#BREVFLE. Evalueringsrapport. En virkningsevaluering af indsatser på landdistriktsområdet i politikperioden

Transkript

1 #BREVFLE Evalueringsrapport æ En virkningsevaluering af indsatser på landdistriktsområdet i politikperioden

2 INDHOLD RESUME 2 BAGGRUND OG FORMÅL 3 METODE 4 ANALYSE 6 DELEVALUERING 1) PROAKTIV LANDDISTRIKTSUDVIKLING 6 UDVIKLING I DIN BY 6 DELKONKLUSION: INDSATSENS BETINGELSER FOR STØRST POSITIV EFFEKT PÅ DET LOKALE INITIATIV 13 LANDSBYKLYNGER 14 DELKONKLUSION: INDSATSENS BETINGELSER FOR STØRST POSITIV EFFEKT PÅ LANDDISTRIKTSUDVIKLINGEN 23 DELEVALUERING 2) PULJEMIDLER 25 DELKONKLUSION: PULJEMIDLERNE UNDERSTØTTELSE AF DET LOKALE INITIATIV OG LANDDISTRIKTSUDVIKLINGEN 37 DELEVALUERING 3) SAMLINGSSTEDER 39 DELKONKLUSION: LOKALE SAMLINGSSTEDERS UNDERSTØTTELSE AF FÆLLESSKAB OG INITIATIV 43 OPSAMLING OG ANBEFALINGER 45 REFERENCER 48 Udarbejdet af: Anne Kristensen, projektmedarbejder i Sundhed, Fritid og Landdistrikt 26. april /48

3 Resume I ultimo 2018 blev en evaluering af tidligere landdistriktsindsatser for politikperioden igangsat. Sidenhen har 17 geografisk spredte og størrelsesmæssigt forskellige byer indgået i evalueringen via fokusgruppeinterview med lokale initiativtagere og engagerede borgere fra hver af de deltagende byer. Det har mundet ud i en række anbefalinger og perspektiver, som med fordel kan inddrages i en ny landdistriktspolitik. Evalueringen udpeger blandt andet en række motiverende elementer i Udvikling i din by-indsatsen og peger på, at Udvikling i din by har størst positiv virkning på flest punkter i byer, der ikke har et lokalt samlingssted eller samlende projekter i byen. I de mere aktive byer er indsatsens virkning mere centreret omkring det byforskønnende element. Da de fleste byer i Aalborg Kommunes landdistrikt har én eller anden form for fælles aktivitet, bør det overvejes om Udvikling i din by skal videreføres som indsats til at udvikle de aktive byer endnu mere. I dette tilfælde bør det konkretiseres, hvad indsatsen skal kunne bidrage med, som byerne ikke kan i forvejen. Evalueringen påviser, at Aalborg Kommunes landdistrikt består af mange flere landsbyklyngefællesskaber end blot fællesskabet mellem byerne rundt om Hammer Bakker. I forlængelse heraf udpeger evalueringen en række grundlæggende parametre for klyngesamarbejdet og de fordele der knytter sig hertil. Det vigtigste læringspunkt i denne sammenhæng er, at byerne indgår i de fællesskaber der giver mening for dem, og samarbejder om de ting der giver mening for dem. Derfor anbefales det at en eventuel klyngeindsats forholder sig til klynger der kan og vil samarbejdet. I relation til den gældende puljestruktur peger evalueringen på, at byerne formår at organisere og mobilisere lokale kompetencer til puljeansøgningerne, samt at de løbende ansøgningsrunder har en positiv effekt på det lokale initiativ. Puljerne understøtter ligeledes de typer projekter, der opleves som særligt betydningsfulde i og for lokalområdet. Evalueringen fremhæver imidlertid en række initiativer som kan understøtte processen omkring og effekten af puljemidlerne. Evalueringen påpeger endvidere et lokalt behov for støtte til drift eller vedligehold. Med de udfordringer der knytter sig til lokal frivillighed i dag, er der god mening i, at man i tillæg til puljeudbuddet, sætter øget fokus på de frivillige kræfter som skal løfte de opgaver, der knytter sig til brugen af puljerne. Slutteligt viser evalueringen, at et helt essentielt skridt på vejen mod at skabe gode lokale samlingssteder er, at understøtte og inspirere til aktiviteter og arrangementer, og at gøre det lettere for byens borgere at bruge samlingsstedet mere fleksibelt. I forlængelse heraf anbefaler evalueringen blandt andet et målrettet fokus på traditionelle forsamlingshuse, som kan have sværere vilkår end forsamlingshuslignende lokaler der blandt andet modtager kommunal 2/48

4 støtte. Generelt set advokerer evalueringen for, at dét at være fælles om projekter, hvor byen har noget at samles om, ikke bare styrker byens fællesskab, men det skaber også gode udsigter for byens videre initiativ og lyst til udvikling det er hér de gode og lokalt forankrede idéer skabes og næres med frivillige kræfter. I forlængelse heraf anbefaler evalueringen afslutningsvis et fokus på at motivere og mobilisere lokale frivillige kræfter med særligt blik for personlige interesser og diversitet i frivillige lokale arbejdsopgaver. Baggrund og formål Aalborg Kommunes landdistriktsindsats befinder sig på nuværende tidspunkt i en overgang fra én politikperiode til en ny politikperiode. Denne proces omfatter både et tilbageblik på tidligere indsatser og tilgange samt et blik frem mod nye mål. Nærværende evaluering udgør et tilbageblik på tidligere indsatser og tilgange, og formålet hermed er at uddrage læringspunkter til fremtidigt arbejde med landdistriktsudvikling i Aalborg Kommune. Evalueringen har to konkrete formål. 1) Den skal medvirke til at sikre, at ressourcer anvendes fornuftigt i den forstand, at ressourcerne medfører den positive effekt, som er tiltænkt. Og 2) som følge af ovenstående skal evalueringen identificere eventuelle behov for justering af indsatser. Derfor er evalueringen først og fremmest et instrument til læring, som i denne sammenhæng vurderer, hvorfor en given indsats virker/ikke virker, for hvem samt hvordan denne viden kan bruges til at forbedre praksis og opnå større effekt af den samlede landdistriktsindsats. Overordnet set kan der argumenteres for, at det første mål i landdistriktspolitikken mennesker der vil noget, som sætter fokus på dét at understøtte det lokale initiativ, udgør en væsentlig værdiorientering i Aalborg Kommunes landdistriktsindsats. Det er nemlig kendetegnet ved at have fokus på borgerinddragelse og udvikling af de små lokalsamfunds handlekompetence og empowerment ift. udvikling af deres egen by. Formålet hermed er at skabe en lokalt forankret udvikling i landdistrikterne, hvilket overordnet set kan anskues som et nøgleord i Aalborg Kommunes landdistriktsudvikling. Dernæst kan den politiske målsætning om at understøtte det lokale initiativ siges at danne grobund og i visse tilfælde også være en forudsætning for de øvrige politiske målsætninger i landdistriktspolitikken. Arbejdet med at fremme oplevelses- og aktivitetsmuligheder i landdistrikterne afhænger eksempelvis af en involvering af lokalsamfundet, da det i sidste ende er deres brug og vedligehold af aktivitetsmulighederne, som afgør hvorvidt målet er indfriet. I målsætningen om at understøtte det lokale initiativ, har Aalborg Kommune haft fokus på at skabe de bedste rammer for lokalsamfund, der vil gennemføre aktiviteter og projekter til udvikling af deres by. På baggrund af netop vigtigheden i, at understøtte det lokale initiativ tager nærværende evaluering udgangspunkt i arbejdet med at skabe gode rammer for det lokale initiativ. Evalueringen rummer tre delevalueringer der tager udgangspunkt i forskellige typer 3/48

