Miljøvurdering af forslag til lokalplan nr og kommuneplantillæg

Transkript

1 Sagsnr.: Dok.nr.: Init.: lop Miljøvurdering af forslag til lokalplan nr og kommuneplantillæg nr Miljøvurdering Lov om miljøvurdering af planer og programmer Lov om miljøvurdering af planer og programmer opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering med det formål at fremme bæredygtig udvikling. Hvis en plan medfører en væsentlig indvirkning på miljøet, skal der efter lovens bestemmelser gennemføres en miljøvurdering. Lokalplanen omfatter et projekt i lovens bilag 4, pkt. 10b: Anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser. Det vurderes dog samtidig, at planen er omfattet af lovens 3, stk. 2, idet den fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Der skal således kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Planen er derfor screenet i forhold til kriterierne nævnt i lovens bilag 2. Det vurderes, at følgende miljøforhold bliver påvirket ved gennemførelsen af planen: Landskab, befolkningens levevilkår og materielle goder, menneskers sundhed, arkæologisk arv, arkitektonisk arv og kulturarv. Det er vurderet, at der er en væsentlig påvirkning i relation til følgende miljøforhold ved gennemførelse af planen: Visuelle forhold Skyggevirkning Indkigsgener Ændrede vindforhold Trafiksikkerhed Bevaringsværdig bebyggelse. I det efterfølgende er de øvrige kriterier i lovens bilag 2 dog også kort beskrevet. Miljø Postboks Stigsborg Brygge Fax bkr-teknik@aalborg.dk

2 I forhold til Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi er der, hvad angår de mål der er relevante i forbindelse med lokalplanlægningen, fokus på: - beskyttelse af flora og fauna, ( ) - styrkelse af økologiske forbindelser, ( ) - sikring af drikkevand, ( ) - lokal håndtering af overfladevand, ( ) - reducering af CO2-udledningen, ( ) - fremme cyklisme, ( ) - reducering af støjgener fra trafikken samt luftkvalitet. ( ) Planen er vurderet i forhold til relevante mål fra bæredygtighedsstrategien. Med smileys er angivet, hvorvidt planen er i overensstemmelse med målene. Forskellige typer vurderinger I forbindelse med udarbejdelsen af plangrundlaget og projektet er der foretaget en række screeninger og konsekvensvurderinger. Der er således foretaget en Konsekvensanalyse for Højhuse ved Katedralen på Lindholm Brygge, en Miljøvurdering af plangrundlaget og en VVM-screening af projektet. VVM drejer sig om projekter, mens miljøvurdering af plangrundlaget vedrører lokalplan og kommuneplantillæg. Højhuskonsekvensvurderingen udarbejdes, idet kommuneplanen fastlægger, at højhusprojekter skal underkastes denne vurdering. Nærværende notat rummer miljøvurderingen af plangrundlaget. Der er dog et ganske betydeligt overlap mellem de tre vurderingstyper og screeninger. I denne miljøvurdering er der derfor, hvor det angives, gengivet konklusioner, mens forudsætninger og vurderingerne kan findes i Højhuse ved Katedralen på Lindholm Brygge Konsekvensanalyse. Miljørapport Ikke teknisk resumé Aalborg Kommune har udarbejdet forslag til lokalplan og tilhørende kommuneplantillæg for en restaurering og ombygning af Katedralen samt opførelse af to tårnkomplekser i op til 63/66 meters højde. Triplet Tower kan etablers med varierende byggehøjder på de enkelte elementer i op til 66 meters højde, mens Hotel Tower kan etableres i 63 meters højde, hvis Mølleriet erstattes af ny bebyggelse og i 66 meters højde, hvis mølleriet bevares uændret. Hertil kommer mulighed for etablering af parkeringsplads i et område, hvor en eksisterende bygning nedrives. Planen er screenet for pligt til miljøvurdering iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer, og det er konkluderet, at en række forhold påvirkes så meget, at der skal udarbejdes en miljørapport. Det er vurderet, at det er forhold omkring følgende emner, der påvirkes, og som derfor skal miljøvurderes: Visuelle forhold, skyggevirkning, indkigsgener og ændrede vindforhold, trafiksikkerhed og bevaringsværdig bebyggelse. Visuelle forhold Lokalplanområdet ligger i byzone og tæt på kysten. Derfor skal der redegøres for påvirkningen af landskabet. Der er foretaget fotorealistiske visualiseringer fra 8 punkter i Aalborg og 2/34

3 Nørresundby. Generelt kan siges, at projektet vil være synligt fra store dele af nærområdet, og at det vil ændre opfattelsen af området. Der er dog allerede opført to boligtårne for enden af Lindholm Brygge, ligesom der er ligger en høj nyere bebyggelse langs den nordvestlige side af Lindholm Brygge. Den ny bebyggelse vurderes dog ikke at påvirke landskabet væsentligt negativt, idet der fra en række fotostandpunkter blot er tale om et ændret udtryk af den eksisterende bebyggelse langs Lindholm Brygge. Skyggevirkning Der er udarbejdet skyggediagrammer, som viser påvirkningen af omgivelserne på en række tidspunkter ved jævndøgn, årets længste dag og årets korteste dag. I forhold til den nuværende Katedralen vil en bebyggelse med en højde på op til 63/66 m kaste markant længere skygger. I morgentimerne ved jævndøgn vil højhusene skygge for dele af Teknisk Skole. Om eftermiddagen vil højhusene i et tidsrum skygge for ungdomsboligerne Fjordbo, IBS bygningen og en del af bebyggelsen langs Thistedvej. Om sommeren vil højhusene skygge for en mindre del af Fjordbo og IBS bygningen i eftermiddagstimerne. Ved årets korteste dag i formiddagstimerne vil højhusene kaste skygger på boligområdet ved Løkkevej, Sydvestvej, Sundvej og Lundøvej samt Teknisk Skole. Ved middagstid skygger højhusene stadig for en mindre del af Løkkevej samt for enkelte bebyggelser langs Thistedvej og Viaduktvej. Om eftermiddagen har skyggerne flyttet sig til den østlige side af Banevej og på begge sider af Thistedvej. Højhusene kan således ikke etableres uden en påvirkning af omgivelserne med skygger. Indkigsgener Triplet Tower er placeret 5 m fra boligbebyggelsen Panoramabo mod syd, mens DAC Tower er placeret 24 m fra ungdomsboligbebyggelsen Fjordbo mod nord. Placeringerne kan give problemer med indbliksgener til boligerne og fællesarealet udenfor bygningerne. For størstedelens vedkommende vil der ikke opstå gener, idet der ikke vurderes at være indkigsgener forbundet med etagerne over 6., ligesom der i en række tilfælde er placeret sekundære rum mod nabobebyggelsen. Fra 4. og 5 sal på Triplet Tower vil der dog kunne være indkig til Panoramabo, som dog kun har sekundære rum mod Triplet Tower. Samlet vurderes generne derfor at være acceptable. Vindforhold Høje huse kan ændre vindforholdene lokalt, og i snævre passager kan der opstå et kraftigt vindpres. Der er derfor foretaget en vurdering af vindforholdene på de arealer omkring husene, hvor der færdes fodgængere, og hvor der er opholdsarealer som f.eks. terrasser. I vurderingen gennemgås områderne og der opstilles anbefalinger til tiltag, der kan bryde vinden. Der foreslås opsat glasafskærmning på kanten af tagterrasser, glasskærme i passager samt beplantning for at afbøde vindpåvirkningerne. Trafiksikkerhed Etableringen af bebyggelsen i området vurderes at ville øge biltrafikken med godt biler i døgnet. Der vurderes dog ikke at opstå trafiksikkerhedsproblemer bilerne imellem. Trafiksikkerhedsproblemer opstår ofte i forbindelse med bløde trafikanters krydsning af vejene. Langs Lindholm Brygge er der etableret kantsten og ikke en separat cykelsti, hvorfor der er en risiko for, at cyklister kan føle sig pressede. I forbindelse med detailprojekteringen i området og ved godkendelse af vejprojektet anbefales det derfor, at der fokuseres på tydelige vi- 3/34

