Gårdbogård, Gårdbo Sø og Ålbæk Klitplantage
|
|
- Birthe Michelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gårdbogård, Gårdbo Sø og Ålbæk Klitplantage Kulturmiljø nr. 3 Tema Bosætning på landet, landbrug og skovdrift Emne Herregård, afvanding og inddigning samt skovdrift Sted/Topografi Gårdbo Sø var tidligere Vendsyssels største sø. I middelalderen var den antagelig på ca. 775 ha og i 1800 ca. det halve areal. Søen er beliggende omkring 20 km nordvest for Frederikshavn. På landkort fra før slutningen af 1700-årene vises søens naturlige afløb mod nord til Skagerrak. Det er nok tvivlsomt om, dette er rigtigt, og fra udgivelsen af Videnskabernes Selskabs kort over det nordlige Vendsyssel i 1795 vises søens afvanding gennem Knasborg Å mod øst til Kattegat. Herregården Gårdbogård kendes tilbage til 1335, men dens nøjagtige beliggenhed er ikke kendt. Den nuværende Gårdbogård er fra 1880 erne med hovedbygningen fra Gården er opført umiddelbart øst for den tørlagte sø og havde oprindeligt hovedparten af sin jord på den centrale søbund. 345
2 Aalbæk Klitplantage er beliggende øst for Gårdbo Sø og Gårdbogård. I 1891 påbegyndte staten at anlægge plantagen, som i dag er på 736 ha. Den sammensatte beplantning af skovfyr, bjergfyr, østrigsk fyr og på de bedre jorder sitkagran udgør sammen med områder med eg og birk en mangfoldighed af biotoper med et rigt plante- og dyreliv. Kulturmiljøet afgrænses mod vest af Sørig Engvej, mod nord af Hirtshalsvej, mod øst af Nr. Gårdbovej og den statsejede Aalbæk Klitplantage, og mod syd af Gårdbogårdvej. Afgrænsningerne omkring Gårdbo Sø er begrundet i de ind- og udsigtsforhold, der giver det bedste indtryk af søens størrelse, da udtørringsarbejdet startede. Området omfatter ligeledes de fleste grøfte- og kanalanlæg fra afvandingen. Tid Karakteristik Gårdbogård Gårdbogård er landets nordligst beliggende hovedgård. Den nævnes første gang 1335, mens den nuværende Gårdbogård er af nyere dato. Den oprindelige Gårdbogård hørte fra 1335 under Vrejlev Kloster og overførtes efter reformationen til kronen. I 1577 overgik den til privat eje. Hovedbygningen til Gårdbogård J. TH. Hansen, Trap Danmark tredje udgave Da sandflugten i sidste halvdel af 1500-årene begyndte at hærge rundt om i Vendsyssel, blev også Gårdbogård hårdt ramt, og i 1660 var gårdens jorder så ødelagte af sandflugt, at jorden blev delt mellem 4 gårde, og Gårdbogård blev nedlagt. 346
3 Hovedbygningen til Gårdbogård. Plan over Gårdbogård Fra Gårdbogård og Gårdbo Sø. Søren Svendsen, Omkring 1880 blev Gårdbogård igen bragt til live. Den store Gårdbo Sø blev på dette tidspunkt tørlagt, og de to gårde Nørre og Sønder Gårdbo blev opkøbt. Sønder Gårdbo blev helt nedlagt, mens 347
4 Nørre Gårdbo blev flyttet ca. 600 meter mod nord. Arealerne fra de to gårde og den udtørrede sø blev herefter drevet som landbrug. Hertil blev der i løbet af 1880 erne opført en avlsgård, og i 1893 en hovedbygning til en ny herregårdslignende proprietærgård. Den nye Gårdbogård. Hovedbygningen er opført i hollandsk renæssancestil efter tegninger af Kgl. Bygningsinspektør og arkitekt Martin Borch, der i perioden var De Danske Spritfabrikkers faste arkitekt. Gårdbogårds opståen på grundlag af udtørringen af Gårdbo Sø er som sagt enestående, men er på den anden side tæt forbundet med de mange større og mindre landindvindinger, der i slutningen af 1800-tallet blev foretaget rundt om i landet ved dræning og afvanding af søer. Jørgen Wendelbo Larsen gav på mange måder Gårdbogård en central placering både i landsdelen og i hele Danmark. Lokalt var han en aktiv og driftig mand med tillidsposter som formand for Hjørring Amts Landboforening, sognerådsformand i