Læringsmiljøerne i Aktive børn i dagtilbud - Sundere, gladere, klogere børn
|
|
- Aksel Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læringsmiljøerne i Aktive børn i dagtilbud - Sundere, gladere, klogere børn Indledning Læringsmiljøerne i dagtilbuddene spiller en væsentlig rolle for både børnenes udvikling og medarbejdernes arbejde med fysisk aktivitet. Læringsmiljøerne appellerer til forskellige former for aktivitet og danner rammerne om både børnenes og de voksnes muligheder for at være fysisk aktive. De beskrevne læringsmiljøer understøtter GazelleBørnehusenes og GazelleDagplejernes arbejde med konceptet for Aktive børn i dagtilbud og er en beskrivelse af, hvordan læringsmiljøerne i disse dagtilbud skal være. Pædagogisk idræt Vi har læringsmiljøer, der i høj grad er præget af pædagogisk idræt. Pædagogisk idræt er betegnelsen for en pædagogisk tilgang, hvor man anvender fysisk aktivitet som et redskab til at opnå pædagogiske mål, der ikke nødvendigvis er relateret til børnenes fysiske og motoriske udvikling. Det gør vi ved målrettet at gøre brug af fysisk aktivitet i arbejdet med alle pædagogiske læreplanstemaer på lige fod med andre didaktiske værktøjer. Som nævnt indledningsvis hænger fysisk aktivitet, leg, bevægelse og motorisk udvikling uløseligt sammen. Både børns lyst til at bevæge sig og graden af fysisk aktivitet afhænger i vid udstrækning af, hvor gode deres motoriske færdigheder er. Derudover har gode motoriske færdigheder en række andre væsentlige positive effekter for bl.a. børns selvværd og sociale kompetencer Derfor bruger vi fysisk aktivitet som et pædagogisk redskab, der kan anvendes til at fremme både den fysiske, psykiske, sociale og kognitive udvikling hos børn. Denne sammenhæng skyldes, at de kropslige erfaringer som vi giver børnene, lagres bedre i deres erindring og i kroppens underbevidsthed, fordi de opleves ved hjælp af flere sanser på samme tid. Børn der har en god kropsforståelse vil samtidig være mere fortrolige med sin krop. Det betyder, at de har en bedre grundmotorik og mere velstimulerede sanser, hvilket betyder, at de har mere overskud til at fokusere på omgivelserne, på de sociale relationer eller på de kognitive udfordringer, som vi stiller dem overfor, når de leger og lærer. Motiverende læringsmiljøer Børn lærer langt bedre, når de er fysisk aktive, end når de sidder stille. Børn lærer gennem bevægelse og via deres sanser. Gennem aktiviteter og leg udvikler de både deres fysik, deres selvforståelse, deres Bilag til koncept for Aktive børn i dagtilbud 1
2 selvværd og deres kognitive parathed. Det er særlig vigtigt i en tid, hvor det at beskæftige sig med stillesiddende aktiviteter, det at blive transporteret i bil, det at blive underholdt af f.eks. elektronik indtager en større og større del af børnenes liv. Svendborgprojektets forskning har bekræftet, at fysisk aktivitet i matematikundervisningen forbedrer indlæringen med 35 % i forhold til traditionel stillesiddende undervisning. Derfor indretter vi læringsmiljøer, der appellerer til fysisk aktivitet, hvor børnene motiveres til bevægelse, hvor medarbejderne bruger sin egen kropslighed som rollemodel, og hvor medarbejderne uddannes til at bruge krop og bevægelse som et redskab i det daglige arbejde og i arbejdet med de øvrige læreplanstemaer. Motivation Børns naturlige adfærd er langt hen ad vejen lystbetonet, og børn vil som udgangspunkt lege de lege, de har lyst til. Derfor har vi medarbejdere der er rigtig dygtige til at skabe indre motivation hos børnene, så de får en naturlig lyst til at være fysisk aktive. De laver aktiviteter, der skaber glæde hos børnene, og giver dem en følelse af, at de mestrer de fysiske udfordringer, de stilles overfor. Vi har en kultur, hvor der er plads til at eksperimentere, og hvor der er masser af plads til at øve sig. Det gælder både børnene og de voksne. De voksne udfordrer deres egen kropslighed og går