Bruttoliste over lokalsamfund og lokalområder, der anbefales til tilbud om udviklingsplanprojektet i perioden (landdistriktspolitikken)

Transkript

1 Bilag Bruttoliste over lokalsamfund og lokalområder, der anbefales til tilbud om udviklingsplanprojektet i perioden (landdistriktspolitikken) Skemaet nedenfor rummer de lokalsamfund og lokalområder, som Landdistriktsgruppen vurderer, bør tilbydes projektet i politikperioden fra Vurderingen bygger dels på udviklingen i lokalsamfundene; befolkningsudvikling, den fysiske fremtoning, beliggenhed og relationer til andre lokalsamfund, dels på landdistriktsgruppens kontakt med og kendskab til lokalbefolkningen og de aktiviteter, der er i gang i lokalsamfundene. Nogle lokalsamfund er og vil i den kommende tid være i gang med større projekter. Det er Landdistriktsgruppens erfaring, at der er grænser for, hvor mange og hvor store projekter de enkelte lokalsamfund kan varetage samtidig. Det anbefales derfor, at disse lokalsamfund får ro til at håndtere de projekter, der er igangsat, før der lægges op til nye projekter. Lokalsamfund/lokalområder Karakteristika (bygger primært på data fra plan 09- projektet) Ulsted Beliggende i kommunens nordøstlige landdistrikt med ca. 26 km til Aalborg Indbyggertal - ca i flg. befolkningsprognosen vil byen opleve en meget svag stigning i indbyggertallet tiden fremover. Ulsted, der er beliggende lidt isoleret fra andre lokalsamfund, indeholder alle vigtige byfunktioner (skole, daginstitutionsordninger og ældrecente og fritidstilbud), grønne fællesarealer samt indkøbsmuligheder. Der er flere nyere og velholdte parcelhuskvaterer i byens periferi, mens byens centrale kerne er præget af forskellig vedligeholdelsesgrad. De rekreative fællesarealer fremstår overvejende velholdte. Langholt Beliggende 16 km fra Aalborg i nord-nordøstlig retning. Indbyggertal lidt faldende siden 2006, men en Forvaltningens vurdering Byens centrum fremstår lidt slidt, dog er de grønne fællesarealer generelt i pæn stand. Byen ligger lidt isoleret / alene, og skal selv være katalysator for udvikling. Byen har også en størrelse som bevirker, at der er flere til at løfte udviklingsinitiativer. Indtrykket er, at der også er lokalt engagement og lyst til at gøre en forskel, men tiltagene kan forekomme ukoordineret. Forvaltningen har kun sporadisk kontakt med byens aktive og der er kun i begrænset omfang ansøgt om økonomisk støtte og rådgivning fra kommunens landdistriktsindsats. Byen har egen hjemmeside med oversigt over byens mange foreninger og historiske oplysninger. Siden virker mere som en digital udgave af en by- informationsfolder end som et aktivt brugt medie for og af byen. Det er vurderingen, at byen vil have gavn af tilbud om bistand til udarbejdelse af en fælles udviklingsplan. I perioden var Langholt forholdsvis aktiv i forhold til kontakt og dialog med landdistriktsgruppen. Siden 2010 har kontakten ligget på et

