørgsmål og dermed skabe grundlag for, om en mærkningsmodel bør udvikles og implementeres. Følgende spørgsmål og svar er således tilvejebragt: Hvilke gasapparattyper kan/bør indgå i en mærkningsordning? Gasbaseret komfur, kogeplade, ovn, pejs, tørretumbler, grill, terrassevarmer og gaslampe kan principielt indgå i en mærkningsordning, men jævnfør studierne bør der først fokuseres på udvikling af en mærkningsmodel for gaskomfurer, herunder kogeplader og ovne samt gastørretumblere. Mht. terrassevarmere, lamper, pejse og grill skal det fremhæves at anvendelse af disse produkter primært er komfortrelateret. Men det faktum at de i stigende grad efterspørges af forbrugerne gør, at de på sigt også bør energimærkes. Herved får forbrugerne mulighed for at vælge det mest energioptimale produkt. Hvilke behov kan en ordning dække? Den kan give forbrugeren et hurtigt overblik og dermed beslutningsgrundlag over de bedste produkter mht. pris, økonomi, komfort og miljø. Den kan også bruges af professionelle som et rådgivningsværktøj. Hertil kommer, at den kan fremme konkurrencen og dermed produktudvikling og salg af de mest energi- og miljøvenlige produkter. Er der energi- og miljømæssig effekt af en ordning, og findes der brugbare nøgleoplysninger? Forundersøgelsen har ikke givet et endeligt billede af den forventede energiog miljømæssige effekt af at indføre en mærkningsordningen, men der er tilvejebragt kilder med nøgleoplysninger om bl.a. energieffektivitet og komfort, som kan bruges ved fastlæggelse af disse, og som også kan bruges ved en graduering af gasapparaterne.

7 DGC-rapport 4 Bør en ordning kun omfatte gasapparater til boligen? Mærkning af komfurer til storkøkkener og tørretumblere i vaskerier vil også være relevant - både ved el/gas konvertering og ved udskiftning gas/gas. Hvor stort er potentialet? Det skønnes, at introduktion af et energimærke og kampagner kan medføre en el/gas konvertering af komfurer i danske boliger på stk. pr. år, svarende til et øget gasforbrug i størrelsesorden af m 3 pr. år. For udskiftningsmarkedet på stk. pr. år ved en antaget levetid på 10 år vil en ordning betyde en forbedret energieffektivitet for gaskomfurer fra 60 til 70 % (jævnfør afsnit 4). Den samlede årlige besparelse ved en sådan udskiftning af gaskomfurer vil være i størrelsesorden af m 3 pr. år. For erhverv (komfurer i hotelkøkkener) skønnes en mærkning og kampagne at medføre en stigning i el/gas komfurkonvertering svarende til m 3 pr. år. Denne vurdering er dog forbundet med stor usikkerhed. For de øvrige apparater er der ikke fundet statistik, men potentialet forventes langt mindre end for gaskomfurer. Hvilke andre mærkningsordninger kan bruges som inspiration? Studierne har vist, at der findes mærkningsordninger for små gasapparater i EU, men i forhold til gasbranchen i Danmark vil det være nemmest at bruge modellen for mærkning af små gaskedler som platform for udvikling af en mærkningsordning for små gasapparater. Den er velkendt i hele branchen, hvilket forventeligt minimerer problemer i forbindelse med implementering. Er der opbakning til, at der udvikles og implementeres en mærkningsmodel? Gasselskabernes energirådgivning (DSM-udvalget) og udvalgte markedsføringsfolk er kontaktet for at afdække behovet for en mærkningsordning for små gasapparater. Resultatet er, at markedsføringsfolk fra DONG er interesseret, mens DSM-udvalget ønsker at prioritere andre energispareaktiviteter. Set i lyset af, at en mærkningsordning kan fremme de mest energieffektive små gasapparater specielt i forhold til elapparater, indstilles det at der i det

8 DGC-rapport 5 videre forløb udvikles en model for mærkning af små gasapparater herunder hjælpeværktøjer. Modellen præsenteres herefter for branchen og leverandører på en workshop. Her drøftes indholdet, som efterfølgende tilpasses. I den forbindelse etableres også en styregruppe for en frivillig ordning.

