Direktionens strategibrev 2018

Transkript

1 Direktionens strategibrev 2018 BAGGRUND I strategibrev 2017 satte direktionen fokus på fire store udviklingsområder, som er centrale for at realisere Byrådets ambitiøse visioner for kommunen: - Bosætning i Høje-Taastrup Kommune Borgerdialog Tværfaglighed - Omdannelse af udsatte boligområder - Udvikling af fremtidens kompetencer - Social bæredygtighed Drift Udvikling Det er store strategiske udviklingsområder, som kræver længerevarende indsatser. Derfor ønsker direktionen at fastholde fokus og retning i strategibrevet Ambitionen er at løfte borgernes uddannelses- og indtægtsniveau. Derfor er der gang i mange ambitiøse forandringer, uanset hvor man kigger hen i kommunen både i forhold til byudvikling, og måden vi løser velfærdsopgaverne på. Den massive udviklingsaktivitet er nødvendig for at fremtidssikre kommunen. Vi skal huske på, at udvikling både er de store flagskibe, men også den omstilling, der sker hver eneste dag i driften. Det er komplekse udfordringer, som ikke kan løses enstrenget i hver vores enhed. Det kræver en fælles indsats. Vi har i 2017 afprøvet nye måder at arbejde med tværgående udvikling - og indrømmet; det er svært! Men vi tager små solide skridt i den rigtige retning hver eneste dag, gør os vigtige erfaringer, og vi er godt på vej I det kommende år vil især den digitale omstilling fylde i vores hverdag. Vi er overgået til det nye Office 365, som giver os helt nye muligheder i forhold til samarbejde og kommunikation. Et nyt intranet MitHTK vil skabe en ny digital platform for alle medarbejdere og samtidig være målrettet den enkelte medarbejder. En fælles digital platform vil bidrage til at sikre sammenhængskraft på tværs af hele organisationen. De nye digitale muligheder betyder, at digital ledelse vil fylde meget på dagsordnen de kommende år. Den digitale omstilling sker både internt, men også i forhold til mødet med borgeren. Vi skal fastholde fokus på den gode borgerkontakt, uanset hvor vi møder borgeren; digitalt, i Borgerservice eller lokalt i kommunens institutioner. I det forgangne år har der også været arbejdet med at forenkle måden, vi arbejder på. Fokus har været at udpege det, som opleves som unødigt bøvl i hverdagen og sætte fokus på kerneopgaven. Vi er ikke i mål og fortsætter indsatsen det kommende år. Vi skal øve os i at have forenklingen for øje i det daglige og løbende stille spørgsmålstegn ved, om vi gør tingene på en smart og meningsfuld måde. I 2018 starter en ny byrådsperiode, og det er en god anledning til at gøre status. Byrådet har udtrykt tilfredshed med den måde, administrationen servicerer Byrådet, og derfor forsætter vi i samme spor. For at sikre, at det ny Byråd kommer godt i gang, er der arrangeret byrådshøjskole i første halvår af 2018.

2 BOSÆTNING I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE Der er mange gode grunde til at bosætte sig i Høje-Taastrup Kommune, og det er den fortælling, der er fokus på med sloganet Tæt på. Her fremhæves kommunens mange fortrin: en mangfoldig natur, et stærkt foreningsliv, mange arbejdspladser og en infrastruktur, der gør det nemt at komme rundt. De spændende byudviklingsprojekter vidner om en kommune med vokseværk og store ambitioner. Byudvikling er lig med kommuneudvikling. De to skal følges ad. Både attraktive fysiske rammer og gode servicetilbud er vigtige, når det kommer til at få borgere til at flytte til kommunen. Det er derfor helt afgørende, at vi udnytter byudviklingsprojekterne til at sætte fart i udviklingen af kommunen generelt, og bruger anledningerne til at fortælle den gode historie om udviklingen i kommunen. igangsat et tæt samarbejde med kommunens skoler om skolehaver, udekøkken og byggelaboratorier. De første beboere flytter ind i marts 2018, og området tager form. Stationsforpladsen i Hedehusene har givet nyt blikfang til byen med sine røde teglsten. Det handler om mursten, men også om det liv og aktivitet området giver mulighed for. Der er derfor brug for helhedsfokus, når vi udvikler byområder. I 2018 skal det kommende skolebyggeri detailplanlægges, flere huse vil skyde op, og veje og stier skal etableres. I 2017 blev der vedtaget en ny udviklingsplan for Hedeland. Områdets potentiale skal udnyttes endnu mere til glæde for kommunens borgere og besøgende. I 2018 skal der vedtages en handleplan for områdets udvikling, der vil bidrage til at sætte kommunen på landkortet som et rekreativt grønt område. I 2017 er der arbejdet med planlægningen af det ambitiøse byudviklingsprojekt Høje-Taastrup C vil ligeledes være præget af forberedelser til at omdanne området fra stationen til City 2 til en sammenhængende by. Byggeriet af et nyt rådhus skal kickstarte udviklingen af området. Kendetegnet for alle disse store udviklingsprojekter er, at det kræver et tæt samspil og koordination på tværs af organisationen i både stort og småt. På nuværende tidspunkt er det i høj grad planlægningsopgaver, men hurtigt vil det fx også få en betydning for institutionerne, som har velfærdsopgaver i områderne. Det er vigtigt, at vi sikrer et fælles højt vidensniveau. I Nærheden blev Springcentret indviet i starten af året, og der er Høje-Taastrup TÆT PÅ