forrest som gode rollemodeller der vil, kan og tør. De voksne er nysgerrige og i øjenhøjde med børnene. Både de fysiske rammer og de voksnes holdninger giver plads til, at børnene kan afprøve, eksperimentere og øve sig igen og igen. For at børn udvikler og forfiner deres kropskompetencer, skal de møde udfordringer undervejs, og have mulighed for at øve sig. For at børnene bevarer glæden ved fysisk aktivitet, skal de også have følelsen af at lykkedes. Derfor har vi medarbejdere, der anerkender børnenes mestring og skaber glæde i aktiviteterne. De planlægger aktiviteterne, så de tager hensyn til børnenes individuelle forudsætninger og udviklingsniveauer og differentierer aktiviteterne på en måde, hvor børn med forskellige motoriske forudsætninger kan udfordres tilpas. Samtidig har vi tålmodige medarbejdere, der anerkender, at børnenes udvikling kræver mange gentagelser, og at børnene har brug for at blive motiveret til gentagelser og nye forsøg. Fysiske miljøer På samme måde som medarbejderne er en vigtig motivator for børnene, kan den fysiske indretning også fremme og hæmme børnenes lyst til udfoldelse. Vi befinder os altid i et fysisk miljø. Som voksne har vi en relativ stor bevægelsesfrihed, og vi kan bevæge os fra det ene til det andet miljø alt efter, hvilken stemning vi har brug for på et givent tidspunkt. For børn er det anderledes. Børns forhold til det fysiske miljø er meget intensivt, og deres bevægelsesfrihed er stærkt begrænset, idet de oftest henvises til de miljøer, som de voksne kan tilbyde dem. Derfor har vi fysiske rammer, der er indrettet til børn, og rammer der appellerer til fysisk aktivitet og fysiske udfordringer både inden døre og uden døre. Fysiske læringsmiljøer indendørs Når det kommer til den indendørs indretning, er egnede fysiske rammer i høj grad en forudsætning for de fleste gode legeaktiviteter. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi indretter vores rammer, så vi giver børnene det Bilag til koncept for Aktive børn i dagtilbud 2
3 nødvendige rum til bevægelse indenfor de givne rammer. Dette gør vi ved at sætte fokus på følgende, når vi indretter vores læringsmiljøer: 1. Fleksibilitet 2. Inspiration og udfordringer 3. Tydelighed Vi skaber fleksibilitet i rummenes indretning, så vi ikke fastlåser os i løsninger, der engang har været nyttige, og som blokerer for nye løsninger. Både børn og voksne skal have mulighed for at foretage ændringer, der imødekommer midlertidige eller nye varige behov. Når vi vælger legetøj prioriterer vi ting, som kan bruges på mange måder frem for noget, der kun har en specialiseret funktion. Medarbejderne skal væk fra det der populært kaldes funktionel fiksering, f.eks. at et bord er et sted hvor vi sidder, når vi skal klippe/klistre, eller når vi skal spise. Et bord kan sagtens blive til et bjerg, man kan hoppe ned fra, eller en bro man skal kravle under. Vi har fleksible rammer, hvor børnene gerne må kravle og stå på bordene, når aktiviteten kræver det. Derfor har vi medarbejdere, der ser ud over deres egen forståelse af tingene. Vi har rum, der inspirerer og udfordrer børnene til at udforske og eksperimentere samtidig med, at børnene udfordrer sig selv og udvikler nye kompetencer. I den forbindelse er det vigtig, at udfordringerne svarer til børnenes alder og udviklingstrin. Vores indretning af de enkelte læringsrum er tydelig. Det betyder blandt andet, at det klart fremgår af indretningen, hvilke funktioner eller aktiviteter forskellige læringsrum skal give mulighed for, og at det samme område ikke bør indrettes til aktiviteter, der direkte modvirker hinanden. Tydelighed gør det lettere for børnene at orientere sig, det fjerner væsentlige kilder til overflødige konflikter og letter medarbejdernes arbejde. Tydelighed vedrører også udbuddet af legetøj, som bør begrænses så meget, at der let kan holdes orden i reoler og skabe. At det samme rum ikke bør indrettes