PLEJEBOLIGER. - afrapportering 2017

Transkript

1 PLEJEBOLIGER - afrapportering 2017

2 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsnr.: P Sagsbehandler: KH/SG/KK/LL Dato: 22. maj 2017 Kontaktperson: Direktør, Velfærd og Sundhed: Karin Holland Foto: Horsens Kommune Horsens Kommune Rådhustorvet 4, 8700 Horsens Indhold Forord Fremtidens ældre Plejeboligbehovets kompleksitet Restlevetid udvikling Ældres hjælperelationer Selvhjulpne udvikling fordelt på aldersgrupper Ældres ressourcer og behov Ulighed i sundhed Kronisk sygdom Demens Mere komplekse behov blandt ældre i eget hjem Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Fremtidens ældre ønsker til boform Faktaafsnit Demografisk udvikling fordelt på aldersgrupper Antal ældreboliger med/uden kommunal visitationsret, tryghedsboliger og seniorbofællesskaber Antal plejeboliger, aflastningspladser og midlertidige pladser Definition af plejebolig typer Plejebolig typer oversigt Plejeboliger Antal Definition plejebolig side 2

3 3.3 Fysisk indretning af plejebolig Fælles boligareal Ejerforhold Forsyningsansvar Visitationskriterier Demografi og dækningsgrad Udbygningsbehov ved en dækningsgrad på 15% Udbygningsbehov ved en dækningsgrad på 17% Økonomisk konsekvens for udbygningsprogram ved dækningsgrad på 15% og 17% Nye plejeboliger - relativ fordeling på plejeboligtyper Sammenligning med andre kommuner 2012 og Leveår i plejebolig - gennemsnitlig opholdslængde Alder ved indflytning Belægningsgrad Ventetider Plejeboligernes aktuelle status Skøn over udvidelsesmuligheder på eksisterende plejecentre Tendenser Daghjemspladser Antal Forsyningsansvar Visitationskriterier Belægningsgrad Aktuel status og tendenser Midlertidige boliger Antal Forsyningsansvar Visitationskriterier Belægningsgrad Alder ved ophold Aktuel status og tendenser Sammenhæng mellem plejeboligbehov og kommunale tilbud i hjemmet Økonomi Årlig driftsudgift plejebolig, aflastningsophold og midlertidige boliger/pladser Driftsrationale - 10 til 110 boenheder.. 49 Bilag Bilag 1: Antal plejeboliger m.v. marts Bilag 2: Oversigtskort. Plejecentre, Horsens Kommune. 53 Bilag 3: Økonomisk konsekvens ved opførelse af 40 nye plejeboliger i Bilag 4: Husleje, indskud og pris pr. m2 plejeboliger almindelige og demens. 58 Bilag 5: Takster midlertidigt ophold, aflastning, daghjem mv.. 61 Bilag 6: Beregningsmodel for servicearealer side 3

4 Forord Planlægningen og udviklingen af fremtidens plejeboliger skal modsvare de udfordringer, kommunen står overfor. Ved planlægning af fremtidens plejeboliger i Horsens Kommune skal behovet vurderes med udgangspunkt i en række faktorer, der allerede i dag har indflydelse på behovet, men hvis gennemslagskraft ikke eksakt kan forudsiges. Faktorer med indflydelse på fremtidigt plejeboligbehov: Sund aldring Højt funktionsniveau i høj alder. Fokus på egen sundhed og egen-mestring. Bedre levevilkår. Ældres egne økonomiske ressourcer og uddannelsesniveau forbedres fortsat, og pensionsalderen er forhøjet. Den demografiske udvikling Stadig flere ældre over 80 år skaber umiddelbart behov for en markant øgning i antal af døgndækkede plejeboliger. Medicinsk og teknologisk udvikling Nye behandlingsmetoder, sundhedsfremmetiltag og rehabilitering samt generelt forbedret livsstil forventes at bidrage til flere sunde leveår uden væsentlige funktionstab og behov for vedvarende pleje og omsorg. Sammenhæng mellem hjemmeplejen og den døgndækkede pleje Øget kompleksitet i hjemmeplejen, hvor stadigt flere borgere udskrives fra sygehuset som medicinsk færdigbehandlede dog ikke raske presser indsatsen i plejen, sygeplejen samt akut- og aflastningspladser. Fokus på mestring og rehabilitering samt sund aldring forventes at ændre på efterspørgslen efter plejeboliger. Horsens Kommunes politik er, at der skal være et varieret udbud af boliger til ældre i form af sunde almene boliger, seniorbofælleskaber, tryghedsboliger, pleje- og demensboliger. Kravene til plejeboligerne og ældreplejen ændres over tid. Der vil opstå behov for ombygning, renovering og modernisering for at sikre tidssvarende boliger og funktionsoptimering. Det stigende pres på velfærdsudgifterne og ønsket om at forbedre velfærdsøkonomien med effektive løsninger betyder, at plejeboligplanlægningen ikke blot kan være en lineær fremskrivning i forhold til aktuel praksis. Ved planlægning af nye pleje- og demensboliger skal der desuden tages højde for, at borgerne har frit valg i forhold til, hvilket plejecenter eller kommune man ønsker, at plejeboligen skal være beliggende i. Det rette antal kommunale plejeboliger er således også afhængig af: Hvordan vil fremtidens nye borgere til plejeboliger vælge - i nærområdet eller eventuelt i en anden kommune tæt på pårørende? Vil private opføre friplejeboliger eller demenslandsbyer? Det er ikke muligt at analysere sig frem til, hvor stort det eksakte behov for pleje- og demensboliger vil være på lang sigt. Med plejeboligstrategien fra 2016 traf Velfærds- og Sundhedsudvalget beslutning om fortsat at sigte mod en dækningsprocent på 15 % af ældre over 80 år (perioden ). Denne rapport giver en beskrivelse af området og samler fakta om plejeboliger i Horsens Kommune. Rapporten giver et fælles afsæt for en politisk drøftelse af spor for fremtidens udbygning af plejeboliger I Horsens Kommune. 4

5 1. Fremtidens ældre Borgernes funktionsniveau og sundhedstilstand forbedres over tid. Det er bl.a. et resultat af udvikling af diagnostik og nye behandlingsformer på sundhedsområdet, øget fokus på faktorer, som øger sundhedstilstanden generelt, samt sociale faktorer og levevilkår, der også forbedres. Samtidigt med at funktionsniveau og sundhedstilstand generelt forbedres, viser studier af ældrebefolkningen, at der ikke kun er stærke og sårbare ældre. Der er en stigende variation og diversitet i aldringsprocesserne. Der er flere faktorer, som har betydning for, at nogle ældre i en periode af deres alderdom kan være sårbare og i en anden periode ikke er det Plejebehovets kompleksitet Demografi Store årgange Højere middellevtid Sund aldring Fokus på egen sundhed og egen- mestring Sociale faktorer - bedre levevilkår Højt funktionsniveau i høj alder Differentierede bomuligheder for ældre Snitflade til regionale tilbud: Det nære Sundhedsvæsen Accelererede patientforløb - hurtigere udskrivning Udvikling i behandlingsformer og diagnostik Plejeboligbehov Snitflade til øvrige kommunale tilbud Rehabilitering Midlertidige ophold Træning og genoptræning Hjælpemidler Velfærdsteknologi Flyttemønstre og boligønsker Geografisk beliggenhed Nærhed til pårørende Egen bolig længst muligt 1 Sårbarhed og handlekraft i alderdommen. Lone Grøn og Cecilie Ravn Andersen, september 2014, undersøgelsen er finansieret af Velux Fonden, udgivet af KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. 5

6 1.2 Restlevetid udvikling Fra midten af 90 erne har dødeligheden været faldende. Middellevetiden for en 0-årig var i ,2 år for en mand og 83,1 år for en kvinde mod henholdsvis 71,1 år og 76,8 år i Dødeligheden forventes fortsat at falde. Det betyder, at middellevetiden for en 0-årig forventes at være steget til 91,1 år for mænd og 92,7 år for kvinder i Samtidig med stigningen i middellevetiden sker der en stigning i den forventede restlevetid for 60- årige frem mod år I 2016 var restlevetiden for en 60-årig mand hhv. kvinde 22,1 og 25 år. Restlevetiden for en 60-årig mand hhv. kvinde stiger til 31,6 hhv. 33 år i Se figuren neden for. Sammenlignet med 2015 er der dog sket en lille revision af levetidsforventningerne. I 2016-fremskrivningen forventes vi at leve knapt så længe som i Ældres hjælperelationer 3 Undersøgelsen af ældre, som modtog offentlig hjælp (hjemmehjælp eller boede i plejebolig i perioden ) viste, at ældre er blevet mere selvhjulpne og bevarer et godt helbred op i en høj alder. Konklusionen fra undersøgelsen var, at behovet for hjælp ikke forventes at stige i samme takt som alderskurven. Link til undersøgelsen: 2 Ældre i tal Befolkningsudvikling 2016., Ældresagen, november Ældres hjælperelationer og sociale relationer over 10 år, KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning,

7 1.4 Selvhjulpne udvikling fordelt på aldersgrupper Selvhjulpne er personer, der ikke modtager hjemmepleje og ikke bor i pleje- eller demensboliger. De følgende 3 figurer viser udvikling i antal selvhjulpne i perioden fordelt på 3 aldersgrupperinger: 1. Andel selvhjulpne i forhold til alle + 65 årige 2. Andel selvhjulpne i forhold til alle + 80 årige 3. Andel selvhjulpne i forhold til alle + 90 årige. R Andel selvhjulpne + 65 årige 83,0% 82,0% 81,0% 80,0% Andel 79,0% selvhjulpne dvs. de er ikke modtagere af hjemmepleje, bor ikke i pleje- eller demensboliger 78,0% 77,0% 76,0% Andel selvhjulpne + 80 årige 52,0% 50,0% 48,0% 46,0% 44,0% 42,0% Andel selvhjulpne dvs. de er ikke modtagere af hjemmepleje, bor ikke i pleje- eller demensboliger 40,0% 38,0% 36,0% ,0% Andel selvhjulpne + 90 årige 10,0% 5,0% 0,0% Kilde. Nøgletal Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune,

8 1.5 Ældres ressourcer og behov Folketinget nedsatte i 2012 Hjemmehjælpskommissionen. Kommissionens opgave var at beskrive udfordringerne på hjemmehjælpsområdet og komme med forslag til, hvordan ressourcerne kan anvendes bedst muligt på området 4. Kommissionen tog afsæt i, at der bliver flere ældre i fremtiden, og at de ældre fremover vil udgøre en mere differentieret gruppe. Mange af fremtidens ældre forventes at være ressourcestærke på en lang række områder: et godt helbred, et godt socialt netværk, et aktivt fritidsliv og en god økonomi. De vil have flere ressourcer til at tage ansvar for deres eget liv og klare sig selv også i de sene år af livet. Samtidig vil der være ældre med behov for hjælp i varierende omfang. Der vil være en stigende andel af ældre, hvis hjælpebehov må forventes at kunne løses i form af hjælp til selvhjælp og egenomsorg. Men der vil være en gruppe ældre med omfattende og komplekse plejebehov og med få eller ingen ressourcer til at klare sig uden hjælp. Det skyldes især forventningen om en stor stigning i antallet af borgere med demens og kroniske lidelser samt en tendens til stigende ulighed i sundhed 5. Forekomsten af kroniske sygdomme øges med højere levealder. En tendens der går i modsat retning af den positive tendens med sund aldring. Undersøgelsen resulterede i 29 anbefalinger, der er implementeret i Horsens Kommunes indsats på sundhed- og omsorgsområderne. Link til undersøgelsen: 4 Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Rapport fra Hjemmehjælpskommissionen Social- og Integrationsministeriet. 5 Ældres indkomst og pensionsformue, Nadja Christine Hedegaard Andersen, KL analysenotat, april