Råbjerg Kommune, formand for Eskjær-Slynge Mergelbane, formand for Frederikshavns Eksportslagteri, medinitiativtager og senere formand for aktieselskabet Tolne Skov, medlem af Hjørring Amtsråd og mange andre bestyrelses- og formandsposter. På landsplan blev han dog mest kendt for at være en af foregangsmændene for indførelsen af jerseykvæg i Danmark fra slutningen af 1890 erne. Gårdbogård blev, efter oprettelsen af Kvægavls- og Opdrætterforeningen Jersey i 1902 med Jørgen Wedel Larsen som formand, et af de store avlsog indkøbscentre. Kostalden opført i perioden set fra nord blev Gårdbogård Plantage anlagt, ved at omkring 250 tdr. land hede og klit blev beplantet, fortrinsvis med nåle- og løvtræer blev det private herregårdsmejeri, Gårdbo Mejeri, oprettet. Mejeriet havde til huse på selve gården. Gårdbo Sø Den store Gårdbo Sø er en udtørret sø, og arealet er nu ager og eng med fed dyndjord. Søen antages i middelalderen at have været på 775 ha og med en omkreds på ca. 15 km. Den havde oprindeligt afløb i en å, Kravskov Å, som dog på et tidspunkt svandt ind på grund af sandflugt. 348
5 I 1854 sænkede lodsejerne fra omegnen søens vandstand ved uddybning af Knasborg Å. I 1880 var der tørlagt ca. 140 ha. Samme år afgav lodsejerne retten til søens udtørring til en entreprenør Hansen som kort efter solgte rettigheden videre til entreprenør Jørgen Wendelboe Larsen. Herefter begyndte et egentligt udtørringsarbejde med anlæggelse af en ca. 8,8 km lang og 4 meter bred kanal samt en yderligere uddybning af Knasborg Å blev der anlagt en hovedkanal gennem den nu udtørrede søbund. Efter udtørringen udgjorde arealet ca. 482 ha. Knasborg å, hvor den krydser Gårdbovej. Projektet med tørlægningen af Gårdbo Sø adskiller sig på et væsentligt punkt fra mange tilsvarende projekter, idet entreprenør Jørgen Wendelboe Larsen, som forestod arbejdet ikke gik konkurs, som det var tilfældet for mange andre i lignende situationer. Han havde tidligere, i årene 1869 til 1873, forestået udtørringen af Tastum Sø ved Skive for sin fader, og han havde derfor en vis erfaring i et sådan specielt entreprenørarbejde. Dette betød, at han kunne fortsætte sit arbejde på Gårdbogård som pioner inden for landbruget. Arealet blev gennemgribende istandsat i 1950 erne, hvor afvandingsnetværket blev forsimplet, en pumpestation blev opført, og engene blev til frugtbart agerland. Et minus ved afvandingen var, at det omliggende agerland, pga. den sænkede grundvandsstand, blev tørlagt, og høstudbyttet på disse arealer derfor blev mindre og i tørre somre meget mindre. Ålbæk Plantage I 1891 påbegyndte staten anlæggelsen af Ålbæk Klitplantage. Den nu 736 ha store plantage var i lighed med andre og tidligere plantninger et tiltag i kampen mod flyvesandet i det nordlige Vendsyssel. Beplantningen er afvekslende mellem nåle- og løvtræ. Skovfyr, bjergfyr og sitkagran er de dominerende nåletræer, mens birk og eg udgør størstedelen af løvtræbevoksningen. Bevaringstilstand Gårdbogård Kulturmiljøets struktur er velbevaret. Gårdens hovedbygning blev fredet i 1990 og er meget velbevaret. Af de oprindelige avlsbygninger er kun forvalterbolig med godskontor samt kostalden tilbage. Disse bygninger udgør kun en lille del af det oprindelige gårdsanlæg, men er med deres placering og størrelse med til at bevare ind- 349