til aktiviteter, der direkte modvirker hinanden, betyder ikke, at man ikke kan indrette forskelligartede læringsmiljøer i samme rum til forskellig tid. Varierende læringsmiljøer fanger børnenes interesse og opmærksomhed. Derfor er vi kreative, og vi tænker anderledes når vi skaber variation i læringsmiljøerne. For at udnytte pladsen i vores omgivelser, kan vi også indrette mere end ét læringsmiljø i samme rum. Her er vi særligt opmærksomme på at markere tydeligheden af hvert læringsmiljø og de dertilhørende aktiviteter. Det vil regulere børnenes adfærd og tilpasse deres aktivitetsniveau til den givne aktivitet. For at skabe optimale læringsmiljøer, inddeler vi børnene i mindre grupper, og indretter de naturlige ganglinjer, så de appellerer til den grad af aktivitet, som vi foretrækker på et givent tidspunkt. Vi kan bryde de naturlige ganglinjer for at begrænse trafikken og skabe ro, men vi kan også indrette dem, så de appellerer til at løbe om kap eller lege jorden er giftig. I indretningen af et læringsmiljø gør medarbejderne sig klart, hvilken adfærd de ønsker at se hos børnene, f.eks. om der skal lægges op til aktiviteter med høj eller lav intensitet. Bilag til koncept for Aktive børn i dagtilbud 3
4 Fysiske læringsmiljøer udendørs Erfaringer viser, at børn, der er meget udenfor, er mere fysisk aktive end andre børn. Udeliv og udendørs leg stimulerer og udfordrer børn på en meget effektiv måde, hvilket betyder, at disse børn har en bedre kropsbevidsthed end andre børn. Derfor skaber vi udendørs rammer, der appellerer til aktivitet og fysisk udfoldelse, og vi gør brug af omgivelser, hvor der er plads til udfoldelse og leg. Når børn færdes udenfor asfalterede veje og godkendte legepladser, bliver deres kroppe og sanser udfordret. Naturen er et godt sted at udvikle sine kropslige færdigheder, fordi den opfordrer, og måske ligefrem nødvendiggør, at børnene springer, kravler, triller, balancerer osv. Vi bruger altså naturen og udelivet som et naturligt udfordrende læringsmiljø, hvor børnene udfordres både fysisk, mentalt og socialt. På den måde opdager børnene, at de faktisk kan klare sig, og at de kan stole på deres krop og deres egne evner. Samtidig udnytter vi, at der er højt til loftet, når man er udendørs, hvilket giver muligheder for mere vilde og støjende lege og lege med mange børn på en gang. Det er både udfordrende og udviklende for mange børn. Samtidig har man tidligere set, at børn, der leger ude, har færre sygedage, har færre konflikter, er mere hensynsfulde og har en bedre koncentrationsevne. På vores egne legepladser indretter vi et varierende læringsmiljø, hvor der er mange spændende legemuligheder, så børnene ikke skal stå i kø, hvor der er forskellige belægninger i form af f.eks. græs, jord, fliser og lignende, og hvor der både er plads til spontan leg og vokseninitierede aktiviteter. Motorik og sansning Børns motoriske udvikling Udviklingen af gode motoriske færdigheder har stor betydning for børns almene trivsel og sundhed, da det åbner muligheden for at deltage i mange forskellige former for fysisk aktivitet, der er fundamentale for både det at lege og det at lære. Vi opfordrer derfor børnene til at øve bevægelsesfærdigheder som gang, forskellige former for løb, hop, afsæt, landing og balance, samt færdigheder som at kaste, gribe, sparke, drible og sigte. Det er færdigheder, der udvikles i barndommen, og det er fundamentale motoriske færdigheder. Det er også disse færdigheder, der senere hen kan forfines til mere idræts- og sportsspecifikke færdigheder. Vi understøtter børnenes fysiske og motoriske udvikling, så de så tidligt som muligt tilegner sig gode motoriske færdigheder, og derigennem en mere fysisk aktiv livsstil. Vi sætter fokus på den motoriske udvikling tidligt, fordi disse færdigheder indlæres bedst i børnenes tidlige år, hvor indlæringspotentialet i forhold til motorisk læring er størst. Vi understøtter