Skema A2: Resultatkontrakt (aktivitetsplan)
|
|
- Lotte Holst
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 12/11/2015 Skema A2: Resultatkontrakt (aktivitetsplan) Aktivitet Aktivitetsplan (titel): Resumé Undervisning i Metrologi Infrastruktur Aktivitetsplan nr.: 4 Ansøgningen omfatter udarbejdelse af nyt undervisningsmateriale målrettet til og udviklet i samarbejde med danske uddannelsesinstitutioner, blandt andre Professionshøjskoler og Erhvervsakademier. Undervisningsmaterialet implementeres i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, bl.a. ved undervisning af undervisere, som herved får et kompetenceløft. Formålet er en styrkelse af de måletekniske kompetencer i de tekniske uddannelser. Herved imødekommes industriens voksende kompetencekrav til måletekniske opgaver. Samarbejdet vil sikre at GTS institutternes og uddannelsesinstitutionernes respektive kompetencer kombineres til en målrettet indsats, som vil styrke det generelle kompetenceniveau hos medarbejdere på de danske produktionsvirksomheder. GTS partnere: DFM, FORCE Technology, DELTA 1) Målgruppe og behov INNO+ kataloget understreger i kapitel 4, at fremstillingsindustrien til stadighed efterspørger løsninger, der kan styrke produktiviteten. Dette skal være med til at bevare danske arbejdspladser samt fastholde og forøge en ressourceeffektiv produktion med forbedret kvalitet af produkterne. Den teknologiske udvikling stiller stigende krav til produkters specifikationer og hermed skærpede krav til målingernes kvalitet samt behov for målinger af nye produktparametre. Endvidere betyder omstillingen til avanceret produktion nye krav til automatisering og processtyring og et øget behov for hurtigere og mere nøjagtig overvågning af procesparametre, samtidig med at konsekvenserne af fejlmålinger bliver mere fatale. Denne hastige udvikling skærper således kravene til operatørerne. Pålidelige målinger er afgørende for at sikre produktkvalitet og for at dokumentere overholdelse af specifikationer. Hertil er det vigtigt, at industrien har adgang til internationalt anerkendte kalibreringsydelser. Det er dog lige så vigtigt, at industrivirksomhedernes egne målinger gennemføres i overensstemmelse med relevante standarder, god metrologisk praksis og under korrekt hensyntagen til alle relevante influensparametre. Det hjælper ikke, at en virksomhed får kalibreret sit måleudstyr, hvis det efterfølgende anvendes på en måde, som giver fejlagtige måleresultater. Dette kan kun sikres ved at medarbejderne, der udfører målingerne, har kendskab til og forståelse for, hvilke forhold der er afgørende for målingernes integritet, og konsekvenserne af ikke at følge god metrologisk praksis. - Bo Wiese, Direktør Intermark Metrology, skriver på BedreInnovation.dk: Mere undervisning og et højere niveau er konstant efterspurgt af vores partnere - Dansk industri og især metrologien har løbende et nødvendigt behov for at højne det måletekniske niveau Virksomheder indenfor lægemiddel-, biotek-, og produktionsindustrien bekræfter, at de måletekniske kvalifikationer inden for flere uddannelsesretninger i dag ikke er tilstrækkelige til at opfylde de fremtidige behov. Undervisere på
2 erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fortæller, at undervisning i måleteknologi ikke har et optimalt niveau på en række uddannelser. Følgende organisationer har skriftligt støttet nærværende RK ansøgning: DTU Mekanik Ingeniørhøjskolen ved Aarhus Universitet Erhvervsakademi Sjælland Københavns Erhvervsakademi Danske Professionshøjskoler Støttebreve og interessetilkendegivelser er vedlagt som bilag. Den primære målgruppe for nærværende aktivitetsplan vil være erhvervsakademiuddannelser som fx produktionsteknolog, laborant og procesteknolog samt professionsbacheloruddannelser som f.eks. diplomingeniør. Omkring 20 % af indsatsen rettes mod erhvervsuddannelser og universitetsuddannelser. Eva Trudsø, Adjunkt ved Professionshøjskolen Metropol skriver på BedreInnovation.dk: Som underviser på en professionshøjskole er det en drøm at se et projekt som dette. jeg mener at det er tvingende nødvendigt at vi etablerer samarbejder af en hvis varighed for på den måde at skabe noget, der kan illustrere virkeligheden overfor vores studerende. Vi har i den grad brug for projekter, der levere et fremtidssikret produkt, og det vurderer jeg at dette projekt vil kunne gøre. Industri og virksomheder vil udgøre en sekundær målgruppe, idet de efterfølgende vil drage nytte af en arbejdsstyrke med generelt højere kompetenceniveau. De relevante uddannelsesinstitutioner og udvalgte uddannelser er: Professionshøjskolerne (6 stk. i DK) med uddannelser inden for: Bioanalytiker, diplomingeniør i sundhedsteknologi eller maskinteknik, professions-bachelor i laboratorie- eller procesteknologi. Erhvervsakademier (9 stk. i DK) med uddannelsesretninger inden for: Automationsteknolog, laborant, laboratorie-, fødevare- og proces-teknologi, miljø, produktionsteknologi, og energiteknolog. Maskinmesterskolerne (6 stk. i DK) med uddannelser til Maskinmester. Universiteter 6 stk. med retninger indenfor f.eks. farmaceut, kemi, fysik, civilingeniør samt øvrige naturvidenskabelige retninger Erhversskoler (>12 stk. i DK, f.eks. HTX) med uddannelses inden for: elektronikfagtekniker, industritekniker, mekaniker, eletriker, eletroniktekniker, EUX. Målgruppen og behovet er blevet identificeret igennem GTS-netværkets daglige kontakt med industrivirksomheder, direkte kontakt med uddannelsesinstitutioner samt de bekræftende kommentarer på BedreInnovation.dk, hvor 11 virksomheder og 6 uddannelsesinstitutioner har givet positive tilbagemeldinger. Det er målsætningen, at mindst 10 uddannelsesinstitutioner vil gøre brug af ydelserne inden Hver af de tre GTS aktører vil stå for at overføre ydelserne til 4