9 1.6 Ulighed i sundhed Hjemmehjælpskommissionen beskrev i sin afrapportering også ulighed i sundhed, at sund aldring ikke omfatter alle ældre 6. Der er generelt en tendens til, at ældre med en kort uddannelse har en kortere restlevetid end ældre med en længere uddannelse. Forskellen i restlevetid har været stigende de sidste 25 år, og det er især rygning og alkohol, der kan forklare den stigende ulighed. Blandt personer over 65 år er andelen af rygere, overvægtige og fysisk inaktive større blandt lavt uddannede sammenlignet med højt uddannede. Der er derimod en større andel, der overskrider højrisikogrænsen for alkoholindtag blandt personer over 65 år med lang uddannelse end blandt personer med kort uddannelse. Link til undersøgelsen Kronisk sygdom Kronisk sygdom er en af de faktorer, der trækker i en anden retning end den positive tendens med sund aldring 7. Forekomsten af kronisk sygdom er, som det ses af figuren, er tiltagende med alderen. Andelen af kronisk syge godt 15 % for de årige, mens andelen af borgere, der lever med kronisk sygdom, er 50 % for de årige og ca. 66 % for de 75+ årige. At forekomsten af kroniske sygdomme er stigende med alderen, peger i retning af, at antallet af kronikere vil stige i takt med, at vi lever længere. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at den forebyggende indsats og mulighederne for at leve godt med en kronisk sygdom har betydning for, hvordan stigningen i antallet af kronikere vil påvirke fremtidens plejebehov. Link til undersøgelsen 6 Ældregruppen i dag og i fremtiden kap. 3 i Rapport fra Hjemmehjælpskommissionen Social- og Integrationsministeriet. 7 Ældregruppen i dag og i fremtiden kap. 3 i Rapport fra Hjemmehjælpskommissionen Social- og Integrationsministeriet. 9

10 1.8 Demens Demenssygdomme er hyppige blandt den ældre del af befolkningen, og medmindre der opdages en effektiv behandling mod demens, kan det også forventes at være tilfældet i fremtiden. Nationalt Videnscenter for Demens 8 rapporterede i 2015, at der de seneste år er kommet undersøgelser fra Rotterdam, Stockholm, England og Wales, der tyder på at tilvæksten af personer med demens 8incidens) er stagneret: Antallet af personer med demens (prævalens) stiger langsommere end tidligere påvist. Den mulige stagnation i forekomsten af demens hænger måske sammen med, at ældrebefolkningen nu om dage generelt har bedre helbred og højere uddannelsesniveau end tidligere. Hvis tendensen til en langsommere stigningstakt i antallet af personer med demens bekræftes i flere studier, vil der blive behov for yderligere justeringer i de foreliggende estimater og fremskrivninger. Men uanset den nævnte usikkerhed er der ikke tvivl om, at demens udgør en hyppig sygdomstilstand, og at vi i de kommende årsom følge af den voksende ældrebefolkning må forvente et øget antal personer med demens. 1.9 Mere komplekse behov blandt ældre i eget hjem Der er i de sidste godt 10 år sket mange forandringer af det danske sundhedsvæsen 9. På sygehusene er såvel sengekapaciteten som indlæggelsestiden reduceret. Samtidig har der været en vækst i de ambulante aktiviteter. Der forventes en yderligere reduktion i sengekapaciteten på sygehusene over de næste år. 8 Nationale Videnscenter for demens varetager en række udviklingsopgaver indenfor demensområdet - herunder forskning, patient behandling, undervisning og videnformidling til patienter, pårerende og sundhedsfagligt personale. 9 Ældregruppen i dag og i fremtiden kap. 3 i Rapport fra Hjemmehjælpskommissionen Social- og Integrationsministeriet. 10

11 Det fremgår af tabellen ovenfor, at indlæggelsestiden for ældre er faldet i perioden 2002 til For de årige er den gennemsnitlige indlæggelsestid faldet fra 7,6 til 4,6 dage. For de +85 årige er indlæggelsestiden faldet fra 8,3 til 4,9 dage. Fra 2002 til 2011 er der samtidig sket en betydelig stigning i antallet af ambulante besøg for de ældre. For de årige og +85 årige er antallet af ambulante besøg eksempelvis øget med henholdsvis 61% og 82%. Forandringerne i sundhedsvæsenet betyder, at ældre borgere i eget hjem kan have mere komplekse pleje- og behandlingsbehov end tidligere. Det stiller nye krav til den pleje og behandling, som udføres på hjemmehjælpsområdet. Samtidig stiller udviklingen krav til en tæt koordination mellem hjemmehjælpen og hjemmesygeplejen. Link til undersøgelsen Sårbarhed og handlekraft i alderdommen et etnografisk feltarbejde blandt fagpersoner og ældre i Horsens og omegn 10 Baseret på et etnografisk feltarbejde, udført i Horsens og omegn fra foråret 2013 til foråret 2014, præsenterer rapporten en analyse af, hvad de fagpersoner og ældre, forfatterne fulgte, har fortalt og vist om aldring og alderdom og om sårbarhed i alderdommen. 10 Sårbarhed og handlekraft i alderdommen. Lone Grøn og Cecilie Ravn Andersen, september 2014, undersøgelsen er finansieret af Velux Fonden, udgivet af KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. 11

12 Demografiske forandringer og ændringer i velfærdsstaten har givet anledning til, at vi i samtiden diskuterer, omdefinerer eller gentænker både, hvad alderdom er, og hvordan den bør leves i nutidens og fremtidens Danmark. Ofte er der fokus på de mange ældre, der både lever længere og lever længere uden sygdom og behov for hjælp. Imidlertid ser vi også en stigende bekymring for, hvad disse overordnede demografiske og velfærdspolitiske udviklinger betyder for de ældre, der ikke er med på den positive bølge af sund og aktiv aldring, ofte refereret til som de sårbare ældre. Samtidigt med at funktionsniveau og sundhedstilstand generelt forbedres viser studiet, at ældrebefolkningen ikke kun kan opdeles i enten stærke eller sårbare ældre. Der er en stigende variation og diversitet i aldringsprocesserne. Der er flere faktorer, som har betydning for, at nogle ældre i en periode af deres alderdom kan være sårbare og i en anden periode ikke er det. Link til undersøgelsen: Fremtidens ældre ønsker til boform Ældresagen kortlagde i 2015 i en landsdækkende undersøgelse fremtidens ældres ønsker til boform 11. Fremtidsstudiet viser, at 7 ud af 10 mellem 50 og 89 år har boet i deres nuværende bolig i mere end 10 år. Vi bliver altså helst, hvor vi er. Det kan blandt andet hænge sammen med, at langt de fleste bor tæt på familie og venner. Mere end to ud af tre (68 %) mellem 50 og 89 år bor i nærheden af deres familie, ligesom to ud af tre (66 %) bor i nærheden af deres venner. Resultatet af fremtidsstudiet var: Eget hjem. Flest vil bo i eget hjem længst mulig - med værdighed og egenmestring. Mellemform mellem eget hjem og plejehjem årige vil gerne bo sammen med andre ældre og flere generationer. F.eks. seniorbofællesskaber. Alene Ensomhed. Hver tredje borger i alderen år bor alene. Fysiske rammer, der kan rumme fællesskab, skal ind tænkes i fremtidens plejeboliger. Mangfoldighed blomsterbørn eller kan selv-vil selv -generationen på plejehjem 12. Fremtidens plejehjem skal kunne rumme differentierende behov for pleje og omsorg, individuelle interesser og forskellig baggrund. Kan selv/vil selv -generationen kræver noget af tilværelsen. De vil selv vælge, hvor og hvordan de skal bo. Plejebolig bliver et tilvalg af nød, ikke af lyst, og absolut først, når man ikke kan klare sig selv på egen hånd eller med støtte af ægtefælle, familie og netværk. Link: Link til artikel (kan selv/vil selv generationen): 11 Kilde: Ældresagens fremtidsstudie Ældre tænker kreativt, når de skal finde bolig, Artikel, Berlingske, 5. januar

13 2. Faktaafsnit 2.1 Demografisk udvikling udvalgte aldersgrupper Aldersgruppe år år år I alt + 65 år Kilde: Horsens Kommunes befolkningsprognose Antal ældreboliger med/uden kommunal visitationsret, tryghedsboliger og seniorbofællesskaber Ældreboliger m. kommunal visitation Boligtype Ældreboliger 392 Heraf: 174 ældreboliger med tilknytning til plejecenter 218 ældreboliger uden tilknytning til plejecenter Ældreboliger uden kommunal visitation 249 Almene familieboliger (tryghedsboliger) uden kommunal visitation Seniorbofællesskaber 40 Gedved 13 Hovedgård 15 Tvingstrup 12 Tryghedsboliger 0 I alt april Under opførelse Ældreboliger m. kommunal visitation Ældreboliger uden kommunal visitation Seniorbofællesskab Stensballe 30 Almene familieboliger (tryghedsboliger) uden kommunal visitation Tryghedsboliger Egebjerg 30 I alt ultimo Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune,

14 2.3 Antal plejeboliger, aflastningspladser og midlertidige pladser Antal plejeboliger, daghjemspladser og midlertidige boliger 2016 Antal plejeboliger i alt: 544 Almindelige plejeboliger Demens plejeboliger Specialpladser* Antal daghjemspladser i alt: 89 Almindelige Demens daghjem daghjem Midlertidige boliger i alt: 52 Alm. aflastningsboliger Demens aflastningsboliger Udredningspladser Akutpladser Rehabliliteringspladser ** 12 Kilde: Velfærds- og Sundhedsstaben, plejebolig status Note*: 9 specialpladser udadreagerende og 8 alkoholskadede = 17 Note**: 10 er under opførelse og tages i brug i Definition af plejeboligtyper På plejecentrene er der flere boligtyper. Der skelnes overordnet mellem permanente boliger og midlertidige boliger. Permanente boliger er boliger, hvor borgerne har folkeregisteradresse. Midlertidige boliger er boliger, hvor borgerne kan få et kortere ophold efter behov. Borgerne har ikke folkeregisteradresse i en midlertidig bolig, da de skal flytte tilbage til egen bolig efter endt ophold - eller eventuelt flytte i en permanent plejebolig efter det midlertidige ophold. Horsens Kommune har kvalitetsstandarder for visitation til plejeboliger både til permanente boliger og til midlertidige boliger og pladser. Kvalitetsstandarden angiver serviceniveau og er politisk vedtaget. Kvalitetsstandarderne angiver også definition af boligtyper, formål og målgruppe. Se de følgende sider for uddybning af boligtyper, formål og målgrupper. 14