4 gepligts- og oversigtsforhold ved lokalplanområdet samt forholdene for cyklisterne langs Lindholm Brygge. Bevaringsværdig bebyggelse Silobygningen, mølleriet og tilhørende sidebygninger og maskinrum er bevaringsværdige. Lokalplanen sikrer, at silobygningen bevares, og at den kan ombygges til moderne funktioner som butikker, hotel, restaurant, kontor, service mm. På tilsvarende vis kan mølleriet og de øvrige bygninger indrettes til nye funktioner. Mølleriet, sidebygning og maskinrum kan dog nedrives, og erstattes af ny bebyggelse i samme stil og omfang. Idet lokalplanen sikrer, at den erstattende bebyggelse opføres i tråd med stilen i den gamle bebyggelse vurderes kulturmiljøet i området ikke at blive berørt negativt. Etableringen af højhusene Triplet Tower og DAC Tower vil bidrage med yderligere moderne elementer til bebyggelsen langs Lindholm Brygge, ligesom de er en forudsætning for, at projektet kan bære en restaurering og ombygning af den bevaringsværdige bebyggelse. Planens indhold og sammenhæng med øvrig planlægning Lokalplanen giver mulighed for restaurering af eksisterende bebyggelse og opførelse af to tårnkomplekser. Triplet Tower kan etablers med varierende byggehøjder på de enkelte elementer i op til 66 meters højde, mens Hotel Tower kan etableres i 63 meters højde, hvis Mølleriet erstattes af ny bebyggelse og i 66 meters højde, hvis mølleriet bevares uændret. Hertil kommer mulighed for etablering af parkeringsplads i et område, hvor en eksisterende bygning nedrives. For at skabe en oplevelsesrig bydel giver lokalplanen mulighed for at opføre en større koncentration af boliger, erhverv, butikker, fitness, hotel og konference som supplement til de eksisterende funktioner i bydelen. Funktionerne indpasses i den eksisterende omdannede bebyggelse og i nybyggeri i form af bl.a. to højhuse. Bebyggelsens højde og omfang overskrider de rammer, der er givet i de eksisterende kommuneplanrammer. Lokalplanforslaget følges derfor af et kommuneplantillæg, som ligeledes er omfattet af miljøvurderingen. Landskab - vurdering Lokalplanområdet ligger i kystnær byzone. Ifølge planlovens 16, stk. 3 og 4 skal der i lokalplanen derfor redegøres for den visuelle påvirkning af kystlandskabet. Lindholm Høje ligger inden for en afstand af godt 1 km. Fredningen omkring højene giver ingen begrænsninger i byggemulighederne i området, men den visuelle påvirkningen af udsigten beskrives og vurderes. Ellers er der ingen særlige landskabsinteresser i området. Nedenstående fotorealistiske visualiseringer viser, hvorledes byen og bydelen påvirkes af den nye bebyggelse med før og efter situationer. Visualiseringerne viser, hvordan bebyggelsen vil indgå i samspil med bydelens øvrige bygningsvolumener. Visualiseringerne er fra udvalgte steder, der er udpeget af Aalborg Kommune, og som fremgår af nedenstående kort. 4/34

5 Oversigt over fotostandpunkter Generelt viser alle visualiseringer, at projektet vil være synligt fra alle fotostandpunkter, hvilket betyder, at det ændrer oplevelsen af området. Påvirkningen vurderes dog i ingen tilfælde at være væsentlig negativ, idet der i en række af tilfældene blot er tale om et ændret udtryk for den eksisterende massive bebyggelse langs Lindholm Brygge. I andre tilfælde er der tale om en positiv påvirkning til et mere harmonisk og afbalanceret udtryk. 5/34

6 1. Lindholm Høje Før Efter Fra Lindholm Høje, der er et af områdets vigtigste rekreative områder, kan man i dag se de to siloer for enden af Lindholm Brygge, som en forstyrrelse af den smukke udsigt. Som det fremgår af den første visualisering, vil denne forstyrrelse blive tydeligere med de nye højhuse, men højhusene medvirker ikke til at fjerne en unik uforstyrret udsigt. 6/34

7 2. Thistedvej/Sundvej Før Efter Ved Thistedvej/Sundvej nærmer man sig en storby, hvor det forventes, at der vil være en tættere bebyggelse. Denne forventning indfries med de to højhuse, der således markerer indgangen til Nørresundby og Aalborg. Oplevelsen af det hyggelige gademiljø vil dog være anderledes efter højhusenes realisering. 7/34

8 3. Viaduktvej ved viadukten Før Efter Hvis man står ved viadukten på Viaduktvej, ser man en storby med karreer, tog og brede funktionelle veje. Af visualiseringen fremgår det, at højhusene medvirker til at understrege dette indtryk af storby. 8/34

9 4. Lindholm Å/Fjordparken Før Efter De to siloer ligger på dette sted som et fint point-de-vue for enden af træbroen. Til gengæld ligger Katedralen til venstre i billedet - lidt forkølet og uden sammenhæng med den øvrige bebyggelse. De nye højhuse fungerer som en markant byport i samspil med siloerne, og samtidig indrammer de Katedralen. 9/34

10 5. Thistedvej/Stationsvej Før Efter Her er der udsigt til en markant grøn korridor, der indrammer vejen længere fremme. Der er også en rodebutik af skilte og bomme, så det er et meget komplekst byrum, der ikke umiddelbart vinder eller taber ved etableringen af højhusene. 10/34

