VEDTAGNE TEKSTER. fra mødet. torsdag den 15. januar 2004 P5_TA-PROV(2004)01-15 PE

Transkript

1 VEDTAGNE TEKSTER fra mødet torsdag den 15. januar 2004 P5_TA-PROV(2004)01-15 PE

2

3 INDHOLD TEKSTER VEDTAGET AF EUROPA-PARLAMENTET P5_TA-PROV(2004)0024 Særtoldordningen i de franske oversøiske departementer * (C5-0656/2003) Forslag til Rådets beslutning om særtoldordningen i de franske oversøiske departementer og om forlængelse af beslutning 89/688/EØF (KOM(2003) C5-0656/ /0308(CNS))...1 P5_TA-PROV(2004)0025 Nedsat momssats for visse tjenesteydelser * (A5-0001/2004) Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 77/388/EØF til forlængelse af muligheden for at bemyndige medlemsstaterne til at anvende en nedsat momssats for visse arbejdskraftintensive tjenesteydelser (KOM(2003) C5-0653/ /0317(CNS))...2 P5_TA-PROV(2004)0026 Direkte og indirekte skatter ***I (A5-0466/2003) Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 77/799/EØF om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte og indirekte skatter (KOM(2003) C5-0370/ /0170(COD))...3 P5_TA-PROV(2004)0027 Jobskabelse i tjenesteydelsessektoren (A5-0479/2003) Europa-Parlamentets beslutning om udvikling af tjenesteydelsessektoren med henblik på jobskabelse (2003/2132(INI))...4 P5_TA-PROV(2004)0028 Indvandring, integration og beskæftigelse (A5-0445/2003) Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens meddelelse om indvandring, integration og beskæftigelse (KOM(2003) /2147(INI))...13 PE \ I

4 P5_TA-PROV(2004)0029 Fælles politik vedrørende fri bevægelighed for personer (A5-0419/2003) Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på Det Europæiske Råds møde i Thessaloniki om udformningen af en fælles politik vedrørende ulovlig indvandring, menneskesmugling og -handel, de ydre grænser og tilbagesendelse af personer med ulovligt ophold (KOM(2003) /2156(INI)) P5_TA-PROV(2004)0030 Udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (A5-0448/2003) Europa-Parlamentets beslutning om gennemførelse af direktiv 96/71/EF i medlemsstaterne (KOM(2003) /2168(INI)) P5_TA-PROV(2004)0031 Fremtiden for "hedge funds" og derivater (A5-0476/2003) Europa-Parlamentets beslutning om fremtiden for "hedge funds" og derivater (2003/2082(INI)) P5_TA-PROV(2004)0032 EU's hjælp til Iran efter jordskælvet (B5-0034, 0035, 0036, 0037, 0038 og 0039/2004) Europa-Parlamentets beslutning om EU-støtte til Iran efter jordskælvet P5_TA-PROV(2004)0033 Zimbabwe (B5-0016, 0022, 0023, 0030 og 0033/2004) Europa-Parlamentets beslutning om Zimbabwe P5_TA-PROV(2004)0034 Burundi (B5-0014, 0017, 0021, 0024, 0027 og 0029/2004) Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Burundi P5_TA-PROV(2004)0035 Haiti (B5-0015, 0018, 0019, 0025, 0028, 0031 og 0032/2004) Europa-Parlamentets beslutning om Haiti P5_TA-PROV(2004)0036 Ophavsret (A5-0478/2003) Europa-Parlamentets beslutning om en fællesskabsramme for forvaltningsselskaber på området ophavsret og beslægtede rettigheder (2002/2274(INI)) II /PE

5 P5_TA-PROV(2004)0024 Særtoldordningen i de franske oversøiske departementer * Forslag til Rådets beslutning om særtoldordningen i de franske oversøiske departementer og om forlængelse af beslutning 89/688/EØF (KOM(2003) C5-0656/ /0308(CNS)) (Høringsprocedure) Forslaget godkendt. PE \ 1

6 P5_TA-PROV(2004)0025 Nedsat momssats for visse tjenesteydelser * Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 77/388/EØF til forlængelse af muligheden for at bemyndige medlemsstaterne til at anvende en nedsat momssats for visse arbejdskraftintensive tjenesteydelser (KOM(2003) C5-0653/ /0317(CNS)) (Høringsprocedure) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2003) 825) 1, - der henviser til EF-traktatens artikel 93, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C5-0653/2003), - der henviser til sin holdning af 4. december 2003 om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 77/388/EØF vedrørende de nedsatte momssatser 2, - der henviser til forretningsordenens artikel 67 og artikel 158, stk. 1, - der henviser til betænkning fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål (A5-0001/2004), 1. godkender Kommissionens forslag; 2. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt; 3. anmoder Rådet om at høre Parlamentet på ny, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad; 4. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. 1 2 Endnu ikke offentliggjort i EUT. P5_TA(2003) /PE

7 P5_TA-PROV(2004)0026 Direkte og indirekte skatter ***I Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 77/799/EØF om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte og indirekte skatter (KOM(2003) C5-0370/ /0170(COD)) (Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2003) 446) 1, - der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95 (C5-0370/2003), - der henviser til forretningsordenens artikel 67, - der henviser til betænkning fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål og udtalelse fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked (A5-0466/2003), 1. godkender Kommissionens forslag; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. 1 Endnu ikke offentliggjort i EUT. PE \ 3

8 P5_TA-PROV(2004)0027 Jobskabelse i tjenesteydelsessektoren Europa-Parlamentets beslutning om udvikling af tjenesteydelsessektoren med henblik på jobskabelse (2003/2132(INI)) Europa-Parlamentet, - der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Lissabon den marts 2000, - der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Santa Maria da Feira den juni 2000, - der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Nice den 7. og den 10. december 2000, - der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Stockholm den marts 2001, - der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den marts 2003, - der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Thessaloniki den juni 2003, - der henviser til Kommissionens meddelelse: "En strategi for tjenester i det indre marked" (KOM(2000) 888), - der henviser til Kommissionens meddelelse: "Strategi for forbrugerpolitikken " (KOM(2002) 208) 1, - der henviser til Kommissionens meddelelse: "Status over det indre marked for tjenester" (KOM(2002) 441), - der henviser til Kommissionens meddelelse: "Den fremtidige europæiske beskæftigelsesstrategi (EBS) "En strategi for fuld beskæftigelse og bedre jobs til alle" (KOM(2003) 6), - der henviser til Kommissionens beretning om gennemførelsen af det europæiske charter for små og mellemstore virksomheder (KOM(2003) 21), - der henviser til Kommissionens grønbog: "En iværksætterkultur i Europa" (KOM(2003) 27), 1 EFT C 137 af , s /PE