15 2.5 Plejeboligtyper - oversigt Boligtype Formål Målgruppe Plejeboliger: I alt 544 Almene plejeboliger 434 boliger At sikre at borgere med særligt behov kan bo i en egnet bolig. Hjælpen ydes efter princippet hjælp til selvhjælp dvs. at borgeren inddrages i det omfang, det er muligt. Levering af hjælp tager udgangspunkt i borgerens funktionsniveau og ressourcer. Borgere, som har varigt svært nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, et omfattende varigt behov for pleje og omsorg hele døgnet samt behov for samvær og tæt kontakt til personalet. Følgende kriterier vil indgå i en samlet vurdering af ansøgerens funktionsniveau: Kan ikke klare eller tager ikke initiativ til personlig hygiejne, af - og påklædning og toiletbesøg. Kan ikke eller tager ikke initiativ til at spise og drikke. Er stole og sengebundet, og kan have problemer med selv at ændre stilling. Kan ikke klare, eller tager ikke initiativ til daglig husførelse. Er ude af stand til at tage initiativ, herunder tage initiativ til at spise og drikke. Er ude af stand til at overkomme, overskue eller tage initiativ til aktiviteter Er ensom, isoleret og har intet netværk. Er invaliderende angst for at være alene. Kan ikke strukturere døgnet, kan være urolig, rastløs og/eller konfus. Er ude af stand til at imødegå problemer ifm. sygdom og handicap. Er ude af stand til at forebygge risici, fx glemme at slukke for komfuret, hvilket kan være til fare for den pågældende og omgivelserne. Kan ikke selv tilkalde hjælp. Nuværende boligs beskaffenhed opfylder ikke arbejdsmiljølovens krav som arbejdsplads for plejepersonalet. Har kommunikationshandicap, der medfører væsentlige begrænsninger i den daglige livsførelse. Borgeren er ikke i stand til at modtage ydelser, der kan kompensere for handicappet. Det kan f.eks. være træning af færdigheder, udvikling af nye kompetencer eller oplæring i brug af nye teknologiske hjælpemidler. 15

16 Boligtype Formål Målgruppe Plejeboliger til borgere med demenssygdom 93 boliger Særlige plejeboliger til borgere med et aktivt misbrug 8 boliger At sikre at borgere med særligt behov kan bo i en egnet bolig. Hjælpen ydes efter princippet hjælp til selvhjælp dvs. at borgeren inddrages i det omfang, det er muligt. Levering af hjælp tager udgangspunkt i borgerens funktionsniveau og ressourcer. Formålet er, at borgere med omfattende behov for hjælp hele døgnet kan få tildelt en egnet bolig, der i væsentlig grad vil: Forbedre/lette borgerens fysiske, psykiske og/eller sociale situation. Leve et så selvstændigt og værdigt et liv som muligt. Forebygge yderlige skader i forhold til et aktivt misbrug. Borgere som har varigt svært nedsat psykisk funktionsevne og et omfattende varigt behov for pleje og praktisk hjælp hele døgnet, samt behov for samvær og tæt kontakt til personalet i en skærmet enhed. Borgeren skal være diagnostisk udredt og erklæret middelsvær/svær dement eller have lignende adfærd samt være vurderet af demenskonsulent. Følgende kriterier vil indgå i en samlet vurdering af ansøgerens funktionsniveau: Er ikke orienteret i egne data, tid og sted og mangler orienteringsevne. Forlader hjemmet, og er ikke i stand til at finde hjem igen. Er urolig, rastløs og/eller har en problemskabende adfærd for sig selv og andre. Udviser aggressivitet. Er ude af stand til at vurdere risici ifm. trafik, frostvejr, brand o.l. og er til fare for sig selv og/eller sine omgivelser. Borgere, som på grund af et mangeårigt, vedvarende skadende misbrug af alkohol og/eller stoffer, har en svær nedsat fysisk, psykisk og/eller socialt funktionsog mestringsevne. Borgeren har et varigt behov for hjælp døgnet rundt, samt behov for samvær og tæt kontakt med personalet grundet svære begrænsninger. Nedenstående kendetegn vil indgå i en samlet vurdering af borgerens funktionsniveau og mestringsevne. Borgerens misbrugskendetegn er, at: Misbruget har pågået i en årrække. Det er ikke realistisk at bringe misbruget til ophør. Misbruget er aktivt ingen planer om ophør. Fysiske kendetegn: Leverskader pga. mangeårigt forbrug/misbrug Gangbesværet/nervebetændelse grundet misbrug. Medtaget pga. dårlig ernæring. Gener efter blodpropper. Betændelsestilstande. 16

17 Boligtype Formål Målgruppe Psykiske kendetegn: Borgeren er psykisk medtaget af et langt liv med misbrug og hjemløshed. Borgerne udviser tegn på at være psykisk ustabile, dog uden nødvendigvis at have en diagnose herunder. Aggressiv. Kognitivt lavt niveau. Selvmordstruet. Truende adfærd. Generelle kendetegn: Tager ikke initiativ til og/eller kan ikke klare at udføre personlig hygiejne. Tager ikke initiativ til at spise og drikke ernæringsmæssigt rigtigt Kan ikke overkomme, overskue eller tage initiativ til sociale aktiviteter. Tager ikke initiativ til, men skal støttes og guides i daglig husførelse såsom tøjvask, rengøring, madlavning og indkøb. Er ensom, isoleret og har et spinkelt eller intet netværk. Er ude af stand til ved egen hjælp at forbygge og imødegå sygdom og handicap. Plejeboliger for borgere med frontotemporal demenssygdom 9 boliger At tilbyde borgere med svær frontotemporal demens at leve i en specialiseret boenhed. At borgeren kan leve et liv under pædagogiske og sundhedsfaglige rammer med udgangspunkt i ressourcer og funktionsniveau, der tager sigte på: At beskytte mod større sansepåvirkning end beboeren kan rumme At strukturere en hverdag for den enkelte med faste og trygge rammer Borgeren vil oftest kunne beskrives som funktionsniveau 3-4 i Fælles Sprog II Borgere som har varigt svært nedsat psykisk funktionsevne og et omfattende varigt behov for pleje og praktisk hjælp hele døgnet samt behov for samvær og tæt kontakt til personalet i en skærmet enhed. Borgeren er diagnosticeret frontotemporal dement. Følgende kriterier vil indgå i en samlet vurdering af ansøgerens funktionsniveau: Borgeren er impulsstyret og har ukontrolleret adfærd. Søger øjeblikkelig behovstilfredsstillelse. Behov for at være fysisk adskilt fra andre. Har forvrænget virkelighedsopfattelse. Har mistet sociale kompetencer og kan derfor ikke indgå i sociale sammenhænge. Mangler evne til at erkende egne behov og evne til at modtage vejledning. Ikke orienteret i egne data og mangler orienteringsevne. 17

18 Boligtype Formål Målgruppe At skærme beboeren, så denne ikke udsætter andre for overgreb eller omvendt At tilbyde en til en aktivitet samt tilpasse social aktiviteter Forvilder sig ind på andres enemærker og flakker rundt udenfor sin bolig. Er urolig og rastløs. Udviser aggressivitet. Er ude af stand til at vurdere risici ifm. trafik, frostvejr, brand o.l. og er til fare for sig selv og/eller sine omgivelser. Daghjemspladser i alt: 89 Almene daghjemspladsesats i dagtimerne, så borgeren kan forblive At give aktiverende og forebyggende ind- længst muligt i eget hjem. 70 pladser Daghjemspladser borgere med demenssygdom 19 pladser At bevare og træne fysiske og mentale daglige færdigheder samt vedligeholde sociale relationer. At forebygge ensomhed og øge borgerens livskvalitet. At udvikle og vedligeholde personlige færdigheder At aflaste pårørende. At give et aktiverende og forebyggende indsats i dagtimerne, så borgeren kan forblive længst muligt i eget hjem. At bevare og træne fysiske og mentale daglige færdigheder samt vedligeholde sociale relationer. At forebygge ensomhed og øge borgerens livskvalitet. Visitation sker efter en samlet vurdering af borgerens funktionsniveau, hvori følgende kriterier indgår: Har behov for socialt samvær med andre, og kan ikke selv at opfylde dette behov. Har behov for struktur og støtte i hverdagen. Har behov for at komme ud af egen bolig, og kan ikke selv at tage initiativ hertil. Har et netværk (privat eller professionelt) som bevirker, at vedkommende kan opholde sig i sin bolig ud over de timer daghjemsopholdet varer. At opholdet på daghjemmet kan medvirke til, at borgeren kan forblive i egen bolig. Borgere, der passes af ægtefælle eller nærtstående. Borgeren vil ofte være beskrevet indenfor funktionsevne 2-3 i Fælles Sprog Borgeren er diagnostisk udredt med let til middelsvær demens eller lignende adfærd. Visitation sker efter en samlet vurdering af borgerens funktionsniveau, hvori følgende kriterier indgår: At borgeren kan forblive i egen bolig. At borgeren har behov for overskuelige fysiske og sociale rammer At borgeren har behov for omfattende guidning af personale. At borgeren har behov for hjælp til at få struktur på hverdagen for at kunne mestre dagligdagens rutiner. 18

19 Boligtype Formål Målgruppe At udvikle og vedligeholde personlige færdigheder. At aflaste pårørende. At borgerens ægtefælle/nærmeste pårørende har behov for aflastning i dagligdagen Borgeren vil ofte være beskrevet indenfor funktionsevne 3-4 i Fælles Sprog. Midlertidige pladser/aflastningspladser i alt: 52 Almene aflastningsboliger/midlertidigdre nære pårørende, som normalt vareta- At tilbyde aflastning til ægtefælle eller an- pladser ger pleje og omsorg for borgeren. 17 pladser At tilbyde midlertidigt ophold til borgere, hvor særlige sociale, fysiske og/eller psykiske forhold nødvendiggør tæt observation, omsorg og pleje. Aflastning: Borgere, som passes af ægtefælle eller andre nære pårørende og hvor disse har behov for aflastning, ferie, fri mv. Borgere, der på grund af ægtefælles eller familiemedlems hospitalsindlæggelse, sygdom eller pludselige død er ude af stand til at tage vare på sig selv. Midlertidigt ophold: Borgere, der grundet deres sociale, fysiske og/eller psykiske situation har behov for tæt observation, omsorg og pleje. Færdigbehandlede hospitalsindlagte, der ikke umiddelbart kan udskrives til eget hjem. Aflastningsboliger/midlertidige pladser for borgere med demenssygdom 4 pladser At tilbyde aflastning til ægtefælle eller andre nære pårørende, som normalt varetager pleje og omsorg for borgeren. At tilbyde midlertidigt ophold til borgere, hvor særlige sociale, fysiske og/eller psykiske forhold nødvendiggør tæt observation, omsorg og pleje. Indsatsen kan tilbydes borgere, der er diagnostisk udredt og erklæret middel til svær dement eller har lignende adfærd. Borgeren har behov for at opholde sig i et beskyttet miljø med få personer omkring sig i en struktureret dagligdag. Aflastning: Borgere, som passes af ægtefælle eller andre nære pårørende og hvor disse har behov for aflastning, ferie, fri mv. Borgere, der på grund af ægtefælles eller familiemedlems hospitalsindlæggelse, sygdom eller pludselige død er ude af stand til at tage vare på sig selv. Midlertidigt ophold: 19

20 Boligtype Formål Målgruppe Borgere, der grundet deres sociale, fysiske og/eller psykiske situation har behov for tæt observation, omsorg og pleje. Færdigbehandlede hospitalsindlagte, der ikke umiddelbart kan udskrives til eget hjem. Udredningspladser 2 pladser Akutpladser 17 pladser Døgnrehabiliteringspladser 12 pladser At sikre, at borgere, der er: diagnosticeret med eller er under udredning for svær demenssygdom og/eller udfordrende adfærd og kompleksitet i forløbet, bliver udredt og evt. afklaret i forhold til demensdiagnosen. At borgeren kommer over den akutte tilstand og kan klare sig i sit eget hjem igen. At forebygge, at borgeren indlægges på et hospital. At afkorte et hospitalsophold, hvis du er indlagt. At borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. At borgeren ved en målrettet, tidsbestemt og tværfaglig indsats genvinder tabte funktioner/færdigheder eller opnår højest mulige funktionsevne på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau. At forebygge tilbagefald, senfølger eller yderligere reducering af funktionsevne. Visitation sker efter en samlet vurdering af borgerens funktionsniveau, hvori følgende kriterier indgår: Borgere hvor situationen i eget hjem eller anden boform ikke er håndterbar eller er særlig udfordrende og kompleks. Borgere hvor den fysiske funktionsniveau eller de kognitive færdigheder er ændret i betydelig grad. Borgere der har behov for afklaring af fremtidig levevis og boform. Borgeren kan henvises til en akutindsats ud fra følgende kriterier: Har akut opstået sygdom eller akut forværring af kronisk sygdom. Har oplevet faldtilfælde eller akut nedsat funktionsevne, som ikke kræver indlæggelse. Er færdigbehandlet patient på sygehuset, men fortsat har behov for tæt observation, behandling og pleje. Borgeren skal have behov for en indsats, som kræver skærpet og højt fagligt sygeplejepersonale, og som ikke kan varetages af almen hjemmesygepleje. Indsatsen tildeles borgere, som har behov for rehabilitering på grund af markant nedsat funktionsevne, som følge af svækkelse eller sygdom. Rehabiliteringen forudsætter at borgeren er (klinisk)stabil og i stand til at deltage aktivt i rehabilitering. Det kræver at borgeren er motiveret og har rehabiliteringspotentiale. Borgeren skal støttes og guides i alle aktiviteter, både træningssituationer og hverdagsrehabilitering. Målgruppen vil oftest være beskrevet som funktionsniveau 3 i Fælles Sprog II. 20