6 trykket af den store avlsgård fra slutningen af 1800-årene. Forvalterbolig og godskontor opført i Mejeriet blev nedlagt i 1940 og er sammen med hestestalden nedrevet og erstattet af en nyere avlsbygning på den tidligere tomt. Syd for den nuværende Gårdbogård skal der i 1842 være fundet spor af en bygning, formentlig den oprindelige Gårdbogård, under flyvesandet. Dette er dog tilsyneladende aldrig undersøgt nærmere. Hvad de to gårde Nørre og Sønder Gårdbo angår, er kulturmiljøets struktur i dag overlejret. De oprindelige gårdtomter kan således ikke ses i dag. Den flyttede Nørre Gårdbo kan dog stadig ses med velafgrænsede marker nordøst for Gårdbogård. Staklade i træ. Måske en ombygning af en af de oprindelige stakhætter fra 1890 erne. Gårdbo Sø Kulturmiljøets struktur er velbevaret. Hovedstrukturen i afvandingsanlægget er velbevaret, selvom en del grøfter er sløjfet. Der er bevaret flest i den sydlige del. Ålbæk Klitplantage. Plantageanlægget er yderst velbevaret. Nordjyllands Statsskovdistrikt står for plantagens drift. 350
7 Sårbarhed Gårdbogård Hovedbygningen er fredet og må derfor, med de begrænsninger en fredning indebærer, betragtes som sikret mod bygningsmæssige og arkitektoniske forringelser. Af avlsbygningerne er som tidligere nævnt kun forvalterbolig og kostald tilbage. Begge bygninger kan blive udsat for nedrivning eller ombygning, som det er sket for de øvrige oprindelige avlsbygninger. Gårdbogård Sø Den udtørrede sø og de åbne kanaler er til stadighed udsat for driftsmæssige forandringer ved dræning, rørlægning af kanaler og ændret drift (beplantning). Et andet aspekt, som kan ændre den nuværende struktur, er en tilbageføring af søen eller dele heraf. Planer for en genskabelse af søen har flere gange været på tale og en afvejning mellem dette og en fortsat bevaring af den udtørrede sø må i givet fald tages op til vurdering. Den udtørrede Gårdbo Sø set fra syd ved Norså. Ålbæk Klitplantage Plantagen er, så længe den er i statens eje, sikret i sin nuværende form. Et salg af hele eller dele af plantagen til private vil kunne være en risiko for dens fremtidige udnyttelse og tilgængelighed for offentligheden. En udstykning med tilladelser til bebyggelse af de enkelte parceller kan ses som en risiko i fremtiden. Bonitering Gårdbogård og Gårdbo Sø udgør et helt særligt miljø, som ikke i traditionel forstand kan opfattes som et herregårdsmiljø. Gårdens opståen på grundlag af den udtørrede sø er sammen med selve udtørringsprojektet enestående i Danmark. At Gårdbogård også, som centrum for indførelsen af Jerseykvæg til Danmark i 1898, har haft en central betydning for dansk kvægavl, gør ikke gårdens betydning mindre. Ålbæk Klitplantage er som klitplantage karakteristisk for landsdelen. Den blandede trævækst er typisk for sådanne plantager, og Ålbæk Klitplantage er derfor et godt eksempel til bevarelse af et sådan miljø. 351
8 Kontekst/sammenhænge Gårdbogårds opståen på grundlag af udtørringen af Gårdbo Sø er som sagt enestående, men er som nævnt på den anden side tæt forbundet med de mange større og mindre landindvindinger, der i slutningen af 1800-tallet blev foretaget rundt om i landet ved dræning og afvanding af søer. Ålbæk Klitplantage udgør sammen med bl.a. Tversted Klitplantage, Bunken Klitplantage og Tornby Klitplantage nogle af de statslige klitplantager, som gennem de seneste 150 år har været en del af sandflugtsbekæmpelsen i landsdelen. Den egentlige traditionelle skovdrift er i de senere år blevet afløst af en mere rekreationsorienteret anvendelse, og Ålbæk Klitplantage er i så henseende et godt repræsentativt eksempel. Anvendt kildemateriale Digitalt Atlas over Kulturmiljøer i Danmark (Syddansk Universitet). Danske Slotte og Herregårde, bd. 10. Kbh Optegnelser til Ordenskapitlet på Amalienborg i København 1903 og Svendsen, Søren: Gårdbogård og Gårdbo Sø, Historieopgave fra Hjørring Seminarium, Vandrefolder nr. 98 Ålbæk Klitplantage, Skov- og Naturstyrelsen, København. Beskrivelsen er udarbejdet af Vendsyssel historiske Museum 352
Aabenterp, Høgsted, Lie Gårde.