3 2) Den nye teknologiske serviceydelse uddannelsesinstitutioner med i gennemsnit knap 3 undervisningsmoduler pr. uddannelsesinstitution (totalt 32 moduler). Der forventes at indgå typisk 3 moduler i et egentligt undervisningsforløb. Der søges støtte til følgende aktiviteter: Udvikling af målrettet undervisningsmateriale, som vil styrke nyuddannedes kompetencer inden for måleteknologi. Udvikling af undervisning rettet mod undervisere på de i målgruppen nævnte uddannelsesinstitutioner for at give dem et kompetenceløft inden for måleteknologi, herunder praktisk håndtering af usikkerheder og kvalitet. Herved sikres desuden en forankring af nærværende aktivitetsplan. Etablering og vedligehold af et website til koordinering af etablerede undervisningstilbud med indgange for både studerende, undervisere og virksomheder. Det forventede resultat af ovenstående initiativer er: At danske virksomheder inden 2020 vil opleve bedre adgang til veluddannet dansk arbejdskraft med styrkede kompetencer til løsning af tekniske opgaver. Herudover vil det udviklede undervisningsmateriale efterfølgende danne grundlag for DFM, DELTA og FORCE Technology s udbud af nye efteruddannelseskurser målrettet industrien. Kompetencebehovene specificeres ud fra virksomhedernes behov, som identificeres igennem direkte kontakt med virksomhederne, primært praktikvirksomheder. Dette medvirker til, at det udviklede materiale tager udgangspunkt i virksomhedernes reelle udfordringer og kan udformes som praktiske scenarier. Efterfølgende vil undervisningsudbuddet blive etableret gennem løbende samarbejde med udvalgte uddannelsesinstitutioner for at sikre, at materialet bliver relevant for de pågældende uddannelser, og at ydelsens materiale aftages. Herudover vil det udarbejdede materiale blive gjort løbende tilgængeligt for alle uddannelsesinstitutionerne via seminarer, kurser og website. Igennem drøftelser med undervisere er følgende primære metrologiske indsatsområder identificeret: temperatur, masse, flow, tryk, ledningsevne, ph, elektrisk ledningsevne og elektricitet samt kombinerede målinger af disse. Samlet set besidder DFM, FORCE Technology og DELTA de højeste kompetencer i Danmark inden for disse områder. Aktørernes samlede kompetencer er ikke til rådighed andre steder i samfundet, og markedet kan derfor ikke af sig selv indfri behovet. Det foreslås derfor, at metrologiindholdet på en række af de i afsnit 1) nævnte uddannelser styrkes gennem et samarbejde mellem DFM, FORCE Technology og DELTA samt relevante uddannelsesinstitutioner. Foreløbig feedback fra uddannelsesinstitutioner har identificeret følgende emner, hvor der er behov for styrkede kompetencer: Generel metrologi: Opbygningen af den metrologiske infrastruktur med sporbarhedskæder, enhedsdefinitioner og relevante aktører, ligesom der ses på, hvordan metrologi indgår i en overordnet kvalitetsinfrastruktur. Måleteknik i praksis: God praksis omkring anvendelse af måleudstyr inden for relevante metrologiområder. Desuden ses på principper omkring kalibrering af måleudstyr, fortolkning af kalibreringscertifikater og dataanalyse. Specielt ses på fejlfinding i måleopstillinger, herunder hvordan målefejl forebygges, identificeres og udbedres samt konsekvenser af fejlagtige målinger.
4 Måleusikkerhed: Et måleresultat er intet værd uden en vurdering af resultatets måleusikkerhed. Fokus er på formidling og forståelse baseret på øvelser og eksempler fra den virkelige verden. Kvalitetsstyring og dokumentation: Mange virksomheder er underlagt krav omkring kvalitetsstyring og dokumentation, fx FDA krav i lægemiddelindustrien. Certificering efter brancherelevante standarder og kvalitetsstyringsstandarder som ISO 9001 er også meget udbredt. Det er vigtigt med kendskab til, hvordan sådanne krav påvirker anvendelsen af målinger i industrien, bl.a. gennem krav til kalibrering, sporbarhed og dokumentation. Ovenstående emner bidrager til de grundlæggende kvalifikationer, som efterspørges af industrien, og det er målet, at nyuddannedes færdigheder inden for forståelse og løsning af måletekniske udfordringer bliver styrket. Ingen enkelt aktør har alle nødvendige kompetencer til at sikre disse kvalifikationer. Det er de udpegede metrologiinstitutter, der har de faglige metrologiske kompetencer, mens formidlingskompetencerne findes på uddannelsesinstitutionerne. Undervisningsmaterialet vil blive udarbejdet i såkaldte undervisningsmoduler, som er beskrevet herunder. 3) Aktiviteter GTS institutterne vil primært udvikle undervisningsmateriale i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne samt undervise uddannelsesinstitutionernes undervisere, så indsatsen forankres i undervisningssystemet. Alt undervisningsmateriale vil blive tilgængeligt online, og det vil også blive gjort tilgængeligt for uddannelsesinstitutioner, der ikke direkte er med i samarbejdet. 1. Website: For at styrke netværksdannelse, koordinering og udbredelse i den brede vifte af aktører (GTS er, uddannelsesinstitutioner, undervisere, elever og virksomheder) er det vigtigt, at der er en fælles indgang til de nye undervisningstilbud. Dette vil blive etableret gennem et website, som løbende vil kunne virke som fælles reference for alle aktører. Websitet skal lanceres så tidligt som muligt, så det kan bruges til etablering af en følgegruppe fra industrien og interesserede undervisningsinstitutioner. Websitet vil således også fungere aktivt i udviklingsforløbet af undervisningsmaterialerne og undervisningstilbuddene, så de får den tilsigtede relevans for erhvervslivet. Indholdet på web-sitet skal således rumme sektioner om: a) Kontakt info b) Formål c) Portal for virksomheder d) Portal for undervisningsinstitutioner (hhv. undervisere og studerende) e) Portal for undervisningsmateriale opdelt i a. Målinger i industrien b. Målinger i praksis c. Målinger på højeste niveau f) Annonceringer & Nyheder 2. Etablering af følgegruppe Der vil blive etableret en følgegruppe. Dennes sammensætning og etablering er beskrevet i afsnit 5) Inddragelse og videnspredning. 3. Udarbejdelse af basis materiale For at anspore uddannelsesinstitutionernes og virksomhedernes interesse, skal der udarbejdes basis materiale (orienteret mod Professionshøjskolerne). Basis materialet vil også indeholde et eksempel på et undervisningsmodul, der kan virke som