21 3. Plejeboliger 3.1 Antal plejeboliger, aflastningspladser og midlertidige pladser Antal plejeboliger i alt: 544 Almindelige plejeboliger Demens plejeboliger Specialpladser* Plejeboliger i alt Kilde: Nøgletal 2017, Velfærd og Sundhed. Horsens Kommune. Note*: 9 specialpladser udadreagerende og 8 alkoholskadede = Definition - plejebolig Plejeboliger er permanente boliger er boliger, hvor borgerne har folkeregisteradresse. Plejeboliger er kommunalt anviste boliger til en borgere med nedsat funktions- og mestringsevne. Borgerne har et betydeligt plejebehov i form af hyppige tilsyn, pleje og støtte til strukturering af døgnet. Der er ansat døgnpersonale. Personalet, der indgår i den direkte hverdagsrehabilitering og pleje, har alle en sundhedsfaglig uddannelse. Løbende kompetenceudvikling af personalets faglige såvel som personlige kompetencer sikrer høj kvalitet i opgavevaretagelsen og tryghed for borgere og pårørende. 3.3 Indretning af plejebolig Den fysiske indretning er handicapvenlig. Det gælder både selve boligen og fællesarealerne. Borgerens private bolig skal indrettes således, at plejepersonalets arbejdsmiljø kan tilgodeses. Derfor vil mange lejligheder være udstyret med en plejeseng, badebænk og monterede skinner til loft lift. 13 Det vil altid bero på en individuel vurdering, hvordan indretning og behov for arbejdsmiljøhjælpemidler tilgodeses. I Horsens Kommune er der ved udgangen af februar 2015 installeret teknologiske hjælpemidler på alle plejecentre. Formålet med anvendelse af velfærdsteknologi er frihed, selvhjulpenhed og værdighed for borgeren, bedre fysisk arbejdsmiljø for medarbejderne og mere effektive arbejdsgange. Velfærdsteknologierne bruges ved de borgere, der har behov. Alle boliger er udstyret med nødkaldeanlæg. Desuden er der brandalarmeringssystem, der har direkte forbindelse med alarmcentralen på Service og Beredskab og de såkaldte dectelefoner. Der er et klart ønske om store plejeboliger 14. Kun få ønsker en 1-rums bolig på m2. Langt størstedelen ønsker en 2-rums bolig med et areal på enten m2 eller 55-65m Fælles boligareal 15 I forbindelse med plejeboligbebyggelsen er der indrettet fælles boligarealer indeholdende fælles dagligstue, spisestue, køkkenfaciliteter og vaskeri. Arealerne kan benyttes efter ønske, og hele området rengøres og vedligeholdes løbende af Horsens Kommune. Ønsker borgeren at indgå i nogle praktiske opgaver vedrørende det fælles boligareal, er det muligt. 13 Standardhjælpemidler på et plejecenter er seng, badestol, badetaburet, person lift. Fra 15. februar 2015 er der installeret teknologiske hjælpemidler på alle plejecentre. Det drejer sig om Caredo bækkenstole med hygiejnefunktion, bidet, toiletsædeløfter, bevægelsessensor og senge med stige-ud-funktion. 14 Trivsel & Plejeboligens udformning. Servicestyrelsen, Udgifter til fælles boligarealer indgår som en del af huslejen. 21

22 3.5 Ejerforhold Bilag 1 indeholder en oversigt af alle plejeboligtyper i Horsens Kommune. Horsens Kommune ejer nogle af plejeboligerne, mens andre ejes af boligselskaber. Ejerforholdene fremgår også af bilag 1. Horsens Kommune, Sundhed og Omsorg, varetager pleje og omsorg for alle plejehjemsbeboere uanset ejerforhold. I forbindelse med renovering eller nyopførelse af 11 plejecentre er der indgået aftale med kommunens almene boligselskaber om delt ejerskab. Det vil sige, at boligforeningerne ejer boligdelen og Horsens Kommune ejer servicearealerne. På de øvrige plejecentre er såvel boligdel som serviceareal ejet af Horsens Kommune. Huslejer, indskud og kvadratmeterpriser i almindelige og demens plejeboligerne fremgår af bilag Forsyningsansvar Både borgere i Horsens Kommune og borgere fra andre kommuner kan visiteres til Horsens Kommunes plejeboliger jf. bilag 1. På tilsvarende vis kan borgere fra Horsens Kommune vælge en plejebolig i en anden kommune. Pr. april 2017 er der 32 borgere fra Horsens Kommune på plejecentre i andre kommuner. Der er 42 borgere fra andre kommuner, der har permanent adresse i en plejebolig i Horsens Kommune. De 42 boliger udgør 7,7% af den samlede plejeboligmasse på i alt 544 permanente plejeboliger. 3.7 Visitationskriterier Horsens Kommune har kvalitetsstandarder for visitation til plejeboliger. Kvalitetsstandarderne angiver det serviceniveau, der er politisk vedtaget. Visitation til almindelige plejeboliger Borgere, som har varigt svært nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, et omfattende varigt behov for pleje og omsorg hele døgnet samt behov for samvær og tæt kontakt til personalet. Følgende kriterier vil indgå i en samlet vurdering af ansøgerens funktionsniveau: Kan ikke klare eller tager ikke initiativ til personlig hygiejne, af- og påklædning og toiletbesøg. Kan ikke eller tager ikke initiativ til at spise og drikke. Er stole- og sengebundet, og kan have problemer med selv at ændre stilling. Kan ikke klare, eller tager ikke initiativ til daglig husførelse. Er ude af stand til at tage initiativ, herunder tage initiativ til at spise og drikke. Er ude af stand til at overkomme, overskue eller tage initiativ til aktiviteter Er ensom, isoleret og har intet netværk. Er invaliderende angst for at være alene. Kan ikke strukturere døgnet, kan være urolig, rastløs og/eller konfus. Er ude af stand til at imødegå problemer ifm. sygdom og handicap. Er ude af stand til at forebygge risici, fx glemme at slukke for komfuret, hvilket kan være til fare for den pågældende og omgivelserne. Kan ikke selv tilkalde hjælp. Nuværende boligs beskaffenhed opfylder ikke arbejdsmiljølovens krav som arbejdsplads for plejepersonalet. Har kommunikationshandicap, der medfører væsentlige begrænsninger i den daglige livsførelse. Borgeren er ikke i stand til at modtage ydelser, der kan kompensere for handicappet. Det kan f.eks. være træning af færdigheder, udvikling af nye kompetencer eller oplæring i brug af nye teknologiske hjælpemidler. 22

23 Visitation til boliger målrettet borgere med demens diagnose Borgere som har varigt svært nedsat psykisk funktionsevne, et omfattende varigt behov for pleje og praktisk hjælp hele døgnet, samt behov for samvær og tæt kontakt til personalet i en skærmet enhed. Borgeren skal være diagnostisk udredt og erklæret middelsvær/svær dement eller have lignende adfærd samt være vurderet af demenskonsulent. Følgende kriterier vil indgå i en samlet vurdering af ansøgerens funktionsniveau: Er ikke orienteret i egne data, tid og sted og mangler orienteringsevne. Forlader hjemmet, og er ikke i stand til at finde hjem igen. Er urolig, rastløs og/eller har en problemskabende adfærd for sig selv og andre. Udviser aggressivitet. Er ude af stand til at vurdere risici ifm. trafik, frostvejr, brand o.l. og er til fare for sig selv og/eller sine omgivelser. 3.8 Demografi og dækningsgrad Pr. 1. januar 2017 var dækningsgraden i forhold til plejeboliger 15,5%. Dækningsgraden defineres som det samlede antal plejeboliger set i forhold til antallet af borger over 80 år. Dækningsgraden angives i procent. Byrådet besluttede i 2013 at sigte efter en dækningsgrad på 15 % (= 15 boliger pr. 100 borgere på 80 år og derover). Horsens Kommune havde på dette tidspunkt en dækningsgrad i forhold til plejeboliger på 17,7 %. På landsplan var dækningsgraden 18,7 %. Baggrunden for at sigte efter en lavere dækningsgrad var ældres generelt bedre sundhedstilstand - sund aldring - højere middellevetid og en ændring i efterspørgselsmønsteret. Udvikling i efterspørgselsmønsteret er blevet understøttet af de kommunale tilbud om rehabilitering, aflastning, træning og moderne hjælpemidler, der gør det muligt at bo i eget hjem. Se figuren Plejeboligbehovets kompleksitet, side 6. Der er flere faktorer, der kan fremme dette scenarie. Horsens Kommune understøtter en mestringstilgang i hjemmeplejen, ved forebyggende hjemmebesøg m.m. I fokus er et værdigt og aktivt hverdagsliv i egen bolig med mulighed for bidrage til og deltage i fællesskaber. Horsens Kommune har i dag 7 akutpladser, der udvides med 10 pladser til i alt 17 pladser medio Akutpladserne er målrettet til borgere, som er for syge til at være i eget hjem, men ikke er syge nok til at være indlagt på et hospital. Her er også fokus på den rehabiliterende indsats, så flere kan mestre at bo i eget hjem. Denne mulighed understøttes af ny velfærdsteknologi og boliger af høj standard. På baggrund af ældrebefolkningens forbedrede sundhedstilstand, fokus på sundhedsfremmetiltag og generelt bedre boligstandard forventes det, at flere ældre fortsat vil kunne klare hverdagen med eller uden støtte i egen bolig. 23

24 3.9 Udbygningsbehov ved dækningsgrad på 15% Byrådets beslutning er, at udbygningen af pleje- og demensboliger sker med afsæt i et sigtepunkt, der er en dækningsgrad på 15 %. Udviklingen følges nøje og der afrapporteres årligt til Velfærds- og Sundhedsudvalget. Horsens Kommune råder i 2017 over i alt 544 plejeboliger inklusiv 17 specialpladser til udadreagerende og alkoholskadede. Hvis dækningsprocent på 15 % skal fastholdes, så vil der være behov for nye plejeboliger efter Hvis prognosen og dækningsprocenten fastholdes, så vil der i 2030 være behov for i alt 400 nye pleje- og demensboliger. Behov for nye plejeboliger ved dækningsprocent på 15 %. År Antal +80 årige Samlet antal plejeboliger ved dækningsprocent på 15% Behov for nye plejeboliger ved en dækningsgrad på 15 % i.f.t. antal plejeboliger i dag* Kilde: Horsens Kommunes befolkningsfremskrivning, COWI Note*: 544 boliger er inkl. 17 specialpladser, 434 almindelige plejeboliger og 93 demens plejeboliger. Udbygningsbehov geografisk fordeling på skoledistrikter Tabellen på næste side viser fremtidigt udbygningsbehov ved en 15 % dækningsgrad fordelt på skoledistrikter. Horsens Kommune råder pr. marts 2017 over i alt 544 plejeboliger. Ved en dækningsprocent på 15 % bliver der behov for nye plejeboliger efter Såfremt prognosen og behovsprocenten holder, så vil der i 2030 være et behov for i alt 400 nye pleje- og demensboliger. Behov for udbygning af kapaciteten =/eller mere end 10 plejeboliger er markeret med rødt. Slotsskolen og Torstedskolens distrikter får de første udbydningsbehov i perioden Og sammen med Søndermarksskolens distrikt er det også her, de største behov over hele perioden forventes at være. 24