børnenes udvikling ved at skabe en interaktion mellem det enkelte barn, legen, de fysiske rammer og de pædagogiske medarbejdere, der stemmer overens med barnets udviklingsniveau. Forudsætningerne for at opnå motorisk kontrol er, at der sker en motorisk læring. Børnene opnår denne læring ved hjælp af lege og aktiviteter, hvor der eksperimenteres med bevægelse, og hvor børnene afprøver utallige variationer og gentagelser af bevægelsesmønsteret. Børnenes evne til at kunne koordinere og tilpasse sine bevægelser til en given opgave, og de givne omgivelser, har dermed stor betydning for udviklingen af børnenes fundamentale motoriske færdigheder. Bilag til koncept for Aktive børn i dagtilbud 4
5 Sansning For at opnå motorisk kontrol og kropslige færdigheder, er det vigtigt, at børnene kan bearbejde de sensoriske informationer, som de får, når de udfører en motorisk handling. Især den vestibulære, den kinæstetiske og den taktile sans er væsentlige, da disse, sammen med den visuelle sans, forsyner børnene med feedback, der er essentielt for den motoriske kontrol. Kroppen er et komplekst system af sanser, der til sammen danner grundlag for erfaringer, viden, kommunikation samt følelsesmæssige og sociale kompetencer. Derfor er sansning afgørende for både udvikling, indlæring og generel trivsel. Det vestibulære system fungerer allerede tidligt i fostertilværelsen, og handler om den stimulans, man modtager, når hovedet drejes eller påvirkes i forskellige retninger. Vi udvikler derfor aktiviteter, hvor børnenes vestibulære sans stimuleres, f.eks. det at gynge, rutsje, hoppe i trampolin, slå kolbøtter, rulle eller hænge med hovedet nedad. Også det kinæstetiske system fungerer tidligt i forstertilværelsen, hvor der sendes beskeder i de kinæstetiske systemer, når barnet bevæger sig. Sansningen opstår fra ens egen krop, især gennem bevægelse, men også mens vi sidder eller står. Sansen informerer os om kroppen eller kropsdeles stilling i forhold til rummet, bevægelsens retning og hastighed, størrelsen af bevægeudslaget og den muskelstyrke man anvender. F.eks. ved man godt, om ens knæ er strakt eller bøjet uden, at man behøver at se efter. Det er det kinæstetiske system, der fortæller os dette. Vi tilbyder derfor børnene aktiviteter, der stimulerer det kinæstetiske system som f.eks. at kravle i tove, lege trække-skubbe-lege eller hoppe i trampolin. Det taktile system er det sansesystem, der er tidligst udviklet i forstertilværelsen, og kaldes også følesansen. Det er den sans, der gør at vi kan mærke f.eks. temperaturer og berøringer. Huden er således vores største sanseorgan. Vi gennemfører aktiviteter, der udfordrer det taktile sansesystem, fordi det er vigtigt for børns trivsel, tryghed, læring og udvikling. Samtidig beskytter det taktile system os mod mange skader, som når man trækker hånden væk fra en varm kogeplade. Ved at stimulere det taktile system giver vi børnene erfarede oplevelser, og de lærer omverdenen at kende, når de enten berører eller bliver berørt af andre mennesker og forskellige genstande, materialer og temperaturer. Kropsbevidsthed Vestibulære og kinæstetiske informationer og bearbejdningen af disse bidrager til børnenes forståelse af sin egen krop. Når vi udfordrer disse, lærer børnene om kroppens afgrænsning, kropsdelenes placering i forhold til både hinanden og omgivelserne, samt om legemsdelens størrelse og vægt. Især de kinæstetiske informationer vil bidrage med præcise informationer til det motoriske system, der giver et indre billede af kroppen og dennes forhold til de ydre omgivelser. Aktive bevægelseserfaringer lagres, og det er med til at øge bevidstheden om kroppen. Det taktile system vil ligeledes bidrage til udviklingen af børnenes kropsbevidsthed, når de bearbejder og tolker på forskellige former for berøring. Derfor laver vi lege og forskellige former for fysisk aktivitet, der udfordrer børnenes krop på forskellige