9 DGC-rapport 6 3 Apparatidentifikation I forbindelse med etablering af energimærkningsordningen skal det afklares, hvilke produkter der kan/bør indgå i en energimærkningsordning. Når der ses bort fra varme- og varmtvandsopvarmning kan naturgas og bygas umiddelbart anvendes i følgende produkter: Komfurer Kogeplader Gasovne Pejse/åbne ildsteder Tørretumblere Griller Patio heatere/terrassevarmere Gaslamper På "Miniportal for små gasforbrugende apparater" /1/ kan man få en oversigt over tilgængelige produkter på markedet. Det er primært komfurer, kogeplader, gasovne og tørretumblere der bør fremhæves, når det handler om energimærkning. Det er nemlig her konkurrencen fra elapparater er størst, og det skyldes, at den EU standardiserede pilemærkningsordning for elapparater /2/-/4/ har eksisteret i mere end 10 år. Mærkningsordningen er løbende blevet markedsført i informationskampagner af de danske elselskaber. Det bemærkes, at gaskomfurer med elovn er omfattet af ovennævnte pilemærkning for elapparater. Resultatet er, at kunden i butikken ser det A-mærkede elkomfur som energivenligt i forhold til gaskomfuret, der ikke har energimærke. Se eksempel i bilag 1. I udlandet har man været opmærksom på, at gaskomfurer og gastørretumblere bør energimærkes. Her findes bl.a. en tysk ordning, der kaldes EcoTopTen, og den indeholder både el- og gasapparater. Se ordningens hjemmeside /5/.

10 DGC-rapport 7 Mht. naturgas og konkurrence fra andre energiarter end el skal flaskegas fremhæves, og her vil det primært være apparater som gasgrill, patio/terrassevarmere og gaslamper, der udsættes for konkurrence. Her findes der tilsyneladende ikke energimærkningsordning i dag, og naturgassen kunne således være først med en mærkningsmodel. Den sidste af ovennævnte produkter er pejse og åbne ildsteder. Disse har konkurrence fra pejse baseret på træ. Der findes kriterier for svanemærkning af brændeovne baseret på biobrændsel /6/. Der kan med fordel laves tilsvarende for pejse baseret på naturgas. Det skal bemærkes, at det i forbindelse med en energimærkningsordning for pejse, grill, patio heatere og gaslamper kan være svært at definere virkningsgrad/energieffektivitet Se afsnit 5. Ovennævnte gennemgang af produkter tager udgangspunkt i, at energimærkningsordningerne skal bruges i konkurrencen med andre energiarter, men en ordning kan også bruges i et udskiftningsmarked, hvor nye og gamle naturgasbaserede produkters energimærke sammenlignes. Hvorvidt alle ovennævnte produkter bør indgå i en energimærkningsordning kræver en gennemgang af en behovsprofil, og om der kan sikres en passende effekt af ordningen. Dette ses der nærmere på i det efterfølgende.

11 DGC-rapport 8 4 Mærkning og behovsprofiler Før man går i dybden med udviklingen af en mærkningsmodel, må man gøre sig klart, hvilke behov mærkningen bør dække set fra henholdsvis forbrugerens, samfundet og gasbranchens synspunkt. Forbrugerens behov er at få et beslutningsgrundlag for valg af produkt. Mærkningen bidrager typisk til at give et hurtigt overblik over de bedste produkter mht. både pris, driftsøkonomi, komfort og miljø. Afhængig af den enkeltes overbevisning er der forskellige prioriteringer af disse parametre, og ofte er det ikke energiøkonomien, der umiddelbart er højeste prioritet for forbrugeren. Der er foretaget mange forbrugerundersøgelser af, hvem der prioritere hvad, hvilket vil være for omfattende at komme ind på her. Samfundets behov er primært at fremme produkter, der er energi- og miljøvenlige. Mærkning har i den sammenhæng vist sig at være effektiv, bl.a. for små gaskedler har mærkningen været et effektivt værktøj til at flytte markedet mod de mest energi- og miljøvenlige produkter. Gasbranchen kan deles op i tre grupper, når behovsprofilen skal fastlægges. Der er produktleverandørerne, installatørerne samt gasselskaberne. Produktleverandørerne har primært behov for at fremme deres egne produkter og vil naturligvis gerne have, at de nøgleoplysninger, hvor deres produkter er bedst, bliver fremhævet ved en mærkning. Installatørerne har ligesom forbrugeren også behov for et beslutningsgrundlag for valg af de produkter, de ønsker at markedsføre. For gasinstallatøren kan mærkningen bruges som et rådgivningsværktøj, når slutbrugeren skal overbevises om, at en naturgasløsning er bedre end de alternative løsninger (el og F-gas). Hertil kommer, at installatøren gerne vil bruge mærkningen til at sammenligne samme type produkter med hensyn til installation og servicevenlighed. Det er jo netop her, der kan være noget at tjene for ham. Gasselskaberne har behov for at sælge naturgas, men også at fremme de mest energieffektive og miljøvenlige produkter. De kan ligesom gasinstallatøren bruge mærkningen som et rådgivningsværktøj, når slutbrugeren skal overbevises, om at en naturgasløsning er bedre end alternative el og F-gas

12 DGC-rapport 9 løsninger. Hertil kommer, at de kan bruge mærkningen til dokumentation af eventuelle energimæssige besparelser for slutbrugeren.