5 inspiration for interessenternes egne bud på emner til undervisningsmoduler og udformningen af disse. Til udarbejdelsen af basis materialet vil de tre GTS aktører hhv. være tovholdere for: DFM Generel metrologi og usikkerhedsberegninger, DELTA Kvalitetsstyring og FORCE Technology måleteknik i praksis. Ensartethed i basismaterialet og følgende undervisningsmoduler sikres gennem udarbejdelse af en designmanual omfattende webside, præsentationer, skriftligt materiale og praktiske øvelser. 4. Undervisningsmoduler Undervisningsmodulerne designes til et specifikt fagligt niveau og uddannelsesretning. De anvendte virkemidler inkluderer: Tekstmateriale, fx i form af undervisningskompendier, rettet mod specifikke emner jfr. ovenstående beskrivelser. Materialet tilpasses studerende på specifikke uddannelser og suppleres med relevante figurer og billeder. Desuden udarbejdes tilhørende formidlingsmateriale, der kan anvendes i selve undervisningssituationen. Datamateriale og regneøvelser, der sikrer, at de studerende lærer at forholde sig kritisk til måledata. Software programmer, som eksemplificerer typiske fejl der kan opstå i industrisystemer. Praktiske øvelser som fx kalibreringsopgaver, sammenligninger af forskellige (gode og dårlige) målemetoder samt øvelser i usikkerhedsvurdering og fejlfinding. Undervisningsfilm, som kan trække eksempler fra fx industrien og metrologilaboratoriet ind i undervisningslokalet. Det forventes, at der i gennemsnit udvikles 11 undervisningsmoduler per år over resultatkontraktperioden. Hver undervisningsmodul anvender ét af de ovenstående virkemidlerne til at adressere ét emne. Undervisningsmodulerne samles til konkrete undervisningsforløb på de uddannelsesinstitutioner, der samarbejdes med. Det forventes, at der typisk vil indgå 3 moduler i et undervisningsforløb, og at der således udarbejdes 11 egentlige undervisningsforløb over resultatkontraktperioden. I udarbejdelsen af undervisningsmodulerne tages der stilling til følgende: 1. Specificering a. Identifikation hvad skal læres. b. Kompetencemål. c. Forudsætninger. d. Hvilke midler skal der bruges (Materiale typer/tekst/figurer/video/praktiske øvelser). e. Forløb for undervisning af undervisere. f. Forhold til den øvrige undervisning, herunder sammensætning af moduler til samlet undervisningsforløb. g. Kompetence progressionsniveau: fra ingen viden til fuldkommen viden? h. Plan for evaluering. 2. Udarbejdelse af materiale a. Skriftligt materiale, audiovisuelt materiale, data materiale etc. b. Praktiske øvelsesforløb, inkl. identifikation af udstyr og metoder. c. Software (f.eks. til øvelser for fejlfinding i et system).
6 d. Kontinuert feedback fra undervisere. 3. Implementering a. Tilpasning af materiale til undervisning på baggrund af feedback fra undervisere. 4. Evaluering a. Udarbejdelse af evalueringsskemaer. b. Indhentning af evalueringer. c. Sammenfatning af indhentede evalueringer. Det tilsigtes, at både virksomheder (fx via følgegruppen) og undervisningsinstitutioner inddrages i processen vedrørende identifikation af kompetencemål. De efterfølgende specifikationer udarbejdes i samarbejde mellem uddannelsesinstitution og GTS institut. Udarbejdelsen af materialet udføres af GTS instituttet og tilpasses i samarbejde med uddannelsesinstitutionen. Evalueringsskemaer udarbejdes i samarbejde mellem GTS institut og uddannelsesinstitution. Indhentningen af evalueringer udføres ved uddannelses stedet, og de indhentede evalueringer sammenfattes af GTS instituttet, der har stået for arbejdspakken. Totalt sigtes der imod at udarbejde 32 undervisningsmoduler. Af disse vil moduler være orienteret mod erhvervsakademier og Professionshøjskoler under overskriften Målinger i Industrien. 3-4 moduler orienteres mod erhvervsskolerne under overskriften Målinger i praksis 3-4 moduler orienteres mod universiteterne under overskriften Målinger på højeste niveau. 6. Udbredelse Det væsentligste punkt under udbredelse er undervisning af underviserne, således at udbyttet af undervisningsmodulerne maksimeres. Udbredelse i øvrigt er beskrevet i afsnit 6). 7. Evaluering Ud fra evalueringerne fra de enkelte uddannelsespakker/-forløb sammenfattes en rapport der evaluerer det samlede udbytte. Hver GTS aktør kommer således til at bidrage med 2-3 evalueringer fra deres respektive uddannelsespakker/-forløb, mens DFM står for at sammenfatte evalueringerne. 8. Koordinering Koordinering af aktiviteterne fortages af DFM. Ud over de finansielle forhold dækker dette over styregruppemøder med GTS aktører samt at opretholde et register over de involverede parter & interessenter, som etableres i løbet af projektet perioden. DFM vil kontinuert monitere fremdrift og kvalitet af udført arbejde, således at de individuelle GTS institutter når de fastsatte milepæle. GTS institutterne rapporterer deres fremdrift til DFM 4 gange årligt. Risici: Der er en risiko for at uddannelsesinstitutionerne ikke kan inddrage nyt materiale pga. pressede studieplaner eller manglende ressourcer. Det vurderes på basis af interessetilkendegivelser og støttebreve, at risikoen er lille. Mange af uddannelserne står desuden over for genforhandling af studieordningen inden for de kommende 1½ år, og uddannelsesinstitutionerne kan søge eksterne midler for at styrke samarbejdet, (se fx interessetilkendegivelse fra Erhvervsakademi Sjælland).