11 6. Lindholm Strandpark Før Efter Fra Lindholm strandpark ses den nye eksisterende bebyggelse langs vestsiden af Lindholm Brygge meget tydeligt. Visualiseringen er et klassisk motiv, hvor man befinder sig i naturen og betragter den pulserende by, der er så tæt på. De nye højhuse medvirker til at understrege dette motiv. 11/34

12 7. Limfjordsbroen Før Efter Der ligger i forvejen en meget markant bebyggelse langs Lindholm Brygge set fra Limfjordsbroen. Kystlandskabet er således præget af meget tæt bebyggelse få meter fra vandet. Det vurderes ikke, at de nye højhuse er medvirkende til at påvirke denne oplevelse i negativ retning. Derimod virker det som om, at bebyggelsens fokus og dermed påvirkning af kystlandskabet rykkes væk fra vandet i retning mod de nye højhuse. 12/34

13 8. Skudehavnen Før Efter Set fra Skudehavnen ligger Lindholms bebyggelse meget markant på den anden side af Limfjorden med duvende sejlbåde i mellemgrunden. De nye højhuse vurderes ikke at påvirke kystlandskabet i negativ retning, men medvirker til at understrege og fremhæve den markante bebyggelse. Generelt viser alle visualiseringer dog, at projektet, om end det er tilpasset den eksisterende bebyggelse i omfang og højde, vil være synligt fra alle fotostandpunkter, hvilket betyder, at det ændrer oplevelsen af området. 13/34

14 Påvirkningen vurderes dog i ingen tilfælde at være væsentlig negativ, idet der i en række af tilfældene blot er tale om et ændret udtryk for den eksisterende massive bebyggelse langs Lindholm Brygge. Byprofilen af Nørresundby og Aalborg er i forvejen præget af en række høje bygninger, hvorved de konkrete højhuse vurderes at kunne indpasse på Lindholm Brygge. Befolknings levevilkår og materielle goder - vurdering De to nye højhuse kaster en større skygge på de omgivende bebyggelser og friarealer end den eksisterende katedral. Refleksioner vurderes ikke væsentlige. Der er potentielt indkigsgener for boligerne i Panoramabo 5 m syd for Triplet Tower og ungdomsboligerne i Fjordbo 24 m nord for DAC Tower. Høje bygninger kan medføre ændrede vindforhold omkring bebyggelsen og nabobebyggelser. Sol- og skyggeforhold Som udgangspunkt for en vurdering af det lokale klima indenfor og umiddelbart udenfor lokalplanområdet er der udarbejdet skyggediagrammer på baggrund af projektet. Det er undersøgt hvilke områder, der ligger i skygge på tidspunkterne 8.00, og ved jævndøgn, 9.00, 13.00, og ved årets længste dag og på tidspunkterne 10.00, og ved årets korteste dag. Nedenfor er skyggediagrammerne vist. 21. marts kl Jævndøgn 14/34

15 21. marts kl Jævndøgn 21. marts kl Jævndøgn 15/34

16 21. juni kl Længste dag 21. juni kl Længste dag 16/34

17 21. juni kl Længste dag 21. juni kl Længste dag 17/34

18 21. december kl Korteste dag 21. december kl Korteste dag 18/34

19 21. december kl Korteste dag I forhold til den nuværende lave bebyggelse vil en bebyggelse med en højde på op til 63/66 m kaste markant længere skygger, der i morgentimerne ved jævndøgn vil skygge for dele af Teknisk Skole. Om eftermiddagen vil højhusene i et tidsrum skygge for ungdomsboligerne Fjordbo, IBS bygningen og en del af bebyggelsen langs Thistedvej. Om sommeren vil højhusene skygge for en mindre del af Fjordbo og IBS bygningen i eftermiddagstimerne. Ved årets korteste dag i formiddagstimerne vil højhusene kaste skygger på boligområdet ved Løkkevej, Sydvestvej, Sundvej og Lundøvej samt Teknisk Skole. Ved middagstid skygger højhusene stadig for en mindre del af Løkkevej samt for enkelte bebyggelser langs Thistedvej og Viaduktvej. Om eftermiddagen har skyggerne flyttet sig til den østlige side af Banevej og på begge sider af Thistedvej. Højhusene kan således ikke etableres uden en påvirkning af omgivelserne med skygger. Refleksioner fra bygningerne Der vil ikke være mange generende refleksioner fra den nye bebyggelse på de omkringliggende nabobebyggelser. Glasfacaderne på Hotel Tower skal ganske vist primært beklædes med glas, men et permanent persiennesystem vil hindre glassets refleksioner. Det vurderes, at de glasarealer, der kan kaste refleksioner på naboområderne vil være gavlene i Hotel Tower. Derfor er der udarbejdet refleksionsdiagrammer for jævndøgn, hvor solen står så lavt på himlen, at det kan være relevant at tale om gener. Der er udarbejdet diagrammer for tidspunkterne 8.00, og på basis af skyggediagrammerne. 19/34

20 Det skal understreges, at glasset vil være almindeligt reflekterende glas, og ikke spejlglas, der kan reflektere sollyset med samme styrke som det direkte sollys. 21. marts kl marts kl /34

21 21. marts kl Af diagrammerne ses det, at der i morgentimerne kan være refleksioner fra Hotel Towers nordlige gavl i en lille del af boligområdet ved Løkkevej. Ved middagstid er det kun parkeringsarealet mellem Katedralen og Teknisk Skole, der opleves refleksioner. Om eftermiddagen ser det ud til at enkelte af boligerne ved Anders Nielsens Vej kan blive ramt af refleksioner fra del sydlige gavl. Dette vurderes dog ikke at være en væsentlig negativ påvirkning af omgivelserne, da påvirkningen vil være kortvarig og kun omfatte et mindre område. Husets vindskabende og påvirkende effekt Som udgangspunkt for en vurdering af det lokale klima indenfor og umiddelbart udenfor lokalplanområdet er udarbejdet vindrapporten Vindmiljø Lindholm Brygge på baggrund af projektet. Generel vurdering Vindforholdene er blevet vurderet for Triplet Tower, DAC Katedral, DAC Tower og Konferencebygningen ved Lindholm Brygge i Nørresundby. Det primære fokus var lagt på de områder, hvor der er forventet fodgængeraktivitet. Triplet Tower Terrassen er placeret på den sydvestlige side af Triplet Tower huset. Hovedpunkterne for vindmiljøanalysen er: - Terrassen er meget eksponeret for vind fra både øst og vest. Med vindretningen fra vest vil der dog være en læ zone i den nordlige ende af terrassen. 21/34