måder. Vi lader børnene løbe langt og hurtigt, så de oplever at blive forpustede, få høj puls, svede og måske få sidestik, og vi laver afspænding og afslapning, hvor de mærker deres krop på en helt anden måde. Vi taler om forskellene og om, hvordan kroppen reagerer på forskellige handlinger og på forskellige kropsholdninger. Vi taler om, hvordan det at bruge kroppen påvirker humøret, og hvordan humøret påvirker brugen af kroppen. Alle de udfordringer, som børnene bliver stillet overfor, er alt sammen med til at udvikle deres kropsbevidsthed. Bilag til koncept for Aktive børn i dagtilbud 5
6 Det modsatte af at være fysisk aktiv er at gå ned i omdrejninger. At gå ned i omdrejninger og mærke sig selv og sin egen puls er også afgørende for at udvikle sit selvværd og sin kropsbevidsthed. Små børn har et stort behov for nærhed, tryghed og kontakt. Derfor er det også vigtigt, at vi tager os tid til at ae, nusse og massere børnene, hvilket er lige så basale behov som det at få mad og varme, særligt for de mindste. De berøringsoplevelser, vi giver børnene skaber ikke bare tryghed og ro, det påvirker også deres nervesystem, som har stor betydning for deres indlæring. Det skyldes dels, at berøringen påvirker hjernens evne til at bearbejde sanseindtryk, og dels at børn får sine første erfaringer via konkrete berøringsoplevelser. Derfor inviterer vores læringsmiljøer også til muligheden for massage, hvile og afspænding. Medarbejderne kan bruge sådanne aktiviteter til at se og bekræfte hvert enkelt barn, og give barnet massage, hvis det ønsker det. Erfaringer har vist, at børnene bliver mere rolige, har færre konflikter, får bedre koncentration og mindre stress. Dette er med til at udvikle børnenes empatiske evner og deres interesse for de andre børn, hvilket gør, at de har lettere ved at knytte kontakter. Vores læringsmiljøer indeholder et varieret udbud af aktiviteter, der styrker forskellige elementer af deres kropslige udvikling. Disse aktiviteter gennemføres enten med kropslig læring som mål i sig selv, eller med aktiviteten som middel til at opnå et andet mål. Kilder og inspiration Chalotte Runge, Motorikcenter.dk Danmark Idrætsforbund / KFUMs Idrætsforbund: Rend og hop med Oliver Danmarks Naturfredningsforening og Natur & Ungdom, 1998: Børn har ret til krat. DCUM, 2007: Bevægelse i børnemiljøet et inspirationsmateriale Grethe Sandholm, 2012: Pædagogen som kropslig kulturformidler via pædagogisk idræt Helle Østergaard, 2008: Motorisk Usikre Børn. Munksgaard Heller Stegger & Hannah Harboe, 2013: Pædiatrisk Fysioterapi Jens-Ole Jensen & Ellen Beate Hansen Sandseter (red), 2015: Vildt og farligt Om børns og unges bevægelsesleg Lise Ahlmann, 2006: Bevægelse og udvikling. Gyldendal Akademisk Mads Brodersen, Vends Motorik- og Naturskole Maja Nederlund Hansen, stud.cand.pæd Mariagerfjord Kommune m.fl., 2008: Tju Hej ud i naturen Patrick Grahn & Morten Frederiksen, 2000: Børns udeleg betingelser og betydning Sundhedsstyrelsen, 2011: Håndbog for fysisk aktivitet Bilag til koncept for Aktive børn i dagtilbud 6
7 Sundhedsstyrelsen, 2012: Forebyggelsespakke Fysisk aktivitet Team Danmark: Aldersrelateret træning Målrettet og forsvarlig træning af børn og unge Ylva Ellneby, 2000: Om børn og stress og hvad vi kan gøre ved det Bilag til koncept for Aktive børn i dagtilbud 7
Læringsmiljøerne i. Aktive børn i dagtilbud - sundere, gladere og klogere børn
1 Læringsmiljøerne i Aktive børn i dagtilbud - sundere, gladere og klogere børn Indledning Læringsmiljøerne i dagtilbuddene spiller en væsentlig rolle for både børnenes udvikling og medarbejdernes arbejde
Læs mereAktive børn i dagtilbud
1 Koncept for Aktive børn i dagtilbud sundere, gladere og klogere børn I Svendborg har vi en vision vi vil have Danmarks mest aktive 0-6 årige barnet og bevægelsen i centrum Vores mission er at dagtilbuddene
Læs mereMotorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!
Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen
BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen Aktive børn lærer bedre og trives bedst Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt, at de hos os oplever glæden
Læs mereIDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup
IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue
BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer
Læs mereGuldsmeden en motorikinstitution
Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave
BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue
BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,
Læs mereSådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling
Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereIdræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution
Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt
Læs mereMammen Fri - en institution i bevægelse
1 Mammen Fri - en institution i bevægelse Visionen for MammenFri vuggestue og børnehave er, at børn og voksne oplever fællesskab, glæde og udvikling gennem arbejdet med kropslighed og fysisk udfoldelse
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning
- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereMotorik. Sammenhæng. Mål
Motorik Sammenhæng Vi kan ikke forære barnet en god motorik, men vi kan tilbyde det gode rammer for at udvikle sine iboende potentialer. Motorikken er en vigtig del af barnets udvikling. Barnet lærer verden
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer
Læs mereKrop og bevægelse et oplæg om motorik.
Tirsdag d. 29. Maj 2012 Krop og bevægelse et oplæg om motorik. v/ VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt Videncenter for Sundhed, Kost og Motion Mail: gsa@viauc.dk VIA UCVIA / PSS Fokus
Læs mereKendetegn på labyrintproblemer:
De 3 primære sanser Labyrintsansen: Denne sans er den ene af vores 3 primære sanser. Den udvikles tidligt i fosterlivet, og stimuleres ved moderens bevægelser. Det er derfor vigtigt, at bevæge sig aktivt
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave
BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,
Læs mereInformationsfolder til dagplejer og vuggestuer
Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen
Læs mereBØRN SKAL SIKRES ET SUNDT LIV OG GODE MOTORISKE FÆRDIGHEDER
BØRN SKAL SIKRES ET SUNDT LIV OG GODE MOTORISKE FÆRDIGHEDER Skab en kultur med TID, LOV OG PLADS! Naturdagplejer Grønne institutioner BØRN LÆRER DET DE ØVER! Uderummet god ramme for fysisk aktivitet og
Læs mereIdræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole
Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.
Læs mereMINI-MOTORIK. Kursus i motorik og leg for 5-6 årige
MINI-MOTORIK Kursus i motorik og leg for 5-6 årige Program 30 min 75 min 15 min Introduktion og teori Praktiske øvelser Gode råd og refleksioner Tak for i dag FORMÅL OG PRAKSIS FØLGES AD Praksis det gør
Læs mereLucinahaven som Profilinstitution
Lucinahaven som Profilinstitution Børn i alderen 0-6 år bevæger sig spontant, og bevægelse styrker deres motoriske udvikling. De bruger kroppen til at udforske omgivelserne med og til at skabe kontakt
Læs mereKvalitet i leg-læringstimerne.
Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og
Læs mereEventyrhusets læreplan og handleplaner
Eventyrhusets læreplan og handleplaner 2016-2017 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6 temaer: 1.
