Lundeborg Smeltevandsdal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07

Transkript

1 Smeltevandsdal Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 07

2 Smeltevandsdal LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Fotos fra registreringspunktet. Skovområderne og høje tætte hegn på det bølgende og skrånende terræn danner et middelskalalandskab. Skovene afgrænser de overordnede landskabsrum. Nøglekarakter Dalsider og bølget, skrånende terræn, store sammenhængende skove med landbrug imellem og omkring, kratbevoksning, begrænset omfang af bebyggelse samt udsigter over Storebælt. Beliggenhed og afgrænsning Smeltevandsdal dækker et areal på ca. 500 ha og har en længde på ca. 3,5 km. Smeltevandsdalen har skåret sig ned i den omkringliggende Broholm Moræneflade. Overkanten af dalen støder således mod nord, syd og vest op til et jævnt morænelandskab. Mod øst afgrænses området af Storebælt. Karakterområdet er beliggende i Svendborg Kommune. Landskabstype Smeltevandsdal/ Blandet landbrug/natur /Klasse 2 Naturgrundlag Bogstavkode: Igg (Ekstramarginal smeltevandsdal, moræneler, skrænter) Geomorfologi Geomorfologisk består området af en ca. 3,5 km lang ekstramarginal smeltevandsdal. Smeltevandsdalen udgøres i den nordvestlige del af to grene, som efter ca. 1/3 af smeltevandsdalens forløb mod kysten løber sammen til ét samlet forløb. Jordtype Den dominerende jordtype er moræneler. Spredt i dalbunden findes mindre områder med ferskvandsdannelser. I den brede del af smeltevandsdalen, nær kysten, findes på den sydlige dalside et område med smeltevandssand. Terræn I den del af smeltevandsdalen som består af to grene, er afstanden fra overkant til overkant af dalsiderne omkring 0,25-0,5 km. Fra overkant til dalbund falder terrænet omkring 10 højdemeter. Langs den nederste 2/3 af dalen falder terrænet fra overkanten af dalen til dalbunden omkring 17,5-22,5 højdemeter. Terrænet falder jævnt uden markante skrænter. Bredden af dalen varierer her fra 0,75 km til omkring 2,5 km langs de nederste 0,8 km af dalen. Den store bredde på ådalen er betinget af, at der her er dannet en terrasse. Kompleksitet Der er en vis kompleksitet mht. jordtype og terræn. Som nævnt findes der et større område med smeltevandssand, og terrænet varierer mellem dalsider i NØ del og let bølgende flader ud mod kysten. Hydrologi Tange Å løber fra Broholm i SV ad smeltevandsdalens sydlige gren forbi gård til kysten ved. Den nordlige gren gennemløbes af en mindre å, som løber ud i Gammeldam. Herfra løber åen videre til søerne ved gård og forenes et stykke længere nede med Tange Å. 2

