Byfornyelsesprogram for Søborg Hovedgade

Transkript

1 Byfornyelsesprogram for Søborg Hovedgade Indledning Gladsaxe Kommune har modtaget Socialministeriets tilsagn om, at der er reserveret en udgiftsramme på kr. til områdefornyelse af Søborg Hovedgade. Som vilkår for reservationen skulle Byrådet senest vedtage et byfornyelsesprogram for området, og derefter ansøge Socialministeriet om tilsagn om refusion af udgifter til projektet. Denne frist er siden blevet ændret til senest Området Søborg Hovedgade strækker sig fra Frederiksborgvej i Gentofte Kommune i syd til rundkørslen i Buddinge mod nord. Sammen med Bagsværd Hovedgade og Buddinge Hovedgade indgår Søborg Hovedgade i det overordnede net af indfaldsveje til København. Området for ansøgningen begrænser sig til den del af Søborg Hovedgade, der ligger i Gladsaxe Kommune med de bagvedliggende kvarterer, og med særligt fokus på strækningen fra Søborg Torv til Maglegårds Allé.

2 Baggrund Gladsaxe Kommune fik i 2005 udarbejdet et idékatalog, Smukke Gladsaxe, som indeholder en mængde ideer til, hvordan kommuneplanens visioner og mål for kvalitet i byen kan nås. I idékataloget er der sat fokus på tre indsatsområder: Den grønne by, den bymæssige by og den levende by. For hvert af de tre områder gives et bud på hvilke konkrete initiativer, der bør tages for Gladsaxe som helhed samt ideer og forslag til, hvordan de store indsatsområder kan udmønte sig i forhold til konkrete lokaliteter i kommunen, herunder Søborg Hovedgade. Med udgangspunkt i dette idékatalog fik kommunen i 2008 udarbejdet en overordnet helhedsplan for en mulig bearbejdning af Søborg Hovedgade. Helhedsplanen indeholder en analyse af gadens forløb, som den deler op i 5 karaktermæssigt forskellige områder. 1. Et område med offentlig service/kultur (fra Buddingevej til Kildebakkegårds Allé) 2. Trafikgaden (fra Kildebakkegårds Allé til Søborg Torv) 3. Søborg Torv 4. Strøggaden (fra Søborg Torv til Maglegårds Allé) 5. Trafikgaden (fra Maglegårds Allé til Frederiksborgvej i Gentofte Kommune) Gladsaxe Byråd har i Forslag til Kommuneplan 2009 lagt op til, at der skal udarbejdes en helhedsplan for hvordan Buddinge By kan udvikles til kommunens kuturelle centrum. Denne plan forventes at omfatte Buddingecentret, Rådhusområdet, Erhvervsområdet langs Buddingevej, Gladsaxe Ny Teater og dele af Gladsaxe Erhvervskvarter. Områdets udfordringer og ressourcer De væsentligste udfordringer i området er koncentreret om den måde, Søborg Hovedgade gerne skulle fungere på. Det handler om trafikale forhold, om kvalitet i byrummet, kulturelle aktiviteter og et styrket handelsliv. Der skal ske en omdannelse af Søborg Hovedgade til et multifunktionelt byrum med vægt på ophold, aktivitet og handel. Forbedring af trafikale forhold, byrum, handels- og aktivitetsmuligheder vil understøtte en positiv udvikling af Søborg Hovedgade.