7 Der er en risiko for, at det bliver vanskeligt at involvere industrien. På baggrund af tilbagemeldinger fra industri på bl.a. BedreInnovation.dk, vurderes risikoen at være lille. Via uddannelsesinstitutionernes eksisterende netværk af praktikvirksomheder opnås adgang til organisationer, som allerede har vist interesse i at understøtte uddannelserne. 4) Vidensamarbejde og - hjemtagning Idébeskrivelsen formaliserer samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner i målgruppen og metrologiinstitutter omkring undervisning i måleteknologi. DFM vil koordinere arbejdet, og alle tre GTS institutter forventes at bidrage til aktiviteterne i henhold til budgettet i afsnit 8. Uddannelsesinstitutionerne inddrages fra begyndelsen i et tæt og forpligtende samarbejde, idet de er direkte aftagere til de ydelser og kompetencer, som udvikles. Det er vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne tager medejerskab til initiativet, så der opnås en varig forankring i uddannelsessystemet. Den planlagte aktivitet forankres igennem undervisning af undervisere på institutionerne og gennem seminarer for undervisere. Desuden vil DFM sikre at websitet bevares frem til udgangen af 2021 efter RK-periodens udløb. For yderligere at styrke undervisningsmaterialets pædagogiske niveau, vil der blive søgt samarbejde med universiteter med forskningsaktivitet inden for pædagogik, fx institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet. Det vil blive undersøgt, om aktiviteter i nærværende ansøgning kan indgå som cases i fx speciale-arbejde ved uddannelse af kandidater i pædagogik. Der søges etableret samarbejde med relevante udenlandske metrologiinstitutter omkring vidensamarbejde og -hjemtagning. Som eksempel har det Britiske NPL en bred undervisningserfaring, der blandt andet er rettet mod industrien. Specielt ses på, om udenlandske erfaringer med net og app baseret materiale kan overføres til nærværende aktivitet. 5) Inddragelse og videnspredning Aktiviteten vil ikke medfinansiere FoU projekter. Nærværende aktivitetsplan samler de tre GTS institutters videnspredningsaktiviteter på metrologiområdet rettet mod uddannelsesinstitutionerne i målgruppen. Øvrige videnspredningsaktiviteter er indeholdt i GTS institutternes individuelle aktivitetsplaner. Uddannelsesinstitutionerne inddrages i første omgang ved direkte henvendelse fra GTS institutterne samt ved brug af netværk fra de institutioner, som allerede har vist interesse. De fleste relevante uddannelsesinstitutioner er allerede identificeret i nærværende aktivitetsplan afsnit 1. Det planlagte samarbejde er beskrevet i afsnit 3. For yderligere at sprede viden om aktiviteten til uddannelsesinstitutionerne vil der i løbet af perioden blive arrangeret et eller to seminarer for undervisere fra alle relevante uddannelsesinstitutioner. Her vil undervisningsmateriale blive præsenteret, og der er mulighed for direkte kommunikation med undervisere og feedback fra disse. Der vil blive oprettet en følgegruppe rettet mod danske virksomheder, men med inddragelse af uddannelsessinstitutionerne. Følgegruppens formål er at bidrage til at identificere emner og områder, som enten ikke bliver dækket i den nuværende undervisning, eller hvor der er brug for et ekstra kompetenceløft i de respektive uddannelser. Desuden præsenteres evalueringsrapporter og udvalgt undervisningsmateriale for følgegruppen, således at feedback herfra indgår i en
8 kontinuert forbedringsproces. Følgegruppen vil blive etableret via GTS aktørernes kundenetværk, uddannelsesinstitutionernes netværk for praktikpladser og igennem innovationsnetværkene (f.eks. innovationsnetværket for produktion, og Roboklyngen). I denne proces vil websitet indgå som vigtig reference og kontaktflade, så modtagerne selv kan sprede kontakten videre ud i deres respektive netværk. Målet er at mere end 12 virksomheder vil blive inddraget i følgegruppen eller i forbindelse med specificering af undervisningsmodulerne. Herudover vil GTS institutterne bidrage til at skabe kontakter til relevante industrivirksomheder, som uddannelsesinstitutionerne kan trække ind i undervisningen fx ved gæsteforelæsninger eller virksomhedsbesøg. På sigt anslås det at mere end 200 danske produktionsvirksomheder vil få gavn af resultaterne af denne aktivitetsplan; enten igennem de studerendes praktikpladser eller ved fremtidig ansættelse af nyuddannede. 