Aabenterp, Høgsted, Lie Gårde. Kulturmiljø nr. 31. Tema Bosætning på landet. Emne Landsbyer/Samling af gårde og huse/enestegårde. Sted/Topografi Enestegården Åbenterp ligger umiddelbart vest for Høgsted
Læs mereVesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.
Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst
Læs mereManstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.
Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt
Læs mereSvinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag
Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området
Læs mereHirtshals Fyr og befæstningsanlæg
Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Kulturmiljø nr. 5 Tema Anlæg ved kysten Emne (-r) Fyr og befæstningsanlæg fra 2. verdenskrig Sted/Topografi Hirtshals ligger på et 15-20 meter højt plateau, der falder
Læs mereFrederikshavn Kommune Kulturmiljøer
Frederikshavn Kommune Kulturmiljøer Skagen by Kulturmiljø nr. 1....344 Gl. Skagen/Højen Kulturmiljø nr. 2...354 Gårdbogård, Gårdbo Sø og Ålbæk Klitplantage Kulturmiljø nr. 3...358 Kragskovhede Kulturmiljø
Læs mereKokkedal Slot. Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård. Kulturmiljø nr. 58
Kokkedal Slot Kulturmiljø nr. 58 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn Kulturmiljøet omfatter Herregården Kokkedal med voldsted, park, omkringliggende skove,
Læs mereBirkelse. Sted/Topografi Åby sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregårdslandskab. Kulturmiljø nr. 39
Birkelse Kulturmiljø nr. 39 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregårdslandskab Sted/Topografi Åby sogn Herregården Birkelse umiddelbart syd for Åbybro er beliggende i det flade lavtliggende land-skab, der
Læs mereSted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.
Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 26 1 Sammenfatning Landsbyen
Læs mereFrederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS
Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS PROJEKT Konsekvensanalyse af ophør af indvinding på Bunken kildeplads Frederikshavn Vand Projekt nr. 206233
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator
Læs mereHjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning
Læs mereFårup Klit (skov nr. 76)
Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker
Læs mereBavn Plantage (Areal nr. 44)
Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er
Læs mereHirtshals. Tema Anlæg ved kysten, bosætning byer. Emne Nye byer/havnebyer. Tid 1919 til i dag. Kulturmiljø nr. 4
Hirtshals Kulturmiljø nr. 4 Tema Anlæg ved kysten, bosætning byer Emne Nye byer/havnebyer Sted/Topografi Hirtshals. Byen ligger på en pynt på den nordligste del af Jyllands vestkyst, 15 km nord for Hjørring
Læs mereKlim Bjerg Kulturmiljø nr. 65
Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Tema Råstofudnyttelse Emne(r) Kalkindvinding Sted/topografi Klim Bjerg er en limstensbakke, der hæver sig op til 20 m over de omgivne flade havaflejringer. Mod vest ligger
Læs mereHerregården Odden. Tema Bosætning på landet. Emne Herregårde, hovedgårde. Kulturmiljø nr. 8
Herregården Odden Kulturmiljø nr. 8 Tema Bosætning på landet Emne Herregårde, hovedgårde Sted/Topografi Herregården Odden ligger i Mygdal Sogn, Hjørring Kommune, sydøst for Mygdal Mejeriby og ca. 11 km
Læs mereTolne Skov, Tolne Skovpavillon
Tolne Skov, Tolne Skovpavillon Kulturmiljø nr. 13 Tema Skovbrug, rekreation, fritid Emne Skovdrift, samlingssteder Sted/Topografi Tolne Skov ligger ca. otte km øst for Sindal. Kulturmiljøarealet omfatter
Læs mereVoldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.