3 Bedre trafiksikkerhed I forbindelse med at kommunen i 2007 overtog vejmyndigheden for Søborg Hovedgade, ligger der en stor udfordring for Gladsaxe Kommune i at få gadens funktioner til at spille bedre sammen på tværs. Søborg Hovedgade er præget af en midterhelle på store dele af strækningen. Sammen med enkelte lommer til parkering og anlæg af cykelstier udgjorde dette en tidligere trafiksanering af hovedgaden. Denne trafiksanering blev foretaget for 25 år siden af Københavns Amt i samarbejde med Gladsaxe Kommune. I forbindelse med kommunens trafiksikkerhedsplan, som færdiggøres i maj august 2009, viser uheldsundersøgelser, at Søborg Hovedgade, på strækningen mellem Kildebakkegårds Allé og kommunegrænsen, har den højeste uheldstæthed og uheldsfrekvens af de kommunale veje. Der optræder særligt ulykker, hvor cyklister påkøres af højresvingende biler. På grund af gadens hældning kan mange sydkørende cyklister opnå ganske stor fart, og der kan derfor opstå problemer med højresving i denne side af gaden. Kvalitet i byrummet Den sydlige del af Søborg Hovedgade, fra Søborg Torv til Maglegårds Allé, er præget af både boliger, butikker og offentlige institutioner som skole og kirke. Denne del af gaden, Strøggaden, er tæt trafikeret, også med trafik der ikke har ærinde i området. Samtidig er gaderummet relativt smalt i forhold til den høje intensitet. Søborg Torv ligger som en åben plads i den ellers så tætte bebyggelse. Pladsen udgør et markant byrum, men der mangler gode opholdssteder og en café med udeservering. I den nordlige del af Søborg Hovedgade, fra Søborg Torv til Buddingevej, er gaden bredere, og der er længere mellem butikkerne. På denne strækning har gaden behov for visuel sammenhæng og flere hyggelige steder til ophold. Selv om beplantningen på Søborg Hovedgade i dag opleves usammenhængende, udgør de eksisterende træer dog et potentiale i forhold til en ny samlet beplantningsplan. Flere af boligkvartererne omkring Søborg Hovedgade er karakteriseret som bevaringsværdige i Kommuneatlasset fra Søborg Parkallé, som ender i Søborg Torv udgør en smuk og grøn forbindelse mod vest til Vandledningsstien. Kulturelle aktiviteter Søborg Hovedgade savner udendørs steder, hvor bylivet kan udfolde sig. Der er behov for byrum, der er smukke og spændende at opholde sig i, og som er udformet, så forskellige aktiviteter kan finde sted, og med faciliteter, der indbyder til det spontane byliv. Der er behov for at iscenesætte og åbne op for nye aktiviteter og supplere med nye opholdsmuligheder. Søborg Torvs potentiale som opholdstorv kunne udnyttes bedre. Det indbyder ikke til længerevarende ophold med f.eks. udeservering. Ud over det ugentlige loppemarked foregår der ikke mange aktiviteter. Søborg Hovedgade indeholder adskillige kulturelle og offentlige institutioner som eksempelvis Rådhuset, Hovedbiblioteket, Buddinge Skole, Søborg Skole, Søborg Kirke og Borgernes Hus. Disse funktioner udgør et potentiale for udvikling af kulturelle aktiviteter. Foruden fysiske tiltag er der behov for at skabe nye sociale og kulturelle begivenheder, der kan medvirke til at skabe mere liv i gademiljøet.

4 Handel Søborg Hovedgade er kommunens længste handelsstrøg, og gaden kan på flere måder sammenlignes med købstadens handelsgade. På visse strækninger er der dog relativt langt mellem butikkerne. Der har i de senere år været en positiv udvikling i udbuddet af forretninger, og butikkernes gennemsnitlige attraktionsværdi er steget en lille smule. Den store udfordring er i dag at fastholde og videreføre denne udvikling gennem nye initiativer, så Søborg Hovedgade bliver styrket som en attraktiv handelsgade. Butiksfordelingen på Søborg Hovedgade er ca. 87 butikker, som fordeler sig med 1/3 inden for dagligvarer og 2/3 inden for udvalgsvarer med en attraktionsværdi vurderet til lidt over middel. I 2004 var der ca. 72 butikker, og attraktionsværdien var under middel. De seneste detailhandelsanalyser fra 2004 og 2008 peger på, at Søborg Hovedgade er i konkurrence med andre indkøbscentre som Lyngby bymidte, Københavns City, Fisketorvet og Fields. Forbrugerne vil i fremtiden stille større krav til detailhandelen mht. bl.a. butikkernes vareudvalg og oplevelser i forbindelse med indkøb, og heri ligger en stor udfordring for Søborg Hovedgades butikker. Ifølge analysen fra 2004 handler forbrugerne i Søborg lokalt, når det drejer sig om dagligvarer. Kun mellem 15 % og 20 % køber tøj på Søborg Hovedgade. 80 % af husstandene i Søborg og Buddinge handler dog på Søborg Hovedgade minimum 1 gang om måneden. Analysen viser, at oplandet til Søborg Hovedgade stort set er afgrænset til selve bydelen, både når det gælder dagligvarer og udvalgsvarer.