22 Anbefaling: For at løse de mulige problemer med de store områder med blæst på terrassen kan man gøre glaskanten højere langs kanten. Hvis dette ikke er en mulighed, kan der eventuelt også placeres skærme på selve terrassen for at give læ. Skærme kan bestå af store planter eller glasskærme. Passagen Passagen er placeret mellem hovedbygningen og Triplet Tower. Hovedpunkterne for vindmiljøanalysen er: - Passagen mellem Triplet Tower og Hovedbygningen vil blive udsat for meget vind, der bliver kanaliseret igennem passagen. Ved vind fra både vest og øst vil der være meget blæst igennem hele passagen. Dog vil den med en østlig vind være lidt skærmet på grund af træerne, der er placeret langs Lindholm Brygge. - Træerne yder dog ikke så stor beskyttelse i vinterhalvåret, hvorved der kan der være problemer med blæst udenfor indgangspartierne ind til hovedbygningen. Anbefaling: For at forbedre vindforholdene og fjerne en del af vinden, der bliver ledt ned igennem passagen, anbefales det at lave en blokering af vinden. Dette kan gøres ved at lave blokering enten igennem passagen eller i hver ende af passagen. Disse blokeringer kan består enten af træer, store buske eller andre former for store klodser. Skærme, der er 50 % perforerede vil blokere vinden, men samtidig tillade vinden at passere uden, at der opstår hvirvler efter den. Hovedbygningen Hovedbygningen består af den gamle Katedral samt hallen og sidebygningerne, og er placeret midt mellem de to tårne. Hovedpunkterne for vindmiljøanalysen er: - Tagterrasserne, der er placeret på hallen vil generelt kun være udsat for vindgener på den del af facaden, som vender op i mod vinden. - Butiksarkaderne, der vender ud mod Lindholm Brygge ligger i læ, når vinden kommer fra en vest til sydvestlig vindretning. Når vinden kommer fra en østlig retning, vil vinden blæse ned langs fortovet. Træerne langs vejen vil kun give en begrænset beskyttelse. Anbefaling: For at forbedre vindmiljøet langs butiksarkader anbefales det at opstille en form for skærm. Det kan være flere træer eller en anden form for blokering. DAC Tower DAC Tower er placeret i den nordøstlige ende af Lindholm Brygge med indgangsparti mod nordøst. Hovedpunkterne for vindmiljøanalysen er: - Tagterrassen, som er placeret på den sydøstlige side af DAC Tower, er godt skærmet. - Indgangspartiet er beskyttet, når vinden kommer fra en vestlig retning. Når vinden kommer fra øst, er der ingen læ, og vinden vil blæse hen over pladsen ved siden af tårnet og forbi indgangspartiet. Anbefaling: For at bremse vinden anbefales det at plante flere træer eller at etablere en anden form for blokering foran DAC Tower for at bryde vinden. Konferencecentret Konferencecentret er placeret bag DAC Tower og Katedralen. Hovedpunkterne for vindmiljøanalysen er: 22/34

23 - - Tagterrassen på konferencecentret kan deles op i to zoner. Den zone, der er placeret langs katedralen og DAC Tower, vil være relativt godt skærmet mod vinden. Den zone, der befinder sig langs kanten, vil derimod være udsat for vinden. - Pladsen syd for konferencecentret er godt skærmet for østlig vind. Når vinden kommer fra vest, vil området, der er i læ, blive mindre, men langs konferencecentret samt katedralen vil der være læ. Der vil dog være en del turbulens på selve pladsen, men vindhastigheden vil være mindre, da vinden vil blæse op over katedralen. Anbefaling: For at skabe mere læ på tagterrassen kan der opstilles en form for skærm, som blokerer vinden. Det samme kan gøres ved pladsen syd for bygningen. Vindforhold i de øvrige områder Ud over de ovenfor diskuterede områder vil der også være fodgængertrafik andre steder omkring de nye højhuse. Følgende områder er vurderet for påvirkninger (se figur nedenfor): Hovedkonklusionerne er: - Område A: Ca. halvdelen af tiden vil der være højere vindhastighed ved fortovsniveau. - Område B: Ca. halvdelen af tiden vil der i den sydlige ende af området være højere vindhastighed på grund af de smalle passager omkring Triplet Tower. - Område C: Ubetydelig - Område D: Ubetydelig - Område E: Ved østlig vind vil der være højere vindhastighed, svarende til 10 % af ti-den, på grund af den smalle passage mellem Triplet Tower og bebyggelsen syd for Triplet Tower. - Område F: Ved østlig vind vil der være højere vindhastighed, ca. 10 % af tiden, på grund af den smalle passage mellem Triplet Tower og Katedralen. - Område G: Ved østlig vind vil der være højere vindhastighed på grund af den smalle 23/34

24 passage mellem DAC Tower og bebyggelsen nordvest for DAC Tower/Katedralen. Det vil forekomme ca. 10 % tiden. - Område H: Ubetydelig I projektet er der indarbejdet forslag til læskabende tiltag som beplantning og læskærme, eksempelvis som lette overdækninger eller glasrækværk, som vist på de efterfølgende illustrationer. Eksempler på vindafskærmning Eksempler på vindafskærmning i det konkrete projekt Indkig Triplet Tower er placeret 5 m fra boligbebyggelsen Panoramabo i 6 etager mod syd, mens DAC Tower er placeret 24 m fra ungdomsboligbebyggelsen Fjordbo i 4 etager mod nord. Placeringerne kan give problemer med indbliksgener til boligerne og fællesarealet udenfor bygningerne. 24/34

25 Panoramabo Fra Triplet Tower er der visuel forbindelse til Panoramabos vestfacade, der med svalegange fungerer som indgangsfacade til boligerne. Med adgangsvej og svalegang er facaden af den grund forholdsvis lukket, og risikoen for indbliksgener minimeret. Af plantegningen herefter, der gælder for sal for Panoramabo og Triplet Tower fremgår det, at der vil være en visuel forbindelse mellem hhv. boligerne i Panoramabo og erhvervslokalerne i Triplet Tower. Facaderne er vinkelrette på hinanden, så indblik mod boligerne (og ikke nødvendigvis indblik ind i boligerne) kan kun ske fra en afstand, der må for Visuel forbindelse mellem Panoramabo og Triplet Tower sal For 4. og 5. sal er facaderne i Triplet Tower rettet som vist på figuren herefter mere direkte mod Panoramabo, idet altanerene er vinklet mere direkte mod Panoramabo. I forbindelse med den med! markerede altan, kan der blive gener i forbindelse med indblik fra Triplet Tower mod Panoramabo og omvendt. Fra den med markerede altan vurderes indbliksge- 25/34