9 - der henviser til Kommissionens grønbog om forsyningspligtydelser (KOM(2003) 270), - der henviser til Kommissionens beretning: "XXXII. beretning om konkurrencepolitikken 2002" (SEK(2003) 467), - der henviser til Kommissionens meddelelse: "Innovation i en videnbaseret økonomi" (KOM(2000) 567), - der henviser til retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik for , , og , - der henviser til medlemsstaternes nationale handlingsplaner for 2000, 2001 og 2002, - der henviser til udtalelsen fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg om Kommissionens forslag til retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik i 2000 (KOM(1999) 441), - der henviser til forretningsordenens artikel 163, - der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelserne fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder(A5-0479/2003), A. der henviser til, at Det Europæiske Råd i Nice og Stockholm understregede, at tjenesteydelser af almen økonomisk interesse ikke bør defineres én gang for alle men tage hensyn til den hurtige udvikling i vort økonomiske, videnskabelige og teknologiske miljø, B. der understreger, at Det Europæiske Råd i Bruxelles (marts 2003) erkendte den betydning, som innovation har for udviklingen af nye produkter, tjenester og forretningsmåder, C. der henviser til, at Det Europæiske Råd i Thessaloniki slog til lyd for en forøgelse af konkurrenceevnen og dynamikken gennem investeringer i menneskelig og fysisk kapital samt gennem forbedret anvendelse af teknologi og udnyttelse af forskning overalt i økonomien, D. der henviser til, at det i retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik for 2000 klart understregedes, at medlemsstaterne skal skabe rammer for fuld udnyttelse af beskæftigelsespotentialet på området for tjenesteydelser og de tjenesteydelser, der er knyttet til industrien, E. der understreger, at understøttelse og fremme af iværksætterkulturen ifølge grønbogen om en iværksætterkultur i Europa spiller en afgørende rolle for udvikling og levering af tjenesteydelser, især på uddannelses-, sundheds- og socialforsorgsområdet, EFT L 72 af , s. 15. EFT L 22 af , s. 18. EFT L 60 af , s. 60. EUT L 197 af , s. 13. PE \ 5

10 F. der påpeger, at Kommissionens beretning om konkurrencepolitikken 2002 understreger, at sektoren for de liberale erhverv (hvoraf størstedelen vedrører levering af tjenesteydelser) er karakteriseret af en høj grad af regulering, enten på nationalt plan eller ved selvregulering gennem faglige organisationer, G. der mener, at skabelse af arbejdspladser i tjenesteydelsessektoren forudsætter en tilpasning af det indre marked til de grundlæggende principper om udbud og efterspørgsel på området for tjenesteydelser, tilpasning til konkurrencepolitikken og en fortsat styrkelse af det indre marked, og at de nye forbrugsmodeller og tjenesteydelsernes konstant voksende rolle skal tages med i betragtning; H. der understreger, at det i grønbogen om forsyningspligtydelser fastslås, at ansvaret for forsyningspligtydelser vedrørende funktionen af velfærdssystemer og sociale sikringssystemer helt klart ligger hos de nationale, regionale og lokale myndigheder, men at Fællesskabet alligevel spiller en rolle i forbindelse med udvikling af samarbejde og koordinering på disse områder, I. der understreger, at Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af det europæiske charter for små virksomheder har forpligtet sig til et tæt samarbejde med medlemsstaterne med henblik på at forbedre de små virksomheders rammebetingelser gennem et flerårigt program til fordel for disse virksomheder og iværksætterkulturen, hvilket har direkte indvirkning på tjenesteydelsessektoren, J. der henviser til, at tjenesteydelsessektoren i dag er dobbelt så stor som forarbejdningssektoren målt efter BNP og tre gange så stor, hvis de sociale og offentlige tjenesteydelser medregnes, idet den så når op på 70 % af BNP med 65 % af samtlige erhvervsaktive, K. der understreger, at der i EU i dag er et stort, uudnyttet potentiale for skabelse af arbejdspladser inden for økologisk effektive, sociale og offentlige serviceerhverv, den sociale økonomi og udvikling af tjenester inden for den tredje sektor, L. der understreger, at EU skal finde mere intelligente løsninger til forbedring af organisationen og produktiviteten af arbejdet inden for tjenesteydelsessektoren; der endvidere understreger, at EU skal forbedre forholdet mellem teknologi og organisation af arbejdet på den ene side og færdigheder, kvalifikationer, lønstrukturer og udnyttelsen af de menneskelige ressourcer på den anden side, således at de nye teknologier bliver tilgængelige for alle arbejdstagere, M. der understreger, at tjenesteydelsessektoren i de nye medlemsstater er i en overordentlig ringe tilstand med gennemsnitlige beskæftigelsestal, der ligger endog under de laveste i EU-medlemsstaterne, og at tilpasningen af denne sektor til globaliseringens behov kræver særlig påpasselighed på grund af de særlige strukturelle problemer, som disse lande har, N. der understreger, at udviklingshastigheden varierer mellem de forskellige tjenesteydelsesområder med bemærkelsesværdig vækst i de tjenesteydelser, der er baseret på nye teknologier, kommunikation og informatik, og i tjenesteydelser som turisme, restaurationsvirksomhed, sundhed og skønhed m.m., hvor der er en høj grad af specialisering blandt arbejdstagerne, 6 /PE

