- Stimulering af sanser og hjernens udvikling

Transkript

1 Børn har godt af noget frisk luft - en gammel antagelse, men der er noget om snakken. I daginstitutioner kan natur og udeliv give endnu mere end bare frisk luft, det kan have stor betydning for børn trivsel, læring og udvikling. Her har vi samlet nogle af de mange pædagogiske muligheder og fordele som vi(og meget forskning) ser i forbindelse med natur og udeliv. - Stimulering af sanser og hjernens udvikling Hjerneforsker Kjeld Fredens påpeger at børns manglende følelse af naturen på egen krop gør, at deres sanser bliver understimulerede.(andersen, 2011, s.11) Hjerneforsker David Ingvar siger: Det er nødvendigt at være udendørs for at vores hjerne kan stimuleres af den strøm af lyd, lys, former og farver som naturen byder på. Vores hjernecellers tilvækst er afhængige af den særlige stimulans Specielt i alderen 3-6 år er energistrømmen i den menneskelige hjerne størst. (refereret fra Dahlgren & Szczepanski, 2006, s.35) - Evnen til at se helheder/sammenhænge Menneskets venstre hjernehalvdel stimuleres af de lineære strukturer, der findes i byer og indendørs. Dette udvikler analytiske evner, et fokus på detaljer og et ønske om kontrol. Det kan gøre personer manipulerbare, hvis evnen til at se helheder ikke er til stede eller svag. I naturen er vi ikke i kontrol, og det er tydeligt, at vi er en del af en større helhed. Det fremmer børns forståelse af, at vi er afhængige af naturen og udvikler evnen til at se helheder. (Andersen, 2011, s.11)

2 - Mere plads - mindre støj og konflikter Når børn kommer for tæt på hinanden både fysisk og mentalt, skaber det mere uro, larm og konflikter, hvilket går ud over deres trivsel og deres grundlag for at lære og tackle livet senere (refereret fra Haugaard, 2013, s.10) Dette pointerer forsker Inge Mette Kirkeby, der har stået i spidsen for forskningsprojektet Plads til trivsel og udvikling (Haugaard, 2013, s.10). I uderummet er der højt til loftet og mere plads, hvilket giver mindre støj og færre konflikter(achton, 2001, s.37; Bergholdt 2011, s.27-28; Mogensen, 2011, s.7). - Nærvær, samspil og fordybelse Et lavere konfliktniveau og mindre støj giver pædagoger mere tid til dialog og leg med børnene, samtidig med at børnene får bedre plads til uforstyrret samspil og leg (Haugaard, 2013, s.10). Uderummet kan altså være med til at understøtte udviklingen af sociale kompetencer. Der er altså mere tid til nærvær med børnene og til at give de konflikter der er, den tid de kræver. Endvidere er der et bedre rum for fordybelse, samtidig med at der i naturen er meget mere at fordybe sig i og være nysgerrig på. - Kreativitet og fantasi Naturen er et mangfoldigt rum der stimulere børns fantasi, som er udgangspunktet for kreativitet. Pladsen og roen udendørs er med til at give fantasilegen optimale betingelser. I naturen er der mange ting som ikke er givet forhånd, der er meget der må opfindes, fx bliver en pind til en pistol. Når tingene ikke er givet på forhånd, opfordre det til selv at skabe og der er uanede muligheder for fantasien og kreativiteten. (Achton, 2001, s.47; Grahn et al., 2000, s.25; Mogensen, 2011, s.7-8) - Læring Manglende oplevelser af naturen på egen krop gør at kreativiteten i højre hjernehalvdel for sjældent bliver vakt, og indlæringen hos børn bliver svækket. (Andersen, 2011, s.11) Børn lærer bedst ved at eksperimentere, igennem egen aktivitet, oplevelser og