2 tendens som i flg. Befolkningsprognosen forventes vendt til en svag stigning. Langholt indeholder de vigtigste byfunktioner så som skole, daginstitutioner, indkøbsmuligheder og flere rekreative områder der fremstår vedligeholdt. Byen består af et ældre centrum med ældre gårde og landsbykarakter og nyere parcelhuskvarterer i byens nordlige og vestlige del. Byen har en naturskøn beliggenhed og relativt kort afstand til motorvejen. lavere niveau fx har byen kun ansøgt støtte til 2 mindre projekter. Byen har et aktivt foreningsliv og fællesskab, jf. byens aktive og hyppigt anvendt Facebookside. Det er Landdistriktsgruppens oplevelse, at Langholt på flere fronter er et velfungerende lokalsamfund, der umiddelbart synes at klare sig selv. På sigt kan det være relevant at tilbyde byen bistand til udarbejdelse af en fælles udviklingsplan. Tylstrup- Brændskov - Ajstrup Beliggende i kommunens nordlige landdistrikt med ml. ca km til Aalborg Indbyggertal: Tylstrup meget svagt stigende siden 2006 og en tendens som befolknings-prognosen forventer vil fortsætte. Brændskov (ingen oplysninger) Ajstrup ca. 150 Tylstrup rummer som den største by af de tre rummer en del servicefaciliteter for lokalområdet - skole, daginstitutionstilbud samt flere fritidstilbud og indkøbsmuligheder. Tylstrup er beliggende tæt på motorvejen og den gl. bydel gennemskæres af bred gennemfartsvej og fremstår lidt kedelig med kun enkelte grønne islæt. Ajstrup er en karakteristisk forteby med bebyggelsen rundt langs kanten af forten (større engareal som byens centrum). Byen rummer flere ældre gårde og landbyhuse samt enkelte nyere parcelhuse primært i den vestlige ende af byen. Byen har forsamlingshus, kirke og sportsplads m. klubhus samt enkelte erhvervsdrivende. Brændskov kan overvejende karakteriseres som en mindre tidligere husmandskoloni. Den tidligere skole fungerer som områdets forsamlingshus med fælles rekreativt areal. De 2 mindre lokalsamfund orienterer sig mod Tylstrup. De 3 byers har opbygget netværk og samarbejde på tværs og det er oplagt at bygge videre på og styrke disse yderligere samtidig med at det enkelte lokalsamfund fint kan have egne initiativer i gang. Kontakten og dialogen med landdistriktsgruppen har tidligere være sporadisk indtil Tylstrup og Brændskov gik i gang med hvert sit store projekt med støtte fra Forskønnelsespuljen. Disse store udviklingsprojekter lægger beslag på en del ressourcer p.t., men lykkes byerne med at komme i hus med projekterne vil det sandsynligvis påvirke engagementet i forhold til yderligere udviklingsinitiativer. Forvaltningen har for nylig fået en dialog i gang med forsamlingshuset i Ajstrup, men derudover har byen ikke taget kontakt til forvaltningen fx ved at søge landdistriktsområdets puljer. Tylstrup har både hjemmeside og facebookside som fremstår som aktive medier. Tylstrup opleves som et aktivt lokalsamfund med et aktivt foreningsliv og mange initiativer. De tre lokalsamfund vil på sigt have gavn af tilbud om bistand til udarbejdelse af udviklingsplaner fx en fælles udviklingsplan for lokalområdet og udviklingsplaner for de enkelte lokalsamfund.