11 O. der bemærker de store lønforskelle mellem og inden for disse sektorer, P. der understreger, at geografiske forskelle gør sig gældende, hvad angår udvikling og levering af tjenesteydelser, idet regionerne klart halter bagefter, hvilket skaber problemer for den regionale og sociale samhørighed i EU, Q. der henviser til, at Kommissionen erkender, at der ti år efter den forventede virkeliggørelse af det indre marked fortsat er talrige og forskellige hindringer (hovedsageligt juridiske), der hæmmer den frie bevægelighed for arbejdstagere og levering af tjenesteydelser på tværs af grænserne i alle medlemsstater, R. der henviser til den stadig voksende betydning af mobilitet blandt arbejdstagerne og deltidsbeskæftigelse inden for tjenesteydelsessektoren, og at denne sektor udgør et stort arbejdskraftreservoir, som de øvrige økonomiske sektorer kan trække på, når de skal have dækket deres midlertidige behov, S. der mener, at tilrådighedsstillelsen af tjenesteydelser af høj kvalitet for alle fremstillingserhverv bør styrkes, idet disse i dag både skaber en merværdi for den sekundære sektor (forarbejdningssektoren) og den primære sektor (landbruget) og udgør den væsentligste faktor for forbedring af livskvaliteten, T. der understreger, at man inden for de forbrugerrelaterede tjenesteydelsessektorer som regel møder mindre, arbejdsintensive virksomheder, der traditionelt har større repræsentation af kvinder som arbejdskraft, U. der henviser til, at 80 % af den kvindelige arbejdskraft er koncentreret inden for tjenesteydelsessektoren, som er præget af horisontal kønsopdeling, idet bl.a. 90,4 % af de arbejdstagere, der er beskæftiget med husligt arbejde, 71,8 % af de ansatte inden for sundhedssektoren og 65,4 % af de ansatte inden for undervisning, er kvindelige arbejdstagere; der henviser til, at sektoren med teknologisk orienterede arbejdspladser også er præget af kønsopdeling, V. der understreger, at de offentlige tjenester generelt og navnlig de, der leverer socialforsorg (for børn, ældre og personer med særlige behov), som i dag er underlagt et pres på grund af nedskæringer i de offentlige udgifter, skal styrkes og fornys gennem udvikling af nye former for aktiviteter og tjenesteydelser, også i den tredje sektor, navnlig som led i den sociale økonomi, W. der påpeger, at væksten i tjenesteydelsessektoren i de seneste årtier ikke har kompenseret for de job, der er gået tabt inden for industrisektoren, da tjenesteydelsessektoren også har gennemgået en rationaliseringsproces; der understreger, at en lavtlønnet tjenesteydelsessektor betyder et lavt kvalitetsniveau, et lavt kvalifikationsniveau og lav produktivitet, hvilket undergraver økonomiens evne til at skabe innovation, bæredygtig velstand og social sammenhæng, 1. anmoder Kommissionen om snarest muligt at forelægge en hvidbog om udvikling af en effektiv europæisk tjenesteydelsessektor med henblik på at foreslå specifikke politikker for hver enkelt tjenesteydelsessektor, der vil skabe passende forudsætninger for skabelse af arbejdspladser inden for alle områder af tjenesteydelsessektoren (private erhvervstjenesteydelser, forsyningspligtydelser, offentlige tjenesteydelser, den sociale PE \ 7

12 økonomi), især aktivitetsområder, der lever op til de kommende udfordringer; mener, at Kommissionen bør tage hensyn til den udfordring, som tjenesteydelsessektoren kommer til at stå over for i de nye EU-medlemsstater med hensyn til at fremme bæredygtig udvikling og social velfærd; 2. opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne inden for rammerne af den nuværende koordinationsmetode for beskæftigelsen også at fremme en åben koordinationsmetode for de nationale politikker vedrørende beskæftigelse i tjenesteydelsessektoren med det konkrete mål at udveksle informationer og god praksis for at fastlægge de bedst egnede metoder med henblik på at gøre det muligt fuld ud at udnytte de arbejdskraftressourcer og det økonomiske potentiale, som tjenesteydelsessektoren råder over, i hele den udvidede Union, herunder i de tilbagestående områder; 3. bemærker, at princippet om gensidig anerkendelse og etableringsfrihed er en afgørende forudsætning for et dynamisk europæisk marked for tjenesteydelser, og opfordrer medlemsstaterne til at optage dette princip i deres egne økonomiske reformprogrammer; 4. opfordrer medlemsstaternes regeringer til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at udvikle en effektiv og klar politisk ramme for tjenesteydelser og sikre gennemførelsen af passende politikker (lovgivning, informationstjenester, vilkår for adgang til arbejdsmarkedet m.m.); 5. opfordrer Rådet (konkurrenceevne) til at prioritere skabelsen af et indre marked for tjenesteydelser meget højere samt at sikre, at forslag som forordningen om salgsfremmende foranstaltninger og direktivet om urimelig handelspraksis prioriteres højt; 6. minder om, at de nationale og lokale handlingsplaner bør samordnes som led i den europæiske beskæftigelsesstrategi, således at man kan udnytte de omfattende muligheder for jobskabelse på lokalt plan, hvor der er mulighed for at fremme innovative arbejdsprocedurer og erhverv gennem en forbedring af jobkvaliteten under hensyntagen til, at de lokale arbejdsmarkeder er mere tilgængelige for arbejdskraftens marginale grupper, bl.a. kvinder; 7. understreger, at de offentlige myndigheder med henblik på udvikling af tjenesteydelsessektoren både på nationalt og lokalt plan bør vurdere følgerne for mænd og kvinder af deres offentlige politik ved at etablere nationale og lokale partnerskaber med økonomiske og sociale aktører, herunder kvindeorganisationer; 8. opfordrer Kommissionen til at foreslå og medlemsstaterne til snarest muligt at gennemføre et direktiv om tjenesteydelser som en del af det indre marked med det formål at bekæmpe de alvorlige hindringer, der lægges i vejen for arbejdstagernes mobilitet og leveringen af tjenesteydelser i EU, og som er den alvorligste hæmsko for udviklingen af de små og mellemstore virksomheder og desuden fratager dem mulighederne for at skabe vækst i beskæftigelsen i tjenesteydelsessektoren; 9. opfordrer Kommissionen til at fastlægge politikker og programmer, der vil tilskynde medlemsstaterne til at vedtage og gennemføre politikker på området uddannelse, kvalifikationer, specialisering og erhvervsvejledning, faglig uddannelse samt 8 /PE