5 landdistriktsindsatser/tilgange, som alle på sin vis skal understøtte et lokalt initiativ og byens udvikling. De tre delevalueringer har fokus på hhv. den proaktive tilgang til landdistriktsudvikling i form af Udvikling i din by og Landsbyklynger, puljemidler som en mere bottom-up orienteret tilgang til landdistriktsudvikling, og samlingssteder som en fysisk ramme for lokale fællesskaber og initiativ. I evalueringen søges der således svar på, hvilke betingelser og parametre i Udvikling i din byindsatsen og Landsbyklynge-projektet, der skaber den største positive effekt på det lokale initiativ og landdistriktsudviklingen, samt hvilke der kan udgøre en barriere. Dernæst vil evalueringen vurdere puljemidlernes rolle i landdistriktsudviklingen samt hvordan de understøtter det lokale initiativ eller ikke gør. Slutteligt vil evalueringen stille skarpt på, hvordan indsatser omkring samlingssteder understøtter det lokale initiativ eller i fremtiden kan understøtte initiativet ydermere. Metode Nærværende evaluering tager udgangspunkt i tænkningen bag virkningsevalueringer. En virkningsevaluering anvendes til at besvare, hvad der virker for hvem, hvordan og under hvilke omstændigheder en indsats virker. Den har således fokus på sammenhængen mellem en indsats og de resultater, der kommer ud af den, samt hvilke betingelser der skal være til stede, for at en indsats fører til de forventede resultater. De forventede resultater for de givne indsatser i Aalborg Kommune aflæses i kommissorium og landdistriktspolitikken , hvilket derfor også udgør målestok for, hvornår en indsats er succesfuld. Målet omkring understøttelse af det lokale initiativ og det generelle fokus på at fastholde en positiv udvikling i Aalborg Kommunes landdistrikt er det overordnede succeskriterie, som nærværende evaluering forholder sig til i vurderingen af indsatsernes effekt. Evalueringens datakilder udgør 17 kvalitative semistrukturerede fokusgruppeinterviews på byniveau, hvor emner som ansøgning af puljemidler, byens samlingssted(er), byens initiativ og fællesskab samt eventuel deltagelse i Udvikling i din by eller Landsbyklynge-projektet udgjorde overordnede overskrifter for samtaleemnet. For hvert fokusgruppeinterview i de 17 byer medvirkede lokale initiativtagere og borgere, som på forskellig vis er interesseret og engageret i byens udvikling. Informanter pr. interview varierede fra 2-8 lokale borgere. De udvalgte byer til interviews udgør evalueringens cases, og de er strategisk udvalgt for at sikre en bred repræsentation af de forskellige lokalsamfund i Aalborg Kommunes landdistrikt. Ingen af evalueringens cases er vækstbyer. Derudover er byerne udvalgt på baggrund af faktorer som: Geografisk spredning byer både nord og syd for fjorden samt byer i både øst og vest. Størrelsesmæssig forskellighed mindre byer med under 100 indbyggere til større byer med over indbyggere. 4/48

6 Aktive ansøgere af puljemidler i forskellig grad byer som hyppigt ansøger om ekstern finansiering til nye projekter, og byer som knap så ofte søger midler til fornyelse og forskønnelse af byen. Deltagelse i forskellige indsatser byer som har deltaget i Udvikling i din by eller Landsbyklynge-projektet, byer som befinder sig i forskellige faser i indsatsen og har deltaget enkeltvis eller i samspil med andre byer. Forskellige typer samlingssted(er) byer med både indendørs og udendørs samlingssteder, byer med kun det ene af dem og byer med forskellige typer indendørs samlingssteder, herunder traditionelle forsamlingshuse eller forsamlingshuslignende lokaler som fx et klubhus. Kort 1: Geografisk oversigt over udvalgte casebyer 5/48

7 Analyse DELEVALUERING 1) PROAKTIV LANDDISTRIKTSUDVIKLING Formålet med nærværende delevaluering er, at uddrage læringspunkter til fremtidigt proaktivt arbejde med landdistriktsudvikling i Aalborg Kommune. Mere konkret forholder indeværende delevaluering sig til Udvikling i din bys effekt på det lokale initiativ, samt Landsbyklyngetilgangens effekt på landdistriktsudvikling, og hvor vidt klyngetilgangen er fordelagtig at videreføre. Udvikling i din by Udvikling i din by-indsatsen er en kombination af Projekt Landsbyløft og Udviklingsplaner fra forrige landdistriktspolitik , hvor det tilstræbes at fremme det lokale initiativ og udvikling i byer, som er udfordret i forhold hertil. I Projekt Landsbyløfts kommissorium fremgår det, at der iværksættes initiativer som fremmer udviklingen i byerne. Byernes fysiske kvaliteter skal styrkes yderligere, og processen med byens borgere vil kunne bane vej for flere nye projekter til gavn for byens udvikling. I Udviklingsplaners kommissorium fremgår det, at der skal gennemføres udviklingsværksteder i udvalgte lokalsamfund, som skal tydeliggøre lokalsamfundets udviklingspotentialer. Her skal lokalbefolkningen være den primære drivkraft i udarbejdelsen af udviklingsplaner, som der er lokalt, politisk og administrativt ejerskab til. Udvikling i din by-indsatsen har været under kontinuerlig metode-udvikling, og i dag kan Udvikling i din by både tage sig ud som en enkeltbys-indsats, hvor der arbejdes med udvikling i en enkelt by. Det er typisk tilfældet i byer, hvor det rent geografisk ikke er oplagt at indtænke andre byer i indsatsen. Udvikling i din by kan også fungere som en form for landsbyklynge-indsats, hvor de deltagende byer arbejder ud fra individuelle udviklingsplaner, men indgår i indsatsens begyndende proces i fællesskab med andre nært beliggende byer. Landdistriktsgruppens succeskriterier for Udvikling i din by udgør følgende: At facilitere proces i lokalsamfund, der er udfordret i forhold til at skabe og fastholde en positiv udvikling. At sikre ejerskab blandt lokalbefolkningen og kommunale aktører for en fælles udviklingsretning for det enkelte lokalsamfund. At tilskynde til netværk og fælles løsninger på fælles og/eller ens behov ml. nært beliggende lokalsamfund. I evalueringen af Udvikling i din by-indsatsen indgår syv byer, som har deltaget i indsatsen. Byerne er blandt andet udvalgt på baggrund af, at de forskellige faser/stadier i Udvikling i din by 6/48