6) Sammenhæng med institutstrategi Det forventes, at der ved aktivitetens afslutning udvikles kurser målrettet efteruddannelse af medarbejdere i produktionsindustrien baseret på erfaringer opnået i nærværende aktivitet. Viden om dette vil blive spredt via GTS ernes kundenetværk. DFM: DFM har i den kommende periode en strategisk målsætning om at bidrage til styrkelse af det metrologiske kompetenceniveau på tekniske uddannelser. Stærkere metrologikompetencer i industrien sikrer virksomhederne et bedre udbytte af DFM s øvrige metrologiydelser. Aktiviteten etableres på basis af de kompetencer, der er opbygget via DFM s resultatkontrakt Metrologiske Forskning og Udvikling. DFM s strategi på området er beskrevet yderligere i DFM s strategi afsnit og 5.5. DELTA: Aktivitetsplanen understøtter DELTA s strategi om at være den centrale innovationsinfrastruktur i Danmark inden for vores faglige områder. Aktivitetsplanen gør DELTA i stand til opnå tættere indgreb med uddannelsesinstitutioner i Danmark, hvor DELTA s faglige kompetencer inden for metrologi er relevant. Dette er i klar overensstemmelse med DELTA s strategiske indsats S5 i DELTA strategiplan FORCE Technology: De foreslåede aktiviteter er i klar overensstemmelse med FORCE Technology s Strategiplan RK , afsnit 4.6. I FORCE Technology s nuværende RK periode har vi taget de indledende skridt i forhold til at styrke videnspredningen gennem erhvervsskolerne/akademier, og har eksempelvis udarbejdet undervisningsmateriale til bl.a. KEA og Den Jyske Håndværkerskole (vedrørende hhv. lasersvejsning og brug af genanvendt plast). Det nærværende forslag er en naturlig forlængelse af disse tiltag.
9 7) Milepæle år 1 Milepæletyper: Vidensamarbejde, -hjemtagning og kompetenceopbygning (KOM), Udvikling af teknologisk serviceydelse (YDE), Inddragelse og videnspredning () og Andet (A). Specifikation Website lanceres (DFM, DELTA, FORCE) Følgegruppe etableres med min. 5 medlemmer (DFM: 2, DELTA: 2, FORCE: 1) Udarbejdelse af basismateriale jfr. afsnit 3 (DFM, DELTA, FORCE) Formel samarbejdsaftale med 7 uddannelsesinstitutioner (DFM: 3, DELTA: 2, FORCE: 2) Udarbejdelse af 8 undervisningsmoduler (DFM: 3, DELTA: 3, FORCE: 2) Undervisning for undervisere fra 2 uddannelsesinstitutioner (DFM: 1, DELTA: 1, FORCE: 0) Type Milepæle år 2 Specifikation Type Website udvidet med portal til undervisningsmateriale (DFM, DELTA, FORCE) Følgegruppe udvidet til mindst 8 medlemmer (DFM: 3, DELTA: 3, FORCE: 2) Formel samarbejdsaftale med i alt mindst 10 uddannelsesinstitutioner (DFM: 4, DELTA: 3, FORCE: 3) Evaluering af mindst 5 undervisningsmoduler anvendt i praksis. (DFM: 2, DELTA: 2, FORCE: 1) Udarbejdelse af 12 undervisningsmoduler (DFM: 5, DELTA: 4, FORCE: 3) Undervisning for undervisere fra 3 uddannelsesinstitutioner (DFM: 1, DELTA: 1, FORCE: 1) Afholdelse af seminar/workshop for uddannelsesinstitutioner og virksomheder (DFM, DELTA, FORCE) Milepæle år 3 Specifikation Type Evaluering af mindst 3 undervisningsforløb anvendt i praksis. (DFM: 1, DELTA: 1, FORCE: 1) Udarbejdelse af 12 undervisningsmoduler (DFM: 5, DELTA: 4, FORCE: 3) Undervisning for undervisere fra 3 uddannelsesinstitutioner (DFM: 1, DELTA: 1, FORCE: 1) Evaluering af mindst 5 undervisningsmoduler anvendt i praksis. (DFM: 2, DELTA: 2, FORCE: 1) Sammenfattende evalueringsrapport (DFM, DELTA, FORCE) Titel ved præsentation på BedreInnovation.dk Undervisning i Metrologi
Skema: Ansøgning om resultatkontraktmidler
2018 Skema: Ansøgning om resultatkontraktmidler 2019-2020 Institut(ter): DFM FORCE Aktivitetsplan (titel): Undervisning i metrologi 4.0 Idéforslags titel på bedreinnovation.dk: Metrologi.dk infocenter
Læs mereVi ønsker at give lettere adgang til simulatorbaseret undervisning.
Aktivitetsplan (titel): Samarbejde om simulatorbaseret undervisning på DTU (dip.ing.) og maskinmesterskoler Aktivitetsplan nr.: S3 Resumé Vi ønsker at nyttiggøre simulatorbaseret undervisning på DTU s
Læs mereSamarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.
Indhold 1. Aftalens parter...2 2. Præambel...2 3. Aftalens indhold...2 3.1 Forskningssamarbejde...3 3.2 Studentersamarbejde...3 3.3 Iværksætteri...3 3.4 Sundhed...4 4. Organisering og opfølgning...4 5.