13 indkredsning og afhjælpning af manglende kvalifikationer, idet der tages hensyn til forbindelserne mellem tjenesteydelsessektorerne, navnlig sektoren for den sociale økonomi og de øvrige økonomiske sektorer for at forberede en tilstrækkeligt specialiseret arbejdsstyrke inden for tjenesteydelsessektoren, der er under konstant udvikling i et miljø præget af hurtige teknologiske, sociale og økonomiske forandringer; 10. bemærker, at en meget konkurrencedygtig kommunikationssektor er en af grundstenene i den tværeuropæiske tjenesteydelsessektor; opfordrer medlemsstaterne til straks at gennemføre EU s forordninger om elektronisk kommunikation; udtrykker sin store bekymring over, at så mange medlemsstater allerede har overskredet gennemførelsesfristen for denne vigtige lovgivningspakke; 11. mener, at der bør tages initiativer, især med henblik på tilpasning af finansieringen fra strukturfondene, for at lette forskningen med henblik på skabelse af nye tjenesteydelsesprodukter, fremme af programmer for uddannelse af menneskelige ressourcer inden for tjenesteydelsessektoren, nedbringelse af omkostningerne ved udbredelse og modtagelse af informationer om de nye tjenesteydelser der skabes, og optrapning af den hastighed, hvormed udbredelsen af innovationer foregår inden for tjenesteydelsessektoren, med sigte på at øge de nye produkters andel på markedet; 12. opfordrer til, at strukturfondene og navnlig Den Europæiske Socialfond anvendes til at støtte udviklingen af tjenesteydelsessektorerne, og mener også, at Den Europæiske Investeringsbank efter topmøderne i Lissabon og Feira, hvor der blev indgået en forpligtelse til at lægge hovedvægten på projekter, der støtter innovation i Den Europæiske Union, og som vedtog at satse på de operationelle principper opbygning af menneskelig kapital, forskning og udvikling, ikt-net og formidling af innovation, bør støtte tjenesteydelsessektoren og dens jobskabelsespotentiale; 13. erkender, at beskæftigelsen i tjenesteydelsessektoren ofte er sammensat (f.eks. udvikler turismen sig først og fremmest på et område, der fungerer med to slags personale: fast og sæsonbetonet, men også med begrænsede muligheder for investering i menneskelig kapital); opfordrer medlemsstaterne til at træffe positive foranstaltninger med henblik på at forbedre disse erhverv inden for tjenesteydelsessektoren for at tilbyde kvalitetsarbejdspladser med rimelige lønninger og arbejdsvilkår; 14. opfordrer medlemsstaterne til at begrænse de bureaukratiske og tidskrævende oprettelsesog driftsprocedurer for såvel de hjemlige virksomheder som for de virksomheder, der kommer fra andre medlemsstater (procedurer for udstedelse af tilladelser, registrering, beskatning m.m.), idet dette virker afskrækkende for udvikling af små og mellemstore virksomheder eller oprettelse af nye virksomheder, der leverer tjenesteydelser; 15. mener, at politikken for selvstændig beskæftigelse og udvikling af iværksætterkulturen bør forbindes med produktionen af nye tjenesteydelsesprodukter, eftersom udviklingen i tjenesteydelsessektoren forudsætter muligheder for at tage initiativer og påtage sig risici; 16. mener, at politikken for udvidelse af udbud og efterspørgsel i tjenesteydelsessektoren i det indre marked bør gå hånd i hånd med sikringen af et højt niveau af forbrugerbeskyttelse, hovedsagelig gennem initiativer, der bidrager til forbrugerens sikkerhed på europæisk plan, og ved at sørge for, at der skabes systemer til løsning af stridsspørgsmål på en effektiv, hurtig og ikke for dyr måde; PE \ 9

14 17. understreger, at der bør oprettes kvalitetsarbejdspladser, især i nye og konkurrencedygtige tjenesteydelsessektorer med henblik på at øge den erhvervsaktive kvindelige befolknings andel og mindske forskelsbehandlingen på arbejdsmarkedet, især med hensyn til forskellen mellem kvinders og mænds løn og adgangen til beskæftigelse og forfremmelse; 18. understreger den markante mangel på innovation i tjenesteydelsessektoren; opfordrer Kommissionen til at fastlægge programmer, der kan tilskynde medlemsstaterne til at føre en aktiv politik for anvendelse af forskning, udvikling og innovation også inden for tjenesteydelsessektoren, eftersom forskning og udvikling som regel indtager en privilegeret plads i industrien; 19. opfordrer medlemsstaterne til at fremme innovation på områder inden for tjenesteydelsessektoren, hvor staten som regel er den vigtigste reguleringsmyndighed for organisation og udvikling, som f.eks. på områderne offentlig uddannelse, sundhed, transport m.m.; 20. opfordrer til, at sort arbejde omdannes til rigtige job inden for tjenesteydelsessektoren for at forbedre det almindelige erhvervsklima og skatteydermoralen og for at skabe konkurrence på lige vilkår; opfordrer EU til at øge sin bistand til bekæmpelse af sort arbejde; 21. henleder medlemsstaternes opmærksomhed på, at den demografiske udvikling i de fleste medlemsstater er sådan, at arbejde med ældrepleje bør tillægges større status, ikke mindst blandt de unge; 22. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at forbedre kvaliteten af og øge adgangen til statistiske oplysninger, der er nødvendige for en sammenlignende vurdering på områder, der af alle parter anses for at være af vital betydning for politikken på området for tjenesteydelser; påpeger, at vedtagelsen af fælles indikatorer på europæisk plan vil lette en præcis gennemførelse og udformning af politikker for beskæftigelse og produktivitet samt over en bred front fremme tjenesteydelsessektoren; 23. henviser til bidraget fra de nye former for beskæftigelse inden for tjenesteydelsessektoren (deltidsbeskæftigelse og midlertidig beskæftigelse, telearbejde, arbejde baseret i hjemmet m.m.), og opfordrer medlemsstaterne til at forbedre kvaliteten af disse nye ansættelsesformer og at sørge for, at alle arbejdstagere sikres samme høje beskyttelses- og jobsikkerhedsniveau, og til at sikre, at arbejdsbetingelserne for kvinder forbedres; 24. understreger, at kvinders situation i tjenesteydelsessektoren ofte er kendetegnet ved usikker beskæftigelse, lave lønninger, mangel på muligheder for almen og faglig uddannelse osv., og henviser til kvinders deltagelse i tjenesteydelsessektoren inden for rammerne af såvel traditionelle aktiviteter (uddannelse, lægehjælp og ældrepleje, sundhed, turisme, restauration) som nye brancher, der er under konstant udvikling (skønhed, underholdning); opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre ligestillingspolitikker, der beskytter og fremmer de erhvervsaktive kvinders rettigheder (pension, social sikring, videreuddannelse, karriere, ligeløn, forening af arbejds- og familieliv m.m.); anmoder især medlemsstaterne om at udvikle serviceydelser for børn og ældre for aktivt at støtte overensstemmelsen mellem familie- og arbejdslivet; 10 /PE