8 skal være repræsenteret i evalueringen. Komdrup og Tostrup afventede på tidspunktet for interviewet tilsagn eller afslag på ansøgninger til projekter. Dokkedal var på tidspunktet for interviewet i den afsluttende fase i forhold til de projekter, som indsatsen har ledt med sig for byen. Det samme gælder på sin vis Holtet, som ellers deltog i Udvikling i din by i Gudumholm, Lundby og Skørbæk befinder sig i fasen efter Udvikling i din by, som for disse byers vedkommende blev afsluttet flere år tilbage. Evalueringen afdækker således Udvikling i din by-indsatsens forskellige tilgange og faser i processen for at sikre, at effekten af indsatsen ikke måles på baggrund af, hvor i processen byerne befinder sig. By Indsats-type Indsats påbegyndt Indsats afsluttet Gudumholm Lundby Opstart: Klynge Styregruppe: Enkelt by Opstart: Klynge Styregruppe: Enkelt by 2012 Ja 2011 Ja Skørbæk Klyngeindsats 2015 Ja Holtet Klyngeindsats 2015 Nej Dokkedal Enkeltbysindsats 2016 Nej Komdrup Enkeltbysindsats 2018 Nej Tostrup Enkeltbysindsats 2018 Nej Effekten af Udvikling i din by Med afsæt i evalueringens interviews udpeges Udvikling i din by-indsatsens positive effekter. Nogle af de deltagende byer har blandt andet fået bedre viden om samarbejde med kommunen. Jeg vil sige, vi har da lært lidt om, hvordan kommunen fungerer. Mads, Tostrup Vi er måske mere bevidste om det der med at søge penge [ ] Charlotte, Skørbæk Jeg synes, at vi fik en god dialog med kommunen, og fandt ud af hvad der var muligt at realisere som projekt. Lars, Holtet Vi har lært at kommunen stiller midler til rådighed. Så skal vi nok finde ud af, hvad de skal bruges til. Niels, Dokkedal 7/48

9 Udvikling i din by-indsatsen er medvirkende til at synliggøre det kommunale initiativ og den politiske opmærksomhed på landdistriktet, og synes at medføre en mere positiv stemt holdning til kommunens ageren i forhold til landdistriktet. Jeg tror det har gjort, at rigtig mange kigger anderledes på kommunen. Før havde mange den indstilling, at der ikke sker noget herude, og det handler bare om Aalborg. Pludselig handler det også om Holtet. Det tror jeg har ændret meget. Anders, Holtet Udvikling i din by har endvidere en positiv effekt på byens fællesskab. De konkrete projekter skaber rammerne for noget at være sammen om i et bredt lokalt perspektiv. Forinden Udvikling i din by-deltagelsen havde Gudumholm eksempelvis projekter om byens udvikling, som blot var begrænset til at være forankret i idrætsforeningen. Jeg synes også, at vi har fået mere ud til lokalbefolkningen de er mere med pga. de projekter. Mere fællesskab i hvert fald. Martin, Gudumholm Hvad har I taget med jer derfra? Interviewer Jeg vil nok sige samarbejde og fællesskab. De to ord er det jeg tænker. Søren, Holtet [ ] Det var noget af en død by. Der er kommet mere liv. Niels, Dokkedal Udvikling i din by er inddragende for det brede byfællesskab i den forstand, at de afledte projekter rummer flere faser, som tiltaler forskellige typer af frivillige. Der er både plads til frivillige som har kompetencerne og lysten til det administrative arbejde med at søge midler til projekterne, og frivillige som lettere kan overskue og finde tid til enkeltsagsopgaver, som eksempelvis maling af den nye bålhytte. Udvikling i din by er således også med til at integrere nye frivillige i byens udvikling og skaber sociale relationer mellem byens borgere. Sociale relationer som de sædvanlige lokale initiativtagere fremover kan trække på ved årlige arbejdsdage. Så på trods af at arbejdsgrupperne i Udvikling i din by hurtigt indsnævres til en mindre gruppe af ildsjæle, som står for udvikling og planlægning af konkrete projektidéer, udvides kredsen af frivillige hænder når projekterne skal realiseres i praksis når der skal males, sås blomster osv. Som afledt effekt af flere forskellige involverede frivillige, skaber Udvikling i din by også et bredere ejerskab til byens udseende og udvikling. Blandt deltagende byer i Udvikling i din by ses der også eksempler på, at indsatsen generer oplevelser for andre end byens borgere. Det er imidlertid væsentligt at påpege, at de byer som har udviklet turistmål, også har en vis forventning om at Aalborg Kommune yder en hjælp. Vedligeholdelsen af Skørbæks Søpavillon er under pres jo flere besøgende der er. På nuværende tidspunkt skiftes byens borgere til at feje blade eller gøre pavillonens toiletter rent, men i større 8/48

10 opgaver som bortskaffelse af affald og tømning af opsamlingstank til toiletterne efterspørges hjælp fra kommunen. Der er lige så mange der bruger pavillonen udefra, som er ude at køre søndagsture. Og det var jo også det man gerne ville, der fra visit Aalborg Fjordland, og det er fint at promovere kommunen. Men bare sådan en ting som at få tømt affald ovre ved pavillonen. Folk kommer jo og smider deres affald. Og det er lige pludselig noget vi selv skal... det synes vi da godt at kommunen kunne... Det er jo et offentligt sted. Dennis, Skørbæk Vi har skabt noget for byens borgere, for turister, for Aalborg Kommune ved bevaring af området. Så bør kommunen have sagt, at de gerne vil stå for noget af det Helle, Dokkedal Byer som særligt profiterer af Udvikling i din by Alle byer profiterer i en eller anden grad af Udvikling i din by, men det kan være forskelligt hvordan byerne vurderer, at de har profiteret af indsatsen. I byer hvor man forinden Udvikling i din by i forvejen arbejdede med det lokale forsamlingshus for hele byen, synes indsatsen at vurderes ud fra de synlige resultater og de mere fysiske ting, man har fået ud af indsatsen. Hvad fik I ud af Udvikling i din by? Interviewer Jamen der fik vi jo noget til huset, bænke, blomsterkummer, møbler, nye vinduer, overdækningen heromme og skulpturen. Det fik vi ud af det. Karen, Lundby I byer hvor der ikke har været projekter for hele byen hvor samarbejdet om byens udvikling eksempelvis er afgrænset til en idrætsforening eller mindre aktiv og mindre inddragende borgerforening, lægges der endvidere vægt på læringselementer som fællesskab og viden om samarbejde med kommunen. Der var kun petanque i idrætsforeningen herude før Udvikling i din by. Det har skabt et helt andet sammenhold. Niels, Dokkedal Jeg synes også at vi har fået mere ud til lokalbefolkningen de er mere med pga. de projekter. Mere fællesskab i hvert fald. [ ] Martin, Gudumholm Ja. Førhen var det mere idrætsforeningen. Rasmus, Gudumholm Hvad er det bedste I har fået ud af Udvikling i din by? interviewer [ ] Muligheden for at lave noget fællesskab et mødested og noget at være sammen om. Man kan mødes om noget man har tilfælles. Charlotte, Skørbæk 9/48