13 DGC-rapport 10 5 Nøgletal om energi, miljø og komfort Spørgsmålet er nu, om en energimærkningsordning for de produkter, der er beskrevet i afsnit 3, kan bidrage til at dække de behov som de forskellige interessenter har - specielt med hensyn til de energi- og miljømæssige faktorer? Med henblik på at få svar på dette indenfor rammerne af denne forundersøgelse er resultater fra tidligere gennemførte projekter forsøgt tilvejebragt. Ved gennemgang af litteraturen findes der generelle energi- og miljøoplysninger i DGC s Energi- og miljøoversigt /7/, i projektrapporterne fra El/Gas- Teknologihus projektet /8/, /9/ og i DGC rapporten Fremtidig gasanvendelse i individuelle parcelhuse /10/. I forhold til ovennævnte små gasapparater er det dog kun i /10/, der er en samlet oversigt med energiforbrugs oplysninger. Med hensyn til sammenligning mellem elkomfurer og gaskomfurer er der en række projekter, hvor der ved måling og analyse er tilvejebragt oplysninger om Energi- og miljø. Se /11-15/. Specifikt for gastørretumblere er der også gennemført målinger og test. Disse er beskrevet i /16-19/. I forhold til emissioner - specielt kvælstofilter Emissioner fra gasapparater i beboelses rum - er der gennemført CFD-beregninger, målinger og analyser i /20-21/. Gennemgangen af ovennævnte kilder mht. energi og miljøoplysninger er sammenfattet nedenfor. 5.1 Forventet forbrugstal De energimæssige forbrugsnøgletal fra kilderne fremgår af tabel 1, og under bemærkninger er kilden angivet.

14 DGC-rapport 11 Tabel 1 Forventede forbrugstal i en bolig Forbrugsnøgletal omregnet til kwh pr år. Apparattype Naturgas El F-gas Tørretumbler ) Tørretumbler Komfur Komfur Komfur Grillapparat Grillapparat Terrassevarmer Pejs ) Nøgletal er ikke fundet, eller er ikke relevant. Bemærkninger Kilde /8/ (side 29). Nøgletal målt i et hus. Gastørretumbler er summen af el og gas Kilde /8/ (side 29). Nøgletal for et gennemsnitshus. Kilde /7/. Erfaringstal: Gaskomfur bruger 10 % mere end el. Kilde /8/ (side 29). Nøgletal for et gennemsnitshus. Kilde /8/ (side 29). Nøgletal målt i et hus. Gaskomfur er summen af el og gas. Kilde /8/ (side 29). Nøgletal målt i et hus. Kilde /8/ (side 29). Nøgletal målt i et hus. Kilde /10/ (side 16). Nøgletal beregnet for ét hus. Kilde /10/ (side 16). Nøgletal beregnet for ét hus. Disse nøgletal kan bruges som grundlag for en realistisk og retfærdig energimærkning, og det fremgår også, at der forventeligt kan hentes besparelser ved konvertering til naturgas. Bemærk, at driftsøkonomisk skal den nuværende naturgaspris sættes til ca. 0,70 kr./kwh, elprisen er 1,70 kr./kwh. Dette er et argument for at regne i kr. og ikke i energienheder. Det skal endvidere fremhæves, at forbrugsnøgletallene for specielt grill, terrassevarmere og pejse er meget adfærds afhængig.