15 25. mener, at tidspunktet er kommet til at træffe foranstaltninger på virksomhedsniveau for at sikre en bedre repræsentation af kvinder i beslutningsprocessen og i ledelsen af såvel private som offentlige virksomheder; mener endvidere, at det er vigtigt at forbedre vilkårene for udøvelse af et selvstændigt erhverv for i højere grad at tilskynde kvinder til at vælge denne vej; 26. opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde til udvidelse og forbedring af kvaliteten af nabotjenester eller tjenesteydelser i hjemmet og træffe foranstaltninger for at sikre en ligelig fordeling af opgaverne i hjemmet mellem kvinder og mænd, hvilket også vil bidrage til at øge antallet af erhvervsaktive kvinder; mener, at medlemstaterne bør anerkende arbejdet i hjemmet udført af tredjepart som et fuldgyldigt erhverv; opfordrer især medlemsstaterne til at øge tilbuddet af børnepasningsfaciliteter og omsorgsfaciliteter for ældre med henblik på at gøre det muligt at forene familie- og arbejdslivet og understreger, at den offentlige sektor har ansvaret for kontrollen med og garantien for kvaliteten af sådanne tjenesteydelser og ansvaret for, at disse stilles til rådighed til en rimelig pris; 27. understreger, at det er påtrængende nødvendigt, at medlemsstaterne sikrer bedre muligheder for, at handicappede og indvandrere kan få adgang til arbejdsmarkedet inden for tjenesteydelsessektoren, og navnlig sikrer muligheder for iværksætterkultur og skabelse af nye virksomheder; mener, at en sådan forbedring er nødvendig i lyset af de kommende behov i f.eks. plejesektoren for at øge disse gruppers deltagelse og integration på arbejdsmarkedet og i samfundet; 28. opfordrer medlemsstaterne til at tænke på det værdifulde bidrag, som en udviklet og dynamisk kooperativ tjenesteydelses- og erhvervssektor kan yde til tjenesteydelsesproduktionen; 29. opfordrer Kommissionen til at udveksle og udbrede erfaringer om god praksis i medlemsstaterne, hvad angår udviklingsformer og -muligheder for virksomheder på tjenesteydelsesområdet, såsom kollektive overenskomster i de enkelte brancher, hvad angår arbejdstagernes sociale rettigheder i tjenesten; 30. mener, at tjenesteydelsessektoren kan yde et vigtigt bidrag til målet om at fremme aktiv aldring, og opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn hertil ved gennemførelsen af dette aspekt af retningslinjerne for beskæftigelsen fra 2003; 31. opfordrer Kommissionen til for de tjenesteydelser, der falder ind under forsyningspligtydelser, systematisk at registrere de virkninger, som liberaliseringen af disse tjenesteydelser hidtil har haft, hvad angår forøgelsen af beskæftigelsen, og i hvor høj grad det er lykkedes at opfylde samfundsbehovene som helhed, så strategien for forsyningspligtydelsernes fremtid kan udformes på en konsekvent måde; 32. opfordrer i betragtning af tjenesteydelsernes rolle i og bidrag til den lokale økonomi og i forbindelse med den regionale tilnærmelse og i lyset af den rolle, som den sociale økonomi spiller for indslusning og jobskabelse, medlemsstaterne til at fremme politikker for understøttelse af de konkrete brancher inden for tjenesteydelser, idet de tager hensyn til de enkelte regioners fordele og behov (geografi, miljø, infrastruktur, kultur); PE \ 11

16 33. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes parlamenter. 12 /PE

17 P5_TA-PROV(2004)0028 Indvandring, integration og beskæftigelse Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens meddelelse om indvandring, integration og beskæftigelse (KOM(2003) /2147(INI)) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens meddelelse (KOM(2003) 336) - der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Tampere ( oktober 1999) og Lissabon ( marts 2000), - der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder 1, hvis bestemmelser gælder for alle i Den Europæiske Union uanset nationalitet, særlig artikel 4, 5, 14, 15, 20, 21 og 23, - der henviser til Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse 2 og Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv 3, baseret på EF-traktatens artikel 13, - der henviser til Kommissionens meddelelse om integration af migrationsanliggender i Den Europæiske Unions forbindelser med tredjelande (KOM(2002) 703), - der henviser til det græske formandskabs konference om styring af migrationsstrømmen til fordel for Europa (Athen, maj 2003), - der henviser til Det Økonomiske og Sociale Udvalgs initiativudtalelse om "Indvandring, integration og det organiserede civilsamfunds rolle" 4 og den efterfølgende konference om samme emne (Bruxelles, september 2002), - der henviser til forretningsordenens artikel 47, stk. 2 og artikel 163, - der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Borgernes Friheder, Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder og Udvalget for Andragender (A5-0445/2003), EFT C 364 af , s. 1. EFT L 180 af , s 22. EFT L 303 af , s. 16. EFT C 125 af , s PE \ 13