3 OMDANNELSE AF UDSATTE BOLIGOMRÅDER Der er sat store byfornyelsesprojekter i søen for at omdanne udsatte boligområder, og dermed realisere Byrådets ambition om, at kommunen ikke har nogen ghettoer i Det kræver både omfattende fysiske omdannelser af boligområderne, og at vi løser de komplekse sociale udfordringer borgerne står overfor. Det stiller krav til vores måde at arbejde på, da vi skal blive endnu bedre til at arbejde mere helhedsorienteret på tværs af fagområder. Det seneste år er gået med at gøre Taastrupgaard klar til den store omdannelse. Forandringerne skal tage afsæt i et nyt Børne- og Kulturhus, som skal placeres midt i bebyggelsen. Det overvejes at placere funktioner som musik-, drama- og billedskole i huset, der vil bidrage til at tiltrække borgere fra hele kommunen. I 2018 går nedrivningen af boligblokke i Taastrupgaard i gang for at gøre plads til det nye byggeri og en mere varieret boligmasse. udarbejdet en visionsplan for området. I 2018/2019 vil Kvartersparken blive udviklet, så området bliver mere attraktivt og indbydende. Et andet vigtigt greb er at skabe mere liv og aktivitet i området, og dermed bidrage til øget tryghed. Derfor ser man bl.a. på at flytte Gadehavegårds fælleshus ind midt i parken, som områdets nye kvartershus. I Charlottekvarteret er der etableret et nyt attraktivt udeareal Råderum - som et første skridt i omdannelsen. Projektets store vision har været at binde Charlottekvarteret og Hedehusene by sammen, både fysisk og socialt. Der er anlagt et parkstrøg gennem kvarteret med en lang række rekreative områder og aktiviteter. Parkstrøget er forbundet med det nye stisystem i Byparken, som fortsætter ind mod Hovedgaden og Hedehusene Station. I 2018 skal der udarbejdes en samlet visionsplan for hele Charlottekvarteret. Sideløbende med den fysiske omdannelse er det vigtigt, at der sker et socialt løft. Det er derfor besluttet at styrke indsatsen i de udsatte boligområder. Fremskudte sagsbehandlere og styrket beskæftigelsesindsats er et par af de initiativer, vi har sat i værk. Det er et langt sejt træk, som vi ikke kan lykkes med alene. Det kræver en fælles indsats fra mange forskellige aktører, ikke kun internt i kommunen, men i høj grad også eksternt. Vi skal derfor være dygtige til at facilitere det gode samarbejde udadtil, og kunne navigere i de mange forskellige interesser og behov. I 2018 skal vi i samarbejde med boligselskaberne formulere en strategisk udviklingsplan, der går på tværs af kommunen. Det vil bidrage til at sikre et vedvarende fokus på omdannelsen af de udsatte boligområder. Også i Gadehavegård starter forandringerne så småt. Sammen med boligforeningerne i området er der