25 Udbygningsbehov ved en dækningsgrad på 15% fordelt på skoledistrikter, År Bankagerskolen Brædstrup - Skole Dagnæsskolen Egebjergskolen Endelave Skole Gedved Hattingskolen Hovedgård Højvangskolen Langmark skolen Lundskolen Midtbyskolen Nim-Underup - Skole Sdr. Vissing - Skole Slotsskolen Stensballe- - skolen Søndermarkskolen Søvind Torstedskolen Østbirk Administrative - adresser * Udbygnings- Behov i alt Kilde: Horsens Kommune.Befolkningsprognose Velfærd og Sundhed Note*: Administrative adresser er en beregningsteknisk afrundning i forhold til fordeling på skoledistrikter. Afrundningsproblematikken betyder også, at der kan være differencer ved sammentælling af hver enkelt kolonne og den angivne samlet sum i hver kollone. 25

26 3.10 Udbygningsbehov ved dækningsgrad på 17% De følgende 2 tabeller viser udbygningsbehov ved en dækningsprocent på 17%. Udviklingstendenserne er de samme som ved en dækningsprocent på 15% - blot forstærket. En afvigelse er dog. Brædstrup skoleditrikt vil ved en dækningsprocent på 17% få behov for tidligere - og som alle øvrige skoledistrikter mere omfattende plejeboligudbygning. Behov for nye plejeboliger ved dækningsprocent på 17 % af alle + 80årige borgere. År Antal årige Samlet antal plejeboliger 544* ved dækningsprocent på 17% Behov for nye plejeboliger ved en dækningsgrad på 17 % i.f.t. antal plejeboliger i dag* Kilde: Horsens Kommunes befolkningsfremskrivning, COWI Note*: 544 boliger er inkl. 17 specialpladser, 434 almindelige plejeboliger og 93 demens plejeboliger. 26

27 Udbygningsbehov ved en dækningsgrad på 17% fordelt på skoledistrikter, ÅR Bankagerskolen - Brædstrup - Skole Dagnæsskolen - Egebjergskolen - Endelave - Skole Gedved - Hattingskolen - Hovedgård - Højvangskolen - Langmarkskolen - Lundskolen - Midtby- - skolen Nim-Underup Skole - Sdr. Vissing - Skole Slotsskolen Stensballeskolen - Søndermarkskolen - Søvind - Torstedskolen Østbirk Udbygningsbehov Kilde:Horsens Kommune. Befolkningsprognose Velfærd og Sundhed

28 3.11 Økonomisk konsekvens af udbygningsprogram ved dækningsgrad på 15% og 17% De følgende 2 tabeller viser økonomisk konsekvens af udbygningsprogrammet ved en dækningsgrad på henholdsvis 15% og 17%. Økonomisk konsekvens af udbygningsprogram på ved dækningsgrad på 15%, År Udbygningsbehov dækningsgrad 15% jf. befolkningsprognosen Allerede planlagt + 40 boliger År Yderligere behov + antal boliger Anlægsramme til yderligere behov Pris pr. bolig Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, Note*: Prisen på 40 nye plejeboliger (20 mio. kr. / 40 = kr. pr. stk.) + prisfremskrivning. Se bilag 6. 28

29 Økonomisk konsekvens af udbygningsprogram ved dækningsgrad på 17%, Udbygningsbehov dækningsgrad 17% jf. - befolkningsprognosen Allerede planlagt + 40 boliger Yderligere behov + antal boliger Anlægsramme til yderligere behov Pris pr. bolig Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, Note*: Prisen på 40 nye plejeboliger (20 mio. kr. / 40 = kr. pr. stk.) + prisfremskrivning. 29

30 3.12 Nye plejeboliger - relativ fordeling på plejeboligtyper Følgende tabellen viser, hvordan fordelingen mellem almindelige plejeboliger, demens- og specialboliger er i dag (2017), og hvordan fordelingen skal være, hvis den nyopførte plejeboligmasse skal sammensat ligesom den eksisterende plejeboligmasse. Hvis der f.eks. opføres 40 plejeboliger, så skal 32 være almindelige plejeboliger og 7 plejeboliger være målrettet svært demente. De sidste 2 boliger skal indrettes som specialpladser. Fremtidig udbygningsplan relativ fordeling på boligtyper I dag Relativ fordeling Relativ fordeling af + antal nye boliger/pladser med udgangspunkt i fordelingen pr. marts 2017 Udbygning antal +boliger/pladser Almindelige plejeboliger % Plejeboliger til svært demente 93 17% Specialpladser (demens) 9 2% Specialpladser (misbrug) 8 1% Boliger/pladser - i alt % Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, marts

31 3.13 Sammenligning med andre kommuner 2012 og 2017 Antal 80+årige, antal plejeboliger og dækningsprocent, 2012 og Antal 80+ årige Antal plejeboliger Dækningsprocent antal 80+årige Kommuner Horsens * 17,7% 15,5% Viborg ,1% 11,7% Silkeborg ,8% 15,8% Vejle ,8% 17,3% Herning ,2% 16,8% Holstebro ,7% 15,4% Hedensted ,0% 15,4% Skanderborg ,4% 21,7% Gennemsnit ,3% 15,8% Kilde: KL, Kilde: KL, Note*: Horsens Kommune: Plejeboliger demensboliger specialpladser. = 544 plejeboliger Leveår i plejebolig - gennemsnitlig opholdslængde Plejeboliger Demens Gennemsnitlig opholdslængde 2,3 år 1,9 år Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, BI rapport: Plejeboliger længde af ophold, Alder ved indflytning Plejeboliger Demens Gennemsnitlig alder ved indflytning 82,7 år 82,4 år Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, BI rapport: Plejeboliger længde af ophold, Bemærkning: Hvis en borger er flyttet ind mere end en gang, - så indgår alder ved hver indflytning mere end en gang Belægningsgrad Plejeboliger Demens Belægningsgrad 95,6% 96,2% Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, BI rapport: Plejeboliger længde af ophold,

32 3.17 Ventetider Borgere, der er visiteret til en plejebolig, må jf. lovgivningen ikke vente mere end 60 dage på en plejebolig. Med mindre borgeren ønsker en bestemt plejebolig, hvor der på visitationstidspunkt ikke er en ledig bolig. Tildelte plejeboliger jf. ventetidsgaranti, Tildelte boliger i alt Antal borgere, tildelt en bolig inden 60 dage og som er omfattet af garantien Antal borgere, tildelt bolig efter 60 dage og som er omfattet af garantien. Antal borgere tildelt bolig, der ikke er omfattet af garantien om maksimalt 60 dages ventetid Kilde: Handicap- og Ældrerådgivningen, Horsens Kommune Tildelte demensboliger jf. ventetidsgaranti, Tildelte boliger i alt Antal borgere, tildelt en bolig inden 60 dage og som er omfattet af garantien Antal borgere, tildelt bolig efter 60 dage og som er omfattet af garantien. Antal borgere tildelt bolig, der ikke er omfattet af garantien om maksimalt 60 dages ventetid Kilde: Handicap- og Ældrerådgivningen, Horsens Kommune Der er pr. maj 2017 ikke udfordringer i forhold til ventetid til almindelige plejebolig. Men der er udfordringer for så vidt angår ventetid til demensboliger. Det er et opmærksomhedspunkt Plejeboligernes aktuelle status Alle plejeboliger er vurderet i forhold til de tre parametre: Effektivitet driftsøkonomisk effektivitet. o Grøn = høj grad af driftsøkonomisk effektivitet o Gul = den driftsøkonomiske effektivitet er udfordret o Rød = ikke driftsøkonomisk effektiv Funktionalitet bygningsmassens standard og indretning. o Grøn = bygningsmassen er ok o Gul = bygningsmassen er udfordret o Rød = bygningsmassen er ikke hensigtsmæssig 32

33 Efterspørgsel i hvor stor udstrækning er plejeboligerne efterspurgte. o Grøn = plejeboligerne er efterspurgte o Gul = plejeboligerne er i nogen grad efterspurgte o Rød = plejeboligerne er ikke efterspurgte Vurdering af egnethed, funktionalitet og efterspørgsel - nuværende plejeboligmasse Adresse Effektivitet Funktionalitet Efterspørgsel Boligejer Præsthøjgården, Ternevej 66, Horsens AAB af 1938 Præsthøjgården Daghjem Ternevej 66, Horsens Slotsgården, Demens Ternevej 66, Horsens AAB af 1939 Daghjem Rosenkrantz, Horsens Ternevej 66, Horsens Kommune Åpark Centret, Løvenørnsg , Horsens AAB af 1938 Ceres Centret, Plejeboliger Nørretorv 1-3, Horsens AAB af 1938 Ceres Centret, Demens Nørretorv 1-3, Horsens AAB af 1938 Malteriet, Houmannsgade 6, Horsens Beringsgaard Orions Hus, Fabrikvej 6C, Horsens Lejerbo Gefionshave, Sønderbrogade 74, Horsens AAB af 1938 Klovenhøj Centret, Demens Horsens Klovenhøjvej 1, Brædstrup Kommune Daghjem Tusindfryd, Horsens Klovenhøjvej 1, Brædstrup Egebo, Møllevangen 4, Brædstrup Nørrevang, Brådhusvej 50, Stensballe Lindehøj Centret, Nørrebakken 1, Horsens Lindehøj Centret, Drivhuset Demens, Nørrebakken 1, Horsens Kommune Horsens Kommune Odinsgaard Beringsgaard Beringsgaard Tamdrup Centret, Silkeborgvej 245, Lund AAB af 1938 Egebakken, Egebjergvej 148, Egebjerg HAB af 1954 Birkebo, Vestbirkvej 3, Østbirk Gedvedhus, Kirkevej 5, Gedved Skovly, Demens, Horsensvej 38, Hovedgård Skovly, Plejeboliger, Horsensvej 38, Hovedgård Horsens Kommune Horsens Kommune Horsens Kommune Horsens Kommune 33

34 Adresse Effektivitet Funktionalitet Efterspørgsel Boligejer Dr. Ingrids Hjem, Dr. Ingrids Vej 1, Brædstrup Søndergården, Søndergade 41, Brædstrup Horsens Kommune Horsens Kommune 3.19 Skøn over udvidelsesmuligheder på eksisterende plejecentre 2017 Oversigten viser, hvor der er mulighed for at udvide plejeboligkapaciteten. Plejecenter Nuværende almindelige plejeboliger Nuværende demens plejeboliger Eventuel udvidelse Bemærkninger Lindehøj Centret I forlængelse af tilbygning/demensafsnit Egebakken Vanskelige terrænforhold. Præsthøjgården Inddragelse af 15 ældreboliger til demensboliger. Åpark Centret Ingen muligheder for tilbygning. Ceres Centret Ingen muligheder for tilbygning. Malteriet Ingen muligheder for tilbygning. Orions Hus Evt. tilbygning (vurderes til at være en dyr løsning) Gefionshave Ingen muligheder for tilbygning. Nørrevang Tilbygning mod Oddervej Gedvedhus Tilbygning vestfløj Skovly Ingen muligheder for tilbygning. Klovenhøj Tilbygning mod vest Egebo Ingen muligheder for tilbygning. Vesterled Ingen muligheder for tilbygning. Søndergården Ingen muligheder for tilbygning. Tamdrup Tilbygning mod vest Birkebo Ingen muligheder for tilbygning. I alt Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune. Oversigten er udarbejdet i