11 Disse byer, hvis initiativ forinden Udvikling i din by var mere begrænset eller afgrænset til bestemte grupper i byen, synes at profitere af Udvikling i din by på flere punkter end byer, som i forvejen var mere eller mindre aktive på hele byens vegne. Dette kan anskues som et ret konkret eksempel på, at Udvikling i din by giver hele byen noget at samles om i de lokalområder, som manglede dette for at igangsætte et bredere fællesskab og initiativ i byen. Såfremt succesen af Udvikling i din by vurderes ud fra opnåelsen af målet om at skabe bredt ejerskab og netværk i byen, må det vurderes at Udvikling i din by har størst positiv effekt i byer, som ikke i forvejen har et fælles projekt for byen eller i byer med meget afgrænset initiativ. Elementer i Udvikling i din by med motiverende og igangsættende effekt I interviewmaterialet kan der udpeges en række motiverende faktorer, som har en særlig effekt i forhold til at igangsætte og/eller fastholde det lokale initiativ. Den økonomiske støtte som hører med til Udvikling i din by er blandt andet én af de faktorer, som har en motiverende effekt. Her har den proaktive tilgang en stor betydning, da det ikke alene er muligheden for økonomisk støtte, men kombinationen af den opsøgende tilgang, hvor kommunen giver byerne et ekstra skub med det der kan betragtes som indsatsens gulerod den økonomiske støtte som følger med indsatsen. Hun havde svært ved at få os med til Udvikling i din by, for vi havde lige været igennem byggesager. Vi knokler. Og hvad får vi for det? En skulptur og sådan. Folk de var sådan... Kom nu! Der ligger nogle penge, dem skal vi da have snablen i. Og det gjorde vi så også. Esben, Lundby Så fik borgerforeningen en skrivelse om, at vi blev tilbudt en million til deling med Kongerslev, og så kunne vi gå i gang med at planlægge projekter. Vi fik lidt af en kold spand vand, for nok gav man os en halv million, men I skal selv projektere det og stå for det hele, og det er svært når man ikke er vant til at have samarbejde med kommunen. Men vi tog det op. Niels, Dokkedal Lokal opbakning og bred tilslutning til de første møder i Udvikling i din by er endvidere et væsentligt motiverende element i indsatsen. Der sker typisk et større frafald senere i processen, når arbejdsgrupperne nedsættes, men opmærksomheden omkring byens deltagelse i indsatsen kan være med til at skabe gode rammer for de frivillige arbejdsgrupper. Jeg synes det var interessant, for vi var også mange til at trække læsset. Det er det, der gør at det er sjovt. Hvis man sidder to eller fire mand, så er det ikke sjovt. Rasmus, 10/48

12 Gudumholm Som et væsentligt motiverende element, der også er medvirkende til at fastholde de frivilliges initiativ, er ros og positive kommentarer fra byens borgere og besøgende udefra. Her har de forskønnende projekter altså en afledt positiv effekt på de frivillige, som har lagt energi i de roste projekter og har et særligt ejerskab hertil. Når vi hører dem der går dernede, så har vi hørt mange positive kommentarer. [ ] Det er noget af det der gør, at man gider at gøre noget. Helle, Dokkedal Det er jo også folk udefra der kommer og siger det er godt nok et dejligt sted. Det kan vi jo se i gæstebogen. Der er mange der har skrevet. Dennis, Skørbæk Mulige faldgruber ved Udvikling i din by Med afsæt i interviewmaterialet kan der endvidere udpeges mulige faldgruber ved indsatsen, som den er tilrettelagt på nuværende tidspunkt. Evalueringen peger på, at det kan have en negativ effekt på det lokale initiativ og borgernes motivation, såfremt processen mellem opstart og resultater bliver for lang. Vi har mange ting vi har søgt på, som vi ikke har fået svar på. Og jeg tror også, at mange ikke magter at vente og ikke vide noget. Man kan godt føle vi har jo brugt meget tid på at lede efter tilbud og sådan, og så falder det ligesom ned igen og vi er heroppe, og der går bare lang tid hvor vi ikke hører noget. Bliver det til noget eller ikke? Inger, Komdrup De synlige resultaters betydning for borgernes motivation er ikke nødvendigvis afgrænset til at gælde for byer, som hovedsageligt vurderer værdien i at deltage i Udvikling i din by ud fra fysiske parametre som byforskønnelse. For byer hvor deltagelsen i høj grad lærer dem at samarbejde med kommunen og internt i byen, er de synlige resultater ligeledes væsentlige. De er nemlig med til at overbevise borgerne om, at deres frivillige arbejde gør en forskel for byen. I læringssammenhæng tales der om, at egennytte er en væsentlig motivationsfaktor for voksne, og når projekternes betydning for byen synliggøres, kan der også ske en synliggørelse af, hvad de enkelte borgere får ud af at engagere sig i projekterne. At skabe hurtige synlige resultater er således en måde, hvorpå man vækker borgernes syn på, hvad de egentlig kan få ud af at deltage. 11/48