15 DGC-rapport Effektivitetstal De energimæssige effektivitetsnøgletal fra kilderne fremgår af tabel 2, og under bemærkninger er kilden angivet. Tabel 2 Forventede effektivitetstal Virkningsgraden for apparatet [-] Apparattype Naturgas El F-gas Tørretumbler 1,335 kwh/kg 2,077 kwh/kg - 1) Komfur 60 % % Komfurkogeplade 2) 62 % 86 % Komfurkogeplade 2) 50 % 84 % Grillapparat Gaslampe Terrassevarmer Pejs 85 % - - 1) Nøgletal er ikke fundet eller er ikke relevant 2) Vandindholdet i en gryde har betydning for virkningsgraden Bemærkninger Kilde /17/ (side 24). Virkningsgraden er målt som energiforbruget til fordampning af 1 kg vand. Kilde /11/ (side 17). Nøgletal målt i laboratorium. Kilde /12/ (side 17). Nøgletal målt i laboratorium med traditionel åben gasbrænder og elmasseplade. Kilde /12/ (side 17). Nøgletal målt i laboratorium med hhv. IR-gasbrænder og traditionel keramisk elplade. Nøgletal for virkningsgrad er ikke fundet, men en definition kunne svare til den, der gælder for en gasovn. Nøgletal for virkningsgrad er ikke fundet, men en definition kunne være flammehøjde eller lysstyrke pr. kw indfyret. Nøgletal for virkningsgrad er ikke fundet, men en definition kunne være temperaturen i en bestemt afstand pr. kw indfyret. Oplysninger fra firmaet Gasart -

16 DGC-rapport Miljø Ifølge en opgørelse i 2000 /7/ ses det, at miljøbelastningen fra elkomfurer (udtrykt pr. kwh eller pr. GJ) er betydelig højere end fra gaskomfurer (se tabel 3). De højere emissioner bliver dog delvist kompenseret af en lidt højere effektivitet for elkomfuret. Erfaringstal viser, at slutenergiforbruget til et gaskomfur er ca. 10 % højere end forbruget til et elkomfur. Tabel 3 Emissioner som følge af el- og gasforbrug til husholdningsapparater, udtrykt i g/kwh og kg/gj (1 GJ = 278 kwh). Energiforbrug pr. år til komfur: el 670 kwh, gas 737 kwh (el + 10 %; erfaringstal). g pr. kwh indfyret (kg/gj) komfur (kg pr. år) el gas el gas CO (153) 205 (57) SO (0.36) (0.0003) NO x 1.29 (0.36) 0.2 (0.06) CO 0.04 (0.01) 0.11 (0.03) UHC 0.01 (0.003) 0.14 (0.04) I forbindelse med en miljømærkning kan disse nøgletal bruges som en reference, og tilsvarende tal kan måles og beregnes for de andre gasapparater. Hertil kommer Energistyrelsens seneste Energistatistik /16/. Det skal bemærkes, at der findes en del referencer med miljøoplysninger /17-22/. I /17/ ses det bl.a., at NO x emissionerne for gastørretumblere er målt til 109 ppm. 5.4 Komfort Komfort nøgletal fra kilderne fremgår af tabel 4, og under bemærkninger er kilden angivet. For grill, terrassevarmer og pejs, hvor der ikke er test referencer, er der givet forslag til, hvordan apparaterne kan sammenlignes.

17 DGC-rapport 14 Tabel 4 Forventede præstationer Apparattype/ præstation Tørretumbler/ Energiforbrug pr. kg fordampet vand Forventede præstationer Naturgas El F-gas 1,29 kwh/kg Bemærkninger 1,04 kwh/kg - 1) Kilde /17/ (side 23). Tørretumbler/ støj 54 db (A) 56 db(a) - Kilde /17/ (side 21). Komfur traditionel/opvarmningstid 4,9 min 7,0 min - Kilde /12/ (side 17). Nøgletal for opvarmning af 1 liter vand i gryde med låg fra 20 til 90 grader. Komfur keramisk/opvarmningstid 8,9 min 6,3 min - Grillapparat/temperaturfordeling Terrassevarmer/ Komfortzone Pejs/Flammehøjde pr. kw ) Nøgletal er ikke fundet eller er ikke relevant. Kilde /12/ (side 17). Nøgletal for opvarmning af 1 liter vand i gryde med låg fra 20 til 90 grader. Temperaturfordeling: Målt temperaturforskel (min/maks.) i grillen. Komfortzone: Målt afstand fra terrassevarmen, hvor temperaturen kan måles til 20 grader. Flammehøjde: Målt flammehøjde pr. kw indfyret. Disse nøgletal kan bruges som grundlag for en realistisk og retfærdig komfort bedømmelse af de enkelte apparater.