35 3.20 Tendenser Tidligere udskrivning fra sygehus Nogle borgere får meget pleje- og omsorg i eget hjem. Mere omkostningseffektivt ved flytning til plejebolig, men borgerne ønsker det ikke. Ved øget indsat i hjemmet og f.eks. flere nødkald kunne borger blive boende længere i eget hjem. Ved flere aflastningspladser kunne borgere udredes bedre og have længere ophold. Det ville kunne reducere behovet for plejeboliger. Flere borgere kommer sig og får det bedre på længere sigt efter et godt aflastningsophold. 35

36 4. Daghjemspladser 4.1 Antal daghjemspladser Antal daghjemspladser i alt: 89 Almindelige daghjem Demens daghjem Daghjemspladser i alt Kilde: Velfærds- og Sundhedsstaben, plejebolig status Note*: 9 specialpladser udad reagerende og 8 alkoholskadede = 17 Ved ophold på daghjem tilbydes sundhedsfremmende, forebyggende og aktiverende aktiviteter, herunder træning. Der ydes en indsats for den ældre, der er i risiko for tab af funktionsevne, i forhold til følgende 5 kerneproblemstillinger: Fysisk inaktivitet og udfordringer ved dagligdags aktiviteter Fald og relaterede skader og ulykker Fejlernæring Kognitiv funktionsnedsættelse Social isolation og ensomhed 4.2 Forsyningsansvar Generelt om forsyningsansvar jf. Serviceloven. Serviceloven 4 Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter denne lov. Stk. 2 Kommunalbestyrelsen opfylder sit forsyningsansvar efter stk. 1 ved brug af egne tilbud og ved samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud. Stk. 3 Tilbud omfattet af krav om godkendelse, jf. 4 i lov om socialtilsyn, skal være godkendt af socialtilsynet for at kunne indgå i kommunens forsyning, jf. stk. 2. Stk. 4 I tilfælde, hvor der er et akut behov for at placere en borger og der ikke kan findes et egnet godkendt tilbud, kan et tilbud dog i op til 3 uger indgå i den kommunale forsyning uden godkendelse. Socialtilsynet orienteres om anvendelsen af det ikkegodkendte tilbud og kan, når særlige grunde taler for det, træffe afgørelse om, at det ikkegodkendte tilbud anvendes i yderligere 3 uger. Hvad kan borgeren forvente? 104 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. 4.3 Visitationskriterier Almindelige daghjemspladser Visitation sker efter en samlet vurdering af borgerens funktionsniveau, hvori følgende kriterier indgår: Har behov for socialt samvær med andre og kan ikke selv opfylde dette behov. Har behov for struktur og støtte i hverdagen. Har behov for at komme ud af egen bolig og kan ikke selv at tage initiativ hertil. 36

37 Har et netværk (privat eller professionelt), som bevirker, at vedkommende kan opholde sig i sin bolig ud over de timer daghjemsopholdet varer. At opholdet på daghjemmet kan medvirke til, at borgeren kan forblive i egen bolig. Borgere, der passes af ægtefælle eller nærtstående. Borgeren vil ofte være beskrevet indenfor funktionsevne 2-3 i Fælles Sprog Daghjemspladser målrettet borgere med demens diagnose Borgeren er diagnostisk udredt med let til middelsvær demens eller lignende adfærd. Visitation sker efter en samlet vurdering af borgerens funktionsniveau, hvori følgende kriterier indgår: At borgeren kan forblive i egen bolig. At borgeren har behov for overskuelige fysiske og sociale rammer At borgeren har behov for omfattende guidning af personale. At borgeren har behov for hjælp til at få struktur på hverdagen for at kunne mestre dagligdagens rutiner. At borgerens ægtefælle/nærmeste pårørende har behov for aflastning i dagligdagen Borgeren vil ofte være beskrevet indenfor funktionsevne 3-4 i Fælles Sprog 4.4 Belægningsgrad Almindelige daghjemspladser, pladser i alt 70 Antal startdatoer/ophold - Gennemsnitligt ophold - antal dage 9,3 I alt aflastningsdage i 2016 til rådighed I alt antal registrerede dage med cpr. nr. 389 Belægningsprocent - Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, Registreringen er under udvikling. Der er i 2016 ikke registret antal ophold. Derfor kan der ikke angives en belægningsprocent. Der er registret en gennemsnitlig opholdslængde på 9,3 dage. Daghjemspladser demens, pladser i alt 19 Antal startdatoer/ophold - Gennemsnitligt ophold - antal dage 10,7 I alt aflastningsdage i 2016 til rådighed I alt antal registrerede dage med cpr. nr. 150 Belægningsprocent - Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, Registreringen er under udvikling. Der er i 2016 ikke registret antal ophold. Derfor kan der ikke angives en belægningsprocent. Der er registret en gennemsnitlig opholdslængde på 10,7 dage. 37

38 4.5 Aktuel status og tendenser Tidligere udskrivning fra sygehus Mange borgere med demens diagnose passes af ægtefælle i eget hjem pårørende har brug for aflastning i hverdagen. 38

39 5. Midlertidige boliger og pladser 5.1 Antal midlertidige boliger og pladser Midlertidige boliger i alt: 52 Almindelige Demens aflastningsboliger aflastningsboliger Udredningspladser Akutpladser Rehabliliteringspladser Midlertidige boliger i alt * Kilde: Nøgletal 2017, Velfærd og Sundhed Note*: Af de 17 pladser er 10 pladser under opførelse. De 10 pladser tages i brug i Midlertidige pladser er boliger, hvor borgerne kan få et kortere ophold efter behov. Borgerne har ikke folkeregisteradresse i en midlertidig bolig. Borgerne flytter tilbage til egen bolig efter endt ophold - eller eventuelt i en permanent plejebolig efter det midlertidige ophold. De midlertidige pladser anvendes til planlagte aflastningsophold, akutophold, vurderingsophold (udredning) rehabilitering og venteophold i ventetids til permanent plejebolig. Ved at tilbyde midlertidige ophold til borgere, der har behovet, kan man understøtte borgerne i at kunne blive i eget hjem længere. Nogle ældre kan i en periode være mere sårbare end andre perioder. Med en intensiv indsats kan nogle borger efter et midlertidigt ophold blive (næsten) selvhjulpne. 5.2 Forsyningsansvar Generelt om forsyningsansvar jf. Serviceloven gælder ikke for akutpladserne. Serviceloven 4 Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter denne lov. Stk. 2 Kommunalbestyrelsen opfylder sit forsyningsansvar efter stk. 1 ved brug af egne tilbud og ved samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud. Stk. 3 Tilbud omfattet af krav om godkendelse, jf. 4 i lov om socialtilsyn, skal være godkendt af socialtilsynet for at kunne indgå i kommunens forsyning, jf. stk. 2. Stk. 4 I tilfælde, hvor der er et akut behov for at placere en borger og der ikke kan findes et egnet godkendt tilbud, kan et tilbud dog i op til 3 uger indgå i den kommunale forsyning uden godkendelse. Socialtilsynet orienteres om anvendelsen af det ikkegodkendte tilbud og kan, når særlige grunde taler for det, træffe afgørelse om, at det ikkegodkendte tilbud anvendes i yderligere 3 uger. Hvad kan borgeren forvente? 84 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2 Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje. 39

40 5.3 Visitationskriterier Almindelige aflastningsboliger Visitation sker efter en samlet vurdering af borgerens funktionsniveau, hvori følgende kriterier indgår: Har behov for socialt samvær med andre, og kan ikke selv at opfylde dette behov. Har behov for struktur og støtte i hverdagen. Har behov for at komme ud af egen bolig, og kan ikke selv at tage initiativ hertil. Har et netværk (privat eller professionelt) som bevirker, at vedkommende kan opholde sig i sin bolig ud over de timer daghjemsopholdet varer. At opholdet på daghjemmet kan medvirke til, at borgeren kan forblive i egen bolig. Borgere, der passes af ægtefælle eller nærtstående. Borgeren vil ofte være beskrevet indenfor funktionsevne 2-3 i Fælles Sprog Aflastningsboliger til borgere med demens diagnose Indsatsen kan tilbydes borgere, der er diagnostisk udredt og erklæret middel til svær dement eller har lignende adfærd. Borgeren har behov for at opholde sig i et beskyttet miljø med få personer omkring sig i en struktureret dagligdag. Aflastning: Borgere, som passes af ægtefælle eller andre nære pårørende og hvor disse har behov for aflastning, ferie, fri mv. Borgere, der på grund af ægtefælles eller familiemedlems hospitalsindlæggelse, sygdom eller pludselige død er ude af stand til at tage vare på sig selv. Midlertidigt ophold: Borgere, der grundet deres sociale, fysiske og/eller psykiske situation har behov for tæt observation, omsorg og pleje. Færdigbehandlede hospitalsindlagte, der ikke umiddelbart kan udskrives til eget hjem. Udredningspladser Visitation sker efter en samlet vurdering af borgerens funktionsniveau, hvori følgende kriterier indgår: Borgere hvor situationen i eget hjem eller anden boform ikke er håndterbar eller er særlig udfordrende og kompleks. Borgere hvor den fysiske funktionsniveau eller de kognitive færdigheder er ændret i betydelig grad. Borgere der har behov for afklaring af fremtidig levevis og boform. Akutpladser Borgeren kan henvises til en akutindsats ud fra følgende kriterier: Har akut opstået sygdom eller akut forværring af kronisk sygdom. Har oplevet faldtilfælde eller akut nedsat funktionsevne, som ikke kræver indlæggelse. Er færdigbehandlet patient på sygehuset, men fortsat har behov for tæt observation, behandling og pleje. Borgeren skal have behov for en indsats, som kræver skærpet og højt fagligt sygeplejepersonale, og som ikke kan varetages af almen hjemmesygepleje. 40

41 Rehabliliteringspladser Indsatsen tildeles borgere, som har behov for rehabilitering på grund af markant nedsat funktionsevne, som følge af svækkelse eller sygdom. Rehabiliteringen forudsætter at borgeren er (klinisk)stabil og i stand til at deltage aktivt i rehabilitering. Det kræver at borgeren er motiveret og har rehabiliteringspotentiale. Borgeren skal støttes og guides i alle aktiviteter, både træningssituationer og hverdagsrehabilitering. Målgruppen vil oftest være beskrevet som funktionsniveau 3 i Fælles Sprog II. 5.4 Belægningsgrad Almindelige aflastningsboliger jf. Serviceloven 84, antal pladser i alt 17 Antal startdatoer/ophold 211 Gennemsnitligt ophold - antal dage 26,6 I alt aflastningsdage i 2016 til rådighed I alt antal registrerede dage med cpr. nr Belægningsprocent 90,3% Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, Tabellen viser, at der i 2016 var: En belægningsprocent på 90,3%. Der er registreret i alt 211 påbegyndte ophold. Der kan være gengangere altså ikke 211 unikke personer. Gennemsnitlig opholdslængde: 26,6 dage Demens aflastningsboliger jf. Serviceloven 84, antal pladser i alt 4 Antal startdatoer/ophold 33 Gennemsnitligt ophold - antal dage 39,6 I alt aflastningsdage i 2016 til rådighed I alt antal registrerede dage med cpr. nr Belægningsprocent 89,5% Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, Tabellen viser, at der i 2016 var: En belægningsprocent på 89,5%. Der er registreret i alt 33 påbegyndte ophold. Der kan være gengangere altså ikke 33 unikke personer. Gennemsnitlig opholdslængde = 39,6 dage 41

