RESULTATER FRA RUNDSPØRGE BLANDT DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER

Transkript

1 RESULTATER FRA RUNDSPØRGE BLANDT DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER GRØN ENERGI HAR I PERIODEN MAJ TIL OKTOBER GENNEMFØRT EN RUNDSPØRGE BLANDT DE NATURGASFYREDE DECENTRA- LE KRAFTVARMEVÆRKER FOR AT BELYSE DERES FREMTIDIGE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. GRØN ENERGI

2 Dato: Udarbejdet af: Daniel Møller og Kim Clausen Kontrolleret af: Anne Baastrup Holm Godkendt af: Jesper Koch Beskrivelse: Rundspørge hos de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker Kontakt: Gronenergi.org

3 Fuldlasttimer/år MW installeret Side 1 Resultater fra rundspørgen blandt decentrale kraftvarmeværker De decentrale kraftvarmeværker er pressede. Faldende CO 2 -kvotepriser, faldende priser på elmarkedet, høje gaspriser, stigninger på afgifter, forventning om grundbeløbets frafald og hensynet til forbrugerene bevirker, at mange kraftvarmeværker står overfor en skillevej, se Figur 1. Mange værker står netop nu overfor at skulle reinvestere i anlægget, enten ny-indkøb eller en levetidsforlængelse af det nuværende anlæg. Dog er usikkerheden om fremtiden så stor, at mange er i tvivl om, hvilken investeringsstrategi de bør vælge, viser resultaterne fra den omfattende rundspørge, Grøn Energi har gennemført. De decentrale kraftvarmeværker udgør en vigtig balanceringsressource i det danske energisystem og stabiliserer forsyningen i overgangen til en fossilfri energiproduktion frem mod Decentrale kraftvarmeværker er med andre ord sammen med de store centrale kraftvarmeenheder en væsentlig forudsætning for at fastholde den meget høje forsyningssikkerhed i elsystemet. Grøn Energi har i perioden fra maj til oktober lavet en rundspørge hos de naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker. Denne rundspørge skal sætte fokus på de udfordringer, de decentrale kraftvarmeværker står overfor, og hvad værkerne mener, der er til hinder for at bearbejde udfordringerne. Dette notat opsamler resultaterne fra rundspørgen. Rundspørgens resultater er baseret på svar fra 160 af de 250 naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker (se geografisk kort på bilag 4). Det svarer til, at mere end MW-el ud af knap MW-el indgår i analysen Decentrale KV-værker elkapacitet [MW] (højre akse) Fuldlasttimer decentrale KV-værker (venstre akse) Figur 1 Fuldlasttimer og samlet elkapacitet på decentrale kraftvarmeværker. Figurens forudsætninger: 2012 er vurderet til samme elkapacitet som 2011 og produktionen for 2012 er den samlede decentrale elproduktion fratrukket elproduktionen fra erhvervsværker og lokale værker. Kilder Energinet.dk[1] og Energistyrelsen[2] 500 0