18 DGC-rapport 15 6 Omfang og potentiale En forundersøgelse bør også afklare omfanget af energimærkningsordning. Bør ordningen både omfatte apparater til villainstallationer og til erhverv? Hertil kommer en vurdering af potentialet ved indførelse af en sådan, både mht. øget gasforbrug ved konvertering af andre energiarter men også besparelser ved valg af bedre apparater. 6.1 Boliginstallationer Med hensyn til boliginstallationer er der lavet statistikker for det, der kaldes kogekunder, hvor forbruget svarer til, at kunden har et gaskomfur installeret. Iflg. /7/, hvor der i år 2000 er lavet en opgørelse af kogekunder, ses det, at der alene i Københavns Energis område var ca kunder, der havde gaskomfur. Hertil kommer der en andel af de ca boliginstallationer i de øvrige danske gasselskaber, hvor der både var installeret gaskedel, gaskomfur og måske andre af ovennævnte gasapparater. Hvor mange er der ikke fundet statistisk for, men et skøn er 10 % eller stk., hvilket giver et samlet skønnet udskiftningsmarked for gaskomfurer på installationer, et el/gaskonverteringsmarked på installationer og således et samlet marked på gasinstallationer. I disse tal er det jævnfør /9/ antaget, at der ikke vil være nogen tilvæksten pr. år og dækningsprocenten for boliger med et komfur er 100 %. Dvs. at de alle har installeret et komfur. Antages det, at introduktionen af et energimærke og kampagner kan føre til en årlig el/gas konvertering af 1 % (svarende til ~3200 stk. pr. år) af ovennævnte elkomfurer, vil det bidrage til et øget gasforbrug på m 3 pr. år ved et årligt gasforbrug til komfuret på 700 kwh pr. år. Med hensyn til udskiftningsmarkedet vil mærkningsordningen og kampagner tilsvarende betyde, at producenterne introducerer og forbrugerne vælger mere energieffektive gaskomfurer. Antages det, at energieffektiviteten kan forbedres fra 60 til 70 % (jævnfør afsnit 4), vil der være årlige energibesparelser for en gennemsnitsinstallation på 100 kwh pr. bolig pr. år. Ved skønnet levetid på 10 år for gaskomfurer vil den samlede årlige energibesparelse ved gaskomfurudskiftning være 2,15 GWh pr. år eller ~ m 3 pr. år.

19 DGC-rapport 16 For de øvrige apparater er der ikke fundet statistikker, men i /9/ er der udarbejdet en statistik, hvor dækningsprocenten i de danske boliger for bl.a. eltørretumbler kan ses. Tørretumblerandelen i alle danske boliger er ifølge ovenstående på 30 % i Det svarer til ca stk. gasinstallationer. Heraf er en lille andel forsynet med en gasbaseret tørretumbler. Idet der ikke er en statikstik for området, vil et skøn være, at gas/gas udskiftningsmarkedet for gas tørretumbler er 10 % eller stk. og de resterende installationer er el/gas konverteringsmarked. Tal for dækningsprocenter og udskiftningsandel for de øvrige små gasapparater er ikke fundet, men skønnes pt. at være under stk. 6.2 Erhvervsinstallationer Med hensyn til erhvervskunder er der fundet studier vedrørende gaskogeborde i erhvervskøkkener. Ifølge /23/ er antallet af gaskogeborde med ren a la carte produktion vurderet til at udgøre 75 % af markedet (ca stk.). For restandelen vurderes det, at de ikke er interesseret i gaskomfurer baseret på enten naturgas, F-gas eller bygas. Mht. naturgas og Bygas er der også e begrænsning i forhold til forsyningsområdet. Det skal her bemærkes, at anvendelsen af F-gas giver samme funktionsmæssige fordele som naturgas/bygas, dog må det påregnes, at prisen er højere. Det vurderes, at 50 % af hotellerne i 1998 anvendte elkomfurer, samt at de lå i et område, hvor der enten er naturgas, bygas eller at det for dem var attraktivt at anvende flaskegas i stedet for bygas. Elforbruget i hotelkøkkenerne er samlet på 157,5 GWh/år (data fra elselskabernes ENIBASE). Antages det at 25 % af energiforbruget går til kogeborde og resten til andre apparater som eksempelvis køle- og fryseskabe, andrager det årlige elforbrug til kogeborde 40 GWh pr. år, som vil kunne omlægges til naturgas. Med en konverteringsandel på 10 % pr. år vil ca m 3 naturgas pr. år kunne hentes ved konvertering af erhvervskogeborde. Antalsmæssigt giver det et potentiale på samlet 500 hoteller og dermed mindst 500 kogeborde. Med en skønnet levetid på kogeborde på 10 år giver det et udskiftningsmarked på 50 stk./år.