4 UDVIKLING AF FREMTIDIGE KOMPETENCER FOR BØRN OG UNGE Børn og unge er et vigtigt indsatsområde i Høje-Taastrup Kommune. Det ligger Byrådet meget på sinde, at vi ruster kommunens unge mennesker til fremtidens samfund. Derfor er der sat en stor omstilling i gang, hvor vi nytænker hele måden, vi arbejder med læring på. På hele børneområdet har vi sat fokus på at udvikle fremtidens kompetencer, de såkaldte 21. århundredes kompetencer. Det vil sige kompetencer til at samarbejde, kommunikere, tænke kreativt og være kritiske tænkere. Det seneste år har vi især taget fat på at ændre den måde, som skolerne arbejder med læring på. Skolerne skal arbejde med motiverende læring gennem autentiske og innovative læringsforløb, hvor eleverne skal løse virkelige problemer i tæt samspil med aktører fra det omkringliggende samfund. Det betyder, at lærerne får en mere faciliterende rolle. Eleverne får til gengæld en langt mere aktiv rolle og dermed mere ejerskab for egen og de øvrige elevers læring. Vi er også ved at bygge fremtidens skoler, men omstillingen starter allerede nu på alle kommunens skoler. I august kickstartede vi processen med konferencen Fremtidens skole i praksis for alle kommunens lærere med det formål at give inspiration til egen læringstilgang. Det næste år skal lærere og elever øve sig på at arbejde på den nye måde. Det er fx allerede planlagt, at alle 6. klasser skal deltage i et forløb med Codingpirates, hvor de skal arbejde med kodning og teknologiudvikling. Netop teknologi spiller en helt central rolle i nutidens og fremtidens samfund. Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi har fokus på at uddanne børn og unge til at begå sig i den digitale verden. De kommende generationer skal ikke bare kunne bruge, men også forholde sig kritisk til og være medskabere af data og teknologi. I 2017 prioriterede Byrådet derfor, at alle elever fik en Ipad eller pc, og der er blevet arbejdet med at integrere teknologierne i undervisningen. Den tidlige indsats og et tæt samarbejde mellem almenområdet og specialområdet har været i fokus i For at kunne lykkes med ambitionerne for kommunens børn er det vigtigt med en stærk koordination og en proaktiv indsats med afsæt i det enkelte barns behov. Det kræver, at vi styrker forældresamarbejdet. Forældre og medarbejdere skal samarbejde aktivt om at fremme barnets eller den unges udvikling. Derfor skal vi fortsat øve os i at få sat forældrenes ressourcer bedre i spil. For at understøtte indsatsen på 0-6-års området har Byrådet i budget 2018 afsat 10 mio. kr. årligt til en børnepakke. Den skal understøtte, at alle børn bliver skoleparate. Midlerne kan anvendes fleksibelt efter en faglig vurdering af, hvordan målet bedst nås. Opgaven bliver derfor i 2018 at tilrettelægge indsatsen. Vi arbejder allerede i dag med progression i leg og læring i vuggestue og børnehave. Men i 2018 tager vi hul på, hvordan dagtilbud kan arbejde videre med at integrere det 21. århundredes kompetencer i den pædagogiske praksis. Arbejdet indledes med en fælles konference for hele dagtilbudsområdet i 2018.

5 SOCIAL BÆREDYGTIGHED I kommunens udviklingsstrategi er der fokus på vigtigheden af et aktivt liv for alle borgere i kommunen. Fokus er bredt og handler både om et fysisk og mentalt aktivt og godt - liv. Det er en kendsgerning, at der i kommunen er mange borgere, som har brug for hjælp. Ofte har borgerne flere forskellige udfordringer, som de skal have hjælp til, og det er vores opgave og den er ikke nem at få tilrettelagt den helt rigtige indsats sammen med borgeren. Vi arbejder med social bæredygtighed med afsæt i en rehabiliterende tilgang. Ambitionen er, at alle borgere skal hjælpes til at finde gode løsninger i eget liv, der er meningsfulde og øger livskvaliteten. Men borgerne skal selv eje både udfordringen og løsningen, for at indsatsen kan skabe den nødvendige forandring. I 2017 har der været en række tiltag, som understøtter denne ambition. I starten af året blev Unge-taskforcen etableret med en fokuseret indsats på, at flere unge får en ungdomsuddannelse. Der er gennemført et pilotprojekt med fokus på helhedsorienteret indsats for udsatte familier. I forhold til voksenområdet er der gjort erfaringer med intensive udviklingsforløb for borgere. Der er gennemført innovative forløb for at få inspiration til nye tværfaglige løsninger. Ledighedskurven er knækket gennem en målrettet indsats med øje for borgerens perspektiver. Alt dette er gode eksempler på, at kommunen går nye veje og øger det tværgående samarbejde samtidig med, at løsningerne findes i et tættere samspil med borgerne. I 2018 skal der arbejdes med at implementere de nye løsninger. Det lykkes bedst, hvis drift og udvikling går hånd i hånd på komplekse opgaver. Det kan være vanskeligt at overskue hele feltet, når man starter op, og det kan derfor være nødvendigt undervejs at tilpasse indsatser, så de matcher det formål, der skal nås. Vi skal så at sige arbejde mere agilt og gribe de potentialer, der dukker op. Nogle gange sker det i de større udviklingsopgaver, andre gange i det man kan kalde hverdagsudvikling. Det tværgående samarbejde og samarbejdet med borgerne er nøglen til at kunne lykkes med at håndtere de komplekse udfordringer. Vi skal derfor være nysgerrige på andre fagligheders bidrag til en løsning, huske at sætte hinanden i spil, og være åbne for at gå helt nye veje. Det har betydning for måden, vi møder hinanden som ledere og medarbejdere på. Vi skal hjælpes ad med at udvikle en kultur, hvor vi ser hinanden som forudsætninger for at kunne lykkes med vores ambitioner i samarbejde med borgeren.