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs mereHvad har du stjålet fra dit barn i dag?
Hvad har du stjålet fra dit barn i dag? Idræt, leg og bevægelse Fie Illum & Anette Bundgaard Hvad stiller vi skarpt på? Leg & Bevægelse Hvorfor? Forudsætning for Livsduelighed & Trivsel Forudsætning for
Læs mere2 trins raket. Kick-off for KROP og BEVÆGELSE Dagplejen i Viborg Kommune. Indhold i dag 28-01-2014
Kick-off for KROP og BEVÆGELSE Dagplejen i Viborg Kommune v. Lektor Fysioterapeut Ulla Lind Holt, PPR Viborg Fysioterapeut Pernille Pallesen, PPR Viborg 2 trins raket Kick off, mest teori Hvad ved vi?
Læs mereDet er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende.
10 år med motorisk træning på Østervangsskolen Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende. Dagsorden 1.Hvilke børn møder jeg?
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereVi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin
Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udrednin 0 Den motoriske udvikling Barnet bliver ikke født med en forståelse for verden eller sig selv. Med omgivelsernes kærlige og
Læs mereNicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!
Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Af Lajla Kristiansen og Hanne Fosgerau, pædagoger og uddannede
Læs mereLæreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet
Med udgangspunkt i de seks temaer, som BUPL, FOA, KL har udarbejdet: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog og kommunikation 4) Krop og bevægelse
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDet pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan
Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Daginstitutionen Solstrålen Nord Daginstitutionen Solstrålen Syd 1 Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Børnesynet
Læs mereOVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereKrop og bevægelse Indsatsområde
Krop og bevægelse Indsatsområde 2016-2017 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er det målet;
Læs mereBeklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:
De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede
Læs mereSide 1 af 7. Resultatudtrækket er foretaget 3. februar 2012. Følgende institutioner indgår i resultatvisningen: Sæby Hallenslev Fribørnehave Myretuen
Resultatudtrækket er foretaget 3. februar 2012 Følgende institutioner indgår i resultatvisningen: Sæby Hallenslev Fribørnehave Myretuen Periode: Resultatet baserer sig på besvarelser, som ikke er afgrænset
Læs mereIntro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål.
Intro Inspiration Dagplejebarnet i naturen Plan Forløb med læringsmål Dokumentation og tegn på læring Evaluering Egen evaluering Fælles reflektion Udeliv Baggrund for projektet I dagplejen har vi arbejdet
Læs mereDagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse
Dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Hvad er en dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Dagplejeren er særligt uddannet og har praktisk erfaring i at arbejde med rytmik og bevægelse med de mindste
Læs mereIdræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole
Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.
Læs mereLæreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger
Læreplaner Alsidig personlighedsudvikling I børnehaven vil vi gerne børnene. Det giver sig til udtryk i indlevende og engagerede voksne, der har tid til den enkelte og dennes behov. Vi tror på børnene
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereBørnehuset Himmelblå s læreplan
Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til
Læs merePÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN
PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk
Læs mereFOrside. Hej. skal vi lære?
FOrside Hej skal vi lære? sjove skum- Bogstaver Klar til skolestart? Børneulykkesfonden, DGI og bobles vil i samarbejde med børnefysioterapeut Louise Hærvig give inspiration til at lære med kroppen og
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereLæreplan for alsidige personlige udvikling
Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden
Læs mereSunde og glade børn lærer bedre
Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen
Læs merePædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.
Pædagogiske Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj 2016 Temaer: Læringsforståelse Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer
Læs mereUnderviser: Connie Nissen, Privat praktiserende børneergoterapeut aut.
Vigtigheden af børns fysiske aktivitet -------------------------------------------------------------------------------------------------------- I Næstved Kommunes dagpleje, d. 13. november 2017 Om motorik,
Læs mereVESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018
VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018 Udarbejdet juli 2018 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid, empati,
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereFormål for børnehaveklassen
Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets
Læs merePARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?
Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode
Læs merePædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted
Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor
Læs mereIdræts- og bevægelsesprofil
Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Indhold... 2 Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Brændgårdskolen...