5 Det foreløbige projekt for områdefornyelse Gladsaxe Kommune ønsker at forbedre bymiljøet på og omkring Søborg Hovedgade. Udfordringerne er mange, og de handler om både trafiksikkerhed, bymiljø, kultur og handel, mv. Det foreløbige projekt, som har dannet grundlag for det første borgermøde, består af en række forskellige delelementer, som tilsammen udgør et helhedsorienteret svar på, hvordan Søborg Hovedgade kan gøres mere velfungerende. Det er hensigten, at dette projekt skal viderebearbejdes i samarbejde med en følgegruppe bestående af interesserede borgere fra lokalområdet. Forslag, synspunkter og kritikpunkter, som blev fremlagt på borgermødet eller som fremkommer undervejs i forbindelse med følgegruppens arbejde, skal søges indarbejdet i det endelige projekt. Projektets hovedelement er en gennemgribende trafiksanering af den centrale del af Søborg Hovedgade. Som en del heraf, vil der i forbindelse med vejlukninger, kunne skabes nye pladsdannelser. Samtidig vil det være muligt at bevare antallet af parkeringspladser til glæde for både handelslivet og for beboerne langs Søborg Hovedgade og i de bagved liggende villakvarterer. Det grønne element i gadebilledet vil blive styrket og gjort mere sammenhængende. Ved at indgå samarbejde med områdets handelsdrivende, forskellige kulturinstitutioner og de lokale boligforeninger og andre foreninger, vil kommunen arbejde for at styrke de kulturelle aktiviteter i området. Delelement 1 Trafiksanering fra Søborg Torv til Maglegårds Allé Gladsaxe Kommune har udarbejdet et foreløbigt skitseprojekt for en trafiksanering af vejforløbet fra Søborg Torv til Maglegårds Allé. Skitseprojektet foreslår en omlægning af kørebanen og indebærer blandt andet, at midterhellerne fjernes, der etableres 3 nye fodgængerfelter, alle sideveje mellem Søborg Parkallé og Maglegårds Allé lukkes på den sydlige side, og der vil ske en omfordeling af p-pladser mv. Det er kommunens hensigt at inddrage borgerne i den endelige udformning af vejforløbet. Det bør dog understreges, at denne del af projektet indeholder en række trafiktekniske og trafiksikkerhedsmæssige aspekter, der sætter visse begrænsninger for hvad, der kan lade sig gøre. Delelement 2 Pladsdannelser ved Aakjærs Allé, Lykkesborg Allé og Runebergs Allé I forbindelse med den foreslåede trafiksanering, vil der blive mulighed for at foretage tre vejlukninger, hvor der kan indrettes nye, spændende og indbydende byrum. Et vigtigt formål med de nye pladser, er at de skal kunne anvendes på mange forskellige måder, og dermed bidrage til at styrke det kulturelle liv i bydelen. Placeringen, udformningen og indretningen af de nye pladser skal ske i samarbejde med borgere, handlende og foreninger i lokalområdet.