42 Udredningspladser jf. Serviceloven 84, antal pladser i alt 2 Antal startdatoer/ophold 2 Gennemsnitligt ophold - antal dage 27,5 I alt aflastningsdage i 2016 til rådighed 730* I alt antal registrerede dage med cpr. nr. 55 Belægningsprocent 90,4% Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, *Note. Der er kun registret i december 2016 = 31 dage. På årsbasis er der 730 aflastningsdage. Registreringen er under udvikling. Tabellen viser, at der i december 2016 var: 2 personer der var på ophold. Den gennemsnitlig opholdslængde var 27,5 dage Belægningsprocent på 90,4 % Akutpladser antal pladser i alt 7 Antal startdatoer/ophold - Gennemsnitligt ophold - antal dage 13,7 I alt aflastningsdage i 2016 til rådighed I alt antal registrerede dage med cpr. nr. - Belægningsprocent - Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, År Antal borgere Belægningsprocent Gennemsnitlig opholdstid antal dage % % % 14 Kilde: Vital Horsens, Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, maj Døgnrehabiliteringspladser antal pladser i alt 12 Antal startdatoer/ophold 60 Gennemsnitligt ophold - antal dage 86 I alt aflastningsdage i 2016 til rådighed I alt antal registrerede dage med cpr. nr Belægningsprocent 118% Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, Tabellen viser, at der i 2016 var: En belægsprocent på 118 %. Der er registreret i alt 60 påbegyndte ophold. Der kan være gengangere altså ikke 60 unikke personer. Gennemsnitlig opholdslængde: 86 dage 42

43 5.5 Alder ved ophold Aldersfordeling. Antal ophold i almindelig aflastningsbolig jf. Serviceloven 84, 2016 Aldersgruppe Antal ophold * Under 65 år år årige 127 I alt 210 Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, * Samme borger kan have haft flere ophold = Samme borger kan være registreret flere gange. Tabellen viser aldersfordeling for de 210 borgere, der i 2016 var på et aflastningsophold i en almindelige aflastningsbolig. 127 borgere (60,5 %) var over 80 år. 20 (9,5%) var under 65 år. Aldersfordeling. Antal ophold i demens aflastningsbolig jf. Serviceloven 84, 2016 Aldersgruppe Antal ophold* Under 65 år år årige 19 I alt 32 Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, * Samme borger kan have haft flere ophold = Samme borger kan være registreret flere gange. Tabellen viser aldersfordeling for de 32 registrerede borgere, der i 2016 var på et aflastningsophold i en demens aflastningsbolig. 19 borgere (59 %) var over 80 år. Aldersfordeling. Antal ophold på udredningsplads jf. Serviceloven 84, 2016 Aldersgruppe Antal ophold Under 65 år år årige - I alt 2 Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune,

44 Aldersfordeling. Antal ophold på akutplads 2016 Aldersgruppe Antal ophold* Under 65 år år årige 35 I alt 66 Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, * Samme borger kan have haft flere ophold = Samme borger kan være registreret flere gange. Tabellen viser aldersfordeling for de 66 borgere, der i 2016 var på et ophold på en akutplads. 35 borgere (53 %) var over 80 år. Aldersfordeling. Antal ophold på døgnrehabilitering 2016 Aldersgruppe Antal ophold* Under 65 år år årige 16 I alt 59 Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, * Samme borger kan have haft flere ophold = Samme borger kan være registreret flere gange. Tabellen viser aldersfordeling for de 59 registrerede borgere, der i 2016 var på et ophold på en døgnrehabiliteringsplads. 15 borgere (25 %) var under 65 år. 28 (48 %) var mellem år. 16 borgere (27%) var over 80 år. 5.6 Aktuel status og tendenser Tidligere udskrivning fra sygehus. Sygehussektorens fokus på accelerende patientforløb med hurtigere udskrivning fra sygehuse betyder øget pres på midlertidige pladser og rehabiliteringsforløb. Flere syge borgere med meget sammensatte og komplekse behov. Nogle borgere får meget pleje- og omsorg i eget hjem ville kunne profitere af flytning til en plejebolig. Mangler almindelige aflastningspladser Mangler akut demensaflastningspladser Vedr. aflastningspladser: Mindre grad af aflastning større grad af udredning og træning for at blive klar til egen bolig. Fremadrettet et større grad af fokus på udredning og træning end ophold. - Formålet er ophold i en midlertidig periode 44

45 6. Sammenhæng mellem plejeboligbehov og kommunale tilbud i hjemmet Behovet og ønsket om en plejebolig påvirkes af de øvrige kommunale tilbud, der kan gives til borgerens eget hjem i form af: Hjemmepleje Sygepleje Hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger Hjemmehjælp, sygepleje og hjælpemidler understøtter, at den enkelte borger kan blive i eget hjem længere. Hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger bidrager til, at borgeren kan blive mere selvhjulpen og føle sig tryg i eget hjem. Man kan derfor antage, at der er en tæt sammenhæng mellem udviklingen på hjemmeplejeområdet og udviklingen på plejeboligområdet. Siden 2012 har der været fald i antallet af borgere som indenfor et givet år modtager pleje. Oversigt over antal modtager af hjemmepleje fordelt på år Årstal Antal modtagere Indeks Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, I 2016 var der borgere (unikke cpr.) som på et eller andet tidspunkt modtog hjemmepleje i Horsens Kommune. Siden 2012 har der været et fald på 5% i antallet af borgere, der modtog hjemmepleje. Dækningsgraden på plejeboligområdet er i samme periode sænket fra 17,2 % til 15,5 %. Set ud fra en ren kommunaløkonomisk betragtning vil det være mere omkostningseffektivt, hvis borgere, som modtager over ca. 15 timers hjemmepleje om ugen, blev tildelt en plejebolig. Antal modtagere af hjemmepleje* i Antal unikke borgere 0-2 timer 2-5 timer 5-10 timer timer timer Mere end 20 timer % 59% 17% 13% 6% 3% 2% Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, * Personlig pleje, Praktisk hjælp og sygepleje i Frit Valg (unikke borgere om ugen i gennemsnit). Tabellen viser: I hele tal det antal unikke borgere, der i alt har modtaget hjemmepleje i En fordeling af hjemmeplejen opgjort i timeintervaller fordelt på timer, pr. uge, pr. borger (plejetyngde/intensitet). Procentfordeling af plejetyngde/intensitet pr. borger. I 2016 var der 161 borgere som i en gennemsnitsuge fik mere en 15 timers hjemmepleje om ugen. Hertil kommer evt. sygepleje. Det skal bemærkes, at borgerne aktivt kan vælge at blive i eget hjem og modtage plejen i form af hjemmepleje. 45

46 I denne forbindelse er det relevant at fokusere på, om det er de mest plejekrævende - borgere tildelt flest timer/størst plejetyngde, - som visiteres til plejebolig. I 2016 var der 102 borgere, som blev visiteret til en plejebolig. 29% modtog umiddelbart inden indflytning under 5 timers pleje om ugen. 65% modtog under 10 timers pleje om ugen. Visiterede borgers forbrug af hjemmepleje umiddelbart inden indflytning i plejebolig, Antal timer Antal borger Relativ andel 0-5 timer 30 29% 5-10 timer 37 36% timer 20 20% timer 12 12% Mere end 20 timer 3 3% I alt borgere visiteret til plejebolig i % Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, Der er altså ikke muligt med udgangspunkt i plejetyngden i hjemmeplejen, at vurdere behovet for plejeboliger. Der er andre faktorer, som spiller en mere betydende rolle når behovet for en plejebolig opstår. Af følgende tabel fremgår, at ca. 37% modtog hjemmesygepleje umiddelbart inden, de flytter i en plejebolig. Forbrug af andre ydelser end hjemmepleje hos borgere som blev tildelt en plejebolig i 2016 Ydelsestype Antal borgere* Relativ andel Visiteret tid Gennemsnitlig tid pr. borger pr. uge 83a rehabilitering 23 6,2% 201,45 8,76 Genoptræning 30 8,1% 390,42 13,01 Klippekort 21 5,6% 165,57 7,88 Sygepleje ,1% 2.682,70 19,44 Sygepleje i Frit Valg (national) 30 8,1% 570,14 19,00 Sygepleje i Frit Valg pakken 69 18,5% 303,1 4,39 (lokal) Vedligeholdelsestræning 7 1,9% 262,86 37,55 Øvrige ydelser med tider 54 14,5% 89,5 1,66 I alt ,0% 4.665,74 111,70 Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, * Da der er tale om hele 2016 kan den samme borger tælle med mere end en gang Akutpladser Horsens Kommune har i dag 7 akutpladser, der udvides med 10 pladser til i alt 17 pladser medio Akutpladserne er målrettet til borgere, som er for syge til at være i eget hjem, men ikke er syge nok til at være indlagt på et hospital. En optælling fra 2016 viser, at 23 af de 102 borgere, der blev visiteret til en plejebolig i 2016, har været indskrevet på en af Horsens Kommunes akutpladser tæt på tidspunktet for indflytningen i plejeboligen. 46

47 Borgernes udskrives tidligere og tidligere fra sygehuset. Borgerne er ofte medicinsk færdigbehandlede dog ikke raske. Så borgerne har ofte brug for intensiveret støtte fra hjemmeplejen, når de udskrives. Handicap og Ældrerådgivningen har foretaget en gennemgang (fra uge 45 til uge 52 i 2016) af de borgere, som stiger med over 10 timers hjemmehjælp. Der var i perioden 36 borgere som steg med over 10 timers hjemmepleje om ugen. 30 borgere = 83% var netop blevet udskrevet efter indlæggelse på sygehuset. 47

48 7. Økonomi 7.1 Årlig driftsudgift plejebolig, aflastningsophold og midlertidige boliger/pladser. Gennemsnitlige driftsudgifter for de enkelte bolig typer inkl. centrale udgifter og omkostningsudgifter inkl. ledelse. Boligtype Antal boliger Årlig driftsudgift pr. bolig* Almindelige plejeboliger Plejeboliger til personer m. demens diagnose Specialpladser Daghjemspladser alm Daghjemspladser personer m. demens diagnose Aflastningspladser alm Aflastningspladser personer m. demens diagnose Udredningspladser Kilde: Fælles Servicecenter, Sundhed og Omsorg, Velfærd- og Sundhed, Note*: 2016 priser i kr. Gennemsnitsudgift, belægningsprocent, årlig takst og døgn takst pr. plejebolig fordelt på plejecentre, Plejeboliger Ceres Birkebo Egebakken Nørrevang Tamdrup Gedvedhus Vesterled Sønder gården Orions Hus Antal boliger Skovly Egebo Gefionshave Lindehøj Præsthøjgården Gennemsnit Gennemsnitsudgift Belægningsprocent 95,6% 95,6% 95,6% 95,6% 95,6% 95,6% 95,6% 95,6% 95,6% 95,6% 95,6% 95,6% 95,6% 95,6% 95,6% Takst - årlig pris Døgntakst Kilde: Fælles Servicecenter, Sundhed og Omsorg, Velfærd- og Sundhed, Note*: 2016 priser i I 2016 var gennemsnits døgntaksten på en almindelig plejebolig i Horsens kr. Den billigste plejebolig kostede 903 kr. i døgnet, den dyreste plejebolig kostede kr. i døgnet. Hvis gennemsnitsprisen kunne sænkes til 903 kr. pr. døgn ville det årlige udgiftsniveau falde med ca. 33 mio. kr. (alt andet lige). 48