Læs mereFosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning
Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning
Læs mereHessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126
Hessel Skovbakker Kulturmiljø nr. 126 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab Sted/Topografi Lovns sogn Kulturmiljøet Hessel-Skovbakker ligger på halvøen Lovns, der strækker sig ud
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Læs mereHedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.
Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i den sydlige del af
Læs mereLisbjerg Skov Status 2005
Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01
Læs mereKlubmesterskab i o-løb i Uggerby Klitplantage
Arrangør: PI-Hjørring Program for Klubmesterskab i o-løb i Uggerby Klitplantage tirsdag d. 26. oktober 2010 Dansk Politiidrætsforbund Velkommen Kære O-løbere Nordjyllands Politi og PI Hjørring er stolte
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Rudkøbing Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Hovedgårde Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 25 1
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker
Læs mereÅlbæk Plantage (skov nr. 31)
Ålbæk Plantage (skov nr. 31) Beskrivelse Generelt Ålbæk Plantage er beliggende umiddelbart sydvest for Ålbæk by, ca. 20 km nordvest for Frederikshavn. Plantagens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed
Læs mereKorsø Klitplantage (Areal nr. 71)
Korsø Klitplantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Korsø Plantage ligger øst for Hansholm. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og er beliggende nord for Hanstholm-Østerildvejen
Læs mereVådområdeprojekt Vilsted Sø
Vådområdeprojekt Vilsted Sø Tillæg til Regionplan 2001 Regionplantillæg nr. 82 Oktober 2002 Forsidebillede Vilsted by med søen i baggrunden i starten af 1900-tallet. Titel Regionplantillæg nr. 82 Udgivet
Læs mere1902, var de 240.000 bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn.
1902, var de 240.000 bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn. Højdeforholdene i det bølgede morænelandskab i Tved Klitplantage varierer
Læs mereVrejlev Kloster. Tema Miljøer med religiøst præg. Emne(-r) Klostervæsen, nonnekloster, kirke. Tid 1200-tallet og frem.
Vrejlev Kloster Kulturmiljø nr. 30 Tema Miljøer med religiøst præg Emne(-r) Klostervæsen, nonnekloster, kirke Sted/Topografi Vrejlev Kloster ligger i Vrejlev Sogn, Hjørring Kommune, ca. ti km syd for Hjørring
Læs mereThy Statsskovdistrikt
Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 35 1 Sammenfatning nr.
Læs mereKULTURMILJØER I ÅRHUS AMT
KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Isgård Emne: Hovedgård Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Isgård Hovedgården Isgård ligger i
Læs mereGenopretning af. Søborg Sø. møde den 6. marts 2018
Genopretning af Søborg Sø møde den 6. marts 2018 Historik Videnskabernes selskabs kort 1768 Dannet i sidste istid I stenalderen en bred fjord Oprindelig 4. største sø i Nordsjælland Afvanding til landbrugsjord
Læs mereLandskabskarakteren Den markante og dybe Ørum ådal er karaktergivende for området. Landskabskarakteren har sin oprindelse i andelstiden.
Karakterområde 17 Ørum landbrugslandskab Gammelmølle i Ørum ådal. Beliggenhed og afgrænsning Ørum landbrugslandskab ligger nord for Kolindsund. Mod vest afgrænses området af Ramten hede- og moselandskab,
Læs mereSundby Sø (Areal nr. 24)
Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal
Læs mereSlettestrand (Areal nr. 93)
Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig
Læs mereOvervågning af Løvfrø Kolding kommune 2009
Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT
Læs mereNaturvisioner for Bøtø Plantage
Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring
Læs mere08. HO VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013
Ho 08. HO KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede
Læs mereFor deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse
Læs mereNybæk Plantage (skov nr. 73)
Nybæk Plantage (skov nr. 73) Beskrivelse Generelt Skoven, som ligger syd øst for Løkken, består hovedsagelig af sitkagran plantet i firkantede lodder. Jordbunden er meget blød og derfor meget præget af
Læs mereOvergangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3
Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store
Læs mereVangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35)
Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vangså hede er en vidstrakt klithede-slette, beliggende mellem Tvorup Plantage
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)
Læs mereKurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter
Læs mereBørglum Kloster. Tema Miljøer med religiøst præg. Emne(-r) Kloster, kirke før og efter reformationen. Kulturmiljø nr. 29
Børglum Kloster Kulturmiljø nr. 29 Tema Miljøer med religiøst præg Emne(-r) Kloster, kirke før og efter reformationen Sted/topografi Børglum Kloster ligger i Børglum Sogn, Løkken-Vrå Kommune, ca. 5 km
Læs mereOmråde 8 Lammefjorden
Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil
Læs mereBeliggenhed og afgrænsning Ramten hede- og moselandskab ligger midt på Djursland.