3 Smeltevandsdal Arealanvendelse og landskabselementer Bevoksningsmønster Bevoksningsmønstret i området er domineret af større til mindre sammenhængende skovområder i hele området. Langs vejene findes desuden høje tætte hegn. Rundt om i området findes flere moser, hvor bevoksningen omkring er præget af krat. Skovenes størrelser varierer mellem 1,5 og 75 ha, og er en blanding af forskellige løvtræsarter (birk, ahorn, ask, eg, hassel og bøg) blandet med enkelte nåletræer (fyr). Nåleplantager, bl.a. til pyntegrønt, forekommer ofte i forbindelse med skovene. En stor del af skovområderne er karakteriseret ved en del kratbevoksning (herunder birk, pil, lave seljerøn, nål og eg blandet med brombær- og hindbærkrat samt græsser og brandnælder). I Fredskov og Purreskov findes dog et område med ensartet artssammensætning, og som er friholdt for kratbevoksning. Stedvist er skovbrynet blandet med levende hegn (bl.a. hassel). Bevoksningen omkring moserne i området er præget af kratbevoksning. Det er karakteristisk, at der langs de få veje, som gennemskærer området, står tætte høje levende hegn. De få levende hegn der findes på markerne i området, er ligeledes høje og tætte og udgøres af en varieret artsammensætning. På trods af at det ikke fremgår af de topografiske kort, findes der engarealer omkring Tange Å. Dyrkningsform Karakterområdet er præget af ekstensiv skovdrift med fuldtidsjordbrugsdrift mellem skovarealerne. Desuden afgræsses engarealerne langs Tange Å af enkelte køer og heste. Bebyggelsesstruktur Bebyggelsesstrukturen i området er karakteriseret ved enkelte mindre gårde spredt i området samt by, som ligger ud til kysten. To af gårdene (Skovmølle og Tange Å Mølle) har oprindeligt haft funktion som vandmøller. Skovmølle har været under gård. er områdets eneste landsby. Havn har været grundlaget for bebyggelse nær denne og langs kysten. Byen har dog først fået sin nuværende struktur efter Ind til da bestod bebyggelsen af nogle få huse og gårde. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Midt i karakterområdet ligger hovedgården gård. Hovedbygningen, som er fra , består af en enkelt fløj med et tårn og ligger ud til en sø i nord. Resten af avlsgården ligger SV for og består af adskillige avlsbygninger bygget i ensartet stil. Nord for, ved ejerlavs- Landskabskarakteren Landskabskarakteren er betinget af en bølget, skrånende smeltevandsslette, som har været grundlaget for udbredelsen af store sammenhængende ekstensivt drevet skove, intensivt dyrkede jordbrug mellem skovarealerne samt begrænset omfang af bebyggelse. Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelse i tiden før og omkring udskiftningstiden. Skovområderne og høje tætte hegn på det bølgede og skrånende terræn danner et middelskala landskab. Skovene afgrænser de overordnede landskabsrum, som underinddeles af de tætte hegn i små til middelstore lukkede rum. Karakterområdet fremstår med en enkel kompleksitet og uden noget bestemt mønster. Strukturen udgøres primært af flader. gård og Havn fremtræder som kulturmiljøer med særlige visuelle forhold. Ligeledes gælder kyststrækningerne nord og syd for. I det nordlige område omkring gård er størrelsen og beliggenheden af skov-, eng og moseområderne stort set uændret. I tiden efter udskiftningen er der rejst skov i stort set hele området syd for Grønneskov samt nogle mindre skovområder vest for. NV for Grønneskov er der opstået et grusgravningsområde, som underminerer terrænformerne. Der er ikke opført nybebyggelse i landområderne. er dog blevet tæt be- og udbygget efter Bebyggelsen er generelt er godt vedligeholdt. Skovområderne bærer præg af få lov til at springe i krat og blandes med nåleplantager. Engarealerne langs Tange Å eksisterer i dag, på trods af at det ikke fremgår af de topografiske kort, og vedligeholdes ved afgræsning af køer og heste. renden, ligger et hus, som oprindeligt har været porthus til gård. Til gård hører et haveanlæg og skovområder. Tekniske anlæg Vest for, på grænsen til nabokarakterområdet, ligger et grusgravningsområde. Udgravningen foregår i området hvor jordbunden indeholder sandede aflejringer fra sidste istid. Sandet kaldes for Det Hvide Sand pga. dets høje indhold af ren kvarts. Derudover findes der ingen tekniske anlæg i området. 3