13 Vi snakkede om i går, at der er vigtigt, at vi har de her projekter der lykkedes. At vi har nogle resultater, hvor vi kan sige det er fedt det her, lad os komme videre. Anders, Holtet En anden mulig faldgrube i Udvikling i din by-indsatsen er processen efter indsatsen, eller manglen herpå. For byer hvor man ikke tidligere har arbejdet bredt med byens udvikling, kan det være en udfordring at stå med ansvaret for drift og vedligehold af nogle af byens arealer. Hvor indsatsen har stor effekt på byernes kendskab til støttemuligheder i kommunen og ved eksterne fonde, ansøgningsprocessen, det interne samarbejde og idégenerering, kan indsatsen synes at mangle et fokus på at håndtere den efterfølgende proces med drift og vedligehold. Ikke desto mindre opfattes det af byerne, som en stor mundfuld efter indsatsen er afsluttet. Det jeg så var bange for, og det havde vi også et møde om, det er den dag det var færdigt. Så er det ligesom nu er det afsluttet. Hvem står så med aben og får det vedligeholdt og alt det her, og det ryger ligesom over på borgerforeningen, for det er borgerforeningen der står i spidsen for at søge de midler. Martin, Gudumholm Når nu Aalborg Kommune flotter sig med en halv million. Det vil vi give jer, men for resten når I er færdige med det, så skal I selv stå for det. Når man kigger på det de bruger i byen, så er det herude småpenge. Niels, Dokkedal Der er således to mulige faldgruber, som med fordel kan indtænkes i eventuelle justeringer af indsatsen fremover. Begge er relateret til processen omkring Udvikling i din by, og henviser blandt andet til risikoen for at borgerne bliver demotiveret jo længere processen bliver mellem opstart og de første synlige resultater. Med afsæt heri kan en fordelagtig justering af indsatsen være, at plukke de lavest hængende frugter forholdsvis tidligt i processen sideløbende med at byerne tænker stort. Det vil være en fordel at skabe små synlige resultater i den naturlige ventetid der vil være mellem afsendte ansøgninger og tilsagn/afslag. Det kan være rydning af tilvokset buskads eller andre forskønnende tiltag, som byen har ønsket på de første workshops. Evalueringen peger endvidere på den faldgrube, at processen i Udvikling i din by stopper for tidligt. Her er risikoen, at dét lokale initiativ, som indsatsen genererer, kan gå tabt i kraft af det pres, byens frivilligere oplever efterfølgende ift. drift og vedligehold af indsatsens projekter. Med afsæt i evalueringen kan man i dette tilfælde overveje to forskellige justeringer: 1) Et større fokus på at foregribe processen efterfølgende ved at udvikle handlekompetencer i byen i forhold til at håndtere den efterfølgende drift og vedligehold på hensigtsmæssig måde. Her har evalueringens øvrige byer forskellige metoder til at deles om disse opgaver, arrangere fælles arbejdsdage med fleksibel arbejdsdeling m.m. Via erfaringsudviklingsaftener med andre byer kan der inspireres til, hvordan vedligeholdelsesopgaverne kan varetages uden at de frivillige kræfter brænder ud. Derudover kan en anden justering af Udvikling i din by fx være, at 2) 12/48

14 en del af de økonomiske midler som medfølger indsatsen, kan afsættes til drift eller vedligehold i en periode efter indsatsens afslutning, således at byerne kan få stabiliseret lokale kræfter og en rutine omkring vedligehold og drift af de projekter, som Udvikling i din by har ledt med sig. Delkonklusion: Indsatsens betingelser for størst positiv effekt på det lokale initiativ Udvikling i din by er en samskabende indsats, som skaber udvikling i selv de mest inaktive byer. Udvikling i din by er en alsidig indsats som har en effekt på flere parametre, hvor den største profit er at finde i byer, hvis erfaring med fælles udvikling af lokalområdet er begrænset eller ikke eksisterende. På disse kanter er Udvikling i din by både en oplysende indsats, en social indsats, en lokal turismeindsats og for alle byer, en byforskønnende indsats. I de mere aktive byer er indsatsens virkning mere centreret omkring det byforskønnende element. Såfremt Udvikling i din by skal videreføres som indsats i den nye landdistriktspolitik, er der mest mulig effekt i at udvælge byer uden fælles lokale samlingssteder eller samlende projekter for byen. Projekter som fx etableringen af et fælles samlingssted kan nemlig danne grundlag for, at byerne både profiterer af indsatsen ud fra nogle fysiske parametre som byforskønnelse, og ikkefysiske parametre som fællesskab og viden om samarbejde med kommunen. Det kan imidlertid være svært, at kontinuerligt finde byer uden én eller anden form for fælles aktivitet, hvorfor det bør overvejes, om Udvikling i din by skal videreføres som indsats til at udvikle de aktive byer endnu mere. I dette tilfælde bør man revurdere indsatsens formål og konkretisere, hvad indsatsen skal kunne bidrage med, som byerne ikke kan i forvejen. Her bør man endvidere overveje om indsatsen i aktive byer i højere grad bliver en (samskabende) byforskønnende indsats. Af motiverende elementer i Udvikling i din by kan nævnes ros fra byens borgere og øvrige besøgende, bred lokal tilslutning til Udvikling i din by-processen og de økonomiske midler som medfølger indsatsen. Det kan derfor være fordelagtigt at lægge flere kræfter i at samle hele byen til de første workshops og sætte fokus på den økonomi, som medfølger deltagelsen i Udvikling i din by. Derudover kan det være en fordelagtig justering af indsatsen, at handle tidligt i processen på de overskuelige og mindre projekter, byens borgere nævner i de første workshops. De lavest hængende frugter skaber nogle tidlige synlige resultater, som kan modvirke den risiko, at borgerne mister motivationen undervejs i processen mellem projektansøgning og tilsagn/afslag. Slutteligt kan indsatsen justeres med henblik på at mindske risikoen for, at de frivillige kræfter brænder ud, når indsatsen er afsluttet. Evalueringen peger nemlig på, at der bør overvejes et større fokus på handlekompetencer eller midler til efterfølgende drift/vedligehold af de projekter, som indsatsen har søsat. 13/48

15 Landsbyklynger I Aalborg Kommunes landdistriktsindsats er tanken om at udvikle landdistriktet i klynger af byer, såkaldte klyngefællesskaber, både nyt og velkendt. I flere Udvikling i din by-projekter er geografisk nærtliggende byer sammensat til én fælles styregruppe eller med ét fælles opstartsmøde. Her samarbejdede nogle byer om fælles projekter og andre lod sig mere inspirere af hinanden i processen. I den seneste politikperiode har Aalborg Kommune som noget nyt sammensat en landsbyklynge med det ene formål at danne et socialt fællesskab på tværs, som kan danne udgangspunkt for et samarbejde mellem byerne. Landsbyklynge er et projekt fra 2015 som er finansieret af Realdania, DGI og Lokale og Anlægsfonden (LOA). Man vil undersøge, om landsbyklynger kunne være med til at udvikle hinanden som landsbyer, både hver for sig og som samlet lokalområde. Udgangspunktet for samarbejdet var en hypotese om, at landsbyer står stærkere, når de står sammen. Landsbyer der ligger i nærheden af hinanden skal eksempelvis samarbejde om og også prioritere mellem forskellige faciliteter og tilbud. Landsbyklynger er en model for landsbyudvikling, som skal understøtte samarbejder på tværs af landsbyer. Målet er at vise nye veje til, hvordan dette samarbejde kan skabe grundlag for det gode liv på landet. I Aalborg Kommune har deltagelsen i Landsbyklynge-kampagnen medvirket til at landsbyklyngen Rundt om Hammer Bakker opstod i foråret De fem nærliggende samråd, henholdsvis Grindsted og Uggerhalne, Tylstrup (inklusive Ajstrup og Brændskov), Vestbjerg, Sulsted og Vodskov, blev kontaktet og spurgt om de havde interesse i at etablere en landsbyklynge. Formålet med denne samarbejdende konstellation er følgende: At skabe fælles stedsidentitet og et socialt fællesskab. At klyngebyerne samarbejder på flere områder af fælles interesse. Realdania og DGI har i 2015 igangsat en forundersøgelse af forfattere fra Aalborg Universitet og Syddansk Universitet, som stiller skarpt på mulighederne og barriererne i at etablere landsbyklynger som udviklingsstrategi. Heri fremgår følgende: Forekomsten af en fælles stedsidentitet for området. Den er nødvendig for at viljen til reelt at ville samarbejde på tværs af landsbyer i en landsbyklynge opstår og kan afspejles i en følelse af slægtsskab eller skæbnefællesskab i området. Dette hænger tæt sammen med de sociale relationer i området og den lokale kultur. Det kan bygge på en eksisterende bevidsthed, men kan også fremelskes ved at skabe fokus på områdets lokalhistorie eller ved at styrke de sociale relationer. Laursen et al /48