3 sansning. Naturen er et unikt rum for eksperimentering, sansning og dermed for læring om ens omgivelser, sig selv og abstrakte begreber. Udenfor er kontraster nemme at få øje på, føle og eksperimentere med. Fx vådt-tørt, hårdt-blødt og læ-vind.(andersen, 2011, s.11; Achton, 2001, s.15-16) - Sprog Det lave støjniveau udendørs har stor betydning for sprogets vilkår. Endvidere giver mangfoldigheden i uderummet meget at tale om, da naturen ændrer sig hele tiden, og der hver dag kan findes noget nyt. Her er en sten ikke nødvendigvis en sten, men sproget skal bruges til at definere, hvad den skal være i legen.(jensen, 2014, s.19) - Motorik Ude er der større bevægelsesfrihed, og dermed bevægelsesmuligheder. Naturen er et varieret miljø, som hele tiden ændre sig og er uforudsigeligt. Dette kan være meget mere motorisk udfordrende end standardiserede og forudsigelige legeredskaber. Variationen og uforudsigeligheden i naturen kræver fokus og gør at motorikken bliver stimuleret og styrket på mange områder. (Achton, 2001, s.41) "Naturbørn" har bl.a. bedre balance, koordination, muskelstyrke og fleksibilitet(bergholdt, 2011, s.21-22; Vigsø, B. & Nielsen, V., 2006, s.21) - Koncentrationsevne Naturbørn er bedre til at koncentrere sig end bybørn. Plads, frisk luft, mindre stress, færre konflikter osv. er en del af forklaringen. At bygge huler, klatre i træer m.m. kræver koncentration, og at naturbørn skal arbejde mere for at blive underholdt er en anden del af forklaringen.(achton, 2001, s.43) - Sundhed Frisk luft, lys, naturoplevelser og mere bevægelse kan have en stor indflydelse på ens helbred. Herunder ens kondition(andersen, 2011, s.12). Undersøgelser viser at "naturbørn" er mindre syge, bl.a. pga. mindre risiko for overførsel af luftbårne sygdomme(achton, 2001, s.39). Samtidig kan natur have en direkte helbredende effekt(grahn et al, 2000, s.15-

4 19). Natur og udeliv kan endvidere have en positiv effekt i forhold til stress, og mindske stresssymptomer(andersen, 2011, s.12; Achton, 2001, s.36-37; Bergholdt, 2011, s.14-24) - Frisk luft Åndedrættet stimuleres af den friske luft og forbedre børns almenvel. Udendørs er der ikke støvgener eller problemer med for tør eller fugtig luft, som der kan være indendørs.(achton, 2001, s.39) - Lys Lys har betydning for ens psykiske velvære og for hjernens fysiske udvikling. Med få timers dagslys i vinterhalvåret, understreges vigtigheden af udelivet.(achton, 2001, s.39) Nyeste forskning (2017) viser at vi har brug for både lys og mørke for at være i mental balance og modvirke bl.a. stress. Angst genereres ofte af forestillinger om noget ukendt. Det er derfor bl.a. vigtig at børn har gode erfaringer med at være og agerer i mørke/svagt lys. - Hensynsfuldhed og inklusion Vi vil i gerne værne om naturen, herunder planter og dyr. Vi håber og tror på at denne hensynsfuldhed for omgivelserne, som vi gerne vil give videre til børnene, også har stor betydning for måden behandler hinanden som mennesker.(achton, 2001, s.50) Denne hensynsfuldhed kan ses som yderst positiv i forhold til at fremme inklusion. Forskning viser også at børn får større sammenhold af at være ude i naturen(mogensen, 2011, s.7). - Naturkendskab, bæredygtighed og overlevelse Positive naturoplevelser er essentielle for at børnene finder glæde og værdi i naturen(achton, 2001, s.55.). Dette er vigtigt i sig selv, men på sigt håber vi at det skaber en lyst til at forstå og værne om naturen. Forskning viser at positive naturoplevelser har betydning for miljøbevidstheden som voksen(mogensen, 2011, s.8). Vi håber på at præge de næste