49 7.2 Driftsrationale 10 til 110 boenheder Horsens Kommune bruger en administrativ model for tildeling af ressourcer. Modellen er en funktion af plejecentrenes størrelse. Modellen er ikke statisk. Dvs. at den kan forandres over tid, hvis nye opgaver kommer til eller opgaver falder fra. Modellen tager ikke højde for, at der kan tilgå ressourcer f.eks. som følge af værdighedspolitikken, klippekortordningen mv. Ressourcetildelingen bliver i disse sammenhænge tildelt i tillæg til basistildelingen 16 Modellen kan bruges til at estimere det driftsmæssige rationale = størst mulig omkostningseffektivitet pr. beboer. Af tabellen nedenfor fremgår, at størst mulig driftsmæssigt rationale findes ved en enhed, der rummer 60 beboere. Lønomkostninger fordelt på personaletyper og antal boenheder, 2017 Antal beboere (= boenheder) Lønomkostning: driftsledere Gennemsnitlig lønomkostning pr. boenhed Lønomkostning: plejepersonale i alt inkl. vikardækning Gennemsnitlig lønomkostning pr. boenhed Lønomkostning: Teknisk service (pedel) Gennemsnitlig lønomkostning pr. boenhed Lønomkostning i alt: Driftsledelse, pleje og pedel Gennemsnitlig lønomkostning i alt pr. boenhed Kilde: Velfærd og Sundhed, Horsens Kommune, Alle priser angivet i kr., 2017-priser. 16 Se eventuelt bilag 3: Budgetfordelingsmodel omsat til antal medarbejdere i almindelige og i demens plejeboliger. 49

50 Bilag 1: Antal plejeboliger m.v. marts 2017 Boligejer ADRESSE Døgnpladser Daghjem Midlertidigt ophold Ældreboliger 50 Plejeboliger Plejeboliger svært demente Specialpladser udadreagerende Specialpladser alkoholskadede Daghjem somatiske Daghjem demente Aflastningspladser almindelige Aflastning svært demente Udredningspladser Akutpladser Døgngenoptræning Ældreboliger på plejecenter Ældreboliger udenfor plejecenter AAB af 1938 Præsthøjgården, Ternevej 66, Horsens AAB af 1939 Slotsgården, Ternevej 66, Horsens 7 5 Horsens Kommune Daghjem Rosenkrantz, Ternevej 66, Horsens 7 AAB af 1938 Åpark Centret, Løvenørnsg , Horsens AAB af 1938 Ceres Centret, Nørretorv 1-3, Horsens Beringsgaard Malteriet, Houmannsgade 6, Horsens 17 Lejerbo Orions Hus, Fabrikvej 6C, Horsens 28 1 AAB af 1938 Gefionshave, Sønderbrogade 74, Horsens 40 Horsens Kommune Klovenhøj Centret, Klovenhøjvej 1, Brædstrup Horsens Kommune Daghjem Tusindfryd, Klovenhøjvej 1, Brædstrup 6 Horsens Kommune Egebo, Møllevangen 4, Brædstrup 36 Odinsgaard Nørrevang, Brådhusvej 50, Stensballe Beringsgaard Lindehøj Centret, Nørrebakken 1, Horsens AAB af 1938 Tamdrup Centret, Silkeborgvej 245, Lund 22 HAB af 1954 Egebakken, Egebjergvej 148, Egebjerg Horsens Kommune Birkebo, Vestbirkvej 3, Østbirk Horsens Kommune Gedvedhus, Kirkevej 5, Gedved 22 2

51 Boligejer ADRESSE Døgnpladser Daghjem Midlertidigt ophold Ældreboliger 51 Plejeboliger Plejeboliger svært demente Specialpladser udadreagerende Specialpladser alkoholskadede Daghjem somatiske Daghjem demente Aflastningspladser almindelige Aflastning svært demente Udredningspladser Akutpladser Døgngenoptræning Ældreboliger på plejecenter Ældreboliger udenfor plejecenter Horsens Kommune Skovly, Horsensvej 38, Hovedgård Horsens Kommune Dr. Ingrids Hjem, Dr. Ingrids Vej 1, Brædstrup Horsens Kommune Søndergården, Søndergade 41, Brædstrup 27 Horsens Kommune Vesterled, Vesterled 1, Horsens 8 36 Horsens Kommune Vital Horsens, Langmarksvej 85 7* 12 Horsens Kommune Kildebakken, Kildegade Odinsgaard Kildegade 2-4, Horsens 9 Odinsgaard Brådhusvej 54, Horsens 24 Domea Vestergade 78A-84F, Horsens 38 Odinsgaard Møllegade 53, Horsens 6 Horsens Kommune Horsensvej 36, Hovedgård 2 Domea Thorsgårdsvej 10-16, Torsted, Horsens 14 Lejerbo Klovenhøjvej, Brædstrup 30 Lejerbo Søndergade, Brædstrup 8 Lejerbo Bredesvej, Brædstrup 9 Lejerbo Smedegade, Sdr. Vissing 6 Horsens Kommune Hatting Centret, Smedebakken 1, Hatting 12 Domea Smedebakken 1A-5B, Hatting 12 Domea Silkeborgvej 239, Lund 10

52 Boligejer ADRESSE Døgnpladser Daghjem Midlertidigt ophold Ældreboliger Plejeboliger Odinsgaard Vestbirkvej 1, Østbirk 12 Horsens Kommune i alt * Plejeboliger svært demente Specialpladser udadreagerende Specialpladser alkoholskadede Daghjem somatiske Daghjem demente Aflastningspladser almindelige Aflastning svært demente Udredningspladser Akutpladser Døgngenoptræning Ældreboliger på plejecenter Ældreboliger udenfor plejecenter Note*: Akutpladserne udvides med 10 i 2017 til i alt 17 pladser 52

53 Bilag 2: Oversigtskort. Plejecentre i Horsens Kommune. Note: Vesterled i Brædstrup skiftede pr. januar 2017 navn til Dronning Ingrids Hjem. Egebo og Søndergården i Brædstrup samt Ceres Centeret, Malteriet og Orions Hus i Horsens er kun markeret - ikke navngivet på kortet. Se detaljekort de næste sider. 53

54 Detaljekort: Plejecentre, Horsens Kommune - Vest Note: Vesterled i Brædstrup skiftede pr. januar 2017 navn til Dronning Ingrids Hjem. 54

55 Detaljekort: Plejecentre, Horsens Kommune Nord/Øst 55

56 Detaljekort: Plejecentre, Horsens Kommune Midt 56

57 Bilag 3: Økonomisk konsekvens ved opførelse af 40 nye plejeboliger i 2021 Såfremt det besluttes at opføre op til 40 plejeboliger i 2021, vil det medføre en samlet kommunal anlægsomkostning på ca. 20 mio. kr. jf. følgende estimat: Opførelse af en kommunal almen ældrebolig ~ 1.3 mio. kr. ekskl. moms, (regnet med 75 m2 brutto areal pr. bolig, inkl. fællesboligareal). 40 stk. boliger á 1.3 mio. kr., i alt 52 mio. kr. ekskl. moms. Heraf udgør den kommunal grundkapital p.t. 10 % og beboer indskud 2 % (kommunal sikkerhed) sammenlagt 12 % af 1,3 mio. kr. i alt ca kr. pr. almene ældrebolig, i alt 6.4 mio. kr. Serviceareal: 800 m2 serviceareal, ca mio. kr. ekskl. moms. Samlet kommunal anlægsudgift ved opførelse af 40 plejeboliger bliver ca. 20 mio. kr. Alle udgifter er beregnet jf priser. Til ovenstående anlægsudgift skal tillægges årlige driftsudgifter svarende til den ovenstående udvidelse af plejeboligantallet på ca mio. kr. (Overslag kr. pr. år pr. plejehjemsplads 2016-priser). Den nye demografimodel kompenserer for denne udvikling dog minus udgifter til drift af servicearealer. 57

58 Bilag 4: Huslejer og indskud almindelige plejeboliger og demens plejeboliger, maj Af oversigten fremgår plejeboligernes: beliggenhed, ejerforhold, størrelse (m2), antal rum, husleje, indskud og pris pr. m2. Forskelle i priser afspejler plejeboligens: beliggenhed, alder og stand. Den dyreste plejebolig koster 105,85 kr. pr. m2 pr. måned (en demens plejebolig i Maleriet) Den billigeste plejebolig koster 53,33 kr. pr. m2 pr. måned (en plejebolig på Ceres centeret) 58

59 59

60 60

61 Bilag 5: Takster midlertidigt ophold, aflastning, daghjem m.v. Takster, Velfærd og Sundhed, jf. budget 2016 og 2017 Budget 2016 Budget 2017 Boliger, institutioner og integrerede plejeordninger Brug af bassin Brug af bassiner i Sundhedscentre Brug af bassiner i Sundhedscentre 530,00 kr. 541,00 kr. Brug af bassiner i Sundhedscentre 530,00 kr. 541,00 kr. Madservice, vakumpakket kølemad Taksten er fastsat svarende afregningsprisen for private leverandører. Stor hovedret 48,00 kr. 48,75 kr. Hovedret 43,50 kr. 44,25 kr. Biret 11,00 kr. 11,25 kr. Pr. udbringning incl. Midlertidigt ophold i plejebolig m.v., pr. dag Lindehøj, døgn-genoptræning 126,00 kr. 128,50 kr. Lindehøj, dag-genoptræning (kørsel) 41,00 kr. 41,50 kr. Vesterled, dag-genoptræning (kørsel) 41,00 kr. 41,50 kr. Aflastning 126,00 kr. 128,50 kr. Daghjem 111,50 kr. 113,50 kr. Dagcenter (kørsel) 41,00 kr. 41,50 kr. Særlige arrangementer på Sundhedscentrene Der er ikke fastsat takster for særlige arrangementer i Sundhedscentrene. Betalingen fastsættes efter arrangementets omkostninger. Fuld forplejning i Sundhedscenter / plejeboliger (mad og drikkevarer) pr. døgn. Der er fastsat regler om maksimumbetaling på kr. pr. måned gældende fra Ophold i midlertidig bolig efter servicelovens 107. Der er fastsat regler om maksimumbetaling på kr. pr. måned gældende fra Ophold i midlertidig bolig efter servicelovens 107. Betaling for kost, pr døgn, fuld forplejning. 112,00 kr. 114,00 kr. Kilde: Nøgletal 2017, Velfærd og Sundhed, side

62 Bilag 6: Beregningsmodel for servicearealer Boligareal Plejeboligerne på et plejecenter består af to boligenheder: Nettoboligareal, hvor beboeren opholder sig, sover og går i bad m.v. Fælles boligareal, hvor afdelingens beboere spiser, opholder sig m.v. Beboeren betaler husleje for nettoboligarealet samt for en andel af det fælles boligareal. Anslået er der 45 m2 nettoboligareal og 20 m2 fælles boligareal. Fordelingen kan variere en del. Servicearealer Desuden er der servicearealer til personalefaciliteter, produktionskøkken, andel af gangarealer, genoptræning m.v. Servicearealerne er ejet af Horsens Kommune. Der er meget stor forskel på størrelsen af servicearealerne. Ved en tilbygning til et plejecenter er det udelukkende de yderligere personalefaciliteter og andel af gangarealer, da produktionskøkken og genoptræningsfaciliteter allerede er opført. Gennemsnitlig opførelsesudgifter af servicearealer Et gennemsnit for opførelsesudgifter af servicearealer for et nyopført plejecenter på 40 beboere er anslået til i alt 13,6 mio. kr. for 800 m2 serviceareal. Staten yder et servicearealtilskud på kr. pr. bolig. 62

63 63

64 64