16 Som fremgår i forundersøgelsen, er det altså en nødvendighed at byerne oplever en tilknytning til hinanden og et socialt fællesskab. Manglen herpå, er ifølge forundersøgelsen, den væsentligste barriere for landsbyklyngetilgangen til landdistriktsudvikling. I uddraget ovenfor nævnes to veje at gå i landsbyklyngetilgangen. Der kan arbejdes på at fremme og skabe et fællesskab og en fælles stedsidentitet, eller klyngesamarbejdet kan bygges på et eksisterende fællesskab. I nærværende evaluering er begge perspektiver medtaget i form af Rundt om Hammer Bakkerklyngen, som på sin vis er administrativt sammensat, på trods af at byerne selv har valgt at takke ja til klyngeprojektet. Ikke desto mindre er det på forhånd defineret, hvilke byer der indgår i klyngeprojektet. Evalueringen har ligeledes haft fokus på, om der findes andre latente klyngefællesskaber i Aalborg Kommunens landdistrikt. Svaret er ja, og med antagelsen om at der er mindre risici forbundet med at bygge klyngesamarbejde på eksisterende naturligt forekomne fællesskaber end at satse på, at fælles stedsidentitet er noget som kan skabes oppefra udpeger evalueringen afgørende faktorer for, at byerne ser sig i et naturligt fællesskab med hinanden. Afgørende elementer i klyngefællesskabet Evalueringen peger utvivlsomt på, at der findes byer som samarbejder på tværs af byskilte. Dette anskues i evalueringen som latente klyngefællesskaber. Gennem interviews i de 17 byer kan der udpeges i alt 14 latente klyngefællesskaber i Aalborg Kommunes landdistrikt. Nogle overlapper hinanden fx ser Sulsted sig både som en del af landsbyklyngen Rundt om Hammer Bakker, men har også en naturlig orientering mod Tylstrup og Vestbjerg. Nogle har en præcis afgrænsning, som fx Skørbæk og Ejdrup. Og nogle af de klyngefællesskaber som evalueringen udpeger indeholder i virkeligheden flere mindre områder/byer, end hvad der er nævnt i interviewet. Udpegningen af latente naturlige klyngefællesskaber i Aalborg Kommunes landdistrikt bør derfor ses som en skitse der har til formål at synliggøre, hvordan landdistriktet i virkeligheden er klynget sammen i mindre eller større klynger og af den ene eller anden årsag. Med afsæt i evalueringens interviewmateriale er der forskellige parametre som kan have betydning for, om byerne ser sig i et naturligt fællesskab med hinanden. Grundlæggende set skal byerne have et fælles fodfæste, som kan udgøre en kombination af flere ting eller udelukkende én ting. Dette fælles fodfæste kan enten tage afsæt i byernes geografiske nærhed til hinanden, som nedenstående interviewuddrag vidner om. Nu ligger vi jo så tæt på hinanden. [ ] vi har lavet kystby-samrådet, hvor vi inddrager medlemmer fra alle tre byer. Det har givet en del mere kommunikation de tre byer imellem, vil jeg sige. Klaus, Egense 15/48

17 Er der byer i Hammer Bakker-projektet, som I aldrig har orienteret jer mod? Interviewer Ja fx Langholt. Det ligger meget på den modsatte side af Vodskov. Geografisk. Bent, Sulsted At byerne ligner hinanden størrelsesmæssigt og af denne grund deler samme udfordringer, eksempelvis, synes også at have betydning for eksistensen af naturlige klyngefællesskaber. Vokslev er et godt eksempel på, hvordan disse mere objektive kriterier indgår i deres perspektiv på, om de hører sammen med andre byer. Vokslev er én ud af i alt to byer, som ikke ser sig selv i et naturligt fællesskab med andre byer. Der er desværre ikke nogle byer, som vi har et fællesskab med. Vi ligger lidt sjovt. Der er langt til Sønderholm ind mod byen. Hvis vi går længere sydøst, er vi i en anden kommune, Øster Hornum. Skal vi over vest på, så skal vi på den anden side af Nibe. [ ] Nibe er så stor, så vores behov kunne hurtigt blive kvalt i sådan en stor by. Frederik, Vokslev I relation til den størrelsesmæssige sammenlignelighed, er Gudumholm netop trådt ud af at samråd med blandt andet Storvorde fordi byernes interesser vurderes for forskellige qua deres størrelse. Det fungerer tit bedst at være sammen med nogle ligeværdige (byer, red.). Det er de samme ønsker man sidder med. Vi vil gerne have fire lygter, men for Storvorde er det bare et spørgsmål om, hvor tæt de skal stå. Rasmus, Gudumholm Foruden geografisk sammenlignelighed på størrelse og beliggenhed, er det heller ikke ligegyldigt hvilken retning byerne orienterer sig mod. Før mente man, at Vårst og Fjellerad skulle orientere sig mod Kongerslev. Det protesterede vi voldsomt mod. Vi vender ind mod Gistrup og Aalborg. Torben, Vårst I spørgsmålet om, hvad der så har betydning for, hvilken retning byerne orienterer sig mod, er det i høj grad hverdagslivet der fylder. I mange af de latente klyngefællesskabers tilfælde, er dét at byerne deler en skole, idrætstilbud og/eller indkøbsfaciliteter en stor del af årsagen til, at byerne ser sig i et naturligt fællesskab med hinanden. Hvorfor lige Ejdrup? Interviewer Vi har skolen tilfælles med Ejdrup. Vi holder generalforsamling samme aften. Så mødes 16/48