6 Delelement 3 - Det grønne element Det samlede forløb af Søborg Hovedgade fra rundkørslen i Buddinge til Dyssegårdsvej er ikke præget af en sammenhængende beplantning. Gadeforløbets sammensatte karakter med de brede byrum mod nord, det åbne Søborg Torv og den noget smallere strøggade i Søborg Hjerte lægger ikke umiddelbart op til en ensartet måde at behandle gadens grønne element på. Kommunen vil gerne invitere borgerne til at bidrage med idéer til udformningen af gadens grønne elementer. Delelement 4 - Bearbejdning af øvrige små hjørner og spring i facaderækken mv. Flere steder langs Søborg Hovedgade er der små og lidt større spring i facaderækken, som kan udnyttes på nye måder. En del af disse små hjørner ligger helt eller delvist på privat grund, hvorfor et samarbejde med de enkelte grundejere vil være nødvendigt. På disse steder, og langs hele gadeforløbet fra Søborg Torv til Maglegårds Allé, vil der kunne arbejdes med den konkrete udformning af byrummet med nye smukke belægninger og gadeinventar som bænke, informationsskilte, legeredskaber mv. Også her vil kommunen invitere borgerne til at bidrage med idéer. Delelement 5 - Søborg Torv Søborg Torv er et stort og åbent byrum med mange og blandede funktioner, men med få gode opholdssteder. Torvet består af flere forskellige byrum. Den nordøstlige del af pladsen er privat og er udformet som et hævet plateau med en markant støttemur ned mod Søborg Hovedgade. Størstedelen af plateauet udnyttes til parkering, og der er butikker langs hele facaden. Den sydlige del af Søborg Torv, som er kommunal, er et befæstet areal med parkering og torveplads, og ligeledes med butikker langs facaden, mens den vestlige del af torvet har mere karakter af park foruden parkering. Bebyggelsen langs torvets sydlige og vestlige halvdel er det prisbelønnede Høje Søborg fra En del af områdefornyelsen går ud på - i samarbejde med en privat investor - at indrette en centralt placeret café med udeservering på den kommunale del af torvet. Caféen vil komme til at ligge centralt på torvet sydøst for Søborg Parkallé, hvor den vil kunne tilføre nyt liv til bymiljøet. Den konkrete udformning af caféområdet vil ske i et forpligtende samarbejde mellem kommunen og den private investor, og også idéer og forslag fra kommunens borgere vil være velkomne. Delelement 6 - Kulturelle aktiviteter En vigtig del af projektet går ud på at Gladsaxe Kommune gør en aktiv indsats for at iværksætte kulturelle tiltag som eksempelvis musikarrangementer, optræden, børneteater, kunstudstillinger, mv. Det er hensigten med disse tiltag, at de skal medvirke til at synliggøre hvilke muligheder, der er for at anvende de nye byrum, så der med tiden vil opstå endnu flere aktiviteter. Tiltagene vil skulle ske i samarbejde med lokalområdets beboere, handelsdrivende, kulturelle organisationer og andre parter i området. Som initiativtager vil kommunens administration tage kontakt til en række relevante samarbejdspartnere.

7 Borgerinddragelse Som det første led i borgerinddragelsen har Gladsaxe Kommune gennemført et offentligt borgermøde den 21. april Det er planen at afholde endnu et borgermøde i december Der er oprettet en følgegruppe af borgere, som løbende vil blive inddraget i og orienteret om projektets udvikling. På borgermødet den 21. april blev det foreløbige skitseprojekt fremlagt og debatteret. Der kom mange konstruktive idéer og forslag til de 4 emner, som var aftenens temaer: Trafik Pladser og torve Det grønne element Kulturelle aktiviteter Mødet var arrangeret som cafébordsdebat, hvor borgerne, politikere og medarbejdere fra administrationen debatterede emnerne i grupper. Der var udsendt særlige indbydelser til repræsentanter for handel, foreningsliv, grundejer- og boligforeninger og ca. 100 tilfældigt udvalgte borgere. Mødet var desuden annonceret i lokalpressen og på kommunens hjemmeside. Under debatten blev der givet udtryk for mange forskellige meninger og holdninger. Blandt andet var en del borgere bekymrede for konsekvenserne af de foreslåede vejlukninger og idéen om at fjerne midterhellen. De mange synspunkter vil indgå i den videre bearbejdning af det foreløbige skitseprojekt. På mødet kunne man tilmelde sig en følgegruppe, som efterfølgende vil blive informeret og inddraget i projektets udvikling. Ca. 30 borgere er tilmeldt følegruppen. Som en del af borgerinddragelsen har Gladsaxe Kommune desuden oprettet et website under kommunens hjemmeside, hvor borgere kan følge med i projektets udvikling og den politiske proces. På websitet kan man desuden foreslå ændringer og forbedringer til projektet. Gladsaxe Kommune vil rette særskilt henvendelse til en række potentielt interesserede parter i området for at søge at etablere gensidige aftaler om forskellige kulturelle og publikumsorienterede tiltag. Det kunne være events af forskellig art, udendørs kunstudstilling, musikeller teaterarrangementer, break-dance opvisning, spejderarrangementer og meget mere. Potentielle parter kunne være Søborg Kirke, handelsforeningen, Restauration Fik Ret, spejdere, foreninger, boligforeninger, grundejerforeninger, m.fl.