26 nerne acceptable, idet afstanden er som den kan forventes i bebyggede områder. På 6. sal kan der også være risiko for, at indblik fra den nærmeste altan på Triplet Tower kan genere beboere på de øverste etager af Panoramabo, som det er tilfældet vedr. 4. og 5. sal. Visuel forbindelse mellem Panoramabo og Triplet Tower sal Fra etagerne over 6. sal i Triplet Tower vurderes det, at højdeforskellen medvirker til, at der ikke vil være indbliksgener. Fjordbo Fra DAC Towers nordfacade er der visuel forbindelse til Fjordbos vestfacade og specielt til den nærmeste del, hvor opholdsrummene ligger mod vest. Plantegningen af 4. sal herefter viser imidlertid, at der er tale om en stor afstand, og samtidig er der tale om lukkede/ubenyttede funktioner bag DAC Towers nordfacade. 26/34

27 Visuel forbindelse mellem DAC Tower og Fjordbo 4. sal Samlet vurderes indbliksgenerne at være acceptable, idet der mod Fjordbo mod nord er en relativt stor afstand, og idet funktionerne bag DAC-Towers facade ikke er facadeorienterede. Mod Panoramabo mod syd vurderes ligeledes acceptable, idet Panoramabos facade mod Triplet Tower indeholder sekundære rum. Menneskers sundhed - vurdering Støj Forøgelsen i trafikken vil give en forøgelse af støjbidraget fra trafik på de berørte veje. Med de trafikstigninger der er beregnet vil dette give en forøgelse af støjbidraget på Lindholm Brygge med ca. 1 db(a) og væsentligt mindre på de øvrige veje. En stigning på 1 db(a) svarer til hvad det menneskelige øre lige akkurat kan registrere som en ændring af støjniveauet. Der skal en fordobling af trafikken for at give en forøgelse af støjbidraget på 3 db(a). Den yderligere ÅDT på ca til området ledes igennem rundkørslen ved Thistedvej. 40 % af trafikken ventes at fordele sig mod sydvest ad Vestergade, mens 60 % ventes at fordele sig mod nordvest ad Thistedvej. På Lindholm Brygge øges den nuværende ÅDT på således med Dette kan medføre en øget støjpåvirkning af boligbebyggelserne Panoramabo og Fjordbo. De to boligbebyggelser er opført iht. den gældende lokalplan for området, hvori det fastlægges, ny det ved ny bebyggelse og ændret anvendelse at støjniveauet på udendørs opholdsarealer ved boliger (bortset fra altaner) ikke må overstige 55 db(a), hvilket efter nye beregningsregler svarer til 58 db(a). Idet Lindholm Brygge er en eksisterende vej, er der ikke en pligt til at sikre overholdelsen af grænseværdien. Det må dog forventes at boligbebyggelserne Fjordbo og Panoramabo kan blive påført støj trafik på vejfacaden, mens opholdsarealerne mod vest ikke vurderes at blive påført et væsentligt øget støjniveau fra trafikken. Ændringerne i trafik i området og på tilkørselsvejene giver samlet set ikke anledning til en væsentlig forøgelse af den samlede støjpåvirkning fra trafikken. I projektets anlægsfase vil der kunne forekomme gener i form af støj, vibrationer og støv. I forbindelse med byggesagsbehandlingen lægges der restriktioner på de tidsrum, hvor der må finde støjende byggeaktiviteter sted. Derfor forventes byggefasen ikke at blive mere støjende / miljøbelastende end hvad der accepteres ved anden tilsvarende byggeaktivitet i bymæssig bebyggelse. Under drift vil de væsentlige gener kunne forekomme fra ventilation samt trafikstøj fra beboere, ansatte, vareleverancer, hotelgæster og kunder. 27/34

28 Støj fra f.eks. ventilation og vareleverancer frembragt på ejendommen vil skulle overholde vejledende grænseværdier, hvorfor påvirkning af boliger i og ved lokalplanområdet ikke vil ske over grænseværdierne. Trafiksikkerhed og trafikafvikling I forbindelse med det berørte vejnet, vurderes trafiktilvæksten fra projektområdet ikke at ændre de trafiksikkerhedsmæssige forhold for motorkøretøjerne i mellem. Trafiksikkerheden for bløde trafikanter er ofte afhængig af krydsningsmulighederne af vejene samt gang- og cykelfaciliteter. Efterfølgende kort viser gang- og cykelfaciliteter for et udvalgt vejnet. Gang- og cykelfaciliteter for et udvalgt vejnet Thistedvej er etableret med både fortov og cykelsti i begge sider. Rundkørslen ind til Lindholm Brygge er etableret med fodgængerfelter på alle 4 sider samt en cykelbane hele vejen rundt. Fodgængere og cyklister er således adskilt fra kørebanen langs vejen, og der er tilfredsstillende mulighed for at krydse Thistedvej ved rundkørslen. Fodgængere som benytter den offentlige transport, herunder nærbanen, vil ligeledes krydse Thistedvej ved rundkørslen. Lindholm Brygge er etableret med et bredt fortov, som er adskilt fra kørebanen med en græsrabat, og cyklister skal på nuværende tidspunkt benytte kørebanen. Der er ikke afmærket konkrete krydsningssteder af Lindholm Brygge for bløde trafikanter. Der ses ingen trafiksikkerhedsmæssige problemer for fodgængerne, men der kan potentielt være et tryghedsproblem/sikkerhedsproblem for cyklisterne, da de skal benytte kørebanen. Kørebanen er kantstensafgrænset, og der er derved risiko for, at cyklisterne kan blive klemt. Lindholm Brygge er vist på efterfølgende billede. 28/34

29 Lindholm Brygge set fra syd mod Thistedvej Ved adgangen til projektområdet vil der opstå en række konfliktpunkter mellem hårde og bløde trafikanter. Her skal det sikres, at der er tydelige vigepligtsforhold og oversigtsforhold. Parallelt med Limfjorden er der etableret en rekreativ sti i eget tracé. Stien vil være attraktiv for både fodgængere og cyklister, og der vurderes generelt ikke at være trafiksikkerhedsmæssige problemer med den. Vedr. trafiksikkerheden er der generelt ikke de store problemer. De steder, hvor der bør være størst fokus på trafiksikkerheden, er cykeltrafikken langs Lindholm Brygge og konfliktpunkterne ved adgangen til projektområdet. Kapacitetsberegninger ved rundkørslen ved Lindholm Brygge viser, at der i dag kan opstå stor trængsel med periodevis sammenbrud i trafikken. Trafikken fra projektområdet vil forventeligt medføre, at disse trængselsproblemer vil opstå hyppigere og være større. Kapacitetsberegningerne for T-krydset Viaduktvej/Thistedvej viste, at der sandsynligvis vil opstå trængselsproblemer, og at der er risiko for trafikalt sammenbrud i perioder. Vedr. trafiksikkerheden er der generelt ikke de store problemer. De steder, hvor der bør være størst fokus på trafiksikkerheden, er cykeltrafikken langs Lindholm Brygge og konfliktpunkterne ved adgangen til projektområdet. Forslag til evt. ændringer på berørte vejnet/stinet Trafikafviklingsproblemer ved rundkørslen Thistedvej/Lindholm Brygge kan løses ved at udbygge rundkørslen til to spor eller anlægge en signalregulering i krydset. Den trængsel, som vurderes at opstå i T-krydset Thistedvej/Viaduktvej, kan reduceres væ- 29/34