18 man over kaffen, og så er der måske lige en der fortæller. Og sådan kommer vi hinanden ved. Vi er jo så lille begge to. Charlotte, Skørbæk Vi synes, at det kunne være spændende at samarbejde med Valsted, og især også Barmer. Vi har en skole, Sebber skole, som ligger i Valsted. Ditte, Sebbersund Vi har tidligere lavet en fællesplan for Vårst-Fjellerad-Gunderup [ ] Nu har Vårst og Fjellerad en fælles idrætsforening. Og skole. Torben, Vårst Man kan sige, børnene herude går i skole i Gandrup, og hvis du ikke går her i klubben (i Holtet, red.), så er det også i Gandrup. Så ja, vi har et rigtig nært forhold til Gandrup. Anders, Holtet [ ] Der har altid været et godt samarbejde i båndbyerne. Alle børnene, Gudum, Gudumlund, Lillevorde. De går i skole sammen her i Gudumholm. Martin, Gudumholm Hvis vi ikke havde en skole i Ferslev, havde vores børn ikke samme relation til børnene i Ferslev [ ] Vi har skolen som vores samlingspunkt Jens, Volsted Er der nogle byer, som I ser jer selv i et fællesskab med? - Interviewer Altså sport foregår i Frejlev, og til dels Sønderholm, og også FDF som jeg sidder med. [ ] Det naturlige skoledistrikt er Sønderholm. [ ] Jesper, Tostrup I denne stribe af interviewuddrag indrammes noget af essensen af de naturlige latente klyngefællesskaber, som findes i Aalborg Kommunes landdistrikt. Det er i høj grad tilbud til byens børn, som er medvirkende til at skabe meningsfuldhed i byernes samarbejde. Det er på trods af, at flere af interviewdeltagerne ikke havde hjemmeboende børn. Det er derfor ikke kun borgere der på nuværende tidspunkt har børn i skolen, som lægger vægt på dét at dele skole og fritidstilbud, i spørgsmålet om hvilke byer (eller om) de oplever et fællesskab med andre byer. Det kan også hænge sammen med, at byens ældre borgere har børn som i sin tid gik på skolen i den nærliggende by, og stadig ser disse byer sammenknyttet. Skolens betydning for oplevelsen af naturlige klyngefællesskaber kan endvidere anes i sammenligningen af kort over evalueringens optegnede naturlige klyngefællesskaber og Aalborg Kommunes skoledistrikt. På kort 1 på efterfølgende side udgør de røde streger skoledistriktsopdelingen, hvor de seks grønne helfarvede felter udgør klyngefællesskaber som har samme afgrænsning som skoledistriktet. 17/48

19 Kort 1: Hele skoledistrikter som klyngefællesskaber Kort 2: Klyngefællesskaber på tværs af byer i forskellige skoledistrikter På kort 2 tilføjes otte mørkegrønne markeringer, som illustrerer klyngefællesskaber der rækker ud over skoledistriktsrammerne og inddrager enkelte byer på tværs. Nogle af dem overlapper hinanden, fordi samarbejdet med forskellige byer har forskellige formål eller indholdselementer. Sulsted har eksempelvis både et samarbejde med Vestbjerg og Tylstrup om idrætstilbud i 18/48

20 området, men også et samarbejde med andre byer i området qua Rundt om Hammer Bakkerklyngen, som har nogle andre fokuspunkter. Lundby er eksempelvis også meget knyttet til Farstrup grundet skolen, men har et bredere etableret samarbejde med en større del af området omkring forhenværende Nibe Kommune, dog uden Nibe. Dette er et godt eksempel på, at byerne samarbejder på tværs i det omfang der giver mening, og netop derfor er klyngefællesskaber svære at etablere oppefra/administrativt. I nedenstående interviewuddrag fremgår det, hvorledes fælles projekter som fx lys på cykelstier der fysisk forbinder byerne, et fælles samlingssted eller fælles ambitioner for området samler byerne i et meningsfuldt netværk. Det var lidt begrundelsen for at starte op (landsbylauget for Holtet-Gåser, red.). For at få mere fællesskab med de to byer. For klubhuset i Holtet har altid været et fast holdepunkt. Anders, Holtet Lys på cykelstien har vi snakket lidt med Gandrup om at få op at stå som projekt. Samarbejdet er en vigtig ting, når man er i små samfund, som vi er. Så det arbejder vi på. Søren, Holtet Det er også noget af det, jeg har været fortaler for. At vi arbejder meget mere sammen, Vårst og Fjellerad. Sådan noget som fastelavn synes jeg er tosset, at man ikke laver det sammen, for det er jo børn der går i samme skole. Peter, Vårst Vi havde et stormøde, hvor der var mange fra Dokkedal, Mou og Egense, hvor vi havde nogle idéer der blev spredt. Hvad skal der ske med industrien, vores busplan og sådan. Niels, Dokkedal I et overordnet perspektiv udgør dét at deles om noget eller at have noget at være fælles om en god indikator for, hvor der kan være latente og naturlige klyngefællesskaber i Aalborg Kommune. En fælles bygning, fælles arrangementer/aktiviteter og fælles projekter udgør et centralt indholdselement i de 14 udpegede klyngefællesskaber, og er med til at opretholde meningsfuldheden i et samarbejde. Foruden dette spiller geografien selvfølgelig også en rolle. Byerne skal gerne have en vis geografisk nærhed til hinanden. Det har også en betydning for nogle af klyngerne, at byerne i klyngefællesskabet er størrelsesmæssigt sammenlignelige. Der er dog enkelte klynger hvor der forefindes et samarbejde på trods af, at vækstbyer som Vestbjerg og Hals er repræsenteret. Dette gælder eksempelvis klynger som Rundt om Hammer Bakker, Sulsted-Tylstrup-Vestbjerg og Hou-Hals-Ulsted. 19/48

21 Potentialer i klyngesamarbejdet Med afsæt i evalueringens konstatering af, at der findes naturlige latente klyngefællesskaber i Aalborg Kommunes landdistrikt, vil nedenstående afsnit fokusere på at delagtiggøre de muligheder, som byerne selv ser i klyngesamarbejdet. Som passende overskrift herfor kan ordet synergi med rette vælges. Opfattelsen af at byerne enkeltvis står stærkere ved at samarbejde, spirer rundt omkring i Aalborg Kommunes landdistrikt. I Hou, Hals og Ulsted vil man arbejde på en visionsplan for området, som kan sikre områdets stemme i Aalborg Kommunes landdistriktsudvikling. På trods af at Hals er en vækstby og større end Hou og Ulsted, begrundes samarbejdet med den større by med, at Hals er gammel centerby i området. Nogle klyngefællesskaber nærmer sig altså optegningen af gamle kommunegrænser. Vi har været til møde med Hou og Hals i går. Vi vil lave en visionsplan 2050 for gammel Hals Kommune. [ ] Vi vil gerne meddele, at vi arbejder sammen, hvis vi skal noget i Aalborg Kommune. Vi har vækstbyer som Hals, men det er vi ligeglade med. Vi tror på synergien. Steen, Ulsted Vi har jo et samarbejde herude med hele gammel Nibe Kommune. Det er relativt nyt. [ ] Når man sidder så mange fra forskellige byer, så løfter man sig op i større overblik. Vi snakker ikke knækkede fliser. Jeg kommer til at efterlyse at have fokus på sammenhængskraft, samhørighed (ift. ny landdistriktspolitik, red.) Frederik, Vokslev Det kan imidlertid vække bekymring, om byerne ville kunne samarbejde om placering af eventuelle nye faciliteter for et klyngeområde, eller om byernes egeninteresser vil skabe konflikter i klyngefællesskabet. I tilfældet med fællesskabet mellem Hou, Hals og Ulsted synes man dog at have reflekteret over udfordringer som disse. Så I er ligeglade med at Hals er større end andre byer i samarbejdet? Interviewer Ja vi vil samarbejde. Så vi skal have nogle underskrifter på, at vi står sammen. Hvis nogle gerne vil have en svømmehal, eller to byer vil, så skal vi aftale hvor den bedste svømmehal kan ligge. Steen, Ulsted På tværs af temaer for samarbejdet om det er konkrete projekter, arrangementer eller visioner, synes der i blandt evalueringens byer at være fokus på, hvordan de i et klyngefællesskab kan komplimentere hinanden fremfor at udkonkurrere hinanden. Mange af byerne nævner eksempelvis fælles arrangementer med flere deltagende som et potentiale i klyngesamarbejdet. 20/48