8 Proces for Borgerinddragelse om Søborg Hovedgade Dato Beskrivelse 21/4 Borgermøde Der skrives referat af de borgersynspunkter der kom på mødet offentliggøres på hjemmesiden maj Maj Maj Juni Undersøgelser Der afholdes møde med rådgiver (Cowi) med henblik på vurdering og bearbejdning af samtlige forslag og synspunkter fra borgermødet. Blandt andet skal undersøges omfanget af mertrafik på Maglegårds Alle, alternativer så mertrafik på Marienborg Alle undgås, kan midterhellen bevares og kan der placeres pladser i solsiden. Møde med handelsforeningen/detailhandelen By- og Miljøforvaltningen skriver referat fra mødet Invitation til Workshop med følgegruppen Følgegruppen inviteres til workshop med forvaltningen. Følgegruppen informeres forud om bindinger og rammer for projektet samt baggrundsmateriale, trafikberegninger, mv. tilsendes. De orienteres omhyggeligt om workshoppens forløb, og om workshoppens rolle i forhold til den videre proces og det endelige resultat. Følgegruppen bliver bedt om skriftligt at formulere hvad de ønsker svar på ved mødet. De skal skriftligt formulere konkrete ideer og forslag. De skal skriftligt formulere konkrete kritikpunkter. Ud fra de spørgsmål, forslag og kritikpunkter, der bliver indsendt, sammensættes en dagsorden for mødet. Selve Workshoppen Ved mødet bliver følgegruppen inddelt i grupper med ca personer i hver. (3 grupper) I hver gruppe deltager desuden 1-2 medarbejdere fra By- og Miljøforvaltningen. Hver gruppe udpeger en ordstyrer og BMF sørger for en referent. Efter mødet skriver referenterne deres notater rent. Disse samles og offentliggøres på hjemmesiden. Juni-august Arbejdsproces Forvaltning og COWI arbejder videre med input fra følgegruppe og erhverv August Sept-okt Projektforslag sendes til kommentar ved følgegruppen Følgegruppens kommentarer vurderes med henblik på projektændringer og offentliggøres sammen med det reviderede projektforslag. Dec Borgermøde og offentlig høring Der holdes borgermøde, hvor projektet fremlægges, og der afholdes ca. 4 ugers høring. Jan-Feb Projekt behandles politisk

9 Projektering og udførelse Maj 2009 Juni-aug. Sept-okt. Jan-feb Feb Feb-marts April-maj Frem til Okt Fra dec Bearbejdning af borgeridéer i samarbejde med Cowi Projektforslag Bearbejdning af projektforslag Politisk behandling Færdiggørelse af detailprojekt og udbudsmateriale Udbud Igangsætning af anlægsentreprise Anlægsperiode Kulturelle aktiviteter

10 Budget og investeringsredegørelse Budget for Søborg Hovedgade områdefornyelse (2009 priser) I alt Beløb afsat af kommunen Beløb fra Velfærdsministeriet I alt Eksterne udgifter Trafiksanering, træplantning, oaser, inventar Trafikale undersøgelser Indledende ideskitser med henblik på borgerinddragelse Detailprojektering og tilsyn Kulturelle aktiviteter I alt Private udgifter cafe Søborg Torv Interne udgifter Interne lønomkostninger borgerinddragelse, digital borgerinddragelse, partnerskabsaftaler mv. afholdes af kommunen og er ikke opgjort særskilt.

11 Målsætninger og succeskriterier Indsatsområde Målsætning Succeskriterier Trafikale forhold - at få skabt større trafiksikkerhed og sammenhæng i gadens funktioner. - at undersøgelser vil påvise en tydelig reduktion i trafikulykker med personskade. Kvalitet i byrummet - at få skabt et identitetsskabende grønt rum. - at en spørgeskema-undersøgelse blandt lokale borgere i 2011 vil vise, at en majoritet oplever byrummet som forbedret. Kulturelle aktiviteter - at få skabt grobund for et aktivt udeliv. - at der i 2011 kan registreres flere organiserede arrangementer på Søborg Hovedgade. Frist for projektets afslutning De fysiske ombygninger af Søborg Hovedgade skal være afsluttet ultimo Bygningsfornyelse Hovedparten af kommunens hidtidige byfornyelsesaktiviteter har været koncentreret omkring Søborg Hovedgade Syd. Udtræk fra BBR viser, at der stadig er et behov for bygningsfornyelse i denne del af Søborg Hovedgade. Derudover er der registreret et vist behov for friarealforbedringer.