30 sentligt ved at anlægge en højre og venstresvingsbane fra Viaduktvej til Thistedvej. Viaduktvejs bredde gør, at der kan etableres svingbaner uden at gennemføre en vejudvidelse. Arkæologisk arv, arkitektonisk arv og kulturarv - vurdering Området rummer den bevaringsværdige Katedral med bevaringsværdien 4 i kommuneplanen. Katedralen består af silobygningen og mølleriet samt maskinrummene tilbygget på hovedbygningens sydøstlige facade. Katedralens Silobygning og Mølleri har begge middel bevaringsværdi med bevaringsværdien 4. Lokalplanen sikrer, at Silobygningen bevares men med mulighed for ombygning. Lokalplanen giver mulighed for at Mølleriet bevares, ombygges eller fjernes og erstattes af en ny bygning. Denne vil gives samme udtryk som i dag, men med en større højde, der kan rumme fire etager. Maskinrummene i sidebygningerne kan nedrives og erstattes af nye bygninger. Silobygningen Lokalplanen giver mulighed for, at Silobygningen med tilhørende sidebygning mod Lindholm Brygge kan ombygges og efterisoleres, så den kan indeholde de påtænkte funktioner som boliger, restaurant, hotel og butikker. Bygningen skal efter ombygningen fremstå med stort set samme overflader og farver som i dag, men med nænsomt tilpassede indgangspartier og vinduesåbninger. Silobygningen er fabrikkens højeste del. Den fylder mest i det visuelle miljø, og dens lave sidebygning og karnap er det af fabrikken, der er nærmest Lindholm Brygge. Silobygningen bærer ikke væsentlige præg af ombygninger, og den repræsenterer således en stor del af det, som forbindes med Katedralen. Silobygningens facader renoveres, så de atter kommer til at fremstå i intakt grå puds. Nye vinduesåbninger etableres i de tilbagelagte felter og med en vis afstand til bevarede gesimser og pilastre, og rammerne kan udføres i den karakteristiske røde farve, som blandt andet også findes på det bevarede elektricitetsværk på den anden side af Lindholm Brygge. Lokalplanen giver mulighed for at Silobundene kan bevares som et karakteristisk vidne om industrikulturen og som en spændende atmosfære for eksempelvis en restaurant. Mølleriet Lokalplanen indeholder bestemmelser, der sikrer, at det eksisterende Mølleri kan bevares og renoveres sammen med det karakteristiske Maskinrum. Alternativt giver lokalplanen mulighed for at erstatte Mølleriet af en ny bygning med samme udseende, men i en større højde på op til 17 m og 4 etager. Mod Lindholm Brygge genopføres Maskinrummene (de karakteristiske sidebygninger) med let buede tagkonstruktioner. Bygningen skal efter renovering eller nyopførelse fremstå med stort set samme overflader og farver som i dag, men med nænsomt tilpassede indgangspartier, vinduesåbninger og tagterrasser. Der gives mulighed for at indrette butikker i Mølleriet og Maskinrummet, og i Mølleriets gavl kan indgangspartiet til hotel og foyer placeres. Det har en afgørende betydning for byggemulighederne inden for lokalplanområdet, om Mølleriet bliver renoveret eller nyopført. Derfor giver lokalplanen mulighed for at hotelhøjhuset kan opføres med to ekstra etager, hvis Mølleriet bevares i sin nuværende form. Bygningen 30/34

31 tænkes indrettet til hotelværelser og servicefunktioner, og qua den tilbagetrukne placering fra Lindholm Brygge og den lave højde i forhold til Silobygningen vil bygningshøjden blive forøget uden at medføre en væsentlig ændret opfattelse af Katedralen som helhed. Således vil den højeste del af Mølleriets tagkonstruktion have en højde på 16,6 meter mod i dag 14,3 meter til tagrytterne. Elevatortårnet, der er en del af Mølleriets sydlige ende, udgør en væsentlig del af Katedralens karakteristiske silhouet set fra Limfjordsbroen og vil blive bevaret. Mølleriet opføres med samme detaljeringsgrad som den øvrige Katedral. Terrasser kan udføres forsænket i den buede tagkonstruktion. Sidebygningerne / maskinrummene Lokalplanen sikrer, at Maskinrummene som udgangspunkt vil blive renoveret og istandsat. De vil rumme funktioner som butikker og caféer, der henvender sig mod bylivet langs Lindholm Brygge (og muligvis også mod et fremtidigt 'strøg' indvendigt i Mølleriet). Afhængigt af konstruktionernes forbindelse til Mølleriet kan der vise sig konstruktive komplikationer i Maskinrummenes stabilitet, så det blandt andet af sikkerhedsmæssige årsager kan blive nødvendigt også at lade maskinrummene nedrive. Lokalplanens bestemmelser sikrer, at der opføres en ny bygning i samme omfang og med tilsvarende grundplan og facadeudtryk. Facader og tag fremstår således i samme udtryk som den eksisterende bygning og danner fortsat sammen med den bevarede bebyggelse på modsatte side af Lindholm Brygge en indgangsportal til det byomdannede område på Lindholm Brygge. Lokalplanen sikrer, at de væsentligste bygninger bevares, og indeholder bestemmelser, der sikrer at bebyggelse, som erstatter nedrevne bygninger, opføres i samme udtryk som nedrevne. Derved vurderes lokalplanen at bidrage væsentligt til en sikring og restaurering af det bevaringsværdige kulturmiljø omkring Katedralen og TAMU-bebyggelsen i samme byggestil beliggende umiddelbart på den modsatte side af Lindholm Brygge. Biologisk mangfoldighed, flora og fauna kort beskrivelse Lokalplanområdet henligger med forfalden bebyggelse på delvist befæstede arealer uden et eksisterende naturindhold. Nærmeste naturområde beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 er Lindholm Å i en afstand af 150 m samt et Natura 2000 område strækkende sig fra midten af Egholm mod vest. Udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området kan ikke begrunde en konsekvensanalyse. Lufthavnsstien, som indgår i den grøn-blå-struktur berøres ikke af planen. Det følger af Habitatbekendtgørelsens 11, stk. 1, at yngle- og rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for dyrearter på bilag IV, ikke må beskadiges eller ødelægges. Ifølge stk. 2 kan planforslag ikke vedtages, hvis planen har virkninger som nævnt i stk. 1. De dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, der har udbredelsesområde og er relevante i det konkrete område, er Strandtudse samt to af flagermusene sydflagermus og damflagermus, samt evt. dværgflagermus. Hverken Strandtudse eller de tre arter af flagermus er registreret med forekomst inden for lokalplanområdet, jf. Aalborg Kommunes egne registreringer og Naturdatabasen. Planområdet er et tidligere industriområde. Hverken natur- eller halvnaturområde berøres af planen, og de tidligere siloer vurderes at være for kolde og tørre til at fungere som sommer- 31/34