Læs mereMetrologisk infrastruktur; masse og flow
A10: Metrologisk infrastruktur; masse og flow Aktivitet Aktivitetsplan (titel): Resumé Infrastruktur Metrologisk infrastruktur; masse og flow Aktivitetsplan nr.: A10 Nøjagtige målinger er forudsætning
Læs mereAnsøgning om supplerede midler til mindre, generelle indsatser. X6 IBIZ TechLab - Indsats til fremme af digitalisering af
Ansøgning om supplerede midler til mindre, generelle indsatser Aktivitetsplan (titel): Resumé 1) Målgruppen og behov Dataanvendelse i praksis for handels- og servicevirksomheder kompetenceløft via efteruddannelse
Læs mereNetværksdag for automationsuddannelser Kl. 09:30 15:00 DTU Ballerup Bliv bedre til at rekruttere nyuddannede medarbejdere
Netværksdag for automationsuddannelser 27-10-2016 Kl. 09:30 15:00 DTU Ballerup Bliv bedre til at rekruttere nyuddannede medarbejdere 1 Velkomst: Mangel på teknisk arbejdskraft er en udfordring Ved Global
Læs mereDeIC strategi 2014-2018
DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug
Læs mereBeslutning Prækvalifikation af en professionsbacheloruddannelse
Bilag 9.1 20150618 Dato 29. maj 2015 lazw og riba Initialer Beslutning Prækvalifikation af en professionsbacheloruddannelse i Sikring og sikkerhed 1.0 Beslutning Det indstilles, at bestyrelsen godkender:
Læs mereStrategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital
Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor
Læs mereBilag 3 Styregruppemøde SAMKAP arbejdspakker
Bilag 3 Styregruppemøde 30.4.18 SAMKAP arbejdspakker SAMKAP projektet er overvejende et kvalitativt projekt, med en overordnet målsætning om at etablere en kvalificeret forankring og cementering af en
Læs mereDIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING
DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2019-2021 STATUS Produktet Denne digitaliseringsstrategi skal ses i forlængelse af IBA s overordnede strategi, Tændt af at lære, og skal således mål-
Læs mereKonference KAP-projektet. Tal & Resultater
Konference KAP-projektet Tal & Resultater 11. oktober 2017 Region Sjælland - KAP-projektet Region Sjælland projektmidler Periode1. januar 2015 31. oktober 2017 Projektejer: Biopeople. Innovationsklynge/netværk
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD 1. AFTALENS PARTER... 2 2. PRÆAMBEL... 2 3. AFTALENS INDHOLD... 2 3.1. Samarbejde om beskæftigelsesmuligheder for kandidater... 3
Læs mereDer skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.
UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en
Læs mereMål og strategiplan for Kompetenceudvikling 2013 2014
Mål og strategiplan for Kompetenceudvikling 2013 2014 Indledning og baggrund Juli 2014 KLIKOVAND Projektet 2012 2014 gennemføres på grundlag af kontrakten dateret 25. april 2012 mellem Region Hovedstaden
Læs mereVeje til viden om fremtidens kompetencebehov
Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov_færdig.indd 1 03-06-2015 09:44:53 Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Side 2 Hvordan arbejder uddannelsesinstitutionerne
Læs mereHvem står bag? n Teknologipagtens sekretariat er forankret i Fonden For Entreprenørskab. 8-OKT-18
Hvem står bag? n Bag teknologipagten står Beskæftigelsesministeriet, Erhvervsministeriet, Undervisningsministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet. n Teknologipagtens sekretariat er forankret
Læs mereInnovationsfonden, Region Midtjylland og. Væksthus Midtjylland
STRATEGISK SAMARBEJDSAFTALE MELLEM Innovationsfonden, Region Midtjylland og Væksthus Midtjylland Innovationsfonden Østergade 26a 1100 København K CVR: 29035695 Region Midtjylland Skottenborg 24 8800 Viborg
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-
Læs mereTUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer
TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende
Læs mereA11. A11: Flowcenter Danmark & Praksisnær metrologiudvikling. Aktivitet. Infrastruktur. Flowcenter Danmark & Praksisnær metrologiudvikling
A11: Flowcenter Danmark & Praksisnær metrologiudvikling Aktivitet Aktivitetsplan (titel): Resumé 1) Målgruppe og behov Flowcenter Danmark & Praksisnær metrologiudvikling Infrastruktur Aktivitetsplan nr.:
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens
Læs mereFRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER
FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER KOMPETENCEUDVIKLING SOM UNDERSTØTTELSE AF AAU STRATEGIEN INDENFOR UNDERVISNING, FORSKNING OG VIDENSSAMARBEJDE Formålet med indsatsen Formålet med indsatsen er at
Læs mereProjektejer (kontaktoplysninger) Projektejer er beskæftigelseschef Carsten Lagoni, Torvet 5, 7400 Herning Mail: Tlf:
Projekt Ny Start - i Job i Sundhed og Ældre - en målrettet beskæftigelsesrettet indsats til gavn for Sundhed- og Ældreområdet samt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i Herning kommune. Projektejer
Læs mereRESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015
RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud
Læs mereVEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE
VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE HVILKE TYPER PROJEKTER ER STØTTEBERETTIGET SOM TECHNOLOGY DEMAND? Technology Demands tager udgangspunkt i en konkret type af efterspørgsel på
Læs mereAktivitetsbeskrivelse:
Aktivitetsbeskrivelse: Praksisnær undervisning - Videregående uddannelser 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer. Sammenhængen
Læs mereVEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-MT
VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-MT HVILKE TYPER PROJEKTER ER STØTTEBERETTIGET SOM TECHNOLOGY DEMAND? Technology Demands tager udgangspunkt i en konkret type af efterspørgsel på
Læs mereAktivitetsplan (titel): Måleteknisk infrastruktur til et digitalt og bæredygtigt samfund - Legal metrologi
Institut(ter): FORCE Technology Aktivitetsplan (titel): Måleteknisk infrastruktur til et digitalt og bæredygtigt samfund - Legal metrologi Aktivitetsplan nr.: A22 Infrastruktur Idéforslags titel på bedreinnovation.dk:
Læs merePraksisnært kompetenceløft i kommuner og regioner
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 595 Offentligt Praksisnært kompetenceløft i kommuner og regioner Teknisk gennemgang af udmøntning 2017 Christiansborg, 20. februar
Læs mereFlerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på uddannelsesområdet
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Flerårig handleplan for uddannelse og udvikling af arbejdskraftressourcer på
Læs mereProcedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter 31. MARTS 2009 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Fælles procedure for
Læs mereFREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?
FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? Vice President, Chemicals, R&D, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S 1 Hovedanbefalinger Til universiteterne
Læs mereStrategisk partnerskabsaftale
Version 28. februar 2017 Strategisk partnerskabsaftale 2017-2020 mellem VIA University College og En rammeaftale for samarbejdet mellem VIA University College og Januar 2017 1. Parterne i aftalen Den strategiske
Læs mereAktivitetsplan (navn): Opfinderrådgivningen Aktivitetsplan nr.: X8
Aktivitetsplan (navn): Opfinderrådgivningen Aktivitetsplan nr.: X8 Beskrivelse af den nye tjenesteydelse eller de nye kompetencer som forventes udviklet Opfinderrådgivningen er et unikt innovationstilbud,
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereUdnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser
Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg
Læs mereEvaluering af undervisning på FARMA
Didaktisk enhed 19/1 2010 Evaluering af undervisning på FARMA om formålene med evaluering og fremtidige procedurer for undervisningsevaluering, herunder offentliggørelse af evalueringsrapporter. Baggrund:
Læs mereStrategiplan for Samarbejde om uddannelse
1 Strategiplan for Samarbejde om uddannelse 2018-2021 2 HVAD VIL VI GERNE OPNÅ OG HVILKEN EFFEKT ØNSKER VI? Andelen af unge, der vælger og gennemfører en gymnasial ungdomsuddannelse, inden de fylder 22
Læs mereProjektplan. FoUprojekt. Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse
Projektplan FoUprojekt Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse Dette er projektplanen for Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse, der ligger til grund for Niels Brocks ansøgning om FoU-midler i 2013. Formål
Læs mereSamlede aktiviteter og resultater i 2013 for innovationsnetværk samt andre betydende danske klynger og netværk.
Performanceregnskab 2014 Samlede aktiviteter og resultater i 2013 for innovationsnetværk samt andre betydende danske klynger og netværk. Skemaet er opdelt i tre blokke: A. Netværkets struktur (Generelle
Læs mereEVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 2. FEBRUAR 2009 AARHUS UNIVERSITET
2. FEBRUAR 2009 2. FEBRUAR 2009 FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV SØREN E. FRANDSEN FUNGERENDE SDIREKTØR, PROREKTOR FOR DET STRATEGISKE OMRÅDE FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV
Læs mereKodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau
Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på
Læs mereOpfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013
Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs mereNotat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter
Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til udmøntning af initiativet Fastholdelse af udenlandske studerende
Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til udmøntning af initiativet Fastholdelse af udenlandske studerende Bilag til Regionsrådets møde den 17. december 2008 Punkt nr. 7 Fastholdelse
Læs mereLangsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder
-- Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder Indvielse af Nationalt Ingrediens Center 17. September 2014. Esben Laulund SVP CED Innovation, Chr. Hansen A/S Formand for Styregruppen
Læs mereLederudvikling betaler sig i Region Midtjylland
31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8
Læs mereProgrambeskrivelse - Digitalt kompetente kommuner
Programbeskrivelse - Digitalt kompetente kommuner August 2016 1. Formål og baggrund Programmets formål er at understøtte kommunernes arbejde med digital kompetenceudvikling. Det vil i første omgang ske
Læs mereFormål: Kvalitetssikringssystemet ved NF skal gennem evaluering, i bred forstand, af undervisnings og uddannelsesudbud sikre at:
KVALITETSSKRING OG KVALITETSUDVIKLING AF UNDERVISNING OG UDDANNELSE PÅ DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelse ved Det
Læs mereOptag Det endelige optag pr. 1. oktober 2018
Det endelige optag pr. 1. oktober 2018 1. Det endelige optag Uddannelses- og Forskningsministeriet opgør resultatet af årets optagelse to gange årligt den 28. juli samt den 1. oktober. Den 28. juli blev
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper
Læs mereEvaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Tabelrapport
Evaluering af meritpraksis på erhvervsakademier og professionshøjskoler Tabelrapport 1 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 2 Indhold Indledning s. 4 Indledende spørgsmål s. 5 Meritansøgningen s. 5 Resultat af
Læs mereRapportlancering: Uddannelser til fremtidens vidensbaserede produktion. Konference den 20. september 2018
Rapportlancering: Uddannelser til fremtidens vidensbaserede produktion Konference den 20. september 2018 v/ Innovationschef Eskild Holm Nielsen, Idéklinikken, Aalborg Universitetshospital 1 Situationen
Læs mereBilag : Indsats vedr. tiltrækning af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft
14. juni 2019 Sag 2018-17921 Bilag 4.2.3.2: Indsats vedr. tiltrækning af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft Udfordring Den nuværende højkonjunktur og mangel på højtkvalificeret arbejdskraft i Danmark
Læs mereAkkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet.
Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets
Læs mereEnergisynskonsulenter
ANSØGNING Energisynskonsulenter ANSØGNINGSSKEMA Navn: Adresse: Postnr. og by: Virksomhed: Adresse: Postnr. og by: CVR- nr.: Er De ansat? Selvstændig? Søger på A-niveau? B-niveau? Underskrift: Dato: (Med
Læs mereBilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518
Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Selandia, Center for Erhvervsrettet uddannelse
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper
Læs mereSammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet
En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,
Læs mereSamarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune
Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...
Læs mereKompetencer til en teknologisk og digital fremtid
Kompetencer til en teknologisk og digital fremtid Behov for tekniske og digitale kompetencer Avanceret teknologi og digitale løsninger bliver i stigende grad en del af vores samfund og afgørende for erhvervslivets
Læs mereDTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:
Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en
Læs mereKVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE
KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September
Læs mereUdbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet
Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Læs mereImplementering af Cuneco s CCS standarder i bygningskonstruktøruddannelsen ved Bjørn Antonsen
Implementering af Cuneco s CCS standarder i bygningskonstruktøruddannelsen ved Bjørn Antonsen CCS delprojekt 701: Implementering af CCS på KEA Kontraktforhold og aftaler Partnerkontrakt vedrørende: Digitale
Læs mereHos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:
ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere
Læs mereOptag Køn. Nr. 13
Køn Nr. 13 1. Optaget fordelt på køn Kvinderne udgør også i 2018, med 57 procent, flertallet blandt de nye studerende. Det er en stigning i kvindeandelen blandt de optagne på 1 procentpoint i forhold til
Læs mereAnnoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;
Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Styrket regional indsats for erhvervsuddannelse for voksne i Region Sjælland (EUV for 25-30 årige) Udfordring For at kunne
Læs mereIntroduktion AAU Matchmaking. Innovationssamarbejde workshop Herning 9.nov. 2011
Introduktion AAU Matchmaking. Innovationssamarbejde workshop Herning 9.nov. 2011 2 AAU Matchmaking Formål At mindske gabet mellem universitet og erhvervslivet Synliggøre samarbejdsmulighederne på AAU Universitetet
Læs mereServitization via IoT i industrien nr.:
Aktivitetsplan (titel): Servitization via IoT i industrien Aktivitetsplan nr.: S7 Resumé Danske maskinproducenter er udfordrede i forhold til at udnytte digitaliseringspotentialer til at skabe nye services
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 95, d. 12. juni 2018 Pkt. 8. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 95, d. 12. juni 2018 Pkt. 8. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 1. JUNI 2018 Vedr. Prioritering af strategi 2023-projekter og det samlede arbejde
Læs mereUCSJ revideret 4/11 2008.
UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for
Læs mereRanders Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013
Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereUDKAST: Notat om samarbejdet mellem Vækstforum og Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland
Vækstforum UDKAST: Notat om samarbejdet mellem Vækstforum og Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland Beskæftigelsesregion Midtjylland Dato 16. november 2012 Sag Anledning Forretningsudvalget for
Læs mereProfessionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation
Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt
Læs mereOpslag af opgave om fremme af kommercialisering af private opfindelser
Notat Modtager(e) > GTS Opslag af opgave om fremme af kommercialisering af private opfindelser Generelt: Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (styrelsen) indkalder hermed forslag til resultatkontraktaktivitet
Læs mereFra viden til værdi. Fra viden til værdi 1
Fra viden til værdi Fra viden til værdi 1 Fra viden til værdi GTS står for Godkendt Teknologisk Service. I Danmark er der ni Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTSinstitutter). Vi arbejder for
Læs mereNedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.
Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af ekstern ekspert ved Health finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets
Læs mereBesvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår 2017 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik Kolofon Februar 2018 Besvarelser af elektronisk modulevaluering efteråret 2017 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Læs mereInformationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus
Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Agenda 14.00 På vej mod nye standarder 14.30 Kend det, prøv det, brug det 15.00 Pause 15.15 Sådan kommer du i gang 15.30 Spørgsmål og afrunding
Læs mereSøgning Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper
Søgning 2017 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 6. juli, 2017 Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser 3 2. Søgningen fordelt
Læs mereAnnoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;
Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer
Læs mereRegion Midtjyllands politik for grunduddannelser
Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.
Læs mereAktivitetsbeskrivelse:
Aktivitetsbeskrivelse: Praksisnær undervisning - Videregående uddannelser 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer. Sammenhængen
Læs mereProjektplan Syddjurs Smart Community
Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...
Læs mereResultatkontrakt. Vedrørende
Resultatkontrakt Vedrørende Udbud af forløb ved Aarhus Universitet, der skal introducere studerende til højtuddannedes jobfunktioner i små og mellemstore virksomheder - delaktivitet under projekt Markedsplads
Læs mereVisionen for LO Hovedstaden
Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater
Læs mereErhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!
Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for
Læs mereRegion Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Region Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Den 7. oktober 2016 Forslag til initiativer, der skal bidrage til øget voksen- og efteruddannelse Diskussionsoplæg til politisk
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Erhvervsakademi Sjælland indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Køge 25. juni 2018 København den 3. juli 2018 Bestyrelsesformand
Læs mereFra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner
94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet
Læs merePartnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem
Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne 2011-2013 Mellem, Via University College, og Region Midtjylland Indledning: Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem
Læs mereHvad kræves der for at undervise på EUX?
27. marts 2014 Hvad kræves der for at undervise på EUX? Først til efteråret kender vi det præcise indhold af den nye EUX og hvilke krav, der stilles til at undervise på den. Derfor er det vanskeligt for
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...
Læs mereTemadag om flow- og energimåling -om måletekniske udfordringer i forsynings- og energisektoren
Temadag om flow- og energimåling -om måletekniske udfordringer i forsynings- og energisektoren Temadag om flow- og energimåling - om måletekniske udfordringer i forsynings- og energisektoren Velkomst v/
Læs mere