20 DGC-rapport 17 De øvrige storkøkkener findes på mange institutioner, plejehjem og lignende. I Danmark var f.eks. antallet af pleje- og daghjem pr i alt med totalt døgnpladser. I disse storkøkkener er der et stort potentiale i gasforbrugene udstyr. En energimærkningsordning overfor HORESTA medlemmer vil jævnfør ovennævnte være interessant. Det vil betyde, at der skal tages højde for større gaskomfurer ved udvikling af mærkningsmodeller for specielt gaskomfurer. Referencer med potentialebestemmelse for de øvrige gasapparater er ikke fundet, men markedet for større gasgrill og patio heatere kan forventeligt fremmes med en energimærkningsordning og PR kampagner.

21 DGC-rapport 18 7 Mærkningsmodeller og afprøvningsmetodikker Hvilke kendte mærkningsmodeller og afprøvningsmetoder kan så bruges som grundlag for energimærkning af disse små gasapparater, og hvilken bør benyttes i forhold til ovennævnte? Mht. kendte mærkningsordninger med relation til gas skal mærkningsmodellen for små gaskedler /24/ fremhæves. Siden 2002, hvor denne ordning blev introduceret, har marked for de mest energieffektive A-gaskedler vokset markant til i dag at være i størrelsesorden 90 % (registeret oplysninger fra gasselskaberne). Mærkningsordningen har bidraget til denne udvikling. Følgende nøgleoplysninger for den enkelte gaskedel bruges: A-G pilemærkning hvor årsnyttevirkning og elforbrug indgår Årsnyttevirkning målt i [%] Årligt elforbrug målt i [kwh/år] A-G pilemærkning hvor årlig NO x emissioner indgår Årlig NO x emissioner målt i [kg/år] Varmtvandsydelse for kedel/beholder målt i [liter/minut] Afprøvningsmetoden, der er anvendt, er årsnyttevirkningsmetoden, som er beskrevet i /25/. Det vil være oplagt at bruge metoden som inspiration for energimærkning af små gasapparater. På en tysk hjemmeside er der også fundet en mærkningsordning ved navn EcoTopTen /5/. Her indgår bl.a. gastørretumblere, der bedømmes i forhold til eltørretumblere. Produktoplysningerne på EcoTopTen er samlet energiforbrug målt i kwh ved et standardtørreprogram. Hertil oplyses standby elforbruget, købspris og årlig udgifter ved et standard tørrebehov på 511 kg tøj pr. år. Disse nøgletal indgår i et mærkningsskema med klassificering af produkterne. Der er en række dokumenter, der relaterer sig til ordningen og disse kan med fordel bruges som inspiration ved udvikling af en dansk mærkningsmodel for gastørretumblere.

22 DGC-rapport 19 Når der generelt tales om mærkning af apparater, skal det nævnes, at der har eksisteret en obligatorisk A-G mærkning af elapparater (hårde hvidevarer, pærer osv.) i EU i mange år. Den bygger på en række EU-direktiver, danske bekendtgørelser og standarder /2/. Eksempelvis gælder bekendtgørelsen BEK nr.1096 og standarden EN for energimærkning og oplysningspligt vedrørende elovn. Hertil kommer instruktion/metodik for test af apparater, eksempelvis for komfurer /3/. I den sammenhæng findes der også en samlet testdatabase for bedømmelse af elapparaterne /4/. Nøgleoplysningerne for elkomfurer og eltørretumblere kan bruges som inspiration for mærkning af de tilsvarende gasapparater. Der findes flere andre ordninger for små el- og gasapparater /26-28/, men de fleste af disse ordninger omfatter kun elapparater.