4 Side 2 Levetidsforlængelse eller tages ud af drift? Uvisheden om hvilke rammebetingelser, der er gældende i fremtiden, skaber stor usikkerhed hos de decentrale kraftvarme værker, som står overfor reinvesteringer i deres anlæg. Der er i rundspørgen spurgt, om kraftvarmeenhederne skal levetidsforlænges. Fokus har været på levetidsforlængelse, når enheden har behov for det og ikke omkring grundbeløbets ophør. På de adspurgte værker er der modtaget oplysninger omkring 297 kraftvarmeenheder. Det samlede resultat kan ses i Figur 2, mens besvarelserne er inddelt efter anlæggenes størrelse i bilag 1. 52% Antal: 297 anlæg Kap: MW-el 13% 17% 8% 10% Ja, det har bestyrelsen besluttet Ja, men endnu ikke besluttet af bestyrelsen Nej, det har bestyrelsen besluttet Nej, men endnu ikke besluttet af bestyrelsen Ved ikke Figur 2 Respondenternes besvarelser på om kraftvarmeanlæg skal levetidsforlænges. (Vægtet) Ved at fordele værkerne således, at resultaterne er vægtet efter deres elkapacitet i stedet for efter antallet af værker, fås et bedre billede af hvor stor kapacitet, der er risiko for vil falde ud af elsystemet. Det overskyggende ved Figur 2 er, at der er 52 % af den decentrale elkapacitet, hvor der ikke er taget beslutninger, om anlæggene skal levetidsforlænges eller ej. I tabellen herunder er kapaciteterne fra rundspørgen indsat og opskaleret, så disse svarer til den samlede kapacitet på decentrale KV-værker. Rundspørgens resultater Opskalering til DK Ja 223 MW 363 MW Nej 278 MW 453 MW Ved ikke 537 MW 876 MW Samlet MW MW Tabel 1 Forholdet mellem rundspørgens resultater og opskalering til den decentrale elkapacitet (baseret på naturgas) i Danmark Ud fra denne opskalering kan det ses, at en kapacitet på ca. 900 MW-el på de decentrale kraftvarmeværker ikke har besluttet, om kraftvarmeanlægget skal levetidsforlænges. Nogle af grundende til usikkerheden kan skyldes, at den resterende levetid på anlæggene er forholdsvis lang, men det kan også skyldes de rammevilkår, der er for de decentrale kraftvarmeværker.

5 MW MW Side 3 Resterende levetid og rammevilkår Ifølge Figur 2 er der samlet set er en forventning om, at 21 % af elkapaciteten bliver levetidsforlænget, mens 27 % ikke bliver. I rundspørgen blev den resterende levetid på kraftvarmeanlæggene efterspurgt. Der er besvarelser fra 252 anlæg med en samlet elkapacitet på 759 MW. I Figur 3 kan det ses, hvornår anlæggenes levetid ender, og hvordan dette påvirker den samlede decentrale elkapacitet. Dermed ses et drastisk fald i balanceringsressource kapaciteten Det er forudsat, at kraftvarmeanlæggene har en gennemsnitlig driftstid på timer/år, hvilket svarer til niveauet for 2011 og 2012 jf. Figur 1. I Figur 3 er de kraftvarmeanlæg, der er en forventning om at levetidsforlænge tilført driftstimer ekstra. De kraftvarmeanlæg, som ikke forventes levetidsforlænget, og de anlæg, som endnu ikke vides om skal levetidsforlænges, er indsat med deres nuværende restlevetid. De blå søjler er de faktiske resultater fra rundspørgen, de røde søjler er en opskalering mellem rundspørgen og den samlede decentrale naturgasbaserede elkapacitet i Danmark. Den stiplede grønne linje tager udgangspunkt i opskaleringen og viser udviklingen af den samlede decentrale elkapacitet frem mod Rundspørge (venstre akse) Samlet kapacitet i DK Opskalering (venstre akse) Figur 3 Mulig udvikling i den decentrale elkapacitet ved en gennemsnitlig elproduktion på timer pr. år. På Figur 3 ses udviklingen af decentral kraftvarmekapacitet baseret på naturgas. Specielt interessant er det, at der frem mod 2018 er en kapacitet på 600 MW-el, som kan falde ud. På baggrund af Grøn Energis rundspørge kan det udledes, at der er sat spørgsmålstegn ved levetidsforlængelsen af 52 % af kraftvarmeenhederne. I rundspørgen blev det af mange værker understreget, at de overvejer fremtiden og hvilke typer af anlæg, der skal investeres i. Værkerne mangler en klar politisk udmelding, som kan