Karakterområde 15 Ramten hede- og moselandskab Stationsbyen Stenvad, der blev center for tørveproduktionen, hvis historie formidles gennem Mosebrugsmuseet indrettet i en tidligere produktionshal i Stenvad.
Læs mereOmråde 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 7 Hørbygård Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereTilladelse til skovrejsning i et areal udlagt til skovrejsning uønsket Teknik & Økonomi Negativt skovrejsningsområde og skovrejsning Lovgrundlag
Villy Elmer Nielsen Kolstrupvej 64 Grindsted Mk 7200 Grindsted Tilladelse til skovrejsning i et areal udlagt til skovrejsning uønsket Dato: 25-01-2018 Billund Kommune har den 12. december 2018 modtaget
Læs mereKollerup Plantage (Areal nr. 90)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Kollerup Klitplantage (Areal nr. 90) Kollerup Plantage (Areal nr. 90) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Kollerup Plantage ligger umiddelbart nord for Fjerritslev by,
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 45 KORINTH DØDISLANDSKAB Korinth Dødislandskab ligger nordøst for Faaborg i den sydøstlige del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses mod vest af Svanninge Bakker og
Læs mereDUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.05.2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/773-0001 Kommune: Morsø Kommune Adresse: Munkegade 22,
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn
Læs mereKortbilag 8 Randers Fjord.
Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det
Læs mereOmråde 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereMejls. Orten. Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013
Mejls Orten Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur
Læs mereBevaringsværdige bygninger
13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor
Læs mereVandet plantage (Areal nr. 41)
Vandet plantage (Areal nr. 41) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vandet Plantage ligger syd og sydøst for Vandet Sø. Mod vest grænser den op til Kronens Hede Plantage. Plantagen deles i en østlig og en vestlig
Læs mereLandskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.
Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab Lyngby gamle skole vis a vis Lyngby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Lyngby landbrugslandskab ligger syd for Kolindsund Mod vest og syd afgrænses området af
Læs mereEngvanding ved Karup å
Engvanding ved Karup å Karupegnen var engang kendt som engvandingens vugge, og allerede sidst i 1700-tallet gravede Vallerbækbonden Peder Staulund de første engvandingskanaler ved Haller å i den sydlige
Læs mereVHM Ny Krogen. Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen.
VHM 00380 Ny Krogen Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen. Albæk Sogn, Frederikshavn Kommune, Fund og Fortidsminder 100201-288 Baggrundskort Kort og Matrikelstyrelsen.
Læs mereOmråde 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereHede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og
Hede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og Korsø Plantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne til Hjardemål plantage er primært erhvervet i begyndelsen af 1900-tallet.
Læs mereAugust 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV
VÅDOMRÅDEPROJEKT SKJOLD ÅDALEN August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV BAGGRUND Skjold Ådalen blev i 1999 sammen med andre
Læs mereHøringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot
Læs mereTilladelse til skovrejsning Dato:
Tilladelse til skovrejsning Dato: 09-10-2017 Billund Kommune har den 20. september 2017 modtaget ansøgning om skovrejsning på del af matr. 5a, Kirkeby By, Sdr. Omme beliggende på adressen Hovedgaden 77,
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2009
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for
Læs mereHøringssvar fra Grundejerforeningen Lodskovvad af 2016 vedrørende etablering af solcelleanlæg i Ålbæk
Ålbæk, den 8. Oktober 2018 Høringssvar fra Grundejerforeningen Lodskovvad af 2016 vedrørende etablering af solcelleanlæg i Ålbæk Emne: Ref.: Solcelleanlæg i Ålbæk GEO-2018-00196 På vegne af Grundejerforeningen
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 17 1 Sammenfatning Magleby
Læs mereAnsøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab
Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab Ansøgning LandSyd har på foranledning af lodsejer anmodet om ændring af plangrundlaget for ejendommene 5gb, 5cæ og 5ga Lønne Præstegård, Lønne beliggende
Læs mereVISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September
VISUALISERING AF SKITSEPROJEKT Åmosen fra fortid til fremtid Udarbejdet af COWI for Skov- og Naturstyrelsen samt Kulturarvsstyrelsen September 2006 1 Et åndehul for natur og mennesker Midt mellem Kalundborg,
Læs mereChristian d. 3. kanal ved Randers.
Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).
Læs mereOrdensreglement for Jydske Dragonregiments øvelsesplads
Ordensreglement for Jydske Dragonregiments øvelsesplads Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse...2 Velkommen.3 Oversigtskort over øvelsespladsen og hovedvagten 4 Detailkort over
Læs mereTil Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012
Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Vedr: Afregistrering af beskyttet natur på matrikel Barde By, Vorgod 3c samt matrikel Barde
Læs mereNatursti Funder-Brande
Natursti Funder-Brande Den gamle banestrækning mellem Funder og Brande er nu natursti for gående, cyklende og ridende. Strækningen er på 29km, hvor der er rige muligheder for at opleve en del af landskabet
Læs mereBindslev Elværk. Tema Industri, håndværk. Emne Energiproduktion. Tid 1918 til i dag. Kulturmiljø nr. 9.
Bindslev Elværk Kulturmiljø nr. 9. Tema Industri, håndværk Emne Energiproduktion Sted/Topografi Bindslev gamle elværk, beliggende ca. 1 km sydvest for Bindslev by, ca. 14 km nordøst for Hjørring. Uggerby
Læs mereKlim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø
Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke
Læs mereTilladelse til skovrejsning i negativt område Dato:
Tilladelse til skovrejsning i negativt område Dato: 27-09-2017 Billund Kommune har den 14. september 2017 modtaget ansøgning om skovrejsning på del af matr. nr. 20a, Vorbasse BY, Vorbasse, beliggende på
Læs mereRubjerg Knude Området
Rubjerg Knude Området Kulturmiljø nr. 27 Tema Kystkultur Emne Fyrvæsen, bosættelse på landet, sandflugtsbekæmpelse Sted/Topografi Rubjerg Knude Området omfatter den nordligste del af Lønstrup Klint og
Læs mereHirtshalsbanen. Tema Infrastruktur. Emne Jernbaner. Kulturmiljø nr. 6. Den geografiske afgrænsning af Hirtshalsbanens kulturmiljø omfatter:
Hirtshalsbanen Kulturmiljø nr. 6 Tema Infrastruktur Emne Jernbaner Sted/Topografi Banestrækningen Hjørring-Vellingshøj-Vidstrup-Tornby-Horne-Hirtshals. Hirtshalsbanen er den eneste eksisterende lokalbanestrækning
Læs mereAnsøgning vedr. vindmølleområde 1
Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY
KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,
Læs mereKuperet skovnært landskab
Nøglekarakter Nørreskov Skovnært bakkeland med afvekslende terræn og bebyggelse som spredte punkter i landskabet. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Østerholm Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende
Læs mereHJØRRING KOMMUNES KULTURMILJØER
Hirtshals HJØRRING KOMMUNES KULTURMILJØER Kystkultur Klostre og hovedgårde Bosætning på landet Bymiljøer Markante fortidsminder Jernbaner Rekreative anlæg HJØRRING KOMMUNES KULTURMILJØER Materialet er
Læs mereOmråde 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Læs mereHanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)
Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 16 1 Sammenfatning Tryggelev
Læs mereGjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion
Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi
Læs mereMosaik af værdifulde naturtyper. Mosaik af værdifulde naturtyper. 1. Landskabskarakterbeskrivelse
Søgaards Mark Kværs Løkke Tørsbøl Gejl Å Nøglekarakter Området er kendetegnet ved at være sammensat af flere værdifulde naturtyper, eng, mose, sø, skov, hede, overdrev, vandløb samt brakarealer og dyrkede
Læs mereNatura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD
Læs mereKelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.
Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde
Læs mereHvornår er et vandløb et vandløb
Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen
Læs mere