4 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Landskabskarakterens oprindelse Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelse i tiden før og omkring udskiftningen. I den nordlige halvdel af karakterområdet har skovområderne og gård med tilhørende landtilliggender, deres kulturhistoriske oprindelse i tiden før udskiftningen. I den sydlige halvdel (dvs. området syd for Fredskov) har landskabskarakteren sin kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring udskiftningen. I denne tid blev jorderne fordelt ved blokudskiftning og adskilt af diger og hegn. Dog var der ikke mange udflytterbebyggelser. Der er tydelig sammenhæng mellem jordbundsforholdene og arealanvendelse. I den nordlige del har gård opdyrket stort set alle områder med moræneler. I resten af området var alle områder med ferskvandsaflejringer oprindeligt ikke opdyrkede, men henlagt til eng- og skovarealer. Bl.a. de sandede aflejringer blev udloddet til udstykning, i forbindelse med udskiftningen, og der er ikke opstået bebyggelse på disse dårlige jorde. Kun ved, hvor jordbunden består af moræneler, er udstykningerne bebygget. Efter 1950 er de opdyrkede arealer på den sandede jordbund omlagt til skov og nåleplantager. Rumlige og visuelle forhold Skovområderne og de høje tætte hegn på det bølgede og skrånende terræn danner et middelskala landskab. Skovene afgrænser de overordnede landskabsrum, som underinddeles af de tætte hegn i små til middelstore lukkede rum. De tætte hegn langs vejene skaber tunneleffekt. Da karakterområdet er sammensat af relativt få landskabselementer, uden nogen bestemt orientering, fremstår det homogent, med en enkel kompleksitet og uden noget bestemt mønster. Skovområderne, som er det dominerende landskabselement, bevirker at strukturen i området primært udgøres af flader. Der er ingen tekniske anlæg i området, som dermed fremstår visuelt roligt. Overordnet set fremstår karakterområdet som stille, dog kan grusgravningsområdet, vest for, høres helt inde ved og virker derfor lokalt støjende. gård fremstår lokalt markant i landskabet pga. sin karakteristiske hovedbygning, avlsbygninger, voldgrave, stengærder, haveanlæg og kastanjealléer langs vejene. Det snoede vejforløb, som går stejlt ned ad bakke, de gamle fiskerhuse langs denne vej og pakhusene ved havnen danner rammerne omkring Havn. Desuden er der her sandstrand, udsigt over havet og udsigt til Langeland. Nord for er der vid udsigt over havet og over til Fredskov, som står helt ned til kysten. Syd for står Lundeskov og Bjergskov helt ned til kysten og langs vejen er der kig ud til havet. Ved Kapel står skoven rundt om kapellet med undtagelse af forsiden, hvor der er ryddet, således at der er udsigt ud over havet. Området vest for udgøres af skov. Ad vejen, som kører gennem skoven ud til, er der således mulighed for at opleve de lukkede rumlige forhold, som knytter sig til skovene. I det nordlige område omkring gård er størrelsen og beliggenheden af skov-, eng og moseområderne stort set uændret. gård har bevaret sin oprindelige struktur og uden nybebyggelse i ejerlavet. I området syd for Fredskov er beliggenheden af Grønneskov og skovområderne umiddelbart nord og syd for stort set uforandret. I tiden efter udskiftningen er der rejst skov i stort set hele området syd for Grønneskov samt nogle mindre skovområder vest for. NV for Grønneskov er der opstået et grusgravningsområde, som underminerer terrænformerne. Der er ikke opført nybebyggelse i landområderne. er dog blevet tæt be- og udbygget efter Bebyggelsen er generelt er godt vedligeholdt. Skovområderne bærer præg af få lov til at sprin-ge i krat og blandes med nåleplantager. Engarealerne langs Tange Å eksisterer i dag, på trods af at det ikke fremgår af de topografiske kort, og vedligeholdes ved afgræsning af køer og heste. Landskabskarakterens nøglefunktioner og udviklingstendenser Nøglefunktioner til opretholdelse/styrkelse/genopretning af landskabskarakteren Opretholdelsen af landskabskarakteren er betinget af den fortsatte skovdrift og bevarelse af markante skovgrænser, landbrug mellem skovarealerne og græsning af engarealer samt friholdelse af større tekniske anlæg og nybebyggelse på de mere åbne flader. Planmæssige og retlige forhold I henhold til Regionplan 2005 er følgende forhold, som har indflydelse på landskabskarakteren, fundet. 29a beskyttet dige Alle diger i området. 3-naturtyper Alle vandløb, moser, søer, enge og overdrev i området. 4