23 DGC-rapport 20 8 Sammenfatning Med baggrund i de udførte studier kan følgende spørgsmål besvares: Hvilke gasapparattyper kan/bør indgå i en mærkningsordning? Gasbaseret komfur, kogeplade, ovn, pejs, tørretumbler, grill, terrassevarmer og gaslampe kan principielt indgå i en mærkningsordning, men set ud fra konkurrencesituation, potentiale, samt energi- og miljøhensyn bør der i første omgang fokuseres på udvikling af en mærkningsmodel for gaskomfurer, herunder kogeplader og ovne samt gastørretumblere. Indstillingen begrundes nedenfor. Mht. terrassevarmere, lamper, pejse og grill skal det fremhæves at anvendelse af disse produkter primært er komfortrelateret. Men det faktum at de i stigende grad efterspørges af forbrugerne gør, at de på sigt også bør energimærkes. Herved får forbrugerne mulighed for at vælge det mest energioptimale produkt. Hvilke behov kan en ordning dække? For forbrugeren kan den give et hurtigt overblik og dermed beslutningsgrundlag over de bedste produkter mht. pris, økonomi, komfort og miljø. Installatørerne har ligesom forbrugeren også behov for et beslutningsgrundlag for valg af produkt, men den kan også bruges som et rådgivningsværktøj. Produktleverandørerne kan bruge en ordning til at synliggøre nøgleoplysninger om deres apparat i forhold til konkurrerende produkter. For samfundet kan den bidrage til at fremme produkter, der er energi- og miljøvenlige. Gasselskaberne har behov for at sælge naturgas men også for at fremme de mest energieffektive og miljøvenlige produkter (energibesparelser). De kan ligesom installatøren bruge mærkningen som et rådgivningsværktøj. Er der energi- og miljømæssig effekt af en ordning, og findes der brugbare nøgleoplysninger? Forundersøgelsen har ikke givet et endeligt billede af den forventede energiog miljømæssige effekt af at indføre en mærkningsordning, men der er tilve-

24 DGC-rapport 21 jebragt kilder med nøgleoplysninger om bl.a. energieffektivitet og komfort, som kan bruges ved fastlæggelse af disse, og som også kan bruges ved en graduering af gasapparaterne. Bør en ordning kun omfatte gasapparater til boligen? Små gasapparater til boliger bruges i vid udstrækning også i erhverv, men i erhvervsvirksomheder findes der også apparater som effektmæssigt er langt over husholdningsstørrelse, nemlig komfurer til storkøkkener og tørretumblere i vaskerier. Her vil en mærkningsordning også være relevant, både ved el/gas konvertering og ved udskiftning gas/gas, men der kan være måletekniske forhold, der besværliggører en objektiv mærkning. Med andre ord bør der i første omgang ikke fokuseres på udvikling af en mærkningsmodel for de større apparater. Hvor stort er potentialet? Ud fra de kilder der er tilvejebragt, kan det siges, at mht. danske boliginstallationer er der et samlet udskiftningsmarked for gaskomfurer på installationer og et gasinstallationsmarked på stk., hvor en el/gas konvertering relativ let kan gennemføres. Altså et samlet marked på installationer hvor boligen er forsynet med gas i dag. Det skønnes, at introduktion af et energimærke og kampagner kan føre til en årlig el/konvertering af komfurer på 1 % (~3200 stk. pr. år), og det vil bidrage til et øget gasforbrug på i størrelsesorden af m 3 pr. år ved et forventet årligt forbrug til komfuret på 700 kwh pr. år. Med hensyn til udskiftningsmarkedet for gaskomfurer vil mærkningsordningen og kampagner medføre en produktudvikling, der skønsmæssigt resultere i en forbedret energieffektivitet fra 60 til 70 % (jævnfør afsnit 4). På en gennemsnitsinstallation kan der herved hentes en årlig energibesparelse på 100 kwh pr. bolig pr. år. Ved en levetid på 10 år vil den samlede årlige energibesparelse ved udskiftning af gaskomfur være i størrelsesorden af m 3 pr. år. For erhverv skal oplysningerne om det samlede årlige elforbrug i hotelkøkkener fremhæves. Med udgangspunkt i forbruget er der et samlet konverte-

25 DGC-rapport 22 ringspotentiale for kogeborde i størrelsesorden af 40 GWh pr. år. Med en konverteringsandel på 10 % pr. år vil ca m 3 naturgas pr. år kunne hentes ved konvertering af erhvervskogeborde. Denne vurdering er dog forbundet med stor usikkerhed. For de øvrige apparater er der ikke fundet statistik, men potentialet forventes langt fra at være så stort som for gaskomfurer. Hvilke andre mærkningsordninger, herunder informationssystemer og afprøvningsprocedurer, kan bruges som inspiration for udvikling af en ordning for små gasapparater? Studierne har vist, at der findes mærkningsordninger for små gasapparater i EU, men i forhold til gasbranchen i Danmark vil det være nemmest at bruge modellen for test og mærkning af små gaskedler som platform for udvikling af en mærkningsordning for små gasapparater. Den er velkendt i hele branchen, hvilket forventeligt minimerer problemer i forbindelse med implementering. Er der opbakning til, at der udvikles og implementeres en mærkningsmodel? Gasselskabernes energirådgivning (DSM-udvalget) og udvalgte markedsføringsfolk er kontaktet for at afdække behovet for en mærkningsordning for små gasapparater. Resultatet er, at markedsføringsfolkene fra DONG er interesseret, mens DSM-udvalget ønsker at prioritere andre energispareaktiviteter. Set i lyset af, at en mærkningsordning kan fremme de mest energieffektive små gasapparater også i forhold til specielt elapparater, indstilles det, at der i det videre forløb udvikles en model for mærkning af små gasapparater, herunder hjælpeværktøjer. Modellen præsenteres herefter for branchen og leverandører på workshop. Her drøftes indholdet og tilpasses efterfølgende og i den forbindelse etableres også en styregruppe for en frivillig ordning.