Læs mereLæreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.
1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt
Læs mereOnsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune
Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune Røde kinder og snavsede fingre Oplæg: Rend og hop i naturen, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereBevægelsespolitik. i Børnehuset Gravhunden
Bevægelsespolitik i Børnehuset Gravhunden 0 Visioner og mål for politikken Som beskrevet i vores virksomhedsplan og pædagogiske læreplan handler kerneydelsen i Gravhunden om at skabe et udviklende børnemiljø
Læs mereKonferencen: UD AT MÆRKE VERDEN
Konferencen: UD AT MÆRKE VERDEN Krop imiterer krop Forudsætninger for at udvikle sig motorisk de første 3 år. Oplæg v/ Grethe Sandholm VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt Videncenter
Læs mereIdentitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
Læs mereFysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir
Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig
Læs merePædagogiske læreplaner i praksis
Pædagogiske læreplaner i praksis Personlig udvikling: Børnene får en alderssvarende udvikling og de lærer ansvarlighed og tolerance, så de er istand til at stifte venskaber. - Tager udgangspunkt i det
Læs mere- Stimulering af sanser og hjernens udvikling
Børn har godt af noget frisk luft - en gammel antagelse, men der er noget om snakken. I daginstitutioner kan natur og udeliv give endnu mere end bare frisk luft, det kan have stor betydning for børn trivsel,
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereBørns udvikling og naturen
Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden
Læs mereLæreplan og læringsmiljøer i Dagtilbud Skanderborg Midt Trekløveret
Læreplan og læringsmiljøer i Dagtilbud Skanderborg Midt Trekløveret Hvad er Læring? I Trekløveret forstår vi begrebet læring som en udviklingsproces, der foregår i alle livets sammenhænge. Læring er tilegnelse
Læs mereLoven om de pædagogiske læreplaner blev vedtaget i Folketinget i Den foreskriver bl.a.:
Pædagogiske læreplaner for Rødkilde Børnehus Loven om de pædagogiske læreplaner blev vedtaget i Folketinget i 2004. Den foreskriver bl.a.: Børn i dagtilbud skal have et børnemiljø, som fremmer trivsel,
Læs mereBarndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.
AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for
Læs merePædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,
Læs merePædagogiske læreplaner for Vuggestuen Småland, Langelandsgade 62, 8000 Århus C
Pædagogiske læreplaner for Vuggestuen Småland, Langelandsgade 62, 8000 Århus C Århus Kommunes grundlæggende arbejde med børn og unge handler om at sikre børns læring, udvikling, fællesskaber, sundhed og
Læs mereHvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet
Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed
Læs mereKære forældre. Vi ønsker dig god læsning.
Kære forældre Denne pjece har til formål, at give dig viden omkring overgangsarbejdet fra børnehaven til fritidsinstitutionen ved Strandvejsskolen. Hensigten er samtidig, at give inspiration til at støtte
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs merePædagogiske læreplaner Vuggestuen Småland, Langelandsgade 62, 8000 Aarhus C
Pædagogiske læreplaner Vuggestuen Småland, Langelandsgade 62, 8000 Aarhus C Aarhus Kommunes grundlæggende arbejde med børn og unge handler om at sikre børns læring, udvikling, fællesskaber, sundhed og
Læs mereansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte
Læs mereMed kroppen i naturen
Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns
Læs mereLouisegårdens bevægelsespolitik
Louisegårdens bevægelsespolitik Med denne politik ønsker vi at øge fokus på vores bevægelsestilbud i Louisegården og styrke indsatsen ved at gøre fysiske aktiviteter til en prioteret og integreret del
Læs mere01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.
Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereSCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE
SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe
Læs mereFaglig sparring i praksis - styrk dine kompetencer. Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema
Faglig sparring i praksis - styrk dine kompetencer ARBEJDSMATERIALE Tværfaglig Enhed, Børn og Unge Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Sammen kan vi gøre en forskel Jo tidligere vi sætter
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereSanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema
Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)
Læs mere