32 eller vinterkvarter for flagermusene. På denne baggrund vurderer Aalborg Kommune, at gennemførelse af lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg ikke vil påvirke yngle- og rasteområder for bilag IV-arter. Samlet vurderes det, at den biologiske mangfoldighed og flora og fauna ikke at blive påvirket negativt med planen og at planen således ikke er i strid med Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi om at beskytte og udvikle gode livsbetingelser for dyr og planter samt at grønne områder indgår som økologisk forbindelse. Grundvand, overfladevand og jordbund kort beskrivelse Planen vurderes ikke at få nogen betydning i forhold til grundvandsinteresser, da området er beliggende i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Området er ikke kortlagt i henhold til jordforureningsloven. En evt. grundvandssænkning i anlægsfasen vurderes uproblematisk Området spildevandskloakeres og overfladevand håndteres separat via et evt. underjordisk forsinkelsesbassin før udledning til fjorden. Planen er i overensstemmelse med bæredygtighedsstrategiens mål om lokal håndtering af overfladevand. Klimatiske faktorer kort beskrivelse Bebyggelsen opføres i samme kote som den øvrige bebyggelse langs Lindholm Brygge. Lokalplanens formål er at sikre et bæredygtigt byområde. Reducering af CO2-udledningen indtænkes i planen i form af, at nybyggeri vil blive opført som lavenergi byggeri, svarende til det, der i dag betegnes som lavenergiklasse 2, med gode klimaskærme, der sikrer passive tiltag som solopvarmning, og såfremt det er muligt, også reducerer behovet for nedkøling. Der vil så vidt det kan integreres i bebyggelsen blive monteret solceller. Der vil ikke blive anvendt miljøskadelige stoffer som fx PVC og trykimprægneret træ i byggeriet, og der vil i videst muligt omfang blive benyttet miljømærkede byggematerialer. Området ligger bynært og forbundet med gode forbindelser til det overordnede cykelstinet ved Thistedvej og Lufthavnsstien. Planforslaget vurderes at understøtte bæredygtighedsstrategiens mål om reducering af CO2- udledningen og om at fremme cyklens andel af transportarbejdet. Afbødende foranstaltninger Afbødende foranstaltninger er i relevant omfang indarbejdet under hvert afsnit. Alternativer/0-alternativet Planen omfatter ét alternativ, som er miljøvurderet i det foregående. 0-alternativet til lokalplan er en situation, hvor planen ikke realiseres. I dette tilfælde vil området kunne anvendes og bebygges iht. den gældende lokalplan nr Den mulige anvendelse af området adskiller sig ikke væsentlig fra den nu planlagte. Derimod vil byggehøjden og tætheden være anderledes. I området hvor Triplet Tower planlægges, vil der kunne etableres bebyggelse i op til 25 meters højde svarende til bygningshøjden på den allerede etablerede bebyggelse nordvest for Lindholm Brygge mod de planlagte 63/66 m. På tilsvarende vis er byggefeltets størrelse i lokalplan kun ca. halvdelen af de nu planlagte byggefelter C og H. Katedralen er i sit fulde omfang sikret mod nedrivning i den eksisterende lokalplan , hvorimod Mølleriet og Maskinrummene i kan udskiftes med ny bebyggelse i samme 32/34

33 omfang og udtryk som den eksisterende. Bl.a. denne mulighed for udskiftning af bebyggelse muliggør den restaureringen af den øvrige og er medvirkende til, at en omdannelse af området overhovedet er rentabel. Der er i den eksisterende lokalplan desuden mulighed for en tilbygning til Katedralen i den nordøstlige ende i maksimalt 16 meters højde. Lokalplan udvider væsentligt dette byggefelt, og giver mulighed for bebyggelse i op til 63/66 meters højde. Samlet set vil der i 0-alternativet kunne etableres væsentligt mindre og lavere bebyggelse end det planlagte i lokalplan En forudsætning for istandsættelsen af Katedralen er dog, at der er en økonomi til dette. Denne økonomi skabes af den øgede byggemulighed, hvorved der i 0-alternativet kun er en ringe sandsynlighed for, at Katedralen og området som helhed vil blive restaureret og omdannet. I 0-alternativet og ved realisering af den gældende lokalplan vil den visuelle påvirkning af landskabet og skyggevirkningerne blive mindre som følge af den lavere bebyggelse. På tilsvarende vis kan ændringerne i vindforholdene ventes at blive mindre, om end der ved realisering af den eksisterende lokalplan sandsynligvis også vil kunne forventes ændrede vindforhold. Indkigsgener for nabobebyggelse vurderes ikke at blive væsentligt mindre ved 0-alternativet, idet der også ved realisering af lokalplan vil kunne etableres bebyggelse i en højde, hvor indkig er muligt. De øgede mulige etager i lokalplan vil derimod blive etableret i en højde, der gør, at muligheden for indkig med genkendelse af detaljer vil være minimal. Ved 0-alternativet forventes trafiktilvæksten at blive væsentlig mindre og således ikke bidrage til kapacitetsproblemer i kryds på Thistedvej. I 0-alternativet vil ingen dele af den bevaringsværdige bebyggelse blive erstattet af ny bebyggelse. Det må dog forventes, at denne også i en rum tid fremover vil bestå som en ruin, idet omdannelsesprojektet og de øgede byggemuligheder netop er det økonomiske fundament for en renovering og ombygning af Katedralen. Overvågning I forbindelse med miljøvurderingen af plangrundlaget er der ikke fundet væsentligt påvirkede parametre, som er relateret til målelige grænseværdier mm. De fleste forhold drejer sig om visuelle eller kvalitative forhold, som uanset et overvågningsprogram ikke vil kunne justeres. I forbindelse med byggesagsbehandlingen tilses det dog, at bebyggelsen etableres iht. lokalplanens bestemmelser. Trafiksikkerhedsmæssige tiltag overvåges i forbindelse med godkendelse af vejprojekt i området. Idet planprocessen ikke er afsluttet, skal det endelige overvågningsprogram indgå i den sammenfattende redegørelse, som udarbejdes efter den offentlige høring. Sammenfattende redegørelse Udarbejdes efter den 8 ugers offentlige høring er afsluttet. Skal indeholde; hvorledes miljøhensyn er integreret i planen, hvordan miljørapporten og udtalelser indkommet i offentlighedsfasen er taget betragtning, hvorfor netop den vedtagne plan er valgt ud fra de behand- 33/34

