Hvorfor skal de biomassefyrede centrale kraftværker have to konkurrenceforvridende fordele frem for de gasfyrede decentrale kraftvarmeværker?

Transkript

1 Aktuel Konkurrenceforvridende vilkår i kraftvarmesektoren Hvorfor skal de biomassefyrede centrale kraftværker have to konkurrenceforvridende fordele frem for de gasfyrede decentrale kraftvarmeværker? Dette spørgsmål har vi fra Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme stillet til Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt, og vi afventer med spænding hans svar. Hos Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme undrer vi os over, at de biomassefyrede centrale kraftværker for det første er fritaget for energiafgift på brændslet, men derud over også får et elproduktionstilskud på 15 øre pr. kwh. En afgiftsfritagelse og et elproduktionstilskud, som er medvirkende til at udkonkurrere mange af de gasfyrede decentrale kraftvarmeværker på ulige vilkår. Såfremt de gasfyrede decentrale kraftvarmeværker ikke får nogle vilkår, som gør det attraktivt at byde ind i elmarkedet, risikerer vi i Danmark, at mange gasfyrede decentrale kraftvarmeværker skrotter kraftvarmeenhederne, hvilket kan få katastrofale konsekvenser for den danske elforsyning. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme har tidligere givet sit bud på, hvordan vi i Danmark på en økonomisk forsvarlig og grøn måde kan sikre elforsyningen og samtidig fjerne problemet med bortfald af grundbeløbet for de gasfyrede decentrale kraftvarmeværker. Her foreslås en afgiftsnedsættelse/- fritagelse for gas til samproduktion af el og varme. Økonomisk forsvarlig og grøn sikring af elforsyningen kan fjerne problemet med bortfald af grundbeløbet Hos Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme ser vi med

2 bekymring på udviklingen hos de decentrale kraftvarmeværker. Allerede nu forespørger mange decentrale kraftvarmeværker om priser på deres brugte kraftvarmeanlæg med henblik på skrotning af disse, når grundbeløbet forsvinder en udvikling, der kan få katastrofale følger for elforsyningssikkerheden i Danmark. Ifølge energistyrelsens statistik udgjorde elkapaciteten ultimo 2016 hos de decentrale kraftvarmeværker MW, mens de centrale kraftværker udgjorde MW. Nogle blokke hos de centrale kraftværker ligger enten i dvale eller står overfor en skrotning, og forskellige rapporter fastslår, at Danmark inden længe vil komme i elkapacitetsunderskud, når det ikke blæser og solen ikke skinner. Samtidig udgør de decentrale kraftvarmeværker en meget hurtig reguleringskapacitet i tilfælde af utilsigtet nedbrud på et af de centrale kraftværker. Nyværdien af den decentrale elkapacitet udgør omkring 15 milliarder kroner en samfundsmæssig værdi, som vi frygter vil forsvinde for en stor dels vedkommende, med mindre de decentrale kraftvarmeværker får et økonomisk incitament til at beholde sine kraftvarmeenheder, når grundbeløbet forsvinder. Slå tre fluer med et smæk : Løsningen kan være at tilskynde de decentrale kraftvarmeværker til at bruge naturgas, som efterhånden kommer til at bestå af mere og mere grøn opgraderet biogas en udvikling som i disse år accelerer markant. Herved vil elproduktionen fra de decentrale kraftvarmeværker blive mere og mere grøn. Omvendt vil denne grønne opgraderede biogas gå til mindre ædel energi i form af simpel varmeproduktion og procesenergi, såfremt de decentrale kraftvarmeværker skrottes. Vel at bemærke grøn opgraderet biogas, som samfundsmæssig har været dyr at fremstille med stort opgraderingstilskud. Ved f.eks. helt eller delvist at fjerne energiafgiften på gas

3 til decentral kraftvarmeproduktion (samproduktion af el og varme) vil man løse problemet med det manglende grundbeløb samtidig med at elkapaciten bibeholdes og den grønne og dyre opgraderede biogas bruges på fornuftig vis, når elproduktionen på sol og vind ikke kan følge med. Samtidig får man den sidegevinst, at mængden af importeret el vil mindskes Det er klart, at en helt eller delvis fjernelse af energiafgiften på gas til decentral kraftvarmeproduktion vil betyde manglende indtægt i statskassen, i hvert fald på kort sigt. Mange decentrale kraftvarmeværker vil dog forsøge at finde alternative varmeproduktionsmetoder- og/eller brændsler, f.eks. biomasse, som også er fri for energiafgift. Og ser man det i sammenhæng med den store samfundsmæssige værdi, som den decentrale elkapacitet udgør, så vil den foreslåede løsning udgøre en samlet fordel for samfundet. Med andre ord: elkapacitet med stor samfundsmæssig værdi bibeholdes problemet med det manglende grundbeløb løses elproduktionen bliver delvis grøn og den grønne opgraderede biogas bruges på fornuftig vis Grundbeløbet stopper ikke helt ved udgangen af 2018 Hos Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme læser eller hører vi ofte, at mange decentrale kraftvarmeværker overvejer at skrotte kraftvarmeenhederne, når grundbeløbet stopper med udgangen af 2018, idet omkostninger til serviceaftale, forsikring og stilstandsvarme ikke vil modsvare el-indtægterne fra de forholdsvis få driftstimer, som der forventes på kraftvarmeenhederne. Mange kraftvarmeværker overser dog grundbeløb 2 eller det lille grundbeløb, som det populært kaldes.

4 Det lille grundbeløb er kompensationen for ikke længere at få et el-produktionstilskud på 8 øre/kwh, dog max kr./år svarende til MWh/år. Det lille grundbeløb udbetales indtil udgangen af Mange af de faste omkostninger, som de decentrale kraftvarmeværker har, er bundet op på serviceaftaler, forsikring og stilstandsvarme. Ved genovervejelser og analyser vil det ofte være muligt at minimere disse faste omkostninger, således en skrotning af kraftvarmeenhederne atter bør genovervejes. Serviceaftaler En hel del serviceaftaler er bundet op på betalinger pr. produceret kwh, dog med en årlig minimum betaling. Inden en evt. skrotning af kraftvarmeenheden, bør man undersøge muligheden for genforhandling af serviceaftalen og evt. udelukkende betale for service ud fra de faktiske omkostninger. Forsikring Med de reducerede driftstimer på kraftvarmeenheden kan det evt. være muligt at genforhandle sin kaskoforsikring og/eller driftstabsforsikring. Det kan anbefales at få revurderet netop disse forsikringer baseret på de anderledes forhold, evt. også af et andet forsikringsselskab. Stilstandsvarme Når en kraftvarmeenhed står stille, bruges der for nogle kraftvarmeinstallationer en forholdsvis stor mængde stilstandsvarme. Dog er det ofte muligt, at minimere disse omkostninger ved ekstra isolering af varmerør samt ombygning af ventilationsanlægget bl.a. med afspærringsspjæld, dog under hensyntagen til gasreglementets regler. Herved kan der spares en hel del af stilstandsvarmen.

5 Konklusion En minimering af de faste omkostninger vil ofte medføre, at de faste omkostninger kan modsvares af el-indtægterne, men under alle omstændigheder modsvares af indtægten fra det lille grundbeløb.