3 Gandrup-Øster Hassing Beliggende i kommunens nordøstlige landdistrikt ca. 20 km fra Aalborg og tæt på forbindelsesvejen til Hals. Indbyggertal: Gandrup faldende siden 2006, og en tendens som Befolkningsprognosen forventer fortsætter. Øster Hassing ca. 135 Befolkningsudviklingen i Gandrup og Ø. Hassing har i flg. Plan 09 været nedadgående. En tendens som befolkningsprognosen fra 2014 forventer fortsætter. Gandrup var før 2007 kommunecenter i tidl. Hals Kommune og indeholder de væsentligste servicefaciliteter (skole, indkøbsmuligheder og fritidstilbud af forskellig art) Øster Hassing er en typisk landevejslandsby med kirke og forsamlingshus og landbrug i drift i byens periferi. Byen fremstår overvejende pæn og velholdt m. fælles rekreative arealer ved kirken Byen er en del af lokalsamfundet Gandrup. Sønderholm Beliggende i kommunens sydvestlige landdistrikt ca. 15 km fra Aalborg og ca. 6 km øst for Nibe Indbyggertal 852 meget svagt faldende siden 2006 og en tendens der synes at fortsætte jf. Befolkningsprognosen Byen rummer flere servicefaciliteter fx skole, indkøbsmulighed, fritidstilbud og borgerforening. Byen gennemskæres af den gl. hovedvej ml. Nibe og Aalborg og byudviklingen er primært foregår på nordsiden af denne. Den gl. bydel består overvejende af ældre byhuse og gårde.. Mod vest er et større villakvarter, hvor byens skole og idrætsanlæg også befinder sig. Mod nord afgrænses byen et mindre industrikvarter, der støder helt op til Ny Nibevej. Byen er mest kendt for hhv. Troldkirken og kramboderne (aktiviteterne i de store markedshaller Gandrup har været drivkraften i udvikling af et stort rekreativt projekt af naturområdet ved de tidl. Teglværkssøer. Et projekt der blev igangsat først i 00-erne og løbende er udbygget. Bl.a. dette projekt har bekræftet tilknytningen mellem de to nærliggende lokalsamfund; Gandrup og Øster Hassing. Øster Hassing har kun i ringe omfang haft kontakt til landdistriktsgruppen herunder søgning af projektmidler Gandrup har mistet sin status som kommunecenter og oplever efter strukturreformen i 2007 ikke samme fokus på udvikling af byen fra kommunal side som tidligere. Der er landdistriktsgruppens oplevelse, at der er mange initiativrige indbyggere i Gandrup, men at deres udviklingsinitiativer typisk mangler koordinering og fælles retning. Byerne vil have gavn af tilbud om bistand til udarbejdelse af fælles udviklingsplan således at lokalområdet i fællesskab bliver enig om, hvilken udviklingsretning området skal satse på fremover. Landdistriktsgruppens kontakt og dialog med byen har været næsten ikke-eksisterende. Et enkelt projekt støttet af AKA-puljen i forrige politikperiode. I foråret 2014 er landdistriktsgruppen blevet kontaktet om puljestøtte og denne kontakt har medført en kortvarig dialog om byens udvikling. Det er uvist om byen følger op på landdistriktsgruppens tilbud om bistand. Byens borgerforening vedligeholder byens hjemmeside, og aktivitetsniveauet synes middel til godt. Den tværgående indsats i forvaltningen Kultur i landdistriktet har planer om at igangsætte et foreningsudviklingsforsøg i Sønderhold. Det er landdistriktsgruppens vurdering, at øvrige tilbud til byen bør afvente planerne fra den tværgående indsats..

4 kræmmermarked) Skørbæk - Ejdrup Beliggende i kommunens sydvestlige landdistrikt med knap 40 km til Aalborg og ca. 13 km til Nibe, tæt på kommunegrænsen til Vesthimmerlands kommune. Indbyggertal: Skørbæk - under 50 Ejdrup under 30 Byerne er beliggende ca. 4 km fra hinanden. Begge byer er præget af mange landejendomme med enkelte nyere huse imellem. Det er tydeligt, at landbruget her været og er hovederhvervet. Skørbæks særpræg er en relativ stor bysø som bebyggelsen omkranser. Der er ingen indkøbsmuligheder i byerne. Nærmeste indkøbsmulighed er 4-5 km. væk (Vegger, Vesthimmerlands Kommune). Skørbæk-Ejdrup Friskole ligger ca. midtvejs mellem byerne og fungere som byernes fælles samlingssted. Det er landdistriktsgruppens oplevelse at de to byer ser sig selv som et lokalområde. De to byer indgår i et større landsbynetværk med nærliggende landsbyer i geografien kaldet Ådalsbyerne som går på tværs af kommunegrænserne.. De to byer støtter op om den lokale friskole, som ligger lokaler til byernes aktiviteter. De to byer har i mindre omfang benyttet sig af muligheden for at søge støtte til mindre projekter via