34 lede alternativer samt hvorledes de væsentlige miljøpåvirkninger af planen overvåges. Bilag: Screening/scoping 34/34

35 Sammenfattende redegørelse Miljøvurdering af kommuneplantillæg og lokalplan Lindholm Brygge Sagsnr.: Dok.nr.: Init.: anr 1. Baggrund Lokalplan og kommuneplantillæg er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Ifølge loven skal myndigheder ved den endelige vedtagelse af et planforslag, der er omfattet af loven, udarbejde en sammenfattende redegørelse. Denne redegørelse er vedtaget sammen med lokalplan nr og kommuneplantillæg med tilhørende miljøvurdering. Den sammenfattende redegørelse omhandler følgende emner: Integrering af miljøhensyn i planen Betydningen af miljørapporten og udtalelser fra offentligheden Valg af alternativer Overvågning 2. Integrering af miljøhensyn i planen Restaurering af eksisterende og etablering af ny bebyggelse til erhverv, boliger og hotel, herunder etablering af to tårnkomplekser i op mod 66 meters højde, vil indebære ændringer i det bestående miljø i og omkring lokalplanområdet. Bebyggelsen ligger i kystlandskab og i sammenhæng med den eksisterende bebyggelse på Lindholm Brygge. Projektet vil være synligt på afstand og i nærområdet, og det vil ændre på opfattelsen af området. Der er dog allerede opført to boligtårne for enden af Lindholm Brygge, ligesom der er ligger en høj nyere bebyggelse langs den nordvestlige side af Lindholm Brygge. Der er lagt vægt på at tilpasse den ny bebyggelse til den eksisterende bevaringsværdige og den nyligt opførte bebyggelse langs Lindholm Brygge. De to nye tårnkomplekser vil uundgåeligt kaste skygger på omgivelserne, herunder Teknisk Skole, Fjordbo og ISB bygningen samt erhverv, institutioner og boliger på Løkkevej, Sydvestvej, Sundvej, Lundøvej, Thistedvej, Viaduktvej.og Banevej. Evt. genevirkninger fra skyggekast er dog minimerede, idet skyggerne sommeren er relativt korte, ligesom de om vinteren kun dækker boliger i mindre omfang efter normal arbejdstid. Tårnkomplekserne etableres relativt tæt på eksisterende boliger, hvilket potentielt rummer mulighede for indbliksgener til boligerne og fællesarealet udenfor bygningerne. Ved rumindretningen i den nye bebyggelse, kan generne dog minimeres ved, at kun sekundære rum placeres mod nabobebyggelse med risiko for indkigsgener. Plan & Byg Postboks 219 Stigsborg Brygge Nørresundby 2212 Fax anr-teknik@aalborg.dk

36 Høje huse kan ændre vindforholdene lokalt, og i snævre passager kan der opstå et kraftigt vindpres. Der er foretaget en vurdering af vindforholdene på de arealer omkring husene, hvor der færdes fodgængere, og hvor der er opholdsarealer som f.eks. terrasser. Lokalplanen indeholder bestemmelser om etablering af læskabende foranstaltninger, såfremt der opstår problemer som følge af ændrede vindforhold. Projektet vurderes ikke at med føre trafiksikkerhedsproblemer bilerne imellem. Trafiksikkerhedsproblemer opstår ofte i forbindelse med bløde trafikanters krydsning af vejene. I forbindelse med detailprojekteringen i området og ved godkendelse af vejprojektet kan der fokuseres på tydelige vigepligts- og oversigtsforhold ved lokalplanområdet samt forholdene for cyklisterne langs Lindholm Brygge. En række af bygningerne i det eksisterende bygningskompleks er bevaringsværdige. Lokalplanen sikrer, at hovedparten af de bevaringsværdige bygninger bevares, mens den øvrige kan nedrives, men erstattes af ny bebyggelse i samme stil og omfang. Derved sikres kulturmiljøet i området Betydningen af miljørapporten og udtalelser fra offentligheden Den udarbejdede Miljøvurdering har medvirket til at afdække en række relevante miljøforhold i forbindelse med udarbejdelsen af planforslaget. I den gennemførte bearbejdning af projektforslaget frem til det i miljørapporten fremlagte forslag har disse miljøforhold udgjort et vigtigt input, herunder også i forhold til de afværge- og overvågningstiltag, der vil blive gennemført som led i planens realisering. Bemærkninger til miljørapporten og udtalelser fra offentligheden Bemærkninger til miljørapporten Der er indkommet 14 bemærkninger til lokalplanen og kommuneplantillægget med tilhørende miljørapport. Blandt disse er der indkommet nogle specifikke bemærkninger til miljørapportens indhold: Bemærkninger om problematiske forhold for bløde trafikanter langs Lindholm Brygge Bemærkninger om problemer med afvikling af trafikken ved tilslutningen af Lindholm Brygge til Thistedvej som følge af øget trafik Bemærkninger om skyggekast og mulighed for udsigt imellem bygninger Bemærkninger om gener som følge af ændrede vindforhold Bemærkninger om grundvandssænkning og drikkevand Bemærkningerne til miljørapporten har medført: Ad. 1 Med det nuværende profil af Lindholm Brygge er det vanskeligt at indpasse en cykelsti. Det har indgået i bygherrens overvejelser, om der burde etableres en cykelsti på bagsiden af projektområdet for at separere blød og hård trafik. Det er imidlertid erfaringen, at en sådan sti ikke vil blive benyttet. Som cyklende fra rundkørslen til sin bolig eller arbejdsplads ved Lindholm Brygge vil man bruge den korteste rute, hvilket er bryggen. En af fordelene ved at fastholde en blanding af bløde og hårde trafikanter på kørebanen er, at bilisterne tvinges til at køre langsomt og tage hensyn til cyklisterne. Samtidig er Lindholm Brygge en lukket vej uden gennemkørende trafik, hvilket betyder, at hastigheden generelt er lavere end på en gennemkørende vej. Ad. 2 Der er i konsekvensvurderingen peget på 2 mulige løsninger i forbindelse med den øgede trafikmængde herunder ved den nuværende rundkørsel. Der kan enten lægges endnu et spor på rundkørslen eller der kan etableres et signalreguleret kryds. Den endelige beslutning om, hvilken model, der skal anvendes, tages i forbindelse med byggesagsbehandlingen af et konkret projekt. Lokalplanen bestemmer i 12.9, at ny bebyggelse ikke må tages i brug før projektafledte lokale trafikafviklingsproblemer er løst. Ad. 3 2/4