5 Smeltevandsdal 300 m strandbeskyttelseszone Hele kyststrækningen i området. Skovbyggelinie, 300 m byggelinie Omkring al skov i området. Dvs. stort set hele området er omfattet denne beskyttelseslinie. Fredede omr. > ½ ha Omkring kirken syd for. Kirkebeskyttelsesområder Omkring kirken syd for. Områder hvor skovrejsning er uønsket Omkring og nord for langs kysten. Kommuneplanlagt fremtidig byzone Inde i. Fremtidig byvækstområde Vest for campingpladsen. Særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder Nord for og langs kysten ved Fredskov. Landskabskvalitetsvurdering Vurdering af karakterstyrke Karakteristisk Hele karakterområdet De karakteristika som er typiske for landskabskarakteren står tydeligt frem i hele karakterområdet, og relationen mellem natur og kulturgrundlaget er tydelig. Placeringen af skovområderne og den manglende udflytterbebyggelse afspejler især det sandende grundlag som smeltevandsdalen har dannet. Landskabskarakteren vurderes som karakteristisk. Forekomsten og styrken af visuelle oplevelsesmuligheder Områder med særlige visuelle oplevelsesmuligheder Kyststrækningerne nord og syd for Kyststrækningerne nord og syd for fremstår som områder med særlig visuel og rumlig oplevelsesmæssige værdi. Nord for er der vid udsigt over havet og over til Fredskov, som står helt ned til kysten. Syd for står Lundeskov og Bjergskov helt ned til kysten med kig ud til havet. Ved Kapel står skoven rundt om kapellet med undtagelse af forsiden, hvor der er ryddet, således at der er udsigt over havet. Kulturmiljø med særlig visuelle oplevelsesmuligheder gård gård fremstår som et kulturmiljø med særlige visuelle oplevelsesmmuligheder, idet den karakteristiske hovedbygning og avlsbygningerne fremstår meget tydeligt i deres oprindelige struktur. Alle bygningerne er velholdte og holdt i samme stil, og det tilhørende sø- og haveanlæg samt stengærder og kastanjealléer fremstår velholdte. Områder med visuelle oplevelsesmuligheder Kulturmiljø med visuel oplevelsesmulighed Havn fremstår med det snoede vejforløb, som går stejlt ned ad bakke til havnen, de gamle fiskerhuse langs denne vej og pakhusene ved havnen som et kulturmiljø med oplevelsesmæssig værdi. Ved havnen er der desuden sandstrand, udsigt over havet og over til Langeland. Vurdering af tilstand God Den nordlige del af karakterområdet Landskabskarakterens intakthed i forhold til den kulturhistoriske oprindelse fremgår, i det nordlige område omkring gård, af skov-, eng og moseområderne, som står stort set intakte. gård står ligeledes intakt og uden nybebyggelse i ejerlavet. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af gård og de omkringliggende arealer er god og engarealerne vedligeholdes ved afgræsning af køer og heste. Den nordlige del af karakterområdet fremstår uforstyrret og den samlede tilstand vurderes som god. Middel Den sydlige del af karakterområdet Intaktheden i området syd for Fredskov fremgår af beliggenheden af Grønneskov og skovområderne umiddelbart nord og syd for, som er stort set uforandret. I tiden efter udskiftningen er der rejst skov i stort set hele området syd for Grønneskov samt nogle mindre skovområder vest for. NV for Grønneskov er der opstået et grusgravningsområde, som underminerer terrænformerne og virker lokalt støjende. Der er ikke opført nybebyggelse i landområderne. er dog blevet tæt be- og udbygget efter Bebyggelsen er i god vedligeholdelsesmæssig stand mens skovområderne bærer præg af få lov til at springe i krat og blandes med nåleplantager. På baggrund af at intaktheden af området vurderes som middel, og den vedligeholdelsesmæssige tilstand af skovområderne som middel, vurderes den samlede tilstand som middel. 5

6 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Sårbarhedsvurdering Pga. at antallet af landskabselementer er relativt lavt, og karakterområdet derfor fremstår med en enkel kompleksitet, er området sårbart overfor indførelsen af nye elementer. Da skovområ-derne er et dominerende karakteristika, er karakteren sårbar over for fældning af disse og om-lægning i arealanvendelse. Da de mere åbne flader stort set er friholdt for bebyggelse, er land-skabskarakteren ligeledes sårbar over for opførelsen af nybyggeri i disse områder. Kapacitetsvurdering På baggrund af sårbarhedsvurderingen er områdets kapacitet i forhold til relevante planlægningstemaer i Regionplan 2005 vurderet. Det fremtidige byvækstområde, i forlængelse af s NV-lige byrand, vurderes ikke at have indflydelse på landskabskarakteren, da det ligger i forlængelse af byen og da det mod vest afskærmes af skov. Registreringspunkt: Nr. 1 UTN 32 U E , N Besigtelsesdato: Niveau: Regionalt - Fyn Besigtelsesteam: SGJ/MBJ Udgivet af Fyns Amt 2006 Grundmateriale: Kort- og Matrikelstyrelsen 1992 KD

7 Tårup Bakkelandskab LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Vurdering af karakterstyrke Vurdering af tilstand Langå La gå udbjerg Gudbjerg V j t Særligt karakteristisk Karakteristisk Karaktersvagt Kontrasterende Vejstr p God tilstand Middel tilstand Dårlig tilstand Vurdering af sårbarhed Forekomsten og styrken af visuelle oplevelsesmuligheder La gå La gå udbjerg udbjerg V j t Sårbart område Vejstr p Særlige visuelle oplevelser Visuelle oplevelser 7