6 Side 4 fortælle, hvilken retning de skal gå i og dermed også, hvad der vil være klogt at investere i. Grøn Energi har objektivt undersøgt den store usikkerhed til fremtiden og dermed grunden til tvivl om levetidsforlængelsen. Figur 4 herunder viser de samlede resultater, mens svarene i bilag 2 er inddelt efter anlæggenes størrelser. Faldene elpriser og høje gaspriser er væsentlige parametre, som gør, at værkerne ikke vil levetidsforlænge deres kraftvarmeanlæg. Elprisen og gasprisen er en del af den kontekst, som de decentrale kraftvarmeværker skal agere indenfor. Det er parametre, som er svære at ændre, da de er styret af markedet. Derimod er bindingen til naturgas og grundbeløbets ophør noget, som kan ændres. 41 % af de adspurgte decentrale kraftvarmeværker mener, at grundbeløbets ophør er årsag til ikke at levetidsforlænge deres anlæg. Mange af respondenterne har en mening omkring grundbeløbet. Ud fra samtalerne vurderes det, at langt størstedelen gerne så grundbeløbet fortsætte efter Dog er flere af værkerne godt klar over, at grundbeløbet ikke kan fortsætte for evigt. Derfor mener flere af værkerne, at der bør ses på alternative tilskudsordninger eller kapacitetsmarkeder. 12% 16% 26% Antal: 138 værker Kap: 934 MW-el 5% 41% Grundbeløbets ophør Binding til naturgas Elpris Gaspris Andet Figur 4 Decentrale kraftvarmeværkers forskellige årsager til ikke at levetidsforlænge deres kraftvarmeanlæg (vægtet). Fremtidig varmeforsyning på decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker I rundspørgen er der også spurgt ind til, hvilke nyanlæg de decentrale kraftvarmeværker har besluttet sig for at investere i og hvilke der er forventninger om at erhverve sig. På Figur 5 kan resultaterne ses. 21 % af de adspurgte værker havde ingen planer omkring nyanlæg. Dette er et udtryk for, at værkerne overvejer fremtiden, men er usikre og ikke tør satse på en

7 Antal MW-varme Side 5 ny-investering før end en klar politisk retning er vedtaget. Figur 5 kan det ses, at der er flere værker, som har besluttet at installere i en biomassekedel. Dette er muligt, selvom værket er bundet til naturgas, men kan kun godkendes, hvis biomassekedlen etableres for at forsyne et område, som netop er konverteret til fjernvarme. Dog er det kun tilladt, hvis fjernvarmeværket ikke har varmekapacitet til at forsyne det konverterede område. Kedlen må maksimalt være dimensioneret efter at kunne forsyne det nye område. I Figur 5 kan det samlede antal af nyanlæg ses i sammenhæng med inddelingen mellem besluttet og forventet. Det kan blandt andet ses, at der er store forventninger til varmepumper på lidt længere sigt, men i øjeblikket er der ved de adspurgte kun besluttet 4 varmepumper. Rundspørgen gav også et indblik i den forventede varmekapacitet på nyanlæggene, hvilket kan ses på Figur 6 (se også bilag 3). Dog er det langt fra alle nyanlæg, hvor varmekapaciteten kendes. Samlet Forventninger - endnu ikke besluttet Besluttet Samlet Forventet Besluttet Figur 5 Besluttede og forventede nyanlæg hos de naturgasfyrede kraftvarmeværker. 48 besluttede anlæg og 157 forventede anlæg. Figur 6 Varmekapaciteten på nyanlæg ved de naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker. Baseret på 34 besluttede anlæg og 49 forventede anlæg.