18 A. der henviser til, at de hovedelementer i indvandringspolitikken, som blev fastlagt af Det Europæiske Råd i Tampere, nemlig partnerskab med hjemlandene, et fælles europæisk asylsystem, retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere og forvaltning af migrationsstrømmene, stadig gælder i dag, og at der er et påtrængende behov for at udvikle dem på grundlag af lovgivningsrammen i traktatens artikel 61-69, som Kommissionen allerede anvender som retsgrundlag for fremsættelse af forslag under hensyntagen til Parlamentets udtalelse, B. der henviser til, at et overvældende flertal af de tredjelandsstatsborgere, der immigrerer til EU's medlemsstater, flygter fra ekstrem fattigdom i deres hjemlande, C. der henviser til, at kvalitative og kvantitative regler om modtagelse af arbejdstagere fra tredjelande henhører under medlemsstaternes kompetence, så de kan styre indvandringen til EU efter deres muligheder og behov; der henviser til, at de retlige rammer og politikkerne i forbindelse med den øgede indvandring til EU er forskellige fra stat til stat, og at alle medlemsstaterne står over for den samme udfordring, nemlig at skulle forbedre forvaltningen af migrationsstrømmen, forbedre integrationspolitikkerne over for og i partnerskab med nye og etablerede indvandrere, indgå partnerskab med de tredjelande, som indvandrerne kommer fra, og forbedre dialogen med disse lande som led i den fælles aktive politik, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Tampere, der henviser til, at indvandrere ikke skal betragtes som "brug og smid væk"-arbejdere, som kasseres, når der ikke længere er brug for dem, D. der henviser til, at der på Det Europæiske Råds møde i Tampere udtrykkeligt blev stillet krav om, at en "mere effektiv integrationspolitik bør sigte mod at indrømme dem [tredjelandsstatsborgere] rettigheder og pligter, der kan sidestilles med dem, der gælder for EU-borgere" (punkt 18 i formandskabets konklusioner), E. der henviser til, at det med henblik på at sikre en styret indvandring af arbejdstagere til medlemsstaterne må være EU's opgave at udforme fælles vilkår og regler for vandrende arbejdstageres indrejse og ophold; der henviser til, at der i den forbindelse også skal skabes en sammenhængende plan for visaudstedelser; der henviser til, at en bedre forvaltning af migrationsstrømmen og udveksling af bedste praksis inden for integrationspolitikken bør gennemføres i forbindelse med omfattende uafhængig forskning, som påviser de positive samlede økonomiske fordele og udgifter, som indvandringen medfører for medlemsstaterne; der henviser til, at den øgede og fuldstændige integration af nye og etablerede indvandrere, særlig på EU-arbejdsmarkedet, realiserer indvandrernes økonomiske potentiale, fremmer den sociale samhørighed og respekten for mangfoldigheden og bidrager til de mål, der blev fastsat i Lissabon, dvs. at EU skal blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed (punkt 5 i formandskabets konklusioner), F. der henviser til, at der skal sondres mellem de aspekter af indvandringspolitikken, som er knyttet til modtagelse af nye indvandrere med henblik på at fremme integrationen, og de aspekter, der vedrører anden- og tredjegenerationsindvandrere, som stadig udsættes for social, økonomisk eller politisk udstødelse, 14 /PE

19 G. der henviser til, at den nært forestående udvidelse af EU vil ændre dynamikken i indvandringen i Europa - sandsynligvis til gavn for det europæiske arbejdsmarked generelt - hvilket bør medføre større fri bevægelighed mellem eksisterende og nye medlemsstater, der henviser til, at udvidelseslandene (ansøgerne), hvoraf mange var nabolande før udvidelsen, også i højere grad må fokusere på indvandringsproblematikken; der henviser til, at integrationsforanstaltningerne også er til fordel for migranter inden for EU, herunder også fra de nye medlemsstater, H. der henviser til, at ulovligt ophold i de fleste tilfælde er et resultat af, at mennesker, som er rejst lovligt ind i EU, mister deres opholdstilladelse, I. der henviser til, at en energisk indsats mod ulovlig beskæftigelse og mod de arbejdsgivere, der udnytter denne situation, er en integreret del af bekæmpelsen af ulovlig indvandring, og at lettere adgang til arbejdsmarkedet for indvandrere kan nedbringe både udbuddet af og efterspørgslen efter ulovligt arbejde, J. der henviser til, at kvinder udgør et ikke ubetydeligt og stort flertal af indvandrerne og dermed også af anden- og tredjegenerationsindvandrerne, asylsøgerne og de ulovlige indvandrere, K. der henviser til, at kvinder er udsat for forskelsbehandling både på grund af køn og oprindelse, og understreger, at denne forskelsbehandling også rammer indvandrerkvinder af anden og tredje generation, uanset hvor godt de er integreret, L. der henviser til, at den europæiske indvandrings- og integrationspolitik skal opfylde de bredere målsætninger inden for socialpolitikken og den økonomiske politik og på det udenrigs- og udviklingspolitiske område og stemme overens med europæiske kerneværdier som lige muligheder, menneskerettigheder, værdighed, tolerance, respekt for mangfoldighed, foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling og deltagelse i det samfundsmæssige, kulturelle og politiske liv; 1. noterer sig Kommissionens initiativ, som ligger i forlængelse af den vægt, Det Europæiske Råd i Tampere lagde på udviklingen af en mere effektiv indvandrings- og integrationspolitik over for tredjelandsstatsborgere i EU; henviser til, at det er første gang, der på et upartisk grundlag tages hensyn til tre afgørende og indbyrdes forbundne spørgsmål, nemlig forvaltning af indvandringen til EU på baggrund af en arbejdsstyrke, der bliver stadig ældre, bedre integration af indvandrerne i EU og behovet for samarbejde med hjemlandene; gør opmærksom på, at bekæmpelsen af ulovlig indvandring og menneskesmugling ikke må resultere i en repressiv politik rettet mod de indvandrere, der befinder sig på den forkerte side af loven, men i stedet mod de menneskesmuglere og arbejdsgivere, der udnytter denne situation; 2. noterer sig, at disse spørgsmål går direkte til kernen af Lissabon-dagsordenen og dens vision om beskæftigelsesmæssige, sociale og økonomiske politikker, der gensidigt supplerer og støtter hinanden: på den ene side er indvandringen og en så høj beskæftigelse som muligt af stadig større betydning for arbejdsmarkederne og den økonomiske vækst i EU, og på den anden side er integrationen af nye indvandrere, etablerede tredjelandsstatsborgere og EU-borgere tilhørende etniske minoriteter på vej til at blive en nøglefaktor for den sociale samhørighed; henviser til, at arbejdsmarkedsspørgsmål således er af afgørende betydning, men at de ikke kan betragtes isoleret, det vil sige, at PE \ 15