26 DGC-rapport 23 9 Referenceliste 1 Gasapparatportal: 2 Love, direktiver, bekendtgørelser og standarder for elbaseret hårde hvidevarer: 3 Instruktion/Metodik for test af komfur: 4 Testdatabase for bedømmelse af apparater: 5 EcoTopTen liste: 6 Mærkning af brændeovne: 7 Energi- og miljøoversigt, Leo van Gruijthuijsen, Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center, El/Gas-Teknologihus. Hovedrapport, Finn Josefsen, Dansk Gasteknisk Center (DGC), El/Gas-Teknologihus. Husholdningsapparater, Benediktson, H.H., Dansk Gasteknisk Center (DGC), Delrapport, Fremtidig gasanvendelse i individuelle parcelhuse, Ianina Mofid, Dansk Gasteknisk Center, Kunderapport, januar Sammenligning af el- og gaskomfurer - forsøgs- og undersøgelsesspeciale. 6. semester, Ankerhus Seminarium Sorø, Breuer, B.E.; Christoffersen, D.K., Ankerhus Seminarium Sorø, Rapport Sammenligning af el- og gaskomfurer, Spiegelhauer, B.; Schweitzer, J., Dansk Gasteknisk Center (DGC), Teknisk note nr. 3/ Sammenligning mellem el- og gaskomfurer, Spiegelhauer, B.; Schweitzer, J., Artikel, Gasteknik. Nr. 5, oktober 1991, s [DGC artikelmappe nr. 9106] 14 Test of 8 Gas and Electric Domestic Cookers, Nielsen, B.T.; Schweitzer, J., Dansk Gasteknisk Center (DGC), Rapport, Comparison of Different Types of Gas and Electric Domestic Cookers, Schweitzer, J., Dansk Gasteknisk Center (DGC), Rapport, Energistatistik, Energistyrelsen, november Afprøvning af naturgasfyret husholdningstørretumbler, rev. 1, Andersen, M.; Hansen, J.H., Dansk Gasteknisk Center (DGC), Rapport, Naturgasfyret husholdningstørretumbler, Andersen, M., Artikel VVS. Nr. 12, oktober 1991, s [DGC artikelmappe nr. 9107]

27 DGC-rapport Gastørretumbler, Det er billigere og til gavn for miljøet at tørre tøjet i den gasdrevne tørretumbler frem for i en elektrisk, Kraybørre, L., Artikel Råd & Resultater. Nr. 2, 1995, s. 14. [DGC artikel nr. 9505, småtryk nr. 495] 20 Afprøvning af gas/eltørretumbler, Andersen, M.; Tegen Nielsen, B., Dansk Gasteknisk Center; (DGC), Målerapport, 1996 (MÅ IKKE UDLÅNES!). [Målerapport nr DGC kælder] 21 Måling af kvælstofilter i køkkener med gaskomfur bygas og naturgas vintermåling, Rachlitz; C.O., Byggestyrelsen (København), Rapport, Analyse af indeklima i boliger med gasapparater med åben forbrænding CFD modellering af en bolig med atmosfærisk kedel, gaskomfur og pejs, Marius Kildsig, Dansk Gasteknisk Center a/s, Rapport, [318 Kælder, PEL's kontor] 23 Udredningsarbejde vedrørende forberedelse af brancherettet energisparekampagne. Energieffektivisering i hotel- og restaurantbranchen. Bilag 13: Konvertering af elkogeborde og/eller elmassekogeplader til naturgas/bygaskogeborde, Andersen, Michael, Dansk Gasteknisk Center, Notat 9804 (DGC-projekt ) 24 Mærkningsordning for små gaskedler: 25 Procedure for the testing of gas boilers for the application of the DK labelling, Dansk Gasteknisk Center a/s, 25 maj Kedeleffektivitetsdatabase: 27 Labelling Energy Rating Home Page: 28 ENERGY STAR Canada Home Page:

28 DGC-rapport 25 BILAG 1