8 Side 6 Figur 6 giver et indtryk af, hvilke nyanlæg der kommer til at producere størstedelen af fjernvarmen i forhold til alle nyanlæg. På figuren kan det også ses, at det er de besluttede nyanlæg, værkerne bedst kender varmekapaciteten på. Økonomi Disse mange investeringer, som er besluttede og forventede vil give et stort investeringsbehov. Grøn Energi har beregnet de naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværkers samlede mulige investeringer i nyanlæg. Investeringerne er i Tabel 2 inddelt i besluttede og forventede anlæg. De besluttede investeringer er mere sikre end de forventede. Da de forventede er et udtryk for, hvilke anlæg der vil investeres i under ændrede rammevilkår eller investeringer, der ligger længere ude i fremtiden. Investeringsniveauet Minimum Maksimum for nye anlæg Besluttede 1,4 mia.kr. 2,3 mia.kr. Forventede 2,5 mia.kr. 3,6 mia.kr. Samlet 3,9 mia.kr. 5,9 mia.kr. Tabel 2: Fremtidigt investeringsniveau for de 160 decentrale værker De 160 decentrale kraftvarmeværker har dermed samlet et investeringsbehov på 3,9-5,9 mia. kr., svarende til gennemsnitligt 30 mio. kr. pr. værk. Usikkerheder Nogle væsentlige usikkerheder er, at kategorien Andet fra Figur 7 ikke er inkluderet i ovenstående. Derudover kan bestyrelser på trods af, at de har besluttet et nyanlæg, godt ombestemme sig. De forventede nyanlæg er afhængige af flere forskellige emner, f.eks. gaspriser, elpriser, afgifter og andre rammevilkår. Metode På Figur 5 ses antallet af anlæg, de 160 respondenter har planer om at investere i. Samlet set er der planer om 205 energianlæg hos de adspurgte. En mindre del af værkerne har også svaret på, hvor stor varmekapacitet de planlagte nyanlæg vil få. I alt kendes varmekapaciteten på 83 af de 205 nyanlæg, hvilket kan ses i Figur 6. For at give et samlet bud på de 160 decentrale værkers samlede mulige investeringer, opskaleres de 83 kendte varmekapaciteter til alle de 205 anlæg, se Figur 7. Prissætningen af investeringerne er gjort med data fra Energinet.dk og Energistyrelsens Teknologikatalog [3]. I Teknologikataloget er der ofte givet et prisspænd, hvilket er vist som min. og maks. priser i Tabel 3. Investeringen i solvarmeanlæg er i Teknologikataloget opgivet til ca kr./mwh. Dette er omregnet ud fra faktoren 663 MWh/MW, som bygger på data fra [4].

9 MW-varme Side 7 Samlet Forventet Besluttet Konklusion Den store udbygning med især vindkraft nationalt og i vores nabolande presser elpriserne nedad, og svækker kraftvarmeværkernes konkurrencedygtighed. På den baggrund tog Grøn Energi initiativ til at gennemføre en undersøgelse af de naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker, som generelt er mest udsatte blandt landets kraftvarmeværker. Grøn Energis analyse viser som et centralt resultat, at 600 MW af de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker risikerer at falde ud frem mod Figur 7 Vurderede varmekapaciteter fra nyanlæg hos de 160 decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker. [kr./mwvarme] min. [kr./mwvarme] maks. Varmepumpe 3,90 mio. 6,30 mio. Solvarme 2,11 mio. 2,29 mio. Overskudsvarme 3,52 mio. 6,68 mio. (Varmepumpe) Biomassekedel 3,75 mio. 8,25 mio. Geotermi 12,00 mio. 15,00 mio. Forbrændingsmotor 7,50 mio. 11,25 mio. Elpatron 0,38 mio. 0,68 mio. Tabel 3 Kilde: Teknologikatalog [3] Baggrunden er primært, at mange værker ikke ønsker at levetidsforlænge deres kraftvarmeenheder som følge usikkerhed om de fremtidige rammevilkår og i særdeleshed som følge af grundbeløbets ophør i Analysen viser, at der er behov for en hurtig politisk beslutning om de decentrale kraftvarmeværkers fremtid, så værkerne kan få større sikkerhed for, om de skal levetidsforlænge deres kraftvarmeanlæg og/eller investere i andre varmeproducerende enheder. Analysen viser, at mange værker allerede har truffet beslutning om alternative, nye varmeproducerende anlæg. Størstedelen af de besluttede investeringer ser ud til at blive gennemført allerede før 2020, hvilket betyder at de 160 adspurgte værker kan forventes at investere mellem