20 integrationen også er afhængig af en række andre faktorer, herunder social kontekst, uddannelse og sprogfærdigheder, deltagelse i samfundslivet, inddragelse af det civile samfund og arbejdsmarkedets parter, effektiv gennemførelse af EU-programmer til finansiering af forsøg på at bekæmpe forskelsbehandling på arbejdsmarkedet som Den Europæiske Socialfond, Equal-programmet, den europæiske integrationsfond, Den Europæiske Flygtningefond og den retlige ramme (f.eks. korrekt gennemførelse af antiforskelsbehandlingsdirektiverne baseret på artikel 13); henviser endvidere til, at en vellykket integration af indvandrere er en del af gennemførelsen af social integration til fordel for de pågældende samt lokalsamfundene og samfundet i bredere forstand; 3. understreger, at der er behov for en differentieret politik for forskellige grupper af migranter; fremhæver, at integration ikke kun vedrører nyankomne migranter, men også tredjelandsstatsborgere med fast ophold og anden- og tredjegenerationsindvandrere, og at der må tages hensyn hertil, når politikken skal fastlægges; 4. understreger, at i forbindelse med de mange forskellige faktorer, som fremmer indvandrernes integration, er spørgsmålet om mænds og kvinders sprogfærdigheder uafhængigt af beskæftigelsesproblematikken centralt, idet disse færdigheder fremmer evnen til at tænke struktureret, selvstændigheden, forståelsen af samfundet og dets opbygning samt udviklingen og forbedringen af de sociale færdigheder, hvilket gavner den sociale samhørighed; 5. fremhæver den afgørende betydning af et kønsperspektiv i forbindelse med indvandringsog integrationsspørgsmål og med hensyn til beskæftigelse; mener, at manglende fokusering på de specifikke kønsrelaterede problemer i forbindelse med indvandring og integration kan få katastrofale følger for såvel de berørte kvinder som for samfundet generelt, herunder især de samfund, hvor disse kvinder er bosiddende; Udfordringen for EU på det demografiske område og vedrørende arbejdsstyrken: styret indvandring som en del af svaret 6. henviser til vigtig international forskning, hvoraf det fremgår, at migrationen er ved at blive det vigtigste element i befolkningsændringerne i en stor del af den udviklede verden; bemærker, at befolkningen i den arbejdsdygtige alder i EU-25 vil falde fra 303 millioner til 297 millioner inden og derpå til 280 millioner inden 2030, hvilket næsten vil fordoble ældreforsørgerbyrden; henviser til, at faldet i den samlede beskæftigelse kan få negative konsekvenser for den økonomiske vækst, da denne er et resultat af væksten i beskæftigelse og produktivitet; 7. understreger vigtigheden af, at indvandrerne og navnlig de kvindelige indvandrere betragtes som en ressource og generelt som en gevinst for arbejdsmarkedet med henblik på en alsidig arbejdsstyrke og en hensigtsmæssig udnyttelse af de tilgængelige menneskelige ressourcer; 8. er enig i, at mingrationsstrømmene er en uomgængelig realitet, der kan og skal styres til gensidig fordel for både værtslandene og hjemlandene; er også enig i, at styring af indvandringen, herunder midlertidige indvandringsmekanismer, må udgøre en del af svaret på de demografiske og økonomiske tendenser i EU og disses indvirkning på socialsikringsordningerne, men at det ikke kan være den eneste løsning, da f.eks. en væsentligt højere fødselsrate også er en vigtig faktor; understreger, at der skal udvikles 16 /PE

21 indvandringspolitikker sideløbende med yderligere integrationsforanstaltninger; fremhæver, at indvandringen ikke kun skal betragtes ud fra en økonomisk synsvinkel, og at den overordnede politik derfor også må indbefatte den sociale, kulturelle, religiøse og politiske dimension; 9. understreger, at en god styring af indvandringspolitikken kan omfatte følgende elementer: - en erkendelse af, at det forhold, at kvalificeret arbejdskraft får beskæftigelse i EU, ikke nødvendigvis fører til hjerneflugt fra hjemlandene, eftersom mange arbejdstagere vender hjem og gør brug af deres nye erfaringer til gavn for økonomien og samfundet i deres hjemland - ved udformningen af en politik, som skal lette tredjelandsstatsborgeres midlertidige beskæftigelse i en medlemsstat, uanset om de pågældende på forhånd har en ansættelseskontrakt, kan man lære af de erfaringer, der i USA er gjort med "Green Card"-ordningen; dog bør bedste praksis inden for ansættelses- og adgangspolitik være fælles i EU; påpeger, at dette kræver en fremadskuende analyse af arbejdsmarkedet efter region og sektor inden for hvert land og i europæisk sammenhæng, hvilket igen kræver omhyggelig konsultation med deltagelse af arbejdsmarkedets parter og de institutioner, der er ansvarlige for det regionale og lokale arbejdsmarked; 10. fastholder, at styring af indvandringen ikke er ensbetydende med, - at der ikke tages fat på de reformer af EU's arbejdsmarkeder og uddannelses- og undervisningssystemer, der er nødvendige for at øge evnen til integration på arbejdsmarkedet (også af indvandrere) og den generelle evne til at tilpasse sig økonomiske forandringer - at der "plukkes" visse kvalificerede arbejdere/iværksættere fra udviklingslandene, således at hjerneflugten øges, hvilket kan indebære en risiko for hjemlandets økonomi - at vandrende arbejdstagere udnyttes under uacceptable forhold (her er ulovlig indvandring et problem, og der bør træffes foranstaltninger til at straffe de personer, der drager nytte af en sådan udnyttelse, og ikke ofrene; endvidere er virkningerne af en flytning størst blandt ufaglærte arbejdere, hvilket medfører sociale spændinger og skader bestræbelser, herunder også i den europæiske beskæftigelsstrategi (EBS), på at øge arbejdskvaliteten på tværs af arbejdsmarkedet) - at tilsagnet fra Lissabon i 2002, som blev bekræftet i Barcelona i 2002, om at skabe flere og bedre arbejdspladser, lades ude af betragtning, især ikke tilsagnet om at gøre en indsats for at sikre, at enhver arbejdstagers, herunder vandrende arbejdstagers, ret til sunde, sikre og værdige arbejdsforhold rent faktisk respekteres; 11. mener, at lovlige indvandrere, der arbejder sort, bør behandles på samme måde som statsborgere i medlemsstaterne i forbindelse med behandling af klager over ulovligt arbejde; PE \ 17