AKA-puljen. Derudover har byerne ikke taget kontakt til landdistriktsgruppen. Det er landdistriktsgruppens oplevelse at, de to byer orienterer sig mere ud af kommunen end ind i kommunen, hvilket kan hænge sammen med byernes beliggenhed yderst i kommunens sydvestlige landdistrikt og en infrastruktur mod Aalborg og Nibe bestående af mindre landeveje gør brugen af og relationen til kommunes tilbud og andre landsbyfællesskaber vanskelig. Det er Landdistriktsgruppens oplevelse, at byerne ikke i særlig høj grad oplever sig selv som en del af Aalborg Kommunes landdistrikt og dermed de tilbud og muligheder som det giver. Tilbud om bistand til udarbejdelse af en fælles udviklingsplan vil kunne styrke byernes oplevelse af at blive set og hørt af Aalborg Kommune. Sebbersund Barmer - Valsted Beliggende i kommunens sydvestlige landdistrikt ca. 27 km fra Aalborg og ca.6-8 km vest for Nibe. Indbyggertal: Sebbersund 357 Barmer 130 Valsted 246 For Sebbersund og Barmer er befolkningstallet svagt faldende, mens Valsted forventes at opleve en svag stigning i befolknignstallet, jf. Befolkningsprognosen Sebbersund og Valsted er beliggenhed meget naturskønt tæt på fjorden. Sebbersund har igangsat og Barmer har gennemført projekter med støtte fra Puljen til forskønnelse og udvikling af byer i landdistriktet, og alle tre byer har haft flere projekter i gang med støtte fra AKA-puljen. Valsted og Sebbersunds meget naturskønne beliggenhed tæt på fjorden øger byernes potentiale som attraktive bosteder. Sebber har aktiv hjemmeside der vidner om mange aktiviteter i byen. Valsted har hjemmeside med karakter af en digital informationsfolder. Der er ingen digital formidling fra Barmer. Lokalområdet vil på sigt have gavn

5 Sebbersund, der er beliggende på en beskyttet halvø i den øverste del af Halkær bredning, har rødder helt tilbage til vikingetiden og er en smuk og karakteristisk landsby med små fiskerhuse, bondehuse og smalle grusveje i den ældste bydel. Kun en mindre del af byen består af mere moderne villakvarter med asfaltveje. Valsted, som er beliggende på nordsiden af Løgstør-Aalborg landevej, har en meget naturskøn beliggenhed helt ned til Limfjorden. Byen rummer en række ældre og meget velholdt gårde og et nyere boligkvarter langs strandengene i byens sydlige del. Valsted er også stedet for lokalområdets idrætsforening der hedder Sebber IF. Barmer er den mindste af de tre og er beliggende mere inde i landet (med delvis kig til Limfjorden), men dog naturskønt. Byen har en blandet bebyggelse bestående af ældre gårde/stuehuse og nyere parcelhuse. Byen rummer forsamlingshus og indkøbsmulighed, der begge er beliggende centralt i byen. Byen gennemskæres af bred landevej. af bistand til udarbejdelse af en fælles udviklingsplan, der kan bygge ovenpå det spirende fællesskab som landdistriktsgruppen fornemmer, er tilstede. En plan for hver lokalsamfunds udviklingsretning vil også kunne hjælpe det enkelte lokalsamfund til fokus på den helt lokale udviklingsretning. Fjellerad - Gunderup - Haals Beliggende i kommunens sydlige landdistrikt ca. ca km fra Aalborg, på grænsen til Rebild kommune på kanten af Lindenborg Ådal. Indbyggertal: Fjellerad 374 Gunderup ca. 120 Haals ca. 50 Fjellerad vil i flg. Befolkningsprognosen opleve et svagt fald i indbyggertallet. Fjellerad har skole og daginstitution samt indkøbsmulighed. Gunderup har indkøbsmulighed (tankstation). Begge lokalsamfund har grønne fællesarealer. Haals er gennemskåret af bred landevej med 60 km begrænsning og fremstår som en ikke særlig harmonisk landsby med blanding af nyt og gammelt byggeri af varieret vedligeholdelsesgrad. Fjellerad er den mest aktive af de tre lokalsamfund. Byen har løbende igangsat forskellige projekter bl.a. arbejder byen med projekt C02- neutral landsby og har fået støtte fra AKA-puljen til flere mindre forskønnelses og aktivitetsprojekter. Gunderup er i 2014 prækvalificeret med et større projekt under forskønnelsespuljen og har søgt AKA-puljen til mindre projekter, dog med afslag som resultat. Haals har aldrig søgt økonomisk støtte ved eller taget kontakt til Landdistriktsgruppen. Lokalområdet vil på sigt have gavn af en fælles udviklingsplan, som kan styrke især de to mindre lokalsamfunds tilknytning til Fjellerad, samt bistand til udarbejdelse af udviklingsplaner for at klarlægge udviklingsretningen for de enkelte lokalsamfund.