5 generationer med lyst til at arbejde for lokal og global bæredygtighed. En bæredygtighed som kan ses som et spørgsmål om naturens(og dermed menneskers) overlevelse.(bergholdt, s.13-14) - Bedre fornemmelse for årets gang Alle børn har selvfølgelig en fornemmelse for årets gang, i naturen er oplevelserne omkring årets gang mere intense og kan være med til at give større samhørighed med naturen.(achton, 2001, s.45-46) - At skabe sit eget sted I naturen er frit spil for børns fantasi. Børn tager ofte disse budskabsfrie miljøer i brug, da miljøets funktioner ikke er forudbestemte, men kan anvendes ud fra egne behov. De kan skabe deres eget sted, og der er hermed gode betingelser for et møde mellem barnets indre verden og den ydre virkelighed. I en sammensmeltning af disse giver det fysiske miljø plads til barnets behov, samtidig med at barnet oplever, at der er frihed til udvikling. Denne sammensmeltning er essentiel i forhold til at trives(grahn et al., 2000, s.14). Naturen kan også have en positiv effekt i forhold til at styrke selvtilliden, udviklingen af selvstændighed og evnen til at tage initiativ(andersen, 2011, s.12). - En god balance Et godt uderum kan via sin udformning skabe muligheder for en god balance mellem udfordringer og tryghed, en balance børnene selv kan justere efter behov. Et nystartet børnehavebarn vil formentligt ofte opholde sig meget omkring huset og tæt på de voksne og så langsomt med tiden begynde at bruge større dele af området, bl.a. det vilde område med meget krat og bevoksning, og fx klatre højere og højere. (Grahn et al., 2000, s.14) Trivsel Sammenholder vi ovenstående punkter og fordele, er det tydeligt at natur og udeliv kan have en yderst positiv effekt, når det gælder børns trivsel. En undersøgelse fra et børnehjem i USA, har vist at børn der opholdt sig meget udendørs i nær kontakt med natur, udviste en

6 markant mere harmonisk og rolig adfærd, end børn der hovedsagligt opholdte sig indendørs(grahn et al., 2000, s.18). - Ikke som i gamle dage En rapport af Danmarks Naturfredningsforening(2009) konkluderer bl.a. at der gennem de sidste tre generationer er sket et markant fald i, hvor meget børn opholder sig i naturen. Dette er med til at bekræfte os i, at vi(som daginstitution) har en vigtig rolle at spille i forhold til natur og udeliv. Natur og udeliv i sig selv er ikke nok. Der er stadig krav til os, som personale om at skabe trygge rammer for børnene og at vi sikre os at alle børn trives, lærer og udvikler sig. Her er brug for at vi inspirerer, i forhold til lege, aktiviteter og spændende ting at fordybe sig i, men også at vi har føling med måden børnene er sammen på(fx hvordan de taler til hinanden, om de inkludere eller ekskludere og hvad der rør sig hos børnene, overordnede og i øjeblikket). Dette kræver at vi, som personale organiserer os på en hensigtsmæssig måde, at der altid er nogen der har overblik, bevæger sig rundt og observerer hvad der sker på området udenfor. Dette skulle så også gerne give plads til nærvær for andre, og bringe en masse godt med sig, når natur og udeliv bruges som en daglig pædagogisk medspiller. Sidst, men ikke mindst, har vi fokus på natur og udeliv fordi vi elsker det! Og ikke kan lade være. Den glæde vi oplever ved natur og udeliv er en vi gerne vil bringe videre til børnene

7 Litteraturliste Andersen, M. (2011). Børn og natur. Natur & Miljø, nr. 06, s Achton, O. (2001). Udebogen. Århus: Klim Dahlgren, L. & Szczepanski, A. (2001). Udendørspædagogik bolig dannelse og sanselig erfaring. København: Forlaget Børn & Unge/Pædagogisk Centrum Danmarks Naturfredningsforening (2009). Natur i generationer. København: Tns Gallup Grahn, P., Mårtensson, F., Lindblad, B., Nilsson, P. & Ekman, A. (2000). Børns udeleg betingelser og betydning. København: Forlaget Børn & Unge/Pædagogisk Centrum Haugaard, A. (2013). Trang plads hæmmer fordybelse. Børn&Unge Forskning, nr. 20, s. 8-9 Mogensen, M. (2011). Leg i skoven sætter gang i børns fantasi. Bakspejlet forskning og ny viden om dagtilbud, årg. 2011, s.6-8. Vigsø, B. & Nielsen, V. (2006). Børn og udeliv. Esbjerg: CVU Vest Press