22 12. understreger den overordentligt sårbare situation for illegalt indvandrede kvinder, der arbejder ulovligt, sort og under uacceptable vilkår, som afskærer dem fra at anmelde tilfælde af vold eller diskrimination, det være sig seksuelle eller andre overgreb mod dem, eftersom de er totalt afhængige af deres arbejdsgiver, af de såkaldte slusere og andre personer; 13. mener, at medlemsstaterne bør træffe hasteforanstaltninger for at skabe klarhed om ulovlig beskæftigelse, navnlig inden for sektoren for husligt arbejde, hvor et stort antal indvandrerkvinder er beskæftiget, jf. Parlamentets beslutning af 30. november om regulering af husligt arbejde inden for den informelle sektor; mener, at der må findes en ny løsning, som gør det muligt for familier, der beskæftiger disse arbejdstagere, at udfærdige en lovlig ansættelseskontrakt, som giver dem ret til dækning under det sociale sikringssystem; 14. understreger, at det i første række er kvinder og mindreårige, som er ofre for menneskehandel og/eller seksuel udnyttelse, og at disse kategorier derfor har behov for passende beskyttelse og bistand; understreger, at det er nødvendigt at tage fat på denne problematik, fremme foranstaltninger, der hindrer menneskehandel, udrydde seksuel udnyttelse og sikre integration af ofrene; fastslår, at medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger og indføre en hensigtsmæssig lovgivning for at undgå, at disse ofre stilles ringere; 15. mener, at medlemsstaternes politikker for styring af indvandringen skal dække hele spektret af indvandringsmuligheder fra sæsonbestemt/midlertidig til permanent indvandring, og henviser til, at midlertidig indvandring som påpeget af Kommissionen kan blive permanent, og at det største samlede økonomiske, sociale og kulturelle bidrag ofte stammer fra permanente og velintegrerede indvandrere, der kan tilpasse sig; 16. mener imidlertid, at indvandrere, der i den nuværende situation bevilges ophold, ofte udelukkende drives i retning af permanent bosættelse; mener, at det kan være ønskeligt med ændringer i dele af f.eks. arbejds- og sociallovgivningen med henblik på at gøre den frivillige mulighed for midlertidigt ophold og tilbagevenden til hjemlandet mere tiltrækkende, hvilket også kan gavne udviklingen der ("brain circulation" i stedet for "brain drain"); Integration og beskæftigelse 17. understreger, at integration er en opgave for samfundet som helhed, der kræver en indsats af såvel indvandrerne som den oprindelige befolkning, hvis der skal opnås virkelig social samhørighed; understreger navnlig, at de lokale og regionale myndigheder spiller en væsentlig rolle, idet de er ansvarlige for bl.a. planlægning, boligforhold, uddannelse og arbejdsmarkedet, og dermed indvirker direkte på integrationen og kan fremme social samhørighed, social integration og bæredygtige samfund; understreger, hvor vigtigt det er at støtte dette arbejde via EU's strukturfonde, og understreger betydningen af initiativer som Equal og Urban, samtidig med at de lokale og regionale myndigheders deltagelse i den europæiske debat fremmes; 1 EFT C 228 af , s /PE

23 18. fastslår, at bedre kendskab til andre kulturer er en væsentlig færdighed i et Europa, som bliver stadig mere alsidigt, ligesom alle samfundets medlemmer bør lære at agere i et sammensat og foranderligt miljø; opfordrer medlemsstaterne til at fremme bedre kendskab til andre kulturer som en norm inden for uddannelserne og i det offentlige liv (inden for politik, på arbejdsmarkedet og i den offentlige sektor); 19. konstaterer, at indrejsepolitikken kan være af stor betydning for, at migranterne bliver integreret; opfordrer derfor specielt til, at der udarbejdes en sammenhængende definition af "familie" som led i Tampere-initiativerne; beklager indholdet i direktiv 2003/86/EF 1, som Rådet har vedtaget om familiesammenføring, og som strider imod den grundlæggende ret til familieliv, og mener, at der skal vedtages et direktiv med den holdning, som Parlamentet har formuleret; opfordrer medlemsstaterne til at ratificere den internationale konvention om beskyttelse af alle vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder, som blev vedtaget med FN's Generalforsamlings resolution nr. 45/158 af 18. december 1990; 20. mener, at det i en europæisk politik for indvandring, integration og beskæftigelse må erkendes, hvor kompliceret situationen er, og f.eks. - at der er markante forskelle fra medlemsstat til medlemsstat, hvad angår arbejdsvilkår og kvaliteten af indvandrernes job, men generelt set arbejdsvilkår under gennemsnittet (inklusive sundhed og sikkerhed) for nye og etablerede indvandrere, mindre sikkerhed i jobbet ligesom lønforskellene mellem indvandrere og andre arbejdstagere er større end lønforskellene i EU mellem de to køn (f.eks. får indvandrere i London, som er statsborgere i udviklingslande, i gennemsnit 29 % mindre i løn (2001) end statsborgere i værtslandet) - at der er overrepræsentation af indvandrere i lavtbetalte job - at etnisk oprindelse er en af mange faktorer, der er med til at forme arbejdsmarkedet - f.eks. har visse etniske minoritetssamfund i nogle medlemsstater en høj grad af selvbeskæftigelse og iværksætterånd, hvoraf mange repræsenterer SMV'er, der er en drivkraft på arbejdsmarkedet, fordi de skaber beskæftigelse - at der er store forskelle på den integrationspolitik og bedste praksis, der finder anvendelse på forskellige kategorier af indvandrere (f.eks. har nye indvandrere, der får flygtningestatus, markant andre behov end etablerede indvandrere); 21. understreger, at mange indvandrerkvinder i deres hjemlande kun har afledte rettigheder gennem deres mænd; mener, at det derfor er af afgørende betydning at sikre indvandrerkvinder individuelle rettigheder og ydelser samt en selvstændig retlig status, og at der indføres detaljerede strategier for deres frigørelse, uddannelse og orientering om deres rettigheder og muligheder med henblik på at øge muligheden for at blive integreret i samfundet og på arbejdsmarkedet; 1 EUT L 251 af , s. 12. PE \ 19