6 Sdr. Kongerslev - Komdrup Beliggende i kommunens sydøstlige landdistrikt, tæt på kommunegrænsen til Rebild Kommune, og ca km fra Aalborg. Indbyggertal: Sdr. Kongerslev 1270 Komdrup 170 Sdr. Kongerslev har over en årrække oplevet faldende indbyggertal og denne tendens vil i flg. Befolkningsprognosen fortsætte. Sdr. Kongerslev har over de sidste år mistet en del af det liberale erhverv som tidligere har karakteriseret byen. Byen rummer i dag skole, daginstitution, større ældrecenter samt enkelte butikker og erhvervsdrivende mv. samt et aktivt foreningsliv. Komdrup, der er et mindre bysamfund ca. 3 km fra Sdr. Kongerslev, rummer kirke, forsamlingshus samt rekreativt fællesareal. Sdr. Kongerslev fremstår forholdsvis velholdt, med flere nyere parcelhuskvarterer med et naturligt centrum omkring den ældre bykerne. Komdrup indeholder en blandet bebyggelse med mindre husmandssteder og ældre landarbejderboliger og enkelte nyere parcelhuse. Landbrug i drift er beliggende i byens udkanter. Byen er præget af bebyggelsernes varierende vedligeholdelsesgrad. Naturskøn beliggenhed tæt på Lille Vildmose. Sdr. Kongerslev og Komdrup er med i samråd 9392, som også dækker nabobyen Nr. Kongerslev. Det er umiddelbart Landdistriktsgruppens oplevelse, at engagementet i samrådsregi overvejende findes i Nr. Kongerslev.(Nr. Kongerslev er ikke med i bruttolisten, da byen p.t. ved at gennemføre Landsbyløft-projekt, og har dermed igangsat flere og større forskønnelsesprojekter i byen). Komdrup har et fællesskab om forsamlingshuset, som udover udlejning også benyttes til de traditionelle borgerforeningsaktiviteter såsom julefest. Sdr. Kongerslev har et rigt foreningsliv, der har og har haft flere store projekter/aktiviteter i gang bl.a. etablering af byens Naturpark og det årlige Kongerslev Hestemarked, Landdistriktsgruppen har kun haft sporadisk kontakt med byerne fx i form af enkelte ansøgninger til AKA-puljen. Samrådet har en vedudbygget og aktiv hjemmeside, dog er siden fra Komdrup ikke opdateret. Kongerslev har egen hjemmeside (Kongerslev bynet), der overvejende fremstår som en digital folder med introduktion til byens foreninger, erhverv og naturoplevelser. Det er Landdistriktsgruppens oplevelse, at Kongerslev har mange aktive foreninger, der gerne løfter udviklingsinitiativer for byen, men at der mangler koordinering og fælles retning i forhold til udviklingsønsker. Komdrup virker på flere områder lidt stillestående og vil have gavn af en proces, der sætter fokus på byens egen udvikling.