10 Side 8 1,4-2,5 mia. kr. i energisystemet. Hvis rammevilkår, som gaspriser, elpriser, afgifter, m.m., ændres, vil de samlede investeringer være op mod 6 mia. kr. Dette er kun for de 160 adspurgte værker af i alt 250 decentrale værker i Danmark. Opskaleres der til alle de naturgasfyrede decentrale værker er investeringspotentialet ca. 10 mia. kr. og det øgede beskæftigelsespotentiale vil svare til ca personer. Energisystemet har brug for fleksibilitet og forsyningssikkerhed i en fremtid med større mængder fluktuerende energi. De decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker kan bidrage til dette. I overgangen til et fossilfrit samfund kan det vise sig at være samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt at lukke disse anlæg for tidligt. Et energisystem med så stor en andel af fluktuerende strøm er aldrig set før i stor skala. Derfor kan det være fornuftigt at sikre større sandsynlighed for elsystemets funktionalitet kan opretholdets med decentral kraftvarme som backup-kapacitet. Referencer [1]: Udtræk af markedsdata fra Energinet.dk [2]:Energistatistik 2011 og Energiproducenttælling 2011 fra Energistyrelsen. [3]:Technology data for energy plants. Energinet.dk og Energistyrelsen [2012]. [4]: Solvarmedata fra installerede solvarmeanlæg fra

11 Bilag 1. Levetidsforlængelse (Pr. KV-enhed ikke pr. selskab) Antal: 297 anlæg Kap: MW 13% Samlet Ja, det har bestyrelsen besluttet 52% 17% 8% 10% Ja, men endnu ikke besluttet af bestyrelsen Nej, det har bestyrelsen besluttet Nej, men endnu ikke besluttet af bestyrelsen Ved ikke 10< MW 5> MW 3% 25% 17% 43% 5% 52% 18% 23% Antal: 8 anlæg Kap: 423 MW 14% 5-10 MW 14% Antal: 268 anlæg Kap: 482 MW 4% 5% 0% 77% Antal: 21 anlæg Kap: 134 MW MWe Ja Ja, måske Nej Nej, måske Ved ikke I alt Samlet < til til >

12 Bilag 2. Motivation (Pr. Selskab ikke pr. værk) 16% Samlet 12% 41% Grundbeløbets ophør Binding til naturgas Elpris Gaspris Andet Antal: 138 værker Kap: 934 MW 26% 5% 50< MW 5% MW 10% 18% 11% 44% 22% 57% 33% Antal: 5 værker Kap: 356 MW Antal: 9 værker Kap: 163 MW 5-10 MW 5> MW 28% 35% 27% 27% 8% 6% 14% 19% 10% 26% Antal: 33 værker Kap: 222 MW Antal: 87 værker Kap: 193MW MWe Grundbeløbets ophør Binding til NG Elpris Gaspris Andet I alt Samlet < til til >

13 Bilag 3. Investeringer (Pr. selskab) Besluttede Ikke vægtet 1% Vægtet 2% 13% 8% 10% 4% 15% 27% 36% 1% 31% Antal: 48 anlæg 4% 2% Antal: 34 anlæg Kap: 310 MW-varme 46% Forventede nyanlæg (endnu ikke besluttet) Ikke vægtet 2% Vægtet 2% 4% 4% 9% 24% 2% 14% 12% 16% 13% Antal: 157 anlæg 28% 27% 0% Antal: 49 anlæg Kap: 204 MW-varme 43% OBS: Læg specielt mærke til antallet af anlæg i de forskellige diagrammer. De vægtede figurer er der markant færre antal anlæg end de uvægtede, da flere af værkerne ikke kender varmekapaciteten.

14 Bilag 4. Geografisk spredning af respondenter