22 Valsted har lige fået penge til et værested, men vi skal jo ikke konkurrere med hinanden, for børnene går jo i samme skole. Men vi kunne godt tænke os, at vi snakker sammen og laver noget der komplimenterer hinanden, i stedet for at konkurrere mod hinanden. [ ] Vi har længe gået og snakket om en fælles platform, hvor vi kan dele vores arrangementer. Ditte, Sebbersund Det er jo lidt et problem, at der bliver lagt arrangementer oveni hinanden [ ] Så begynder vi at trække deltagere fra hinanden Lars, Sulsted Det kan ikke nytte, at der er fællesspisning tre uger i træk i Barmer, Valsted og her. Anne, Valsted (involveret i Kulturbrugsen Sebbersund) Kan vi nu lave noget med landsbyklynger med Ellidshøj. Det synes jeg er en mega god idé. For vi kan godt komme til sommerfest i Ellidshøj, uden at vi sådan formelt har noget Lige sådan med Ferslev. Hvis vi kunne knytte os tættere til dem, vil vi også have lettere ved at få nogle af dem til vores arrangementer. Lasse, Volsted For Sulsted hvis samarbejde med Vestbjerg og Tylstrup i høj grad er funderet i idrætstilbud for området, anskues potentialet i et klyngesamarbejdet blandt andet som muligheden for at stille hold i idrætsregi, fordi samarbejdet giver flere brugere fra forskellige byer i området. For Brændskov hvis erfaring med puljer er mere begrænset, kan samarbejdet ligeledes give mening ift. erfaringsudveksling. Det er jo en fordel. Så kan vi lave et hold. Bent, Sulsted Vi har da et samarbejde med Tylstrup samråd, der har brugt en masse energi på Ultvedsøerne herude. Så dem har vi da været i løbende dialog med ift. hvad der skal søges, og de har været flinke til at sige til, når der er puljer. Jørgen, Brændskov Opmærksomhedspunkter for klyngetilgangen i landdistriktsudvikling Med indsigt i hvor der eksisterer latente klyngefællesskaber i Aalborg Kommunes landdistrikt, samt hvilke potentialer der findes i dette, er det ligeledes relevant at udpege opmærksomhedspunkter for klyngetilgangen i landdistriktsudvikling. Det er en væsentlig og grundlæggende pointe at klyngesamarbejdet skal give mening for byerne. Udviklingen af landdistriktet i klynger har de bedste forudsætninger såfremt klyngefællesskaberne er initieret nedefra af byerne selv. Evalueringen peger nemlig på, at der findes nogle klare forståelser og begrundelser for de naturlige klyngefællesskaber, der allerede eksisterer i Aalborg Kommunes landdistrikt. Det indikerer således, at fællesskaberne ikke er baseret på tilfældigheder, men at byerne aktivt vælger samarbejdspartnere til og fra ud fra, hvad der giver mening for byerne. Det kan også variere hvor meget der giver mening at samarbejde om 21/48

23 for nogle handler det om årlige arrangementer, hvor det for andre er enkelte idrætshold eller større anlægsprojekter. Ikke desto mindre skal der være noget fælles at samarbejde om, som ovenstående giver eksempler på, og noget fælles der samler byerne i et bredere stedsidentitetsperspektiv, hvad enten det er skoledistrikter, gamle kommunegrænser eller sogn. Det er essentielt for klyngetilgangens succes med at udvikle områder, at byerne selv er engageret i området som helhed, da samarbejdets største udfordring er byernes særskilte egeninteresser. Af denne grund advokerer evalueringen for, at den mest fordelagtige tilgang til landdistriktsudvikling i klynger, er at tage udgangspunkt i og lukrere på de latente naturlige klyngefællesskaber, der allerede eksisterer i Aalborg Kommunes landdistrikt, fremfor at initiere længere processer hvor fællesskabet først skal etableres. Og ovenikøbet med den overhængende risiko, at der ikke kan skabes en fælles stedsidentitet og tilknytning for området. Disse længere processer med fællesskabsdannelse kan nemlig være svært for de frivillige ildsjæle at forholde sig til, fordi man i samarbejdet måske er mere fokuseret på at skabe nogle fælles projekter sammen som evalueringen netop peger på, er noget af det der binder byerne sammen. Ellers må jeg nok sige, at hele opstarten og forløbet den måde vi skulle starte på, jeg føler virkelig, at vi har brugt mange kræfter på ting, som vi stort set ikke har brugt. Lars, Sulsted Som et andet opmærksomhedspunkt for klyngetilgangens virkning, er det vigtigt at kommunen ikke bliver for styrende i klyngefællesskabet. Kommunen skal have en koordinerende rolle ift. at facilitere samarbejdets rammer, men bør jf. førstnævnte opmærksomhedspunkt ikke udpege hvem der skal samarbejde, eller hvad de skal samarbejde om altså indholdet i samarbejdet. I stedet bør kommunen bistå med vejledning ift., hvordan byerne kan samarbejde på tværs og gå forrest med optimale strukturelle rammer for at arbejde mere i klynger fremover. Vi kunne godt bruge noget hjælp til at koordinere samarbejdet, for vi skal jo også passe vores Kulturbrugs, og de skal passe deres mødested. Ditte, Sebbersund [ ] jeg forestiller mig også at kommunen nok stadig skal være facilitator (på landsbyklyngen Rundt om Hammer Bakker, red.). Lars, Sulsted I det efterfølgende citat fremgår et eksempel på, hvilke strukturelle tiltag der blandt andet kan bane vej for byernes incitament og vilje til at samarbejde i højere grad. Her udgør samrådene og det økonomiske tilskud samrådet udløser faktisk en barriere ift. at tænke i et bredere samarbejde mellem flere byer. Hvis man i landdistriktsindsatser fremover ønsker at udvikle i klynger og lukrere på den synergi dette kan skabe for områder, bør det derfor overvejes om, man fra kommunens side kan regulere i samrådets tilskud, således at der skabes et incitament til at 22/48